Notater
Treff 11,651 til 11,700 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 11651 | {geni:about_me} Skipper og fraktmann | Kiær, Hans Nielsen (I97308)
|
| 11652 | {geni:about_me} Skipper, bodde i Bergen. Kilde: -"Slekten Brügger" av professor dr. philos Niels-Henrik Kolderup 1970 (side 35). | Brügger, Kaspar (I2031)
|
| 11653 | {geni:about_me} Skipper. Navigasjonslærer? * 21.4.1741 (Kielland, pakke 4b) ble det opplyst at avdøde Ole Sundes giftet seg med sin nå avdøde første hustru Gunille Hansdatter Gammel i 1698. Hun døde i 1718. Jørgen Ovesen hadde bodd der Kristian Magnus hus nå står. I dettehus hadde Mikkel Eeg bodd om lag 1710. Ole Jensen Sundes søster Anne enke etter Salomon Viste var 56 år gammel. Jørgen Ovesen synes å ha pantsatt til Jørgen Tomassen tre sjøboder nede ved sjøen. Denne ble innløst av Ole Sunde. Peder Jenssen Sunde var 66 år gammel. Det ble framholdt at Jørgen Ovesen var en handlende borger, som holdt til tvers over gaten i sør på Kristian Magnus nå påboende hus. Han eide tre sjøboder, hvorav den øverste ble kjøpt av avdødeGunnille Hansdatter til våningshus X hvor Karen Påske nå bor. Det ble vist til et skjøte av 31.8.1693. Marte enke etter Herman Påske nå 54 år gammel, forklarte at hennes første mann X avdøde Anders Nilssen i noen år før de giftetseg i 1706, hadde losjert Gunnilde og hennes mann.''' Han underviste da Kornelius Halvorsen og Truls Jenssen X som var ugifte i navigasjon'''. Han hadde den mellomste sjøboden til leie av Ole Sunde. | Nilsen, Anders (I98772)
|
| 11654 | {geni:about_me} Skipsbygger, medeier i Værftet. Kilder: -Norsk slektshistorisk Tidsskrift, Bind XV, side 245. Oslo 1956 (hvlo 929.205 N/15). | Brunchorst, Jørgen (I95118)
|
| 11655 | {geni:about_me} Skipselektriker. Kilder: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~slekter/d0017/g0000013.html#I85 en nettside hvor grenene fra før 1900 er kildegitt fra boken "Slekten Brügger" av professor dr. philos Niels-Henrik Kolderup, 1970 | Strømsnes, Anton Martin (I39102)
|
| 11656 | {geni:about_me} Skipsfører og arsenalforvalter i Fredriksværn.. 1789: Nevnt som skipper på Briggen Courage, reder for skipet var Christian Bøckmann, begge bosatt i Larvik. Skipet ble bygget i 1789 i Sandefjord. Antakelig er det Christian Eilert som det blir skiftet etter [http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=41&filnamn=sk07071672&gardpostnr=1524&personpostnr=10718&merk=10718#ovre 8/12 1801(Påbegyndt 20/8 1795).] (Eller faren?) Noe jeg finner svært interessant er jo at han var Cav.mann sammen med Eilert Bruun da Capt.Henrich Bruun giftet seg med Constance Rasch i 1783. (Merkelig at de alle heter Bruun?) -I tillegg bør nevnes at han nevnes i skiftet etter Aase Jensdtr Borre(Fra Torstrand)i 1770. da nevnes han sammen med Forvalter Eilert Bruun som Søskenbarn av avdøde. Det som imidlertidig gjør dette spennende er jo at Eilert Bruun som jo var Forvalter på Fritzøe verk hadde en datter Maren Bruun som var gift med Peter Wright. og Christian Eilers mor het jo Maren Wright(datter av Henrik Wright og Else Scavenius) Maren og Peter var derfor søsken!. -Kansje var Eilert Bruun og Christian Eiler Bruun av samme slekt?. | Bruun, Christian Eiler Jr. (I65083)
|
| 11657 | {geni:about_me} Skipsreder og forretningsmann | Aschehoug, Thorkil (I51400)
|
| 11658 | {geni:about_me} Skomakermester Døpt den 4. mai 1806. Kilde: -Døypte i Bergen 1668-1815, Digitalarkivet. -Ole Nielsens slektsbok fra 1975. -"Slekten Brügger" av professor dr. philos Niels-Henrik Kolderup, 1970 (side 19). | Henrichsen, Hans Peter (I15551)
|
| 11659 | {geni:about_me} Skrevet om ett av barnebarna, sansynligvis ett av barna til sønnens første kone: "Nach dem frühen Tod der Mutter wurde sie von ihrer Großmutter Sophia Arnim in Güstrow aufgezogen, bis auch diese im Jahre 1665 verstarb. Danach lebte sie bei ihrer Tante Sophia Schütze, Gemahlin des meckl. Geheimrats Gottfried Kretzschmar, in Schwerin. 1667 holt ihr Vater, der inzwischen die dritte Ehe mit Elisabeth Hoppe eingegangen war, sie wieder nach Rostock, wo sie dann nur zwei Jahre später an einer Infektion verstarb". | Arnim, Sophie (I20614)
|
| 11660 | {geni:about_me} Skrivar i Øst Tellemarken. Han hadde ' søkt fornemme skoler og besøkt fremmende lande for å gjøre seg perfekt til å tjene konge og fedreland' Han ble sorenskriver i Øvre Telemarken østenfjeldske sorenskriveri og var bosatt på Klomsett skrivergard på Nordgarden i Seljord. Han kjøpte garden Hjelset i 1690 og eide Stenstadvolden i 1700. Joen ble imidlertid fradømtsorenskriverembetdet i1 Juli 1703 og flyttet til Aamdals Kobberverk på Skafså. Han eide parter i tre av Forberg gardene i Bø og fra 1711 til1719 var han bosett der. | Sommer, Jon Jonsen (I95558)
|
| 11661 | {geni:about_me} skøytte farsbruket se Søfteland I, i 1886, en sønn døde ung, drev med handel og slakting, arbeide siste tiden på planteskolen på Søfteland, Endre Rasmussen overtok bruket i 1903, | Søfteland, Hans Johannesson (I23482)
|
| 11662 | {geni:about_me} Släkten Uggla finns dokumenterad på http://wc.rootsweb.com/cgi-bin/igm.cgi?op=DESC&db=hvit007&id=I13974 M U, dotter till brukspionjären i Dalsland L. M. Uggla och hans hustru Anna Märta Taube, ägde efter makens död och ett köp från brodern Carl Fredrik Uggla hela Billingsfors bruk och den intilliggande herrgården Billingsholm. Bruksrörelsen arrenderades av hennes son Lennart Waern (III:7). Hon är känd för de omfattande parkanläggningar i engelsk stil, som hon anlade vid Billingsholm. Hon lät där även uppföra en friluftsteater och skapade för denna teaterpjäser, som uppfördes av hennes barn; teatern återinvigd på 1950-talet. Hon lär ha stått modell för en av huvudpersonerna i Selma Lagerlöfs "En herrgårdssägen" och för huvudpersonen i Gustaf af Geijerstams roman "Karin Brandts dröm". En ofta uppmärksammad historia är den om löjtnanten Claes Quist (Svinhufvud), 1739-1821; "en galant kavaljer i 1760-talets Stockholm", som tillsammans med Bellman skall ha återupplivat Stora Amaranterorden och även var en av stiftarna av Timmermansorden i Stockholm. När han "plötsligt sjuk under resa i Dalsland" uppehöll sig hos L M Uggla på Billingsfors skall han ha friat till M U men avvisats av hennes föräldrar. Långt senare skall Quist efter karriär i England - han blev slutligen överstelöjtnant i Royal Artillery - ha sänt M U sitt porträtt; detta är nu hos Nationalmuseum (Waern). M U flyttade slutligen till Stockholm, där hon köpte ett hus på Kungsholmen. "Gamla gumman Waern har flyttat hit och bor här mol ensam, är lik sig och ganska curiös" skriver Erik Gustaf Geijer i ett brev 1813. M U är begravd vid Kungsholms kyrka. M U hade bl a systrarna Anna Christina U, 1745-1772, och Eleonora U, 1749-1811, vilka efter varandra var gifta med brukspatronen på Svaneholm i Värmland Carl Tomas Uggla, 1747-1782, - det vackra herrgårdsbiblioteket på Värmlands nation i Uppsala härrör från Svaneholms herrgård -, systern Fredrika U, 1752-1805, g m med dr Peter Bergius på Krontorp i Värmland samt bröderna Carl Fredrik U, 1748-1829, och Leonard Magnus U , 1755-1822, ryttmästare. | Uggla, Maria (I74514)
|
| 11663 | {geni:about_me} Slegten Wetlesen (Vetlesen) i Norge agnater og cognater av T. Vetlesen 1927 | Gløersen, Cathrine Olava Nicoline (I37315)
|
| 11664 | {geni:about_me} Slekten Krohn Didrikke Sophie WIESE "Rikka" wurde am 7. November 1852 in Osmundsvåg, Selje, Sogn og Fjordane, Norwegen geboren. Sie starb am 15. August 1939 in Bergen, Hordaland, Norwegen. | Wiese, Didrikke Sophie (I93750)
|
| 11665 | {geni:about_me} Slekten Parelius og handelsstedet Hopsjø på Hitra (Artikkelen er hentet fra Årbok for Fosen 1947 og 1948). Av statsadvokat Nils Parelius. Forfatteren skriver bl.a. til redaksjonen: XArtikkelen bygger på stoff som er samlet gjennom mange år fra trykte og utrykte kilder, så som kirkebøker, skifter, panteregistre, skjøter m. v., og som ikke tidligere har vært samlet og bearbeidet.X Helt fra middelalderen hadde statens politikk gått ut på å samle handelen i byene. Ved kongelige privilegier fikk byene enerett til handelen i de tilstøtende områder. Således fikk Trondheim ved privilegier av 1662 og 1682 stadfestet sin enerett til handelen i Trøndelag samt Nordmøre og Romsdal. De fire såkalte sjølen, Namdal, Fosen, Nordmøre og Romsdal, fikk i enkelte perioder en gunstig særstilling, for så vidt som de fikk rett til å handle både med Trondheim og Bergen. Handelsvirksomheten kunne bare drives av de byinnvånerne som hadde løst handelsborgerbrev. Disse handelsborgerne utgjorde således en privilegert stand. Til gjengjeld måtte de betale visse avgifter. Fra sin faste bopel i byen foretok borgerne i sommerhalvåret reiser omkring i distriktene for lettere å komme i kontakt med befolkningen. Utviklingen medførte at enkelte av dem ble boende ute i distriktet hele året, på steder som hadde vist seg å ligge gunstigetil for handelen. Slike folk ble kalt utliggerborgere. De ble fremdeles regnet som byborgere og betalte sine skatter og avgifter til byen. Byene følte seg likevel brøstholdne ved dette forhold, da det kunne medføre at varer og avgifter i en viss utstrekning ble berøvet dem. Det ble derfor gjort en rekke forsøk på å uteliggerborgerne til å flytte inn til byen. For Trondheim vedkommende kom det strenge påbud om dette i både 1662, 1682 og 1689. Men det visteseg temmelig håpløst å få påbudene etterlevd i praksis. Uteliggerborgerne ble boende og fortsatte å handle som før. Etter hvert ble forholdene alminnelig godkjent. Men helt til handelsloven av 1842 måtte handelsmennene på landet løse borgerbrev i en kjøpstad. Det var naturlig at uteliggerborgerne særlig slo seg ned i distrikter som lå langt fra byene. Som rimelig kan være finner en således tidlig uteliggerborgere på Hitra. De kjøpte opp fisken og forsynteseg til gjengjeld befolkningen med det den trengte av korn og andre nødvendighetsartikler. Takket være sin monopolstilling kom mange av borgerne her ute til å samle seg store formuer. Meget av jordegodset kom etter hvert på dereshender.I siste halvdel av 1600-tallet finner en Anders Nielsen Riber som borger på Ansnes. Han hadde tidligere vært sorenskriver i Fosen, men fant det antakelig mer regningssvarende å gå over til handelen. Ved siden av sognepresten i Hitra, magister Rasmus Rosing, ble han også den største eiendomsbesitter der. I matriklene for Hitra av 1695 finner en Anders Nielsens arvinger oppført som eiere av et stort antall gårder. Omkring år 1700 levde det en rekke borgere omkring på Hitra og i fiskeværene. De tilhørte slekter som i lange tider kom til å sette preg på den økonomiske utviklingen der ute. En kan nevne slektene Koch, Bernhoft, Helkand, Parelius og flere andre. Disse slektene ble forbundet ved innbyrdes giftermål, og på samme måte ble det også knyttet forbindelse med prestene. Bernhoftene var for øvrig etterkommere av en av sogneprestene, Hans Bernhoft, som hadde giftet seg med en datter av Hemnepresten, Hr. Mikkel Christensen, som vesentlig er kjent for sin trelasthandel med hollenderne. Resultatet var et sluttet og bestemt avgrenset lag i samfunnet, som satt inne med den økonomiske makt og den åndelige kultur som fantes. Den slekt som har virket lengst på Hitra som handelsmenn og proprietærer, er uten tvil slekten Parelius. Den kom til Hitra i slutten av 1600 tallet med brødrene Jørgen og Gabriel Clausen Parelius. Den siste ble borger på Valen (Heggåsen). Han slo seg stort opp, ikke minst ved heldige giftemål. Hans sønn, Rasmus Rosing Parelius, kom ved giftermål i besittelse av Hopsjø, som snart ble det største handelsstedet på Hitra. Han ble etterfulgt av sin sønn Niels Rosing Parelius, som igjen ble fulgt av sin brorsønn Rasmus Brochmann Parelius. Etter han kom hans sønn Niels Rosing Parelius d. y., og så dennes sønn Hans Holst Lund Parelius, som døde ugift i 1905. Etter hans død ble Hopsjø solgt ut av slekten etter å ha vært i dens eie fra 1747. Ved siden av denne hovedlinjen som residerte på Hopsjø, forgrente slekten seg videre utover. På Heggåsen satt Jørgen Parelius som handelsmann, og etter ham hans sønn Rasmus Rosing Parelius og senere Andreas Parelius Møller, legatstifteren, som døde ugift i 1872. På Magerøy på sydsiden av Hitra bodde Christopher Jørgensen Parelius og senere hans sønn Augustinus, mens den annen sønn, Andreas Parelius var borger på Ansnes. Der ble han fulgt av sin sønn Rasmus Bull Parelius. Brødrene Gabriel og Jørgen Clausen Parelius Det var i slutten av 1600-tallet at brødrene Gabriel og Jørgen Clausen Parelius kom til Hitra. De var sønner av Claus Jørgensen Parelius, som var lensmann i Hemne. Han var født omkring 1635 og bodde i 1701 på Stamnes i Hemne.1) Hans hustru het visstnok Marit (Gabrielsdatter?), Fra 1670 til etter 1695 bodde han på gården Belsvik i Hemne. Han ble lensmann i 1680 etter Jens Nielsen på Hemnskjell f. 1608. Han kjøpte gården Stamnes og bodde der til etter 1706.Han nevnes da som kreditor på skiftet etter sønnen Jørgen Clausen PareliusX første hustru. Nærmere opplysninger om lensmannen og hans slekt har man for tiden ikke. Man antok tidligere at han var sønn av Sparbupresten Hr. Jørgen Hansen Fynbo, men dette er sikkert ikke riktig. Det kan henvises til XPrestene Parelius i Sparbu og FosnesX i Årbok for Nord-Trøndelag Historielag for 1944. Politimester Kvalsund har framsatt den hypotese at lensmannen kan være sønn av Hr. Jørgen Clausen som bodde på Aurvåg på Sunnmøre og visstnok senere flyttet til Romsdalen. Han kan igjen ha vært sønn av Borgersundpresten Hr. Claus Corneliussen, hvis sønn, Jens Clausen, antok navnet Pareliusen og ble stamfar for en vidtforgrenet presteslekt i Trøndelag.2) Det kan i dag ikke påvises noen forbindelse mellom denne slekt og Hitra slekten, men også den siste utleder etter tradisjonen sin avstamning fra Hr. Claus Corneliussen i Borgund. Brødrene kom til Hitra på en tid som bød på usedvanlig gode betingelser for dristige folk. Etter at den store trelastperioden tidligere på 1600-tallet var ebbet ut, var det i 1680-årene kommet en nedgangsperiode. XDen markerer klart skillet mellom den gamle trelastepoken og det nye tidsrommet som skulle komme til å stå i havets og fiskenes tegn,X som dr. Arne Odd Johansen treffende uttrykker det.3) Nedgangsårene ble avløst av en økonomisk oppgangstid med fiskeriene som grunnlag. Fra omkring 1695 strømmet skreien og silden årlig i store mengder inn mot kysten av sjølenene. I den første tiden etter år 1700 var det også stort sett gode sildeår, men dårlige år omkring 1733. Sist i 1730-årene slo sildefisket til igjen rikelig til, og utover 1757 var det eventyrlige mengder sild som årvisst strømmet inn mot kysten. Da dette storfisket tok til, var også garn begynt å komme i bruk. Det var borgerne som her gikk i spissen når de gjaldt å innføre de nye metoder. De kom snart i motsetning til den alminnelige fiskerbefolkningen, som ikke hadde råd til å anskaffe de nye redskaper og de større fartøyer som krevdes. Fiskerne måtte i stor utstrekning fortsette med sitt gammeldagsX snørefiske, samtidlig som de søkte å få garnfisket forbudt. Sildegarn trengte snart igjennom, men torskegarn var like til omkring 1750 forbudt i Trondheims amt. Den eldste av brødrene var Gabriel Clausen Parelius. Han var født i 1668. Ved folketellingen i 1701 bodde han i Mausund på Sula, som borger. Han var da gift med Maren Andersdatter Bierch (eller Bjerk). Hun var enke etter Jens Pedersen Koch, som døde i 1697 som eier av Sula fiskevær, et av de eldste og største i Sør-Trøndelag. Det hadde tidligere vært eid av Anders Nielsen Riber. Nå kom det altså i Gabriel Clausen PareliusXs eie. Hustruens sønn fra første ekteskap, Peder Jensen Koch, var 6 år i 1701 og levde da hos sin mor og stefar. Det samme gjorde visstnok også søsteren, Maren Jensdatter Koch, som var født i 1690 (kvinner ble ikke medtatt ved folketellingen i 1701). Hun ble senere gift med Hans Hansen Bernhoft, borger og eier av Titran, og deres datter ble igjen gift med sønn av Jørgen Clausen Parelius. Gabriel Clausen Parelius og hustru skjenket i 1701 en altertavle til Sula kirke. Den finnes visstnok nå på prestegården på Frøya, etter at den lenge hadde ligget på tårngalleriet i Sletten kirke. Lege Christian Johannes Brodtkorb i Trondheim eier en stor sølvpokal som har følgende innskrift på lokket: XGabriel Clausøn Pareli. Maren Anders Datter Bierch 1706X. På siden står:XHans Bernhoft. Maren Jens Datter Koch. 1737. Ekteparet døde barnløst, - når vet man ikke, da Hitras kirkebøker bare går tilbake til 1720. Etter deres død kom Sula igjen i slekten. Kochs eie med den forannevnte Peder Jensen Koch. Hans slekt hadde det til først på 1800-tallet, dadet ble solgt til rasmus Brovhmann Parelius på Hopsjø. En søster av Gabriel og Jørgen var gift med Ludvig Aarføret, som nevnes ved skiftet etter Jørgen i 1733. De hadde iallfall en sønn, Fredrik Ludvigsen Aarføret, som døde i Hemne i 1778, 73 år gammel. Ved skifte etter Christopher Jørgensen Parelius på Magerøy den 7. januar 1766 nevnes han som født verje for sønnen Augustinus. Han var gift med Martha Busch. Man kjenner 4 barn fra ekteskapet. Det ser ut til at de til dels har kalt seg Busch. Jørgen Clausen Parelius var født i 1675. 4) Han var en tid fullmektig hos fogd Brønlund i Fosen, men slo seg snart på handelen. Han var en av dem som i full monn utnyttet de muligheter som fiskerikdommen skapte. Ved folketellingen i 1701, 26 år gammel, finner man ham som borger og eier av handelsstedet Valen på østsiden av Dolmøy på Hitra. Stedet ble den gang benevnt henholdsvis Sør-Valen eller Waløen. Slik benevnes det i matriklene for Hitra tinglag for 1695. Her anføres det at X Anders til Christian Frost, Pastor Hitteren bøxler.X I Realpanteregisteret for Hitra kalles eiendommen XHæggaas med Waløen.X Navnet Valen er nå forsvunnet og oppslukt og avløst av Heggåsen. I gamle familieopptegnelser har man oppbevart en uttalelse som Jørgen Clausen Parelius ofte lot falle på sine eldste dager: XMin eiendom da jeg kom til Valen, var 6 ort i oenger og et sildgarn.X Det var en beskjeden begynnelse, selv om et sildgarn i de dager var et aktivum som ikke var å forakte. Når han temmelig hurtig ble en velholden mann, skyldes det også hans heldige giftermål. I slutten av 1690-årene var han blitt gift med Elen Gjerlovsdatter Nettelhorst, som var født omkring 1682. Hun var datter av Gjerlov Ovesen Nettelhorst som døde i 1697 som lensmann i Hitra, og hustru Mille Hansdatter Bernhoft. Lensmannen var uekte sønn av adelsmann, men var lyst i kull og kjønn, som det het. Han var sønnesønn av Gjerlov Nettelhorst til Os i Smålene, gift med Vibeke Bielke, datter av Ove Bielke til Østeråt.5 ). Han eide en rekke gårder på Ørlandet, i Hemne, og på Hitra.Av hans 3 andre barn ble en handelsmann påHitra, og en i Trondheim, mens en datter ble gift med Rasmus Pedersen Høyer, lensmann på Hitra. Ved dette giftemål kom Jørgen Clausen Parelius i forbindelse med en fremstående og velhavende slektskrets. Hustruen døde på Valen allerede i 1706. Skifte etter henne 8. oktober 1706.6 ). Mannen kalles her Xwell-Achtbare og fornemme Monr Jørgen Clausøn Pareell, Borgerlig Udliggere til Thrundhiem.X Hustruens bror st. Ove Gjerlovsen Xfornemme Negotiant udi ThrundhiemX skulle ha vært til stede, men kom ikke. Først registerets sølvtøy, tinn, kobber, messing og jernsaker. Så fulgte sengeklær og linklær og forskjellig bohave. Av krøtter var det 4 kyr, 3 sauer, og 2 geiter, samt ei ku på leie. Av sjøredskap var det 24 sildgarn, Xgode og ringe blant hin andreX, 2 sild-not-lotter, en liten jakt på 14 lester med behørig redskap som ble taksert til 80 Rdl., videre var det 5 båter, delvis med seil.Av korn og kramvarer var det bl.a. 60 tønner malt, 40 tønner rug, 7 tønner havre, 40 tønner XbiugX. Videre var det tobakk, hamp, lin, brød, spansk salt, 3 anker brennevin, ei halv tønne mjød, forskjellige tøyvarer, bånd, kniver, angler, tran, m.v. Dernest ble gangklærne oppregnet. Så fulgte Xde paa Vallens Holme bestaaende Værelser og Huuser med tillige tilhørende Huus med Stuer der omkring, samt Oddells Gaarden Vall-Øen Huus af Land-Schyld 1 øre og med Bøxell ofver alt 2 øreX satt til 300 Rdl. Så kom utestående tilgodehavende hos 30 skyldnere. Den største debitor var sognepresten hr. Anders Bull med 9 Rdl. Kapellanen hr. Peder Enge skyldte 2 Rdl. Og sl. Rasmus Høyer det samme beløp. Det var ytterligere 18 debitorer, hvis gjeld ble oppført som uviss. De utestående beløp utgjorde i alt 113-1-.21. Boets aktiva var i alt 1159 Rdl. Passiva utgjorde 502-2-21. Boets største kreditor var svogeren Sr. Ove Gjerdsloven i Trondheim, som hadde til gode etter regning vel 270 rdl. Så kom Sr. Henrich Slytter etter regning med vel 92 Rdl. Og Madame Margrete, enken etter Christian Frost, med ca 29 Rdl. Enkemannens far, Hemnelensmannen, eller Klaus Jørgensøn Stamnæs,som han kalles her, hadde til gode etter obligasjonen de dato 60 Rdl. For begravelsen krevet mannen godtgjørelse med 50 Rdl. Etter ar gangklærne ble holdt utenfor, ble det til arv 639-3-21. Det var 2 sønner og 2 døtre i dette ekteskapet. Allerede omkring 1707 giftet han seg på ny, denne gangen med Gjertrud Kristine Rosing. Hun var datter av sogneprest i Hitra, mag. Hans Clausen Rosing, som døde i mai 1705. Han var bror av dr. Hans Rosing som var biskop i Christiania. Hennes mor var Anna Schjelderup, sønnedatter av biskop Peder Schjelderup i Trondheim. Gjertrud Kristines søster, Birgitte, var gift med farens ettermann i kallet, hr. Anders Bull, som døde i 1735. Det var visstnok ikke flere enn disse to barna til å dele arven etter faren. Og mag. Rasmus Rosing lot meget etter seg. Den tid han hadde vært på Hitra, hadde han benyttet til å samle et utstrakt jordegods. I matriklene for 1695 finner man ham oppført som eier og byksler av en lang rekke gårder. Han eide således en god del av Dolmsundets og Kvenværs jordegods. XDenne Rasmus Rosing træder frem som en myndig prelat, og som en mann der forstod sig på penger og pengers verdi,X skriver Herm. Fjeldberg i XHitra og Frøyas BeskrivelseX s. 180 X og det var hans gods enkelte familier fikk støtte til å ta sig frem som borgere og formuende folk etter den tids forhold,X fortsetter han. Hans navn går karakterisk nok igjen hos de to dattersønner av ham som ble borgere på Hitra, nemlig Rasmus Rosing Parelius og Rasmus Rosing Bull. Med sin hustru fikk Jørgen Clausen Parelius bl.a. en vesentlig del av Kvenvær-godset. Etter giftemålet med denne rike arving var hans økonomiske stilling blitt grunnfestet for alvor. Nå hadde han ikke bare sin handel å leve av, men også betydelige inntekter som jordeier. Samtidlig var han besvogret og beslektet med de fleste av dem som betydde noe på Hitra i den tid. Ved skjønt dat. XVallenX 14. August 1733 overdro han Xmin Kiære sønd, Rasmus Jørgensen PareljX sin odelsgård Dyrviken. Skjøtet ble tinglest 26. August s. å. på sommertinget på gården Strøm. Han kaller seg her XBorger og Handelsmand til Trondhiems byX. Allerede i måneden etter avgikk han ved døden, 58 år gammel. Det ble holdt registrering i boet 29/10 1733, etter skifterettens ordre av 23/10. Skiftet ble holdt på Sørvalen 24. mai 1734. Han benevnes da X Negotiant og Borger til Trondhjem. 7 ). Enken Madame Gjertud Kristine Rosing, var til stede sammen med sin lagverje, sorenskriver i Fosen, Peder Brarup. Arvinger var 4 barn av første ekteskap og 8 av annet. Som verje av 2 av døtrene var oppnevnt Sr. Peder Jensen Koch i Sula (stesønn av Gabriel Clausen Parelius), men han vegret seg og oppga som deres rette fødte verjer deres fasters mann, Ludvig Aarføret, og deres fars søskenbarn, Hans Jæger. Som verje for en tredje datter var oppnevnt Henrik Stockhoff, borger i Hitra (kjent som stifter av Stockhoffs legat). Enken levde ennå i 1754. Blant boets eiendommer var også en part av gården Stamnes i Hemne, som arvelaterens far, Claus Jørgensen Parelius, hadde kjøpt da han i 1680 ble lensmann i Hemne. En arv fra lensmannen var også et sølvbeger med intinalene XC.J.S. M.G.D.X 8 ). Det var videre flere sølvgjenstander med XJ.C.P.X og de 2 hustruers initialer, XE.G.NX og XG.K.R.X Aktiva utgjorde 3366 Rdl. Og passiva 1059 Rdl. I første ekteskap var det følgende 4 barn: 1. Gjerløv Jørgensen Parelius, født på Valen ca 1700. På skiftet etter faren ble han oppgitt å være handelsmann, 33 år gammel, som i noen tid hadde vært utenlands. Man viste ikke hvor han oppholdt seg eller om han i det hele var i live. Man hadde nemlig ikke hørt fra ham siden 1728 da han utgikk på en reise fra Hamburg til Spania med kaptein Jakob Ludvig. 2. Marit Parelius var født ca. 1702 og var gift med Povel Ellingsen Holst, borger på Storvalen. De døde begge i 1750, uten barn. 3. Hans Jørgensen Parelius var født ca. 1704 og døde i mars 1750. Han bodde på Budalsøra i Hitra og var gift med Karen Marcelius, som ble sittende igjen med 3 mindreårige barn. Avdødes halvbror, Rasmus Rosing Parelius, tok familien til seg. 4. Elen Christine Jørgensdatter Parelius var født 1706 og døde i 1738. Hun var gift med Fredrik Christian Dreyer, som var underfogd i Trondheim. De hadde 7 barn, og en tallrik etterslekt stammer fra dem, bl.a. samfunnsforskeren Eiliert Sundt.9 ) I annet ekteskap var det disse 8 barn: 1. Rasmus Rosing Parelius, 1708-1780. Han ble eier av Hopsjø og vil bli behandlet nærmere nedenfor. 2. Claus Parelius, født 2/11 1711 og druknet i 1740. 3. Birgitta Catharina Parelius, født ca. 1713. Hun ble gift med Niels Henriksen Helkan, borger på Hitra. De hadde 7 barn. Hans søster, Karen, var gift med Birgittas bror, Rasmus Rosing Parelius. 4. Niels Rosing Parelius, født 1717. Han levde i 1734, 17 år gammel, men omkom i ung alder på Frøyfjorden. 5. Anna Margareta Pareliusm født ca 1718, døde i 1738. 6. Mille Christine Rosing Parelius, født ca. 1721. Hun ble først gift med Johan Arnt Westergaard, kjøpmann i Trondheim, der de hadde 6 barn til dåpen. Etter mannens død i 1754 ble hun gift med Jacob Falster, som døde i 1792. 7. Ingeborg Marie Parelius, født ca. 1723, levde i 1800 på Hopsjø, da hun nevnes ved skiftet etter brorsønnen, Niels Rosing Parelius. 8. Jørgen Parelius, født 1724. Den 4/7 1754 ble det holdt tingsvitne på Hitra i anledning av at han var død på kysten av Guinea med sal.kaptein Toftes skib. Den 3/7 1761 ble det skiftet etter ham. Det anførtes da at han var død som styrmann på de oversjøiske reiser. Boets aktiva utgjorde 51 Rdl. Og passiva 93 Rdl.10 ) Foruten den foran nevnte søsteren hadde Jørgen Clausen Parelius også en søster, Ingeborg Clausdatter Parelius. Hun ble omkring 1701 gift med Jørgen Jensen Magerøen. Han hadde 7. oktober 1684 fått kong. bevilling som gjestegiver på Magerøy. Han var født i 1649 og drev gården Magerøy ved siden av gjestegiverstedet. Han er i 1688 sagt å være av Xringe vilkårX og i 1701 XNoget gjeldbundetX. Fra 1701 var han eier av hele gården, bestående av de to øyer Magerøyog Røstøy, en del holmer og noe jord på fastlandet. Osmarken med skog og sæter hørte også til. Ifølge skiftet 20. august 1725 var hans etterlatte enken, Ingeborg Clausdatter, og 4 barn: 1. Claus Jørgensen, f. 1703. i likhet med sine søsken kalte han seg Parelius. Han hadde sønnen Jørgen Clausen Parelius, sjømann, født 1732, død 1757, skifte i Trondheim 2/9 1761. Etterlot seg enke og sønnen Jørgen Andreas, 5 år ved skiftet. 2. Mille Jørgensdatter Parelius, f. 1705 3. Christopher Jørgensen Parelius, født 1708, død 1765, skifte 7/1 1766. Han overtok Magerøy etter faren. Han hadde tre barn: Anne, 1753-1772, Ingeborg, f. 1762, og sønnen Augustinus, f. 1758, død 15/10 1833. Han overtok Magerøy etter faren. Han var gift med Giske Weybye og hadde en datter Nicoline Katrine Braag Parelius, som ble gift med sin fetter, Daniel Christopher Eriksen Strøm fra Havn, som derved ble eier av Magerøy. Deres sønn, Hans JensenWeybye Strøm, ble eier av Magerøy på skifte etter moren i 1851. Dennes sønn, Nils Justsen Strøm, døde i 1930-årene som kjøpmann og gårdbruker på Magerøy. Etter hans død ble eiendommen solgt ut av slekten, etter at den hadde vært i dens eie i henimot 250 år. 11) Christophers sønn, Andreas Chritophersen Parelius, ble borger på Ansnes, Hitra, og ble der fulgt av sønnen, Rasmus Bull Parelius. Ved en annen anledning kan en kanskje komme tilbake til denne gren. 4. Margrethe Jørgensdatter Parelius, født 1711, død i Kristiansund 15/5 1763. Hun var 3. påskedag 1757 blitt gift med Henrik Hansen Dyrnes. Hun hadde tidligere vært gift med Isaak Augustinussen Hals, 1715-1755, handelsmann på Dyrnes Bratvær. Hans søster, Anne Sophie, var gift med Christopher Parelius på Magerøy, slik at det altså var søskenbytte. X Det var 4 barn i ekteskapet med Hals, som ble gift med Daniel Iversen, den kjente lagatstifter på Smøla. Dennåværende eier av Hopsjø, Edvard Neerland, stammer fra morsiden fra dette ektepar. Rasmus Rosing Parelius 1708-1780 Rasmus Rosing Parelius var født 1708 på Valen. Etter farens død i 1733 overtok han handelsstedet. Gården Dyrvik hadde han som nevnt fått overdratt mens faren ennå levde. Han var gift 3 ganger, og ved sine giftermål økte han i betydelig grad sin formue. Hans første bryllup stod på Sør-Valen den 22. september 1733. Bruden var Karen Henriksdatter Helkan. Hun var født på Hitra den 20. april 1706. Hennes foreldre var Xden velagtbare og velfornemme Mand Sr. Henrich Helkan, borger og handelsmenn paa Hitteren, Moderen og den gudelskende og dydziirede Matrone Karen Niels-datter Meddelfart.X X Henrik Pedersen Helkan var født i 1657 og døde 1717 på Store Vedøy. Han var sønnesønn av den innvandrede danske Anders Jensen Helkan, som døde som borgermester i Trondheim. Brudens bror, Niels Helkan, var borger på Hitra og ble gift med Birgitta Catharina Parelius, søster av Rasmus Rosing Parelius. Brudens to søstre ble også inngiftet i borgerslekter på Hitra: Anna Marie Helkan giftet seg med RasmusRosing Bull som var borger på Ansnes, 12) og søskenbarn av Rasmus Rosing Parelius. Martha Helkan ble gift med Hans Mikkelsen Bernhoft fra Hitra, som senere ble borger i Trondheim. X Navnet Helkan er nå for lengst forsvunnet. Karen Helkans levnetsløp er beskrevet i likprekenen over henne. Her er det blant annet: XDe (foreldrene) har heller ikke ladet mangle i Hendis oppdragelse, at lade Hende lære de Ting hendes Kiøn og Stand sømme dem hvori Hun artede og tiltog, som en from og dydig Datter, der af Barnsbeen og de spæ Aar tegnede til det, som Hun siden visede i al sin Omgiengelse. Hun var da hos sin kiære Forældre, den Stund Gid sparede dem Livet, og siden efter deris Dødelig Frafall, hos sin kiære broder Sr. Niels Helkan indtil Aaret 1733.X X om hennes ekteskap heter det: XMed denne sin Mand havde Hun et Kierlig og fornøyelig Ægteskap, som dog varede ikke kort lidt over 8 Aar. - - Hva Hendes Liv og Levnet angaaer, da er det eenhver af dette Stæds Indvaanere bekandt, at Hendes hele Liv og omgiengelse har skinnet af Dyd, Gudsfrøgt Fromhed, og Gud behagelig Sagtmodighet. - - Mod sin Ægte-Husbonde beviiste Hun sig en From og u-misteligÆgtefælle, for sit Huus og Børn en flittig og kiær Moder, for sin Næste en omhyggelig og troefast Ven, og for den Fattige en medliden Nødhielpere.X Det var sognepresten i Hitra, Ludvig Fredrik Broch, som uttalte dette i sin tale ved graven. En 8 dagers tid etter at hun var nedkommet med sitt fjerde barn, ble hun angrepet av Xen hidsig FeberX. Hun brukte XLægedomme til sit Legemis Conservation og StørkeX, men på sykdommens 11. dag, den 18. november 1741 klokken 6 formiddag sovnet hun inn Xsagte og sødelig i HerrenX X Xefter at Hun hadde levet i denne kummerfulde Verden 35 Aar, 6 Maander og 28 dage.X Hun ble begravet i Dolm kirke den 4. desember. X Likprekenen sammen med en XSvane-SangX ble trykt hos Jens Christensen Winding i Trondhjem i 1742. Den utgjør en hel liten bok på 88 sider med tittelen: XChristelig /Liig Prædiken/Over/Den i Livet Gudelskende og Dydziirede/Matrone/Nu salige/Karen Hendrichs-/Datter Helkan/ Da Hendes Legeme med anseelig Comitat/og Ceremonier, ble begravet i Dolmøe Kirke/paa Hitteren den 4. desember 1741/ Eenfoldigst forestillet/af/L.F.BX I dette ekteskap var det som nevnt 4 barn. Vel et år etter, den 23/1 1743, giftet enkemannen seg igjen. Etter kgl. tillatelse og kongebrev, ble han viet i huset i Sør-Valen, og bruden var Dorothea von der Lippe, og Margrete Sophie Sebastiansdatter Withe.Hustruen døde etter få års ekteskap, etter å ha brakt 3 barn til verden. Den 5. juli 1747 inngikk han sitt 3. ekteskap. Etter kgl. dispensasjon ble han viet i huset. Hustruen; Elsebe Catharina Bernhoft, var født 1717 og var datter av Hans Hansen Bernhoft, 13) borger og handelsmann på Titran og stor jordeier i Hitra. Moren var Maren Jensdatter Koch, 14) datter av Jens Pedersen Koch, eier av fiskeværet Sula. Hun var året før blitt enke etter Marcus Olsen Hegge, 15) hanedelsmann og eier av handelsstedet Hopsjø, og hadde 7 barn med han. Ved dette ekteskap kom Rasmus Rosing Parelius i besittelse av Hopsjø, som var i slektens eie til 1905, da hans sønnesønns sønnesønn døde ugift. Han flyttet nå fra Sør-Valen og tok bopel på Hopsjø. Mens Valen med Heggåsen ligger på østenden av Dolmøy, ligger ligger Hopsjø på nordsiden av fast-Hitra, ved Dolmsundet, omtrent rett overfor Dolm kirke. Med datidens samferdselsforhold hadde det en ypperlig beliggenhet som handelssted. Strandsetet eller borgerleiet Hopsjø var opprinnelig en del av gården Hopen eller Hopr, som det het i eldre tid. Det ble senere forenet med gårdene Hopen og Meland til en eiendom, Hopsjø gård. X I den eldste eksisterende matrikkel for Hitra tinglag, som skriver seg fra 1695, finnes Hopen oppført som krongods. Som byksler av Meland finnes oppført hans morfar, magister Rasmus Rosing. | Parelius, Jørgen Claussen (I69640)
|
| 11666 | {geni:about_me} Slettegård er/var en lille hovedgård i Hjortdal Sogn i Vester Hanherred, lidt nordøst for Hjortdal Kirke. Slettegård ligger ved Slette Å, hvor der også har været en vandmølle, mellem landsbyen Hjortdal og SvinkløvKlitplantage. De ældst kendte ejere var i midten af 1400-tallet af slægten Griis. De oprindelige bygninger nedbrændte i 1842 (Wiki). Slette-slægten havde gården Slettegård i Hanherred der i dag hedder Svinkløv Plantage. Den første af slægten var Anders Griis, der nævnes i Jylland i 1450. Deres skjold viser et sort svin på hvid baggrund (Wiki). 1537 ejede Niels Pallesen Griis til Slette ejede Jordegods paa Mors. 1537 og 1545 Nævnes han sammen med Broderen Anders i Roelsgaard i Tingsvidner af Hanherreds Ting. 1541 deltog han med en Del andre Selvejere i Skiftet efter Lars Mørk i Saltumgaard. 1546 tiltaltes han sammen med sine Brødre af Knud Bildt i Hovgaard for den Arv, der tilkom dennes Hustru Anne Bagge efter GriisXernes Morbroder Mads Bagge i Abildgaard. Niels Griis synes ikke at have sluttet sig til Adelspartiet under Skipper Klementsfejden, thi 1545 fik baade han og Herredsfogeden Niels Lauridsen i Vust kongelig Ordre til snarest - da de hverken var anført blandt Adelsmænd eller selvejer bønder, der havde betalt Halsløsning efter Registrene - at "optinge" (dvs.: akkordere) med Halsløsningskommissærerne Peder Ebbesen Galt til Birkelse og Axel Juul til Villestrup herom. Niels Griis døde 1546-56, og han var gift med Bodil Svendsdatter Orning fra Eget i Skærum S. (Horns H.) 1556 anføres Bodil Svendsdattersom i en Rostjenesteliste som Ejer af Slette, og som saadan nævnes 1568 nævnes hun ogsaa i Præsteindberetning. 1568, samt ejer af 1 Gaard (Rævdal) og 1 Hus i Gærum S., 1 Bol i Tranum S., 1Gaard, og 1 Hus i Ø. Hassing S., 1 Bol. i Karup S., 1 Gaard. i Hørby og 2 Bole. og 10 Huse i Hjortdal S. 1576 levede Bodil Orning i Rævdal i Gærum. Niels Griis og Bodil Orning havde antagelig 5 Børn. Kilde: C. Klitgaard. "Slettegaard i Vester Hanherred". Historisk Årbog for Thisted amt 1954. | Griis, Niels Pallesen (I38209)
|
| 11667 | {geni:about_me} Slægtens stamfader - Pierre la Cour Som allerede navnet tyder på, skal slægten la Cour (Dornonville de la Cour) oprindelig være fransk, men faderen til den danske linies stamfader skal have forladt Frankrig enten, som der almindelig siges, fordi ban efter ophævelsen af det nantiske edikt (1685) savnede den trosfrihed, han som hugenot trængte til, eller, hvad der også er blevet ymtet om, fordi ban havde indgået politiske forbindelser, der blev farlige for hans borgerlige sikkerhed. Der findes endnu en mængde la Courer i Frankrig, også, efter hvad en fransk søofficer har meddelt kaptajn i flåden Dornonville de la Cour, i Bourgogne folk, der bærer navnet Dornonville de la Cour, men trods flere tilfældige sammenstød hardet aldrig kunnet udredes, i hvilket forhold disse står til den danske linie. Hvilket fornavn den udvandrede la Cour bar, ved man ikke, men kun, at han var gift med en Marie Fouzillac, der var fransk af byrd lige som han selv, skønt hendes forældre boede i Haile. sandsynligvis var disse noget tidligere udvandrede af samme grund som han. Et familiesagn vil vide, at la Cour var ,,ministre" (~: præst?) og boede på et større landsted tæt udenfor Paris. Da han pludselig så dette omringet af soldater, flygtede han med sin unge hustru bort gennem haven, satte hende på et æsel og undslap heldig med hende til Tyskland, hvor hun kort efter fødte den søn til verden, der blev stamfader for den danske linie, og hvor de da boede, indtil der kort efter oprandt mindre farlige tider for dem. Af disse to forældre fødtes altså den danske linies stifter Pierre la Cour i den lille by Köpenick ved floden Spree i Mittelmarek-Brandenburg d. 22. februar 1716. Han var imidlertid kun otte måneder gammel, da begge hans forældrevendte tilbage til Frankrig, og siden kender vi aldeles intet til dem eller deres skæbne. Han så dem aldrig mere og hørte nok heller ikke fra dem. Pierre blev derimod hos sine morforældre i Haile i Sachsen og blev opdraget af dem. I sit syvende år kom han i byens latinskole, gik der i 4 år og var 11 år gammel nået op i dens 4de lektie, da hans morforældre (1728) flyttede til Leipzig, hvorhen han fulgte dem. Her synes han dog ikke at have gået i latinskolen, men foruden i regning og skrivning nød han undervisning i musik. Da morforældrene 1730 flyttede til Berlin, blev han atter sat i latinskole, men nåede ikke at blive student, thi just som han skulde være trådt ind i 5te lektie, blev han kaldt til Danmark. Det var Christiane Dorthea v. Rhedern, enke efter major Henrik de Lasson til Åkjær, som fik den 16-årige dreng herind fra Berlin, for at han kunde undervise hendes 6-årige søn vensel Frederik de Lasson i fransk. På Åkjær var han da i 4 år, men kom dernæst på sin frues anbefaling til Ørslevkloster, hvor han skulde undervise Oberstløjtnantinde Berregårds søn Frederik i fransk. Her var han i 6 år, indtil 1743, men kom det følgende år som ,,sprogmester" til fru Berregårds bror, Mathias de Lasson på Bjørnsholm, hvor han atter var i 4 år, til hans tidligere elev, kammerjunker Berregård, 1747 kaldte ham somsin håndskriver til København. Denne stilling varetog han i 3 år, men 1750 blev han Berregårds ridefoged på Stårupgård med gods og det næste år tillige på Ørslevkloster og Strandet. alle de 3 gårde ligger i den nordlige del af Fjends herred, som danner en halvø i Limfjorden, omgiven af Skive og Hjarbæk Fjorde, og de tilhørte alle Berregård. Af børnenes fødsel fremgår det, at LaCour det første årstid har boet på Stårupgård, dernæst et par år på Ørslevkloster og så et par år på Bådsgård, en avlsgård i den nordlige ende af halvøen, der også tilhørte Berregård. Allerede 1753 havde LaCour imidlertid fået tilsagn om at få Strandet i forpagtning, og dette gentoges ved Kammerherreinde Berregårds skriftlige løfte og ratifleation af 23/2 1758, men først 1/3 1759 sluttedes kontrakten. Det var på gunstige vilkår, at LaCour modtog denne gård i forpagtning. 1737 var den blevet bortforpagtet (til Niels Christensen Winehel) for en årlig afgift af 280 rld.., 1751 (til Niels Quistgård) for 350 rld. i det første år, 300 rld. ide følgende, medens forpagtningsafgiften for LaCours vedkommende blev fastsat til 200 rld. Kontrakten, der findes opbevaret i landsarkivet i Viborg, og hvoraf første og sidste side hidsættes i Faesimile, aftrykkes blandt bilagenetil denne bog. På Strandet sad LaCour da som forpagter resten af sin levetid, gennem 16-17 år, men desværre er de midler til at lære ham at kende, som er bevaret, kun få og sparsomme. Såvidt vides, er der ikke levnet et eneste brev eller andet,som han har nedtegnet med egen hånd. I skifteprotokollen for Halds Amt findes optaget nogle breve, han har sendt forskellige af dem, han trådte i forbindelse med, men de yder kun et ringe bidrag til at lære hans personlighed at kende. Enkelte træk kan hentes fra den af Pierre LaCour efterladte fortegnelse på hans familie, som i sin tid opbevaredes hos Frk. Pauline Worm, og hvoraf jeg besidder en afskrift, ligesom fra det ,,Testimonium", som rimeligvis læstes i tilknytning til begravelsen, og som også optages blandt bilagene til denne bog. Imidlertid vil vi af de oplysninger, som er os levnet, søge at danne os en forestilling om de forhold, hvorunder han levede, det hjem, hvori hanvar husfader, og det liv, som der udfoldede sig. Strandet ligger i Ørum sogn og omtales på den tid, LaCour beboede den , som ,,en liden dog frie sædegård, som har sit navn deraf, at den grænser til Limfjordens strand. Der har før på gården været et grundmuret hus, som længe siden er nedbrudt; nu er bygningen af smukt bindingsværk, dog med stråtag. Gården har fordum været beboet af Juuler, Fruser, Sehesteder og flere adelige familier. Gården holder føde-fæe og bebos af Peter la Cour, til hvem den på livstid er forpagtet. Hovedgård takst 19 tønder 3 skiepper 1 fierdiugkar 1 album. Bøndergods 208 tønder 4 skiepper 1 fierdingkar 1 album. Mølleskyld 1 tønde 2 fjerdiugkar. Tiender 26 tønder 4 skiepper. Den nuværende hovedbygning på Strandet bærer over indgangen årstallet 1794, er altså opført efter LaCours død, men den bolig, han havde rådighed over, har ikke været ringe. Den bestod - foruden af udenomsbekvemmeligheder: køkken,spisekammer, kødkammer, ølkælder, bryggers, stueloftet, skoleloftet, skrædderkamret m. m. - af dagligstuen, kontoret (i skiftet kaldet ,,den salig mands kammer"), storstue, det søndre gæstekammer, det nordre gæstekammer, sovekammer, ammestue og pigernes kammer. Og alle rummene har tilsyneladende været vel besatte med møbler. I dagligstuen fandtes, hvad der fremgår af skiftet efter ham, bl. a. en jernbilæggerkakkelovn, 1 egedragkiste med 4 skuffer og drejede fødder, 1 egeehatolle med 3 skuffer under, 1 dobbelt slagbord, 1 ditto på krydsfod og 1 blåmalet bord med skuffe under, hvori enken har sine gangklæder. Af stole fandtes 2 af eg med lærredsbetræk, 1 rydslæders ditto, 6 stk.. åbenryggede stole og 2 gamle stole med uldent betræk. På væggene hang 5 skilderier, deriblandt 2 forestillende Christus tornekronet på korset og hans moder, 3 grønmalede treboletter og 1 hængehylde, og endelig var der et slagværk med kasse. I denne stue opbevaredes også de få bøger, LaCour ejede, og som foruden i Bibel i folio fra 1589 og C. 5. danske lov i octav fra 1750 kun bestod af 13-14 hovedsagelig franske og tyske bøger. Af disse var tilsyneladende den værdifuldeste 3 bind i octav: Traité de Laverette de la Religion, der vurderedes til 1 rdl., ellers var det kun mindre skrifter af filosofisk og religiøs art (Fénélons Oeuvres Philosophiques i Octav, Le Philosophe de sanssouci, Fontenelles Oeuvres diverses, Trende Tomer i et bind uden titelblad, Richterns Erkentnisz des Menschen) og endelig, foruden enkelte andre, 1 tysk salme- og bønnebog i duodecimo med sølvbeslag og et løst sølvspænde derved. Peder LaCour har efter det her nævnte at dømme altså ikke været en bogens mand; derimod har han åbenbart haft sin glæde i friluftsliv, ikke mindst jagt. Det vidner bl. a. de 13 haglbøsser om, der havde deres plads i dagligstuen, foruden adskillige andre jagtrekvisitter. Men det var ikke blot dagligstuen, han smykkede med det, der sikkert i hans øjne har hørt til de bedste prydelser på en væg; i ,,den salig mands kammer" nævnes også bøsser og andre genstande, der hører jagthåndværket til. Og at det virkelig har været en af hans hovedfornøjelser at gå på jagt, får man et på sin vis vemodigt indtryk af ved nogle linier i det nedenfor gengivne brev til justitsråd de Lindenpalm fra hans næstsidste år, hvori han klager over, at han endnu ikke er ganske restitueret, ,,hvilket ikke lidet nager mig, at jeg ikke, såvist som jeg havde foresat mig det, kunde i dette år komme til Tirsbæk og forlyste mig endnu engang med støverjagten, inden jeg dør". Ved siden af jagten har han også til tider glædet sig ved musik. Noget spinet, datidens klaver, var der ikke på Strandet i LaCours tid, derimod fandtes der i dagligstuen 1 violin med låsfærdig futteral og 1 ditto violin med bue eller viol de gambe kaldet, medens futteralet til denne sidste fandtes i hans eget kammer, hvor den måske havde sin egentlige plads. Vi kunde da tænke os, at violinen er bragt ind i dagligstuen, fordi han -måske en af sine sidste levedage - har ladet tonerne lyde i familiens kreds. Men foruden hvad jeg før har nævnt af bohave i dagligstuen har denne også rummet skænken, hvori sølvsager og glas opbevaredes. Her træffer vi bl. a. 2 sølvskeer med bogstaverne P. L. og årstallet 1751, der altså sikkert stammede fra Peder LaCours bryllup med hans første hustru, endvidere 6 nye sølvskeer med bogstaverne P. L. M. 5. H. og årstallet 1762, 2 gamle sølvskeer, ,,med navn i træk og årstal 1705", 1 potageske, 1 sukkerbøsse med bogstaverne C. H. B. ø. P. og årstallet 1751, 1 sølvtomling, 6 teskeer med sukkertang foruden forskelligt andet og af glasvarer tvende pokaler med låg, 1 glaskrus med tinlåg, 16 Stk.. differente spidsglas, 5 frimurergiasl og en hel del mere. Vender vi os til de andre af værelserne på Strandet, finder vi i storstuen 1 blåmalet dragkiste på fod med forsølvede lister og 1 større indlagt dragkiste på fod, hvori gemtes et ret rigeligt forråd af duge, servietter, lagner, pudevår og håndklæder. Sovekammeret rummede 1 grøntmalet himmelsengested med 4 stk.. grønt hjemmegjort omhæng og 2 stk.. kapper, hvori fandtes 1 skindoverdyne, 2 brandgulstribede bolsterunderdyner, et par blågarns lagner, 2 uldne olmerdugs hoveddyner og desuden 1 stolpeseng med brunt hjemmegjort omhæng og 1 kappe. I gæstkamrene (det søndre og det nordre) fandtes også møbler af forskellig slags, men nævnes skal blot, at det første af dem rummede en række billeder: "12 Konge skilderier af den oldenborgske stamme, 2 dronningeskilderier, 2de skilderier i forgyldte rammer, skal være grev Frijs og hans grevinde, 6 skilderier i ramme, 6 kåberstykker uden ramme". Det er tydeligt, at LaCour har foretrukket jagtvåbnene som vægprydelser fremfor billeder, der derfor for en stor del er blevet henvist til gæstkamrene. Men denne fortegnelse over hvad der fandtes i de enkelte værelser på Strandet i LaCours tid giver os jo kun et svagt indtryk af, i hvilke omgivelser han og hans husstand levede. Hvem bestod nu denne af? Gennem skiftet kan vi se, hvilke fremmede folk, forpagteren havde i sit brød i det sidste år, han levede, og noget lignende må vel have været tilfældet i de tidligere år. Foruden familien, der da bestod af mand, hustru og 6 hjemmeværende børn, af hvilke den ældste, Niels, var år og vist lærte landvæsen hos sin fader, medens den yngste, Jørgen, var 8 år, levede på Strandet: Stiosus MonsX Curtz, der uden tvivl har været huslærer forde mindste af børnene. Endvidere en ladefoged (Niels Svenningsen), en kusk (Lars Jacobsen), en røgter (Knud), en fårerøgter (Peder), en stuepige (Johanne), en kokkepige (Dorthe) og en hønsepige (den lille Dorthe). Det egentlige markarbejde og for øvrigt meget andet blev jo nemlig dengang udført af hoveribønderne, om hvem der tales i forpagtningskontrakten. Lønnen, som de enkelte af Strandets beboere modtog, var, sammenlignet med nutidens forhold, kun lille. For et år fik Monsr Curtz 16 rdl., ladefogden 10 rdl. foruden til brændevin i samme tid 1 rdl. 2 skilling , kusken 6 rdl. 4 skilling, foruden brændevinspenge i rdl. 2 , røgteren 6 rdl. 4 skilling, fårerøgteren (for 1/2 år) 1 rdl. 3 skilling, stuepigen 8 rdl., kokkepigen 5 rdl. 2 skilling og hønsepigen 4 rdl. Men nu husfaderen selv. Hvorledes var han og hvorledes så han ud? Det sidste spørgsmål kan i nogen måde besvares, da der, som bekendt, er bevaret et oliemaleri af ham. Efter det at idømme synes han at have været en smuk mand med ædle træk. Og der er grund til at mene, at han var en brav, from og gudfrygtig mand. De få udtalelser, som vi har bevaret af ham i den førnævnte fortegnelse over hans slægt, og den omtale, der bliver ham til del i testimoniet, tyder derpå. Gennem skiftet kan vi lære hans klædedragter at kende, og selvom vi vil fastholde, at det kun halvvejs er sandt, når der siges, at det er klæderne, der skaber manden, kan det dog måske interessere en og anden at se, hvorledes hangik klædt. Hans højtidsdragt har uden al tvivl været den, der betegnes som 1 violette klædning, udvendigt, [bestående] af kjole, vest og bukser kjolen drætjet let foret med blå chagrin og vesten med hvid silke, vurderet for 12 rdl. Foruden denne findes 1 violettes kjole med silkeknapper efter tøjet, udvendigt, for hvilken værdien blev sat til 5 rdl., men for øvrigt havde han desuden 1 rød carmoisin kjole og vest, vendt, med forgyldte knapper i, 1 blå klædes kjole og vest, vendt, med kamelhårs knapper i og 1 sort klædes kjole og vest, udvendigt. Når han var på rejse, bar han 1 grøn klædes rejsekjole med ræveskindsfoer eller 1 grå ditto af hjemmegjort tøj med calongs for. Ikke mindre end 8 parykker står der opregnet, deraf de to med bukler. På hovedet bar han tilsyneladende kasket enten af fløjl eller af klæde. Familien på Strandet stod åbenbart i forbindelse med mange af egnens bedrestillede folk; det viser sig bl. a. gennem dem, der valgtes til faddere for børnene. Mulig har de ført en ret stor omgang, og dette i forbindelse med den talrige familie har vel medført, at de økonomiske kår ikke hørte til de bedste. Ganske vist er der sat ikke så lidt i møbler og husgeråd af forskellig art, en fremgangsmåde, der almindelig fulgtes, da man jo dengang ikke kendte tilsparekasser, men de jævnlige lån, han har måttet stifte, og opgørelsen af boet viser, at han har haft forskellige økonomiske vanskeligheder at kæmpe med. Skønt opdraget på fransk og tysk lærte han sig tilsyneladende dansk helt vel og skrev det ligeså godt som de fleste danske i den tid. Dette fremgår bl. a. af de breve, der før er nævnt, og som findes bag i bogen. I høsten 1774 blev Peder LaCour overfalden af nogle ,,tildels smertefulde tilfælde". Han fandt dog atter nogle ugers lindring, men døde allerede d. 14. marts 1775, kun tyve dage over nioghalvtreds år. Dagen efter LaCours død fandt, som sædvanlig, registreringen i hans bo sted, og der holdt nu skiftesamlinger 18. og 19. april 1775, 18. nov.. 1775, 9. maj 1776, 28. april 1777,15. og 16. juli 1777, juli 1778, 11. december 1778, og endelig er boet sluttet 29. juni 1779. (boets behandling i skifteprotokollen fylder 91 foliosider). Han var gift to gange. Første gang på Ørslevkloster 13. juli 1751 med Margrethe Susanne Hertzberg. Hun var datter af Niels Jensen Hertzberg (f. i Vrå 1693, student fra Hjørring 1711, theol.kand. 1716; pers. Kap. i Ejds præstegård(Nordfjord) 1719, i Viborg Nørresogn 1732 og i Finnås 1744, død i Bergen 17/10 1764 og Dorte Cathrine Harboe (død 01.01.1743) og blev sandsynligvis født på Daviken 20. august 1720. Hun blev dåbsfæstet i Viborg 06.10.1737, da hendes fader imidlertid var blevet forflyttet som præst til Gråbrødre kirke der. Først synes hun at have været lærerinde hos godsejer Søren Kjærulf, hvis datter Andrea Kirstine blev gift med gehejmeråd Hjelmstjerne, og dernæst hos kammerherreinde Berregård på Ørslevkloster. Hun skal have været meget yndet af sine elever og disses forældre. Hun døde på Strandet 24. februar 1763 ,,42 år 6 Mdr. 4 dage". Hendes mand skriver i sine ovenfor nævnte slægtsoptegnelser:,,Sidstmeldte år L: 1763 d. 24. Feb., en bedrøvelsesdag for mig, behagede Gud at bortkalde min kone om morgenen Kl. 6 og hende med en salig død til sit ærefulde rige at annamme, da hun den 3. marts ved en sømmelig begravelse blevlagt i Ørum kirke, hvor hendes legeme hviler til en ærefuld opstandelse, og hendes sjæl, som jeg med Jesu kraft og hjælp skal på hun dag beskue, hviler allerede i Guds arme". Hun skænkede sin mand otte børn: fire sønner og fire døtre. 2) på Frusholt 26. august 1763 Christiane Frederikke Nohr (Bernt Nohr, hofmaler ved Frijsenborg, og Ane Cathrine Olesdatter). Hendes fader var født i Wismar, men da denne by i tiden fra 1648-1803, bortset fra de få år 1675-79, hørte under den svenske krone, fødtes han altså som svensk undersåt; som ung kom han til København, hvor han giftede sig først med benne (ell. bente) bentsdatter, der fødte ham en datter engel Nohr og døde c. 1712, derefter med Ane Cathrine Olesdatter, der blev moder til Christiane Frederikke. 1716 var ægteparret Nohr taget til Jylland, hvor husfaderen blev hofmaler ved Frijsenborg. Efter Bernt Nohrs død, natten mellem 23. og 24. juli 1739, ægtede hans enke 19/12 1740 maleren Hans Groesen, men døde 7 år efter, 2/9 1747, 55 år gammel. Om Christiane Frederikke har vi kun få oplysninger. Hun blev født i malerhuset ved Frijsenborg og døbt i Hammel kirke 29. april 1727, båret af grevinde Frijs, medens grev Frijs og ritmester bentzon var vidner. Da hendes fader døde, opholdt hun sig hjemme og blev der fremdeles. Skiftet efter ham udviser en samlet værdi af boet på 136 rdl. 4 mk. 10 skill., medens gældens størrelse var 256 rdl. 3 mk. 6 skill., så der intet blev til børnene. Da der 02.10.1747 holdtes skifte efter hendes moder, blev der tildeling mellem den efterladte mand og hende 184 rdl. 5 mk. 2 skill., men datterens halvdel skulde blive stående i boet, så længe de boede sammen; stedfaderen skulde ikke svare renter til hende, men forsyne hende med alt og desforuden i sin tid lade hende være følgagtig de ting, hende tilhørende, som nu ikke registreret og vurderet er, nemlig.: 1 stort nyt skab, 1 drag kiste på en fod, 1 ny slagbænk, i ny seng, 1 skrin og 1 sort dito, 2 nye skrin, 1 lidet skab, i tebord, 1 pyramide samt 2 olmerdugsdyner og 2 puder, 6 tintallerkener, 5 fade, 1 par messinglysestager, i liden messingkeddel, 1 fortinnet kobbergryde, 1 lidet tebord og 1 jernfyrfad, men skulde hun være forårsaget sit brødpå andensteds at søge, bliver han pligtig af hendes penge at oversende de ordinære rente". 03.03.1760 holdtes der auktion i Hinnerup Broegård i anledning af madam Kirsten Nimbs død 30.11.1759, og ved denne lejlighed købte Christiane Nohr bl. a. i uden syskrin uden lås for 3 mark (vurderet til 12 8k.) og står da opført som hørende til på Frisenvold, Ørum sogn. 1761 bar hun sergent Rhodes datter Ane Margrete til dåben i Sal kirke og 1/4 1763 bar hun degnensdatter til dåben sammesteds. Hun har da rimeligvis opholdt sig på Frusholt (nu Ormstrup), der ligger i Sal sogn, i huset hos Hans Thansen Rosborg, en søn af den for sin stridbarhed og sine mange processer vidt bekendte herremand,Hans Hansen Rosborg. Hendes bryllup fejredes nemlig på Frusholt, og fru krigsrådinde Rosborg fra Frusholt bar det første barn, Bernt, over dåben. 1771 Pag. 85b findes: Da Seign. Peder Lakhur fra Strandet og Jomfr. Christiana Nohr på Frusholt, lade sig copulere, så love vi underskrevne, at intet er på nogen af siderne, som dette ægteskab lovl. kand hindre, d. 26. august 1763 pr. Cancellie råd Lerche fra ørslev Closter Hr. Poul Ambdrup, præst til Cobberup. Pierre LaCour skriver i den ovennævnte fortegnelse på sin familie: ,,Den 26. august 1763 følede jeg igen den barmhjertige Guds trøst, da han udvalgte mig til hustru Christiane Frederica Nohr. Vores Bryllup blev holdt paa Frusholdt. Vi kom hjem med hinanden den 30. dito, og haaber næst Guds bistand at leve sammen i enighed og ered, som Gud kand være tækkelig og behagelig, imodtagende med taknemmeligbed hvad velsignelse Guds naadige forsyn vil benaade os med, bedende den almægtige om fornøden tålmodighed til den sorg og modgang han finder for godt at pålægge os" Efter sin mands død blev hun antagelig boende på Strandet, hvis hun ellers kunde bo der, til gården brændte netop 1775. Ejeren, Hans Henrik Jørgensen gav hende nemlig fri Bolig i 2 år (til 1/5 1777) med ildebrændsel samt foder oggræs til to køer og 10 får, desuden 12 tønder rug, 12 tønder byg og ti rdl. i penge årlig samt brug af en del af haven. Hvor hun senere færdedes, er uvist, indtil hun sluttelig tog bo hos sin yngste søn i Odder, i hvis hus hun døde 30. Juli 1801. Odder Kirkebog siger, at hun var 77 År, altså født 1724, hvilket imidlertid må være urigtigt, da hun, som sagt, blev døbt 29. April 1727. Hun kan altså kun have været 74 år ved sin død. Hun skænkede sin mand to sønner. | la Cour, Pierre de (I71199)
|
| 11668 | {geni:about_me} Smed i Stavanger. Bolig Feb 1866 Stavanger Okt 1866 Mandal Apr 1871 Kristiansand Dødsårsak: Bronkitt Kilde: kittelsen.org | Berg, Erik Netland (I95206)
|
| 11669 | {geni:about_me} Smed. Kilder: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~slekter/d0017/g0000013.html#I85 en nettside hvor grenene fra før 1900 er kildegitt fra boken "Slekten Brügger" av professor dr. philos Niels-Henrik Kolderup, 1970. | Håtuft, Ole (I28806)
|
| 11670 | {geni:about_me} Snekker og skolelærer, borgersk som Høkker 1839. Bygning- og møbelsnekker på Ulriksborg, Fresvig. | Grung, Frantz Diderich (I21551)
|
| 11671 | {geni:about_me} Snekkerborgerbrev den 9. juli 1841. Døpt den 21. juli 1815, Korskirken i Bergen. Døde ung i Amerika. Kilder: -"Slekten Brügger" av professor dr. philos Niels-Henrik Kolderup 1970 (side 18). | Brügger, Caspar Johan (I15568)
|
| 11672 | {geni:about_me} Sofie f.ca 1702, ble gift 1.g. med Hartvig Hveding, Rambø og 2. g. med Andreas Rohde. Konrad Naustvik: Litt om lensmann Jon Pedersen, Hegstad, og ein del av etterkomarane hans., s. 183. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift XXV (1976): 177-186 Gårds- og slektshistorie for Tjeldsund I, s.591 Kinnapel 1977, s.20 NST-XXV-3, s.183 | Myklebostad, Sofie Iversdatter (I97892)
|
| 11673 | {geni:about_me} Soga om Sauda Brnr.4 25 Tjøstov Tjøstovsen Årtun (28) f 1821 død 1899. http://j-mydland.net/SAUDA/Aartun.htm | Tjøstovson, Tjøstov (I33378)
|
| 11674 | {geni:about_me} Sognedegn i Ourø, Sjelland, Dankmark | Meyer Krog, Edvard (I93536)
|
| 11675 | {geni:about_me} Sogneprest i Bynestet, visstnok 1643-1651. For mer informasjon les boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (side 45-46). Kilder: -Boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (1938), på grunnlag av N. R. Bulls stamtavle av 1886. | N.N., Jens (I70570)
|
| 11676 | {geni:about_me} Sogneprest i Eidsvoll 1663- Kilde: nermo.org | Gram, Laurits Madsen (I74458)
|
| 11677 | {geni:about_me} Sogneprest i Olsker og Allinge på Bornholm. For mer informasjon se boken XDen trønderske slekt BullX (side 27-28). Kilder: -Boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (1938), på grunnlag av N. R. Bulls stamtavle av 1886. | Mahler, Hans Christian (I70582)
|
| 11678 | {geni:about_me} Sogneprest i St. Mortens krk. i Næstved fra 1807, i Hvedstrup fra 1823, i Kalundborg 1828-32. Prost i 1832 | Hersleb Holst, Peder (I93551)
|
| 11679 | {geni:about_me} Sogneprest i Talvik 1728. - http://snl.no/.nbl_biografi/Knut_Leem/utdypning - http://www.ub.uit.no/northernlights/nor/knudleem.htm - http://no.wikipedia.org/wiki/Knud_Leem - http://runeberg.org/dbl/10/0161.html - http://www.altabibliotek.net/finnmark/ _____________________________ | Leem, Knud Nielsen 1697 (I49647)
|
| 11680 | {geni:about_me} Sogneprest i Volda, Sunnmøre | Schaanning, Mads Clausen (I98608)
|
| 11681 | {geni:about_me} Sogneprest i Ytterøy 1708. Prost i Innherrad 1721-1745 (avsatt) Kilde: nermo.org -------------------- Prost i Innherred, NT 1721-1745 (avsatt) | Leth, Peder Pedersen (I93418)
|
| 11682 | {geni:about_me} Sogneprest i Øier i Gudbrandsdalen. | Wielsgaard, Andreas Jørgensen (I27173)
|
| 11683 | {geni:about_me} Sogneprest til Jølster. Kilder: -Stamtavle over den norske Familie Daae med Desecendenter. - Johan F. Lampe: Stamtavle over den norske Familie Daae med Desendenter, 1862. | Sundt Tuchsen Fasting, Michael Sundt (I1595)
|
| 11684 | {geni:about_me} Sogneprest til Orkedalen | Wiide Coldevin, Just (I53275)
|
| 11685 | {geni:about_me} Sogneprest til Slidre i Valdres, til Sørum m.m. Bodde på prestegården i Vestre Slidre. | Abelsted, Peter (I68202)
|
| 11686 | {geni:about_me} Sogneprest til Værøy. Margrethe og Christophers ekteskap ble oppløst etter 3 år ifølge boken Mechlenburg Patricierslekt gennem 500 år skrevet av Svend Aage Mørkvig utgitt i Danmark i 1986. Christopher Pedersøn krabbe frasa seg sitt prestekall som sogneprest 16. mars 1692 | Krabbe, Christopher Pedersøn (I69309)
|
| 11687 | {geni:about_me} Sogneprest. For mer informasjon les boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (side 36). Kilder: -Boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (1938), på grunnlag av N. R. Bulls stamtavle av 1886. | Røgh, Ole Christophersen (I50121)
|
| 11688 | {geni:about_me} Sogneprest. For mer informasjon se boken XDen trønderske slekt BullX (side 27). Kilder: -Boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (1938), på grunnlag av N. R. Bulls stamtavle av 1886. | Opdahl, Christen (I70583)
|
| 11689 | {geni:about_me} Sogneprest. Kilder: -Stamtavle over den norske Familie Daae med Desecendenter -Johan F. Lampe: Stamtavle over den norske Familie Daae med Desendenter, 1862. | Michelet, Johan Wilhelm (I5567)
|
| 11690 | {geni:about_me} Sogneprest. | Fasting, Thomas Johansen (I20569)
|
| 11691 | {geni:about_me} Sognepresten i Eivindvik, magister N.Stabel, skriver den 9.4.1714 i kirkeprotokollen om bonde Nils Toresen Instefjord: "Nest foregående søndag eller 1.søndag etter påske under gudstjenesten i Brekke kirke framkom til absolusjon Nils i Fiorden blant de første. Men jeg fant at det var noe jeg først måtte påminne ham om, nemlig det som hendte da jegsist var ved Brekke kirke. Han overfuste meg da for noen kollektpenger til en spedalsk udi Egeminde. Disse penger stod hos medhjelperen Hans Breche. Og da han lenge har satt seg opp mot meg, springer han på døren bespottende de gamle menn som var i stuen, fordi de ikke vilde gjøre seg likeså oppsetsige mot meg som han. Dette vilde jeg no med saktmodighed forestille ham. Men som da han sia vart framkalt, da i steden sa han at etter Guds og kongens lov burde framkomme med ydmyghet og botferdighet, begynte han da med trusler over meg, slår nevene sammen, dutter meg, skyver sin hustru fra skriftestolen og anretter en hel alarm i kirken. Men for å vise mig aldeles upatrionert admitterte jeg ham og hans hustru til sakramentet, præmises præmitteredes. Dette kan bevitnes av klokkeren og medhjelperne Hans Breche, Johannes Assemb og Claus Indre Tachle". -------------------- Sognepresten i Eivindvik, magister N.Stabel, skriver den 9.4.1714 i kirkeprotokollen om bonde Nils Toresen Instefjord: "Nest foregående søndag eller 1.søndag etter påske under gudstjenesten i Brekke kirke framkom til absolusjon Nils i Fiorden blant de første. Men jeg fant at det var noe jeg først måtte påminne ham om, nemlig det som hendte da jegsist var ved Brekke kirke. Han overfuste meg da for noen kollektpenger til en spedalsk udi Egeminde. Disse penger stod hos medhjelperen Hans breche. Og da han lenge har satt seg opp mot meg, springer han på døren bespottende de gamle menn som var i stuen, fordi de ikke vilde gjøre seg likeså oppsetsige mot meg som han. Dette vilde jeg no med saktmodighed forestille ham. Men som da han sia vart framkalt, da i steden sa han at etter Guds og kongens lov burde framkomme med ydmyghet og botferdighet, begynte han da med trusler over meg, slår nevene sammen, dutter meg, skyver sin hustru fra skriftestolen og anretter en hel alarm i kirken. Men for å vise mig aldeles upatrionert admitterte jeg ham og hans hustru til sakramentet, præmises præmitteredes. Dette kan bevitnes av klokkeren og medhjelperne Hans Breche, Johannes Assemb og Claus Indre Tachle". | Asheim, Nils Thoresen (I15931)
|
| 11692 | {geni:about_me} Sognepræst i Gjellerup, provst. Gift 1. gang ca. 1756 med II.3 Mette Augusta SCHOU (1730-1758). Gift 2. gang 23. februar 1760 i Janderup, Ribe amt med Johanne Johannesdatter KRAG (1737-1818). · Student Viborg 1746, cand.teol. 1749, 1754 sognepræst i Snejbjerg og fra 1758 i Gjellerup efter sin svigerfar. Begge steder ligger ved Herning i Ringkøbing Amt. Provst 1766, afsked 1796. Som emeritus lejede han sig ind i den store gård Lundgaard i Gjelleruplund, hvor han døde år 1800, begr. 9 april. Var ikke-rationalist, nærmest pietist ligesom sin svigerfar; en "virksom og nidkær præst, der endog på sine gamle dage kørte rundt og så til syge og gamle". Brorson visiterede ham 1758 og noterede at "ungdommen svarede ret og vel, og over offentlig forargelse blev intet klaget". Hans detaljerede præsteindberetninger er en vigtig kilde til sognets historie. Præstegården med usædvanligt rummeligt stuehus lå indtil 1904 i Gjelleruplund, 2 km. fra kirken. Gift 1. gang formodentlig 1754 (i forbindelse med tiltrædelsen i Snejbjerg) med formandens datter. Hun var af samme præstefamilie som Nille Dorthea Schou, gift med hans farfars bror. Hun døde formodentlig i barselseng i forbindelse med datteren Mette Augustas fødsel. Hans anden kone var datter af borgmesteren i Varde Johan Krag. Året før sin død havde han med sin anden hustru fået kgl. bevilling på at den længslevende kunne hensidde i uskiftet bo. Bevillingen er vedlagt Christian Brøndsteds samtykke, hvis kone da var eneste arving af første ægteskab. Kilder: Wiberg [56], Nedergaard [41] (VI s. 830), Tage Lier [37] (med portræt). 2 børn med II.3 Mette Augusta SCHOU. 1. Peter PETERSEN. Født 27. maj 1757. Døbt 5. juni i Snejbjerg. · Han findes konfirmeret i Gjellerup 1772. Skæbne ellers ukendt. Må være død før 1800, da han ikke er nævnt i skiftet efter faren. 2. Mette Augusta PETERSEN, se nedenfor. 6 børn med Johanne Johannesdatter KRAG 3. Sophie Amalie PETERSEN. Født 19. december 1760. Døbt 4. januar 1761 i Gjellerup. Død 14. november 1826 i Ringkøbing. ~ 11. november 1783 i Gjellerup med Niels TIMMERMANN prokurator (1754-1804). Prokurator i Ringkøbing Købstad [28]. . · Blev viet af faren der stolt noterer: "11/11 [1783] holdt Velædle Hr. Niels Timmermann, cand.jur. fra Ringkøbing og ædle og Dydziirede Jomfure Sophie Amalia Petersen af Gell. Pdg deres Brølups Høytid i mange Adelige og Høifornemme Venners Nærværelse". Mindst 7 børn. Men der vides ikke meget om deres videre skæbne. Efterslægt (7 børn) afsn. 2.2. 4. Johan Krag PETERSEN. Født 1761. Døbt 25. november i Gjellerup. Død 1795. Begr. 23. april i Gjellerup· Opkaldt efter sin morfar, borgmesteren i Varde. Blev konfirmeret 1778 samtidig med sin lillebror Erik Ditmar. Boede hjemme ved folketællingen 1787. Døde 33 år gammel. Der vides intet om giftermål, børn osv.. 5. Erik Ditmar PETERSEN proprietær. Født 1. oktober 1762. Døbt 23. november 1763 i Gjellerup. Død 2. februar 1851 i Hingegaard. Begr. 11. februar i Hinge (Viborg A.)~ 11. april 1794 i Ullerup med Christine STADEL (1774-1836). . ·Opkaldt efter sin farmors far og stedfar. Er 1787 discipel i den Latinske Skole i Viborg og træffes 1801 på "Søe Hovedgaard" i Sejerslev Sogn på Mols. Han betegnes "Husbonde, Studiosus", hvilket nok betyder at han ikke har fuldført sine studier. Senere har han erhvervet en gård "Mølhave", "Mølhauge" sammested. Gården er omkring 1830-38 (nok i forbindelses med hans kones død) afhændet til en Frants Vogelius Steenstrup, der selv bliver gift ind i Stadel-familien. 1840 træffes han som enkemand hos sønnen Hans Ilum i Hinge sogn (Viborg A.). Her døde han 11 år senere. Hans kone var datter af ejeren af Ullerup hovedgård, landvæsenskommissær Jens Stadel. 5 børn. Kilder bl.a. [31]. Efterslægt (5 børn) afsn. 2.3. 6. Karen PETERSEN. Født 1765. Døbt 28. maj i Gjellerup. · Konfirmeret 1780. Boede hjemme ved folketællingen 1787 og fortsat ugift hos moren i 1801. Skæbne ellers ukendt. 7. Anna Margrethe PETERSEN. Født 1767. Døbt 1. september i Gjellerup. · Opkaldt efter sin oldemor Anna Margrethe Burenæus. Konfirmeret 1781. Ikke fundet siden. 8. Dorthe Marie PETERSEN. Født 1779. Døbt 27. juni i Gjellerup. Død 13. oktober 1811 i Ribe. ~ 18. december 1810 i Ribe med Gabriel KOCH præst (1783-1861). Sognepræst i Jerne-Skads, Ribe Amt. . · Flere af hendes ældre søskende var faddere ved hendes dåb. Boede hjemme ved folketællingen 1787. 1808 tjenestepige hos sognepræsten i Ølgod (Ribe amt) Hans Pertau, gift med Karen Haar, vistnok søster til sognepræsten i Ring Niels Haar gift med hendes kusine Anna Margrethe Petersen. 1 søn. Hendes mand var gift 2. gang med Ane Margrethe Hedvig Rasmus (1785-1858) og fik yderligere 5 sønner og 4 døtre (Wiberg [56]). Deres fælles søns navn og skæbne kendes ikke. Kilder: -Wiberg, S.W.: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske bidrag til en almindelig dansk præstehistorie, I-III, Odense 1870-73 (genoptryk 1959-60). -Nedergaard, Poul: Dansk præste- og sognehistorie, Kbh. 1951, (VI s. 830). | Petersen, Oluf (I67630)
|
| 11693 | {geni:about_me} Sognepræst til Kallehavn | Meldal, Carsten Nicolai (I89791)
|
| 11694 | {geni:about_me} Solør & Østerdalen skifteprot 1757-64 fol. 779b Mette Margrethe f. ca. 1747, bgr. 8. sønd. e. tref. 1760 på Tynset | Wolmar, Mette Margrethe (I89585)
|
| 11695 | {geni:about_me} Som 13-åring jobbet hun som tjenestepike med juring på Roholt gard (fra 1900-folketelling) | Sandland, Anna Klausdotter (I80170)
|
| 11696 | {geni:about_me} Som antakelig var søster av Frantz Andersen Cold (1646-1720) sogneprest i Vinger, Hedmark, fra 1687 | Cold, Birgitte Andersdatter (I90488)
|
| 11697 | {geni:about_me} Som arrestanterne Fredric Hansson [Hartman] och Fredric Wilhelm Lindgren, bägge af högloflige hof-rätten, dömde för begångit rån till 20 par spö, och 6 års arbete uti ankar-smedjan i Carlscrona, sidstledne fredagsafton d. 1 i denne månad, innan de spöstraffet hunnit undergå, fått tillfälle att rymma utur slotts häcktet i Gefle; altså och i anledning af konungens befallningshafwandes i Gefleborgs län, d. 4 i denne månad aflåtne skrifwelse,efterlyses härmed bemälte rymmare, hwilka af hwar och en, serdeles krono- och stads-betjente, noga böra efterspanas, samt wid ertappandet fasttagas och hitsändas, för att till Gefle blifwa afförde: warande, efter beskrifning Fredric Hansson emellan 40 och 50 år gammal, stor och lång till wäxten, med blå ögon och swartt rundt hår, wid afwikandet klädd i swartt råck, med tenn-knappar, gammal blå wäst, gula skin-byxor, hwita ullstrumpor, gamla skor med remmar, och swartt hatt: skall wara hemma i Östhammar, där han warit borgare. Lindgren åter 25 år gammal, liten och undersättsig med bruna ögon, samt swartta hår och ögonbryn, haft på sig gammal blå jacka, randigt lifstycke, slarfwiga blå byxor, randiga ullstrumpor, gamla skor och swartt hatt." Uppsala läns kungörelser den 6 mars 1793. | Fredriksson Hartman, Fredrik (I28447)
|
| 11698 | {geni:about_me} Som det var tilfællet hos Gjertruds storesøster så er der et af hendes børn der tager navnet - de Fine - som slægtsnavn | de Fine, Gjertrud Arnoldsdatter (I26720)
|
| 11699 | {geni:about_me} Som eldste datter av Henry Tangen ble det hun som overtok Tangen gård og drev denne sammen med sin mann. Kilder: -samtale med Katarina (Lillemor) Toft, født Tangen (datter av Henry Tangen og Chatarina Nielsen). | Tangen, Charlotte (Lotte) (I39088)
|
| 11700 | {geni:about_me} Som eneaving etter sin far kancelliråd Erik Must ble han eier av betydelige jordegods i Singsås og Holtålen, foruten Leangen gård. Han var sentral ved oppstarten av Strindens Sparebank. Kilde: [http://www.strindahistorielag.no/wiki/index.php?title=Ludvig_Must WikiStrinda] | Must, Ludvig (I99547)
|