Notater
Treff 11,801 til 11,850 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 11801 | {geni:about_me} Svein Åmundsson Skjelnes Birth: Death: Måge.1.Kvalsnes.Ullensvang.Hardanger.Norway Sex: M Father: Amund Olavsson Skjelnes b. 1530 in Netland.Hatlestrand.Kvinnherad.Hordaland.Norway Mother: Birgit Åmundsdatter Jordal Changed: 27 Oct 2001 01:00:00 Spouses & Children Ingebjørg Samssondatter Orm-Tokheim (Wife) b. 1580 in Tokheim.Odda.Norway Children: Guro Sveinsdatter Skjelnes Marita Sveinsdatter Måge http://www.gencircles.com/users/khand/1/data/6717 -------------------------------------------------------------------------------------------------- 3. Svein Ámundson Måge eig i 1615 11/2 lp. smør, 1 hud, 1 bksk. i Måge i 1615 saman med mor si. Det må vera den ovannemnde Birgit Amunsdtr. Dei åtte vidare 1 lp. smør, 1 hud i Skjelnes på Varaldsøy, like mykje i Lunde i Kvinnherad, dessutan partar i Øvrehus i Kvinnherad og Grinde i Skjold. Han må vera av «RikeTorstein-ætta» sidan han i 1598 saman med Svein Amundson Skjelnes og Bård Arneson Skjelnes er med og gjer arveforlik om arven etter Torstein Askelson som er den verkelege «RikeTorstein». Han er død ikr. 1619. Gift m. Ingebjørg Samsondtr. Tokheim O. br. 1. Born: a Marita, g. m. Jon Torbjørnson Ø. Børve br. 1. 3. Knut Halldorson Randa (d. 1644) frå Hjelmeland i Ryfylke, som er sone- eller dotterson til Sæbjørn Talje som ein meiner var gift med ei dotter til Torbjørn Måge, sidan han eig 11/2 lp. smør i det andre tunet i Måge. Knut førerGalte-våpnet i seglet sitt, så Steinnes gissar på at han er ætling etter Torgils Vikingson Aga (Norsk Slektshistorisk Tidsskrift b. XVII, s. 155). I 1610 finn me Knut busett på Underhaug i Jondal, og han er då medunderskrivar på kongehyllingsbrevet. Han åtte jordegods fleire stader. Ikring 1620 kom han til Måge, der han vart gift med Ingebjørg Samsondtr., enkja etter Svein ovf. (som er nemnd til 1664). Som sagt sette han opp sagbruk i 1623. Er ofte lagrettemann, og i det heile ein velvyrd mann. Born: a. Sigrid, g. 1645 m. lensmann Tore Hallsteinson Hakestad i Ulvik (Æb. Ulvik, s. 70). Olav Kolltveit Odda Ullensvang og Kinsarvik i gamal og ny tid B IV _ I_Ullensvang s. 172 Eigedomar og eigarar. I eit dipl. frå 1312 (DN. XII, nr. 45) er Steingrim á Skjalanes og Birgit, kona hans, nemnde. Dei sel då 3 mamatabol i Brekke i Strandebarm til Munkeliv kloster. To år seinare er Ingebjørg á Skialanesi tilstades ved arveølet på Øvrebø i Fjelberg saman medlikaste folket frå Hardanger og Sunnhordland, soleis Sigurd på Torsnes, Peter på Sandvin, abbet Eirik på Halsnøy o. a. Det var mykje midel etter Torkel bonde på Øvrebø og Ingebjørg og hine hardingane var vel skyldfolket hans. Truleg er ho anten mor eller dotter til Steingrim. Me kan ikkje fylgja ætti vidare, men me må tru at Steingrim sat som odelsbonde på garden, og Skjelnes er odelsbondejord då garden atter stig fram i historisk ljos. Det er difor god grunn til å tru at me har med same ætti å gjera når Amund på Skjelnes i 1563 legg 3 dalar i jordeigarskatt. Amund Olson på Skjelnes høyrer til den ættekrinsen som prosederte om arven etter RikeTorstein på Voss. Faren, Ola Olson, må etter bustadene åt sonene, ha butt her i nærleiken ein stad. Han var gift med Ingebjørg, som var ei systerdotter til Rike-Torstein på Voss. Me kjenner sønene Amund Skjelnes, Arne Kleppe i Strandvik og Ola Netland i Ølve. Det er dei som driv arvesaki. Men i 1598 er det Svein Amundson på Måge og Bård Arneson Kleppe, som gjer arve: forlik, og det er audsynt at det er sønene til Amund og Arne. I 1646-49 reiser deira søner att saki saman med ein dotterson til Ingebrikt Netland. Amund Skjelnes eig halve Skjelnes i 1590, resten eig venteleg broren Arne Kleppe, sidan sonen Bård brukar garden i 1590-åri. Svein Amundson, som lenge budde i Måge, åtte '/, i Skjelnes i 1605, men i 1617 eig han 2/3 og er hovudeigar. I 1651 eig sonen Samson Skjelnes og versonen Jon Torbjørnson Børve halvparten kvar. Den siste halvparten arvar hans verson Ola Oppheim ; Ulvik, som sel han til Lars Nedrevåge. Frå 1695 har eiga for det meste fylgt brukarane. 1563-90: Amund Olson. Sjå eigarane. Son: Svein nf. 1602-25: Svein Åmundson ovf. Han budde fyrst på Måge og var gift med Ingebjørg Samsonsdtr. Tokheim. Kj. born: Samson nf., Marta, g. m. Jon Torbjørnson Børve i Ullensvang, Herlaug, g. br. 11. Garden vart skift i 1625, sjå br. 11. 1625-66: Samson Sveinson (d. 1644), g. m. Guro (n. 1646). Anders Næss og Olav Kolltveit Strandebarm og Varaldsøy i gamal og ny tid s. 122-24 | Måge, Svein AXmundson (I82221)
|
| 11802 | {geni:about_me} Sven var gartner og gårdbruker, senest på Buer i Eidsberg | Tøien, Sven Christianssøn (I37068)
|
| 11803 | {geni:about_me} Sykepleier i Brooklyn. | Wessel, Ursilla Eleonora (I71632)
|
| 11804 | {geni:about_me} Sykepleier ved det amerikanske hospital i paris | Stang Aschehoug, Elisabeth (I72542)
|
| 11805 | {geni:about_me} Sykepleierske. Kilder: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~slekter/d0017/g0000013.html#I85 en nettside hvor grenene fra før 1900 er kildegitt fra boken "Slekten Brügger" av professor dr. philos Niels-Henrik Kolderup, 1970 | Hodne, Mathilde Nikoline (I54191)
|
| 11806 | {geni:about_me} Synneva 1794-, g.m. Ingebrigt N. Veset, brukar på Ytre Bruvik. Dei emigrerte til USA 1837 og døydde barnlause fyrste vinteren dei var der. | Dale, Synneva Monsdatter (I79178)
|
| 11807 | {geni:about_me} Synnøve Audensdotter ASPA ABT 1585 - AFT ER 1647 RESIDENCE: Nevnt 1624 BIRTH: ABT 1585, Aspa, Tingvoll, MR DEATH: AFT ER 1647, Lyngvær, Sandøy, Aukra, Romsd (ca.1625?) Father: Auden Torsteinson ASPA Mother: Lisbet Family 1 : Aage HANSSON +Auden Aagesen Widerøe REKNES +Anna Margrethe Aagesdatter Kaasbøll WIDERØE +Aage AAGESEN +Hans Aagesen GLÆRUM Jacob Aagesen WIDERØE +Adelus AAGESDATTER +NN AAGESDATTER Kilde: nermo.og | Aspa, Synnøve Oudensdatter (I64686)
|
| 11808 | {geni:about_me} Søn af Christian Siegfried von Plessen og broder til Christian Sigfred og Christian Ludvig von Plessen. Efter at han havde faaet den i hin Tid for intelligente unge Adelsmænd almindelige Uddannelse og bl. a. opholdt sig ved Universiteter i Udlandet, blev han meget tidlig knyttet til Christian 5.Xs yngre Søn Carl, hvem han fulgte paa den Udenlandsrejse, denne foretog 1696-99. Snart efter at den var endt, ansattes han som Hofmarskal hos Prinsen, og 1708 blev han Overkammerherre hos ham, hvilken Stilling han bevarede indtil Prinsens Død 1729. Da P.s Fader allerede tidlig var faldet i Unaade hos Frederik 4., var Stemningen i Familien imod Kongen næppe særdeles god, og dette var maaske en Grund til, at P. ikke havde Lyst til at træde i Statstjeneste, men nøjedes med at indtage en Hofstilling hos Prinsen, for hvem han efterhaanden blev en uundværlig Ven, og hos hvem han havde en overordentlig Indflydelse. Det er en bekjendt Fortælling, at Frederik 4., da han en Gang saa sin Broder og P. komme, udbrød: «Der kommer Prins Plessen og min Broder Carl». P.s nøje Forhold til Prinsen udvidedes til snart ogsaa at omfatte dennes Søster, Prinsesse Sophie Hedevig, især efter at Søskendeparret havde taget Bolig paa Vemmetofte (1721). P. var uden Sammenligning den vigtigste Mand ved detlille Hof, der førtes her. I hvilken Grad det var Venskab og ikke Tanke om Pengeløn, der bragte ham til at styre Prinsens Hof, viser det, at han fra Aaret 1723 aldrig krævede Gage og derimod i den Grad ved rentefri Laan hjalp Prinsen, naar han var i Forlegenhed, at han ved hans Død havde 74000 Rdl. til gode hos ham. Prinsens Død 1729 gjorde for øvrigt ingen Forandring i P.s Stilling, da han vedblev at indtage sin gamle Plads hos Prinsesse Sophie Hedevig, hvis Yndlingsopholdssted Vemmetofte stedse var. Og som P. i det hele hjalp Prinsessen med Raad og Daad, saaledes var han hende særlig til Gavn ved Udarbejdelsen af Fundatsen for Vemmetofte Kloster, der traadte i Kraft efter hendesDød 1735. Ja, P. gjorde mere. Det var ham i den Grad en Hjærtesag at gjennemføre Prinsessens Tanker, at han, der indtil sin Død var den ene af Klosterets 2 Kuratorer, under dettes vanskelige pekuniære Stilling ydede en Række Pengetilskud af sin egen Lomme for at holde det oppe. Paa alle Punkter føltes hans faste Haand og hans varme Deltagelse i, hvad der vedrørte Klosteret, lige fra dets vigtigste Velfærdsspørgsmaal ned til saadanne Træk, som at han bestemte en vis aarlig Sum til at bestride Gudstjenesten paa Klosteret med, at han forsynede alle dets Skoler med Exemplarer af «Kristendommens Hovedartikler», og at han i sit Testamente udsatte 1000 Rdl. til Uddeling blandt de fattigepaa dets Godser. Det er ikke for meget sagt, at det ganske særlig skyldtes ham, at denne store Stiftelse kom i Gang og efterhaanden fik kraftig Væxt. Prinsesse Sophie Hedevig viste da ogsaa, hvor meget hun skjønnede paa ham, da hun ved sin Død testamentarisk vilde overdrage ham «et Sølvtaffel og en Sølvbuffet» og tillige fastsatte, at han skulde eje den saakaldte «Have» (d. v. s. Blågård) uden for Kjøbenhavns Nørreport. P. vilde helst sige nej hertil, menChristian 6. nødte ham dog til at tage imod «Haven». Saa nært som Forholdet var mellem den ugifte Prinsesse og P., der var Pebersvend, kunde det ikke være andet, end at Folkesnakken fik travlt med dem, og man vidste da ogsaa at fortælle, at de vare hemmelig gifte, et Rygte, der dog savner dybere Grund. Naar Prins Carl og Søsteren 1721 havde taget Bo paa Vemmetofte, havde det hængt sammen med deres Forbitrelse over, at Anna Sophie var bleven Dronning, og det var den Gang kommet til et Brud mellem dem og Broderen, Frederik 4. Deres Forbitrelse imod Dronningen deltes ganske af P. Herom vidste Frederik 4. god Besked, og da det var ham klart, at netop Mænd som P. sandsynligvis vilde faa meget at sige hos hans Søn, naar han besteg Tronen, søgte han, da han laa paa sit Dødsleje, at stemme ham blidere. Der er noget forunderlig rørende i det bekjendte Optrin u. Okt. 1730, da den døende Enevoldskonge kaldte P. hen til sin Seng og, foruden at han hængte Elefantordenens Baand om hans Hals, bad ham om at værne om Dronningen og hans andre nærmeste. Men paa P. gjorde det uheldigvis ikke det ringeste Indtryk, han vedblev at være Anna Sophie lige gram. Det gik, som Frederik 4. havde forudset, at P. vilde komme til at spille en større Rolle, naar han selv havde lukket sine Øjne. Christian 6. udnævnte ham til i Forening med Broderen Christian Ludvig, Iver Rosenkrantz og holsteneren Blome at danne hans første Konseil. Nogen særlig Ministerportefeuille fik han ikke, hvorimod han blev Overkammerherre ved det kongelige Hof (17. oktober 1730). Det syntes at være med Grund, at P. blev kaldet til at optræde som Statsmand. Han var aabenbart en mer end almindelig begavet Mand, der havde vundet en rig Dannelse og talte meget godt for sig. Der var meget ædelt, uegennyttigt og trofast i hans Karakter, og hans Interesser vare alvorlige og dybe; han var en virkelig from Mand. Hertil føjede han en levende videnskabelig Sans, der blandt andet bragte ham til at sætte stor Pris paa Hans Gram og gjorde det til en kjær Syssel for ham at skaffe sig en god Bogsamling. Men over sligt glemte han dog ikke det praktiske Liv, og ligesom han var en dygtig Styrer baade af sine egne vidtstrakte Godser og af Vemmetoftes Ejendomme, saaledes var han ivrig Deltager i det asiatiske saa vel som i det vestindisk-guineiske Kompagnis Foretagender; han var i en Aarrække Præsident i det sidstnævnte af disse Selskaber. Det var den fælles Modstandsaand imod Anna Sophie Reventlow og hendes Venner, der i Frederik 4.s sidste Tid havde knyttet P. og den senere Konge Christian 6. sammen. Denne begyndte ogsaa sin Regering med at sætte stor Pris paa ham, og han havde maaske større Indflydelse end nogen anden; det var, som om Kongen ikke kunde undvære ham. Men hans Stilling begyndte alligevel snart at vakle. Det kom til levende Stridigheder mellem Konseillets Medlemmer og Krigsministeren Poul Vendelbo Løvenørn, især da Konseillet, efter først at have raadet Kongen til at hæve Landmilitsen, i Overensstemmelse dermed senere bekæmpede dens Gjenoprettelse, hvilken Løvenørn derimod af militære Grunde stærkt ønskede. Kongen fulgte Krigsministeren, og det alvorlige Nederlag, Konseillet her led, ramte P. følelig. Samtidig mærkede han, ligesom konseillets andre medlemmer, at deres stilling var truet ved den indflydelse, kongens svigermoder, den intrigante markgrevinde af Bayreuth, dels personlig, dels gjennem Datteren Dronning Sophie Magdalene udøvede paa Christian VI. Her spillede det religiøse sikkert ind. P. s Religiøsitet havde vistnok en noget pietistisk Farve, og han stod en Tid lang Herrnhuternes Fører, Grev Zinzendorf, personlig nær; men han holdt dog ligesom Broderen og Rosenkrantz for meget paa den bestaaende Statskirke til at finde Behag i Pietisternes Stormløb imod denne, og derved forbitrede han den pietistisk ivrige Markgrevinde. Hertil kom nogle uheldige Sider ved hans Personlighed. Hvor tiltalende det end er i ham at se en selvstændig Adelsmand, der tillod sig at have en Mening ogsaa over for den enevældige Konge, saa var dette viljestærke hos ham tilsat med en betydelig Selvfølelse, og han kunde være baade lunefuld og opfarende i sin Maade at være paa. Som han derved stødte adskillige andre fra sig, saaledes gjorde det ham lidet skikket til at omgaas en Konge, der i den Grad som Christian 6. satte Pris paa en «submis» Holdning hos sine høje Embedsmænd. Det hjalp ikke, at han havde en Støtte hos den af Kongen højt skattede Prinsesse Hedevig, han følte sig dog, pirrelig som han var, snart saa ilde ved sin Stilling, at han allerede 27. april 1733 tog sin Afsked fra Konseillet. Bruddet imellem ham og Kongen havde været saa stærkt, at han, om han end beholdt sin Titel som Overkammerherre, stedse vedblev at være ilde anskreven hos Christian 6., der i ham saa vel som i Broderen saa hemmelige Modstandere; han kaldte dem og deres Venner «en Bande», og et nyt Sammenstød med Kongen førte til, at denne fratog ham den Pension, han havde givet ham, da han forlod Konseillet. Det synes som en Følge af disse Forhold at have været ganske udenGrund, naar der senere blev talt om, at P. havde Udsigt til atter at faa noget at sige hos Christian VI. Derimod er det sikkert nok, at han strax efter Frederik 5.s Tronbestigelse har gjort Skridt for igjen at vinde Indflydelse, han raadede da den unge Konge til at gjøre en Del Forandringer baade i smaat og stort; men Forsøget faldt uheldigt ud, og han maatte trække sig tilbage til sine vante private Sysler. Sandt at sige behøvede han ikke derfor at være ledig. Den betydelige Formue, han havde arvet efter sin Fader, havde han forstaaet at forøge i Tidens Løb, og han døde som en af Landets største Godsejere; han ejede baade Førslev, Harrestedgård, Gunderslevholm, Saltø, Kastrupgård, Fuglebjerg og Fodbygård på Sjælland foruden Dronninglund i Jylland. Han arvede også Blågård ved prinsessens død i 1735. P. hører ikke til de Herremænd, der have været med at bryde Banen for Landboreformerne; men han har sat sig et smukt Minde ved sin Iver for at fremme Skoleundervisningen hos sine Bønder. Baade oprettede han 16 Almueskoler, og hanvaagede ved flittige Besøg i dem over, at Undervisningen blev ledet paa forsvarlig Maade. Til dette Træk knyttede der sig, da han døde, et andet smukt Minde om ham, nemlig om at han var en i høj Grad godgjørende Mand. Da han, somovenfor omtalt, var ugift, gik hans Godser efter hans Død, der indtraf 30. januar 1758, over til hans Broder C. L. v. P.s Børn. I 1725 opsatte von Plessen en mindetavle i Fuglebjerg Kirke. Carl Adolph von Plessen var patron for Sankt Petri Kirke. Han skænkede kirken det store maleri Kristus på oliebjerget, malet af Hendrik Krock, og er begravet i det plessenske familiegravsted i kirken. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Adolph_von_Plessen | von Plessen, Carl Adolph (I49003)
|
| 11809 | {geni:about_me} Søn: Eiler Bertelsen KONGEL ABT 1665 - 1747 RESIDENCE: Fl. fra Steinsvika (Averøy), bruker i Hestvika ca.1739-50 OCCUPATION: Handelsmann i Kristiansund (Averøy ?). Gardbruker BIRTH: ABT 1665, Tingvoll ? (Trondheim ?) DEATH: 1747, Kristiansund (?) (1750 ?) Father: Bertel Pedersen KONGEL Mother: Klara Jakobsdatter BUCK Family 1 : Laurentia Hansdatter SPYDEBERG MARRIAGE: 1708 +Klara Marie Eilertsdatter KONGEL +Gunhild KONGEL +Eiler Hagerup KONGEL Kilde: nermo.org | Buck, Klara Jacobsdtr. (I38152)
|
| 11810 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) ??Er dette hennes bror??: I Romedal almenning, Bind I, Romedal almennings historie, s. 76 er mye omtalt en "Ole Olsen Dysterud, født på Dysterud i Sør-Odalen i 1776, en gard som forfedrene hans hadde sittet på i hvertfall i hundre år. Hans far, farfar og oldefar het også Ole Olsen Dysterud. Han var Sør-Odals første ordfører. Han var en mann med sterke meninger, med radikale tenkemåter, var ærgjerrig. Han hadde gode venner - men skaffet seg etterhvert også solide uvenner. Han haddevakker håndskrift, og kunne formulere seg godt både skriftlig og muntlig. Han eide også flere garder eller gardparter, bl.a. Vestre Spikset, Ulleren-gardene og Øvre Einerud i Odalen. Videre eide han mye skog i Nes på Romerike, der han også hadde kvernbruk, teglverk og stampverk, en tid også garveri.Her står mye mer omtale av Ole Olsen Dysterud, som døde 1883 som en fattig mann." | Dysterud, Berte Olsdatter (I79656)
|
| 11811 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) Ft 1800: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f10418&personpostnr=3264&merk=3264 http://www.familysearch.org/eng/search/PRF/individual_record.asp?recid=1280669566 -------------------- Gift 1779. 1801-telling for Strøm, Hedmark: bor på gården Spigset Væstre med kona og 3 barn: Anne, Lars og Sigrie. I tillegg den eldste datteren Annes "uægte søn" Peder Olssen 3 år gml. Ole er "Bonde og gaardbeboer", og har 2 "Tienestefolk". | Vestre Spikset, Ola Larsen (I40940)
|
| 11812 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) Ft 1800: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f10418&personpostnr=3264&merk=3264 slektstre: http://www.familysearch.org/eng/search/PRF/individual_record.asp?recid=1280669569&lds=2®ion=-1®ionfriendly=&frompage=99 | Vestre Spikset, Lars Olsen (I56578)
|
| 11813 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) http://www.familysearch.org/eng/search/PRF/individual_record.asp?recid=1280669563 | Øvre Sæter, Dorte Svendsdatter (I56575)
|
| 11814 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) | Vestre Spikset, Søren Olsen (I56576)
|
| 11815 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) | Vestre Spikset, Anne Olsdatter (I56577)
|
| 11816 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) | Vestre Spikset, Sigri (Siri) Olsdatter (I56579)
|
| 11817 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) | Vestre Spikset, Ragdi (I56580)
|
| 11818 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) | Vestre Spikset, Søren (I56581)
|
| 11819 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) | Vestre Spikset, Rangdi Olsdatter (I56582)
|
| 11820 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) | Tangen, Ola Nilsen (I79647)
|
| 11821 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) | Ullern, Paul Hansen (I79649)
|
| 11822 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) | Vestre Spikset, Berte Hansdatter (I79650)
|
| 11823 | {geni:about_me} Sør Odal Bygdebok VII s.283 (Vestre Spikset, bruk III) | Lilja, Kari Pedersdatter (I79654)
|
| 11824 | {geni:about_me} SØREN CHRISTIAN KIRCHHEINER ble født 31. August 1802 i København, og døde 22 Juli 1842 i København. Han giftet seg med ISA EDUARDINE SCHRØDER. Også Søren Christian Kirchheiner (1802-1842) blev noget ved musikken, lik sin storebror. Nemlig kongelig kapelmusikus. Hermed viste familien et andet og mere kunstnerisk talent. | Kirchheiner, Søren Christian (I68739)
|
| 11825 | {geni:about_me} Søren Georg Abel var sogneprest. Han var en fremstående mann, som forkynte troen på menneskets evne til å løse alle livets gåter ved hjelp av fornuften. Hans far, Hans Mathias Abel, flyttet som sogneprest til Gjerstad på nyåret 1785. Da han døde i 1804, flyttet hele prestefamilien til Gjerstad i Aust-Agder. Søren Georg Abel ble sogneprest i Gjerstad etter sin far, og her vokste hans sønn, Niels Henrik Abel, opp sammen med en eldre bror, tre yngre brødre og en søster. Sources: Look at wikipedia about his Son Niels Henrik Abel born 1802. | Abel, Søren Georg (I26940)
|
| 11826 | {geni:about_me} Søren Wilhelm Thorne (born May 29, 1804 Drammen, died 17 April 1878 in Kongsberg, Norway) was a Norwegian priest and politician. He finished school at Drammen Latin School in 1823, and was cand. theol. from the University of Christiania from 1829. For two years he was part-time teacher at Drammen Latin School before he became parish priest in Håland parish in 1831. He was the vicar of Leikanger 1840-1848 and 1848-1857 in Kongsberg. Thorne was a member of Kongsberg City Council and the Settlement Commissioner. He was elected Member of Parliament from Kongsberg 1854-1861. He was the brother of the timber merchant Johan Fredrik Thorne and industrialist Christian August Thorne and uncle to John Thorne. | Thorne, Søren (I66685)
|
| 11827 | {geni:about_me} Søster av dikteren Edvard Storm. Datter av sogneprest Johan Storm og hans andre hustru, Ingeborg Birgitte Røring. For noe mer informasjon les boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (side 168). Kilder: -Boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (1938), på grunnlag av N. R. Bulls stamtavle av 1886. | Storm, Gidsken Edvardine (I70078)
|
| 11828 | {geni:about_me} Søster til Niels Seidelin Bøgh | Bøgh, Frederika (I48523)
|
| 11829 | {geni:about_me} T. Vean: Milde blev gift med Magistratspresident i Trondhjem Peder Nielsen Kaasbøll, søn af Niels Kaasbøll og Ukendt, den 30 Dec. 1674. (Magistratspresident i Trondhjem Peder Nielsen Kaasbøll blev født i 1645 i Kåsbølgård, Vindinge sogn, døde den 14 Mar. 1693 i København by, Sokkelund h., Københavns a., Danmark og blev begravet i 1693 i København (Helligånds Kirke).) | Schøller, Mille Emilie Eilersdatter (I70972)
|
| 11830 | {geni:about_me} TEISTE, Øllegaard 1641 - ____ * BIRTH: 1641 * DEATH: Y Father: TEISTE, Jan Jonssøn Mother: SØFFRENSDATTER, Mette Family 1 : MORGENSTIERNE, Christopher d.y. * MARRIAGE: 1660 1. MORGENSTIERNE, Søffren 2. +MORGENSTIERNE, Jens 3. MORGENSTIERNE, Anne 4. MORGENSTIERNE, Torborg Kilde: http://genealogy.munthe.net/database/g0002820.html#I10138 | Teiste, Øllegaard Theiste (I36263)
|
| 11831 | {geni:about_me} Tellingsår: 1875 Kommune: Røros Kommunenummer: 1640 Navn på bosted: Hougene paa Bergstaden Antall personer registrert på bostedet: 6 -------------------------------------------------------------------------------- Carl Johan Vidholm hf g Tater !! Vides ikke Johanna Sundberg?? Kone g Tater !! Vides ikke Mathilda Vidholm d ug Hos Forældrene 1861 Sverige Amanda Vidholm d ug Hos Forældrene 1864 Sverige Magdalena Vidholm d ug Hos Forældrene 1867 Sverige Carl Johan Vidholm s ug Hos Forældrene 1873 Bergstaden -------------------------------------------------------------------------------- | Sundberg, Johanna (I38597)
|
| 11832 | {geni:about_me} Teologistudent i 1662. Kilde: nermo.org | Evensen Leuten, Lars (I52658)
|
| 11833 | {geni:about_me} Testamente datert den 10. januar 1671, Fredrikshald (Halden). Den 5. november1687 fant stadfesting av gjensidig testamente (Meng/Stub) sted. Kilder: -Norske Kongebrev, Bd. IV 1686-1689 Kongebrev under Christian V, Red. Rolf Fladby og Gunvor Foslie, NLI, 1989. Statsarkivet i Bergen. ISBN 82-90176-36-8. -Østfold, Bind III, Martha Østensvig, Østfold Historielag, 1988. -Personalhistorisk Tidsskrift 2.rekke 5.bind, H. W. Harbou, Kjøbenhavn 1890. - Fredrikshalds og Fredriksstens historie indtil 1720, C.O. Munthe, Kristiania 1906, side 31. - Slægten Stang, bidrag til Fredrikhalds historie, Haagen Krog Steffensen, 1905. - Haldensia. Bidrag til Fredrikhalds Historie, Martin Arnesen, 1878-1881. | Nielsdatter Meng, Mette (I20659)
|
| 11834 | {geni:about_me} Testamenterer sine godser til sin broders to døtre | Charisius, Anna Cathrine (I71161)
|
| 11835 | {geni:about_me} Text of Who's Who Among Pastors in all the Norwegian Lutheran Synods of America 1843-1927: Ord. 1885 N.S., 1885 Born Feb 5, 1862, at Bergen, Norway, of Rev Hans Andreas Stub and Ingeborg Margrethe (Arentz). Immigrated 1865. Attended Luther Coll., 1874-80. (A.B.); Northwestern Univ., Watertown, 1880-81; Concordia Sem., St. Louis, 1881-84 (C.T.); Univ. of Wisconsin, 1884-85. Pastor, Sious Falls, S.D., 1885. Died Dec. 25, 1885. ============== Note that Olaf Tidemand Arentz Stub was born in Bergen, Norway during one of the timespans when his parents had returned from the US and were living in Norway (during the Civil War: 1861-1865). His older siblings were born in theU.S. Kilde: http://www.dxhansen.com/SSHubbard2-o/p40.htm#i18 | Arentz Stub, Olaf Tidemand (I93042)
|
| 11836 | {geni:about_me} Thanks to Andre Marais for sending in the following information: Reference no.: MOOC8/45.78 Testator(s): Johan Christiaan Vogel 21 Juny 1826 22 July H: Somerset Inventaris van alle zoodanige goederen en effecten als behoorende zyn tot de ab intestato nagelaten boedel van wylen Johan Christiaan Vogel senior, door dezelve met er dood ontruimd en nagelaten op den 19 Juny 1826 (zynde de overledene gebooren op den 13 July 1770) en is deze inventaris geformeerd door de ondergeteekende Agent van Heeren Weesmeesteren in dit district, en volgens op en aangave van de ondergeteekende erfgenamen en belang hebbenden in den boedel voormeld. Een huis en erf met de twee daarop geconstrueerde hecht en sterke huizen met annexe tuin, te Uitenhage N:o 13 Cuylerstraat In hetselve huis In het voorhuis twee kleine geelhoute tafels een groote geelhoute [tafels] een groene tafelkleedje zes stinkhoute stoelen zeven stinkhoute stoelen in soorten twee kleine spiegels met vergulde lysten twee wagen kisten drie bankjes een geweer een oude blikke trommel met school boekjes defect een verrekyker een party oude rommelaryen In de voorkamer een kist een bak kist twee kleine verlakte trommels een koffer een zilvere beugeltas een p:r zilvere schoengespen een ledikant met behangsel, vederen bed, 5 kussens en deken een kadel met vederen bed, peuluw, drie kussens en deken een kadel met vederen bed, peuluw twee kussens en deken zeven bedde lakens zestien sloopen twee tafel lakens vyf oude zakken een ink kooker een ley een oude stoof een anker twee sluit manden een ordinaire [manden] een Bybel, en 4 geestelyke boeken een hout doosje een bedde zak twee wynkaraften zes wynkelken in soort twee wit porcelaine soup turines een tinne soup [turines] elf soup borden in soort vyftien vlakke borden in soort drie schotels een lampet kan en kom zestien tinne lepels drie douzyn vorken zeven messen een meelzift een kleine kaffermandje een tinne soup lepel een blikke tregter een tinne theepot vier blikke bekers twee aardepotten een aardebeker vier kopere kandelaren drie snuiters een rolstok negen ledige vlessen elf ledige bottels drie aarde kruiken twee bottels lynolie een kleine botervat drie baletjes vier water emmers een kopere thee ketel met confoor een kleine theegoed baletje twaalf kopjes en schoteltjes een melk en zuikerpot twee thee potten een zilvere thee lepel eenige kleine flesjes een snyders schaar In een achter kamer een oude kadel twee oude kisten met een gedeelte zout een mud zout een anker twee wyn halfamen een vat met een gedeelte zout een halve pyp vier ledige zakken een tinne koffykan een zwarte trek en 1 zwarte melkpot een party defect porcelain een kastje met een gedeelte ruiten een gedeelte hout een party oud yzer drie graven en een pik een oude zadel en toom een kistje met rode verf drie ledige theekastjes een blikke trommel een boter vatje een blikke emmer, 1 kannetje en twee bottels twee oude manden vier zikkels een kist met slot en sleutel drie gonje zakken twee nieuwe venster ramen een kousyn met deur twee houte schoppen een zeep vorm een oude buikplank veertien sparren en 2 stukken planken een blikke oliekan In de keuken zes groote yzere potten twee kleine potten twee blikke castrollen een strykyzer een rooster en drie voet een potlepel en vleesch vork een keuken tafel een dispens rak een huis ladder een stamp blok Op de zolder 24 geelhoute planken van onderscheidene lengten drie stukken oude planken een oude ploeg /defect/ Op het erf een half sleten ossenwagen, met tent zylen, ketens trektouw compleet Lyfeigenen des boedels Louisa van de Kaap, dewelke blykens onderhandsche bewys in dato 31 Maart 1826 volgens begeerte van den overledenen ten kosten van den boedel in vrydom moet gesteld worden wegens hare bewezene getrouwe diensten een slave jonge gen:d Azor, van deezen uithoek geboortig Beestiaal vier en twintig trek ossen drie koeyen met kalvers een jonge os Terwyl de baten en lasten des boedels voorals nog onbekend zyn Erfgenamen des boedels 1) Johan Christiaan Vogel junior 2) Aletta Fredrica Vogel, gehuwd met Barend Daniel Marais senior 3) Maria Martha Vogel, gehuwd met Cornelis Tobias Schalkwyk 4) de nagelaten kinderen van Johannes Hermanus Vogel, zynde twee zoons en vier dochters, allen minderjarig onder voogdyschap van de Weeskamer 5) wylen Jacomina Christiana Vogel gehuwd geweest met Petrus van Rooyen, na gelaten 5 minderjarige kinderen, onder de Weeskamer 6) Isabella Elizabeth Vogel, gehuwd met Ignatius Joh:s Muller 7) Maria Catharina Vogel gehuwd met Hermanus Steyn /onder Swellendam/ 8) Philip Lodewyk Vogel 9) wylen Regina Catharina Vogel gehuwd geweest met Jacobus Joh:s Scheepers nagelaten Johan Christiaan Scheepers minderjarig onder de Weeskamer, en Jacoba Scheepers, gehuwd met Theunis Oosthuysen there are 5 children according to a deed of appointment paper bij L:J: v: Vuuren on the 25 June 1819 f:o 339 10) wylen Hester Antoinetta Magdalena Vogel, gehuwd geweest met Lucas van Vuuren, nagelaten Lucas Jacobus allen minderjarig, onder voogdy van de Weeskaamer Johan Christiaan en Hester Antoinetta Magdalena Janse van Vuuren 11) Barbera Wilhelmina Vogel gehuwd met Carel Godlieb Holl Verklarende de ondergeteekende erfgenamen wyders zich in de op en aangave vande hierin gemelde goederen ter goeder trouw te hebben gedragen en met hun weten of voorkennis niets te hebben verzwegen onder belofte van by aldien zyn in het vervolg iets mogten ontdekken of zich herinneren, dat almede tot deze boedel behoort, als dan deze inventaris daarmede te zullen amplieeren en by aldien het vereischt wordt, de zelve met eede te bevestigen. Aldus geinventariseerd te Uitenhage voormeld op den 21 Juny 1826 L: Janse van Vuuren P:L: Vogel C:G: Holl My praesent: J:J:F: Roselt Copie Ik ondergeteekende verklare by deze dat het myn wil en begeerte is dat myne slave meid genaamd Louisa van Mosambique uit hoofde van hare getrouwe diensten en goede oppassing aan my bewezen, door myne erfgenamen na myn dood ten kosten van myn boedel dadelyk in vrydom zal moeten worden gesteld. Deze myne begeerte heb ik eigenhandig onderteekend te Uitenhage den 31 Maart 1826. (get:d) J:C: Vogel Als getuigen en ten onzen overstaan (get:d): J:J:F: Roselt, P:H: Staedel Accordeert: J:J:F: Roselt Sincerely, Andre Marais | Vogel, Johan 'Jan' Christiaan b1 (I95598)
|
| 11837 | {geni:about_me} The brothers Mads and Herman married the sisters Johanna and Sara Christophersdatter from Solum in Eidsfjorden. | Grønbech, Mads Frederich Jacobsen (I89970)
|
| 11838 | {geni:about_me} The Lincoln County paper of 1926 (February or March announcing his death, says that Andrew J. Rommereim was born on March 15, 1851. However, everywhere else it says February 7, 1851 so that is the date I have used. | Rommereim, Andrew J (I32765)
|
| 11839 | {geni:about_me} The photo above is of Carl, James (Jim) Arnold and Julia Holm. | Holm, Arnold Emil (I44886)
|
| 11840 | {geni:about_me} The photo above is of Carl, James (Jim) Arnold and Julia Holm. | Holm, James Conrad (I44887)
|
| 11841 | {geni:about_me} The whole family went to the U.S. in 1875. | Arne (Adna), Jens Larsson (I61756)
|
| 11842 | {geni:about_me} Theiste. () I Store norske leksikon. Hentet fra: http://snl.no/Theiste: Teiste, vidt forgrenet norsk adelsslekt med tilknytning til Vestlandet og Trøndelag. Sammenhengen mellom de forskjellige personene som benyttet navnet er vanskelig å klargjøre. En gren på Vestlandet stammer fra Oluf Theiste til Bjelland, hvis sønn Jon Olufssøn Theiste (død ca. 1555) til Bjelland var gift med Anna Hansdatter Kruckow (død 1606) til Kroken i Hafslo. Deres sønn, Oluf Theiste til Bjelland, var farfar til admiral Trond Theiste til Hananger på Lista, som igjen var far til Mogens Theiste (død 1670), slektens siste mann. Jon og Annas datter Karen ble gift med borgermester Anders Christenssøn i Bergen, og flere av deres etterkommere skrev seg Teiste. Anna Kruckow ble som enke gift med Anders Nilssøn Tornekrans. Deres sønn Jon Anderssøn Theiste (død 1607) overtok Kroken. Grener av slekten gikk tidlig over i bondestand. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Theiste eller Teiste er en vidt forgrenet norsk adelsslekt med tilknytning til Vestlandet og Trøndelag. Sammenhengen mellom de forskjellige personene som benyttet navnet er vanskelig å klargjøre. En gren på Vestlandet stammer framin far Oluf Theiste til Bjelland, og jeg - Jon Olufssøn Theiste (død ca. 1555) til Bjelland var gift med Anna Hansdatter Kruckow (død 1606) til Kroken i Hafslo. Jeg bosatte meg og døde der. Vår Sønn, Oluf Theiste til Bjelland, var farfar til admiral Trond Theiste til Hananger på Lista, som igjen var far til Mogens Theiste (død 1670), slektens siste mann. Jon og Annas datter Karen ble gift med borgermester Anders Christenssøn i Bergen, og flere av deres etterkommere skrev seg Teiste. Anna Kruckow ble som enke gift med Anders Nilssøn Tornekrans. Deres sønn Jon Anderssøn Theiste (død 1607) overtok Kroken. Grener av slekten gikk tidlig over i bondestand. -------------------- Fullt navn -Jon/Johan Olavsson til Bjelland og Kroken (Krukow) Jon Teiste Teiste-familien er kjent fra en rekke skriv fra middelalderen. Ved å se gjennom dokumentene må en i hovedsak kunne si at Teistene hørte til i Midt-Norge og mange av dem var prester. Jon Teiste ble de første Teiste som hadde tilknytning til Luster og da gjennom sitt giftermål med Anna. Thomle (1903, s 112) skriver at Jon Teiste var sønn til Oluf Teiste og hustru Kristine Skak til Kaupanger, men uten å oppgi kilde. Erkebiskopens ombudsmann og kjøgemester Jon Teiste dukker første gang opp i kildene i 1526. Han var da bosatt i Bergen og var i tjeneste hos erkebiskopen, som ombudsmann eller setesvein. Han har håndtert erkebiskopens handelsinteresser i og fra Bergen. Samtidig kan hanha stått for innkrevingen av erkebiskopens leieinntekter fra gårder på Vestlandet. Han er omtalt i en rekke dokumenter. 11.5.1526 skriver Vincent Lunge et brev (DN VII nr 623). Han forteller at han har fått brev fra Jon Teiste om at det har vært opprør hos allmuen i Dalene og Ryfylke. Han har da tydligvis vært i Rogaland. Høsten 1526 (DN IX nr 572) skriver Vincent Lunge til erkebiskopen blant annet om handelen med Amsterdam. Hans Bagge og Jon Teiste er da omtalt. 12.10.1526 hører vi at Jon Teiste er erkebiskopens ombudsmann i Bergen (DN VII nr 631). Vincent Lunge hadde da betalt ham 100 rhinske gylden som årsavgift av Trøndelag len. Vi har ikke noen dokumenter fra 1527 , men 31.5.1528 (DN XI nr 486) er Jon Teiste omtalt. I en rekke dokumenter fra juni og juli 1528 er Jon Teiste ombudsman for erkebiskopen (DN VIII nr 574, 575, 576, 578, 587 og 589, DN XI nr 486 og 615 og DN XVI nr 510). Det blir også sagt at han var ombudsmann på Erkebispegården i Bergen (DN VIII nr 576). Erkebiskopens menn hadde røvet en rekke handelsskip fra Amsterdam og Skotland og Jon Teiste måtte på vegne av erkebiskopen tilbakebetale det som var røvet. 24.7.1528 (DN XVI nr 510) får han også vite at et skip til erkebiskopen var blitt beslaglagt i Amsterdam. Den siste erstatningssaken ble avsluttet 1.9.1528 (DN VIII nr 579). Da inngikk JonTeiste et forlik med en skipper fra Amsterdam, som ombudsmann for erkebiskopen. 30.8.1528 (DN IX nr 614) skriver fru Inger på Austrått til erkebiskopen fra Karmsund. Hun kaller da Jon Teiste for erkebiskopens ombudsmann. Hun har tilkalt Jon Teiste og bedt ham om å arrestere Jens Hansen. I september (?) 1528 (DN IX nr 611) bekjenner Johan van Kalken at han av Jon Teiste har fått 20,5 voger "råskjær" på vegne av herr Anders Nilsen. Johan takker erkebispen for god betaling. 25.4.1529 (DN IX nr 623) er Jon Teiste omtalt som erkebiskopensombudsmann i Bergen. Han hadde vært hos fru Inger på Austrått og hatt samtaler med henne. Det kan være han har hatt et megleroppdrag for erkebiskopen. En gang i 1529 (DN IX nr 651) betalte Jon Teiste fisk til Hans Bagge som fru Ingri Ottesdatter hadde rett på fra Salten. 21.10. 1529 (DN XII nr 451) er Jon Teiste omtalt som erkebiskopens ombudsmann i Bergen. 8.3.1530 hadde Jon Teiste levert et brev fra Eske Bille til biskop Hoskuld i Stavanger om en arv (DN XXII nr 153). 31.3.1531 gir Eske Bille på Bergenhus en kvitering til erkebiskopens kjøgemester - ærlige og velbyrdige svenn Jon Teiste (DN VII nr 685). 13.4.1531 (DN X nr 633) er Jon Teiste omtalt som erkebiskopens ombudsmann. Vi finner altså at Jon Teiste blir omtalt med to ulike titler - kjøgemester og ombudsmann. Det er Eske Bille som konsekvent kaller ham kjøgemester, mens andre kaller ham ombudsmann.13.4.1531 (DN XI nr 568) skriver skriver Eske Bille til erkebiskopen, og sender med Jon Teiste livets vann ("Aqua vite"), det vil si brennevin. 14.4.1531 (Berg og Lundh, 1833, s 51-52) omtaler Eske Bille erlige og velbyrdige Jon Teiste som erkebiskopens kjøgemester. 29.6.1531 (Berg og Lundh, 1833, s 61-62) skriver Bertil Prente i Helsingør et brev til erkebiskopen. Det vises her til Jon Teiste. 26.9.1531 (DN VII nr 690) omtaler Eske Bill Jon Teiste som erkebiskopens kjøgemester. 26.12.1531 (Berg og Lundh, 1833, s 75) skrev Eske Bille til erkebiskopen. Jon Teiste er omtalt som kjøgemester. Vi møter altså Jon Teiste fram til 1532 som erkebiskopens betrodde mann i Bergen og han utfører forskjellige oppdrag for erkebiskopen. Jon Teiste som væpner Som omtalt over, kom det våren 1532 til et brudd mellom Jon Teiste og erkebiskopen. De valgte hver sin side i striden da kong Christian prøvde å gjennerobre Norge. Høsten 1532 skriver Vincent Lunge om hva erkebiskopen hadde tatt fra ham (DN IX nr 712). Jon Teiste hadde nektet å utbetale på erkebiskopens vegne. Jon har nok da mistet jobben sin. Samtidig blir han vekke i kildene for en lang periode. Etter at Jon hadde valgt side i striden om kong Christian må han ha blitt utnevnt til væpner, som er en lavadelstittel. Vi ser ham omtalt som "erlig og velbyrdig" også før den tid, men ikke som væpner før etterpå. Det blir likevel stort sett stilt om ham og vi møter ham bare i et par dokumenter etter den tid. 8.10.1541 får vi vite at 24 lagrettemenn fra ulike deler av Sogn var samlet i Lærdal for å svare på spørsmål i nærvær av Anders Skjælandsfar, lagmannen Mats Størsen og Jon Teiste om Ærigodset (DN XII nr 600). 30.7.1547 er Trond Benkestok og Jon Teiste med og underskriver flere brev i Bergen (DN XII nr 615-617). De tittuleres da som "Riddermendtsmend". Sammen med Jon Teiste var det en lang rekke lagrettemenn fra Luster tilstede i Lærdal 8.10.1541. Ovenfor er de seglene som er fra Luster gjengitt. Fra venstre øverst og videre var det Peder Olsen, Ivar Skulesen, Gunder Torbjørnsen og Oluf Anfinnsen alle i Solvoren skipreide (Solvoren og Ytre Hafslo), Lauritz Eriksen fra Marifjøra skipreide (Indre Hafslo eller Gaupne) og Alf Torrysen fra Dale skipreide. 14.9(?).1549 (NRR1, s 117) fikk Jon Teiste brev på Andenes len som Finn Hansen hadde hatt før. 22.7.1553 er Jon Testesen lensmann over Andenes len. Han og andre lensmenn over mindre len skal følge hovedlensmannens befaling om skatteinnkreving (NRR bind 1 side 167-168). En må nesten gå ut fra at Jon Teistesen og Jon Teiste er samme person. 13.2.1555 er Jon Testesøn fortsatt lensmann over Andenes (NRR bind 1 side 179). 20.2.1555 får Nils Trolle Andenes len (NRR bind 1 s 181). Jon er nok da død. 6.12.1562 gikk hustru Karine i kjerka for første gang etter at hun hadde født sitt første barn. Hun var "salige Jon Teistes datter thil Krogen i Sogn" (NM bind I side 209). 12.5.1570 kom det melding om at en av salige Jon Teistessønner "thil Krogen", med navnet Finn var falt utfor et fjell, og blitt drept. Han var på fuglejakt. Han hadde da vært hos skriver og fogd Jens Giske (NM I side 374). Jon Teiste og Anna Kruckow hadde altså to barn: datteren Karine og sønnen Finn. Anna Kruckow må så ha giftet seg igjen, senest i 1562 med Anders Nilsen. | Teiste, Jon Olavsson til Bjelland og Kroken (I52971)
|
| 11843 | {geni:about_me} Theodor tok artium 1832 og anneneksamen året etter, reiste 1840 til Holland og videre til Java, hvor han ble bestyrer av en plantage. | Heyerdahl, Theodor Markus Emil (I71836)
|
| 11844 | {geni:about_me} There appear to be two Maren Andersdatter Aagaards, and it is not entirely clear who married whom. The other was born about 1655 and died about 1699, and was married about 1686 to Gerhard (Gjert) Jochumsen Bonsach(14 Sep 1653 - 29 Sep 1728), Stiftsprost, Magister. File hamtotal.doc says the Maren who married Gjert was first married to XPr. Carlslunde i Sjælland Jørgen Lauritzen Bagge, født 1655, død 1687X. Per Nermo says, also, that Maren married both Gjert (Gerhard) and a Bagge (in 1680), but this Bagge was Lars Jørgensen, b. abt 1650, d. 1687, Karlslunde, Sjælland. S.pr. Ørum og Karlslunde. 1 datter m. Maren. However, Per Nermo has two daughters of Anders Lauritzen A. named Maren, the other, b. 1647, Denmark (ikke id. m. MAA, skifte 1699), d. 22 jan 1707, Køge. Omtalt hos Kielland, and this is the Maren who married Hans Hanssen Buch, Jørgen Rasmussen Juel & Christen Henriksen Blichfeldt. http://www.nose.dk/Norge/bonsach.html#4 says, XSkifte 16 jan. 1699 (ref Svein Tore Dahl: Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536-1700 (Trondheim 2000), s. 19): I skifte etter henne i 1699 nevnes at hun hadde en datter med Hr Lars Bagge, Ide Christine, hennes formynder i 1699 var farbror Hr Ole Bagge.. Gift 1° med Lars Jørgensen Bagge (omkr. 1655 - 1687); Gift 2° 3 mai 1688 med Gert (Gerhard) Jochumsen Bonsach (14 sep. 1653 - 29 sep. 1728).X http://flux.phys.uit.no/cgi-bin/slekt.cgi?fil=762&LSalle says, XSøster til Geheimeraad og Oversecretair Matth. von Moths Frue.X | Aagaard, Maren Andersdatter (I53326)
|
| 11845 | {geni:about_me} There is a Ragnvald E Lockert living in Minneapolis, MN in 1909 http://distantcousin.com/directories/mn/minneapolis/1909/Pages.asp?Page=0985 NOT the Ragnvald Lockert, born 16 December 1867 (son of his uncle Ove M. Lockert) | Lockert, Ragnvald Elliot (I63688)
|
| 11846 | {geni:about_me} There's a problem with the generally given birth date of Anna, because it is about three years after the generally given death date of her supposed father. Either one (or both?) of the dates is wrong, or her father is not Mentz Bernhoft. Since her mother married again, 13 Feb 1723, to N. J. Frick, I strongly suspect that this gentleman was her real father. Mike King. | Bernhoft, Anna Cathrine (Kirstine) (I46899)
|
| 11847 | {geni:about_me} This could be Kirsten Christoperdtr born in Undstad, Born around 1775 (26 years in 1801) Not married in 1801 but her Jochum Ediasen is listed on the same page. *http://www.digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=7&filnamn=f18011862&gardpostnr=10&personpostnr=177&merk=177#ovre | Christophersdatter, Kirsten (I83152)
|
| 11848 | {geni:about_me} This may be his wife. | Ellingsen, Elen Marie (I88720)
|
| 11849 | {geni:about_me} Thisted Museum: Birgitte Baggesdatter Griis blev 19. Jan 1655 gift i Havbro Kirke (Aars H.) med vel. Laurids Nielsen Munk (Vinranke-Slægten) til Havbrogaard, Havbro S., f. 14. April 1634, d. 30. Jan. 1677 i Fandrup (Farsø S.) hos sin Moder, Fru Anne Jensdatter Munk, da han var paa Rejse til Hvalpsund (Jyske Saml. VI. 101). Han blev begravet 2. Marts i Havbro Kirke. De havde følgende Børn: Niels, f. 1655, til Bandsholm 1673; Bagge, f. 1656, til Havbro 1681; Henrik, f. 1657, og Ide, f. 1658, død i Barselseng, gift med Joh. Hartvig Brun til Vindumgaard; efter Laurids Munks Død flyttede Familien fra Havbrogaard | Griis, Birgitte Baggesdatter (I74923)
|
| 11850 | {geni:about_me} Thisted Museum: Ide Baggesdatter Griis, var ugift 1635 og døde før 28. Febr. 1659. Hun blev gift første Gang med Poul Freberg til Fredbjerggaard, f. o. 1613, d. o. 1645, gift 2. Gang (1648) med Vil Orning til Eget i Skærum S. (Hjørring A.), f. 1616, begr. Skærum 6. Juli 1694. Ide bragte disse Mænd Parter i Trinderup. 1650 forekommer en ret ejendommelig Proces mod hende, idet hun var brudt ind i et Hus i Ormstrup og havde taget en Dør (Løgstør Birks Tgb. 20. Nov. 1650). Vil Orning blev efter Ide GriisX Død gift 2. gang med Else Ovesdatter Lunov af Nystrup, med hvem han havde flere Børn. | Griis, Ide Baggesdatter (I74922)
|