Notater
Treff 12,751 til 12,800 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 12751 | {geni:occupation} Actress | Hughes, Margaret (I96674)
|
| 12752 | {geni:occupation} Actress, alleged prostitute {geni:about_me} Wikipedia: English: http://en.wikipedia.org/wiki/Nell_Gwynne -------------------- http://en.wikipedia.org/wiki/Nell_Gwynne -------------------- Eleanor Gwynne1 F, #105035, b. 1650, d. 14 November 1687 Eleanor Gwynne was born in 1650.1 She was the daughter of Thomas Gwynne and Eleanor (?).1 She died on 14 November 1687. Eleanor Gwynne also went by the nick-name of Nell.1 She and Charles II Stuart, King of Great Britain were associated. Children of Eleanor Gwynne and Charles II Stuart, King of Great Britain Charles Beauclerk, 1st Duke of St. Albans+ b. 8 May 1670, d. 11 May 1726 James Beauclerk, Lord Beauclerk b. 25 Dec 1671, d. c Sep 1680 Citations [S11] Alison Weir, Britain's Royal Family: A Complete Genealogy (London, U.K.: The Bodley Head, 1999), page 257. Hereinafter cited as Britain's Royal Family. [S3409] Caroline Maubois, "re: Penancoet Family," e-mail message to Darryl Roger Lundy, 2 December 2008. Hereinafter cited as "re: Penancoet Family." -------------------- Eleanor Gwynne1 F, #105035, b. 1650, d. 14 November 1687 Last Edited=1 Mar 2011 Nell Gwynne by Mary Beale, 1675 2 Eleanor Gwynne was born in 1650.1 She was the daughter of Thomas Gwynne and Eleanor (?).1 She died on 14 November 1687. Eleanor Gwynne also went by the nick-name of Nell.1 She and Charles II Stuart, King of Great Britain were associated. Children of Eleanor Gwynne and Charles II Stuart, King of Great Britain Charles Beauclerk, 1st Duke of St. Albans+3 b. 8 May 1670, d. 11 May 1726 James Beauclerk, Lord Beauclerk3 b. 25 Dec 1671, d. c Sep 1680 Citations [S11] Alison Weir, Britain's Royal Family: A Complete Genealogy (London, U.K.: The Bodley Head, 1999), page 257. Hereinafter cited as Britain's Royal Family. [S3409] Caroline Maubois, "re: Penancoet Family," e-mail message to Darryl Roger Lundy, 2 December 2008. Hereinafter cited as "re: Penancoet Family." [S323] Sir James Balfour Paul, The Scots Peerage: founded on Wood's edition of Sir Robert Douglas's The Peerage of Scotland (Edinburgh, Scotland: David Douglas, 1904), volume I, page 32. Hereinafter cited as The Scots Peerage. | Gwyn, Eleanor "Nell" The Actress (I96715)
|
| 12753 | {geni:occupation} Adelig {geni:about_me} Omtalt som slavehandler i Bergens Tidene. Adlet i 1676. Kilde: nermo.org -------------------- Bergens kvinnelige slavehandler I 1673 forlot fartøyet «Cornelia» Bergen med kurs for «Dend guineische guld og slawe Cust». Skipet var eid av Else Hansdatter Montagne fra Bergen, men flere andre interessenter la penger i ekspedisjonen. BilderVis/Skjul DOMKIRKEN: Bak alteret er det en gjenmurt dør inn til gravkapellet, som lå under denne rhododendronen, forteller Yngve Nedrebø. Øyvind Ask (Foto) . Skriv ut artikkkelenLiten skriftstørrelseMellomstor skriftstørrelseStor skriftstørrelseØivind Ask Publisert: 07.nov.2003 06:00,Oppdatert: 07.nov.2003 06:00 Ved den danske utposten i Vest-Afrika hentet pinassen 103 slaver og fraktet dem over Atlanteren til St. Thomas i Dansk Vestindia der de skulle være gratis arbeidskraft. Skuten var armert med 24 kanoner. Bevæpningen var livsnødvendig, for i farvannet utenfor Afrika ble det drevet ivrig kapervirksomhet. Else Hansdatter Montagne var enke etter nylig avdøde toller Peder Pedersson Montagne og datter av Hans Hansson Schmidt, byens tidligere borgermester. Han hadde trolig medinteresse i ekspedisjonen. Døde som fluer Utenfor Cuba ligger Jomfruøyene, eller Virgin Islands. St. Thomas overtok Danmark/Norge fra England i 1670, St. Jan ble kjøpt i 1684 og St. Croix fra Frankrike i 1733. Da fellesriket skulle kolonisere St. Thomas i 1671, var det få som meldte seg frivillig. I stedet hentet øvrigheten fanger fra Bremerholm og kvinner fra Spindehuset i København, og fraktet dem om bord på skuten «Færø». Den var i så dårlig forfatning at skipperen måtte inn til Bergen for reparasjoner. Her benyttet fangene anledningen og stakk av. I januar 1672 tok «Færø» fatt på turen sørover, men nå med 190 festningsslaver om bord, mange av dem fra Bergenhus. De som ikke døde på reisen, bukket raskt under i det fremmede klimaet. På slutten av året var færre enn 50 ennå blant de levende, og det var ikke på grunn av dårlig behandling. Myndighetene innså at her nyttet det ikke med hvit arbeidskraft. Det er nå Else øyner en mulighet, og søker kongen om å utruste ekspedisjonen til den danske utposten på «Slavekysten». I 1673 setter vesle «Cornelia» kurs for Vest-Afrika. Dette var begynnelsen på en 100 år lang dansk/norsk slavehandelsperiode, der også Jørgen Thormøhlen ble engasjert i 1690. For ham ble dette eventyret en økonomisk katastrofe, og endte med dundrende konkurs. Borgermesteren Else kom til verden i 1645, som førstefødte barn av Margrethe Jonasdatter og Hans Hansson Schmidt. Else hadde to brødre, Hans og Jonas Hansson. Alle tre har etterkommere i Bergen og på Vestlandet. Vår tipser, Johannes Opstvedt, er etterkommer av Hans Hansson i 10. ledd. Margrethe var datter av sokneprest Jonas Pedersen i Korskirken og Anna Jensdatter Mechelborg, som begge kom fra Nord-Norge. Da Margrethe døde i 1654 viste boet etter henne en formue på 8.000 riksdaler, etter dagens verdi omtrent 10 millioner kroner. Hans Schmidt kom til Norge fra Kiel-området i 1630-årene, men tok ikke borgerskap før 1648. Karrieren hans er mildt sagt imponerende, og vi kan lure på hvordan han fikk det til. I 1641 fikk han stillingen som «Slottsskriver» på Bergenhus, det vil si regnskapsfører, en betrodd stilling. Han blir rådmann, i 1650 borgermester, siden lagmann i Gulating, befalingsmann for Trondheim len og overhoffretsassessor før han ble stiftamtsforvalter for Bergenhus. Adlet I 1676 blir han takket for innsatsen og adlet med navnet Lillienschiold. 5. november 1681 dør Hans og blir gravlagt i Domkirken, i et eget kapell han fikk murt bak alteret i 1673. Det betalte han nok godt for, men det er ikke mulig å finne noen dokumenter som bekrefter dette. Trolig gjorde han opp med gaver som utsmykninger eller liknende. Da han gikk i graven forlot han et herskapshus med tilhørende parkområde i 11. rode, omtrent der Konsertpaleet ligger i dag. Totalformuen hans var på minst flere 100 millioner kroner etter dagens verdi. Adelskapet ga ham store privilegier, så det var ikke merkelig at han villig betalte dyrt, etter våre verdier et par millioner kroner. Men det var en svært lønnsom investering. Han og etterkommerne fikk enda større inntektsmuligheter og dørene ble åpnet for de aller høyeste stillinger i riket. Han og familien regelrett vasser i penger, i tillegg har han skattefrihet for deler av inntekten, og ikke minst, han kunne ikke dømmes i en vanlig rett, bare av kongen eller likemenn. Ordningen var som vi skjønner ganske praktisk hvis du ville gå utenom loven, og kunne være fristende for den som hadde penger nok til et adelskap. Sønnene Hans og Jonas - Sannsynligvis er dette en av Norges største kjeltringer gjennom alle tider, sier statsarkivar Yngve Nedrebø som har lagt mye arbeid ned i å finne gamle dokumenter. Hans Lillienschiold investerte i eiendommer og kjøpte blant annet Herdla gård med Flatøy, eiendommer på Manger og i Lindås, bygårder, Losnagodset i Eivindvik, eiendommer i Sunnfjord og på Voss og en del av Giske-godset på Sunnmøre. Men de to sønnene var ganske ulik faren. De var ikke opptatt av å øke formuen, heller «vitenskapelig» interessert og sannsynligvis tæret de sterkt på arven. Mye tyder også på at de ga blaffen i kirkens lære. Hans var kunstneren av dem, og skrev og illustrerte fra en tre-fire års studiereise brødrene la ut på i 1668 til Europas mange universiteter. Den begynner med seilingsleden nordover fra Bergen, gjennom Alverstrømmen og like til Lærdal. Hans ble senere amtsmann i Finnmark, der han talte de undertryktes sak mot handelsmonopolene som hans bysbarn hadde bygd opp. Fra Finnmarks-tiden har vi bevart manuskripter og tegninger som forteller om folks levekår. I fattige kår Hans giftet seg med Maria Lem fra Fana, datter av sokneprest Peder Lem og bispedatter Abel Munthe, som igjen var søster til Ludvig Holbergs mor. Maria opplevde enkestanden i meget trange kår. Jonas ble også amtmann. Da han døde etterlot han seg blant annet et bibliotek på 400 bind. Det påstås at han tok livet av seg, men det høres merkelig ut, for han hadde det vi kaller et vellykket liv, god råd, kone og barn og en god stilling, men på kant med geistligheten. 22. oktober 1728 ble det holdt skifte i huset til Else Hansdatter Lillienschiold, som var en meget gammel dame i 80-årene da hun døde ca. 20. mai samme året. I protokollen som byfogdfullmektig Mons Poul Jensen førte, finner vi oppramset møbler og en rekke dagligdagse gjenstander som var i de bergenske hjem, pluss noen «skilderier». Huset hennes i byen ble taksert til 400 daler, ikke noe verdifullt med andre ord. Eiendommen i Gravdal ble det ikke satt verdi på av denne skifteretten. 28. mai, om kvelden, ble kisten til Else plassert i farens gravkapell i Domkirken, men like etter 1800 ble de sannsynligvis fjernet og lagt i grav utenfor kirken og gravkapellet murt igjen. Fortsatt ser vi den gjenmurte døråpningen bak alteret. Elisabeth Hansdatter fikk etterkommere i flere «fine» familier, men de gikk relativt raskt over i «bondestand», og det gikk ikke mer enn et par generasjoner før de soknet til fattigkirkegårdene i Bergen. Else hadde en datter Cathrine Margrethe som ble gift med kaptein Caspar Georg von Brünnech, tyskfødt, og de fikk etterkommere i Herdla, Manger og Lindås. - Siste ledd i den adelige delen av slekten var Hans Lillienskiold, som var gullsmed i Bergen. Han døde ung og barnløs i 1748, forteller Johannes Opstvedt. | Smidt Lillienschiold, Else Maria Hansdotter (I65209)
|
| 12754 | {geni:occupation} Adelsman Meløy, Hardanger | Benkestok, Anna Tordsdatter (I38253)
|
| 12755 | {geni:occupation} Adelsmand til Molland {geni:about_me} Jacob Henriksen Friis til Molland. Født omkring 1622 [Per Reidar Bjørnerud Christiansen i "Genealogen" (NST) 2/96]. Død omkring 1665 [Per Reidar Bjørnerud Christiansen i "Genealogen" (NST) 2/96]. | Friis til Molland, Jacob Henriksen (I53125)
|
| 12756 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Kjos, Liv Kristina (I685)
|
| 12757 | {geni:occupation} adjunkt | Magnus, Gerhard Heiberg (I36583)
|
| 12758 | {geni:occupation} Adjunkt i Haugesund | Kvinge, Sigurd (I4367)
|
| 12759 | {geni:occupation} Adlad landshövding, Lantherre i Södermanland {geni:about_me} Född von Rotkirch. Naturaliserad Rotkirch. Anförde Östgöta ryttare vid slaget vid Breitenfeld 1631, vid övergången av Lech och vid Lützen 1632. | Rotkirch, Hans (I98307)
|
| 12760 | {geni:occupation} Adm. dir. | Munthe, Christopher Pavels (I49907)
|
| 12761 | {geni:occupation} Adm. Direkt°r for Fjerde S°forsikringsselskab | Ahlefeldt-Laurvigen, Andreas Elis Theodor greve (I95817)
|
| 12762 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Stang, Andreas (I73676)
|
| 12763 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Førde, Alvin Kåre (I78344)
|
| 12764 | {geni:occupation} Adm.Dir. | Stephansen, Erik (I93843)
|
| 12765 | {geni:occupation} Adm.dir. Aktuar. | Guldberg, Sven Dalhoff (I51835)
|
| 12766 | {geni:occupation} Admiral {geni:about_me} Axel Mowat var allerede i 1628 skipshøvedsmann (kaptein) på forskjellige orlogs-skip, og fra 1631 var han viceadmiral. Han ble i tjenesten til sykdom tvang ham i land. Og da tok han fast bopel på sin gård Hovland.Axel var vestlandets største jorddrott. Han arvet Hovland etter faren og Seim etter moren. Men han eide også mye annet gods, så hans gods allerede i 1639 var takstet til 444 tønner hartkorn og 111 dlr. (dansk mål på jordegods). Siden kjøpte han mye jordegods, og i 1648 oppregnes følgende sædegårder (herregårder) å være i hans besittelse: Hovland, Onarheim, Gjersvik og Malkenes på Tysnes, Hatteberg, Mel og Seim i Kvinnherad, Ask på Askøy og Axelvold i Lindås (den nåværende gård Fonnes). Året etter fikk han også sædegården Haaland med ladegården Amand på Tysnes i brukelig pant av Christopher Orning. Til disse sædegårder hørte mye ukedagsgods, hvis oppsittere måtte utføre arbeide på hovedgården, og dessuten eide han strøgods i Strandebarm, Skånevik, Fjelberg, Etne, Os og Hardanger. Før sin død eide han visstnok gods til en verdi av bortimot 1000 tønner hartkorn, ca. 400 løper smør. -------------------- Uekte son med Margrethe Eriksdotter -------------------- Axel var en av de Norske stormenn. Var offiser i den Norsk Danske Marine, men sluttet tidlig pga helbred. Etter hans d"d blir han Nevnt av Kong Fredrik III og roser "Den salige mands tro tjeneste i Christian V 's tid hvorudi han ogsaa havde continueret, indtil hans svaghed og alderdom ikke laengre tillod det". I 1628-30 Var han kaptein paa Havhesten, og i 1636 er han Admiral, og holder Nordsj"en ren for Sj"r"vere. Han Komanderte da "De Tre L"ver", "De To L"ver", "Kronet Fidsk" og " Kronet Galei". Heretter bodde han paa Hovland, og o;kte sin farsarv. Han og konen Karen Bildt ble eiere av en mengde jordegods i Hordaland , og utover hele Vestlandet. Mange vil ha det til at Axel for"ket sin formue paa fattige b"nders bekostning, men etter noen sitater fra brever som han skrev, h"res han ut til aa vaere en vis og klog herre. "Vi lever saa mange vi ere af hverandre og for hverandre. Og vil jeg at Bonden skal betale sin landskyld, maa jeg s"rge for at han er til det istand" Mowat, Axel (1592 - 1661) - male b. 1592 in 'Hovland, Tysnes' d. 27 JAN 1661 father: Hovland, Anders Mowat til (1530 - 1606) mother: Tronds, Elsa (~1550 - ~1623) spouse: Bildt, Karen spouse: , Margreta Eriksdtr. -------------------- Var den rikeste mannen på vestlandet i sin tid. -------------------- Axel Mowat Til Hovland X utdypning (NBL-artikkel) Forfatter: Anders Bjarne Fossen (Store norske leksikon, snl.no, Anders Bjarne Fossen, 2009-09-01, http://www.snl.no/.nbl_biografi/Axel_Mowat_Til_Hovland/utdypning ) Axel Mowat Til Hovland, født 1592, fødested Hovland i Tysnes, Hordaland, død 27. januar 1661, dødssted Bergen, begr. i Domkirken der 18.2. s.å., kisten flyttet først til Onarheim kirke og senere til gravkapellet i Kvinnherad kirke. Admiral og godseier. Foreldre: Adelsmann og sjøoffiser Anders Mowat til Hovland (ca. 1530X1606) og Else Christoffersdatter Rustung til Seim (ca. 1550X1622). Gift ca. 1625 med Karen Knudsdatter Bildt (død desember 1662 (begr. 12.1.1663)), datter av Knud Danielssøn Bildt til Morland og Lungegården (ca. 1560X1603) og Sidsel Romelsdatter Brun (ca. 1570Xtidligst 1631). Dattersønn av Christoffer Rustung (ca. 1500X1564); søstersønn av Enno Brandrøk (ca. 1538X1572); far til Karen Mowat (død 1675); svoger til Daniel Knudsen Bildt (1602X51; se NBL1, bd. 1); svigerfar til Ludvig baron Rosenkrantz (1628X85). Axel Mowat var en av Christian 4s mest betrodde admiraler og samtidens største jordeier på Vestlandet. Hans jordegods dannet grunnlaget for det senere Rosendal baroni. Mowat var født i Sunnhordland, trolig på setegården Hovland i Tysnes, som faren fikk hånd om ca. 1590. Farsslekten var en opprinnelig normannisk adelsslekt som slo seg ned i Skottland og på Orknøyene på 1200-tallet og kom til Sunnhordland med Axels bestefar Patrick Mowat på 1500-tallet. Axels far, Anders Mowat, var skipssjef og var med på hyllingene i Christiania 1591 og 1596. Axel Mowat ble sjøoffiser. Han var kaptein på Havhesten, som deltok i den dansk-norske flåten som ble sendt mot Hamburg 1630, og 1631X36 var han sjef for ulike flåtestyrker på tokt i Nordsjøen og Norskehavet, bl.a. for å holde farvannene fri for korsarer fra Dunkerque og tyrkiske sjørøvere, som herjet så langt nord som på Island. Han fortsatte tjenesten som admiral inntil XSvaghed og AlderdomX tvang ham til å gå i land i 1640-årene. Men også etter den tidvirket han i ulike embetsforretninger hos lensherrene på Bergenhus, Jens Bjelke og deretter Henrik Thott. Også hans store jordeiendommer på Vestlandet gjør Axel Mowat historisk interessant. Etter foreldrene arvet han den adelige setegården Hovland (med 12 underliggende gårder), hvor han bodde hele livet. Seim herregård arvet han etter moren, og han sikret seg Axelvold herregård gjennom sin kone, som selv hadde arvet den. Store Gresvig gård med underliggende gods kjøpte han 1639. Dette året ble hans jordegods taksert til 444 tønner hartkorn, datidens grunnlag for skatteutligningen. Det var likevel først etter at Axel Mowat trakk seg tilbake fra stillingen som admiral, at hans tilegnelse av jordegods for alvor skjøt fart. Av Jens Bjelke kjøpte han storgårdene Mel 1642 og Hatteberg 1644, Onarheim 1650, foruten Lervig, Malkenes og Håland herregård med ladegården Amland i Oppland sogn. Alle disse gårdene X og en rekke mindre X lå i Sunnhordland fogderi og kom senere under Rosendal baroni. Dessuten satt Mowat med mye strøgods i Hardangerog Ask gård på Askøy allerede fra 1642. Ved hans død var verdien av hans samlede jordegods mer enn dobbelt så høy som i 1639. I ekteskapet med Karen Bildt fikk Axel Mowat tre barn; bare Axel den yngre og Karen vokste opp. Axel, som i likhet med faren var sjøoffiser, ble drept i en duell med slektningen Laurits Galtung til Torsnes i begynnelsen av 1643, mens Karen, Vestlandets rikeste arving, ble gift med den forgjeldede danske adelsmannen Ludvig Rosenkrantz, den senere baron Rosenkrantz til Rosendal. Axel Mowat døde i Bergen 1661 og ble ifølge Michael Hofnagels opptegnelser først bisatt i Domkirken. Etter et par dager ble kisten flyttet til Hovland. Da Karen Mowat døde i Bergen året etter, ble hun også først bisatt i Domkirken, men i løpet av kort tid ble også hennes kiste flyttet til Hovland. Axel og Karen ble så begravd i koret i Onarheim kirke, men ble senere flyttet til gravkapellet i Kvinnherad kirke, sammen med kisten til barnet som døde 1637. Der ligger de fortsatt, sammen med kistene til Rosenkrantzene. Slekten Mowat døde ut i Norge 1679, med unntak av en gren etter Axels utenomekteskapelige sønn, Anders Axelsen Helvik. De siste av dennes etterkommere utvandret til Amerika rundt 1850. Kilder og litteratur: X B. E. Bendixen: Baronerne Rosenkrands til Rosendal med 2 tillæg, BHFS nr. 3, 1897 X A. M. Wiesener: XAxel Mowat og hans SlegtX, i BHFS nr. 36, 1930 X H. Sollied: XNogen oplysninger om slekterne Kruckow, Haar og BenkestokX, i NST, bd. 3, 1932, særlig s. 286X287 X A. M. Wiesener: biografi i NBL1, bd. 9, 1940 X A. B. Fossen: X'Under det tyrkiske Aag og Tyranni'. Bergens sjøfart og Barbareskstatene ca. 1630X1845X, i Sjøfartshistorisk årbok 1979 Portretter m.m. X Maleri av ukjent kunstner, u.å.; Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Danmark; gjengitt i J. Sulebust: Frå vikingtid til 1650, bd. 2 i S. Indrelid m.fl.: Strilesoga, 1997, s. 212 -------------------- Han var en av de rikeste og største jordeierne på Vestlandet og hans eiendommer dannet grunnlaget for Baroniet Rosendal som opprettes 30 år senere. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ==Sources== * [http://www.look.no/anita/slekt/webcards/ps23/ps23_313.htm Axel Andersen Mowat til Hovland] * dahlenett.org: [http://www.dahlenett.org/PhpGedview/individual.php?pid=I3272&ged=Blix%20Dahle.ged&tab=0 Axel Anderssen Mowatt til Hovland] * vestraat.net: [http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I16653&tree=IEA Axel Andersen Mowat] * roskildehistorie.dk: [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Movat/Movat.htm Mowat] | Mowat, Axel Anderssen (I75034)
|
| 12767 | {geni:occupation} Admiral {geni:about_me} Erik Ottesen Orning til Vatne og Valvatne, født omk. 1582 , død 1645. Han blev i 1608 gift med sin slektning Karen Andersdatter Mowat, f. 1592, d. 1679, men da dette var ekteskap i de forbudne ledd, måtte de rømme landet, og de opholdt seg visstnok for det meste i Skottland, hvor hun hadde slekt, og der skal han ha tjent til orlogs. I 1627 fikk de kongens tilgivelse, og kunde flytte hjem til Norge. Han blev skibshøvedsmann i 1628, og 2 år etter admiral på Bremerholm (orlogsverftet i Kjøbenhavn). Han var lensherre over Halsnøy Kloster og Hardanger Len 1634-43. , og utnevnte sin svoger Lauritz Johannessen Galte til foged under seg. I 1644 blev han general-admiral over den dansk-norske flåte. Utenom det jordegods han arvet efter sin far, fikk han med sin hustru en mengde jordegods. Efter hans mors død,blev det krangel mellom Erik og Stedfarens arvinger om hennes odelsgods. Lagmennene i Stavanger og Bergen fikk i 1633 brev fra kongen om å dømme om hvem som skulde ha godset. Likeledes skulde de damme om hun hadde hatt rett til å selge eller pantsette godset uten de nærmeste arvingers samtykke. I 1646 er saken oppe igjen, og det er da Eriks sønn Bernt Orning som optrer. Ref. Erik Bakkevig,Sunnhordland Slekter | Orning, Erik Otteson (I74999)
|
| 12768 | {geni:occupation} Admiral | Munck til Hjørne, Erik (I75025)
|
| 12769 | {geni:occupation} Admiral | Galtung, Johan Lauritzson (I98410)
|
| 12770 | {geni:occupation} Admiral, Kaptajnløjtnant, kontreadmiral {geni:about_me} Raphael Henrich Tønder ===Kilder=== * Dansk Wikipedia: [http://da.wikipedia.org/wiki/Raphael_Henrich_T%C3%B8nder Raphael Henrich Tønder] * bruun-rasmussen.dk: [http://www.bruun-rasmussen.dk/maximized-item-images.do?iid=300490738&mode=Detail Admiral Raphael Henrich Tønder and the married couple Peter & Ellen Skibsted] | Tønder, Raphael Henrich (I36628)
|
| 12771 | {geni:occupation} Admiral, Kaptein {geni:about_me} http://www.skeel.info/getperson.php?personID=I12597&tree=ks | Akeleye, Gabriel Sigvardsen (I68798)
|
| 12772 | {geni:occupation} Admiral., Kommandørkaptajn, kontreadmiral | Schneedorff, Hans Christian eller Sneedorff (I70675)
|
| 12773 | {geni:occupation} Admiral.lensmand Island | Daa, Herluf (feil generasjon?) Eriksen Trolle (I53019)
|
| 12774 | {geni:occupation} advocat | Heyerdahl, Bernt Anton (I37281)
|
| 12775 | {geni:occupation} Advocatus, Senator et Secretarius Kolbergensis.Borgermester i Kolberg, Tyskland. {geni:about_me} Bürgermeister zu Colberg 1681-1693. Han og hans kone skal i tillegg til de her oppførte barn hatt sønnen, Ernst Bogislaf, men har ennå ikke funnet endelig kilde på dette. Ernst Bogislaf skal visstnok ha blitt døpt den 25. september 1682, St Marien Kirche, Kolberg,Pommern. Elias Petrus Tuchsen døde i 1693. I kirkebøkene er navnet hans skrevet på mange ulike måter: Tuchsen, Tuchs, Tuchsii, Tuchsius, Tucksen, Tüchsen... Elias Petrus var gudfar for Engelbert Hoÿer, ved hans dåp den 24. november 1690. Barnets foreldre var Jobst Bernhard Hoÿers, Seÿdenhändlers og Margaretha-Dorothea Kampferbeckin. Andre faddere var: Jacob Tesmar, Hildebrandts Sohn von Lübeck, Kauf(mann) og Ursula Dethard Seel. Gravkammeret for familien Tuchsen er omtalt i Manfred Vollack's bok: DAS KOLBERGER LAND, Seine Stadte und Dørfer, Ein pommersches Heimatbuch, Husum 1999, side 35. Pastor og kirkeråd Heinrich Arminius Riemann: Geschischte der Stadt Colberg, Colberg 1873. Zwanziges Capitel: Die Marienkirche, side 456-469. Pastor og kirkeråd Heinrich Arminius Riemann: Bei lagen zu der Geschischte der Stadt Colberg, Colberg 1873. Side 113: Opplysninger om Elias Petrus Tuchsen som døde 1693. Elias Petrus Tuchsen was Mayor (Bürgermeister) in Kolberg in 1686-1693 (Source: Church records from "St. Marien Kirche" in Kolberg.). Pastor Heinrich Arminius Riemann: Bei lagen zu der Geschischte der Stadt Colberg, Colberg 1873. Page 113: He was member of "Colberger Rath", "1669 Kämmerer und Bürgermeister 1689 uno acu 1693 +" . + after 1693 means he was dead at that time. Elias Petrus Tuchsen is mentioned as godfather/witness sevral times in the church records in "St. Marien Kirche" in Kolberg. St. Marien Kirche, Kolberg, Pommern, Taufen. Mormon's Family History Library film #905041, page 354, #112 Den 18. Nov. 1686 Child: Rosina-Juliana Schellerin, Parents: Johan Christian Schellern, genossenen Königl. ....... Lieütenants, und Fr. Elsa-Maria von Borcken, Töchterlein. Päthen: Gouverneür Hanss-Hinrich von Schabberndorf Cantzler Lorentz-Georg von Krochow. Obrister-WachMeister N. von Kamekej. General-Majors Bugislaff v. Schwerin, .... Elisabeth Grassein; H. Christoff-Gabriel Mauersberger, Seidenhändlers Eheliebfr(au), Jgfr. Anna-Catharina Tuchsin, BürgerM(eister) Eliæ-Petri Tuchsen. St. Marien Kirche, Kolberg, Pommern, Taufen. Mormon's Family History Library film #093347, page 128 26 December 1660, Taufen. Child: Joh. Fridrich Father: Elias Petri Tucksen Kolberg, Pommern, St. Marien Kirche, Taufen 1676-1699. Mormon's Family History Library, film #905041, page 377, #21. Den 10. Februar 1687: Child: Edward Kundenreich Parents: Edward-Ludowig Kundenreich, J.U.D. und HofgeR? Advocati und Dorothea-Sophia Tuchsin erstes Söhnlein. Päthen: Bürgermeister Elias-Petri Tuchsius. Ludowig Kundenreich, Patritij, und Dorothea v(on) Lengerken, Seel. (Selig) H. Hildebrand Tesmars, Kaufman u(nd) Sultzverwandter nachgelassene Witwe. Kilder: -Geschischte der Stadt Colberg -Kirkebok for St. Marien Kirche, Kolberg. Taufen, film #905041, page 355, #88 - 23. Septembr 1686. -Die Städte der Provinz Pommern, side 98. -Aus älteren pommerschen Genealogien. -Kolberg, Pommern, St. Marien Kirche, Taufen 1676-1699, Mormon's Family History Library, film #905041, page 544, #120. http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~slekter/f_w_tuchsen.htm -------------------- Utdannelse: I 1649 - ?(Alder 17)? der Universität Rostock. 1651 ?(Alder 19)? Greifswald, Univ., Phil. Diss. 1654: (Alder 22)? Greifswald, Univ., Phil. Diss. Yrke: Advocatus, Senator et Secretarius Kolbergensis. Borgermester i Kolberg, Tyskland. Elias Petrus Tuchs(en ) ble født 8. februar 1631 i Greifswald og døde i Kolberg den 15. august 1693. Han giftet seg første gang 5. oktober 1657 med Ursula Scherping, datter til Valentin Scherping. Ursula døde 12. april 1663 og Elias Petrus giftet seg da for andre gang med Dorothea Tesmar. Elias Petrus Tuchs(en) var borgermester i Kolberg 1683-. Far til Elias Petrus Tuchs(en) var Peter Tuch, "Stadtgerichtsprokurartor" i Greifswald, gift med Sophie Arnim. Kilde: Herbert Spruth: "Pommersche Notare und Advokaten", in Sedina-Archiv N.F. IV (1972), s. 113. Som kilde oppgir Spruth "Sammlung Lassahn", under Tuchse og Scherping/Scharping. Denne samlingen befinner seg nå under navnet "Sammlung Lassahn-Spruth" ved Verein Herold i Berlin. Pastor og kirkeråd Heinrich Arminius Riemann: "Beilagen zu der Geschischte der Stadt Colberg", Colberg 1873, side 113: Her opplyses at han var medlem av "Colberger Rath", "1669 Kämmerer und Bürgermeister 1689 uno acu 1693 +" . Dr. Gustav Kratz: "Die Städte der Provinz Pommern. Abriss ihrer Geschichte, zumeist nach Urkunden", side 98: Bürgermeister zu Colberg Elias Peter Tuchs (Tuchsen). 1683 - +1693 Herbert Spruth: "Aus älteren pommerschen Genealogien": Hildebrandt Tessmer, natus 1602 hatte zwei Frauen: (1) Moritz Rubach's von Kösin Tochter (2) eine Tochter von Lengerke verwitwete von Senden. Aus der zweite Ehe entstammen: 1. Dorothea Tessmer maritus Elias Petrus Kuchius, advocatus, senator et Secretarius Kolbergensis. Die Heirat erfolgt 1655? (Kochsius lese/skrivefeil for Tuchsius, og 1655 også feil.) I den eldste kirkeboken for vielser i Kolberg, St. Marien, 1682-1703: Den 15. Februarii (1686): Herr Edward Ludewig Kundenreich, Jur. Utr. Doctor und churfst. brandenb. Hoffgerichts-Advocat, mit Dorothea Sophia Tuchsin, H. Eliae Petri Tuchsen, Bürgermeister in Kolberg, ältesten jungf. Tochter and(erer Ehe). Elias Petrus Tuchsen er nevt som fadder/vitne mange ganger i kirkebøkene i "St. Marien Kirche" i Kolberg. St. Marien Kirche, Kolberg, Pommern, Taufen. Den 18. Nov. 1686 (Barn:) Rosina-Juliana Schellerin, (Foreldre:) H. Johan Christian Schellern, genossenen Königl. ....... Lieütenants, und Fr. Elsa-Maria von Borcken, Töchterlein. Päthen (faddere): Gouverneür Hanss-Hinrich von Schabberndorf H. Cantzler Lorentz-Georg von Krochow. St. Marien Kirche, Kolberg, Pommern, Taufen. Den 18. Nov. 1686 (Barn:) Rosina-Juliana Schellerin, (Foreldre:) H. Johan Christian Schellern, genossenen Königl. ....... Lieütenants, und Fr. Elsa-Maria von Borcken, Töchterlein. Päthen (faddere): Gouverneür Hanss-Hinrich von Schabberndorf H. Cantzler Lorentz-Georg von Krochow. H. Obrister-WachtMeister N. von Kamekej. H. General-Majors Bugislaff v. Schwerin, .... Fr. Elisabeth Grassein; H. Christoff-Gabriel Mauersberger, Seidenhändlers Eheliebfr(au), Jgfr. Anna-Catharina Tuchsin, H. BürgerM(eister) Eliæ-Petri Tuchsen; ..... St. Marien Kirche, Kolberg, Pommern, Taufen. 26 December 1660, Taufen. (Barn:) Joh. Fridrich (Far:) Elias Petri Tucksen Kolberg, Pommern, St. Marien Kirche, Taufen 1676-1699.. Den 10. Februar 1687: (Barn:) Edward Kundenreich (Foreldre:) H. Edward-Ludowig Kundenreich, J.U.D. und HofgeR? Advocati u(nd) Fr. Dorothea-Sophia Tuchsin erstes Söhnlein. Päthen (faddere): H. Bürgermeister Elias-Petri Tuchsius. H. Ludowig Kundenreich, Patritij, und Fr. Dorothea v(on) Lengerken, Seel. (Selig) H. Hildebrand Tesmars, Kaufman u(nd) Sultzverwandter nachgelassene Witwe. Pastor og kirkeråd Heinrich Arminius Riemann: Geschischte der Stadt Colberg, Colberg 1873. Zwanziges Capitel. Side 456-469: Die Marienkirche Side 113: Opplysninger om Elias Petrus Tuchsen som døde 1693. Kirkebøkene fra St. Marien Kirche i Kolberg (Pommern) inneholder mange opplysninger om Tuchsen og inngifte slekter. Etter at Elias Petrus Tuchsen døde fikk slekten i Kolberg fortsatt besøk fra Bergen, som ved denne barnedåpen: Kolberg, Pommern, St. Marien Kirche Taufen 1704-1729, film #903346, p. 515-516, 1729. #25 16 Mar 1729 H. Obrist ................Ludwig v. Tuchs (Johan Ludvig Tuchsen) frau Dorothea Elisabeth Mauersbergerin torchter Dorothea Maria Catharina Faddere: H. General Major v. Tuchs, Commandant in Bergen, (Han døde året etter 19. desember 1730) frau Landrath Kundenreichin frau Landrathin Köhnin. Kolberg, Pommern, St. Marien Kirche Taufen 1730-1758, film #903343, p. 104-105, 1733. #136, 28 Dec. 1733. H. Obrist ????? Tuchsen (Johan Ludvig Tuchsen) Dorothea Elisabeth Mauersbergin Tochter Dorothea Elisabeth Faddere: H. GeneralMajor Weinman Comendant ?????????? Bergen in Norwegen, Frau Doctor ????? aus Königsberg, Frau ?????? Müllerin (Hans Jørgen Weinman var gift med Sophie Amalie Tuchsen som var barnebarn til Elias Petrus Tuchsen.) Kolberg, Pommern, St. Marien Kirche, Taufen 1730-1758, film 903343, p. 124-125, 1735. #12, 20 Jan 1735 H. Major v. Tucks (Johan Ludvig Tuchsen) Frau Dorothea Mauersbergin Tochter Maria Ludovica Faddere: Frau GeneralMajor von Tuchsen, (Maren Meng, hennes mann Johan Fridrich Tuchsen var død). Frau Obrist Sundten, H. Referendarius Mauersberger. | Tuchsen, Elias Petrus (I14894)
|
| 12776 | {geni:occupation} advokat {geni:about_me} Christian Michelet, Christian Fredrik Michelet, født 23. juni 1863, fødested Christiania, død 25. juli 1927, dødssted Fornebu i Bærum, Akershus. Jurist og politiker. Foreldre: Oberst Georg Ove von Ramel Michelet (1830X1908) og Anna Beate Stang (1838X66). Gift 9.5.1888 med Elisabeth (XBetzyX) Holmsen (27.8.1867X17.1.1951), datter av byråsjef Nils Nilson Holmsen (1836X91) og Helga Young (1844X94). Sønnesønn av Christian Fredrik Michelet (1792X1874; se NBL1, bd. 9), brorsønn av Carl Johan Michelet (1826X1902; se sst.); tremenning av Simon Michelet (1863X1942). Christian Fredrik Michelet var en fremtredende forretningsadvokat og en mangefasettert politiker i årene under og etter den første verdenskrig. Han tok examen artium 1881 og ble cand.jur. 1886. Etter et par år som dommer- og advokatfullmektig åpnet han egen advokatforretning, Michelet og Harbitz (fra 1916 Michelet, Skavlan og Blom), som raskt ble meget ansett og førte Michelet inn i styreverv i betydelige bedrifter. 1894 kjøpte han eiendommen Birkeli på Fornebu i Bærum. 1897 ble han medlem av Bærum formannskap og deretter en aktiv og populær ordfører 1899X1910. Som stortingsrepresentant fra 1910 fant Michelet seg ikke helt til rette og innfridde knapt de forventninger som ble stilt til ham, da han som nybakt representant ble sekretær i Odelstinget og formann for protokollkomiteen. Han skiftet komitéplassering for hver ny periode og engasjerte seg bare i begrenset grad i det daglige komitéarbeid. På den annen side var hans intellekt og menneskelige kvalitet så åpenbare at hans ord hadde betydelig vekt i saker somfanget hans interesse. Utenfor stortingssalen var han skjødesløs og utfordrende i tale og atferd X ofte på eller litt over grensen for det tillatelige, men i offentlig opptreden alltid formfullendt og uklanderlig og som debattantsaklig og sylkvass uten malise. Da Otto B. Halvorsen dannet regjering 1920, ble Michelet utenriksminister, og igjen i Halvorsens annen regjering 1923. Etter et kort mellomspill som fungerende statsminister da Halvorsen døde i mai 1923, fortsatte han som utenriksminister til regjeringen gikk av 1924. Den altoverskyggende sak for utenriksministeren var forhandlingene med vinlandene etter at en rådgivende folkeavstemning hadde gitt flertall for et lovforbud mot omsetning av hetvin og brennevin. Det lyktes Michelet å oppnå en avtale med Frankrike på tunge vilkår, men Spania innledet en handelskrig som hadde ødeleggende virkning for eksporten av norske fiskeprodukter. Da det ble kjent at regjeringen overveide å oppta nye forhandlinger uten hensyn til utfallet av folkeavstemningen, var dens skjebne beseglet. Blehrs venstreregjering forsterket imidlertid problemet ved å presse igjennom forbudsloven og måtte som resultat godta vinlandenes krav om store importkvoter. Da traktaten ble forkastet av Stortinget, kom høyreregjeringen tilbake. Hetvinsforbudet ble nå opphevet, og gjennom nye traktater ble handelskrigen med vinlandene avviklet. Men forbudsfronten holdt da regjeringen gikk videre og foreslo at også brennevinsforbudet skulle oppheves. 25. juli 1924 gikk regjeringen av. De tidlige 1920-årene var en økonomisk krisetid med stort press på bankene. For å hindre at Den norske Handelsbank skulle gå over ende, med store ringvirkninger for norsk næringsliv, besluttet regjeringen Berge å foreta et større, hemmelig innskudd av statsmidler etter inntrengende råd fra bl.a. Norges Bank. Året etter ble det nødvendig med ny støtte til Handelsbanken. Denne gang fikk regjeringen Stortingets godkjennelse, men opplyste ikke under sakens behandling om støtten året før. To år etter regjeringens avgang førte dette til riksrettssak mot regjeringen Berge. Saken endte med full frikjennelse, men gikk sterkt inn på Michelet, til tross for at han som utenriksminister bare var perifert berørt. Michelet hadde frasagt seg gjenvalg til Stortinget 1921 på grunn av store helseplager, men 1927 var helsen blitt bedre og han var klar for en ny stortingsperiode da et selvforskyldt vådeskudd brått tok hans liv. Michelet ble utnevnt til kommandør av 1. klasse av St. Olavs Orden 1921; han var også kommandør av den danske Dannebrogordenen og ridder av de svenske Vasaorden og Nordstjärneorden. Kilder og litteratur Stud. 1881,1906, 1931 C. J. Hambro: XC. F. MicheletX, i Portræter og profiler,1937 O. Gjærlow: biografi i NBL1,bd. 9, 1940 Haffner,1949 E. Petersen: Den norske Creditbank 1857X1957,1957 Aa. B. Hanssen: Cellulosefabrikken på Tofte,Tofte 1997 Stortingstidende Portretter m.m. KUNSTNERISKE PORTRETTER Portrett av Jacob K. Sømme, Paris 1887; p.e Portrett av Halvdan Strøm, 1912; p.e Portrett av Astri Welhaven Heiberg, 1928; Tofte, gamle Folkets Hus Portrett av Christian Cornelius Krohn, 1933; Bærum kommune FOTOGRAFISKE PORTRETTER Portrettfoto (med fulle ordner) av E. Rude, u.å.; p.e Portrettfoto (glassplate) av Hulda Szacinskj, 1912; Stortinget, Oslo | Michelet, Christian Fredrik (I15012)
|
| 12777 | {geni:occupation} Advokat {geni:about_me} Søren bosatte seg i California i 1950. | Riis, Søren Hartvig (I93817)
|
| 12778 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Kjos, Gullbrand (I684)
|
| 12779 | {geni:occupation} Advokat | Bugge, Frederik Moltke (I26554)
|
| 12780 | {geni:occupation} Advokat | Barclay de Tolly, Johann Stephan (I27966)
|
| 12781 | {geni:occupation} Advokat | Knagenhjelm, Arthur Nicolay Sophus (I47722)
|
| 12782 | {geni:occupation} Advokat | Christie, Ludvig Knagenhjelm (I47725)
|
| 12783 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Nicolaysen, Nicolay Knud (I92456)
|
| 12784 | {geni:occupation} Advokat | Sommerfelt, Severin Christian (I92461)
|
| 12785 | {geni:occupation} Advokat, {geni:about_me} Wilhelm var fullmektig hos sin svoger Lauritz Hofgaard. Han bodde senere hos sin nevø Helge Hofgaard i Botilsãter i Sverige. Han døde ugift. | Christie, Wilhelm (I99169)
|
| 12786 | {geni:occupation} Advokat, Generalkonsul | Moltke-Leth, Børge (I91654)
|
| 12787 | {geni:occupation} Advokat, Konsul i Kongo. | Dons, Vilhelm Dunker (I72416)
|
| 12788 | {geni:occupation} Af Landik? ved Grimstad | Friis, Maren (I53130)
|
| 12789 | {geni:occupation} af Saltumgaard {geni:about_me} Kirsten Hansdatter Mørk, født o.1550, død efter 1625. Hun var gift med Jens Pedersen i Burholt i ø. Brønderslev Sogn, som 1594 og 1606 boede i Kølskegaard i HaHund Sogn, men flyttede til Burholt, som hans Farbroder Clemen Jensen hidtil havde haft i Fæste. Jens Pedersen var Søn af Herredsfoged Peder Jensen i Kølskegaard, hvis Forældre, Jens Pedersen (levede 1548) og Hustru Anne Jensdatter af Kraghedegaard i Ørum Sogn, boede i Burholt. Jens Pedersen, gift med Kirsten Mørk, tilhørte en gammel Selvejer-Bondeslægt, og han ejede efter Faderen Halvdelen af den store Gaard Vester Hebelstrup i Hallund Sogn. Jens Pedersen og Kirsten Mørk havde i hvert Fald følgende Børn: 1. Niels Jensen, død 1645, der 1602 forærede nedennævnte Haand skrift til sin Broder Anders. 2. Anders Jensen, gift 1602 med Johanne Sørensdatter, der 1602 var blevet Enke efter Mads Pedersen i Ø. Gerndrup i Ø. Brønderslev Sogn, Ridefoged for Fru Ingeborg Skeel til Voergaard. Anders Jensen var 1608 og 1618 Raadmand i Aalborg og 1616 tillige Hospitalsforstander. 1602 og 1607 boede han i Øster Gerndrup og fik 6. April 1607 Livsbrev paa Konge- og Kirketienden af Ø. Brønderslev Sogn. 1608 var han Fæster af Kronens Bol Krabbesbro i Ulsted Sogn, og 6. Juli 1618 fik han af Kongen Livsbrev for sig og et af hans Børn paa nævnte Gaard mod en Afgift 1112 Pd. Smør aarlig. Samme Dag skødede han til Kronen et Selvejerbol i Ajstrup Sogn, Skyld 2 Tdr. Byg og 1 Skovsvin. 1602 fik han som ovenfor nævnt et Haandskrift (Arni Magn. Nr. 16 i 8 bind) foræret af sin Broder Niels, og dette forærede han 1604 til sin "gode Svoger og Broder" Peder Selgensen i Tylstrup, senere i Saltumgaard, der var gift med hans Moders Halvsøster Inger. 3. Christen Jensen, fik Burholt efter Faderen og boede her 1631, men døde 1653 i Ørum. Af hans Børn kendes Niels Christensen, som 1645 ægtede Bondehøvdingen Lars Dyrskjøts Enke Maren Pedersdatter i Aagaard, hvor han endnu levede 1683 og havde i Søn og 2 Døtre. 4. Mette Jensdatter, var 1623 i Burholt. ---------------------------------------------------------------------------- ------------------------------------------------------------------------ Karen her er ikke datter af Jens Pedersen Burholt ----------------------------------------------------------------- ------------------------------------------------------------------------- 5. Karen Jensdatter, død 1645 i Hellevad Præstegaard, var gift med Hr. Laurs Laursen, død 1621, Præst i Ø. Brønderslev-HaHund, gift 2.gang med Hr. Christen Pedersen, død i l63Oerne, Præst i Ulsted. I første Ægteskab havde hun 7 Børn. Hun var Ejer af 1/2 V.Hebelstrup i Hallund Sogn. (jf. CK9-, CK10-). Kirsten Hansdatter Mørch http://vestraat.net/iea-o/p256.htm#i10449 -------------------- Kirsten Hansdatter Mørch er datter av Hans Mørch og Bodil Laursdatter. Kirsten Hansdatter Mørch giftet seg med Jens Pedersen Burholt. -------------------- Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig: 1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund. 2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn. 3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38). 4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn. 5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn. 6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn. 7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred). 8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor). 9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter. Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B. VAR KAREN JENSDATTER I ØSTER BRØNDERSLEV PRÆSTEGÅRD FØDT I BURHOLT ? af Bjarne Nørgaard Pedersen Carl Klitgaard har i flere artikler beskæftiget sig med slægterne i Burholt og Røgelhede, hvor han i sin artikel "Røgelhede i Hellevad sogn" om Peder Jensen i Røgelhede skriver, at han utvivlsomt er søn af Jens Pedersen i Røgelhede. Der er dog intet egentligt bevis derfor, ud- over hans navn og at han efterfølger Jens Pedersen i gården.1) Senere finder Klitgaard en sag i Viborg landstings dombøger, hvoraf det fremgår, at Peder Jensen var bror til Karen Jensdatter, gift med præsten hr. Laurs Laursen den ældre i øster Brønderslev, idet deres søn Jens Laursen 1612 ien trætte blev dræbt af sin morbrorsøn Hans Pedersen, søn af Peder Jensen i Røgelhede.2) Samme Karen Jensdatter skulle være datter af Jens Pedersen og Kirsten Hansdatter Mørk i Burholt, idet hun angives at eje halvparten af vester Hebelstrup efter faderen, og havde i så fald følgende søskende Niels Jensen, Anders Jensen rådmand i Ålborg, Christen Jensen i Burholt og Mette Jensdatter, og da Peder Jensen i Røgelhede altså også var hendes bror, så måtte han i lige måde være søn af Jens Pedersen i Burholt.3) Men man får dog bevis for en anden herkomst ved at gennemgå et par tingsvidner i Jerslev herreds tingbog 1648, angående arv efter ovennævnte gammel hr. Laurs Laursen i øster Brønderslev præstegård, hvor arvingerne efter hans sønsalig Oluf Laursen i Stade 19/2 1648 stævnede Jens Andersen i Lem, og de søgte ham for 1 tønde byg årligt, siden gammel Laurs Laursen døde, hvilket skyldtes, at Jens Andersen da havde været børnenes værge. Endvidere blev der stillet spørgsmål, om ikke salig Laurs Laursen havde solgt noget af deres farmor salig Karen Jensdatters bondegods, og om der derfor skulle tages fyldest i købejord. Efter opsættelse til 23/3 1648 fremlagde Jens Andersen i Lem derimod et tingsvinde, hans far salig Anders Jensen af Klokkerholm 1579 havde forhvervet, at han lovbød på egne og hans fire halvsøskende Laurs Jensen (fejlskrevet Nielsen), Niels Jensen, Karen Jensdatter og Maren Jensdatter deres vegne, som han er værge for, sin egen lod og anpart og hans fire halvsøskende deres lod og anpart i Røgelhede og Røgelhede gods, Klokkerholm og Klokkerholms mølle, som de kan være tilfaldet på fædrene eller mødrene. Videre fremlagde Jens Andersen sit skriftlige svar, at da salig Oluf Laursen var gift af fællesboet, skulle han ingen yderligere arv have, og såfremt han skulle, kunne Jens Andersen ikke svare til værgemålet for den tid, Oluf Laursen eller hans morbror salig Laurs Jensen af øster Hjulskov endnu levede. Derefter blev afsagt dom, at da samfrænder ikke har efterkommet forrige dom, kunne der ikke dømmes, før det skete. Af ovennævnte tingsvidner ses, at Karen Jensdatter havde sit bondegods i Røgelhede, og hendes søskende var Anders Jensen i Klokkerholm, Laurs Jensen i øster Hjulskov, Niels Jensen (i Røgelhede) og Maren Jensdatter, og ikke de søskende, hun angives at skulle have i Burholt. Man kan derfor konkludere, at Karen Jensdatter og Peder Jensen stammede fra Røgelhede, og ikke fra Burholt, og at de med deres søskende var børn af selvejer Jens Pedersen, som boede iRøgelhede 1550. Da den ældste bror og halvbror Peder Jensen ikke er nævnt i omtalte lovbud, så skyldes det uden tvivl, at han ønskede at købe sine søskendes og halvsøskendes arvelodder, hvorfor de efter loven skulle lovbyde dem. Eftersom Karen Jensdatter altså havde haft sit arvegods i Røgelhede, er det mere sandsynligt, at omtalte bondeeje i vester Hebelstrup tilhørte gammel hr. Laurs Laursen, som kan være kommet i besiddelse af det gennem arv, køb eller som udlæg for gæld. Imidlertid var det hans enke Karen Jensdatter, der forestod dette bondeje til sin død 1645, og først da blev det delt, hvilket kan have ført til den antagelse, at det var hendes arvegods. Noter og henvisninger 1. Carl Klitgaard: Røgelhede i Hellevad sogn. Jyske Samlinger 1942 s.270. 2. Carl Klitgaard: En tragedie i øster Brønderslev. Vendsyssel årbog 1950 s.369. 3. Carl Klitgaard: Kjærulfske studier s.308. Slægten Mørk fra Saltum. Vendsyssel årbog 1946 s.358. Kirsten Hansdatter Mørk f. -1550, Saltum, g. Jens Pedersen, f. ?, Kølskegaard, Hallund sogn, Tingskriver - Herredsfog., d. -1615, Burholt, Ø. Brønderslev, Begr. 1615, Ø. Brønderslev Gravtræ i skibets midtg. Kirsten død efter -1625. Kirsten Mørk og Jens Pedersen boede på "Kjølskegaard", hvor Jens Pedersen virkede som Tingskriver og Herredsfoged. De flyttede i 1606 til "Burholt" i Øster Brønderslev. Børn: i Niels Jensen f. før 1600, d. -1645. ii Anders Jensen f. ?, Aalborg, Raadmand og Hospitalforst. g. 1602 Johanne Sørensdatter. I 1607 fik Anders Jensen livsbrev på Konge- og Kirketienden af Øster Brønderslev og i 1618 fik han livsbrev på Kronens Boel "Krabbesbro" i Ulsted. iii Christen Jensen f. ?, Burholt, Bolsmand Burholt, d. -1653, Ørum. iv Mette Jensdatter f. ?, Burholt. 23. vi Peder Jensen f. omkr. -1570. -------------------- VAR KAREN JENSDATTER I ØSTER BRØNDERSLEV PRÆSTEGÅRD FØDT I BURHOLT ? af Bjarne Nørgaard Pedersen Carl Klitgaard har i flere artikler beskæftiget sig med slægterne i Burholt og Røgelhede, hvor han i sin artikel "Røgelhede i Hellevad sogn" om Peder Jensen i Røgelhede skriver, at han utvivlsomt er søn af Jens Pedersen i Røgelhede. Der er dog intet egentligt bevis derfor, ud- over hans navn og at han efterfølger Jens Pedersen i gården 1). Senere finder Klitgaard en sag i Viborg landstings dombøger, hvoraf det fremgår, at Peder Jensen var bror til Karen Jensdatter, gift med præsten hr. Laurs Laursen den ældre i øster Brønderslev, idet deres søn Jens Laursen 1612 i en trætte blev dræbt af sin morbrorsøn Hans Pedersen, søn af Peder Jensen i Røgelhede 2) --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- . Samme Karen Jensdatter skulle være datter af Jens Pedersen og Kirsten Hansdatter Mørk i Burholt, idet hun angives at eje halvparten af vester Hebelstrup efter faderen, og havde i så fald følgende søskende Niels Jensen, Anders Jensen rådmand i Ålborg, Christen Jensen i Burholt og Mette Jensdatter, og da Peder Jensen i Røgelhede altså også var hendes bror, så måtte han i lige måde være søn af Jens Pedersen i Burholt --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 3). Men man får dog bevis for en anden herkomst ved at gennemgå et par tingsvidner i Jerslev herreds tingbog 1648, angående arv efter ovennævnte gammel hr. Laurs Laursen i øster Brønderslev præstegård, hvor arvingerne efter hanssøn salig Oluf Laursen i Stade 19/2 1648 stævnede Jens Andersen i Lem, og de søgte ham for 1 tønde byg årligt, siden gammel Laurs Laursen døde, hvilket skyldtes, at Jens Andersen da havde været børnenes værge. Endvidere blev der stillet spørgsmål, om ikke salig Laurs Laursen havde solgt noget af deres farmor salig Karen Jensdatters bondegods, og om der derfor skulle tages fyldest i købejord. Efter opsættelse til 23/3 1648 fremlagde Jens Andersen i Lem derimod et tingsvinde, hans far salig Anders Jensen af Klokkerholm 1579 havde forhvervet, at han lovbød på egne og hans fire halvsøskende Laurs Jensen (fejlskrevet Nielsen), Niels Jensen, Karen Jensdatter og Maren Jensdatter deres vegne, som han er værge for, sin egen lod og anpart og hans fire halvsøskende deres lod og anpart i Røgelhede og Røgelhede gods, Klokkerholm og Klokkerholms mølle, som de kan være tilfaldet på fædrene eller mødrene. Videre fremlagdeJens Andersen sit skriftlige svar, at da salig Oluf Laursen var gift af fællesboet, skulle han ingen yderligere arv have, og såfremt han skulle, kunne Jens Andersen ikke svare til værgemålet for den tid, Oluf Laursen eller hans morbror salig Laurs Jensen af øster Hjulskov endnu levede. Derefter blev afsagt dom, at da samfrænder ikke har efterkommet forrige dom, kunne der ikke dømmes, før det skete. Af ovennævnte tingsvidner ses, at Karen Jensdatter havde sit bondegods i Røgelhede, og hendes søskende var Anders Jensen i Klokkerholm, Laurs Jensen i øster Hjulskov, Niels Jensen (i Røgelhede) og Maren Jensdatter, og ikke de søskende, hun angives at skulle have i Burholt. Man kan derfor konkludere, at Karen Jensdatter og Peder Jensen stammede fra Røgelhede, og ikke fra Burholt, og at de med deres søskende var børn af selvejer Jens Pedersen, som boede i Røgelhede 1550. Da den ældste bror og halvbror Peder Jensenikke er nævnt i omtalte lovbud, så skyldes det uden tvivl, at han ønskede at købe sine søskendes og halvsøskendes arvelodder, hvorfor de efter loven skulle lovbyde dem. Eftersom Karen Jensdatter altså havde haft sit arvegods i Røgelhede, er det mere sandsynligt, at omtalte bondeeje i vester Hebelstrup tilhørte gammel hr. Laurs Laursen, som kan være kommet i besiddelse af det gennem arv, køb eller som udlæg for gæld. Imidlertid var det hans enke Karen Jensdatter, der forestod dette bondeje til sin død 1645, og først da blev det delt, hvilket kan have ført til den antagelse, at det var hendes arvegods. Noter og henvisninger 1. Carl Klitgaard: Røgelhede i Hellevad sogn. Jyske Samlinger 1942 s.270. 2. Carl Klitgaard: En tragedie i øster Brønderslev. Vendsyssel årbog 1950 s.369. 3. Carl Klitgaard: Kjærulfske studier s.308. Slægten Mørk fra Saltum. Vendsyssel årbog 1946 s.358. Tilbage til inholdsfortegnelsen (kilde: hhhp://bnp.adr.dk/burholt.htm) Som Allan gør opmærksom på, er der på Bjarne Nørgaard Pedersens hjemmeside to artikler om emnet, der har været bragt i SLÆGTEN. Der er flere oplysninger om familien i Røgelhede i tingbøgerne for Jerslev herred, og Bjarne Nørgård sælger CD-er med uddrag fra tingbøgerne. Når de forskellige oplysninger stykkes sammen, er der ikke tvivl om, at Karen Jensdatter var fra Røgelhede og datter af Jens Pedersen. For øvrigt er tingbogsuddragene er guldgrube. Kirsten Hansdatter Mørk, født o.1550, død efter 1625. Hun var gift med Jens Pedersen i Burholt i ø. Brønderslev Sogn, som 1594 og 1606 boede i Kølskegaard i HaHund Sogn, men flyttede til Burholt, som hans Farbroder Clemen Jensen hidtil havde haft i Fæste. Jens Pedersen var Søn af Herredsfoged Peder Jensen i Kølskegaard, hvis Forældre, Jens Pedersen (levede 1548) og Hustru Anne Jensdatter af Kraghedegaard i Ørum Sogn, boede i Burholt. Jens Pedersen, gift med Kirsten Mørk, tilhørte en gammel Selvejer-Bondeslægt, og han ejede efter Faderen Halvdelen af den store Gaard Vester Hebelstrup i Hallund Sogn. Jens Pedersen og Kirsten Mørk havde i hvert Fald følgende Børn: 1. Niels Jensen, død 1645, der 1602 forærede nedennævnte Haand skrift til sin Broder Anders. 2. Anders Jensen, gift 1602 med Johanne Sørensdatter, der 1602 var blevet Enke efter Mads Pedersen i Ø. Gerndrup i Ø. Brønderslev Sogn, Ridefoged for Fru Ingeborg Skeel til Voergaard. Anders Jensen var 1608 og 1618 Raadmand i Aalborg og 1616 tillige Hospitalsforstander. 1602 og 1607 boede han i Øster Gerndrup og fik 6. April 1607 Livsbrev paa Konge- og Kirketienden af Ø. Brønderslev Sogn. 1608 var han Fæster af Kronens Bol Krabbesbro i Ulsted Sogn, og 6. Juli 1618 fik han af Kongen Livsbrev for sig og et af hans Børn paa nævnte Gaard mod en Afgift 1112 Pd. Smør aarlig. Samme Dag skødede han til Kronen et Selvejerbol i Ajstrup Sogn, Skyld 2 Tdr. Byg og 1 Skovsvin. 1602 fik han som ovenfor nævnt et Haandskrift (Arni Magn. Nr. 16 i 8 bind) foræret af sin Broder Niels, og dette forærede han 1604 til sin "gode Svoger og Broder" Peder Selgensen i Tylstrup, senere i Saltumgaard, der var gift med hans Moders Halvsøster Inger. 3. Christen Jensen, fik Burholt efter Faderen og boede her 1631, men døde 1653 i Ørum. Af hans Børn kendes Niels Christensen, som 1645 ægtede Bondehøvdingen Lars Dyrskjøts Enke Maren Pedersdatter i Aagaard, hvor han endnu levede 1683 og havde i Søn og 2 Døtre. 4. Mette Jensdatter, var 1623 i Burholt. | Mørk, Kirsten Hansdatter (I74874)
|
| 12790 | {geni:occupation} Af Vesterbæk {geni:about_me} Kilde: http://www.polyjo.dk/ Karen Bertelsdatter Ref: Kilder: KS1-sHo- Født: omkring 1500 Vesterbæk, Himmersyssel?, Ålborg amt? Boede: Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt -------------------------------------------------------------------------------- I familie med Peder Andersen Kjærulf (1500 - ) Børn: Morten Pedersen Kjærulf (1550 - 1600) Anne Pedersdatter Kjærulf (1550 - ) Else Pedersdatter Kjærulf ((15--) - ) Anne Pedersdatter Kjærulf ((15--) - ) Bertel Pedersen Kjærulf ((15--) - ) -------------------------------------------------------------------------------- Notater Ifølge Peder Dyrskjøts oplysninger var Karen Bertelsdatter var fra "Westerbeck i Himersysel". I "Kjærulfske Studier kommenterer C. Klitgaard Dyrskjøts oplysninger med, at han ikke har kunnet fastslå en lokalitet af dette navn "Westerbeck i Himersysel", og at han mener, at Karen Bertelsdatter må have været en datter af lavadelsmanden Bertel Andersen Hørby på Vesterris i Testrup sogn eller en datter af Bertel Skriver, der i 1546 nævnes som tingholder i Vorde Birk, og som kan have boet på en større gård ved navn Vesterbæk. Specielt i denne forbindelse er det, at Peder Andersen Kjærulfs bror Anders var gift med Karen Bertelsdatters søster Marine (Maren). Det har ikke været muligt at trænge nærmere ind på problemets løsning, men en mulighed kan dog være, at de to søstre er fra Roager sogn i det nordligste Sønderjylland ved Ribe og Kongeåen, hvor der i den senere middelalder lå en lille adelsgård kaldet Vesterbæk, og hvor der nævnes en Bertel Pedersen Ulf, som godt kunne være far til de to piger. (sHo-) I slægtsbogen En slægt Christensen fra Bejstrup Sogn, [Øster] Han Herred (Nordisk Slægtsforskning 1976), findes en Mette Jacobsdatter (ane nr. 53), født ca. 1660 i Vesten Bækken i Gøttrup sogn, død ibid. 1728. -------------------- Af den adelige Hørby familie - søster til Karen og gift med hendes mands bror -------------------- Kilde: http://www.polyjo.dk/ Marine Bertelsdatter Ref: Kilder: KS1-Bry-sHo- Født: omkring 1500 Vesterbæk, Himmersyssel?, Ålborg amt? Boede: Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt -------------------------------------------------------------------------------- I familie med Anders Andersen Kjærulf (1500 - 1576) Børn: Bertel Andersen (d.Ældre?) Kjærulf (1528 - ) Else Andersdatter Kjærulf ((15--) - 1632) Johanne Andersdatter Kjærulf ((15--) - ) -------------------------------------------------------------------------------- Notater Ifølge Peder Dyrskjøts oplysninger var Marine Bertelsdatter var fra "Westerbeck i Himersysel". I "Kjærulfske Studier kommenterer C. Klitgaard Dyrskjøts oplysninger med, at han ikke har kunnet fastslå en lokalitet af dette navn "Westerbeck i Himersysel", og at han mener, at Maren Bertelsdatter må have været en datter af lavadelsmanden Bertel Andersen Hørby på Vesterris i Testrup sogn eller en datter af Bertel Skriver, der i 1546 nævnes som tingholder i Vorde Birk, og som kan haveboet på en større gård ved navn Vesterbæk. Specielt i denne forbindelse er det, at Anders Andersen Kjærulfs bror Peder var gift med Maren Bertelsdatters søster Karen. Det har ikke været muligt at trænge nærmere ind på problemets løsning, men en mulighed kan dog være, at de to søstre er fra Roager sogn i det nordligste Sønderjylland ved Ribe og Kongeåen, hvor der i den senere middelalder lå en lille adelsgård kaldet Vesterbæk, og hvor der nævnes en Bertel Pedersen Ulf, som godt kunne være far til de to piger. (sHo-) Peder Andersen Kjærulf boede i Ø. Halne i Vadum Sogn paa samme Gaards Eje som Broderen Anders, og han nævnes ligesom denne blandt Sognets 4 frie Bønder i Præsteindberetningen 1568, ligesom han anføres som Ejer af 1 Bol og 3 Huse frit Bondegods der i Sognet. Bolet var vist den saakaldte Refsgaard, der var Nabogaard med Fogedgaarden og maaske oprindelig var Afbyggersted her fra; den kaldtes i ældre Tid ofte Refsbol. Ifølge Dyrskjøt1 var Peder Andersen Kjærulf Herredsfoged 1570, paa hvilket Tidspunkt han maa have været en gammel Mand, men antagelig har han kun midlertidigt (»denne Dag«) fungeret som Dommer paa Tinget, thi som vi foran har set, nævnes hans Broder Anders endnu 1577 som Foged og havde da beklædt denne Stilling i en lang Aarrække. Peder Kjærulf var gift med Karen Bertelsdatter af Vesterbæk2, Søster til hans Broder Anders' Hustru, hvorfor der angaaende hendes mulige Slægt henvises til, hvad der foran er anført derom. | Hørby, Karen Bertelsdatter af Vesterbæk (I52941)
|
| 12791 | {geni:occupation} Affaires étrangères, Affaires XtrangXres | Saillard de Boisbertre, Edouard (I95855)
|
| 12792 | {geni:occupation} Agdrup i Sulsted sogn {geni:about_me} Maren Pedersdatter Mørk f. o. 1595, Røgelhede, Hellevad sogn, d. maj- 1659, Agdrup i Sulsted sogn, Begr. 30-maj-1659, Sulsted. gift med Peder Jørgensen Kjærulf i Agdrup, Sulsted sogn, f. o.1578 i Østbjerg, d. sept. 1659, begr. i Sulsted 28-sep-1659. Peder Kjærulf var Lensmand i Aabybro. Han ejede Nibstrup i 1610 1. Jørgen Pedersen, f. ca. 1620, begr. 18 aug. 1673, Horsens kirke, Horsens, Kær 2. Gertrud Pedersdatter Kjærulf, f. 1625, Agdrup, Sulsted, Kær , begr. 05 jan. 1693, Nørresundby kirke, Nørresundby, Kær 3. Søren Pedersen Kjærulf, f. ca. 1625, d. ca. 1686 4. Else Pedersdatter Kjærulf, f. ca. 1630, Agdrup, Sulsted, Kær , begr. 23 apr. 1697, Sulsted kirke, Sulsted, Kær 5. Johanne Pedersdatter Kjærulf, Agdrup, Sulsted, Kær , d. før 1674, Nørresundby, Kær 6. Peder Pedersen Kjærulf, f. 1631, Agdrup, Sulsted, Kær , d. 09 maj 1688, Nørresundby kirke, Nørresundby, Kær 7. Jens Pedersen Kjærulf, f. ca. 1636, Agdrup, Sulsted, Kær , begr. 27 sep. 1687, Hallund kirke, Hallund, Dronninglund | Kjærulff, Peder Jørgensen (I74982)
|
| 12793 | {geni:occupation} agent | Hagelin, Alfred (I54288)
|
| 12794 | {geni:occupation} Agent | Holst, Richard Søren Theodorusen (I90436)
|
| 12795 | {geni:occupation} Agent | Bogern, Nils (I93911)
|
| 12796 | {geni:occupation} Agent i Kristiania NO | Johnsen, Halfdan Jeremias (I71541)
|
| 12797 | {geni:occupation} Agent i Kristiansund {geni:about_me} Ugift | Heyerdahl, Lorentz Julius Elster (I28325)
|
| 12798 | {geni:occupation} Agent i Newcastle | Nilssen, Hans Nikolai (I67064)
|
| 12799 | {geni:occupation} agent og kjøpmann, grosser i son {geni:about_me} Født 1769 Død 9 NOV 1841 (ca. 72 år gammel) Gregers Stoltenberg giftet seg 1 SEP 1796 i/på Nesodden, AK med Marthine Piro Brandt Barn: Henrich Gregerssøn Stoltenberg (1797 - ) Kilde: http://tore.vamraak.no/slekt/slekt.asp?indnr=19124 | Stoltenberg, Gregers (I51802)
|
| 12800 | {geni:occupation} Agronom | Vatshelle, Mons Larsson (I26382)
|