Startside Søk Logg inn  
Skriv ut Legg til bokmerke

Notater


Treff 13,051 til 13,100 av 20,231

      «Forrige «1 ... 258 259 260 261 262 263 264 265 266 ... 405» Neste»

 #   Notater   Linket til 
13051 {geni:occupation} Biskop i Lund, Rektor i Svendborg, præst i Vejle, Hofprædikant hos Christian 4. på Frederiksborg Slot

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0021/g0000011.html#I5675



http://www.svenskakyrkan.se/default.aspx?id=100243&did=36053

25 Apr 1579 - 14 May 1638

* RESIDENCE: Dr. theol.

* OCCUPATION: Biskop i Skåne 1620-1638

* BIRTH: 25 Apr 1579, ('Mathias Janus') Middelfart, Fyn, Danmark

* DEATH: 14 May 1638, Lund, Skåne (Trondheim ?) [821]

* BURIAL: Domkirken i Lund, Skåne

Født 25 apr. 1579, Middelfart på Fyn1.

Død 14 mai 1638, Lund i Skåne1.

Efter sin Fødeby kaldtes han gjerne med Tilnavnet «Medelfar», et Navn, som ingen af hans Børn, saavidt vides, nogensinde optog.1

Mats Jenssøn blev 1603 Rektor ved Skolen i Svendborg, 1604-1607 (tillige) Kapellan sammesteds. I 1607 rejste han udenlands. Magistergraden tog han 1610, 15. October (ikke 1602, som det heder i Cawallins «Lunds Stifts Herdaminne»). 1611 i Januar blev han Sognepræst i Vejle og 1612 Provst der; 1613 Sognepræst til Albani Kirke i Odense, og 1614 til Nikolai Kirke i Kjøbenhavn, 1616 kongelig Slots- og Hof-Prædikant, og endelig i 1620 Biskop i Lund og samme Aar Dr. theol.1


--------------------
Dr. theol. Biskop i Skåne 1620-1638.

Kilde: nermo.org
--------------------
Født 25 apr. 1579, Middelfart på Fyn. Død 14 mai 1638, Lund i Skåne.
Søn af Jens Rasmussøn og Gjertrud Hansdatter.
Efter sin Fødeby kaldtes han gjerne med Tilnavnet «Medelfar», et Navn, som ingen af hans Børn, saavidt vides, nogensinde optog.
Mats Jenssøn blev 1603 Rektor ved Skolen i Svendborg, 1604-1607 (tillige) Kapellan sammesteds. I 1607 rejste han udenlands. Magistergraden tog han 1610, 15. October (ikke 1602, som det heder i Cawallins «Lunds Stifts Herdaminne»). 1611 i Januar blev han Sognepræst i Vejle og 1612 Provst der; 1613 Sognepræst til Albani Kirke i Odense, og 1614 til Nikolai Kirke i Kjøbenhavn, 1616 kongelig Slots- og Hof-Prædikant, og endelig i 1620 Biskop i Lund og samme Aar Dr. theol.

[Gift 1° 1612 med Inger Jacobsdatter Leth (1591 - 14 apr. 1616); Gift 2° 2 nov. 1617 med Margrethe Torlow (1586 - 26 jan. 1619); Gift 3° 29 okt. 1620 med Mette Wibe].
--------------------
http://www.tjocka.nu/heritage/i859.htm#i8683 		Medelfart, Mads Jenssøn (I50156)
 
13052 {geni:occupation} Biskop i Oslo

{geni:about_me} Biskop Frants Berg med familie.

Oslo-humanistene, den litterært dominerende krets i Oslos senmiddelalder.

Sist oppdatert 2. mars 2002 Avskrifter fra div. leksika etc.

Copyrights © Solhellinga Data - Rune Hansen



Fra Humanistkretsen i Oslo, Biskop Frantz Berg og prost Rasmus Hjort.

ved S. H. Finne Grønn.

Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind IV, side 14-23.

Et innkommet spørsmål om prost Rasmus Hjorts barn har medført nærmere undersøkelse av den i genealogisk henseende sammenfiltrede humanistiske krets i Oslo i reformasjons-århundredet. En undersøkelse som er så mye mer tillokkende,fordi den gjennom de på denne tid alminnelig gjeldende regler for navneoppkallelse innbyr til mange kombinasjoner og slutninger, som tross mangelfullt arkivmateriale kan føre til sikre resultater, når man samtidig i den gjengse suksesjon i de geistlige embeter innen familiekretsen holdes for øye. Dessuten gjelder denne undersøkelse en rekke fremragende og interessante prelater i en periode hvor kryptopapismen dukker frem innen samme slektskrets, og møtte en bekjempelse, som i sine utslag vitner om en kanskje overdreven frykt for dens betydning.

Skjønt studiet av de interessante genealogiske forhold i denne periode på langt nær må ansees avsluttet med denne undersøkelse, skal dog resultatet meddeles i den hensikt at andre vil fortsette å gjøre nye oppdagelser, eller korrigere tidligere villfarelser.

).

Magister Frantz Berg, biskop i Oslo fra 1548 til 1580, var sønn av treskjæreren Claus Berg fra Lübeck og Margrethe Evertsdatter Grotte fra Rendsburg i Schleswig Holstein. Selv var han født omkring 1504 i Odense (Danmark).Ble som lektor gift omkring 1536 i Vestervik på Jylland med Karen Lauritsdatter - av geistlig slekt og døde 2.11.1591 i Oslo. Av hans barn, hvor rekkefølgen ikke er kjent, kjennes følgende:

Anna Frantzdatter Berg, død 30.5.1566 i Trøgstad. Gift med sokneprest i Trøgstad Christen Braad.

Laurits Frantzen Berg, født ca 1539, oppkalt etter sin morfar, student i København ca 1559 og i Rostock i 1561, presteviet 25.1.1565, og død 15.12.1565, som øverste hører ved Oslo Katedralskole, ugift.

Cecilie Frantzdatter Berg, var i 1577 enke etter magister Jon Andersen, som fra skolemester i København i 1549, ble lektor ved Oslo Katedralskole, og døde her i 1577. Av deres barn kjennes sønnen magister Frantz Jonsen, født omkring 1558 - 1561, i Oslo, student i 1578, rektor i Slagelse 1584, i København i 1594 og endelig sokneprest til Store Hedinge, Sjelland fra 1606 til sin død i 25.1.1634, hans hustru Kirsten Jensdatter døde i 1632, Cecilies farsnavn kjennes overhodet ikke, men det kan neppe være tvil om at hun har vært biskop Bergs datter, hennes den gang ganske sjeldent forekommende navn finnes i slekten Grotte, magister Jons embetsstilling i Oslo, hvor han etterfølges av biskop Bergs svigersønn Hallvard Gunnarssøn, og sønnen Frantz gjøre dette sannsynlig. Hun har rimeligvis vært magister Jons andre hustru, og ekteskapet med biskopens datter kan meget vel ha vært årsaken til at magister Jon begynte åføre et mer aktverdig liv enn det tidligere hadde vært tilfelle.

Magdalene Frantzdatter Berg, født 1.5.1546(rimeligere enn 1545) i Ribe, døde 12.2.1583 i Oslo, hvor hun ble gift 16.1.1564 med magister Jens Nielssøn, biskop i Oslo fra 1580 til sin død 1600. Av hans mange barn i dette 1. ekteskap skal merkes Anna, født 1.12.1566, oppkalt etter sin mors søster Anna Frantzdatter Berg, Lauritz, født 28.2.1570, oppkalt etter sin mors bror Lauritz Frantzen Berg, Christopher, født 25.2.1572, oppkalt etter sin fars bror, sokneprest til Sande, Christopher Nielsen som døde 6.11.1565, Marina, født 28.7.1573, oppkalt etter sin fars "mors søster" Marina, som døde 22.7.1561 i Oslo, og Evert, født 5.7.1581, oppkalt etter sin mors bror. Om biskopens hustruer ogbarn henvises for øvrig til hans egne anførsler i "Biskop Jens Nilssøns visitasbøker og reiseopptegnelser 1574-1597"

Claus Frantzen Berg, oppkalt etter sin farfar, født 1546, eventuelt 1547 dersom søsteren Magdalena er født 1.5.1546 i København; student i Wittenberg 1571, kantor og dekan i Oslo Domkapitel, død 1614. Skjønt han i to ekteskap hadde 18 barn, kjennes ingen agnatisk etterslekt etter ham.

Evert Frantzen Berg, oppkalt etter sin fars morfar. En sønn med dette navnet må være død i voksen alder eller iallfall i oppveksten og før 1578, da biskop Bergs døtre Magdalena og Gidske begge har sønner ved navn Evert, henholdsvis i 1581 og ca 1578.

Gidske Frantzdatter Berg, gift med Rasmus Hjort, religionsprost i Tønsberg:

Rasmus Hjort var fra ca 1551 hører ved Oslo Latinerskole, dens rektor før 1558 og ble i 1562 sokneprest i Laurentii kirke i Tønsberg, og prest over det engang velholdne, og rikt på jordegods, Tønsberg prosti. Dette embete tiltrådte han i 1565 etter at han 21.2.1565 ble viet til prest og innehadde det til sin død 17.4.1604. En av den interessante humanistkrets mest tiltalende skikkelser, en dyktig og fornem prelat, som merkverdig nok ikke er inntatt i det nye Norsk Biografisk Leksikon, hvor derimot han sønn Christopher, en herre av mindre dimensjoner har funnet innpass. Gift ca. 1555 med Oslobispen Frantz Bergs datter Gidske Berg, og som han hadde Mange sønner og døtre med, følgende kjennes:

Jacob Rasmussen Hjort, den eldste av sønnene, antakelig født 1559, student i Braunsberg i 1579, i 1580 i Olmütz og i 585 i Wittenberg, og ble i 1604 sokneprest til Onsø. Han

kaltes prost i 1612, da han stevnet sin mors bror Claus Berg i Oslo Lagting, fordi denne bebodde og brukte en del av et steinhus med gård og hage i Oslo, som Jacob hadde arvet etter sine foreldre. Jacobs søsken hadde solgt sine arveparter til Claus uten først å "laugbyde" ham dem til innløsning, og han fant nå at han var nærmere enn morbroren til å innløse godset. Noe mer opplyses ikke, dersom adkomstbrevene var blitt forlagt "under tumulten i ildebrannen" - under brannen i Oslo i begynnelsen av oktober 1611, da 55 gårder gikk opp i luer. I 1613 ble han dømt fra embetet for papistiske sympatier, men forlot landet innen dommen falt, hans senere skjebne kjennes ikke. Han var gift, men hvem hustruen var er ikke kjent, av barna kjennes bare en datter Bente Jacobsdatter Hjort, som ble gift med Samuel Povlsen Tranc, sokneprest til Nes på Romerike.

? Rasmusdatter Hjort, rimeligvis med sin farmors fornavn, uten tvil gift med Peder Jørgensen, kapellan i Sem og Tønsberg, hos hr Rasmus Hjort og senere sokneprest til Sem. Han hadde nemlig en datter Gidske Pedersdatter, hvis ytterst sjeldne fornavn selvsagt går på Rasmus Hjorts hustru, Gidske Berg, og hun var født på Sems Prestegård, hennes trolovelse i 1612 på Sem med en Michel Andersen ble omsider hevet ved kapitelsdom 1.12.1617, da han hadde rømt sin vei. Gidske hadde brødrene Jørgen og Niels, som i 1622 begge var hjemme på Sem - uten tvil i anledning av sin stefar Henrik Tøgersens død på forsommeren dette året. Jørgen hadde i årene 1604 til 1611 studert i Wilna, og Niels i 1608 til 1612 i Braunsberg, hvorfor de ble mistenkt for kryptopapisme.

Omkring 1603 ble Peder gjengiftet med Marite Christophersdatter, som ifølge geistlig diplom 12.12.1634, da hadde bodd på Sem i 31 år og var enke etter den neste sokneprest til Sem; Henrik Tøgersen, som selv var fra Tønsberg, hvorhans foreldre levde i 1593, men tidligere fra 1592 hadde han vært kapellan i Stadsbygd. Tøgers etterkommer i dette embetet Lauritz Halvorsen Sthen avla eden som sokneprest 1.77.1622.

Christopher Rasmussen Hjort, født 1561, student i Wittenberg 2.11.1592, magister 1595, sokneprest til Toten 1603, slottsprest på Akershus og sokneprest i Aker 1610, dømt for papisme i 1613, forlot landet og døde i Danzig i 1616, 55 år gammel, se for øvrig norsk biografisk leksikon. Alder og dødsår er hentet fra inskripsjonen på hans langt senere utførte portrett i Hoff kirke på Toten og er som flere av disse neppe nøyaktige. Christopher var gift, men med hvem er ukjent, og han hadde flere barn, av barna kjennes:

Rasmus Christophersen Hjort, kom hjem fra Danzig i 1620, ble student i København i 1622, sokneprest til Nes på Hedmark i 1634 til sin død 31.12.1642. Hans enke Mette Pedersdatter var søster av toller i Tønsberg Michel Pedersen ogble i 1643 trolovet med Oluf Jensen Pharo i Nes på Hedmark, denne forbindelsen ble samme år hevet av Domkapitelet , Den Povl Hjort, Paulus Cervinius, som ennå i 1646 levde i Danzig har muligens vært Christophers sønn.

Lauritz Rasmussen Hjort, født 13.10.1566 i Tønsberg, oppkalt etter sin mors bror Lauritz Frantzen Berg. Senere skjebne ukjent.

Anna Rasmusdatter Hjort, født ca 1568, oppkalt etter sin mors søster Anna Frantzdatter Berg, ble gift før 1593, med Hallvard Gunnarssøn, født ca 1545 i Sarpsborg, student i Rostock i 1566, magister i Rostock i 1572, og i Wittenberg 1576, lektor ved Oslo Latinerskole etter Jon Andersen i 1577, og død i dette embete mellom 28.4.1608 da han skrev til sin brorsønn Povl Taraldsen, og 26.5.1608, Oslo Lagtingsprotokoll nr 6, 156. Hun levde som enke i 1616, Herredags Dombok. Om Hallvards slekt vites i virkeligheten ikke noe utover at han hadde denne brorsønn Povl Taraldsen(ikke Haraldsen), som var født 1574 student i 1601 i Rostock, senere kapellan i Vang på Hedmark, og fra 1610 til sin død 20.3.1539 sokneprest til Eidsvoll, hvor han giftet seg meg en datter av forgjengeren Svend Nielsen Halland. Deres sønn Svend Povelsen var det som var så lei av å studere at han satte fyr på Oslo Latinskole i 1633. I Oslo lagtidverserte i 1611 en sak mellom Povl og Anna angående den arv som "var han og henne tilfalt", men som han stadig gjorde forsøk på å få skiftet. Verken denne prosess eller en rettssak i 1630, hvor Povl representerer Hallvards arvinger danner imidlertid noe bevis for at Hallvard ikke etterlot noen livsarvinger. Det er også høyst sannsynlig at han har vært gift en gang tidligere, og derfor hatt barn i et første ekteskap. Han måtte jo ha vært omkring 50 år gammel da han ektet Anna Hjort, for det kan ikke være noen tvil at hun var oppkalt etter sin mors søster Anna Berg, som døde i Trøgstad i 1566, akkurat som biskop Jens Nilssøn i 1566 oppkaller sin datter Anna etter henne. Det vil neppe være noe hinder for at Hallvard er far til brødrene Lauritz og Morten Hallvardsønner, slik som professor Daae antyder i Historisk Tidsskrift 3 III. Om disse personer er følgende kjent:

Lauritz Hallvardsen Sthen ble student i 1613, og var etter dette hos presten Brynild Pedersen i Oddevald, da han kom hjem herfra i 1614 "mot bispens ønske". I 1617 ble han innmatrikulert i Wittenberg, og i 1622 sokneprest i Sem. Hans kone Anna Haard, var datter av biskop Jens Nilssøns bror, sokneprest til Sande, Christopher Nilsen og Kirsten Bentsdatter Haard.

Morten Hallvardsen Stehn, student på Helsingør skole i 1615, ble i 1620 kapellan hos soknepresten i Oddevald Brynild Pedersen, men ble avsatt igjen i 1621, senere ble han sokneprest til Hammerdal og døde her i 1683. Dette dødsår avgjør visstnok at Morten og dermed også den eldre broren Lauritz , må i tilfelle være av Hallvards siste ekteskap med Anna Hjort.

Disse brødrene har også hatt en søster ? Hallvardsdatter, idet det i papist prosessen i 1628 opplyses at Lauritz Hallvardsen Stehn hadde en søstersønn Hans Mortensen, som i 1626 var blitt student i København. Da han her er blitt immatrikulert under navnet Johan(nes) Marti(inni) Jartum, skriver han seg fra Hjertum i Bohuslen, hvor moren visstnok har vært gift.

Karen Rasmusdatter Hjort, gift 1. gang med Finn Sigurdsen, født 18.1.1567 på Sinsen i Aker, sønn av Sigurd Pedersen, sokneprest til Trøgstad, etter Christen Braad, og Margrethe Nielsdatter, biskop Jens Nilssøns søster. Han ble immatrikulert i Leuden i 1594 og i Rostock i 1600, ble der magister 16.10.1600, rektor på Herlufsholm 1602, sokneprest til Laurentii kirke i Tønsberg, og prost 1604 til 1627 da han døde under et besøk til Lund i Skåne. Deretter ble Karen Berg gift for annen gang i 1629 med Christen Andersen Aalborg, rektor ved Latinskolen i Kongelv, og sist på året i 1628 avla embetseden som sokneprest i Hurum, hvor han døde i 1646, Karen levde i 1641, og neppe etterlatt barn i noe ekteskap. Christen Andersen hadde en bror Hans Andersen i Christiania som var død noen år før 1642, som etterlot barn som ble tatt hånd om av presten i Skedsmo, Jacob Jørgensen.

Evert Rasmussen Hjort, den yngste av Rasmus Hjorts sønner, oppkalt etter sin mors bror og visstnok født i 1580 årene. Ble student visstnok i København var kapellan i Stange i 1608, i 1609 fikk han "studiepræbende" men da han i 1610 begjærte å få pengene for dette "præbende" ble det sagt av biskopen og øvrige medlemmer, men utenfor døren at den gode Evert ikke hadde holdt sitt løfte men ligget hjemme uten å ha vært noe sted på studier. Han fikk pengene, men samtidig lot kapitelet innskjerpe at deretter skulle den som fikk præbende til sine studier forplikte seg til straks å begi seg til et universitet. I 1611 ble han sogneprest til Stange og døde i dette embetet i 1653. Han var først gift med Anne Mule, datter av lagmann i Oppland Bertel Mule og Sidsel Olufsdatter, datter av Christianias borgermester, deretter med Anne Christine Bugge, datter av sogneprest i Ringsaker Jens Lauritzen Bugge. Av barna er følgende kjent:

Sidsel Evertsdatter Hjort, gift ca 1639 med Niels Andersen Spydeberg, født 27.10.1599, og sannsynlig gift tidligere, student 1622, kapellan i Hobøl 1626, sokneprest i Slidre 1638 til sin død 1678. Han var sønn til Anders Nielsen Halland i Eidsvoll. Portrett av ekteparet med 6 barn finnes i Vestre Slidre kirke. Etter Sidsels død i 1654 ble Niels gift med Anne Pedersdatter, og hadde med henne en sønn Jens, student 1678, men død før 1687.

Rasmus Evertsen Hjort, født ca 1620, student i 1642.

Christopher Evertsen Hjort, født ca 1622, student 1642, kapellan i Stange 1652, sokneprest der fra 1653 til sin død i 1664. Gift med Maren Lauritzdatter Grue, som i 1665 ble gift med Morten Nielsen, fogd i Østerdalen, Solør og Odalen, og datter av soknepresten i Grue Lauritz Olufsen og Anne Rasmusdatter.

Malene Evertsdatter Hjort, skifte 1663 i Ringsaker, gift med Arnt Michelsen von Kampen, begravet 2.3.1693 på Bragernes, skifte 1694 på Storhamar i Vang, tre barn ble gift, Hans, Hans Jr., og Lisbeth - og ble gift 3. gang i 1664 med Elsebe Christensdatter, begravet 27.3.1683 på Bragernes. 2 døtre Karen og Margrethe. Til slutt ble Arnt gift 4 gang ca 1684 med Ellen Budde, som overlevde ham, og fikk med henne to døtre Elsebe og Malene. Med Malene Hjort haddehan kun datteren Anne von Kampen, født 1660 og begravet 18.4.1741 på Bragernes, som var gift med Søren Poulsen som "arvedes ved skifte samme sted 19.4.1741 av testament. Arvinger i familien Gram".

Anne Evertsdatter Hjort, levde 1668, gift med Søren Bentsen, sorenskriver i Modum og Sigdal, død 1679 på Modum, de hadde to sønner Evert og Jens som var skolegutter i 1668. Fra et tidligere ekteskap hadde Søren fire sønner deriblant Bent Sørensen, konrektor ved Christania Latinerskole, og endelig hadde han i et tredje ekteskap med Anna Jensdatter (gjengiftet med Mads Ellingsen) skifte etter begge 13.3.1725 på Modum, en sønn Truls.

Maria Evertsdatter Hjort, levde i 1665.

Martha Evertsdatter Hjort, død omkring 1650 i Norderhov, gift i Stange med Malte Christensen, student i 1639 i Thisted, kapellan i Stange og sokneprest i Norderhov fra 1652 til sin død i 1659, deres eneste etterlatte barn Anne Maltesdatter var "liten" i 1661 og døde før 1679. Maltes 2. kone Anna Matsdatter levde i 1661 som enke på Modum.

Rasmus Hjort har helt sikkert hatt flere barn enn de syv som er nevnt ovenfor, og det er for så vidt ikke noe hinder for at den nordmann Morten Hjort (Martinus Cervinus) som i 1580 årene kan ha vært hans sønn, men dette er kun antakelser. En gjetning er han kan ha sitt navn etter Morten Lauritzen Stehn, i så fall må Morten Hjort ha vært død før 1595.

Spørsmålet om hvorfra denne familien Hjort skriver seg fra kan ikke sikkert besvares. Sannsynligheten taler for at den er dansk, og Rasmus Hjorts eldste sønns fornavn Jacob sikkert går igjen på farssiden kan tyde på at det er en blodsforbindelse med den Bohuslenske presteslekt Hjort, om kom fra Odense, og hvor navnet Jacob forekommer. Hans Lauritzen Hjort (Cervinus) fra Odense født ca 1550 ble 1577 sokneprest til Träslöf og Varberg slott i Bohuslän og ca 1600 til Halmstad, hvor han døde i 1617, 67 år gammel, sønnen Jacob Hjort ble sokneprest til Slättåkra og sønnen Fredrik Hjort rektor i Halmstad. Det er stor etterslekt etter disse i Bohuslän.



--------------------

http://www.solhellingadata.no/Rune/fberg.htm

http://www.nermo.org/slekt/d0049/g0000027.html#I18860

Frantz Claussen BERGH

ABT 1504 - 2 Nov 1591

* RESIDENCE: 1540, Sognepr. Ribe, -46: Københ. 7 barn

* OCCUPATION: Biskop i Oslo 1548-1580

* BIRTH: ABT 1504, Odense, Fyn

* BAPTISM: (båret til dåpen av dronning Christine)

* DEATH: 2 Nov 1591, Oslo

* BURIAL: Hallvardskirken, Oslo 		Berg, Frantz Clausen Bishop of Oslo (I74398)
 
13053 {geni:occupation} Biskop i Ribe, Biskop af Ribe, Biskop (Ribe), magister, Biskop over Ribe stift, Biskop 1569-94

{geni:about_me} Hans Laugesen, født 1530, død 1594, var biskop.

Han blev født i Ribe hvor hans far, Lauge Steffensen var rådmand (d. 1554); moderen Mette skal efter sigende have været en borgmesterdatter fra Varde. Efter at have gået i Ribe skole tog Hans Laugesen til København, hvor han studerede under dr. Niels Hemmingsen. Ved en lejlighed har han her holdt en i håndskrift endnu bevaret latinsk tale om sin fødeby.

I 1552 rejste han til Wittenberg hvor han studerede nogle år. Efter at have taget magistergraden dér rejste han hjem i 1555 og blev straks efter sin hjemkomst til Ribe lektor ved domkirken og præst i Vester Vedsted, senere tillige kannik.

17. oktober 1557 giftede han sig med Dorothea, datter af biskop Hans Tausen i Ribe. Selv blev han i 1569 biskop på samme sted, selvom han havde forsøgt at undgå valget, da han ikke vurderede sine egne evner højt. Han skulle eftersigende have været en vennesæl og retsindig mand; men hans bispevirksomhed har ikke efterladt sig betydelige spor. I 1588 betegnes han af en fremmed der kom til Ribe som En from gammel mand.

Han døde 16. august 1594. Hans hustru levede frem til 1601. 2 af deres af 3 børn var døde før faderen, dog ikke datteren Mette, der var gift med historikeren Anders Sørensen Vedel.

[redigér]Ekstern henvisning

Biografi i Dansk biografisk leksikon 1. udgave 		Laugesen, Hans (I68894)
 
13054 {geni:occupation} Biskop i Skåne

{geni:about_me} Biskop i Lund då universitetet grundades och Olof Bagger blir Rector Magnificus.

Peder Winstrups dotter är gift med Olof Baggers systerson Hans Wandal. Olof Bagger har undervisat den unge Hans i mors/mormors hem.

--------------------

der af Kongen af Sverig blev adlet med Navnet Himmelstierne

From Wikipedia:

Peder Winstrup the younger studied at the universities of Rostock, Wittenberg, Leipzig and Jena in Germany and graduated from the University of Copenhagen in 1633. In 1635 he was appointed royal chaplain in the household of King Christian IV. He was awarded a doctorate in Theology in 1636 and made bishop of Lund in 1638.

After Scania and the other provinces included in his diocese had been ceded to Sweden through the Treaty of Roskilde in 1658, Winstrup's loyalty shifted to his new sovereign, Charles X Gustav of Sweden, and he was ennobled under the name Himmelstjerna, a name he never actually used. In 1658, he suggested that a new university should be founded in Lund, but received little response from the King. When the Swedish authorities moved to found a university a few years later, at least some of the initiative lay with a subordinate priest in the diocese, Bernhardus Oelreich, and Winstrup turned to oppose the idea. After the University of Lund was established in 1668, Oelreich was appointed the prokansler ("pro-chancellor"), despite the statutes giving this position to the Bishop. Winstrup was nevertheless appointed to this position in 1671. Despite rumours accusing him for lack of loyalty to the Swedish crown, he remained bishop until his death in 1679.

WIKIPEDIA:
Peder Pedersen Winstrup (1605-1679) var biskop i Lund 1638-79. Han var unik på den måte at han virket under to danske konger og to svenske. Winstrup var dansk, men viste ingen større bitterhet over at Skåne i 1658 kom under den svenske krone. Han var straks parat til å samarbeide med sin nye herre. Det betalte seg. Da Karl X Gustav den 5. mars 1658 gikk i land i Helsingborg og for første gang betrådte sitt nyerobrede land, ble han mottatt på kaien av Winstrup og en delegasjon av stiftets prester i fullt ornat. Med svulstige vers på latin ble erobreren budt velkommen. Winstrup hadde ikke tatt lignende ord i sin munn siden han ti år tidligere var med og hyldet Frederik III i København.
Karl X Gustav forstod å lønne en landssviker efter fortjeneste og overrakte straks ved det første møte en svær guldkjede og adlet ham under navnet Himmelstierna. Winstrup påbød stiftets prester å skifte alle danske navn ut med svenske i deres forbønn for det kongelige hus. Og da Karl X Gustav det følgende år angret at han hadde tatt til takke med Danmarks østensundske landsdeler og besluttet å ta hele landet, påla biskop Winstrup prestene å kreve lydighetmot svenske myndigheter av deres sognebarn, og velsignet uten å nøle de svenske våpen. Han bad herskernes herre om å lykksaliggøre den
«højvigtigste krigsekspedition den kongelige majestæt til et højpriseligt navn og det ganske rige til velstand.»
Under Karl XIs formynderregjering ble han på tross av denne innstilling sterkt mistenkt for å være en «dårlig svensker». En av årsakene var hans protester mot den svenske okkupasjonsmakts kamp mot det danske språg i Skåne. Winstrup var også mistenkt for å stå i hemmelig forbindelse med danskene og i 1666 var det ikke langt fra at en plan for å avsette Winstrup ble gjennomført. Winstrup var en av dem som stod bak grunnleggelsen av Lund universitet. Det varham som fikk overbevist Karl X Gustavs efterfølger, den nye konge Karl XI, om det formålstjenlige i å opprette et universitet i Lund. Tro mot vanen fortsatte Skånes unge med å dra til universitetet i København, men hvis Skåne skulle være svensk, måtte landsdelen utdanne sine egne prester, mente biskop Winstrup. Intet ble så betydningsfullt for de følgende årtiers forsvenskning som universitetet i Lund, da de fjerntliggende læreanstalter i Uppsala og Stockholm ikke ville ha trukket mange skåninger til seg.


Winstrups kiste i Lund domkirke
Han ble i 1671 prokansler ved universitetet og hadde denne stilling frem til den Skånske krigs utbrudd. Winstrups troskap mot de nye svenske herrer var utenfor all tvil, men Karl XI hadde allikevel sterke betenkeligheter ved Winstrups lojalitet, og det var alltid mange svensker som virket for å avsette Winstrup fra biskopsembedet. Det mislykkedes imidlertid og den gamle danske biskop beholdt sitt embede til sin død den 28. desember 1679.
Kjente verk [rediger]

Oratio synodica de academiis Xa Petro Winstrupio". London 1668

Skriven av Åsa Storck
Faktamaterial inlämnat av Göran Larsson


Biskop Peder Winstrup hade svårt att somna den här kvällen. I morgon var det ingen vanlig dag. Han, den danske biskopen i Lund, skulle svära trohetsed till den svenske kungen. Skulle han kunna foga sig?

Det var kallt i kväll, tänkte biskop Peder och drog den fodrade kappan tätare omkring sig i det dragiga rummet. Det var en dyster kväll, som gjord för begrundan och mörka tankar. Snåla vindar blåste också kring hans biskopsämbete. Nu när Skåne blivit svenskt krävdes det all hans skicklighet för att hålla sig kvar som biskop. Gud hade en gång velat att han skulle bli biskop. Då var det hans plikt att så förbli. Guds vilja kunde väl inte förändras bara för att Lunds stift lydde under Sverige?

Om bara någon dag skulle han svära trohetseden. Livet var ändå märkligt. Trohet till den svenske kungenX Nåja, det skulle nog gå. Om Gud krävde att han skulle vara den svenske kungen trogen, så kunde Peder foga sig. Kung som kung, han visste nog hur både dansk och svensk regent skulle hanteras. Den gåvan hade Gud gett honom.

Kanske kunde alltihop ändå vändas till det bästa. Mötet med kungen måste utnyttjas till det yttersta. Två viktiga ting skulle han nämna en första gång, liksom så ett frö inom kungen som sedan fick växa och kunde skördas vid senare tillfälle. Det ena fröet var tanken på ett universitet i Lund. En storslagen tanke, svindlande men inte ouppnåelig. Tänka sig ett universitet i hans stift, med all ära som skulle följa med det. Något att sträva mot, det var självklart.

Det andra gällde Halland, som måste återföras till stiftet. Hans inkomster som biskop hade minskat sedan Halland förlorats till Sverige några år tidigare. Lönen i himlen var viktigast, men de jordiska tillgångarna inte betydelselösa de heller. Gud ville inte att hans kyrka och kyrkans män skulle leva i armod, det trodde inte Peder.

Dansk eller svensk. Peder visste var han hade sitt hjärta. Det skulle aldrig förändras. Svenskarna var oberäkneliga och gick inte att lita på. Det hade de tydligt visat 1643 då danskarna överfallits utan förvarning. Han blev fortfarande arg när han tänkte på det. Svekfullhet kunde han inte tåla.

Av allt elände kriget fört med sig var det en sak han hade svårt att komma över. Plundringen av biblioteket. Det hade varit hans stolthet och glädje. De ovärderliga skrifter han samlat under årens lopp och haft förvarade i domkyrkan. Alltihop hade de eländiga svenska soldaterna lagt beslag på under sitt plundringståg i Lund.

Han visste inte var böckerna fanns nu och hyste inget hopp om att någonsin mer få återse sina dyrbarheter. Aldrig att han skulle förlåta detta, det var bara för mycket att begära.

Men den som har makt, har också makt att ge fördelar åt vem han vill. Svenskfödda präster skulle inte ha mycket att hämta i hans stift, det hade Peder redan klart för sig. Inget skulle få honom att svika sina danska kyrkobröder. Och den som ville ta ifrån honom det jordiska välstånd han fått sig givet genom sitt ämbete, gjorde bäst att bereda sig på hård kamp.

Biskop Peder reste sig upp och gick för att ta sig något att dricka innan sänggåendet. I morgon var det dags att möta den svenske kungen och biskop Peder var redo. 		Winstrup, Peder Pedersen (Himmelstjerne) (I47179)
 
13055 {geni:occupation} Biskop i Stavanger

{geni:about_me} Jörgen är inte son till Erik Jensson i Bjärme, som är född och levde i Jämtland.

Hans far heter Erik och är född i Danmark.
/J Urban Hallqvist 2009-11-06

Stavangerbispen
--------------------
Jørgen var biskop i Stavanger i perioden 1571-1604. Portrett finns i koret i Stavanger domkirke
og Hjelmeland kirke. Han kalltes den norske Luther da han gjennemførte den nye lutherske kirkeordningen i Norge. (Efter Gyllendals konversasjonsleksikon 1935)
--------------------
http://www.nose.dk/Norge/trane.html#f39

se 9.2.

Sogneprest til Stavanger 1598, kannik 1608. Afskediget på grund af sygelighed 1610. Købmand i Stavanger, da han ved kongelig skrivelse af 2. jan. 1620 erholdt som sådan Skattefrihed indtil en årlig indtægt af 200 rdlr. for sig ogHustru.
Sogneprest, siden kjøpmann i Stvgr.9
--------------------
Birth 1535 Dead 1606

Biscop in Stavanger 1571 - 1604
--------------------
Biskop i Stavanger

==Kilder:==
Slægden Hielm av B. Hielm
--------------------
Biskop i Stavanger

http://no.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8rgen_Eriksen

Superintendent (Biskop) i Stavanger.
Eit verdfullt bilete av sjølve bisp Jørgen Eriksøn, som har vore kalla Noregs Luther, heng og i kyrkja her [Hjelmeland kirke]. Det er måla 1598 av Reimers [frå Neustadt i Tyskland]. Hans protrett, heng både i Stavanger domkyrkja og i Hjelmeland kyrkja.

http://www.nose.dk/Norge/schjelderup.html#11 		Eriksen, Jørgen Biskop i Stavanger (I66017)
 
13056 {geni:occupation} Biskop i Viborg

{geni:about_me}
Prof. i Lund, P. i Billerup, Skåne, øverste K. Domk. Lund, Biskop i Viborg 1642






Fra: - Project Runeberg -
Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /

Rosenberg, Frands Nielsen, 1593-1658, Biskop,
er født 8. Jan. 1593 i Aalborg og Søn af Kjøbmand Niels Jensen R.
Moderen hed Karen Thøgersdatter. Han blev Student fra Aalborg 1612.
Senere rejste han udenlands og studerede i Wittenberg 1616-18.
1623 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn, og 1624-26 holdt han
fysiske Øvelser for de studerende, uden dog at have nogen fast
Ansættelse ved Universitetet. Han blev o. 1627 Professor i Fysik
og Mathematik ved Lunds Gymnasium og udnævntes 1628 tillige
til øverste Kapellan ved Domkirken i Lund og Præst i Bjellerup.
1639 nævnes han som Professor i Ethik. 1642 blev han Biskop i
Viborg, sad 1643 i den gejstlige Kommission, der dømte Præsten
Jørgen Friis (V, 437) fra hans Embede for Vranglære, og deltog
1648 i Kongevalget i Kjøbenhavn, hvor han blev indstævnet af
Corfits Ulfeldt, fordi han havde fornærmet Kirstine Munk, i det
han i en Ligprædiken havde udeladt hendes Titel som Grevinde
af Slesvig. 1650 deltog han med Landets øvrige Bisper i Prins
Christians Hylding. Samtidig hermed vare de indkaldte til en
Forhandling om en ny Undervisningsplan for Latinskolerne. Men de
nyttede tillige Lejligheden til at indgive et Forslag om, at der
skulde oprettes Almueskoler overalt i Sognene, hvor de endnu
ikke fandtes, og at Præsterne skulde have Tilsyn med dem.
Forslaget blev ogsaa taget til Følge i en senere Forordning. R. døde
10. Nov. 1658, som det siges af Sorg over de Ulykker, der ramte
Landet under Svenskekrigen. Han ægtede i. Anne Hansdatter,
Datter af Kannik Hans Ottesen i Lund; 2. (17. Nov. 1644) Anne
(Grum eller) Aastrup, Datter af Biskop Poul Mortensen A. i Lund
(I, 31). R. udgav en Række Disputatser af theologisk og fysisk
Indhold og 6 Ligprædikener.

Rietz, Skånska skolväsendets hist. S. 293 ff.

S. M. Gjellerup. 		Rosenberg, Frantz Nielsen (I97373)
 
13057 {geni:occupation} Biskop i Viborg fra 1571-1595, Biskop, Biskop i Viborg, Biskop i Viborg Valgt i 1571, Biskop over Ribe stift, Magister, Bishop in Viborg

{geni:about_me} Peder Thøgersen var biskop i Viborg fra 1571 til sin død i 1595.

I Viborg Domkirke rejstes en mindesten med følgende inskription: Oversat

i P.H. Resens "Atlas Danicus" Viborg Bispedømme Side 24, "Nogle

Inskriptioner i Domkirken" i Viborg:

Oversættelse: Arvingerne oprejste dette Minde over Støvet af Mag. Peder

Thøgersen, som beklædte Bispeembedet i Viborg i 25 Aar og som indsov Aar

1594 i sin Alder 63 Aar. Under denne Sten hviler Ligene af den

ærværdiege og berømmelige Mand Hr. Mag. Peder Thøgersen, fordum denne

Kirkes Kannik, Præst og Biskop, som hensov fromt i Christus 3. Jan. 1595

og af hans elskede Hustru Margrethe Jensdatter, med hvem han havde fået

syv sønner og ligesaa mange Døtre, og som døde 1602 d. 23. December.

I dag er mindestenen indmuret i væggen i det sydlige kirkeskib. Foto

indsættes senere under "Kirker og Mindetavler".

I Word-note under 612 Thøger Jensen står bl.a. om Peder Thøgersen:

"Peder Thøgersen studerede teologi i København samt i udlandet og tog

derefter magistergraden. I 1558 blev han kaldet til sognepræst ved

Viborg Domkirke efter sin svigerfader. I 1571 udnævntes han til biskop

efter sinn svoger Kjeld Juel. Peder Thøgersen fik det skudsmål, at han

var "ulastelig i vandet, anset i stiftet og venanslrevet ved hoffet".

Han underskrev sig på latin med Vibergius efter sin fødeby Viborg. I sit

signet brugte han en slange på et kors, hvilket bl.a. kan ses på hans

gravsten i Viborg Domkirke. Han var meget skoleinteresseret og sørgede

på enhver måde godt for Viborg Latinskole, hvor han iøvrigt fra Påske

til Mikkelsdag i 1560 var Rektor.

Ved besøg i Viborg Somkirke i august 2001 fik Hans Ole nogle artikler om

Peder Thøgersen. Artiklerne stammer fra "Viborg Domkirke Stad og Stift i

800 år" af Peter Severinsen fra O. Lohses forlag. Nedenfor gengives

uddrag:

BISKOPPER I VIBORG STIFT

Kjeld Juul 1549 - 2/3 1571. S. 383.388.

Peder Thøgersen 1571 - død 13/1 1595, født 1532 S. 388.393.398.

Peder Villadsen 1661 - død 25/3 1673. S. 414

Side 388:

Da Kjeld Juul var død blev hans Svoger Domkirkens Præst Mag. Peder

Thøgersen, der blev valgt. For en Gangs Skyld kan vi følge hele

Handlingen. Kapitlet har mærkeligt nok først spurgt Kongen, om det var

Majestøtens Vileje, at det skulde gaa til efter Ordinantsen eller

anderledes. Derpaa bliver han valgt af Kapitlet i Viborg med alle

Provsterne der udi Stiftet og sendt til Kongen, som lader ham prøve af

de Højlærde og stadfæster ham. Endelig har en Præst i Stiftet beskrevet

i sin Dagbog, at det med Indvielsen gik lige efter Ordinantsen. Den

skete 4. Søndag efter Trinitatis i Domkirken ved Haandspaalæggelse af

Biskop Laurids Berthelsen fra Aarhus samt af Oldinge og Nabopræster

"efter den gamle apostoliske Skik". Man tog efter det af Bugenhagen

forfattende Ritual Lægfolk med i Indvielseshandlingen.

Han var Søn af Thøger Jensen, f. 15332, og altsaa kun 6 Aar, da Faderen

døde. Men han fik Faderens Eftermand ved Sortebrødre Kirke Mag. Morten

Hvas (død 1577) til Stiffader. Denne sørgede godt for hans uddannelse.

28-aarig blev han Domkirkens Præst efter Jens Hansen og ægtede dennes

Datter. I 1565 tog han Magistergraden i København.

Man har Indtryk af, at han har været en dygtig Biskop, men han har intet

skrevet, som kan give os noget nærmere Billede af ham.

Peder Thøgersen var en indflydelsesrig Biskop og stod i et godt forhold

til Kansleren Niels Kaas til Thaarupgaard. Det har vel haft sin

Betydning for, at han kunde opnaa en stoor kongelig Gave til Viborg

Damskole og Domkapitel. Bispetienden var jo taget i Forvaring af Kongen

til at bruges særlig til kristelig Oplysning. Det var en Udførelse af et

Stykke af dette Program, da Kong Frederik 1569 stiftede Kommunitet ved

Københavns Universitet, en rig Stiftelse til Bespisning af fattige

Studenter. Noget tilsvarende opnaaedes for Viborg Skole ved et Kongebrev

af 2. Februar 1574. Derved gaves den gamle Bispetiende, nu Kongetiende,

af 39 Sogne i Stiftet til at underholde "30 Degne eller Peblinge" med

Mad og Øl.

Side 398:

Biskop Peder Thøgersen døde mellem 2. og 3. Januar 1595. Hans store

Efterslægt betød da og senere meget i Viborg. En Del er allerede nævnt.

Vi giver en Oversigt. Sønnen Mag. Jens Pedersen (opkaldt efter

Morfaderen Jens Hansen) blev Sognepræst ved Domkirken og Provst

(1592-1609). Mag. Thøger Pedersen (opkaldt efter Farfaderen) var

Hospitalsforstander i Viborg og derefter (1599-1629) Sognepræst ved

Budolfi i Aalborg. Maren var gift med Mag. Christen Foss, Anna med Mag.

Peder Høg, Else med Mag. Jakob Holm,Karen med Dr. med. Peder Iversøn,

Kannik ved Domkirken. Margrethe blev gift med Mag. Villads Nielsen, og

den yngste, Mag. Peder Pedersen (født8. Jan. 1580) blev Præst ved

Sortebrødre Kirke (1612-1645). Efter Biskoppens Død skete det noget

paafaldende, at den alrende Enke ægtede Landstingshøreren Gunde

Christensen Grøn (Gunde Skriver). Biskoppens ældre Børn var forstemte og

"vilde aldrig kalde Gunde Skriver Fader". Men Margrete og Peder var

endnu saa smaa, at de fik Hjem hos Gunde Skriver, hvorfor denne ogsaa

gav sin Stifsaøn en Gaard paa Nytorvet. I denne slægt bevaredes Minderne

fra Reformationsaareene, saaledes som vi senere finder dem optegnede af

Peder Villadsen og Chr. Erichsen. Villads Nielsen Brøns gavsig saa noget

af med at være Historiker, og det er meget patriotisk, at han faar ført

den danske Kongestamme helt op til Patriarken Jakobs Søn Dan.

http://awt.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2248100&id=I5537&ti=4300

--------------------

Peder Thøgersen var biskop i Voborg fra 1571 til sin død i 1595.

I Viborg Domkirke rejstes en mindesten med følgende inskription: Oversat

i P.H> Resens "Atlas Danicus" Viborg Bispedømme Side 24, "Nogle

Inskriptioner i Domkirken" i Viborg:

Oversættelse: Arvingerne oprejste dette Minde over Støvet af Mag. Peder

Thøgersen, som beklædte Bispeembedet i Viborg i 25 Aar og som indsov Aar

1594 i sin Alder 63 Aar. Under denne Sten hviler Ligene af den

ærværdiege og berømmelige Mand Hr. Mag. Peder Thøgersen, fordum denne

Kirkes Kannik, Præst og Biskop, som hensov fromt i Christus 3. Jan. 1595

og af hans elskede Hustru Margrethe Jensdatter, med hvem han havde fået

syv sønner og ligesaa mange Døtre, og som døde 1602 d. 23. December.

I dag er mindestenen indmuret i væggen i det sydlige kirkeskib. Foto

indsættes senere under "Kirker og Mindetavler".

I Word-note under 612 Thøger Jensen står bl.a. om Peder Thøgersen:

"Peder Thøgersen studerede teologi i København samt i udlandet og tog

derefter magistergraden. I 1558 blev han kaldet til sognepræst ved

Viborg Domkirke efter sin svigerfader. I 1571 udnævntes han til biskop

efter sinn svoger Kjeld Juel. Peder Thøgersen fik det skudsmål, at han

var "ulastelig i vandet, anset i stiftet og venanslrevet ved hoffet".

Han underskrev sig på latin med Vibergius efter sin fødeby Viborg. I sit

signet brugte han en slange på et kors, hvilket bl.a. kan ses på hans

gravsten i Viborg Domkirke. Han var meget skoleinteresseret og sørgede

på enhver måde godt for Viborg Latinskole, hvor han iøvrigt fra Påske

til Mikkelsdag i 1560 var Rektor.

Ved besøg i Viborg Somkirke i august 2001 fik Hans Ole nogle artikler om

Peder Thøgersen. Artiklerne stammer fra "Viborg Domkirke Stad og Stift i

800 år" af Peter Severinsen fra O. Lohses forlag. Nedenfor gengives

uddrag:

BISKOPPER I VIBORG STIFT

Kjeld Juul 1549 - 2/3 1571. S. 383.388.

Peder Thøgersen 1571 - død 13/1 1595, født 1532 S. 388.393.398.

Peder Villadsen 1661 - død 25/3 1673. S. 414

Side 388:

Da Kjeld Juul var død blev hans Svoger Domkirkens Præst Mag. Peder

Thøgersen, der blev valgt. For en Gangs Skyld kan vi følge hele

Handlingen. Kapitlet har mærkeligt nok først spurgt Kongen, om det var

Majestøtens Vileje, at det skulde gaa til efter Ordinantsen eller

anderledes. Derpaa bliver han valgt af Kapitlet i Viborg med alle

Provsterne der udi Stiftet og sendt til Kongen, som lader ham prøve af

de Højlærde og stadfæster ham. Endelig har en Præst i Stiftet beskrevet

i sin Dagbog, at det med Indvielsen gik lige efter Ordinantsen. Den

skete 4. Søndag efter Trinitatis i Domkirken ved Haandspaalæggelse af

Biskop Laurids Berthelsen fra Aarhus samt af Oldinge og Nabopræster

"efter den gamle apostoliske Skik". Man tog efter det af Bugenhagen

forfattende Ritual Lægfolk med i Indvielseshandlingen.

Han var Søn af Thøger Jensen, f. 15332, og altsaa kun 6 Aar, da Faderen

døde. Men han fik Faderens Eftermand ved Sortebrødre Kirke Mag. Morten

Hvas (død 1577) til Stiffader. Denne sørgede godt for hans uddannelse.

28-aarig blev han Domkirkens Præst efter Jens Hansen og ægtede dennes

Datter. I 1565 tog han Magistergraden i København.

Man har Indtryk af, at han har været en dygtig Biskop, men han har intet

skrevet, som kan give os noget nærmere Billede af ham.

Peder Thøgersen var en indflydelsesrig Biskop og stod i et godt forhold

til Kansleren Niels Kaas til Thaarupgaard. Det har vel haft sin

Betydning for, at han kunde opnaa en stoor kongelig Gave til Viborg

Damskole og Domkapitel. Bispetienden var jo taget i Forvaring af Kongen

til at bruges særlig til kristelig Oplysning. Det var en Udførelse af et

Stykke af dette Program, da Kong Frederik 1569 stiftede Kommunitet ved

Københavns Universitet, en rig Stiftelse til Bespisning af fattige

Studenter. Noget tilsvarende opnaaedes for Viborg Skole ved et Kongebrev

af 2. Februar 1574. Derved gaves den gamle Bispetiende, nu Kongetiende,

af 39 Sogne i Stiftet til at underholde "30 Degne eller Peblinge" med

Mad og Øl.

Side 398:

Biskop Peder Thøgersen døde mellem 2. og 3. Januar 1595. Hans store

Efterslægt betød da og senere meget i Viborg. En Del er allerede nævnt.

Vi giver en Oversigt. Sønnen Mag. Jens Pedersen (opkaldt efter

Morfaderen Jens Hansen) blev Sognepræst ved Domkirken og Provst

(1592-1609). Mag. Thøger Pedersen (opkaldt efter Farfaderen) var

Hospitalsforstander i Viborg og derefter (1599-1629) Sognepræst ved

Budolfi i Aalborg. Maren var gift med Mag. Christen Foss, Anna med Mag.

Peder Høg, Else med Mag. Jakob Holm,Karen med Dr. med. Peder Iversøn,

Kannik ved Domkirken. Margrethe blev gift med Mag. Villads Nielsen, og

den yngste, Mag. Peder Pedersen (født8. Jan. 1580) blev Præst ved

Sortebrødre Kirke (1612-1645). Efter Biskoppens Død skete det noget

paafaldende, at den alrende Enke ægtede Landstingshøreren Gunde

Christensen Grøn (Gunde Skriver). Biskoppens ældre Børn var forstemte og

"vilde aldrig kalde Gunde Skriver Fader". Men Margrete og Peder var

endnu saa smaa, at de fik Hjem hos Gunde Skriver, hvorfor denne ogsaa

gav sin Stifsaøn en Gaard paa Nytorvet. I denne slægt bevaredes Minderne

fra Reformationsaareene, saaledes som vi senere finder dem optegnede af

Peder Villadsen og Chr. Erichsen. Villads Nielsen Brøns gavsig saa noget

af med at være Historiker, og det er meget patriotisk, at han faar ført

den danske Kongestamme helt op til Patriarken Jakobs Søn Dan.


--------------------
Magister, sognepræst og biskop i Viborg 		Løvenbalk, Peder Thøgersen (I65128)
 
13058 {geni:occupation} Biskop over Sjælands Stift, Professor, biskop, Biskop i Sjællands Stift

{geni:about_me} See biographies at http://da.wikipedia.org/wiki/Peder_Jensen_Vinstrup

Vinstrup, Peder Jensen, 1549-1614, Biskop, var født i
Kjøbenhavn 18. Marts 1549. Hans Fader, M. Jens V., var Sognepræst
ved St. Nicolai Kirke samt Provst i Kjøbenhavn og Sokkelunds
Herred (d. 1558), Moderen, Anne Nielsdatter Hofvet, blev
senere gift paa ny med en Præst. Efter Skolegang i Kjøbenhavn,
Slagelse og Roskilde blev V. Student 1568; 2 Aar efter tog han
Bakkalavrgraden, hvorpaa Bjørn Andersen Bjørn (II, 358), der var
Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot og Ejer af Vinstrup i Sjælland,
hvorfra V.s Fader formodentlig stammede, antog ham til
Lærer for sine Sønner Truid og Jacob. Da i det mindste den
sidste af disse (II, 361) senere viste en ualmindelig videnskabelig
Sans, tilkommer der vistnok Læreren noget af Æren derfor, saa
meget mere som han ogsaa fik det Hverv at ledsage de unge
Mennesker paa deres Studierejser i Udlandet. I Forening med
dem besøgte. han fra 1572 af en Række af Tysklands Højskoler
og erhvervede Magistergraden i Wittenberg, hvor han ogsaa udgav
en mærkelig Prøve paa sin Lærdom, nemlig en Omskrivning af
Christi Lidelseshistorie i græske Hexametre (1576). Da Embedet
som Læsemester ved Domkirken i Aarhus imidlertid var blevet
ledigt, tænkte Bjørn Andersen, der nu var Lensmand paa Aarhusgaard,
paa sine Sønners Hovmester, kaldte ham hjem og skaffede
ham 1576 dette Embede. Aaret efter ægtede V. Marine, Datter
af afdøde M. Esben Pedersen (Kannik og Sognepræst ved Domkirken
i Aarhus) og Stifdatter af Biskoppen sammesteds, Mag. Laurids Bertelsen.

V.s Virksomhed i Aarhus blev dog foreløbig ikke af lang
Varighed, da han allerede 1578 valgtes til Sognepræst ved
Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. Der er Tegn til, at han har været vel
anset paa højere Steder, eftersom Universitetet 1580 fik kongl.
Opfordring til at kreere ham til Dr. theol., da han formentlig var
«en god, skikkelig (dvs. duelig), lærd Mand, saa han samme Grad
og Lærdoms Vidnesbyrd værdelig skal kunne antage» X en
Opfordring, som dog paa dette Tidspunkt ikke blev tagen til Følge.
Vi vide ikke, om det kunde være en Slags Erstatning, at V. 1583
afgiftsfrit blev forlenet med Kongetienden af Magleby Sogn paa
Møen. Imidlertid aabnede der sig en større Virksomhed for ham Nys havde han udgivet sit Skrift «Om det evige Liv og Død»
(Ligprædiken over Rigens Kansler Eiler Grubbe), da der 12. April
1587 fra Skanderborg udgik Kongebrev til ham om, at Kongen
havde bevilget M. Laurids Bertelsen, Superintendent i Aarhus Stift,
Afsked formedelst Alderdom og Skrøbelighed og udset ham til
M. LauridsX Efterfølger. Det kan jo ikke betvivles, at den gamle
Biskop, der snart efter døde (II, 174), selv har udset sin Eftermand.
I ethvert Tilfælde blev V. nu Biskop i Aarhus, hvortil han
indviedes i Stiftets Domkirke af Biskop Peder Thøgersen fra Viborg.

V.s andet Ophold i Aarhus blev noget nær lige saa
kortvarigt som det første. Det kunde næsten synes, som om man i
Kjøbenhavn ikke undte Aarhus Besiddelsen af en saadan Mand;
thi efter faa Aars Forløb kaldedes han (31. Dec. 1590) til Biskop i
Sjællands Stift, hvorhos det paalagdes Universitetet at antage ham
til Professor i Theologien og ved første Lejlighed at kreere ham
til Doktor. I Aaret 1591 tiltraadte han nu dette Embede og tog
7. Dec. s. A. Doktorgraden under Dr. Hans Slangerups Præsidium.

Om V.s Embedsvirksomhed kan det siges, at han ganske vist
var en hæderlig og brugbar, men ikke nogen særlig fremragende
Personlighed. Med sin Kollega i det theologiske Fakultet, den
stridbare Dr. Jørgen Dybvad (IV, 373), kom han snart i et meget
slet Forhold, hvilket dog næppe nærmest har været V.s Skyld, da
han, efter alt at dømme, var en fredelskende Mand og snarere
kan beskyldes for Svaghed end for Stridbarhed, om han end holdt
temmelig stærkt paa sin bispelige Værdighed. Det gik saa vidt,
at V. erklærede, at saa længe Dybvad var Universitetets Rektor,
vilde han ikke sætte sin Fod i Konsistorium eller overhovedet
have noget med Universitetets Sager at gjøre. V.s Bispegjerning
faldt i en Brydningstid X ikke blot at den kongl. Myndighed
gjorde sig stærkere gjældende paa Kirkens Omraade end tidligere,
men ogsaa at en strængere luthersk Orthodoxi begyndte at kæmpe
sig frem mod den hidtil raadende, skjønt ingenlunde officielt
anerkjendte, Kryptokalvinisme. At V. nærmest hørte til Hemmingsens
Skole, kan ikke betvivles og fremgaar da ogsaa af de varme Ord,
han talede ved sin gamle Lærers Grav (VII, 333); men Polemiker
var han ikke og fandt det derfor rigtigt at rette sig efter de
raadende Magter, selv om de gik andre Veje, end han billigede; og
det var da ogsaa denne tilsyneladende Holdningsløshed, der
paadrog ham skarpe Angreb af den hidsige Kryptokalvinist M. Oluf Kock (IX, 327), der beskyldte Biskoppen for at ligge og rode i
sit Guld og Sølv i Stedet for tilbørlig at vogte Herrens Menighed.

Hvad V.s litterære Virksomhed angaar, da udgav han en
lang Række homiletiske Anvisninger og Bønner til Brug ved de
næsten aarlig tilbagevendende Bededage, der paa den Tid altid
holdtes 3 Dage i Rad. Desuden haves Ligprædikener af ham
over Kansler Niels Kaas (1594) og over Rigsmarsk Hack
Holgersen Ulfstand (1595). Da den sidste skulde begraves ved sit
Herresæde i Skaane, vægrede V. sig ved at forrette Begravelsen,
indtil der forelaa udtrykkelig kongl. Befaling til ham derom. Sikkert
har han ikke villet støde sin Kollega, Biskop Mogens Madsen i
Lund, til hvem han altid stod i det venligste Forhold. V.s Taler
ved Christian IVXs Kroning i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn findes
trykte i A. Bentsen Dallins Oversættelse af Aug. Erichs tyske
Beskrivelse af Kroningshøjtidelighederne.

Da V. var i en vellønnet Embedsstilling og desuden (indtil
1602) havde et Kanonikat i Aarhus, blev han en velstaaende Mand
og erhvervede ved Kjøb flere Ejendomme i Kjøbenhavn. Efter
sin ovennævnte Hustrus Død (6. Sept. 1598) overlod han en af
disse Ejendomme som Mødrenearv til sin Datter Anna, der s. A.
ægtede Professor Hans Staphensen (XVI, 288), en anden Datter,
Elene, blev siden gift med Niels Clausen Senning, der endte som
Biskop i Oslo (XV, 543). Den førstnævnte af disse Svigersønner
blev V. en udmærket Medhjælper i hans offentlige og private
Korrespondance. Siden giftede V. sig paa ny (5. Avg. 1599), med
Anna, Datter af Elias Eisenberg (IV, 482). Med denne Hustru
havde V. 7 Børn, hvoriblandt Sønnen Peder P. V. (s. ndfr.) og
4 Døtre, der ligesom de 2 ovenanførte af første Ægteskab bleve
gifte med ansete Mænd i akademisk og gejstlig Stilling. X 1608
ramtes V. af Apoplexi. Fra den Tid var hans Kraft svækket, og
da Svageligheden stadig tog til, søgte han tilsidst sin Afsked. Men
inden hans Ønske opfyldtes, døde han 24. Juni 1614. Hans Enke
ægtede siden hans Eftermand, Biskop H. P. Resen (XIV, 2). X
Før sin Død havde V. stiftet et endnu virksomt Rejselegat for en
theologisk studerende.

Rørdam, Kbhvns. Universitets Hist. 1537-1621. III, 562 ff.

H. F. Rørdam i Briska: Dansk biografisk leksikon



http://runeberg.org/display.pl?mode=facsimile&work=dbl/19&page=0141 		Winstrup, Peder Jensen (I47177)
 
13059 {geni:occupation} Biskop over Sjælland fra 1711 til sin død

{geni:about_me} Worm, Christen, 1672-1737, Biskop, var født i Kjøbenhavn
10. Juni 1672 og Søn af nedennævnte Justitiarius Villum W. 1686
kom han i Frue Latinskole, hvorfra han blev Student 1689. I sit
Hjem traadte han i Venskabsforhold til den lærde Islænder Arne
Magnussen (XI, 52) og fik Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med
hans kritiske Arbejde over Åre Frodes Islands Historie, hvoraf
han fik en Afskrift. I Foraaret 1692 tog han theologisk Examen
og opholdt sig derefter i Tranebjærg paa Samsø hos en lærd
Orientalist, Præsten Mads Iversen Vejle, indtil han i Slutningen af
Aaret blev Hører ved Frue Latinskole. 1692-94 holdt han en
Række Dissertationer ved Universitetet over jødiske Antikviteter.
Disse bleve 1744 optrykte i Venedig, hvilket maa tages som et
Vidnesbyrd om, at man endnu den Gang har betragtet dem som
staaende betydelig over de almindelige Universitetsdisputatser. 1694
gav Christian V ham Løfte paa et Professorat i Filosofi med senere
Oprykning i et theologisk Professorat, og 1695 disputerede han for
Professoratet. I Foraaret 1696 fuldendte han et Stridsskrift, hvori
han udførlig behandlede et Æmne fra Oldkirken: Sabellius og
hans antitrinitariske Vranglære. Skriftet, der udkom s. A. i
Frankfurt, vidnede om en ualmindelig Lærdom og fik en smigrende
Anmeldelse i Udlandet. Men her hjemme undrede man sig over,
at han i saa kort Tid havde kunnet tilegne sig en saa omfattende
Kundskabsmasse, og der var dem, der paastod, at det ikke var
hans eget, men den lærde Samsøpræsts Arbejde, han førte frem.
Hvorledes det forholder sig dermed, lader sig ikke oprede, men For at fortsætte sine Studier rejste W. til Udlandet. I Okt.
1696 opholdt han sig i Leiden, men rejste kort efter til England,
hvor han studerede i Oxford. Han stod i livlig Brevvexling med
Fr. Rostgaard (XIV, 337), som den Gang opholdt sig i Paris, og
maaske opmuntret ved Vennens Udgivervirksomhed, planlagde han
selv en Udgave af danske og islandske historiske Kildeskrifter.
Han begyndte med Udgivelsen af Aarbøger fra Esrom (Annales
Esromenses) og af Åre Frodes Islands Historie. W. kom saaledes
Arne Magnussen i Forkjøbet X en ikke ganske dadelfri Fremgangsmaade,
som maa skrives paa hans Ungdommeligheds Regning.
Han maa dog vistnok hurtig være kommet til Erkjendelse af, at
det var et Misgreb. Han standsede Udgivelsen, og de nævnte
Værker bleve aldrig fuldendte. Men Uheldet fulgte ham ogsaa
paa anden Maade i Oxford. Han havde paa et af Bibliothekerne
laant et Haandskrift, som han glemte at bringe tilbage 1697, da
han forlod Oxford og rejste til Wolfenbüttel. Her saa en af
Bibliothekarerne det hos ham og laante det, dog vel med
Forpligtelse til at sende det tilbage, som han ogsaa gjorde. Dette
blev nu udlagt, som om W. havde bortført det og pantsat det for
at komme ud over nogle økonomiske Vanskeligheder. Beskyldningen
kom paa en meget nærgaaende Maade frem i et Skrift,
som udkom 1737, W.s Dødsaar, og efter Samtidens Mening har
det sandsynlig fremskyndet hans Død.

I 1698 kom han tilbage fra Udlandet, men det Professorat,
der var stillet ham i Udsigt, fik han ikke. Han traadte derefter
over i praktisk Virksomhed, i det han 1699 blev Hjælpepræst hos
Præsten M. Henriksen Tistorph (XVII, 417) ved Nicolai Kirke og
efterfulgte ham som Sognepræst 1701. 1707 blev han Præst ved
Frue Kirke, Stiftsprovst og Provst over Sokkelunds Herred. I
disse Aar gjorde han sig særlig fortjent ved at virke for
Almueskolevæsenets Fremme. 1706 fik han oprettet Nicolai Kirkes danske
Skole, og 1707 stiftede han en lignende for Frue Sogn. 1710 blev
han Professor i Theologi og 1711 Sjællands Biskop. Da Kjøbenhavns
Fattigkommission, hvoraf han var Medlem, i Henhold til en
ældre Lov havde forbudt at give Almisse, kom han i Strid med
Stiftsprovst J. Lodberg (X, 353), som prædikede imod Loven og
ikke vilde bøje sig for Biskoppen, men skød Sagen umiddelbart
ind under Kongens Afgjørelse. Da denne faldt ud til Lodbergs Fordel, følte W. sin Myndighed krænket og klagede i en Samtale
med Kongen over denne Afgjørelse. Han var saa uforsigtig at
udtale, at paa den Maade kunde han ikke regere sine Præster, og
paadrog sig derved en skarp Irettesættelse af Kongen, der svarede:
«Regere, den Umage have vi ogsaa paataget os selv». 31. Okt.-7.
Nov. 1717 holdtes Jubelfest for Reformationen. W., der havde
forberedt den, prædikede selv 1. Nov. i Frue Kirke og holdt ligeledes
3. Nov. den latinske Festtale paa Universitetet. I øvrigt var
hans Stilling vanskelig og hans Indflydelse ikke stor, især efter
Oprettelsen af Missionskollegiet 1714, der paa egen Haand gjorde
Indstilling om forskjellige kirkelige Sager, som tidligere faldt ind
under Bispernes Afgjørelse. Den theologiske Professor H. Bartholin
(I, 560), der havde betragtet sig som selvskreven til at beklæde
Sjællands Bispestol, blev en af W.s mest ihærdige Modstandere.
Frederik IV havde 1724 nedsat en hemmelig Kommission, der
skulde undersøge Klager over Underslæb, som vare rejste imod
forskjellige højere gejstlige og verdslige Embedsmænd. Kommissionen,
der paa Grund af den Ed, som den afkrævede dem, der indkaldtes til
Forhør, kaldtes Bandekommissionen, vakte i høj Grad W.s
Forargelse. I en Samtale med Bartholin bebrejdede han ham, at
han havde aflagt den omtalte Ed, «som stred imod Guds Ord og
Naturens Lov». Han erklærede, at han selv aldrig vilde lade sig
tvinge til at aflægge den, og han udtalte som sin Overbevisning,
at der vilde blive mange Menedere. Bartholin var ikke sen til at
lade denne Udtalelse gaa videre til Kommissionen, og W. fik atter
en skarp Irettesættelse. Maaske var det i den Anledning, at han
optog sit bekjendte Valgsprog: «Per spinas ibo ocreatus (skal jeg
gaa igjennem Torne, tager jeg Støvler paa)». Dronning Anna
Sophie, som var stærkt interesseret i Kommissionens Undersøgelser,
var i det hele taget ikke velsindet over for W., der hørte til
Dronning Louises Parti. 1721 havde han holdt Ligprædiken over den
tilsidesatte Dronning og rost hende i høje Toner. Under Kjøbenhavns
Ildebrand 1728 brændte Bispegaarden med Stiftsarkivet og
W.s betydelige Bibliothek, der for en Del var en Arv fra hans
Farfader, den berømte Ole W. 1730 ledede han i sørgelige
Omgivelser Jubelfesten til Minde om den augsburgske Trosbekjendelse,
og 12. Dec. s. A. holdt han Ligprædiken over Frederik IV. Han
udtalte sig ret uforbeholdent om den afdøde Konge og rettede et
skarpt Angreb paa hans strænge Sabbathsforordning af 21. April
1730 og særlig paa Anvendelsen af Gabestokken. Angrebet gjorde sin Virkning. Kort efter ophævede Christian VI Loven. Den
Helligdagsforordning, Kongen senere udstedte, var noget mildere.
1731 kronede W. Christian VI og Sophie Magdalene.

Under den nye Regering blev hans Indflydelse paa Afgjørelsen
af egentlig kirkelige Sager endnu ringere, end den havde
været under Frederik IV. Derimod fik han rig Lejlighed til at gjøre
sin praktiske Dygtighed gjældende som Medlem af en Række
Kommissioner, hvori han var den, der trak Læsset. Saaledes fik
han 1731 Sæde i en Kommission, der skulde udarbejde en ny
Plan for Universitetets Virksomhed, og 1733 udvide des dens Virksomhed
tillige til at gjøre Forslag til Reformer i det lærde Skolevæsen.
1732-37 var han Meddirektør for Herlufsholm Stiftelse.
1736 holdtes Jubelfest til Minde om den danske Reformation,
Festen skulde forherliges ved Doktorpromotioner, og da der ved
Universitetet ikke var nogen Dr. theol., der kunde meddele Graden
til andre, fik W. Graden ved et kongeligt Diplom. Forud for
Festen forberedtes Konfirmationens Indførelse paa Forslag af Kongens
pietistiske Raadgivere J. Bluhme (II, 440) og J. Schrøder (XV, 308).
W. var den eneste af Landets Bisper, hvem der blev affordret
en Erklæring om Forslaget. Han udtalte sig meget forsigtig. Han
fandt Konfirmationen gavnlig og hensigtsmæssig, men frygtede for,
at den skulde svække Daabens sakramentale Betydning, og han
henstillede til Kongen at udsætte Indførelsen, for at Almuen forinden
kunde blive vejledet til Forstaaelsen af denne nye Kirkeskik,
saa at den ikke stillede sig uvillig over for den. Da der ikke
blev taget noget Hensyn til hans Erklæring, udgav han 1737
et lille Skrift om «Børnedaabens Fornødenhed og Konfirmationens
Nytte», hvortil han føjede: «Et velment Sendebrev angaaende den
gudelige Konfirmationsforretning», ligesom han ogsaa forfattede
Konfirmationsbønnen.

W. døde 9. Okt. 1737. 1699 havde han ægtet Christine Tistorph
(X 18. Jan. 1729), Datter af hans Formand ved Nicolai Kirke. X
Foruden de tidligere nævnte Skrifter har han udgivet en Række
Ligprædikener. Om Ligprædikenerne over Dronning Louise og
Frederik IV skal tilføjes, at den første ikke maatte udkomme i
Frederik IVXs Tid og den sidste ikke i Christian VIXs. De bleve
først udgivne 1747, og da, efter samtidige Vidnesbyrd, i en mil-
dere Form end den, hvori de vare holdte.

Zwergius, Siell. Clerisie I, 359 ff.
Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. III, 101. 123 ff.
R. Nyerup, Luxdorphiana S. 333 ff.
Kirkehist. Saml. 5. R. II, 533 ff.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. II, 96 ff.

S. M. Gjellerup. (Bricka, Dansk biografisk leksikon) 		Worm, Christen Willumsen biskop (I66130)
 
13060 {geni:occupation} Biskop på Alstad Krog-Meyer, Peder (I89935)
 
13061 {geni:occupation} Biskop Sjælland

{geni:about_me} Henrik Bornemann, 3. januar 1646 - 31. december 1710, var biskop over Sjælland fra 1693 til sin død.

Bornemann blev født i København og var søn af lic. jur. Philip Julius Bornemann. 1657 kom han som forældreløs med to af sine brødre, Christian og Johan Adolph, i huset hos en slægtning i Viborg, men vendte 1659 tilbage til København. 1662 blev han student og tog 1668 teologisk eksamen. 1669 udnævntes han til subrektor ved Frue Latinskole og forfremmedes 1671 til konrektor og 1672 til rektor. Til dette embede føjedes desuden 1674 professoratet i logik og metafysik ved universitetet. 1675 blev han kaldet til sognepræst ved Vor Frue Kirke, stiftsprovst og provst over Sokkelund Herred og deltog derefter fra 1682 i forarbejderne til det nye kirkeritual. 1683 udnævntes han til biskop over Aalborg stift og blev samme år dr. theol. per bullam.

Bornemann som nidkær tilhænger af den lutherske ortodoksi
Han hørte til den gamle, stive ortodokse skole og viste sig meget nidkær i at hævde sin gejstlige værdighed både over for stiftsøvrigheden og over for præsterne. I øvrigt søgte han at forbedre katekisationen i skolerne og udarbejdede selv en katekismusforklaring for degne og skoleholdere. 14. oktober 1693 blev han udnævnt til biskop over Sjællands stift og skænkede, før han forlod Aalborg, betydelige legater til byens kirker, skoler og fattige.

Kort efter at han havde tiltrådt sit nye embede, indvikledes han i en forargelig strid med den teologiske professor Hans Vandal[1]. Denne, der følte sig tilsidesat ved bispevalget, anklagede Bornemann for at føre vranglære i sin katekismusforklaring. Skønt Vandal vistnok havde ret, kunne Bornemann dog med føje beklage sig over den hadefuldhed, hvormed hans modstander forfulgte ham. Men han selv førte dog striden på en lidet sømmelig måde og optrådte med en utilbørlig hidsighed.

Vandal måtte efter et par års forløb afgøre sagen med en undskyldning, der var så meget mere nødvendig, som disse to mænd efter deres embedsstilling ofte var nødt til at arbejde sammen i forskellige gejstlige sager. Således havdede begge sæde i den kommission, der 1698 bragte den kingoske salmebogssag til endelig afslutning.

[redigér] Bornemanns hidsighed får frit løb
Bornemann havde i det hele taget svært ved at styre sin skarpe tunge og beredte sig derfor også ofte vel fortjente ydmygelser.
Han havde engang i stridens hede sagt til Vandal: «Gud skal dømme eder, at I skal have Uro i eders Dødsstund, og, sand for Gud, I skal brænde derfor i Helvedes Afgrund. Jeg skal på mine Knæ bede Gud, at I skal aldrig få nogen Kirke eller noget Stift at forestaa».
Og på et landemode i Roskilde sagde han til en provst, der havde udtalt sig vel dristig: «Jeg skal ikke lade af, før jeg ser jert Hoved sidde paa en Stage». Men provsten blev ham ikke svar skyldig. Han mindede ham kun om, at han gjorde bedst i at lade hovedet sidde på den stage, hvorpå Gud havde sat det.
I modsætning til denne ubændige hidsighed må det dog fremhæves, at Bornemann var ualmindelig godgørende, især over for fattige studenter.


--------------------
Henrik Bornemann, biskop i Sjællands stift. 		Bornemann, Henrik von (I66142)
 
13062 {geni:occupation} Biskop Slesvig

{geni:about_me} *Bishop of Schleswig
*Without issues


==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103499 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=11318 Geneall] 		Prins, Ulrik Johann af Danmark og Norge von Oldenburg Prins (I36150)
 
13063 {geni:occupation} Biskop Viborg, Biskop i Viborg ca 1550

{geni:about_me} 1:
Fra "Den frie norske salmesiden":
Niels Lauritzøn Arctander ble født i Kvernes i Romsdal hvor hans far var prest. Han ble student i 1578 og studerte både i Danmark og i Tyskland. Arctander ble ordinert til slottspredikant på København Slott i 1585 og senere ble han også hoffpredikant hos Fredrik II. Og i 1595 ble han ble han utnevnt som biskop over Viborg Stift.
Men Arctanders livsvei var dekket av torner og tistler. Han giftet seg med Marie Stratmann i 1585, men hun døde i barselseng allerede i 1587. Niels Arctander giftet seg for andre gang med sitt søskenbarn, Karine Clausdatter, men av hans fire barn var det bare sønnen fra hans første ekteskap som overlevde faren. Karine Clausdatter døde i 1615, Niels Arctander året etter. Han ligger begravet i prestekapellet i Viborg Domkirke.
Arctander er kjent for å ha diktet den første evangeliske salmen forfattet av en norskfødt dikter. Danske kilder oppgir hans navn som Niels Lauridsen Arctander.

Utgivelser:
1. Guds Enighed oc hellige Trefoldighed (1588)
2. Trende aandelige Viser (1591)
3. Davids Poenitentz (1594)
4. Troens Triumph oc Seyer (1604)
5. Nogle Psalmer oc aandelige Viser (1607)

Salmer:
1. Det er Guds vilje, det er hans bud (NSL: 456)
2. O Jesu Christ Guds Søn (NSL: 2996)

Kilder:
1. Rynning (1954), s. 66-68
2. Rynning (1967), s. 335

2:
Fra Dansk Biografisk Lexikon:3

Arctander, Niels Lauridsen, 1561-1616, Biskop. Han er født i Kvernæs i Throndhjems Stift og stammede paa fædrene Side fra en sjællandsk Slægt, der var indvandret i Norge paa Reformationstiden. Faderen, Laurids Nielsen, var først Præst i Kvernæs, men døde 1596 som Ærkedegn i Throndhjems Domkapitel og Præst i Størdalen. Moderen, Magdalene Sigvardsdatter, var en Præstedatter fra Verdalen. Under sin Skolegang i Throndhjem synes han en Tid lang at have haft sit Hjem i sin Farbroders, Borgmester Peder Nielsens Hus. Han blev Student 1578, og da han 1583 sidste Gang besøgte sin Hjemstavn, fattede Lensmanden i Throndhjem, Christian Friis til Borreby, Godhed for ham og opmuntrede ham til atfortsætte sine Studier i Udlandet. Paa dennes Bekostning opholdt han sig derpaa et Aar i Marburg, ved hvis Universitet han blev indskreven i Juni 1584. Pesten, som i det følgende Aar forjog mange af Studenterne fra Byen, har vistnok fremskyndet hans Hjemrejse. Men allerede forinden synes formaaende Venner at have henledet Opmærksomheden paa ham. 6. Juni 1585 prædikede han, maaske efter Kong Frederik IIXs Ønske, i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, hvor Kansleren Niels Kaas sad iblandt hans Tilhørere, og inden Maanedens Udgang blev han ordineret til Slotsprædikant paa Kjøbenhavns Slot. Da han senere ogsaa nævnes som Hofpræst, har han maaske en kort Tid forenet disse to Embeder. Han vandtsnart et anset Navn baade som asketisk Forfatter og som praktisk Sjælesørger. 1588 udgav han et Skrift om «Guds Enighed oc hellige Trefoldighed», der var udarbejdet paa Grundlag af hans ovenomtalte Prædiken i vor Frue Kirke. Det var dediceret til Niels Kaas. Efter Titelen at dømme kunde man tro, at det indeholdt en Række metafysiske Undersøgelser, medens det derimod er en jævn, enfoldig Fremstilling af Skriftens Lære om Guds Væsen og Egenskaber. I det hele taget fremtræder han i sine Skrifter som praktisk Bibeltheolog og fastholder det som en Hovedregel, at Bibelen skal forklares ved Bibelen selv. Dette betoner han særlig i sit Skrift «Davids Poenitentz», en Udlægning af Davids syv Bodssalmer, som udkom 1594 paa Fru Christence Rotfeldts Bekostning. Det var en Oversættelse af nogle latinske Prædikener, han havde holdt paa Kjøbenhavns Slot. Paa samme Tid udarbejdede han et Trøsteskrift, kaldet «Troens Triumph oc Seyer», for en synderlig god Ven, som var stærkt religiøst anfægtet. Det blev dog først udgivet 1604 efter mange godt Folks Opfordring. Tillige drev han stærkt paa Husandagt, og nogle Bønner, som han havde sammenskrevet til Brug for sig selv, sine Husfolk og andre gode Venner, udkom senere i forskjellige Rækker, hvoraf den første blev udgivet 1595 paa Ditlev Holcks Bekostning. Denne Mand, der var Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, nævner A. med Taknemmelighed som sin særlige Velynder. Han havde allerede 1591 dediceret ham sit Skrift «Poenitentzis Speyl», og i de følgende Aar oversatte han efter Holcks Ønske og paa hans Bekostning Niels Hemmingsens to Skrifter «De gratia universali» paa Dansk (1593 og 1595). I Løbet af faa Aar havde han saaledes udfoldet en rig Forfattervirksomhed, som han fortsatte, efter at han var traadt over i en anden Embedsstilling.

1595 blev han af Regeringsraadet udnævnt til Biskop over Viborg Stift, maaske uden forudgaaet Valg af vedkommende Stiftsgejstlighed. Som Biskop gjorde han sig fortjent ved at ophjælpe Kirke- og Skoletugten, ligesom han ogsaa bestræbte sig for at forøge Præsternes og Lærernes Indtægter. Han havde 1614 Sæde i den store Kommission, som under Kongens Forsæde dømte i Sagen imellem Resen og Kock paa Mødet i Kolding, og senere hen i samme Aar var han i Kjøbenhavn Bispernes mest fremtrædende Ordfører under de fortsatte Kontroverser imellem Resen og Mændene af Niels Hemmingsens Skole, der i Menighedens Navn nedlagde en Protest imod Resens spekulative Dogmeudviklinger. A.s «Psalmer oc aandelige Viser» (1607) er af ringe Værd, og naar Cl. Lyskander nævner ham som en udmærket Digter, maa dette vistnok skrives paa Svogerskabets Regning. Som Prædikant nød han derimod med rette en stor Anseelse, og hans talrige Ligprædikener over Mænd og Kvinder af den danske, især jyske, Adel maa baade fra Formens og Indholdets Side betegnes som noget af det fortrinligste, der er fremkommet i denne Gren af vor ældre Litteratur. -- Han var 2 Gange gift. 1585 ægtede han Marie Stratmann, som døde i Barselseng 1. Juni 1587, og allerede 3. Dec. s. A. indgik han et nyt Ægteskab med sit Søskendebarn, Karine Clausdatter, d. 1615, der var Datter af Prof. Claus Scavenius og Enke efter Præsten ved Nicolai Kirke, M. Anders Mariager. Igjennem dette Ægteskab blev han senere Svoger til Cl. Lyskander. Af hans 4 Børn overlevede kun Sønnen af første Ægteskab, M. Henrik Arctander, Faderen. Han var først Rektor i Viborg og senere Præst i Selde paa Salling, men forfaldt til Drik (d. 1652). Biskop A. døde 1. Nov. 1616 og ligger begraven i det saakaldte Præstekapel i Viborg Domkirke.

Molbech, Hist. Aarbøger III, 158.
Ny kirkehist. Saml. I, 419 ff.

Carl Frederik Bricka, redaktør, Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Tilgængeligt på http://www.lysator.liu.se/runeberg/dbl/ (København: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn), 1887 - 1905). 		Arctander, Niels Lauritzen til Veø (I49699)
 
13064 {geni:occupation} Biskop, professor, forfatter, Professor i theol. Biskop

{geni:about_me} http://www.snl.no/.nbl_biografi/Wilhelm_Bugge/utdypning

-----------------

Frederik Wilhelp Klumpp BUGGE

20 May 1838 - 7 Apr 1896

* BIRTH: 20 May 1838, Trondheim

* DEATH: 7 Apr 1896, Kristiania

Father: Fredrik Moltke BUGGE

Mother: Anne Marie MAGELSEN

Family 1 : Edvardine Magdalene Margrete DAAE

1. +Fredrik Moltke BUGGE

Kilde: http://www.nermo.org/slekt/d0046/g0000059.html#I23896

----------------

Frederik Wilhelm Klump BUGGE

20 May 1838 - 7 Apr 1896

* OCCUPATION: professor, biskop, författare

* BIRTH: 20 May 1838, Trondheim

* BAPTISM: 20 Jul 1838, Trondheim

* DEATH: 7 Apr 1896, Kria

* BURIAL: 13 Apr 1896

Father: Frederik Moltke BUGGE

Mother: Anne Marie MAGELSEN

Family 1 : Edvardine Magdalene Margrete DAAE

* MARRIAGE: 20 May 1863, Kristiania

1. Fredrik Moltke BUGGE

1862 teol. kand, 1863-66 universitetsstipendiat, 1870-94 professor i teologi vid Kria universitet

Kilde: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~eschricht/esch/d0011/g0000067.html#I12953 		Bugge, Fredrik Wilhelm Klumpp (I26553)
 
13065 {geni:occupation} Biskop, Rektor

{geni:about_me} '''Arnoldus de Fine''' - Bishop of Nidaros (Trondheim, Norway)

Student from Herlufsholm 1634, Con Rector of Bergen 1637, 1639 Magister, Vice-Lector in Bergen 30 August 1643, Rector of Bergen 1647, Lector theology. 28 Mai 1663 and Vicar in Tab. He was Notary in the chapter in Bergen 5 July 1669 and 11 July 1671 Deputy Bishop of Trondheim with the promise of Succession "while he and thought to be the beginning Nordic Chronicles diligently perfect to terrible and from him deliver within two years in the past."
He entered the bishop's office, by Bishop Erik Bredals died on 22 January 1672, was ordained on January 25., But died the same year the cathedral Sacristi.
His historical works are lost, "but this loss - Suhm says - has the learned World ei great reason to complain, since he not possessed some healthy criticism." Of his work, it was particularly "Thomis Arctoa, Hafner. 1671" and "Observationes variæ ad Historiam Norvegiæ, anecdot." (The History of Norway to the various observations, anecdot) that led by Chancellor, count [http://www.geni.com/people/Peder-Griffenfeld/6000000001952071108 Peder Griffenfeld] attention upon him and caused his appointment to Bishop, albeit Griffenfeld from reading the latter work was tired, lost patience due to its extensiveness and therefore at the end own hand must have added the following remark:

Arnoldus de Fine
Scripsit librum sine fine
Dabit Deus his quoque finem.

English:

Arnoldus de Fine
He wrote the book without end
This also will give the God of the end.



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I48589&tree=2


--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



'''Arnoldus de Fine'''

Student fra Herlufsholm 1634, Conrector i Bergen 1637, Magister 1639, Vice-Lector i Bergen 30 Aug. 1643, Rector i Bergen 1647, Lector theol. 28 Mai 1663 og Sognepræst i Fane. Han blev Notarius i Capitlet i Bergen 5 Juli 1669 og 11 Juli 1671 Vicebiskop i Trondhjem med Løfte om Succession Xhvorimod han och betænkt skal være den begyndte nordiske Krønnike med Flid fuldkommen at forfærdige og fra sig levere inden 2 Aar i det seneste".
Han tiltraadte Bispeembedet, ved Biskop Erik Bredals Død 22 Jan. 1672, blev ordineret 25 Jan., men døde samme Aar i Domkirkens Sacristi.
Hans historiske Arbejder ere tabte, Xmen dette Tab X siger Suhm X har den lærde Verden ei stor Aarsag til at beklage, siden han ei besad nogen sund Kritik". Af hans Arbejder var det navnlig XThomis Arctoa, Hafn. 1671", og XObservationes variæ ad Historiam Norvegiæ, anecdot.", der henledede Storkansleren Peder Griffenfelds Opmærksomhed paa ham og foranledigede hans Udnævnelse til Biskop, omendskønt Griffenfeld ved Gennemlæsningen af det sidstnævnte Værk blev træt, tabte Taalmodigheden som Følge af dets Vidtløftighed og derfor ved Slutningen egenhændig skal have tilføjet følgende Bemærkning:

Arnoldus de Fine
Scripsit librum sine fine
Dabit Deus his quoque finem.


----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Norwegian Wiki:

'''Arnold de Fine''' (born 1614 in Helsingborg , died November 6, 1672 in Trondheim ) was a Danish bishop of Trondheim and historian . He wrote a now vanished Norwegian history in Latin .

He was the son of [http://www.geni.com/people/Hans-de-Fine/5353550038330050451 Hans Arnoldsen de Fine] (died 1637 ), minister in Helsingborg. In 1634 he was a student from Herlufsholms School . When one of his aunts was the mother of Bishop [http://www.geni.com/people/Ludvig-Munthe/6000000002517120513 Ludwig Munthe] in Bergen , he was studying for some years referred to him as korektor , in 1637 . After obtaining his master's degree in Copenhagen in 1639 , he became in 1647 the rector and in 1663 lecturer in theology in Bergen. Even as a teacher he made XXhimself the priestly ordination of even being able to manage Hammer parish, which belonged to the chancellorship. The management of established , however, demanded that he should refrain from this and appoint a pastor. As a teacher he was also a priest in Fana in Bergen.

Norway's chancellor, [http://www.geni.com/people/Ove-Bielke/6000000012121629971 Ove Bjelke] to Østråt , urged him to write a Norwegian history in Latin, which probably would be something similar to the Danish history at the same time was authored by Vitus Bering . As governor Gyldenløve also gave the plan its approval, applied for the fine the government in Copenhagen to support or lift on the first vacant bishop's chair in Norway. He received royal approval for the final in 1667 , but with the condition that he would continue to write on his Norwegian chronicle , and at their own expense do travel in Norway and keep assistants. From then on he called himself "historiographus REGIUS".

The fine shall be delivered Griffenfeld a sample of the large landscaped work, and this earned him 11 July 1671 the post as deputy superintendent in Trondheim , with a promise to take over the bishop's chair for the infirm bishopErik Bredal . The condition was that he completed his Norwegian chronicle within two years. In February 1672 , he was consecrated by Bishop John Vandal in Copenhagen. When Bredal died in May of that year, he took over immediatelyas bishop, but died suddenly 6 November 1672 in the cathedral sacristy , when he had just completed a priestly ordination.

After his death would send his unfinished historical work to Copenhagen, but they are now gone.


http://no.wikipedia.org/wiki/Arnold_de_Fine 		de Fine, Arnold Hansen Biskop i Nidaros (I26719)
 
13066 {geni:occupation} Biskopkone

{geni:about_me} Ingeborg Sørensdatter Friis (1605 - 1654) var datter af Marine Andersdatter (Vedel), der igen var datter af Anders Sørensen Vedel og Marine Hansdatter (Svane), som døde i barselsseng som 15 årig. Marine Andersdatter (Vedel) blev derfor adopteret af bedsteforældrene Hans Svane og Marine (født Stage). Derfor henviser man også til hende som "Marine Hansdatter (Svane)".

Hun er født i Ribe (ikke København) hvor faderen Søren Christensen Friis var ansat på Riberhus.

(Kilder: Se under Marine Andersdatter (Vedel)).

Ingeborg Sørensdatter Friis ble født 1605 i København, Danmark. Hun døde den 16 Feb 1654 i Natland, Bergen. Hun var datter av Søren Christensen Friis og Marine Hansdatter Svane. Ingeborg giftet seg den 17 Sep 1624 i Lund, Skåne, Sverige, med Ludvig Hansen Munthe. De hadde barna:

1. Karen Ludvigsdatter Munthe, f.

2. Otto Ludvigsen Munthe, d. 1649.

3. Hans Ludvigsen Munthe, f. 1625, d. 1706.

4. Abela Ludvigsdatter Munthe, f. 19 juli 1626, d. 20 sep. 1629.

5. Fredrik Ludvigsen Munthe, f. 1627, d. 25 okt. 1676.

6. Abel Ludvigsen Munthe, f. 1628, d. 1676.

7. Catharina Ludvigsdatter Munthe, f. 1628, d. 1674.

8. Elisabeth Ludvigsdatter Munthe, f. 1630, d. 1665.

9. Birgitte Ludvigsdatter Munthe, f. 26 Jun 1634, d. 23 Apr 1708.

10. Maren Ludvigsdatter Munthe, f. 11 des. 1635, d. 1715.

11. Anna Ludvigsdatter Munthe, f. 1639, d. 28 apr. 1688.

12. Helvig Ludvigsdatter Munthe, f. 1642, d. 1673.

13. Ludvig Ludvigsen Munthe, f. 9 jan. 1644, d. 9 mars 1688.

14. Søren Ludvigsen Munthe, f. 1646, d. 9 juni 1687.

15. Ingeborg Ludvigsdatter Munthe, f. 1649, d. 1692.

Kilder

1) G. Carlquist: Lunds stifts herdaminne, Band V, Side 450 - 451.

Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster I, 8 f.

Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner

http://aner.svaner.com/Svane_om/Svanebogen

--------------------



Født i ca. 1605 - København. (Noen kilder sier 1598, hvilket er noe tidlig, andre sier 1608).

Gift den 17. september 1624, Lund, Malmöhus, Skåne, Sverige.

Døde den 16. februar 1654 - Bergen, Hordaland, 49 år gammel.

Barn:

Hans Munthe, borgermester i Bergen, 1625-1706.

Fredrik Munthe, residerende kapellan til Gadstrup, 1627-1676.

Abigael Ludvigsdatter Munthe, 1628-1676.

Elisabeth Ludvigsdatter Munthe, ca 1630-1665.

Birgitte Ludvigsdatter Munthe, 1634-1708.

Maren Munthe, 1635.

Catharina Ludvigsdatter Munthe, 1637-1674.

Anne Margrethe Ludvigsdatter Munthe, 1639-1688.

Helvig Munthe, 1642.

Ludvig Ludvigsen Munthe, hører ved Bergens latinskole, 1644-1688.

Søren Ludvigsson Munthe, sogneprest til Jølster, 1646-1687.

Ingeborg Ludvigsdatter Munthe, 1649-1692.

Sources/kilder:

- Etterkommere av Ludvig Munthe, Oslo 7/12-95, av Sverre Munthe.



Ingeborg Sørensdatter Friis Død 1654, Bergen

Datter af Søren Friis og Elisabeth Svaning (Svane).

Ingeborg Friis, Dotter af den Kiøbenhavnske Borgemester Sören Friis og Elisabeth Svane, Syster til Erkebisp Svane (om dette Ægteskab mælder ikke Hofm. Fund. T.I. p. 188). Hun blev Moder til 15 Børn, af hvilke døde nogle i spæde Aar, ved de øvrige blev hun en stor Stammemoder.4

Børn af Ludvig Hanssøn Munthe og Ingeborg Sørensdatter Friis:

28.18. Hans Munthe

29.18. Søren Munthe

30.18. Catharine Munthe, f. 1628, d. 1674

31.18. Ludvig Munthe

32.18. Friderich Munthe, f. 1627, d. 1676

33.18. Elisabeth Munthe

34.18. Karen Munthe

35.18. Abel Ludvigsdatter Munthe, f. 1628, d. 1676

36.18. Birgitte Ludvigsdatter Munthe, f. 1634, d. 1708

37.18. Anna Ludvigsdatter Munthe

38.18. Ingeborg Ludvigsdatter Munthe, d. 1710

http://www.nose.dk/Norge/paludan.html

___________________

Ingeborg Sørensdatter Friis[1, 2]

1605 - 1654



Fødsel ca. 1605

Køn Kvinde

Død 16 feb. 1654 Bergen, Hordaland, Norge

Sidst ændret 02 sep. 2009

Familie Ludvig Hansen Munthe, f. 2 aug. 1593 , Tikøb, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, Danmark , d. 12 mar. 1649, Bergen, Hordaland, Norge

Gift 17 sep. 1624

Note Muligvis gift i Lund Skåne Sverige

Børn

> 1. Abel Ludvigsdatter Munthe, f. 1628, Borreby, Norge , d. 1676 , Bergen, Hordaland, Norge

> 2. Catrine Munthe, f. 1628, d. 1674

> 3. Birgitte Munthe, f. 26 jun. 1634 , d. 23 apr. 1708, Flahammer, Luster, Norge

> 4. Anne Ludvigsdatter Munthe, d. 1688

Sidst ændret 29 okt. 2009



Død - 16 feb. 1654 - Bergen, Hordaland, Norge

= Info

datter af Søren Christensen Friis, b. Abt 1570

Kilder

[S100] Anetavler for berømte danskere, 1. saml. , Carl Langholz , (Dansk Historisk Forlag), s9.

[S100] Anetavler for berømte danskere, 1. saml. , Carl Langholz , (Dansk Historisk Forlag), side 84-90, afsnit om Johan Ludvig Heiberg .

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I25486&tree=2


--------------------
Giftet seg 17. september 1624

Fikk fjorten barn med sin mann:

Karen: http://genealogy.munthe.net/database/g0004828.html#I40964

Otto, død i 1649: http://genealogy.munthe.net/database/g0003421.html#I10391

Hans, Borgermester 1625-1706: http://genealogy.munthe.net/database/g0003029.html#I4431

Fredrik, kappellan, 1627- 1676: http://genealogy.munthe.net/database/g0003031.html#I4433

Abel, 1628-1676: http://genealogy.munthe.net/database/g0003583.html#I23829

Catharina, 1628-1674, Gift med sogneprest Otto Stoud: http://genealogy.munthe.net/database/g0002198.html#I5703

Elisabeth, 1630-1665, gift med raadmann Christen Paus.

Birgitte, 1634-1708, gift med sogneprest Christian Morgenstierne d.e. http://genealogy.munthe.net/database/g0003138.html#I8326

Maren, 1635-1715, gift med sogneprest Anders Johanssønn Grytten

Anna Munthe- se slektstreet.

Helvig, 1642-1673, gift med kjøpmann Herman Schultz: http://genealogy.munthe.net/database/g0004331.html#I7155

Ludvig, 1644-1688, lærer. http://genealogy.munthe.net/database/g0004041.html#I6806

Søren, 1647-1687 http://genealogy.munthe.net/database/g0004138.html#I16576

Ingeborg, 1649-1692, gift med sogneprest Anders Lem, http://genealogy.munthe.net/database/g0004042.html#I6807 		Friis, Ingeborg Sørensdatter (I27290)
 
13067 {geni:occupation} Biskopkone

{geni:about_me} Ut fra foreldrebakgrunnen lå det ikke i kortene at Jens Nilssøn skulle stige i gradene til biskop; geistlige embeter fulgte gjerne bestemte familier. Jens' karriere ble mulig ved god utdannelse, gode evner og storenergi. Hans giftermål 1564 med Magdalena, datter av oslobiskopen Frants Berg, virket positivt inn på karrieren, men henne ville neppe noen annen fått enn en lovende rekrutt for geistlige stillinger. Dermed ble Jens Nilssøn besvogret med de mest fremstående intellektuelle i Oslo: Rasmus Hjort var gift med en annen av Frants Bergs døtre, HallvardGunnarssøn ble gift med Hjorts datter Anna, og en av Jens Nilssøns egne døtre ble senere gift med rektoren ved den lærde skolen i Oslo, Jacob Jacobsen Wolf. Spørsmålet om Jens Nilssøn og denne kretsen kan kalles humanister (XOslohumanisteneX) er nylig tatt opp til kritisk undersøkelse av klassiskfilologen Egil Kraggerud.



--------------------

http://www.nermo.org/slekt/d0034/g0000099.html#I18133

1 May 1546 - 12 Feb 1583

* RESIDENCE: 9 barn, 4 vokste opp

* BIRTH: 1 May 1546, Ribe (København ?) (1545 ?)

* BAPTISM: (Margrethe ?)

* DEATH: 12 Feb 1583, Oslo (i barselseng)

* BURIAL: Hallvardskirken, Oslo 		Berg, Magdalene Frantzdatter (I52610)
 
13068 {geni:occupation} Bispefoged i Stavanger Rosenkilde, Arnoldus Christian von Krogh (I65274)
 
13069 {geni:occupation} Bispinde

{geni:about_me} Efter Else Mule, Præstedatter fra Nyborg död. 1697 äktade Frands Thestrup den 12. Dec. 1698
Magdalene Bornemann (d. 1715), Datter af Assessor Cosmus B. og Enke efter kjøbenhavnsk Raadmand Morten Nielsen Budolph. 		Bornemann, Magdalene Cosmusdatter (I66139)
 
13070 {geni:occupation} Bjørneskytter. Aslaksen Lauvvik, Flaten, Ole (I80038)
 
13071 {geni:occupation} Bjørsvik

{geni:about_me} Iflg. Elin Ørebeck f. 1647. 		Fjellskål, Brita Johannesdtr. Heimvik (I32546)
 
13072 {geni:occupation} bl.a. lagmand i Norge

{geni:about_me} Fra Kjærulfske studier:

Jens Pedersen Kjærulf var Fuldmægtig hos en af Lænsmændene paa Agdesiden.

o. 1639 blev Foged i Mandal og Robyggelaget.

2. juni 1644 blev han Stiftsskriver paa Agdesiden.

1646 fik han sin ringe Løn forbedret med Kirkens Gaard Drangsholt i Tveit mod at svare sædvanlig Skat.

8. marts 1649 søgte han om Fritagelse for denne Skat eller ogsaa Lønforbedring,
hvilken sidste han fik, og tillige blev han Tolder i Flekkerø under Tolderen Johan Vibes Fraværelse.

1650 brugte han et Segl, der i Aftryk viser en halv Ulv og en lignende paa Hjelmen samt derover Bogstaverne I. P. K.

1653 købte han sammen med Jesper Hansen Bolding i Farsund, senere Handelsmand i Christianssand, Skibet »Engelen Gabriel« tilhørende Henrik
Matisen i København og Conrad Ester i Amsterdam, hvilket af 5 fremmede Personer var indbragt til Mandals Læn, idet de foregav at have tilbagetaget det fra nogle engelske Kapere, som de havde ombragt, men Sagen forekom dog mystisk, og Lænsmanden fik Ordre til indtil videre at arrestere de 5 Personer.

5. juni 1655 blev han Tolder her med 420 Rdl. i aarlig Løn og kvitterede da Fogedembedet.

1658 døde han i Christiansand.
--------------------
Jens Pedersen Kjærulf var efter Dyrskjøt Lagmand. i Norge
og døde ved samme Tid som Faderen, altsaa o. 1655,
men dette er dog ikke helt korrekt. Han maa være indentisk
med Jens Pedersen Kjærulf, som efter antagelig at
have været Fuldmægtig hos en af Lænsmændene paa Agdesiden
blev Foged i Mandal og Robyggelaget o. 1639.
1644 2/6 blev han tillige Stiftsskriver paa Agdesiden, og
1646 fik han sin ringe Løn forbedret med Kirkens Gaard
Drangsholt i Tveit mod at svare sædvanlig Skat. 1649 8/3
søgte han om Fritagelse for denne Skat eller ogsaa Lønforbedring,
hvilken sidste han fik, og tillige blev han Tolder i
Flekkerø under Tolderen Johan Vibes Fraværelse. 1655 5/6
blev han Tolder her med 420 Rdl. i aarlig Løn og kvitterede
da Fogedembedet. 1653 købte han sammen med
Jesper Hansen Bolding i Farsund, senere Handelsmand i
Christianssand, Skibet »Engelen Gabriel« tilhørende Henrik
Matisen i København og Conrad Ester i Amsterdam,
1 Ny kgl. Saml. 4. 746.

hvilket af 5 fremmede Personer var indbragt til Mandals
Læn, idet de foregav at have tilbagetaget det fra nogle engelske
Kapere, som de havde ombragt, men Sagen forekom
dog mystisk, og Lænsmanden fik Ordre til indtil videre
at arrestere de 5 Personer.
Jens Pedersen Kjærulf underskrev sig i Reglen Jens
Pederssøn K., en Forkortelse af Kjærulf, som ogsaa i Jerslev
Herreds Tingbog er anvendt for hans Fader1, og 1650
brugte han et Segl, der i Aftryk viser en halv Ulv og en
lignende paa Hjelmen samt derover Bogstaverne I. P. K.
Han døde i Christianssand først i 16582, og hans Enke
fik 30/11 1658 Bevilling til i sin Livstid at besidde Drangsholt
mod at svare sædvanlig Skyld m. m. Efter Mandens
Død maatte hun fra sit Hus og mange smaa Børn begive
sig til København for under et 6 Ugers Ophold, medens
København var belejret af Svenskerne, at aflægge Regnskab
paa Rentekammeret. Hendes Navn var Kirsten Andersdatter
Undal, og hun var født ca. 1632, Datter af Anders
Jonsøn, Tolder i Lister, og Ingeborg Lauridsdatter Westhoff.
Ægteskabet fandt Sted ca. 1651, og 1659 ægtede hun
atter Anders Hansen Resen, Tolder i Flekkerø, født ca.
1630, død 1665, Søn af Biskop Hans Resen i København.
Hun døde ca. 1670 efterladende sig 5X7 Børn med Kjærulf
og en Søn X Peder X med Anders Resen.
De norske Personalhistorikere, Arkivar Thomle og Arkivamanuensis
Finne Grønn har meget udførligt behandlet
denne Gren af Familien Kjærulf (i Personalhist. Tidsskrift
4. IV. 163 ff. og 5. I. 124 og 252 ff.) 		Kjærulf, Jens Pedersen (I21036)
 
13073 {geni:occupation} ble født på Haus Haugsvær, Marta Marie Rasmusdatter (I10543)
 
13074 {geni:occupation} Ble Lensmann i Urskog 1723

{geni:about_me} Peder overtok gården Hogstad i 1724 		Hogstad, Peder Anderssøn (I50855)
 
13075 {geni:occupation} Blev sat i Fængsel af Tyskerne under Kejserfejden og »der han af Fjendens Trusler blev forfærdet« dræbte sig selv med en Kniv. Wiberg [Danske Præstehistorie] har ikke noget om, at Præsten dræbte sig selv, men oplyser, at han ved et i en udhulet St Virst (Verst), Søren Stefansen (I91106)
 
13076 {geni:occupation} Blikkenslager Brun, Johannes C. Nilsen (I38603)
 
13077 {geni:occupation} Blikkenslager Johansen, John Normann (I85653)
 
13078 {geni:occupation} Blikkenslager von Krogh, Hans Christian (I94587)
 
13079 {geni:occupation} Blikkenslager og kjører Marthinussen, Nils Olai (I29957)
 
13080 {geni:occupation} Blikkenslager, Indremissionsemissær Pettersen, Petter (I3113)
 
13081 {geni:occupation} Blir lagmann dette året og slutter i stilling som lærer ved katedralskole, Kjøpmann, Lagmann

{geni:about_me} Jeg var eier av godset Stubjan i Hvervenbukten på Ljan i 1620 årene.

Da stedet fra gammelt av het Ljan og jeg het Stub ble det til Stubljan. 		Stub, Christopher Nielsson (I74367)
 
13082 {geni:occupation} blir omsnakka som josterdalsrypa fra folkesegn i Sogn

{geni:about_me} Etter folkesegn i Sogn er Kirstin Jakobsdatter fra Jostedalen den samme som blir omsnakket som Jostedalsrypa.

The Legend of Sogn says that Kirstin Jacobsdaugther was as a young girl the only left person living in Jostedalen after the Pandemia "Svartedøden" and is known as the JOSTEDALSRYPA. Sources Norwegian Broadcasting "Kjende Folk i Sogn og Fjordane" (Famouse people of Sogn and Fjordane)

--------------------

Kirsten Jakobsdatter

http://www.nermo.org/slekt/d0000/g0000025.html#I32309

Kirsten hevdes å være identisk med "Jostedalsrypa", som ifølge sagnet var den eneste overlevende (?) fra Jostedalen etter "Svartedauen". Svartedauen herjet 200 år tidligere (ca. 1350), så i så fall må det være slik at hennes forfedre overlevde pesten, men siden døde ut og etterlot henne.

* BIRTH: ABT 1545, Jostedalen, SF

* BAPTISM: (id. med "Jostedalsrypa" ?)
--------------------
Josterdalen Benemnt som Jostedalsrypa! 		Jakobsdatter, Kirsten (I69495)
 
13083 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Lyng, Barbara Lysholm (I67091)
 
13084 {geni:occupation} Bodde først i Stordalen ,men flyttetil Steine ,der han var plassmann St.Matre, Rasmus Johannesson (I1364)
 
13085 {geni:occupation} Bodde i Bergen Duesund, Ivar Andersson (I11392)
 
13086 {geni:occupation} Bodde i Skauen under Haus Auensen Skogen, Torkel Auensen (I53068)
 
13087 {geni:occupation} Bodde i Sund Børnæs, Tora Andrea Henriksdatter (I10550)
 
13088 {geni:occupation} bodde på bruk nr.6 Haugen på Birkeland Haugsvær, Anna Rasmusdatter (I7026)
 
13089 {geni:occupation} bodde på Eidsnes Eide, Tollef Tollefson (I79086)
 
13090 {geni:occupation} Bodde på Tjøtta., Gårdbruker, GaXrdsdrift, Jektebrug og fiske

{geni:about_me} http://www.slekt.net/tng/getperson.php?personID=I6368&tree=1

http://vestraat.net/iea-o/p131.htm#i5753

http://www.nermo.org/slekt/d0052/g0000037.html#I6239

* RESIDENCE: 6 barn

* OCCUPATION: Gårdbruker

* BIRTH: ABT 1631, Nord Herøy, Helgeland

* DEATH: 1715, Tjøtta gård, Tjøtta, Helgeland
--------------------
Jacob var søskenbarn til Petter Dass 		Falch, Jacob Pettersen (I35488)
 
13091 {geni:occupation} Bodde på¨øya Tusteren i Edøy Kaaby, Hans Johansen (I46859)
 
13092 {geni:occupation} boede i N. Sundby -Delefoged til Aalborghus og Oldermand for Færgelavet Christoffersen, Morten (I21028)
 
13093 {geni:occupation} Boelsmand, siden gårdejer Frederiksen, Niels (I95771)
 
13094 {geni:occupation} Bogbinder i Christiania Aars, Jonathan (I96956)
 
13095 {geni:occupation} Boghandler og Bogbinder Beyer, Frants Dekke (I94593)
 
13096 {geni:occupation} Boghandler og bogtrykker Hielm, Hans Abel (I53179)
 
13097 {geni:occupation} Bogholderske Sørensen, Inger Clara (I91644)
 
13098 {geni:occupation} Bogtrykker Nørvig, Peter (I69562)
 
13099 {geni:occupation} Bogtrykker i Hønefoss

{geni:about_me} Ropelid, Andreas: Hønefossboka, annet bind, side 44: Johan Jørgen Krohn åpnet sitt landhandleri 14. oktober 1847, men bevillingen var datert 6. september 1846. Bevillingen gjaldt "sålenge han holder det av ham i Hønefossen - opprettede boktrykkeri i drift-". Han var først og fremst boktrykker og avisutgiver, og derigjennom har han fått en stor plass i historien om Hønefoss. Landhandleriet hans fikk liten og ingen betydning.

samme, side 344: Johan Jørgen Krohn startet Ringerikes Ugeblad i januar 1845. Sønnen Johan Fredrik Krohn overtok i 1859.

Hønefoss, Byens Historie, utgitt av Hønefoss kommune i 1915, sidene 149-159:
Hønefoss fikk så tidlig som i januar 1845 sitt eget presseorgan under navn av "Ringeriges Ugeblad".
Utgiveren av bladet, Boktrykker Johan Jørgen Krohn, hadde en lang erfaring som bladutgiver. Han hadde i 1827 startet "Christiania Aftenblad" og samme år " Den norske Husven", som dog snart gikk inn, - i 1829 "Departementstidende"; og han var her kommet i berøring med adskillige av datidens såvel politiske som litterære størrelser.
Mest kjent fra denne virksomheten i Christiania er Krohn som utgiver av "Statsborgeren, en Tidende for Norges Vel", redigert av Peder Soelvold, fhv. skoleholder. - Soelvold hadde satt seg som mål å få alle embetsmenn utelukket fra Stortinget; han utlovet belønning for enhver angivelse mot embetsmenn og ble snart i like stor grad hatet, foraktet og fryktet. Han ville være en ekte frihetsmann og sa om seg selv: "Vel er jeg fattig, vel bød Skjæbnen mig at hinke gjennem Verden (han var halt); men aldrig kryber jeg eller smigrer jeg for noget Menneske". Følgene av hans personforfølgelse ble prosesser og for ham uheldige dommer.; og da han i 1835 ble dømt som "3 Marks-Mand" for beskyldninger mot en lensmann, og denne dommen medførte ærens tap, så var Soelvold ferdig som redaktør og Krohn i en slem knipe.

Imidlertid hadde Henrik Wergeland en og annen gang skrevet i bladet; og Krohn henvendte seg tilham. "Bladet skal ut; - jeg har ikke en linje at sætte i det; - hjælp mig", sa utgiveren. Og Wergeland hjalp som sedvanlig. Han lovte å redigere det første nummer under pålegg om streng anonymitet; men da han også måtte redigere

(Her skal det være en kopi av Wergelands brev angående Krohn, se side 50, kommer senere eller andre kan legge det inn.)

det neste, og folk straks kjente stilen - kjente oksen på hornene så var 101 ute. Hadde Wergeland ikke vært skandalisert før, så ble han det nå som Soelvold's stedfortreder; men han var ikke den som lot seg skremme av motstanderne. Kaldte de ham "Statsborgeren", så kunne han også være det; han overtok redaksjonen, og

(Her skal det være en kopi av Wergelands brev angående Krohn, se side 50, kommer senere eller andre kan legge det inn.)

Krohn hadde altså selve Wergeland i sin sold. (Som bevis på det vennskapelige forhold mellom redaktør og utgiver kan også nevnes, at Henrik Wergeland sto fadder til Jørgen J. Krohns nest eldste sønn Johan Fredrik.) Dette vil for alle tider bevare Krohns navn i vår historie. Men Wergeland passet ikke for den gamle "Statsborger"; - det gikk tilbake med bladet under hans redaksjon i de følgende 2 årene; og "Den nye Statsborger" i 1838 kunne ikke redde situasjonen.

Remi Pedersen, 16.12.2010

--------------------------------------- 		Krohn, Johan Jørgen Iversen (I69085)
 
13100 {geni:occupation} Bogtrykker i Hønefoss, redaktør Krohn, Johan Fredrik (I97653)
 

      «Forrige «1 ... 258 259 260 261 262 263 264 265 266 ... 405» Neste»

Sidene drives av The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, skrevet av Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Redigert av Glenn Bø.