Notater
Treff 13,251 til 13,300 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 13251 | {geni:occupation} Bonde/ Fisker {geni:about_me} Folketelling 1801: http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=5&filnamn=f1801&gardpostnr=55707&personpostnr=844693&merk=844693#ovre | Enochsen Ringkjøb, Fredrik (I95704)
|
| 13252 | {geni:occupation} Bonde/selveier. | HERLAND, Mons Johannesen (I85264)
|
| 13253 | {geni:occupation} Bondehandler | Standal, Knut Henriksson (I91320)
|
| 13254 | {geni:occupation} Bondehandler og bedemann | Juell, Hans Brochmann (I91208)
|
| 13255 | {geni:occupation} Bondekone | Eikanger, Brita Rasmusdtr Heimvik, Kalland (I24991)
|
| 13256 | {geni:occupation} Bondekone | Straume, Guri Knutsdotter (I44307)
|
| 13257 | {geni:occupation} Bondelensmann., Länsman {geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0001/g0000058.html#I5151 * RESIDENCE: 2 sønner, 2 døtre (2. g. g.m. 'en bondedatter') * OCCUPATION: Kirkeskriver i Innherred (Alstadhaug ?) * BIRTH: ABT 1530, (Christensen ?) (usikre foreldre) * DEATH: 30 Jun 1602, Trondheim (Alstadhaug, Skogn ?) Kan han ha fått sønnen Jens (Johan Augustus) Andersen Alstadhaug (f. ca 1540 i Hols) i et tidligere ekteskap ? Var storbonde, lensmann og kirkeskriver i Innherred. ------------- http://home.online.no/~ebernts/rossfjord-o/p371.htm#i29147 Anders Eriksen Alstadhaug M, f. circa 1555, d. 1602 Anders Eriksen Alstadhaug var Kirkeskriver i Innherred. Han ble født circa 1555. Han giftet seg med Gunhild Roaldsdatter circa 1560. Anders Eriksen Alstadhaug giftet seg med NN (?) circa 1580. Anders Eriksen Alstadhaug døde i 1602. Barn av Anders Eriksen Alstadhaug og Gunhild Roaldsdatter * NN Andersdatter+ * Roald Andersson Alstadhaug+ f. c 1573, d. 1628 * Henrich Andersson Alstadhaug f. c 1575 -------------------- Stilling: Bondelensmann3 Anders boede paa Alstahaug i Skogn, og var Kirkeværge over alle Kirker i Jndherret. Med hans Hustrue Gunild avlehde han (Hr Roald på Ytterøen, Henric i Størdalen, en Dotter som havde Hr Kield på Inderøen, en anden Dotter somhavde en Prest i Bur hvis Søn var Hr Søfren i Bur). Anders Alstahaug blev anden gang givt med en rig Bonde-Dotter. Hendes Børn bleve Bønder. Han havde over alt 24 Børn, hvoraf mange døde førend de til mandlig Alder. En Søn med den sidste kone var Thore Qvistad. Da sokneprest Erlandsen skreiv det kjende verket sitt om «Den Nordenfjeldske Geistlighed», hadde han tilgjenge til nokre kjelder som seinare har komi bort. Han visste at dei to brørne Hr. Roald Andersen og Hr. Henrik Andersen var søner av bonden på Alstahaug, og den siste kallar han for «Anders Eriksen Alstahaug, Kirkeskriver i Indherred». Der er ingen grunn til å tvile på denne opplysninga. I 1574 da lensherren Ludvig Munk styrde Trondhjems Len med hard hand, let han arrestere nokre bønder i Gauldalen, fordi de hadde klaga på han til kongen. Dei ottast for straffa og sette seg til motverje. Dermed hadde dei gjort opprør, og lensherren ville ha dei dømt til døden. Han kalla saman ein lagrett i Trondheim i juli 1574. Domstolen var samansett av seks bønder, ein frå kvart av dei gamle trøndske småfylka nærast attmed byen, men vi kjenner ikkje namnet på fleire enn to av domsmennene: Anders på Alshaug i Skogn og Oluf på Vist i Verdalen. Domen vart slik som lensherren ønskte. Gauldalsbøndene vart dømde til døden og avretta. Men så, i 1578, vart det sett ein Herredag i Trondheim, og da kom enkjene etter dei avretta bøndene fram med sin anke. Dei bad om at det måtte bli reist tiltale mot Anders på Alshaug og Oluf på Vist og dei andre forneme mennene som hadde seti i domstolen. Saka kom opp 15. september og vart avgjort same dagen. Herredagen kom til det resultat at domen over Gauldalsbøndene var urettvis, og om Anders på Alstahaug og dei andre domsmennene heiter det at «da har de ikke tydet eller forstaaet loven eller retterbødene som det sig burde». Korkje lensherren eller domsmennenevart dømde til noka straff, ikkje eingong ei skadebot. I alle høve er det ikkje nemnt noko om det i domboka. Men i eit samtidig politisk skriftstykke som har titelen «Den Norske So», (ca. 1584) blir det sagt at dei fekk si straff. Domsmennene måtte syne dei avretta bøndene den æra å føre lika deira til vigd jord. -------------------- http://verdalsbilder.no/vg.php ............. Alstahaug kirke Anders Eriksen Alstadhaug Død 30 jun. 16022. Stilling: Bondelensmann3 Anders boede paa Alstahaug i Skogn, og var Kirkeværge over alle Kirker i Jndherret. Med hans Hustrue Gunild avlehde han (Hr Roald på Ytterøen, Henric i Størdalen, en Dotter som havde Hr Kield på Inderøen, en anden Dotter somhavde en Prest i Bur hvis Søn var Hr Søfren i Bur).1 Anders Alstahaug blev anden gang givt med en rig Bonde-Dotter. Hendes Børn bleve Bønder. Han havde over alt 24 Børn, hvoraf mange døde førend de til mandlig Alder. En Søn med den sidste kone var Thore Qvistad.1 Da sokneprest Erlandsen skreiv det kjende verket sitt om «Den Nordenfjeldske Geistlighed», hadde han tilgjenge til nokre kjelder som seinare har komi bort. Han visste at dei to brørne Hr. Roald Andersen og Hr. Henrik Andersen var søner av bonden på Alstahaug, og den siste kallar han for «Anders Eriksen Alstahaug, Kirkeskriver i Indherred». Der er ingen grunn til å tvile på denne opplysninga. I 1574 da lensherren Ludvig Munk styrde Trondhjems Len med hard hand, let han arrestere nokre bønder i Gauldalen, fordi de hadde klaga på han til kongen. Dei ottast for straffa og sette seg til motverje. Dermed hadde dei gjort opprør, og lensherren ville ha dei dømt til døden. Han kalla saman ein lagrett i Trondheim i juli 1574. Domstolen var samansett av seks bønder, ein frå kvart av dei gamle trøndske småfylka nærast attmed byen, men vi kjenner ikkje namnet på fleire enn to av domsmennene: Anders på Alshaug i Skogn og Oluf på Vist i Verdalen. Domen vart slik som lensherren ønskte. Gauldalsbøndene vart dømde til døden og avretta. Men så, i 1578, vart det sett ein Herredag i Trondheim, og da kom enkjene etter dei avretta bøndene fram med sin anke. Dei bad om at det måtte bli reist tiltale mot Anders på Alshaug og Oluf på Vist og dei andre forneme mennene som hadde seti i domstolen. Saka kom opp 15. september og vart avgjort same dagen. Herredagen kom til det resultat at domen over Gauldalsbøndene var urettvis, og om Anders på Alstahaug og dei andre domsmennene heiter det at «da har de ikke tydet eller forstaaet loven eller retterbødene som det sig burde». Korkje lensherren eller domsmennenevart dømde til noka straff, ikkje eingong ei skadebot. I alle høve er det ikkje nemnt noko om det i domboka. Men i eit samtidig politisk skriftstykke som har titelen «Den Norske So», (ca. 1584) blir det sagt at dei fekk si straff. Domsmennene måtte syne dei avretta bøndene den æra å føre lika deira til vigd jord. Forteljinga lyder slik: !!! SE NILS HALLAN: SKOGNS HISTORIE IVa !!!4 Gift 1° omkring 15603 med Gunhild Roaldsdatter Født omkring 15353. Død 24 okt. 15772. 1 Gerhard Schøning (1722-1780). Det kgl. Bibliotek i København. Håndskriftssamling. Excerpter: Gl. kgl. Saml. 2824 qv., læg no. 11: De Aaboers Slegte- Register 2 Svein Tore Dahl: Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536-1700 (Trondheim 2000), s. 113 3 Lars Kåre Hunnes i Nord Trøndelag Historie Lag Årbok 1979.: Hr. Roald Andersens annalistiske opptegnelser i kalendariet i et eksemplar av «Missale Nidarosiense» fra Ytterøy 1577-1617 | Alstadhaug, Anders Eriksen (I64755)
|
| 13258 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Wevik, Debra Renee (I62150)
|
| 13259 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Haugsvær, Norbjørg (I2749)
|
| 13260 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Haugsvær, Margot (I2750)
|
| 13261 | {geni:occupation} bor i Bergen | Kaland, Rolf (I5174)
|
| 13262 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Haugsvær, Inger (I2751)
|
| 13263 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Haugsvær, Magne (I2745)
|
| 13264 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Haugsvær, Gerd (I2743)
|
| 13265 | {geni:occupation} bor på Slettvollen | Hals Totlund, Marit Nilsdtr. (I64415)
|
| 13266 | {geni:occupation} Bordskriver | Ekle, Fredrik Thoresen (I54731)
|
| 13267 | {geni:occupation} Bordskriver | Bigum, Ole Sørensen (I66460)
|
| 13268 | {geni:occupation} Bordskriver | Bugge, Jan (I87788)
|
| 13269 | {geni:occupation} borgare i Fredriksstad fraXn 1699, oXverlots vid Fredrikstad | Larssen Dahl, Jens (I67733)
|
| 13270 | {geni:occupation} Borgare och "Ratsverwandt" i Rostock | dont choose parents without primary sour, Stephan conflicting data available e (I73619)
|
| 13271 | {geni:occupation} Borgemester i Bergen {geni:about_me} '''Søren Jensen''' (Hoffmann), født i Viborg i Jylland 17 Juni 1595, t i Bergen 8 Marts 1665, Søn af Provst og Sognepræst til Domkirken i Viborg Mag. Jens Pedersen Løvenbalk og 18te Hustru Anna Tøgersdatter. http://www.wangensteen.net/Thomle-filer/Garmannocr.pdf This is a copy from a book by Erik Andreas Thomle 1849-1936 who was the national archivist of the Norwegian National Archives. http://no.wikipedia.org/wiki/Erik_Andreas_Thomle ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Mention of Søren Jensen as the Mayor of Bergen from the Norwegian digital archives. Vidare fekk borgarmeister Søren Jensen [Søren Jensen] utlagt 4 rdl., og Christoffer Meyer [Kristoffer Meyer] 3 rdl. http://www.digitalarkivet.no/sab/nhlTgb11.htm ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Søren Jenssøn HOFFMANN 17 Jun 1595 - 8 Mar 1665 RESIDENCE: Rådmann og Borgemester i Bergen OCCUPATION: Borgerm. i Bergen 1644-65 BIRTH: 17 Jun 1595, Viborg, Jylland, Danmark DEATH: 8 Mar 1665, Bergen BURIAL: (Gift 3 ganger) Father: Jens Pedersen LØVENBALK Family 1 : Maren THURESDATTER MARRIAGE: ABT 1628, (?) +Søfren Søfrensen HOFFMANN Daniel Søfrensen HOFFMANN +Thøger Sørensen HOFFMANN Family 2 : Gjertrud HANSDATTER MARRIAGE: Bergen +Maria Sørensdatter HOFFMANN Jens Sørensen HOFFMANN +Margaretha Sørensdatter HOFFMANN Family 3 : Catharina MUNTHE MARRIAGE: Jun 1663, Bergen http://www.nermo.org/slekt/d0011/g0000006.html#I10708 | Hoffmann, Søren Jenson Borgemester i Bergen (I35056)
|
| 13272 | {geni:occupation} Borgemester i Bergen {geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0006/g0000079.html#I11077 1578 - 7 Apr 1650 * RESIDENCE: 1602, Borger i Bergen. Rådmann i Bergen 1642- * OCCUPATION: Kjøpmann. Borgermester i Bergen. Kgl. May. Toller i Brg. * BIRTH: 1578, (Stud='stut') Fåborg, Svendborg, DK * DEATH: 7 Apr 1650, (1656 ?) Bergen * BURIAL: (Koppskatten 1645: 1 datter, 4 sønner) -------------------- Spouses 1 Anna Søffrensdatter Birth 1585, Bergen Death 1624, Bergen Father Søren Sørensen (ca1550-1621) Mother Sara Michelsdatter Jensson (ca1560-) Children Jacob Rasmussen (1619-1659) Otto Rasmussen (1620-1657) Anna Rasmusdatter Margrethe Rasmusdatter (ca1620-1695) Knud Rasmussen (ca1620-1667) Karen Rasmusdatter (ca1620-) Rasmussen (->1645) Notes for Rasmus Lauritzen Stoud Namnet Stoud er ei forvansking av Stud, som tyder ''stut''. Slekta kom til Norge med Rasmus Lauritzen Stud, som døde som borgarmeister i Bergen. Du kan søke på Stud i Digitalarkivet, og vil då finne mykje om ætta. | Stoud, Rasmus Lauritzen (I49616)
|
| 13273 | {geni:occupation} Borgemester i Tønsberg | Rosenberg, Iver Madsen (I75652)
|
| 13274 | {geni:occupation} Borgemester Kolobrzeg(Kolberg), Yrke:"Bürgermeister zu Kolberg". | Freder, Hermann (I48775)
|
| 13275 | {geni:occupation} Borger (handelsmann) og gjestgiver i Sjøholen i Førde. | Rue, Johan (Jan) Hanssøn (I36294)
|
| 13276 | {geni:occupation} Borger af Trondhiem | Jentoft, Arent Hartvigsen (I97879)
|
| 13277 | {geni:occupation} borger i Aalborg, boede 1700 i Stae v. Hals {geni:about_me} Mikkel Mikkelsen (Kjærulf), f. 16 . ., død . . . . . . . . Borger i Aalborg. 1676 blev han idømt en Bøde af 12 Rdl. for Lejermaal med Karen Nielsdatter, barnefødt paa Læsø, hvilken Bøde hans Stedfader betalte for ham; Pigen, som var forarmet, blev derimod straffet med Fængsel Aalborg Byfogedregnskab, 6. Maj 1670). 4. Marts 1669 gav Mikkel og Niels Nielsen, Styrmand, da boende i Sundby, Bevis til Anders Kjærulf i Hvorup for, at de skyldte ham 100 Rdl. for en Skude, som de købte af ham (Aalborg Tingbog 27. Marts 1673). 11. Oktbr. 1686 optraadte Mikkel paa Tinget i Aalborg paa sin Stedmoders vegne. Han førte ikke Navnet Kjærulf, men han er formentlig den Mikkel Mikkelsen (Kjærulf), der o. Aar 1700 boede i Sta i V. Hassing Sogn, og som 1706 betalte 6 Daler til Hvorup Kirke for sin salig Moders Ligs Nedsættelse i Kirken (Kirkeregnskabet. Det var ikke ualmindeligt, at slige Beløb betaltes længe efter Begravelsen. En Begravelse i Kirken der plejede almindeligvis kun at koste 3 Daler).. Denne Mikkel Mikkelsen boede paa en Gaard, der delvis var udlagt til Ryttergods, den stod for Hk. 7, 5, 3, 2, hvoraf Kronen ejede 3, 6, 3, 2, og sidstnævnte Part købte Mikkel ved Skøde af 29. Juni 1716 (Skødebog A, fol. 48., Stürckes Regiments Gods). Han havde en Datter Bodil Mikkelsdatter (Kjærulf), der ca. 1704 blev gift med Henrik Sørensen Kjærulf i Hvorup Torp (se Holtetlinjen), og som døde der 6. Marts 1706 (Kjær Herreds Auktionsprotokol 1715, fol. 117). | Kjærulf, Mikkel Mikkelsen (I74947)
|
| 13278 | {geni:occupation} Borger i Ålborg | Michelsen, Gunder (I71318)
|
| 13279 | {geni:occupation} Borger i bergen fra 17 jan 1655. Etterlot ved sin død en arv på 3512 riksdalere. | von der Lippe, Jacob (I26798)
|
| 13280 | {geni:occupation} Borger i Flensburg {geni:about_me} Begik i 1565 et drab på Carsten Cortsen i Flensborg. Havde voldsomt temperament og dræbte 23 maj 1565 en mand ved navn Karsten Kortsen på skibsbroen i Flensborg. | Rickertsen, Rickert (I88948)
|
| 13281 | {geni:occupation} Borger i Helsingør | Rosenvinge, Willum Henriksen (I53026)
|
| 13282 | {geni:occupation} Borger i Oslo {geni:about_me} '''Berthel''' http://www.nermo.org/slekt/d0030/g0000038.html#I22102 ABT 1510 - ____ * RESIDENCE: (g.m. en 'Hagedorn' ?) * BIRTH: ABT 1510 Family 1 : #Helle BERTHELSEN #B. BERTHELSDATTER | Thenk, Berthel (I38185)
|
| 13283 | {geni:occupation} Borger i Ribe {geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0022/g0000076.html#I18039 * RESIDENCE: 4 barn * OCCUPATION: Borger i Ribe * BIRTH: ABT 1530 * DEATH: ABT 1582, Ribe, DK * BURIAL: 1582, Ribe Domkirke -------------------- http://genealogy.munthe.net/database/g0003511.html#I8019 | Friis, Christen (I49266)
|
| 13284 | {geni:occupation} Borger i Ribe | Harboe, Rasmus Jacobsen (I91580)
|
| 13285 | {geni:occupation} Borger i Trondheim | Balg, Jens Nilsen (I47029)
|
| 13286 | {geni:occupation} Borger i Trondheim Bosatte seg senere i Nordland | Støren, Ole Nilsen (I47021)
|
| 13287 | {geni:occupation} Borger i Tønderen, Holstein, Tyskland, Kjøpmann i Tønder {geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0040/g0000054.html#I3950 Niels MORTENSSØN ABT 1550 - 1602 * OCCUPATION: Borger og Kjøpmann * BIRTH: ABT 1550, Tønderen, Holstein * DEATH: 1602 -------------------- Borger og kjøpmann | Tønder, Niels Mortensen (I70629)
|
| 13288 | {geni:occupation} Borger i Vigen Tromsø {geni:about_me} For mer informasjon les boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (side 37). Kilder: -Boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (1938), på grunnlag av N. R. Bulls stamtavle av 1886. | Stabrun, Jens Jensen Staf (I36602)
|
| 13289 | {geni:occupation} Borger og handelsmand. Primært kreaturhandel., Handelsmand / kreaturhandler I Ribe {geni:about_me} Jens Andersen Guldsmed var borger og handelsmand i Ribe, hvor han hovedsagelig drev kreaturhandel. Jens var altså ikke guldsmed. Det skal snarere betragtes som et slægtsnavn, idet en stor del af familien var guldsmede i Ribe gennem flere generationer. -------------------- Jens knivdræbte sin bror Hans 21. juli 1625 og blev herefter erklæret fredløs, men blev efterfølgende tilgivet af enken til Hans. ------ Jens Andersen Guldsmed var borger og handelsmand i Ribe, hvor han hovedsagelig drev kreaturhandel. Han etablerede sig som handelsmand omkr. 1604, iflg. Chr. A. Bøje: "Danske sølvmærker før 1870, bind 2. Købstæderne med fællesregister til bind 2-3" s. 307. Jens var altså ikke guldsmed. Det skal snarere betragtes som et slægtsnavn, idet en stor del af familien var guldsmede i Ribe gennem flere generationer. D. 31. juli 1625 indtraf der en forfærdelig begivenhed, som vendte op og ned på familiens tilværelse: Jens Andersen Guldsmeds næstældste bror, rådmand Søren Andersen Guldsmed, ejede en have udenfor Nørreport i Ribe. I denne have var antageligt et offentligt forlystelssted, hvor der fandtes en "Pilkentavl", på hvilken der spilledes med brikker. Den nævnte dag var Jens Andersen Guldsmed og hans tredje-ældste bror Hans sammen med nogle andre velstillede borgere om eftermiddagen forsamlede i denne have, hvor de spillende på "Pilkentavlen" og drak vin. Imidlertid blev Jens og brederen Hans uenige om spillet, og da Hans bliv hidsig og for op, ville Jens straks forlade haven. Det viser vel, at han var en fredsommelig mand. Desværre vendte han tilbage for at betale for den vin, han havde drukket, og hans bror, der endnu ikke far faldet til ro, benyttede lejligheden til at sige en del mindre pæne ting til ham. Jens hentydede da til noget vedrørende deres fædrene arv, som endnu ikke var blevet skiftet imellem dem, og herover blev Hans så vred, at han trak sin kniv og gik til angreb på Jens. En af de tilstedeværende venner forsøgte forgæves at holde på ham, men han rev sig løs og løb efter Jens, som havde forsøgt at trække sig tilbage og endda var nået op på gården. Da han så Hans angribe, trak han også sin dolk for at forsvare sig. Nu må Jens imidlertid være blevet godt ophidset, for han gav straks sin bror - muligvis af vanvare - et stik i brystet, hvoraf denne må være død. Han nåede i hvert fald aldrig at afgive forklaring i sagen. Alle de tilstedeværende i haven afgav vidnesbyrd til gunst for Jens Andersen Guldsmed, hvorfor tovsmændene d. 10. september afsagde ed om, at drabet var sket i nødværge, således at Jens altså blev renset. Herredsfogeden var imidlertid ikke tilfreds med sagens udfald, men indstævnede sagen for borgmester og råd, muligvis på foranledning af lensmanden, som må have stået bag ham, idet den dræbte havde stået i kongens tjeneste. Sagen trak ud, og i mellemtiden tilbød Jens på tinget at betale mandebod, en slags blodpenge, hvis nogen ville modtage den. Endvidere fremgår det, at enken, hans svigerinde, havde tilgivet ham, og d. 11. januar 1626 udstedte hun sammen med sin bror, Rasmus Madsen, borger i Varde, et orfejdebrev for Jens Andersen Guldsmed. Derefter gik der kongelig befaling til lensmanden på Riberhus om at undersøge de vidnesbyrd, som lå til grund til tovmændenes afsagte dom d. 10. september året før, og d. 24. februar 1626 blev sagen opsagt på rådhuset. Såvel herredsfogeden som retten fastslog nu, at der ikke kunne være tale om nødværge, dels fordi Jens kunne være gået sin vej, men i stedet var vendt om og selv havde tirret sin bror, dels fordi det ikke kunne afgøres, at broderen havde haft til hensigt at dræbe Jens, eftersom han jo ingen skade havde tilføjet ham, selv om han havde haft rig lejlighed til det. F.eks tabte Jens sine knive i græsset efter at have trukket dem, så han måtte bukke sig ned og samle dem op. Tovsmændenes afgørelse blev derefter forkastet, og der blev afsagt dom i sagen, i henhold til hvilken Jens Andersen Guldsmed blev dømt fredløs, ligesom alt, hvad han ejede tilfaldt kongen, som dog d. 23. marts 1626 skænkede det hele til Jens' hustru og børn. Under sagens gang, muligvis allerede straks efter drabet, havde Jens forladt sin familie og var flygtet bort. Ifølge en gammel optegnelse boede han nu indtil sin død hos broderen Kristen, der var præst i Højerup. Ganske vist kunne ingen - ifølge loven - som var dømt fredløs for et drab i kongeriget, tage ophold i hertugdømmerne, men da Jens, som ovenfor nævnt, var blevet forsonet med broderens enke, var der vel ingen, der kunne have interesse i at efterstræbe ham, hvorfor han har kunnet leve i fred. Anders døde omkring 1637. Hans hustru, Lisbeth, blev boende i Ribe, hvor hun ejede nogle ret anseelige ejendomme. Herskabsfogden, Mads Lassen Lime, fandt sig dog ikke tilfredsstillet ved denne ed, men indstævnede den for borgmester og råd. Rimeligvis har lensmanden, Hr. Albr. Skeel fra begyndelsen af stået bagved ham, måske tildeles fordi Hans Andersenhavde været i kongens tjeneste, medens borgerskabet vistnok hele tiden har ønsket, at Jens Andersen skulle slippe så let som muligt. Sagen blev trukken ud, og imidlertid tilbød Jens Andersen til tinge at udlægge den lovlige mandebod, hvis nogen ville modtage den, og udsonede sig med sin svigerinde, som med sin broder, Rasmus Madsen, borger i Varde, og Søren Andersen Guldsmed som børnenes lavværge den 11te Januar 1626 udstedte et orfejdebrev for ham, hvorefter han tillige søgte et kongeligt lejdebrev. Et sådant fik han dog ikke; tværtimod udgik der en kongelig befaling til lensmanden på Riberhus om at undersøge, om de vidnesbyrd, til hvilke sandemandstovet (som det her kaldes) støttede sig, vare rigtige. Lensmandens beretning må have stadfæstet den tvivl, som man i forvejen nærede, og den 29e Januar 1626 udgik der et nyt kongebrev til ham, hvorved det pålagdes ham at befordre sagen til doms og føre tilsyn med, at begge partier ikke sker andet endret. Den 24de februar foretoges sagen på rådhuset. I almindelighed vare borgmester og råd ikke meget bøjelige til at dømme imod en af lensmanden eller endogså af regjeringen udtalt anskuelse, uagtet der tilvisse findes eksempler derpå(f.eks. i sagen angående Anders Sørensen Klynes drab og i et par trolddomssager). Herskabsfogeden formente nu i denne sag, at der ikke burde være tale om nødværge, for det første, fordi Jens kunne være gået sin vej, medens han i dets sted var vendt tilbage og selv havde tirret sin broder, for det andet, fordi det ikke kunne antages, at Hans havde haft den hensigt at dræbe Jens, eftersom han i virkeligheden slet ingen skade havde tilføjet ham, hvilket dog ville have været let for ham, især da Jens, efter at have taget sine knive frem, først tabte dem i græsset, så at han måtte bukke sig for at tage dem op. - Retten kom til det samme resultat; den fandt, at Jens kunne være undvegen,hvis han havde villet; den vidste derfor ikke"Tovsmændenes Ed ved Magt at kunne kjende, ej heller Jens Andersen sin Fred at kunne nyde". Det var en alvorlig sag for sandemænd, nævninger eller tovmænd, når de fældedes for en af dem afsagt ed, da de ifølge Kristian d. 3dies Reces af 1558, § 27 derved forbrøde 3 Mk. til den, som fældede dem, og deres Boslod til deresHerskab, i Kjøbstederne vistnok halvt til Kongen, halvt til Byen. For flere Kjøbsteders Vedkommende var der rigtignok bestemmelser, hvorved kongen havde tilstået formildelser i denne strenge ret; men for Ribe by kjendes ingen sådan. Derimod kunne der nok tinges med lensmanden og byen, og det måtte tovsmændene i denne sag også gjøre; men herunder kom det frem, at Mag. Kristen Friis, den theologiske Læsemester i Ribe, havde spillet en vigtig Rolle i denne sag. Han var en fætter til Jens og Hans Andersen, idet deres mødre vare søstre. Desuden var han gift med Ingeborg Lauridsdatter, en moster til Jens Andersens hustru. Om ham oplystes det nu, at han havde indvirket stærkt på tovsmændene for at få dem til at gøre deres ed således, som de gjorde den; ja, da en af dem, Villum Hansen, havde betænkeligheder ved sagen, havde magisteren endogså givet ham en skriftlig forsikring om, at han ville indestå ham for den skade, som han derved kunne komme i. Sagen får hervedet mindre godt udseende, end når man bedømmer den alene efter de under sagen fremkomne vidnesbyrd. Da regjeringen fik underretning herom, udgik der den 30te maj samme år et kongebrev til lensmanden om, at magisterens brev skulle være ugyldigt, eftersom det var utilbørligt, at den, som selv havde gjort eden, skulle gå fri, men at lensmanden skulle aftvinge dem begge for deres del i sagen. Kristen Friis blev som den rigeste, den som måtte bøde mest; thi af Herskabsfogdens regnskab over sagefald i regnskabsåret 1629-30 ses, at han for denne sag måtte betale kongen 75 Rdl., medens Tovmændene slap med at betale fra 3 til 20 Rdl., rimeligvis efter hver enkelts formue; 3 af dem slap fri eller betalte idetmindste ikke det år. Ligeså meget, som hver enkelt betalte kongen, måtte han rimeligvis også betale byen. Jens Andersen Guldsmed var under sagens gang flygtet bort, måske straks efter drabet. Den 23de Marts 1626 skænkede kongen hans enke og børn hans boslod, som ifølge den ham overgåede dom var tilfalden kongen. Efter en gammel optagnelse levede manden indtil sin død (senest 1647) hos sin broder, Hr. Kristen i Højerup. Rigtignok skulle efter Kristian den 3dies Reces af 1536, § 7 Ingen, som var dømt fredløs for et drab i kongeriget, kunde "huses, hæles eller have nogen plads" i hertugdømmerne; men det kom naturligvis meget an på, om der var nogen af den afdødes slægt, som ville efterstræbe drabsmanden, og det var der jo i dette tilfælde ikke. - Hans hustru blev derimod boende i Ribe, hvor hun havde ret anselige ejendomme, indtil hun døde i pestens tid. | Guldsmed, Jens Andersen (I65330)
|
| 13290 | {geni:occupation} borger og handelsmann {geni:about_me} Specification ofver alle udi Drammens Tolderies hiemmehörende Skibe og Fahrtöyge til Ultimo December Anno 1722. * Skibet Cicillia dregtig 182 læster, tilhörende Monsr. Hendrich Madsen Holst, og föres af Skipper Harry Arfvesen. * Skibet Endragten dregtig 70 læster, tilhörer Messrs. Henrich Madtsen Holst, Laers Ottesen, og Skipper Christoffer Christoffersen som det förer. | Holst, Henrich Mattsøn (I72392)
|
| 13291 | {geni:occupation} Borger og Handelsmann | Gjessing, Hans Rasmussen (I35037)
|
| 13292 | {geni:occupation} Borger og købmand i Ribe {geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0051/g0000066.html#I31569 * RESIDENCE: B: Anne 1599, Anders 1601, Ribe (Borgerm. i Ribe) * OCCUPATION: Kjøpmann * BIRTH: ABT 1560, (Svaning ?) Ribe, DK ? * DEATH: ABT 1604, (før 1605) | Svane, Hans Hansen (I68880)
|
| 13293 | {geni:occupation} Borger og Løytnant, Borger i København {geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000020.html#I10769 * RESIDENCE: (gift 2 ganger ?) * OCCUPATION: Borger og Løytnant * BIRTH: ABT 1610 * Johan Hansson Rue Johan Hansson Rue (1660-1696) frå København, busett på Røneid. Fut og jordeigar. Publisert 18.08.2003 15:20. Oppdatert 24.10.2003 11:09. Han vart "stamfar" til ei futeslekt som styrte både i Sogn, Sunnfjord og Nordfjord: Johan vart sjølv fut i Sogn i 1686, kjøpte storgarden Røneid og budde der til han døydde i 1696. Johan Rue var m.a. far til Hans Johansson Rue (1689-1729) som vart fut i Svanøy-birket på Svanøy-godset i Sunnfjord. Eit syskenbarn til Hans Rue vart fut for både Sunnfjord og Nordfjord, som i hans tid var slege saman til eitt futedøme. Enkja etter Hans Johansson Rue, Maren Seehus, gifta seg opp att med bergensaren Søren Michaelson (f. 1697-1755)) som ei tid var kst. fut i Sogn før han i 1730 vart fut i Nordfjord og Sunnfjord, då Nils Rue døydde. Søren Michaelson og Maren budde både på gjestgjevar- og handelsstaden Smørhamn i Bremanger, Myklebust i Hyllestad og på storgarden Gjerde i Eid, der dei også dreiv gjestgiveri på Skipenes. Ei sonedotter til "stamfaren" Johan Hansson Rue vart gift med den rike handelsmannen Dominikus Berntsen Nagel på Årdalstangen. DEATH: Danmark -------------------- Borger og Løitnant. Usikre foreldre: Men faren er nok skibsofficerer Johan (Jan) de la Rue, som hadde hus i Kongensgade ved Volden, København. 1589, Fransk Galej, Danmark, Skottland, Norge. Gift to ganger. Første ekteskap: Navn ukjent. Fikk sønnen Johan (Jaen/ Hans), som ble fogd over Indre Sogndøde. Johan giftet seg i 1688 med Ingeborg Christophersdatter Munthe (1668-1743). De fikk sønnen Hans, som giftet seg førstmed Maren Barch i 1717 og fikk barna Adam, Johan og Ingeborg med henne, Så giftet han seg med Maren Hansdatter Seehus i 1722 og fikk barna Hans, Gerhardt, Maren og Mette Christine med henne. Johan døde i 1696. Kilder: -Personalhistorisk Tidsskrift 1.rekke 2.bind, side 334-357. | Rue, Hans (I27142)
|
| 13294 | {geni:occupation} Borger og rådmand i Ribe {geni:about_me} '''Peder''', født ca. 1485, død før 1518. Borger og rådmand i Ribe * http://www.nermo.org/slekt/d0054/g0000003.html#I48142 | ??, Peder (I93177)
|
| 13295 | {geni:occupation} Borger og Rådmand: Ribe, Guldsmed {geni:about_me} Anders Lydiksen Guldsmed * Født: Mellem 1535 og 1550, Ribe * Ægteskab: Karen Christensdatter * Død: 1612 ?, Ribe Anders Lydiksen Guldsmed #3346, født __.omk.1545 i (35?), Ribe., død 07.dec.1612 i Ribe, begravet __.dec.1612, stilling: Guldsmed og Rådmand i Ribe. Han blev gift med Karen Christensdatter #3347. | Guldsmed, Anders Lydiksen (I91573)
|
| 13296 | {geni:occupation} Borger skipper og giæstgiver | Hvid, Ole Hartvig af Selsøyvig (I97832)
|
| 13297 | {geni:occupation} Borger skipper og giæstgiver | Hvid, Michael af Svinvæhr (I97833)
|
| 13298 | {geni:occupation} Borger, Borgmester, Borger og købmand i Ribe {geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0050/g0000092.html#I18039 Christen FRIIS ABT 1530 - ABT 1582 * RESIDENCE: 4 barn * OCCUPATION: Borger i Ribe * BIRTH: ABT 1530 * DEATH: ABT 1582, Ribe, DK * BURIAL: 1582, Ribe Domkirke | Madsen, Christen (I68874)
|
| 13299 | {geni:occupation} borger, jekteskipper, kontorist h. Petter Dass | Hass, Jens Jørgensønn (I66390)
|
| 13300 | {geni:occupation} Borger. Betaler 5 daler til Bergen i 1675. {geni:about_me} 3. ii. KRISTEN JENSEN VINJUM, b. Abt. 1606; d. 1649. døf trolig 1694 gift med Vinjum sid 47 Aurland ættesaga bind 2 g M torbjornsdtr? | Vinjum (Vangen), Kristen Jensen (I77928)
|