Notater
Treff 13,751 til 13,800 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 13751 | {geni:occupation} Cand. theol. Kapellan {geni:about_me} '''http://files.usgwarchives.net/special/family/lange/langebook.txt ''' '''70.7 Alexander Lange II, born 17 January 1827''', graduated as a private student in 1845 and graduate in theology in December 1851. He spent some time as a house teacher at district chief of police Rolsdorff's in Solor, appointed 7 February 1855 to personal curate at his father's in Asker. He left this job 27 June 1857, as he had received a vocation to be the minister of the Norwegian Church in Pointed Creek in Iowa or Wisconsin. However, he died of typhoid fever at Asker vicarage 11 June 1857, just when he was ready to leave for America. Unmarried. | Lange, Alexander II (I69774)
|
| 13752 | {geni:occupation} Cand. theol., Godseier, m.m. {geni:about_me} '''Godseier &''' '''Cand. theol.''' Reinholt Johannes Schive (1767-1835) ble '''proprietær''' ved sitt giftermål med enke etter Hans Fr. Klingenberg, Adelgunda Christina. Ved giftermålet fikk Schive Elgeseter gård, og dessuten gården Kuset ved Jonsvatnet. Schive var en meget ivrig amatørmeterolog, og hans observasjoner gjennom en årrekke vant kongens bifall. Schive ble 8.april 1811 valgt til '''formann i Selskapet for Strindens Præstegjelds Vel.''' Han er nevnt som''' Divisjonssjef ved det Trondhjemske Kystvern''', november 1812. (http://home.online.no/~zinow/p54.htm) '''Elgeseter gård :''' Elgeseter gård hørte i sin tid til Elgeseter kloster som lå på gårdens grunn. Det blev bygget i begynnelsen av det 12te århundre. Efter reformasjonen blev gården inndratt under kronen, og klostret var bolig for de første evangelisk -lutherske bisper. Klosterbygningene befantes snart så dårlige at de blev nedrevne og murene brukt til reparasjon av kongsgården m. m. Som bekjent hadde klostret vært utsat for ildebrann engang, nemlig i 1240 da birkebeinene satte ild på det for å få fatt i hertug Skule. I 1580 fikk en mann ved navn Hans Knudsen kgl tillatelse til fritt uten all avgift å bruke og benytte Elgeseter gård som påskjønnelse. Det må formdentlig ha vært i den da tilendebragte nordiske syv-årskrig (1543-1570) at nevnte Hans Knudsen hadde utmerket sig. Elgeseter gård vedblev å være krongods til 1669 og solgtes da til oberstløitnant Wellichen i Kjøbenhavn, som således blev den første private eier av gården. Fra 1696 blev sorenskriver i Strinda Peter Jouch eier av Elgeseter med underliggende Singsaker og Jonsløkken. Sorenskriver Jouch solgte i 1725 gården til overauditør Johannes Klingenberg, som i 1760 overdrog den til sønnen generalauditør Andreas Klingenberg . I 1766 oprettet A. Klingenberg og bakermester Peter Iversen kontrakt med hverandre angående av en heste- eller oksemølle på Elgeseter. A. Klingenbergs enke solgte i 1796 gården til sønnen Hans Fredrik , og fra nu av begynner en rekke større og mindre parseller å bli utskilt og frasolgt Elgeseter. Hans Fr. Klingenberg døde i 1799 og hans enke Adelgunde Christina blev gift med cand.theol. Reinholt Schive som derved blev eier av Elgeseter, og utparselleringen fortsattes i stor målestokk. Fra 1837 var først kaptein Joha D. Frølich og dernæst Chr. A. Lorck & Sønner eier av den da gjenværende og ubetydelige del. Denne rett gikk over til Trondhjem i 1863. I matrikkelen fra 1838 er nevnt henimot 30 større og mindre matrikkulerte eiendommer som intil da var utskilt fra Elgeseter.Den største av dem er Singsaker . Av andre større deler kan nevnes: Gløshaugen, Tempe, Paulinegard, Elisefryd, Sorgenfri, Tilfredshet, en del av Lerkendal, Edvardsminde, Valøen, Veisletten. Utigjennem de følgende år foregikk ytteligere oppdeling av de parseller av Elgeseter som enda hørte Strinda til. I matrikkelen for 1886 er nevnt 112 bruksnummer som enda 1å innen Strindas grenser av det oprinnelige Elgeseter, derav 83 bruksnummere utstykket av Singsaker. Såvel Singsaker som en hel del av de øvrigebruksnummere blev lagt til Trondhjem ved byutvidelsen i 1893. I Strinda var det i 1932 over 300 bruk som er utskilt av den gamle eiendom Elgeseter. Omkring 1900 blev det bygget meget under Elgeseter. Og mange villaer er også bygget der efter 1920. '''Kuset gård :''' Kuset (muligens av norrønt küa, gen. plur. av kýr 'ku'), gnr. 150 ved Jonsvatnet, sørøst for Jervan nedre. Gården tilhørte Malvik kommune inntil 1953. da den ble overført til Strinda kommune. Kuset er nevnt første gang 1559 og var 1647 krongods. Fra 1661 eide slekten Sehøller gården, som 1749 ble solgt til Johan Wessel Brun. Fra 1791 var justisråd A. H. Friedlieb eier og gården ble brukt som avlsgård under Sluppen. 1868 kjøpte korpslege Nils R. Parelius Kuset, og 1894 solgte hans enke den til firmaet M. Thams & Co., som året etter solgte til restauratør Carelius Svendsen. Gården har siden vært i denne slektens eie. (http://www.strindahistorielag.no/wiki/index.php?title=Elgeseter_g%C3%A5rd) | Schive, Reinholdt Johannes til Elgeseter på Lade, Strinden (I89563)
|
| 13753 | {geni:occupation} Cand. theol., huslærer | Vagel de Ulrichsdal, Laurits Christian (I49177)
|
| 13754 | {geni:occupation} cand. theol., sognepræst til Ørslev-Solbjerg og siden Toksværd | Grüner, Elias Christensen (I92037)
|
| 13755 | {geni:occupation} Cand. Theol., Sognepræst, Provst {geni:about_me} Fra: Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis / side 443-444 http://runeberg.org/dbl/ Blume, Adser Hansen, 1804-76, Præst, er født 28. Nov. 1804 i Nordslesvig, i Spandet Sogn. Hans Fader var Kniplingshandler Villads Jensen, der nogle Aar senere blev Degn i Spandet; som saa mange Familier paa den Tid optog ogsaa denne et Slægtnavn, der oprindelig skrives Blom, senere Blume. Hans Moder, der var fra Roager, hed Maren Adsersdatter. I sit 13. Aar kom han i Huset hos sin Farbroder, Kancelliraad N. J. Blume, Herredsfoged i Roskilde, hvorfra han blev Student 1823. I 1829 blev han theologisk Kandidat og var derefter 3 Aar Adjunkt i Roskilde. I 1832 blev han Sognepræst i Mejrup og Førstelærer ved Borgerskolen i Holstebro; 4 Aar senere kom han til Ølby, Asp og Favsing i Nærheden af Holstebro, i en i religiøs Henseende stærkt bevæget Egn, hvor han den Dag i Dag mindes med Taknemmelighed. Senere var han (1848-58) Sognepræst i Stubbekjøbing og Maglebrænde og forflyttedes der fra til Errindlev og Olstrup paa Laaland, hvor han tillige blev Provst for Fuglse Herred (fra 1861). I de nærmeste Aar efter 1848 tog han en ikke ringe Del i det nyvakte politiske Liv; baade i 1849 og i 52 valgtes han ikke til Folketingsmand i Stubbekjøbing. I 1853 modtog han Valg til Landstinget, men nedlagde allerede Aaret efter sit Mandat, da han vanskelig kunde faa sit Embede besørget. Hans Hustru, som han ægtede 1832, hed Karen Severine Johanne Heiberg (f. 1808) og var en Datter af Politisekretær P. W. H.; hun døde 1863. Foruden nogle faa, særskilt trykte Taler haves der af ham en Samling «Prædikener til hver Søn- og Helligdag i Kirkeaaret», udgivne af hans Datter (1878). Han var en i sjælden Grad agtet og af mange meget afholdt Mand. Han døde 19. Avg. 1876. Erslew, Forf. Lex. Wiberg, Alm. Præstehist. I, 324. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 108 f. Dansk Missionsblad 1876, Tillægsblad 6. V. Schousboe. Fra: http://hjem.get2net.dk/louisekoch/koch/byhistorie/Errindlev/kirken.htm Errindlev kirke Errindlev kirke er en af de ældste kirker der findes på Lolland-Falster, og man regner med at den er tilbage fra ca. 1170 - måske lidt før. Sognepræst Peter E. Poulsen har beskrevet kirken således: "Bygningen er oprindeligt bygget (1170) med et romansk kor og skib, men siden er der kommet en gotisk forlængelse mod øst af koret. Samtidig er de gotiske hvælvinger bygget ind i kirken. (1275) Tårnet er bygget i reformationstiden dog formentlig først færdiggjort ca. 1600. Der har været våbenhuse både på nordsiden og sydsiden, og der har på kirkegården ligget en middelalderlig tømret klokkestabel". I I1707 indberetter sognepræst Jacob Poulsen Prip følgende: "Kirken har fra alders tid været kaldet St. Nicolai kirke, fordi søfarende, hvis kurs falder fra østersøen og vesterpå, i hedningsskabets tid have indsat den afguds St. Nicolai træbillede i kirken, hvilken de tilbade om vejr og vind, og den er den første, som ses på den søndre kant i Laaland." Som nævnt er tårnet først bygget til i reformationstiden og det er en langvarig byggesag. Man påbegyndte bygningen i 1530, men opførelsen gik i stå, da man var nået til 12 alens højde. I 1594 påbød provsten kirkeværgerne at hjælpe til med det murede tårns opbyggelse. Mogens Gøye på Bremersvold havde lovet 18.000 mursten, som næsten ville række til at gøre tårnet færdigt, så man havde visse forhåbninger, men skønt sognefolket havde lovet i 1597 at spendere100 dlr. til formålet, var man i 1602 endnu ikke kommet i gang med arbejdet. I 1607 støbes nye klokker til kirken, og tårnet må vel da formodes at være færdigt. Der har været et våbenhus på sydsiden i den vestlige ende af skibet, som Mogens Gøye lod nedrive i 1619 og erstattede med et nyt på nordsiden. Det har været en lille bindingsværksbygning med tegltag. " Læs Peters E. Poulsens fulde beskrivelse her... Restaurering Kirken har været restaureret flere gange, og i sine 'Minder fra Errindlevs opblomstring' skriver L. Hansen: "Hans formand, der hed Mons Gøl skænkede klokkerne til Errindlev kirke i året 1607, tillige med døbefonden og altertavlen. Sidstnævnte blev dog i 1874 erstattet med en ny, da kirken havde fået en større reparation både ind- og udvendig, hvorved den blev cementpudset. Først var kirken hvidkalket, men da den var muret med røde sten blev den helt flakket når der fløj lidt kalk af. Så blev den kalket råd, men det så heller ikke godt ud, for når der falder en plade cement af og skaden skal udbedres, ligner det nye puds ikke det gamle så kirken altid ser ud, som den var bødet med klude". Peter E. Poulsen beskriver restaureringen således: "Våbenhuset forsvinder ved den store restaurering af kirken i 1873, som er foretaget af Ove Petersen. Det er en hårdhændet restaurering, hvor man fremhæver støttepiller og kamtakker. Der indmures blændinger i tårnet, som vi kan se det nu. Der etableres adgang til kirken gennem en forhal i tårnet, og en del af bakken mod vest graves væk, for at give plads til flere gravpladser. Man finder ved denne restaurering præstedøren i korets sydside, men den forsvinder i den grå stænkpuds, som man har anvendt for at skjule de mange udlapninger i murværket. Herefter lod man grønne planter yderligeredække murene". På billedet ses adskillige flere gravstene end i dag og hvis man går rundt, vil man opdage at gravene stadig er placeret geografisk, nemlig Sjælstofte mod syd og Torpe mod nord. Provst Adser Hansen Blume Der har som det ses til højre været mange præster i Errindlev kirke, og her skal bl.a. nævnes provst Blume som var præst i Errindlev i ca. 18 år. Han var en meget afholdt præst, men hans kone døde desværre tidligt. Han boede derfor i de senere år kun sammen med sin datter Mathilde og deres tjenestefolk på præstegården. Han var oprindeligt fra Haderslev (Tyskland), og nåede også at blive provst for Fuglse herred. Efter provst Blumes død d.19. august 1876 besluttede hans datter Mathilde Blume at udgive alle hans prædikener. Blume havde skrevet en prædiken til hver søndag i året, samt til alle højtiderne, og det må have været et utrolig stort og møjsommeligt arbejde for Mathilde omkring 1878, der endte med at fylde 426 sider. I forordet skriver Mathilde: "Når jeg efter opfordring fra flere af min afdøde faders mange venner og tilhørere besluttede at udgive en samling af hans efterladte prædikener, har jeg gjort det i den tro og i det håb, at hans sande, levende vidnesbyrd om nåden og frelsen i Christus også efter hans død, ved guds nåde, må kunne virke til opbyggelse og liv. Men jeg skylder ham at sige, at han aldrig har tænkt sig at de skulle udgives. Han har kun skrevet dem til sit eget brug og derfor ikke udarbejdet dem således, som han ville have gjort det, dersom han selv havde overgivet dem til trykken." Forrest i bogen har præst, politiker og senere biskop D. G. Monrad også skrevet lidt om provst Blume og hans datter: "For en 28 år siden stiftede jeg bekendtskab med fortatteren af disse prædikener, og måtte allerede dengang regne ham til Lolland-Falsters fortrineligste præster....... Den der ved hvor meget udgiverinden har været for provst Blume, hvorledes hun ikke alene lod hygge og orden herske i hjemmet, men også deltog trofast i samlivet med menigheden, og var hans bedste tankers udkårne veninde, vil også indrømme, at næppe nogen bedre end hun kunne forestå udgivelsen af hans efterladte prædikener, således at netop hans persons ejendommelighed blev bestemmende ved valget." Monrad var bl.a. en af mændene bag udformningen af den første grundlov i 1849, og sad i Rigsdagen - datidens Folketing - i en længere periode. Blume var også selv politisk interesseret og valgtes i 1849 til folketingsmand i Stubbekøbing. Eksemplarer af Blumes gamle samling af prædikener eksisterer stadig, og herefter følger et par prædikener fra bogen som alle er skrevet før 1876: Fra: http://hjem.get2net.dk/louisekoch/koch/Download/folketaellinger/ERR1860.txt Præstegården Adser Hansen Blume 56-gift Haderslev præst Karen Severine Johanne f. Heiberg 52- København kone Peder Emil Blume 25-ugift Holstebro theologisk kandidat søn Elise Mathilde Blume 22- --- Ringkøbing datter Christian Ludvig Hemmingsen 30 .--- Stege karl Ane Hansdatter 20- --- Olstrup pige Ane Hansdatter 24- --- Ringsebølle --- | Blume, Adser Hansen (I93724)
|
| 13756 | {geni:occupation} Cand. Theol., Sognepræst, Provst | Bartholdy-Møller, Aage Benedict (I92076)
|
| 13757 | {geni:occupation} Cand. Theol., Sognepræst, Provst i Tikøb. Præst in Bøvling {geni:about_me} Blume, Peter Emil, f. 1835, Præst. Han er født 5. Dec. 1835 i Holstebro og er en Søn af den foregaaende. Han er Student fra Nykjøbing (1853) og blev theologisk Kandidat i Jan. 1860. Efter i nogle Aar at have været Huslærer (paa Binnitse ved Maribo) blev han Skolebestyrer i Silkeborg (1863-68); i slutningen af 1868 blev han kaldet til Sognepræst i Bording i Ribe Stift, hvorfra han 1876 forflyttedes til Vistofte paa Mols. I 1883 kom han til sit nuværende Embede, Bøvling og Flynder ved Lemvig; i 1886 er han bleven Provst for Vandfuld, Skodborg og Ulvborg Herreder. Provst B. nyder en stor Anseelse inden for den indre Missions Retning i vor Folkekirke og er fra 1881 Medlem af Bestyrelsen for «Kirkelig Forening for indre Mission i Danmark». Foruden en stor Mængde Prædikener, som findes i «Indre Missions Tidende» har han udgivet «Prædiken er over alle Kirkeaarets Lektier og Epistler samt fasteprædikener» (1879); denne Samling, af hvilken 2. Oplag udkom 1880, har fundet stor Udbredelse. Han var først gift (1869) med Christiane Cathrine Bülow, f. 1843, en Datter af Søkrigskommissær F. V. B. Efter hendes Død (1876) ægtede han (1877) Ida Marie Sofie With, f. 1844, en Datter af Overskoledirektør C. H. W. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 87. Da provst Blume blev redaktør [for Indre Missions Tidende] var han allerede pensioneret efter en lang præstegerning, bl.a. i Bording, Bøvling-Flynder og Tikøb. Han var født i 1835 og havde virket trofast med i IMXs arbejde længe før han blev medlem af foreningens bestyrelse i 1881. Den plads beholdt han, ligesom redaktørposten, til sin død. Provst Blume huskedes efter sin død især for sine grundige bibellæsninger, for sin kærlighed til Santalmissionen og sin samarbejdsvilje over for andre kirkelige retninger. Da jeg [Cand. Theol. Hans Peter Nielsen, Præst i Idum, 1889] blev indsat i Idum talte provst P. E. Blume ud fa ordet: "Jesus er hos os visdom fra Gud, retfærdighed, helliggørelse og forløsning", og gentog gang paa gang: "Dette kan i forlange af eders præst!". Da jeg senere besøgte Idum, spurgte jeg, om de kunne huske, hvad provsten havde sagt, de kunne forlange af deres præst. Nej, men de kunne huske, at han havde talt om, hvad præsten kan forlange af sinmenighed. Baade i Idum og Hundborg-Jannerup har det været centrum i min prædiken og i min gerning: at fremstille Kristus som visdommen, og at i ham alene er der retfærdighed. Jeg har aldrig kunnet glemme de ord den gamle provst Blume sagde til mig den gang. Blume talte ogsaa om Helligaanden, der skulle blæse gennem hjerte og hjem. Det er nøglen til al jubel. Gid I alle maa komme til at juble og faa alt det andet blæst væk, saa vi kan komme hjem til jubelen i Guds himmel". -------------------- http://runeberg.org/dbl/2/0446.html Blume, Peter Emil, f. 1835, Præst. Han er født 5. Dec. 1835 i Holstebro og er en Søn af den foregaaende. Han er Student fra Nykjøbing (1853) og blev theologisk Kandidat i Jan. 1860. Efter i nogle Aar at have været Huslærer (paa Binnitse ved Maribo) blev han Skolebestyrer i Silkeborg (1863-68); i Slutningen af 1868 blev han kaldet til Sognepræst i Bording i Ribe Stift, hvorfra han 1876 forflyttedes til Vistofte paa Mols. I 1883 kom han til sit nuværende Embede, Bøvling og Flynder ved Lemvig; i 1886 er han bleven Provst for Vandfuld, Skodborg og Ulvborg Herreder. Provst B. nyder en stor Anseelse inden for den indre Missions Retning i vor Folkekirke og er fra 1881 Medlem af Bestyrelsen for «Kirkelig Forening for indre Mission i Danmark». Foruden en stor Mængde Prædikener, som findes i «Indre Missions Tidende» har han udgivet «Prædiken er over alle Kirkeaarets Lektier og Epistler samt Fasteprædikener» (1879); denne Samling, af hvilken 2. Oplag udkom 1880, har fundet stor Udbredelse. Han var først gift (1869) med Christiane Cathrine Bülow, f. 1843, en Datter af Søkrigskommissær F. V. B. Efter hendes Død (1876) ægtede han (1877) Ida Marie Sofie With, f. 1844, en Datter af Overskoledirektør C. H. W. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 87. V. Schousboe. | Blume, Peter Emil (I93726)
|
| 13758 | {geni:occupation} Cand. Theolog, klokker til korskirken. Jægersminde i Sandviken i Bergen oppkalt etter ham., Klokker i Korskirken | Jæger, Niels Knag (I26821)
|
| 13759 | {geni:occupation} Cand.jur. | Løvenskiold, Herman Til Rafnes. (I51466)
|
| 13760 | {geni:occupation} Cand.jur., Ambassad°r til Nato og senere til London, Godseker | Steensen de Leth, Vincens (I65469)
|
| 13761 | {geni:occupation} Cand.jur., Assistent | Ahlefeldt-Laurvigen, Frederik Vilhelm (I68124)
|
| 13762 | {geni:occupation} Cand.jur., Gesandt ( Ambassad°r ) i Reyjavik, Bruxelles, Luxembourg, Rom og Oslo, cand. jur., gesandt (ambassadør) i Reyjavik | Knuth-Knuthenborg, Eggert Adam greve (I35217)
|
| 13763 | {geni:occupation} Cand.jur., Overintendant ( Hµren - Forsvaret ) | Haxthausen, Carl Maximilian baron (I65513)
|
| 13764 | {geni:occupation} Cand.Jur., Overrettssakfører {geni:about_me} Folketelling 1875 Josephines gade 14, Kristiania: http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=37&filnamn=f70301&gardpostnr=1078&personpostnr=33329&merk=33329#ovre Folketelling 1865, Hægdehougen, Hamna: http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=25&filnamn=f60218a&gardpostnr=846&personpostnr=8120&merk=8120#ovre | Bonnevie Christie, Honoratius (I66706)
|
| 13765 | {geni:occupation} Cand.mag. | Lüttichau, Christian Ditlev von (I91875)
|
| 13766 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Wind, Erik (I65616)
|
| 13767 | {geni:occupation} Cand.phil. | Knuth, Helge Ernest greve (I35222)
|
| 13768 | {geni:occupation} Cand.phil. | Moltke, Erik Oluf greve (I47500)
|
| 13769 | {geni:occupation} Cand.phil. | Bille Brahe, Petrus Friedrich Constantin baron (I65462)
|
| 13770 | {geni:occupation} Cand.phil., Arkivar | Knuth-Knuthenborg, Jørgen Christian greve (I35210)
|
| 13771 | {geni:occupation} Cand.phiol ,født Lunde i Telemark | Kaastein, Agnes Kristine (I15656)
|
| 13772 | {geni:occupation} Cand.polit. | Danneskiold-Samsøe, Christian Sofus greve (I65582)
|
| 13773 | {geni:occupation} Cand.polit., Hovedkasserer, cand polit | Bille-Brahe, Adam Vilhelm (I47507)
|
| 13774 | {geni:occupation} Cand.polit., Ordenskapitlets Sekretær og Chef i Ordenskapitlets Sekretariat ( Hoffet ) | Knuth-Knuthenborg, Henrich Maximilian (I26784)
|
| 13775 | {geni:occupation} Cand.polyt. | Knuth, Flemming Kai greve (I35221)
|
| 13776 | {geni:occupation} Cand.polyt., Kaptajn i de siamesiske landstyrker, Ejer af og Managing Director i Siam Electric Corp., United Platations ( Shareholder: Karen Coffee Company Ltd. A/S ) | Westenholz, Aage (I91901)
|
| 13777 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Nesse, Johan Terje (I55841)
|
| 13778 | {geni:occupation} Cand.silv., Skovrider | Haxthausen, Frederik Maximilian baron (I91887)
|
| 13779 | {geni:occupation} Cand.theol. | Thomsen, Carl Christian (I35202)
|
| 13780 | {geni:occupation} Cand.theol., Sognepræst, magister, provst ved Holmens Kirke i København, Kappelan {geni:about_me} Hans Hansen Seidelin blev født 14 marts 1632 i Helsingør. Han var søn af Hans Jørgensen og Lisbeth Michelsdatter. Hans Hansen Seidelin tog eksamen som student 16 maj 1653 i Helsingør. Han (en ukendt værdi) i 1658/59 Uppsala, Uppland, Sverige.1 Han var i 1660 øverste kapellan i Skt. Olai, Helsingør. Hans blev gift 19 maj 1661 i Helsingør med Sophia Davidsdatter, datter af David Christensen og Gedske Frederiksdatter. Hans Hansen Seidelin var 11 december1665 sognepræst, provst, hofprædikant i Holmen, København.2 Han tog eksamen som magister 28 juni 1667. Han døde 20 juni 1668 i København i en alder af 36 år. Han blev bisat fra Holmen, København, 30 juni 1668 Wiki: Hans Hansen Seidelin (14. marts 1632 i Helsingør - 20. juni 1668 i København) var en dansk præst. Søn af handelsmand Hans Jørgensen (død 1639) og hustru Lisbeth Seidelin (død 1659). Sammen med sin bror Jørgen Hansen Seidelin (ca. 1633- ca.1688) studerede han i udlandet og de fik ifølge traditionen i Uppsala oplysninger om Carl X Gustavs krigsforberedelser og hastede hjem for at underrette Frederik III. Ret sikkert er det, at de under Københavns belejring forud for Stormen på København udførte værdifuld spionagevirksomhed, hvor de i kraft af deres viden om matematik og ingeniørvidenskab samt kendskab til det svenske sprog skaffede oplysninger bag fjendens linjer om det svenske materiel, som kunne udnyttes i forsvaret af København. Som tak for deres store indsats lovede kongen dem begge gode embeder. Hans Hansen Seidelin blev 1660 residerende kapellan ved Sankt Olai Kirke i Helsingør og 1665 provst og sognepræst ved Holmens Kirke. Han tog magistergraden 1667. -------------------- Sophia Davidsdatter blev født 10 april 1643 i Helsingør. Hun var datter af David Christensen og Gedske Frederiksdatter. Sophia Davidsdatter blev døbt 16 april 1643 i Skt. Olai, Helsingør. Sophia blev gift 19 maj 1661 i Helsingør med Hans Hansen Seidelin, søn af Hans Jørgensen og Lisbeth Michelsdatter. Sophia Davidsdatter døde 11 april 1716 i København i en alder af 73 år. Hun blev bisat fra Skt. Nikolaj, København, 27 april 1716. | Seidelin, Hans Hansen (I94788)
|
| 13781 | {geni:occupation} Canselliråd | Arentz, Willum Worm (I38172)
|
| 13782 | {geni:occupation} Capitain {geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0040/g0000075.html#I13879 Ofte benevnt med navnet "von Hagedorn". CAPITAIN FREDERIK CHRISTIAN von HAGENDORN MATHESON MOSLING er født 12. Decbr. 1792, boede i lang Tid hos sine Forældre, Propr. Mosling paa Rosvold i Børsen, var meget fmseet og valgt til Stortingsmand.for Søndre Trondhjems Amt, foxuden stadig at være ove r ført k ommu n a le Hværv. Senere da Rosvold elter Wessels Død i 1835 blev k j ø bt af Staten og udlagt til Præstegaard, flyttede han til Trondhjem, hvor han døde 22. No v b r. 1839, 47 Aar gammel. http://www.tfb.no/db/personalhistorie/3_7_20070228_141702.pdf | Mosling, Fredrik Christian von Hagedorn Matheson (I64909)
|
| 13783 | {geni:occupation} Capitain des Armes, Lensmann, Gårdbruker {geni:about_me} Mentz Olufssøn Darre Schjelderups sønn Ole - eller Oluf, Mentzsøn Darre Schjelderup, som representerer 7. slektsledd, var født på Løten og døde på Norderhus i Lesja 1782. -------------------- From "6 første generationer af slægten Schjelderup" / Simon Ellefsen Located 28.02.04 at: http://www.nose.dk/Norge/schjelderup8.html "Skifte 28 mar. 1768, Nordrehus i Lesje. : "i live. Brutto 950 rdl. Netto 866 rel."" | Schjelderup, Ole Mentzsøn (I46925)
|
| 13784 | {geni:occupation} Capt. Vandinspect. København | Brun, Johan Mangelsen (I93518)
|
| 13785 | {geni:occupation} Captain | Stoud, Rasmus (I36231)
|
| 13786 | {geni:occupation} captain | Conradi, Johan Fredrik (I67388)
|
| 13787 | {geni:occupation} Captain 1st Infantry - 1753 {geni:about_me} '''Gerhard Christoph von Krogh''', Captaine i 1ste Vestrl. nat. Infreg. Født c. 1726 unden Tvivl paa Haagenvik i Vikedals Præstegjeld, d. 21 Januar 1763, Søn af Oberst og Chef for 2det Vesterl. nat. infreg. Christopher von Krogh og Maria de Fine. Gift: [http://www.geni.com/people/Elen-Dorotea-Tybring/6000000011434411173 Elen Dorothea Tybring], i Øyestad 28 Juni 1767 * om hvem* se B. Moe, Tidsskrift for Norsk Personalhist, Ny Bække, 251 og *SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GENEALOGI - OG PERSONALHISTORIE - YBD - FR. KRARUP. - 3. BIND. - I KOKMISSION HOS - RUDOLPH KLEIN, KJØBENHAVN - OSK. KNOBBLAUCH, CHRISTIANIA - HOFFENSBERG & TRAPS ETABL. KJØBENHAVN - 1882. http://www.archive.org/details/personalhistori04juligoog Bill Reque's Gedcom: http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=reque&id=I3828 | von Krogh, Gerhard Christoph (I35727)
|
| 13788 | {geni:occupation} Captain in Fire Dept., Kaptein, brannsjef og revisor. {geni:about_me} Sønn av infanterikaptein Johan Andreas Aarnæs, f. 9. september 1845, d. 11. mai 1913, g. 1876 baronesse Agnes Cecilia Emilia Giertta, f. 8. oktober 1849, d. 16. juni 1884. Artium 1900. Gjennomgikk Krigsskolen og ble offiser 1903. Var først ½ år løytnant ved underoffiserskolen i Fredrikshald, og ble 1904 forflyttet til Bergen som adjunkt hos daværende oberst Krag. Ble kaptein og kompanisjef 1. januar 1910. Ved siden av sin militære stilling utdannet han seg først som assuransemann, dernest som brannmann ved Bergens brannvesen. Studerte også brannslukning i Tyskland og Danmark. Ble 1910 visebrannsjef i Bergen, hvilket han fortsatt var ved den store brann 1916, men tok avskjed kort etter, og ble kontorsjef i svogeren Einar Kiellands forretning. Begynte 1929 egen forretning som brannteknisk konsulent og revisor. Var bl.a. konsulent for fabrikker i Høyanger og i Sauda. Deltok i krigen i Norge 1940. Han var medlem av styret i Bergens militærforening, hvor han en tid var formann, og i Bergens militære understøttelsesforening. | Aarnæs, Gustav (I54281)
|
| 13789 | {geni:occupation} Captain of the Infantry in Norway | Rosenvold, Jonas Christian (I92980)
|
| 13790 | {geni:occupation} Captain, Military {geni:about_me} Frantz ble offiser 1812 og kaptein i ingeniørbrigaden 1/1-1818. Henrik Wergeland har skrevet et dikt til ham. | d'Aubert, Frantz Henrik (I50797)
|
| 13791 | {geni:occupation} Captajn, kapten {geni:about_me} Kaptein. Han stod i Kongens tjeneste i 38 år. Han ble premierløitnant ved 3. trondheimske infanteriregiment den 8. mai 1730, kaptein og sjef for gauldalske landvernskompani den 24. februar 1751, sjef for fosenske landvernskompani den 5. mai s.å. Han bodde først i Osen sogn, senere på sin gård Lines i Stoksund; av denne gård så han seg nødsaget til å selge den ene halvdel. Kilder: -Boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (1938), på grunnlag av N. R. Bulls stamtavle av 1886. | Bull, Christen Anderssøn (I50137)
|
| 13792 | {geni:occupation} Caracteriseres auditeur | Hammer, Gunner Andreas (I26928)
|
| 13793 | {geni:occupation} Carpenter | Nesse, Andreas Andersson (I61048)
|
| 13794 | {geni:occupation} Casserer korn og mølleforretning | Elgesem, Ludvig Theodor Wirching (I48204)
|
| 13795 | {geni:occupation} Catedrático Univ. de Copenhage; recibió póstumamente título nobiliario en 1731, Akademiker, Cand. Med., Læge {geni:about_me} Om Thomas Casparsen Bartholin: Kilde: Wikipeida: www.wikipeida.dk: Thomas Bartholin (20. oktober 1616 X 4. december 1680) var en dansk læge og anatom. Thomas Bartholin er mest kendt for sin opdagelse af lymfekarsystemet hos mennesker. Denne opdagelse blev gjort omtrent samtidig med Olof Rudbeck, men Thomas Bartholin offentliggjorde opdagelsen først. Opdagelsen fulgte efter Jean Pecquets opdagelse af lymfekarsystemet hos dyr. | Bartholin, Thomas Casparsen den ældre (I66111)
|
| 13796 | {geni:occupation} Cencelliraad, kanselliassesor (dommer), godseier | de Crequi dit la Roche, Gjertrud (I36326)
|
| 13797 | {geni:occupation} Chaplain {geni:about_me} '''Søren Georg Daniel de Fine von Krogh''' ===Parish register=== * Birth and baptism records 1844, Rogaland county, Sokndal in Sokndal, Parish register (official) nr. A 8.1 (1842-1857), page 11: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1661&idx_id=1661&uid=ny&idx_side=-16 Søren Georg Daniel de Fine von Krogh] ===Sources=== * Folketelling 1910 for Kristiania kjøpstad (Uranienborg menighet): [http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036392066381/ Søren Georg Daniel de Fine von Krogh] * Received his cand theolog. 11 December 1869 and in 1870, made staff chaplain at the Hammer Nord-Trøndelag. In 1876 he became resident chaplain of Lindås Parish and in 1885, resident chaplain of Ringsaker Parish. Need to get: University of Bergen Library Manuscript and Special Collections librarsamlingen Manuscript list: Nr. 1 -2059. Anthon M. Wiesener: Catalogue of the Bergen Museum's manuscript collection. Bergens Museums Yearbook 1913. Nr. 5. Ms. 1571 19. Krogh, Søren Georg Daniel de Fine (1843 -): To Miss Borghild Uckermann and Mr. Reverend S. von Krogh. Wedding Poems. 9. October 1879. Ms. 2 bl. Original: Universitetsbiblioteket i Bergen Manuskript- og librarsamlingen Spesialsamlingene Manuskriptliste: Nr. 1 -2059. Anthon M. Wiesener: Katalog over Bergen Museums manuskriptsamling. Bergens Museums Aarbok 1913. Nr. 5. Ms 1571 19. Krogh, Søren Georg Daniel de Fine (1843 - ): Til frøken Borghild Uckermann og herr pastor S. von Krogh. Bryllupsdikt. 9. oktober 1879. Ms. 2 bl. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ This [http://www.primusweb.no/things/thing/NF/NFB.35680?pos=22/ photo] was identified as S. von Krogh and the similarities are almost identical so I feel very confidant the photo is of Søren Georg Daniel de Fine von Krogh. -------------------- Received his cand theolog. 11 December 1869 and in 1870, made staff chaplain at the Hammer Nord-Trøndelag. In 1876 he became resident chaplain of Lindås Parish and in 1885, resident chaplain of Ringsaker Parish. Need to get: University of Bergen Library Manuscript and Special Collections librarsamlingen Manuscript list: Nr. 1 -2059. Anthon M. Wiesener: Catalogue of the Bergen Museum's manuscript collection. Bergens Museums Yearbook 1913. Nr. 5. Ms. 1571 19. Krogh, Søren Georg Daniel de Fine (1843 -): To Miss Borghild Uckermann and Mr. Reverend S. von Krogh. Wedding Poems. 9. October 1879. Ms. 2 bl. Original: Universitetsbiblioteket i Bergen Manuskript- og librarsamlingen Spesialsamlingene Manuskriptliste: Nr. 1 -2059. Anthon M. Wiesener: Katalog over Bergen Museums manuskriptsamling. Bergens Museums Aarbok 1913. Nr. 5. Ms 1571 19. Krogh, Søren Georg Daniel de Fine (1843 - ): Til frøken Borghild Uckermann og herr pastor S. von Krogh. Bryllupsdikt. 9. oktober 1879. Ms. 2 bl. | von Krogh, Søren Georg Daniel de Fine (I94610)
|
| 13798 | {geni:occupation} Chaplain {geni:about_me} Johan Sebastian Cammermeyer (1730-1819) was a Danish chaplain in the Cross Church in Bergen | Cammermeyer, Johan Sebastian Sebastian (I36531)
|
| 13799 | {geni:occupation} Chaplin in Strom then priest in Vinger from 1764 | Rynning, Mentz (Mentzonius) (I64843)
|
| 13800 | {geni:occupation} Chef for det danske postvµsen i Hamburg | Holck, Julius Carl Christian greve (I48940)
|