Notater
Treff 1,451 til 1,500 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 1451 | Frantz was a parish priest at Nannestad in Akershus Fylke. He was the first Lutheran parish priest (pastor) at Nannestad after the Reformation. The Catholic Church was ousted from Norway during the Reformation. | Flor, Frantz Frantzen (I38178)
|
| 1452 | FraX Sandal: Soga om Gloppen og Breim band 1, s386 - 387: .... Rasmus Pederson Finde, var svigerson til forgjengaren Jen s Hansson Schreuder. Sjølv var Rasmus presteson - son til Førde-presten Peder Fi nde. Han vart personleg kappelan, medan han venta paX aX faX overt a sokneprestembetet i Gloppen. Han var svært ung ved ordinasjonen, og maXtte ha kongebrev f or aX verte ordinert sidan han ikkje var 25 aXr (f. ca 1649 , student 1670, embedsprøve 1672, pers. kappelan 1673). Han vart sokneprest i 1683, men vart sitjande i embetet ber re i 11 aXr. Han døydde alt i 1694. Rasmus Finde skal ha vore uvanleg stor av kroppsbygnad. Barneflokken: 1. Peder Finde, sokneprest Eid 2. Anne Stoud, g N.L. Smith, hospitalprest i Trondheim 3. Agnete død som spebarn 1687 4. Absalon f. 1690, sokneprest til Viborg Domkyrkje, Danmar k 5. Jørgen død som spebarn 1692 6. Jartrud Marie g løytnant Curtin, Gimmestad, Gloppen 7. Elsebeth g sokneprest J. Collin i Verdal 8. Jens, bergskrivar paX Røros 9. Anne Elisabeth Enkja Anne Jensdtr flytte fraX enkjesetet Nybø til Gimmestad , der ho arva jordegods etter faren. | Finde, Rasmus Pederson (I36363)
|
| 1453 | Frederick Augustus I became the first King of Saxony, came to be known as the Just, ruled from 1806 to 1827. He was succeeded by his brother Anthony. | von Sachsen, Friedrich August III I Joseph Maria Anton Johann Nepomuk Aloys Xavier Kurfürst und König zu Sachsen, Król P (I96037)
|
| 1454 | Frederick II, son of Frederick William Elector of Brandenburg, became the first King of Prussia in 1701. He ruled until 1713, and was succeeded by his son, Frederick William I. First of the house of Hohenzollern to rule Prussia. | von Preußen, Friedrich I Kürfurst zu Brandenburg, König in Preu (I96300)
|
| 1455 | Frederik 1. blev f°dt i 1471 og d°de i 1533. Han var nµstµldste s°n af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg. Frederik fik sin opdragelse i hertugd°mmerne Slesvig og Holsten, og blev her hyldet som hertug i 1482 sammen med sin 16 Xr µldre broder, kong Hans. Otte Xr senere deltes hertugd°mmerne i to dele. Broderen kong Hans fik den segebergske del, og Frederik fik den gottorpske del af omrXdet. Fra 1490 til 1523 regerede hertug Frederik pX Gottorp. Med stor dygtighed administrerede han hertugd°mmet gennem en lang Xrrµkke med fred og stigende velstand. Da Christian 2.s trone begyndte af vakle under ham, optog hertug Frederik forbindelser med reprµsentanter for den utilfredse danske adel. Opr°ret mod kongen bredte sig herefter hurtigt XÇô den 8. marts 1523 erklµrer hertug Frederik kongen krig, og allerede 18 dage senere hyldedes Frederik som konge i Viborg. Da Christian 2. den 13. april forlod K°benhavn var vejen banet for, at hertug Frederik kunne underskrive sin hXndfµstning med adelen, og lade sig hylde som kong Frederik 1. af Danmark og Norge. I st°rstedelen af sin regeringsperiode opholdt Frederik 1. sig pX Gottorp Slot. Han kom kun til Danmark nXr det var absolut n°dvendigt, og Norge bes°gte han aldrig. Selv om kongen var bundet af en streng hXndfµstning, lykkedes det ham alligevel at fX stor politisk indflydelse. I anspµndte situationer truede han ganske enkelt med at fraskrive sig tronen til fordel for den landflygtige Christian 2., hvis ikke han fik sine °nsker gennemf°rt. Et ejendommeligt XÇô men ganske virkningsfuldt argument. PX trods af at Frederik 1. i hXndfµstningen havde lovet at vµrne om den katolske kirke, indf°rte han reelt religionsfrihed for lutheranere i Danmark. Han beskyttede Hans Tausen, hvis stµrkt lutheranske prµdikener vakte r°re, ved at udnµvne ham til sin kapellan. Desuden gennemf°rte Frederik 1., at bisperne fremover skulle vµlges i Danmark. I 1532 lykkedes det Frederik 1., at lokke Christian 2. til Danmark, under l°fte om frit lejde. Kongen br°d l°ftet, og satte den tidligere monark i fµngsel pX S°nderborg Slot. Frederik 1. var gift to gange. F°rste gang var da han i 1502 giftede sig med kurfyrsten af Brandenburgs datter XÇô den 15-Xrige hertuginde, Anna. Hertuginden d°de kun 27 Xr gammel. De nXede at fX to b°rn, hvoraf det ene var den senere kong Christian 3. Frederik 1. d°depX Gottorp Slot den 10. april 1533 og blev begravet i Slesvig Domkirke. | af Danmark og Norge, von Oldenburg, Frederik I Konge af Danmark og Norge (I68460)
|
| 1456 | Frederik 5. X Konge af Danmark X Norge fra 1746-1766 Frederik 5. blev f°dt i 1723 og d°de i 1766. Han var s°n af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. I 1743 giftede han sig med Louise af Storbritannien. Med dronningen fik han fem b°rn, hvoraf den µldste d°de som toXrig. De °vrige, herimellem den senere konge, Christian 7., blev alle voksne. Det samme antal b°rn fik kongen ogsX med sin yndlingselskerinde, Madam Hansen, og ind imellem blev der ogsX tid til bes°g pX byens vµrtshuse og bordeller. Frederik 5.s letsindige omgang med kvinder og alkohol f°rte tidligt til, at hans far, den religi°se og afholdende Christian 6., overvejede at umyndigg°re ham. Med Xrene tiltog kongens alkoholproblem i en sXdan grad, at han nµppe var i stand til at styre kongeriget uden hjµlp fra loyale og dygtige embedsmµnd. PX overfladen havde man stadig det enevµldige statsapparat XÇô men den reelle magt lX i hµnderne pX den 11 Xr µldre gehejmerXd, Adam Gottlob Moltke, der allerede ved Frederik 5.s tronbestigelse var blevet udnµvnt til overhofmarskal. Molkte havde til tider travlt med at styre bXde riget og monarken. Gang pX gang faldt kongen i. Han kunne i fuldskab og hidsighed finde pX bXde at slX og sparke den formanende Molkte XÇô bagefter bad den angrende Frederik 5. altid Moltke om forladelse og lovede bod og bedring. Kongen skriver sXledes i et brev til Moltke: Min hjertenskµre Moltke! Jeg beder ham af sjµlens grund om tilgivelse - mit hidsige hovede har igen vµret pX spil. Gud velsigne og bevare ham... Dette °nsker i oprigtighed hans altid trofaste ven og s°n. Frederik R Gud velsigne og bevare dig, min hjertenskµre ven. XÇô Aldrig g°re det mere. Jeg har fejlet, det erkender jeg. Vµr ikke bedr°vet og tilgiv mig det. Frederik 5.s regeringsperiode var prµget af fremgang for handelen og en spirende industri. Det var priks Hospital og kunstakademiet i K°benhavn opf°rtes. Begyndende krav om landbrugsreformer s°rgede den konservative Moltke for ikke blev til noget. B°nderne mµrkede derfor ikke sµrlig meget til den °konomiske fremgang. Drikkeriet og udskejelserne til trods, gav Frederik 5.s venlige og godmodige optrµden ham en stor folkelig popularitet. I modsµtning til den sky og indesluttede Christian 6., var s°nnen bXde folkelig, livlig og talte desuden dansk. EfterhXnden kunne kongens levned dog mµrkes pX hans helbred. Kun 42 Xr gammel d°de Frederik 5. i 1766. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin s°n Christian 7. | af Danmark og Norge von Oldenburg, Frederik V Konge af Danmark og Norge (I68257)
|
| 1457 | Frederik af N°r (1800-65): prins af Augustenborg, broder til Christian August; ejede fra 1832 godset N°r S. for Eckernf÷rde. Som en indr°mmelse til slesvig-holstenerne udnµvnt til statholder og kommanderende general i hertugd°mmerne1842, men nedlagde sit hverv 1846 i protest mod Det Xbne Brev. Overrumplede 24. marts 1848 garnisonen i Rendsborg ved at optrµde i dansk generalsuniform og blev krigsminister i en opr°rsregering. Led nederlag ved Bov 9 . apri l1848 og trak sig tilbage som general. Landsforvist 1851. Efter de slesvigske krige produceredes, i Danmark, nogle populµre natpotter med portrµtter af de to br°dre i bunden. | von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Frederik Emil August Herzog, Prinz zu Nör (I65584)
|
| 1458 | Frederik Christian af Augustenborg Frederik Christian af Augustenborg (1765-1814): dansk hertug. Kulturpersonlighed , der virkede ivrigt for den h°jere uddannelse, indtil han 1810 kom i konflikt med det danske kongehus. | von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Frederik Christian II Herzog (I48902)
|
| 1459 | Fredrik Christian Møllerup fikk fenriksgrad ved det 2. Bergenhusiske nasjonale infanteriregiment i 1760, etter aX ha vært soldat fra han bare var seksten aXr. Han ble sekondløytnant ved Opdalske og Sundhordlandske kompani i 1762,men i 1767 ble han satt paX vartpenger (60 dlr. i aXret), og siden paX pensjon. Men saX ble han tilsatt som premierløytnant ved Oppdalske kompani i 1769, og han tok da opp igjen den militære karrieren. I 1786 ble han kaptein ogsjef for Søndre Hardangerske kompani, ( 2. Bergenhusiske infanteriregiment ), og flyttet to aXr senere til Hardanger hvor han var født. Han døde paX Bustetun i Kinsarvik i 1797, etter aX ha faXtt avskjed i 1791 med 200 dlr. aXret i pensjon. Som en kuriositet kan det her nevnes en historie som forteller at Admiral Nelson, den store engelske sjøhelt, vokste opp i FlakkavaXgen. Det blir fortalt at hans mor, som var av engelsk adel, var gift med en mann som var for gammel til aX faX barn. I følge historien fikk hun en sønn Horatio med en skipper fra Strandebarm. Da ektemannen fikk kjennskap til dette, ble skipperen ved dom paXlagt aX ta baXde kvinnen og sønnen til seg. Men til Strandebarm kunne han ikke dra. Derhadde han nemlig selv kone og barn. I stedet fikk han sin gode venn, militærmannen Fredrik Chr. Møllerup paX Skato, til aX ta seg av dem. Mor og sønn var deretter noen aXr i FlakkavaXgen, heter det. Men saX tok ektemannen i England henne til naXde, og Horatio adopterte han. Det meste av denne historien stemmer likevel ikke. Admiral Nelson ble født i 1758, og ville vært 18 aXr da Møllerup kom til Skato. Men det ville vært interessant aX faX undersøkt hvordan en historie som dette i det hele tatt har kunnet oppstaX. Etter at Skaten i over hundre aXr hadde vært drevet av vanlige bønder, kjøpte Kaptein Møllerup bruket i 1776 for 299 rdl. Han hadde da vært enkemann i noen aXr og hadde bodd en tid i Vetle-Kongsvik hvor hans søster og hennes mann Torstein Arneberg hadde bygget hus. Før han flyttet til Kongsvik hadde han og familien bodd i Bergen og i Gjermundshamn. Barna ble trolig for en stor del fostret av andre. I 1768 ble Møllerup stevnet av apoteker De-Besche i Bergen, for skyldig gjeld fra flere aXr tilbake, utlagt apotekeren i boet etter Møllerups første kone. | Møllerup, Friderich Christian (I92637)
|
| 1460 | Fredriks II's kjente organist.Sangmester. | de Fine, Arnoldus kapelmester hos Frederik II av Danmark (I47265)
|
| 1461 | Friedrich (1829-80): hertug af Augustenborg. Lod sig, sk°nt hans fader Christian August 1852 gav afkal d p X h e r t u g d °mmerne, 1863 proklamere som Friedrich der Achte (den Ottende), og anti d ansk este mn i n g e r i Ty skland sluttede op om ham. Bismarck sk°d ham dog til side til fordel for sine egne planer, der gik ud pX a t i n d l e m m e d e tidligere danske hertugd°mmer i Preussen. Det lykkedes i 1866 efter kri ge n m e d Xs tr ig . | von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Friedrich VIII Christian August Herzog zu Schleswig-Holstein (I65567)
|
| 1462 | Friedrich_V_von_der_Pfalz http://trees.ancestry.com/rd?f=image&guid=b1b55032-cf65-4f6a-83e9-1485f73e0bcb&tid=3176682&pid=-1722368125 | von Wittelsbach, Friedrich V Kürfürst von der Pfalz, König zu Böh (I68571)
|
| 1463 | FRIIS | Friis, Niels (I70162)
|
| 1464 | Frode Holthe siterer Stene i sin beskrivelse av Peter: "Han var foged paX Helgeland og bodde paX Nord-Herøy gaXrd fra 1618 til 1629, hvoretter han flyttet til Tjøtta gaXrd. 8/11 1629 fikk han bevilling for sin, sin hustrus og sine barns levetid paX Kronens gaXrd Tjøtta, den gang i Alstahaug. Han samlet en stor mengde gods rundt omkring paX Helgeland, deriblant Benkestok-gods. Han ble stamfar til en stor og formaXende slekt av navnet Falch paX Helgeland og i Lofoten og VesteraXlen, samt Troms. Han har til og med vært betraktet som opphavsmannen til en kulturtradisjon i Nordland, for Falch'ene var uten tvil den førende slekt paX Helgeland i 1600-aXrene. Han var morfar til dikterpresten Petter Dass, og tremenning til den kjente sorenskriveren paX Helgeland Jesper Hanssøn (Rickert)." | Falch, Petter Jacobssøn (I35484)
|
| 1465 | From P. H. Rosendahl's papers in regards to Hans Nielson Myrah, alias John Nilson estate. Private property sold by Mrs. Nilson (John Nilson) 1 coat $4.00. Paid by note. Spring Grove Herald - August 11, 1921--Mr. and Mrs. A. E. Solberg from Minneapolis is visiting at the home of Rev. and Mrs. Wangensteen. Mr. Solberg who is a cashier of the Minneapolis branch of the International Harvester Co., is a brother to Mrs. Wangensteen. (Georgia's notes--I've always heard that my great-grandmother, Anna Foss was related to Mrs. Wangensteen.) | Solberg, Arne Andersen (I55082)
|
| 1466 | From the records of the BigCanoe church for 1859- Gjertrud b. 11 Feb 1859; bap. 6 Mar 1859 parents Bendick Larsen and Anna Andersdtr. Sponsors: Gjertrud Larsdtr., Gjore Andersdtr., Johanna Halstensdtr.; Niels Larsen; Anders Thorsen (Maybe there were two Gjer She was confirmed in Hesper Lutheran Church in 1874 | Drego, Gjertrud Bendiksdtr. (I55087)
|
| 1467 | FT 1701: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=1701nba&gardpostnr=11299&merk=11299#ovre | Torbergson Sørbø, Ola Torbergsson (I56427)
|
| 1468 | FT 1701: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=1701nba&gardpostnr=13526&merk=13526#ovre | Oppedal, Guttorm Lasseson (I39984)
|
| 1469 | FT 1701: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=1701nba&gardpostnr=13537&merk=13537#ovre | Oppedal, Henrik Ivarson (I42926)
|
| 1470 | FT 1701: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=1701nba&gardpostnr=1566&merk=1566#ovre 'Johan Adam de Rochlenge Johan Adam de Rochlenge (1651 - ca. 1717). Oberstløytnant , fødd i Frankrike. Kjøpte Dale gard i 1691, og vart truleg fraX same tid den fø rste kommandanten for Søndfiordske Companie, som hadde ekse rsisplass paX Dingemoen i Dale. Johan Adam de Rochlenge var kommandant for regimentet i Ber gen fraX 1701 til 1705. Han ætta fraX ei av mange adelsfamili ar som høyrde til trussamfunnet hugenottane i Frankrike, o g som i stort tal maXtte røme landet m.a. etter forfylgjin g fraX kong Ludvig XIV. Johan Adam skal vere fraX ei ætt som først hadde vore buset t i Latvia, før den kom til Danmark og seinare til Noreg. H an er ættefar til slekta som framleis bur kring Dalsfjorden , i Dale og Holmedal og skriv seg for Rochelenge eller Roch ling.' http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/nrk_sogn_og_fjordane/fyl kesleksikon/2134596.html 'Dale gard Dale gard var hovudbruket i bygda, og den eldste delen av h ovudhuset er fraX 1500-talet. Den fransk-ætta oberstløytnant en Johan Adam de Rochlenge kjøpte garden i 1679. Garden hadde tidlegare høyrt til adelsfamilia Rosenkrant z i Bergen, og av same slekta kjøpte de Rochelenge ogsaX fle ire store gardar i Dale. De Rochlenge var ein av mange utanlandske offiserar som var t hyrte inn som kommandantar etter at danskekongen Christia n IV skipa Den norske hær i 1641. De Rochlenge vart kommandant paX slutten av 1600-talet, og s lekta eigde Dale gard fram til 1717. Framleis finn vi etter komarar etter den franske offiseren som kom til Dale paX 160 0-talet baXde i Fjaler og i Holmedal, no med familienamna Ro chlenge og Rochling. ' Her finner du slektsvaXpenet til de Rochlenge: http://www.slektsbiblioteket.com/pages/eng/bildervis.asp?id =2 Kilder: Fjaler Gards- og ættesoge Bind I (Fagerheim) (s. 91 -92), Fjaler Gards- og ættesoge Bind II (s. 225). ----------------------------------------------------------- ------------ Johan Adam de Rochlenge var militærmann. Han kom i dansk tj eneste i 1669 og steg i militærgradene til han i 1692 var o berstløytnant og 1701 kommandant i Bergen. Da folketellinge n ble holdt i 1701 var han busatt i Dale i Sunnfjord, men a lt saX tidlig som i 1691 hadde han faXtt skøyte paX Dale. De t aXret lot han tinget i Dale lese kjøpebrev fra futen Jen s Thøgersen paX 2 lauper og 2 huder skyld i Dale 'med underl iggende laxefischeri'. Kjøpesum 300 daler. Ellers kjøpte ha n og fru Edel flere andre gaXrder i prestegjeldet. I 'Odels- og Rostieneste Reigenskab for Sønd- og Nordfjord ' for 1710, var etternemnde gaXrder komme i hans eie: Høje , EgeraXlen, Morch, Løgeland, Dahle, Hestad, Steien, Waasset eig, og et bruk paX Sætenes. Johan Adam de Rochlenge fikk avskjed fra militærtjeneste n i 1705 etter egen søknad. Bak denne avskjedssøknaden ligg er det en hendelse - som etter det militærarkivet gir inntr ykk av - foregikk slik: PaX Hellevik i Holmedals-sogn, Fjaler, budde det paX denne ti d en kaptein, senere oberst, Gerhard Munthe. Han var søster sønn til Maren Munthe, enken etter sognepresten i Holmedal , Anders Grytten. BaXde Rochlenge og Munthe var fra 1700 ute i den store nordi ske krigen, og det synes i noen grad aX ha virket inn paX der es mentale tilstand. Vi har baXde muntlige og skriftlige uts agn om at de av og til laX litt under den 'normale streken' . De var begge braXsinte og krakiske. Selv om de begge hadd e hjemstedet sitt i Dalsfjorden, var de alt annet enn god e kolegaer. En dag da regimentet stod oppstillt til mønstring i SkaXne og de to herrene stod fremf or fronten, røk de sammen i en skikkelig krangel, som hel e regimentet hørte paX. Rochlenge nyttet nok ikke bare høvis ke ord om Munthe. Kapteinen ville ikke gaX paX sneiorda til o bersten og meldte saken til kongen. Rett nok var det ikke u vanlig at høgere offiserer viste slik framferd, men no syne s nok kongen at han maXtte statuere et eksempel. Rochlenge fikk permisjon, ble dimmitert for 's let Comportement', men skulle som en særlig kongelig naXde f aX lov til aX søke avskjed selv. Oberstløytnant Rochlenge kjøpte Dale gard i 1691. Han var b rukar av 1 laup og 1 hud, og 2 andre brukte resten, 1 lau p og 1 hud. Ved manntallet 1701 var fylgjande personer busette i Dale ( kvinner vart ikkje talde): 1) Oberstløytnant Rochlenge, 5 0 aXr. Søner: Matheis, fendrik 19 aXr, Peder Nichlaj, corporal, 1 5 aXr, Johan Jørgen, 14 aXr, Uldrich Fredrich, 10 aXr. 2) Fredrich Krogh, informator, 36 aXr. Tenarar: Østen Clemedzen, 30 aXr, Endre Ingebrigtzen, 36 aXr, Anders Olzen, 22 aXr, Lars Anderzen, 1 8 aXr. 3) Jan Hermanzen, 72 aXr (truleg gjestgjevar paX Tross). Sone son: Jan Janzen. Tenarar: Anders Erichsen, 30 aXr, Østen Olsen, 2 4 aXr. Garden Dale har paX 1600-talet vore delt i fleire bruk, saXle is 3 i aXret 1666 og 4 i 1670. Eigarlista syner at sume tide r har den som hadde eigedomsretten sjølv drive heile garden , og sume tider leigt bort, anten det halve eller alt. Oberstløytnant Rochlenge maX kring 1700 ha drive mesteparte n av garden, tenarhjelpa tyder paX det. Oberstløytnant Rochl enge d. før 1717. Enkja etter han, Edel Dorthea Biørn, seld e Dale i 1717 til Tyge Fuhrmand, son til sokneprest Tyge Ni lsen Fuhrmand og kona, Anne Marie f. Bloch. | de Roklenge, Johan Adam (I36197)
|
| 1471 | FT 1801 : http://129.177.171.80/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filn amn=f11263&variabel=0&postnr=1094&fulle=true&spraak=n | Lyhren, Lars Monsson (I12343)
|
| 1472 | FT 1801 for Asvoll: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f11428&gardpostnr=1&personpostnr=8&merk=8#ovre | Stubseid, Bertel Rasmusson Størdal (I51913)
|
| 1473 | FT 1801 for Vikedal: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f11157&gardpostnr=7&personpostnr=174&merk=174#ov re | Steinsland, Ole Gundersen (I58391)
|
| 1474 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f11411&gardpostnr=107&merk=107#ovre | Røe, Truls Pederson (I31904)
|
| 1475 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f11411&gardpostnr=107&personpostnr=1614&merk=161 4#ovre | Rød, Johannes Trulsson (I31905)
|
| 1476 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f11411&gardpostnr=109&personpostnr=1643&merk=164 3#ovre | Nyhammer, Ole Jørgensson (I22076)
|
| 1477 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f11411&gardpostnr=109&personpostnr=1645&merk=164 5#ovre | Nyhammer, Jørgen Olsson (I29323)
|
| 1478 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f11411&gardpostnr=271&personpostnr=3945#nedre | Takle Indre, Aslak Guttormsson (I39987)
|
| 1479 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f11411&gardpostnr=271&personpostnr=3951#nedre Han hadde vært gift før. | takle, mons pederson (I29649)
|
| 1480 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f11411&gardpostnr=276&merk=276#ovre Han var bonde. | Indre Hiertholm, Bendik Olson (I82625)
|
| 1481 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f11411&gardpostnr=276&personpostnr=4032&merk=403 2#ovre | Bendiksdtr Hjartholmen Yt, Brita Bendiksdtr (I82628)
|
| 1482 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f11411&gardpostnr=73&merk=73#ovre | Kitilsvik, Lasse Salomonsson (I42984)
|
| 1483 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f11411&gardpostnr=8&personpostnr=112&merk=112#ov re | Galten, Ingeborg Ottesdtr. (I39724)
|
| 1484 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&sidenr=1&filnamn=f11411&gardpostnr=258&personpostnr=3551 #nedre Han var tjenestedreng og ugift. | Oppedal Indre, Torkel Guttormsson (I39990)
|
| 1485 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&sidenr=2&filnamn=f11411&gardpostnr=258&personpostnr=3550 #nedre KaXrkone og enke. | Oppedal, Orlaug Henriksdtr. (I39983)
|
| 1486 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&sidenr=2&filnamn=f11411&gardpostnr=258&personpostnr=3550 #nedre | Oppedal Indre, Mons Lassesson (I39993)
|
| 1487 | FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&sidenr=2&filnamn=f11411&gardpostnr=258&personpostnr=3550 #nedre Enke første gang. | Oppedal, Magnhild Lassedtr (I29571)
|
| 1488 | FT 1865 : lenke Anders var tjener paX Spjotøy, dei flytta til Fonnes seinare. | Syslak, Anders Nilssen Fonnes (I31264)
|
| 1489 | FT 1865: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f61263&gardpostnr=49&personpostnr=341&merk=341#o vre | Tangedal, Lars Johnsson (I16421)
|
| 1490 | FT 1865: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f61263&gardpostnr=68&personpostnr=485#nedre | Wergeland, Birger Hansson (I3665)
|
| 1491 | FT 1865: http://www.rhd.uit.no/folketellinger/ftliste.aspx?ft=1865&k nr=1411&kenr=009&bnr=0034&lnr=000 Hun var tjenestepike hos sin bror. | Rød, Thrine Hendriksdtr (I59173)
|
| 1492 | FT 1900: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&sidenr=19&filnamn=f01415&gardpostnr=166&personpostnr=108 7&merk=1087#ovre | Rutledal, Ole Ananiasson (I78827)
|
| 1493 | FT for Fusa 1865: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f61241&gardpostnr=175&personpostnr=1046&merk=104 6#ovre Landhandler og bonde paX Skjørsand, skjøtte etter den eldr e broren Joachim som vart kjøpmann i Bergen. Konkurs i 1882. Ordfører i Fusa. 15 barn med Inger, og Oline Andrea (f. 185 2) utenfor ekteskap med Guro Larsdtr. Storlid (1822-1901 Ha tvik, Os). | Krüger, Hans Christian Severin Hans. (I69953)
|
| 1494 | Fulde navn: Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen | Ahlefeldt-Lauervigen, Frederik Ludvig Vilhem (I95782)
|
| 1495 | Fulde navn: GehejmerXd, oberstl°jtnant, Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell . MXhrisk adelsslµgt, kom i slutningen af 17. Xrhundrede til Danmark. Optoges 1783 i den danske adel som greve af Muckadell. | Schaffalizky de Muckadell, Albrecht Christoffer (I68196)
|
| 1496 | Fut dXputX du Var, Xlu en 1835-1837-1846 Conseiller gXnXral Extrait (chapitre VI) de RenX Merle, Inventaire du texte provenXal de la rXgion toulonnaise, de la prX-RXvolution X la Seconde RXpublique, G.R.A.I.C.H.S., La Seyne,1986, pp. 185-209 Les conditions de la vie politique officielle font que les hommes politiques, dans leurs campagnes Xlectorales, n'ont nul besoin de s'adresser aux masses populaires dans leur langue habituelle : seuls en effet votent les plus riches. Ainsi, en 1846, trois cents Xlecteurs sont concernXs par la bataille entre Denis et Portalis dans la circonscription de Toulon extra-muros. Traditionnellement, cette circonscription Xlit A. Denis, le maire d'HyXres, que nous avons dXjX rencontrX en 1829-30, jeune journaliste libXral. Denis est le dXputX officiel depuis 1837, mais en 1846 le gouvernement Guizot lui retire son appui pour l'accorder au conservateur Portalis, jusque-lX soutenu par les lXgitimistes et les catholiquesnon ralliXs. Portalis, hXritier d'une vieille et cXlXbre famille de parlementaires aixois (originaire du Beausset), qui frXquente les allXes du pouvoir depuis NapolXon, bXnXficie ainsi d'une orientation plus X droite du gouvernement. Il rassure plus que Denis, dont les vieilles tendances anti-clXricales sont encore vivaces, et il est Xlu. Mais il meurt aussitXt et il faut revoter. Le candidat officiel est alors Ernest de Portalis, frXre du dXfunt, qui l'emporte par 191 voix sur Denis, 165 voix, et Sala, royaliste populaire, 14 voix. Mais l'originalitX de l'Xlection a XtX l'entrXe en lice d'un candidat Saint-Simonien, Charles Duveyrier, qui obtient 3 voix ! Duveyrier, totalement Xtranger X la rXgion, est parachutX de Paris sur les conseils de Louis Jourdan, que nous avons rencontrX jeune journaliste du libXral Aviso en 1829. Depuis,il a XtX journaliste enGrXce et en AlgXrie, oX il devient l'ami du saint-simonien Enfantin. Il est difficile de prXciser les raisons de la candidature Duveyrier : sans doute Jourdan, le Toulonnais de Paris (il a alors 37 ans et apassX l'Xge des lubies adolescentes), a-t-il senti dans l'Xlectorat, et plus largement dans l'opinion, une certaine lassitude de l'affrontement traditionnel conservateurs-libXraux officiels, dont la candidature Sala est X sa faXon un indice. .../... Et voici que ce Parisien de Jourdan lance des chroniques patoises qu'il signe BourtoulaXgo (le pourpier en provenXal, mot Xquivoque : en manger signifie faire maigre chXre, et boire comme lui, toujours altXrX, Xtre ivrogne). .../... Le zXle du prXfet en faveur de la candidature Portalis ayant XtX excessif, l'Xlection est cassXe : les mXmes se retrouvent en lice. Portalis est Xlu avec 232 voix, Denis a 137 voix, Sala 1 et Duveyrier monte X 27 ! Mais cette fois, les conservateurs pris X contre-pied anticipent sur l'offensive BourtoulaXgo, et l'on peut lire dans Le Toulonnais des chroniques provenXales. Peut-Xtre a-t-on utilisX la plume de Terrin, rencontrX aux cXtXs des libXraux de 1830, mais aussi liX, pour des raisons complexes, au "clan" Portalis : n'oublions pas que les lXgitimistes (carlistes) et les rXpublicains mXridionaux ont pratiquX, dans les annXes 30, l'union sacrXe sans concessions idXologiques contre les candidatures officielles hXgXmoniques dans le systXme censitaire. (Portalis fera de Terrin le secrXtaire de la Mairie de Toulon en 1847.) Le dialogue du Toulonnais met en scXne deux mXnagers du Pradet, dont l'un n'a pas XtX insensible aux thXses de BourtoulaXgo, signe d'un impact populaire Xvident. | Portalis, Frédéric Etienne Auguste (I68149)
|
| 1497 | Fut i Luster. Meir om han (Anders Lauritssøn) kan t.d. finnast i Luster . Gards- og ættesoge, band 2 under garden Fuhr. | Fuhr Heiberg, Anders Lauritzssøn (I49593)
|
| 1498 | f°dt til Svanholm, StorgXrden i Krogstrup s. og HolgershXb samt besidder af det 1. Bille B r a heske fidekommis. 1836 student (Priv), 1842 cand. jur. derefter ansat i kontoret for udenlandske betalinge r . 1 843 kammerjunker | Bille-Brahe, Johan Christian (I47501)
|
| 1499 | F°r sit µgteskab var hun kong Christian IV.'s elskerinde og ved hammoder til Chri s t i a n U l r i k Gyldenl°ve (1611-1640). | Madsdatter, Kirsten Karen (I36131)
|
| 1500 | Fændrik i dragonreg. i Keiserlig sold i Ungarn 1708. Regime ntet vender hjem til Danmark efteraaret 1709. Lntn. 1711. R egim. blev p.g.a. forhold i slaget ved Gadebusch (20.12.171 2) opløst 25.5.1713. (Slaget ved Gadebusch er et av de blod igste i Danmarks historie.) Kapt. 1719, redusert 1721, gjen indsat som kapt. i 1. Vesterlendske nat.reg. 1726, chef fo r 1. mandalske komp. under oberst E. Dietrichson. Major i r eg. 1731, sec.major 1733, 1733 solgte han sit hus med inheg net plads paa Sund v/Kr.sand S. og en kirkestol til kapt. P eter Nicolai von Zernikow. Karakter oberstl. 1738, prem.maj or 1742, virkl. oberstl. 1749, karakter oberst 1749, fortsa tt til 4. søndenfj. nat. dragon reg. 1750 chef for Hadeland ske bataljon. Virkelig oberst og chef for Nordenfj. nat. dr agonreg. 1753 og generalmajor 31.3.1759. | Møllerup, Christian Frederik Gnrlmjr (I66000)
|