Notater
Treff 14,801 til 14,850 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 14801 | {geni:occupation} GaXrdbruker {geni:about_me} Vår felles slektshistorie redigert og kommentert av Odd Handegård side 50 Samson Farteignson Linga - etterkommere Samson Farteignson Linga1536-1627 gm Herborg Samsonsdotter Sundal barn Magdalena Samsonsdotter Ling gm Brynjel Sjurson Nes - 1630 Barn Nils Brynjelson Nes 1608-1668 gm Kristin 1 Barn Lars Nilsson Nes 1635-1717 gm Ingebjørg Persdatter Øyarhavn barn a Madli Larsdtr Spildo 1664-1744 gm Johannes Larsson Erdal 1656-1726 b Kristi Larsdtr Spildo 1672-1733 gm Sjur Larsson Norheim/Erdal/Nes 1665-1719 2 Barn Brynjel Nilsson Nordtveit 1635-1676 gm Ingeborg Mortensdtr Nortveit barn a Nils Brynjelson Byrkjeland 1661-1710 gm Marta Åmundsdr Byrkjeland 1670 - 1743 | Nordtveit, Brynjel Nilsson Nilsson (I81760)
|
| 14802 | {geni:occupation} GaXrdbruker | Wergeland, Hans Hallvardsson (I3655)
|
| 14803 | {geni:occupation} GaXrdbruker | Klette, Johannes Jakobsen (I51961)
|
| 14804 | {geni:occupation} GaXrdbruker | BREKKHUS, Anders Gulleikson (I59253)
|
| 14805 | {geni:occupation} GaXrdbruker | BREKKHUS, Nils Anderson (I59256)
|
| 14806 | {geni:occupation} GaXrdbruker | Slevig, Ouen Mouritzen (I80771)
|
| 14807 | {geni:occupation} GaXrdbruker | Viker, Martin Nielsen (I80792)
|
| 14808 | {geni:occupation} GaXrdbruker | Olsson Nordtveit, Villum (I81784)
|
| 14809 | {geni:occupation} GaXrdbruker | Bjørgo, Gulleik Johannesson (I82934)
|
| 14810 | {geni:occupation} GaXrdbruker *stre Slevik {geni:about_me} '''Kilde: Hans Nilsen Hauge og hans slekt av Ingeborg Bjerknes Oslo 1963.''' * Etterkommer nummer 382 av 13245 oppføringer. * Født 1/9-1805 i Onsøy død 27/2-1879 på Slevik. * Sønn av Ouen Mouritzen Slevig og Elen Andersdatter. * 8 barn. | Slevig, Syver Ouensen (I57710)
|
| 14811 | {geni:occupation} GaXrdbruker paX Vestre Slevik. {geni:about_me} '''Kilde: Hans Nilsen Hauge og hans slekt av Ingeborg Bjerknes Oslo 1963.''' * Etterkommer nummer 387 av 13245 oppføringer. * Født 14/7-1829 i Onsøy død 28/10-1905 på Slevik. * Sønn av Tønne Børresen Slevig og Olia Marie Christiansdatter Bruun. * Gift 20/12-1851 med Olia Sophia Syvertsdatter Slevig. * Gift 2. gang 1885 med Josefine Mathilde Olsdatter. * 10 barn. | Slevig, Hans Jacob Tønnesen (I80780)
|
| 14812 | {geni:occupation} GaXrdbruker, lensm nn. | HaXvik, Anders Ingjaldsson (I82305)
|
| 14813 | {geni:occupation} GaXrdbruker, plassmann | HERNES, Ola Jørgensen (I82908)
|
| 14814 | {geni:occupation} GaXrdbruker, Premiærløytnant | Meidell, Gerhard Jacobsen (I20917)
|
| 14815 | {geni:occupation} GaXrdbruker, skjønnsmann | Skaten, Gerhard Meidell Møllerup (I37645)
|
| 14816 | {geni:occupation} GaXrdejer {geni:about_me} Nygaards sedler: Horsgaard (Farstrup) 1632 Kristen Pedersen Kjærulf død. (Klitgaard: Kjærulfske stud. 368). c. 1629 - 50 hans svigersøn Søren Jensen i Hornsgaard (? 369) Kjærulfske studier: Christen XPedersenX Kjærulf, var formodentlig opkaldt efter sin Farfader og boede i Hornsgaard i Farstrup Sogn, Slet Herred, hvor han døde før 1632. Hans Arvinger skiftede 1631 deres Fædrenearv i Fogedgaard i Ø. Halne og i Mikkel Ibsens Gaard i V. Halne (Vadum Sogn) samt et Hus i V. Hassing, og endvidere arvede de Parter af Bjørum Skov2. Han var gift med Marin Nielsdatter, der endnu levede 16323. 26. Juli 1631 solgte deres Arvinger en Del af den Bondeskyld af ovennævnte Gods i Vadam Sogn, som de havde arvet efter Bedsteforældrene Søren Christensen og Else Andersdatter Kjærulf i Holtet, til deres nedennævnte Medarving Niels Christensen, og ved samme Lejlighed fremlagde dennes Broder Søren en Kvittering for, at han havde modtaget Betaling for sin Anpart i det Løsøre, som Niels Christensen udtog af Boet efter deres Fader, nemlig 2 Bøsser, 1 Sølvbælte, 13 Sølvknapper og 1 ubrugelig Bryggerkedel; heraf kan maaske sluttes, at Christen Kjærulf er død ved denne Tid4. Han efterlod sig 2 Sønner og 3 Døtre: 2 Kjær H. Tgb. 26/7 1631 og 4/10 1636. 3 Slet H. Tgb. 3/5 1632, jvf. Kjær H. Tgb. 21/6 1631. (Maren Nielsdatter i Stavn.) Hun var vist Søster til Jens Nielsen i Stræt, der var gift med Christen Kjærulfs søster 4 Kjær H. Tgb. 26/7 1631. | "Pedersen" Kjærulf, Christen (I74937)
|
| 14817 | {geni:occupation} GaXrdmand | Kaas (Mur), Hartvig Iversen Mur (I49538)
|
| 14818 | {geni:occupation} GaXrdsaXgare, Hofbesitzer {geni:about_me} Ifølge "Slægten Astrup" af F.C. Sommer født ved aar 1610. Ifølge "10 Generationer.. " af Jacobsen og Mørk født omk. a ar 1590-1610. Ifølge Carl Langholz født ca. 1605. Ifølge Jesper Wind "Niels Truelsen, gaardmand paa Hjerndrupgaard", født paa Hjerndrupgaard, Hjerndrup. Svend Jacobsen bekræ fter at dette er en urigtig sammenkædning. ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ Niels Troelsen overtog efter faderen dennes halvpart af den store Astrupgård og nævnes fra 1634 som ejer heraf. Han nævnes herefter på Astrupgård indtil 1662, men i skattelisten fra 1663-1664 nævnes Maren Hansdatter alene, hvorfor han må være død inden den 5. april 1663, da sognets kirkebog begynder. Maren Hansdatter sad derefter på gården indtil 1665, da den afstodedes til sønnen Anders, født 1640, som synes at have været en ret trættekær og vanskelig mand. Af F.C. Sommers bog om slægten Astrup fremgår således, at han i følge lensregnskabet 1671 fik en bøde på 4 rdlr., fordi han ikke havde overholdt en kontrakt, som han havde indgået med en Jacob Sild, men i stedet havde revet kontrakten i stykker og havde slået og udskældt bemeldte person. Desuden ses han at være blevet indviklet i en retssag med forvalteren over Ribe Stiftsgods, fordi han havde skældt ud på denne og beskyldt ham for at omgå loven, og gentagne gange blev han idømt bøde fordi han ikke mødte op som vidne på herredstinget skønt lovligt indvarslet. ----------------------------------------------------------------------- Kilde: Åse Beyer Clausen - Slægten Anders Clausen Nielsen. Kilde: Jens Villy Skram Ågesen. | Troelsen, Niels (I99286)
|
| 14819 | {geni:occupation} Gbr {geni:about_me} Nils Jonson Dyrkollbotn married again after his wife died (Ragnhild). He married Kari Simonsdtr Havra in 1874. Lars Holm was 9 years old and he ran away to his sister's home. (I did not put the 2nd wife on the 'board' because the program puts Ragnhild way far away from the new wife and at this time I do not see that they had children.) | Langeneset, Nils Johnsen (I25184)
|
| 14820 | {geni:occupation} Gbr | Larsen, Johannes Thunæs lille (I44870)
|
| 14821 | {geni:occupation} gbr | Grønbech, Eilert Hagerup Fredriksen (I95714)
|
| 14822 | {geni:occupation} Geheimeråd, hofjægermester og godsejer {geni:about_me} Sarkofag med indskrift i Gosmer kirke: | Rathlou, Christian von (I91689)
|
| 14823 | {geni:occupation} Gehejmekonferensraad, Cand.jur., Stiftamtmand over Sjµlland og Amtmand over K°benhavn, Kurator for Vemmetofte adelige Kloster {geni:about_me} født til Svanholm, Storgården i Krogstrup s. og Holgershåb samt besidder af det 1. Bille B r a heske fidekommis. 1836 student (Priv), 1842 cand. jur. derefter ansat i kontoret for udenlandske betalinge r . 1 843 kammerjunker -------------------- Født på Hvedholm den 2. juli 1819, 1836 blev privat dimiteret 1842, juridisk kandidat, arbejdede en kort tid i kontoret for udenlandske betalinger, blev 1843 kammerjunker, 1844 kancelist i kabinetssekekretariatet, srbejdede i længere tid 1845 på Fyns stiftamts kontor og ledsagede stiftamtmand Bardenfelt på dennes rejse til Island som kommissarius ved på det Islandske altings samling. Fik 1846 tilladelse til at afsuletere i rentekammeret, var 1848-1851 konst.stiftamtmand for Fyns stift, Blev 1852 komitteret i domæneredaktionen samme år kammerherre, 1855 amtmand i skanderborg amt, 1867 amtmand over Holbæk amt, 1873 stiftamtmand i Sjællands stift og amtand i københavn, samme år kommandør af dannebrog, kurator for Vemmetofte adelige jomfrukloster og medlem af Handelsbankens bestyrelse, 18882 storkors af dannebrog, Han blev 18. februar 1852 gift med Maria Caroline Vilhemine komtesse Moltke, født d. 23 juli 1827, datter at Adam Vilhelm Greve Moltke og Maria Elisabeth komtesse Knuth. Kilde: Dansk biografisk leksikon Baron Johan Christian Bille-Brahe[1] 1819 - 1899 Fødsel 02 jul. 1819 Hvedholm - Horne, Sallinge, Svendborg, Danmark Køn Mand Død 10 feb. 1899 København (Copenhagen) Far Preben Bille-Brahe, f. 25 feb. 1773, Odense Købstad , d. 21 sep. 1857, Hvedholm - Horne, Sallinge, Svendborg, Danmark Mor Johanne Caroline Vilhelmine Falbe, f. 10 mar. 1789, København (Copenhagen) , d. 03 mar. 1823, Familie Maria (Marie) Caroline Vilhelmine Moltke, f. 13 jul. 1827, Venezia, (Venedig) Italy , d. 20 jan. 1889, København (Copenhagen) Gift 21 feb. 1852 Bregentved Gods (Haslev, Ringsted H.) Børn > 1. Preben Vilhelm Bille-Brahe, f. 29 dec. 1852, København (Copenhagen) , d. 17 sep. 1924, Svanholm Gods (Krogstrup, Horns H.) > 2. Adam Vilhelm Bille-Brahe, f. 26 aug. 1855, København (Copenhagen) , d. 22 aug. 1942, København (Copenhagen) 3. Axel Henrik Bille-Brahe, f. 12 aug. 1858, Skanderborg, Hjelmslev, Skanderborg, Danmark , d. 18 sep. 1935, København (Copenhagen) 4. Maria Elisabeth Bille-Brahe, f. 07 nov. 1863, Skanderborg, Hjelmslev, Skanderborg, Danmark , d. 09 feb. 1943, Vordingborg, Bårse, Præstø, Danmark > 5. Julie Joachime Henriette Bille-Brahe, f. 21 jan. 1873, Holbæk, Merløse, Holbæk, Danmark , d. 28 jul. 1955, København (Copenhagen) Fødsel - 02 jul. 1819 - Hvedholm - Horne, Sallinge, Svendborg, Danmark Gift - 21 feb. 1852 - Bregentved Gods (Haslev, Ringsted H.) Død - 10 feb. 1899 - København (Copenhagen) Billeder Coat of arms - Bille Brahe Notater til Svanholm, Gehejmekonferensråd, Stiftamtmand på Sjælland. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1985-87:556- 5 d.. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8854&tree=2 | Bille-Brahe, Johan Christian (I47501)
|
| 14824 | {geni:occupation} Gehejmekonferensraad, Kammerherre, Amtmand, lensgreve | Lerche-Lerchenborg, Christian Cornelius tilStamhuset Lerchenborg (I48392)
|
| 14825 | {geni:occupation} Gehejmeraad {geni:about_me} Baroniet Vilhelmsborg (1692), Moesgaard og Østergaard (1701), Bustrup i Rødding H. (1701), Højgaard i Nørvang H. (1706) og Lerbæk i Tørrild H. (1719), født 1706, kom 1692 på det ridderlige akademi i København, berejste 1694-97 Holland, Tyskland, Frankrig og Italien og ledsagede derefter sin stiftfader Jens Juel til Sverige, 1717 (30. nov.) konferensråd og hvid ridder, 1719 - 1730 deputeret for finanserne, 1728 - 1730 stiftsbefalingsmand over Island og Færøerne, 1744 (20. februar) stiftsbefalingsmand over Viborg stift og amtmand over Hald amt, 1729 (11. oktober) gehejmeråd, død 9. marts 1746. -------------------- Baron Christian Gyldenkrone[1] 1676 - 1746 Fødsel 1676 København (Copenhagen) Køn Mand Reference nr. 674 & 722 Død 10 mar. 1746 Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark Begravet Maarslet (Ning H., Aarhus) Sidst ændret 01 jun. 2010 Far Wilhelm Marselis Gyldenkrone, f. 1645, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands , d. 1683, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark Mor Regitze Sophie Vind, f. 31 jul. 1660, København (Copenhagen) , d. 10 apr. 1692, København (Copenhagen) Familie Amalie Margrethe Moth, f. 07 jun. 1683, d. 03 feb. 1755, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark Gift 08 maj 1699 København (Copenhagen) Børn > 1. Vilhelm Gyldenkrone, f. 27 aug. 1701, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 06 aug. 1747 > 2. Mathias Gyldenkrone, f. 02 mar. 1703, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 13 okt. 1753 3. Gabriel Gyldenkrone, f. 05 sep. 1704, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 30 sep. 1705, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark > 4. Regitze Sophie Gyldenkrone, f. 22 maj 1706, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 27 okt. 1779, Aalborg Købstad > 5. Kirsten Gyldenkrone, f. 21 mar. 1709, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 17 apr. 1770, Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.) > 6. Jens Gyldenkrone, f. 18 jun. 1712, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 04 mar. 1770, København (Copenhagen) > 7. Sophie Amalie Gyldenkrone, f. 18 dec. 1713, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 1767, København (Copenhagen) 8. Else Margrethe Gyldenkrone, f. 06 sep. 1715, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark Sidst ændret 22 maj 2009 Fødsel - 1676 - København (Copenhagen) Gift - 08 maj 1699 - København (Copenhagen) Død - 10 mar. 1746 - Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark Begravet - - Maarslet (Ning H., Aarhus) Billeder Baron Christian Gyldenkrone Coat of arms - Gyldenkrone (Güldenkrone) - Baron af Wilhelmsburg firdelt med sølv hjerteskjold, hvori et rødt tårn; i 1. felt under en guld krone 2 krydslagte guld kanoner i blåt; i 2. en halv guldtømmet af en vidiekurv opspringende sort hest i guld; i 3. en opadvendende blå måne mellem 3 seksoddede blå stjerner (1, 2) i guld; i 4. en mod højre skråtstående sølv gjedde i blåt. Skjoldet friherrekronet. Skjoldholdere: to vildmænd med nedadvendte køller. Notater til Baroniet Vilhelmsborg (1692), Moesgaard og Østergaard (1701), Bustrup i Rødding H. (1701), Højgaard i Nørvang H. (1706) og Lerbæk i Tørrild H. (1719), født 1706, kom 1692 på det ridderlige akademi i København, berejste 1694-97 Holland, Tyskland, Frankrig og Italien og ledsagede derefter sin stiftfader Jens Juel til Sverige, 1717 (30. nov.) konferensråd og hvid ridder, 1719 - 1730 deputeret for finanserne, 1728 - 1730 stiftsbefalingsmand over Island ogFærøerne, 1744 (20. februar) stiftsbefalingsmand over Viborg stift og amtmand over Hald amt, 1729 (11. oktober) gehejmeråd, død 9. marts 1746. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1935:II:59. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I927&tree=2 | Gyldenkrone, Christian baron (I65629)
|
| 14826 | {geni:occupation} gehejmeraad på Langholt i Vendsyssel | Skeel, Anders (I47579)
|
| 14827 | {geni:occupation} Gehejmeraad, Godsejer {geni:about_me} ==Links:== *[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9037&tree=2 Holbek in danish] *[http://da.wikipedia.org/wiki/Adam_Christopher_von_Knuth Wikipedia danish] -------------------- Adam Christopher Knuth, søn af amtmand Eggert Christopher Knuth og Søster Corneliusdatter Lerche, den 26 Jun. 1713 i København (?). (Adam Christopher Knuth blev født den 28 Sep. 1687 på Knuthenborg i Hunseby sogn, Musse h., Maribo a., Danmark og døde den 23 Jan. 1736 på Knuthenborg i Hunseby sogn, Musse h., Maribo a., Danmark.) Hedevig Ulrica Luxdorph, f. omk. 1695 Stockholm, d. 21. januar 1720 København, g. 26. juni 1713 Vor Frue Kirke, København Greve Adam Christopher Knuth, f. 28. september 1687, d. 23. januar 1736, Lehnsgreve til Knuthenborg, Gehejmeråd, Ridder. Hedevig og Adam ejede Sørup, Rosengaard og Sandbygaard. Adam giftede sig igen efter Hedevig Ulricas død 16. december 1721 Ida Margrethe Reventlow, f. 7. februar 1701, d. 13. september 1757. | Knuth, Adam Christopher Knuth greve Knuth greve Knuth-Knuthenborg (I47477)
|
| 14828 | {geni:occupation} Gehejmeraad, Oberst ( Hµren - Forsvaret ), Stiftamtmand over Bergen | Cicignon, Ulrik Frederik (I48978)
|
| 14829 | {geni:occupation} Gehejmeraad, Overjµgermester | Løvenskiold, Eggert Christopher baron (I47484)
|
| 14830 | {geni:occupation} Gehejmeråd | Moltke, Frederik (I26764)
|
| 14831 | {geni:occupation} Gehejmestatsminister ( Regeringen ), Godsejer Bregentved. Kurator Vallø, Vemmetofte. Gehejmestatsminister {geni:about_me} Joachim Godske Moltke var en yngre søn (den 5.) af Adam Gottlob Moltke (d. 1792) og født i dennes 1. ægteskab. For ham som søn af den indflydelsesrigeste mand i Landet var det ikke svært at komme frem; han var kun9 år, da han blev løjtnant, og 10 år, da han blev kaptajn i fodfolket. I en alder af 14 år blev han kaptajn i garden. Men det videre avancement på den militære løbebane tiltalte ham ikke. Han hørte juridiske forelæsninger, så snart han var i stand til at følge sådanne, og faderen, som forstod at skatte betydningen af en omhyggeligere og mere omfattende uddannelse end den, han selv havde fået, lod den vel begavede søn, da han blev 16 år, foretage en udenlandsrejse på ikke mindre end 5 år. Moltke, der var en flittig, samvittighedsfuld natur, studerede med grundighed ved flere universiteter; under sit ophold i Leipzig blev han nøje knyttet til digteren Christian Fürchtegott Gellert, med hvem han senere stod i stadig brevveksling; også den ansete filolog Johann August Ernesti satte megen pris på ham. Read More: http://da.wikipedia.org/wiki/Joachim_Godske_Moltke | Moltke, Joachim Godske lensgreve Lensgreve (I68213)
|
| 14832 | {geni:occupation} Gen. d. Inf. {geni:about_me} a. Hark(Harku), Harjumaa, Estland | Weymarn, Friedrich Wilhelm Magnus (Fedor Petrovitsch) Magnus (I73607)
|
| 14833 | {geni:occupation} Gen. d. Inf. {geni:about_me} http://ru.wikipedia.org/wiki/XXXXXXX-XX-XXXXX-XXXXXXX,_XXXXXXXXX_XXXXXXXX | Fürst Barclay de Tolly-Weymarn, Alexander Magnus Friedrich (I73603)
|
| 14834 | {geni:occupation} General | Fasting, Johan Jacob (I2941)
|
| 14835 | {geni:occupation} General, Generalløytnant, , Generalløjtnant, Besidder, Dansk-norsk officer, general {geni:about_me} Eier:Flahammer, Tangvald og Oye (Melhus),1759 kommandant Fredikshald festning, 1758 kom.general nordenfjells,1759 generlltn.,1764 kommandant i Trondhjem,avsk 1765. -------------------- Wikipedia: Georg Frederik von Krogh (født 29. januar 1687 på Flahammer i Luster, død 29. april 1768 på Øye i Melhus) var en norsk offiser. Han var sønn av kaptein Georg Frederik von Krogh ved Det Bergenhusiske Regiment og Birgitte Munthe Morgenstierne. 1708 ble han sekondløytnant og 1710 premierløytnant ved det hvervede norske Infanteriregiment. 1713 ble han sendt med en del av dette for å ta del i krigen i Sønderjylland og Nord-Tyskland, og gjorde under denne tjeneste som generaladjutant hos sin regimentssjef, generalmajor F. C. Cicignon. 1716 ble han kaptein og kom samtidig til C. H. Paulsens regiment, 1724 ble han major og sjef for Trondhjems Garnisonskompagni, 1731 oberstløytnant, 1740 oberst og sjef for 1. vesterlenske Regiment, 1752 generalmajor, 1753 kommandant på Frederikssten, 1758 kommanderende general nordenfjells, og 1764 dessuten kommandant i Trondheim. 1759 ble han utnevnt til generalløytnant, 1760 hvit ridder. 1765 tok han avskjed. Han var gift med Hedevig Augusta Brüggemann (1707X40). Deres etterkommere i Danmark fikk anerkjennelse som dansk adel 1873. | von Krogh, Georg Friederich General (I27068)
|
| 14836 | {geni:occupation} General, Generalmajor | von Haffner, Adam Mogens Wenzel (I98327)
|
| 14837 | {geni:occupation} General, Generalmajor, Storkorsridder, Kammerherre, Generalløjtnant {geni:about_me} Georg Friederich von Krogh (1732 - 1818) Utstillingstekst i Trondhjems 900 Aars Jubilæum: Katalog for Den Historiske Udstilling i Trondhjem 1897: 529 - 530. von Krogh, Georg Friederich, f. 7/10 1732 i Trondhjem, d. sammesteds 3/8 1818, Søn af No. 524 [Georg Friederich von Krogh 1687 - 1768]; kommanderende General nordenfjelds. 1753 Kaptein ved 1ste Vesterlenske Regiment. Deltog 1757 som Frivillig i Syvaarskrigen under Fredrik den store og var attacheret hans Generalstab. I slaget ved Collin blev han saaret i høire Fod, men red dog fremdeles ved KongensSide og var med at hugge sig igjennem en fiendtlig Afdeling, der havde omringet Kongen og hans faatallige Følge. Am 24.03.1756 erließ Friedrich der Große dann eine sogenannte XCircular-OrdreX, mit denen er die Bauern verpflichtete, in Zukunft vermehrt Kartoffeln anzubauen 27 1/2 Aar gl. blev han 21/5 1760 fra kaptein forfremmet til Oberst og Chef for 1ste Trondhjemske Inf. Regiment, hvilken Stilling han indehavde til sin Afsked 5/1 1814, altsaa i 54 Aar. I 1762 rykkede han med de udkommanderede Trøndere til Holsten og Mecklenburg og kom tilbage det følgende Aar. 1772 Generalmajor, 1781 General-løitnant, 1788 tillige Kommandant i Trondhjem, 1793 General, 1774 R. (d. e. Storkors) D. O., 1801 Ridder af Elefanten, 1814 Afsked med fuld Gage i Pension, 1815 Serafimerridder. Han hørte til de Generaler, hvem Fredrik 6. baade som Kronprins og Konge betroede sig til og spurgte til Raads saavel om militære som politiske og civile Sager. Endnu i sit 80de Aar førte han en levende Brevvexling med Kongen. Hans Stilling var derfor noget ganske enestaaende, idet han ogsaa udøvede Magt og Myndighed udenfor det militære Område. Prins Christian Fredrik konstaterede dette i sin første Tale efter sin Ankomst til Norge som Statholder i 1813,idet han ytrede, at han kom med fuld kongelig Myndighed, kun med nogle Exceptioner i Regard af General v. Krogh i Trondhjem. Hans glødende Opraab i 1807 efter Englændernes Overfald paa Kjøbenhavn samlede i Trondhjem i Løbet af faa Timer 4000 Rdl. som Bidrag til Bygning af Kanonbaade. Han var 2 Gange gift; 1. 1760 m. Elisabeth Schøller (f. 1744, d. 1763), Dtr. af den under No. 522 omtalte rige Kammerherre Schøller. 2. 1765 m. Margrethe Lerche (f. 1734, d. 1807), Dtr. af Kontreadmiral Chr. Lerche. Hans Søn af første Ægteskab Stie Tønsberg Schøller v. Krogh arvede ved Bedstemoderen Geheimeraadinde Schøllers Død i 1786 hendes store Formue og faste Eiendomme, deriblandt det store Schøllerske Jordegods, som Generalen i 1788 kjøbte af sin Søn (Leren i Strinden med Gaarde og Skove i de omkringliggende Bygder); paa Leren lod han opføre nye Bygninger, som blev færdige i 1794 (Se No. 532 og 533.) Han var den første, som dyrkede Poteter i Norge. (og som nabo til Lysen er det ikke utenkelig at dette færte til Akevitten! Skål fpr generalen) Om Sommeren boede han paa Leren, medens han i Byen indtil 1800 og Gaardens Salg til Staten beboede sin Søns Gaard, den nuværende Stiftsgaard. Her førte han et standsmæssigt og gjæstfrit Hus og havde bl. a. i 2den Etage indrettet et Theater, som kunde rumme 300 - 400 Tilskuere, og hvor der om Vinteren blev opført Skuespil (Generalen forfattede selv ialfald et saadant og hans Søn optraadte jevnlig som Skuespiller). I 1800 kjøbte han af General Schmettow for 3800 Rdl. den Gaard, hvor den tekniske Læreanstalt nu har sit Lokale. Her boede han til sin Død. 529. Lithografi (Brystbill. i Profil tilv.), hvorunder læses følgende Ord af General Tibell (der holdt Mindetalen over ham i det svenske Krigsakademi): En nordisk Klippe var hans Sindbillede - Redelighed hans Leveregel, Æren hans Belønning. (Str. 1540). * Kaptein J. von Krogh. 530. Silhouet. ___________ General Georg Friderich von Krogh (født 7. oktober 1732 i Trondheim , død 3. august 1818 i Trondheim) var en norsk offiser og blant annet kommandant i Trondheim. I 1760 ble han utnevnt til oberst og sjef for 1. nordre Trondhjemske Infanteriregiment. I 1772 ble han for fremmet til generalmajor og kommanderende general nordafjells. I 1781 ble han forfremmet til generalløytnant. Fra 1766 varhan kommandant i Trondheim. I 1793 ble han forfremmet til general av infanteriet. Han var fra 1808 divisjonsgeneral for 2. divisjonsdistrikt. Han tok avskjed i 1814. Georg Fredrik von Krogh var som ung kaptein volontær ved Fredrik den stores stab under angerpet på og beleiringen av Praha og slaget ved Kolin i 1757. Her ble han såret av sabelhugg i høyre fot da han og en liten gruppe forsvartekongen under tilbaketrekningen. Han skrev krigsdagbok fra felttoget, offentliggjort i Norsk Militær-Tidsskrift i 1811 (45 Bind, 8. hefte) Den unge offiseren ble også opptatt av Fredrik den store interesse for poteten som ernæringog regnes som den som først dyrket poteter i Norge, på gården Tangvald i Bamble. General Georg Fredrik von Krogh var en av den dansk-norske konges mest betrodde menn, og virket uoffisielt som en slags "visekonge" i Norge. I 1815 besøkte daværende kronprins Karl-Johan den 82 år gamle generalen i hans hjem og utnevnte han til ridder av Serafimerordenen, hvorfor vites ikke. I 1816 ble generalen æresmedlem av det kongelige svenske Krigsvidenskabernes Akademi. Det antas at hans svigermor, Cecilie Schøller brukte generalens kunnskaper og evner i forbindelse med konstruksjonen av Stiftsgården, en bygning han forøvrig senere kjøpte av sin sønn, som arvet gården av sin mor. General von Krogh hadde også kunstneriske interesser, han lot innrede en liten teaterscene i bygningen, hvor det blant annet skal ha vært satt opp et selvskrevet teaterstykke. Kilde: Wikipedia. --------------------------------------------------------------------------- Georg Frederik Von Krogh, født 7. oktober 1732, fødested Trondheim, Sør-Trøndelag, død 3. august 1818, dødssted Trondheim. Offiser. Foreldre: Generalløytnant, kammerherre Georg Friedrich von Krogh (1687X1768) og Hedevig Augusta Brüggemann (1707X40). Gift 1) 11.12.1760 med Elisabeth Schøller (4.9.1744X28.9.1763), datter av stiftamtmann, kammerherre Stie Tonsberg Schøller (1700X69) og Cecilie Christine Frølich (1720X86; se Cecilie Christine Schøller); 2) 26.3.1765 med Margarethe Lerche (1.1.1733X19.1.1807), datter av kontreadmiral Christian Lerche (1712X93) og Hilleborg Levine komtesse Holck (1700X49). Far til Georg Frederik von Krogh (1777X1826; se NBL1, bd. 8); farfar til George Frederik von Krogh (1802X41; se sst.) og Frederik Ferdinand von Krogh (1806X90; se sst.); oldefar til George Frederik von Krogh (1843X1901; se sst.). Georg Frederik von Krogh var en dyktig militær som oppnådde Frederik 6s tillit og fungerte som kongens uoffisielle visekonge i det nordafjelske Norge. Han var stor eiendomsbesitter i Trøndelag og innehadde en enestående maktposisjon. Von Kroghs far var kommanderende general nordafjells og en betydelig eiendomsbesitter i Trøndelag; moren var dansk. Som sønn av en general var det naturlig for von Krogh å velge en militær løpebane, men han hadde også en parallell karriere som hoffmann. Allerede som 14-åring ble han fenrik ved 1. Vesterlenske infanteriregiment. 1750 ble han forflyttet til Grenaderregimentet, som var en del av den kongelige livgarde i København. Samme år ble han pasje hos kongen, og 1753 ble han utnevnt til hoffjunker og kaptein og kompanisjef ved 1. Vesterlenske infanteriregiment. 1757fikk han tillatelse til å tjenestegjøre i den prøyssiske hær, der han ble tilknyttet kong Frederik den stores stab og deltok i slagene ved Praha og Collin. I det sistnevnte slaget ble han såret, men det forhindret ikke at han varmed på å dekke kongens retrett fra slagmarken. Etter hjemkomsten fra krigen var von Krogh i noen år tilknyttet Norske gevorbne regiment. 1758 ble han kammerjunker og generaladjutant, og 1760 ble han oberst og sjef for 1. Nordre Trondhjemske infanteriregiment (fra 1789 kalt 1.Trondhjemske nasjonale infanteriregiment). 1768 ble han kammerherre, 1772 generalmajor, 1781 generalløytnant og 1788 kommanderende general nordafjells og kommandant i Trondheim; de sistnevnte stillingene overtok han etter sin svoger, generalmajor og stiftamtmann Johan Vibe von der Osten. Samme år ble han også førstedeputert i det norske generalitetskollegium. von Krogh ble general av infanteriet 1793 og divisjonsgeneral i 2. norske divisjonsdistrikt 1808. Von Kroghs briljante militære karriere skaffet ham makt og innflytelse, og han beskrives av lokalhistorikeren Olaus Schmidt som en slags visekonge i det nordafjelske Norge. Hans forhold til kong Frederik 6 var preget av stor tillit; kongen korresponderte flittig med von Krogh og spurte ham til råds i militære og sivile saker. Da prins Christian Frederik kom til Norge 1813 som stattholder og kommanderende general, ble det tatt forbehold om at han ikke måtte svekke von Kroghs stilling. Generalen utførte sine embetshandlinger med kraft og fasthet, og han hadde stor innflytelse bl.a. på offisersutnevnelser. Det var et dårlig forhold mellom von Krogh og stiftamtmann Frederik Christoph greve Trampe; den gamle general sørget bl.a. for at stiftamtmannen ble suspendert fra sitt embete i flere år. von Krogh fikk avskjed i nåde 5. januar 1814, 81 år gammel, etter å ha vært offiser i 68 år. Som pensjon fikk han sin fulle gasje med alle tillegg. Som kongens betrodde rådgiver oppnådde von Krogh de høyeste æresbevisninger. Han ble 1774 utnevnt til ridder av Dannebrogordenen, kalt hvit ridder; ridderkorset ble ved ordenens reorganisering 1808 skiftet ut med et storkors. 1801 mottok han den høyeste danske utmerkelse som ridder av Elefantordenen, kalt blå ridder, og 1808 ble han dannebrogsmann, en æresbevisning som oftest ble tildelt militære. Etter at unionen med Sverige var et faktum, mottok han 1815 Sveriges fremste utmerkelse, Serafimerordenen. von Krogh var medlem av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab fra 1766, og fra 1816 var han æresmedlem av Kungliga Svenska Krigsvetenskapsakademien. General von Krogh var også en av Trøndelags største godseiere. Han arvet enkelte eiendommer etter faren, men eiendomskomplekset ble sterkt utvidet ved hans ekteskap med datteren til kammerherre Schøller. Generalens eldste sønn var sin morsslekts eneste arving og arvet familien Schøllers godser samt paleet i Trondheim, senere kjent som Stiftsgården. General von Krogh kjøpte en stor del av sønnens eiendommer 1788, bl.a. hovedgården Leira (Leren) ved Trondheim. Denne store gården ble drevet som et mønsterbruk og fungerte også som von Kroghs lystgård; fossene på eiendommen ble utnyttet til industriell virksomhet. Generalen eide også Bakklandet på østsiden av Nidelva rett ved byen, hvor han hadde lyststedet Lillegården og et teglverk. Sønnen fortsatte imidlertid å eie Stiftsgården, som han leide ut til sin far inntil den 1800 ble solgt til staten. Georg Frederik von Krogh døde 1818 og ble gravlagt på Domkirkegården i Trondheim, like ved domkirkens sørvestre tårn. Ved hans bortgang ble den norske armé beordret å anlegge tre dagers sorg. von Krogh er blitt beskrevet som en grand seigneur, og han var ifølge Olaus Schmidt Xfor trønderne litt av en skrekk, meget av en lokal stolthetX. Kilde: Georg Frederik Von Krogh X utdypning (NBL-artikkel) Store Norske leksikon nettutgave Oplysninger hentet fraKilder og litteratur Biografi i NFL, bd. 3, 1892 Y. Nielsen: Norge i 1814, 1905 O. Schmidt: biografi i NBL1, bd. 8, 1938 T. Bratberg: Trondheim byleksikon, 1996 -------------------- 1781 - Lieutenant General 1772 - Major General 1801 - Blue Knight 1816 - Honorary member of Royal Krigsvidenskabers Swedish Academy. ===Sources=== * Marriage records 1746-1765, Akershus county, Eidsvoll, Miscellaneous nr. 1 (1688-1856), page 54: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=4924&idx_id=4924&uid=ny&idx_side=-22 Georg Frederik von Krogh - Margrethe Lerche] - 26 MAR 1765 - Eidsvoll | von Krogh, Georg Friderich General (I35715)
|
| 14838 | {geni:occupation} General, Tjenstgjørende Kammerherre (Hoffet), Generall°jtnant ( Hµren - Forsvaret ), Kommanderende General {geni:about_me} '''Gerhard Christoph v. Krogh''', 1785-1860, Officer, født paa Gaarden Aastrup i Sønderjylland 10. Okt. 1785, Søn af ovennævnte Gehejmekonferensraad Frederik Ferdinand v. Krogh (d. 1829), fik ved sin formaaende Slægts og gjennem Faderens Ven General Huths Indflydelse allerede i sit 5. Aar Fændriks, i sit 10. Aar Sekondlieutenants Udnævnelse i Kronprinsens Regiment til Fods, hvor han 1801 meldte sig til virkelig Tjeneste, 1803 blev Premierlieutenant,1807 Kapitajn. 6. Febr. 1813 giftede K. sig med Siegfride Victorine Komtesse Knuth (f. 1790 d. 1866), Datter af Gehejmekonferensraad Adam Christopher Greve Knuth til Lilliendal (f. 1756 d. 1844) og Sophie Magdalene f. Komtesse Moltke (f. 1765 d. 1829). 1814 indtraadte han, 1809 udnævnt til Kammerjunker, i Hoftjeneste som Kavaller hos Dronning Marie Sophie Frederikke, og i denne Stilling forblev K., der 1815 ved Frederik VIXs Kroning havde faaet Titel af Underfører ved Drabantkorpset og 1826 var bleven Kammerherre, indtil 1842. Han stod dog samtidig uafbrudt i Nummer ved Regimentet (1808 Kongens Regiment, 1839 Kronens Regiment, 1842 5. Linjeinfanteribataillon) og forfremmedes her 1829; til Major, 1833 til Oberstlieutenant, 1840 til Oberst. Ved Gjennemførelsen af den nye Hærordning 1842 var K., fraregnet en Antydning af, at hans økonomiske Sans kun var ringe, helt igjennem rosende omtalt af Myndighederne og fremhævet som en flink, determineret Officer, meget skikket til en højere Post, og Christian VIII stillede ham nu Valget, enten at opgive sin Hofstilling eller at udtræde af Militæretaten. Han valgte det første og blev derpaa ansat som Chef for 5. Bataillon. 1845 hædredes han med Kommandørkorset af Danebrog, og 1847 forfremmedes han til Generalmajor og erholdt som saadan Kommandoen over 1. Infanteribrigade. Ved Krigens Udbrud i 1848 stod den 62aarige K. endnu i fuld legemlig Kraft, var vel Hærens skjønneste Soldat. Hans høje, ranke Skikkelse, fine og udtryksfulde Ansigtstræk, anstandsfulde og værdige Holdning dannede i Forening med hans aabne, frimodige og mod alle hensynsfulde Væsen et harmonisk Hele, der imponerede og fortryllede Omgivelserne. Nogen grundig Soldaterdannelse havde han, som bemærket, ikke faaet, hverken i videnskabelig Retning eller som praktisk Troppefører, men han havde et sundt og klart Omdømme, forstod med Lethed at opfatte og sætte sig ind i det væsentlige af en Sag og frygtede paa intet Punkt for at tage Ansvar. Det var derfor naturligt, at der maatte blive Tale om at vælge K. til Overanfører for Felthæren, det nørrejyske Armékorps, navnlig hvis man ikke vilde sætte en af hans faa Formænd, den ansete General Høegh-Guldberg (VI, 285), i Spidsen for Korpset. En Ordre til K. om at overtageOverbefalingen skal ogsaa være udstedt, men under den mærkelige Forvirring, der i denne Sag herskede i det nydannede Krigsministerium, atter tilbagetaget. Det skulde være en Indrømmelse, som Krigsminister Tscherning vilde gjøre Folkestemningen, der nærede Mistro til K., fordi nære Slægtninge af ham beklædte høje Stillinger i Hertugdømmerne. Som bekjendt blev Resultatet, at Oberst Hedemann (VII, 191), en af Hærens yngre Afdelingschefer, blev Overgeneral, medens K. maatte blive tilbage i Kjøbenhavn. Paa sine gjentagne, bestemt fremsatte Begjæringer om Anvendelse i Felthæren banede han sig dog Vej til denne, og i Juni Maaned blev han udnævnt til Chef for 5. Infanteribrigade. Den følgende Maaned, ved Hedemanns Afgang, blev han Overgeneral. Under Vaabenstilstanden, der indtraadte efter Konventionen i Malmø i Avg. 1848, blev i Okt. den nørrejyske Generalkommando overdraget ham med Stabskvarter i Fredericia. Hans Ophold her og Interesse for at skaffe Hæren Støttepunkter ved Lille Bælt førte til, at Befæstningsarbejder ved Fredericia, denne helt forsømte, næsten til en aaben By reducerede Fæstning, bleve paabegyndte med Iver og Kraft. Da Felttoget i 1849 aabnedes 3. April, stod K. paa ny i Spidsen for Hæren med Oberstlieutenant Læssøe som Stabschef. Stærke Brydninger vare imidlertid tilstede mellem Overkommandoen og Krigsministeren, General Hansen (VI, 598). IFølge en af Læssøe i Febr. udarbejdet Felttogsplan skulde Hovedhæren rykke frem i Sundeved, medens Krigsministeren vilde have Hovedangrebet udført ved en Landgang i Frederiksort eller Kiel. Den franske General Fabvier, som Ministeren havde faaet indkaldt, havde en 3. Plan, hvorefter Hæren væsentlig skulde indskrænke sig til Defensiven. Efter skarpe Meningsudvexlinger gik dog Overkommandoens Tanke i Hovedsagen igjennem, men just som Hæren havde sat sig i Marche, indfandt Ministeren, ledsaget af Fabvier, sig i Hovedkvarteret og lod Udførelsen af Operationerne til Dels stille i Bero. Nye Rivninger vare da uundgaaelige, og Ministeren greb nu den Lejlighed, som den i Ekernførde Fjord lige indtraadte Katastrofe, hvori, som det senere viste sig, Overkommandoen var aldeles sagesløs, frembød, til at forlange K. og hans Stabschef fjærnede, hvilket skete 12. April. Ved Felttogets Aabning i Sønderjylland i 1850 overtog K. for 3. Gang Overbefalingen, denne Gang med Oberst Flensborg som Stabschef. 23. Juli var Hæren efter flere Dagsmarcher i stærk Varme naaet frem 1 Mils Vej sønden for Flensborg og skulde den følgende Dag ved et koncentrisk Angreb af dens Hovedmasse, de 2 paa Mysunde- og Slesvigvejen staaende Divisioner Schleppegrell og Moltke, bryde igjennem den af General Willisen kommanderede Insurgenthær, hvis Reserver formodedes at staa mellem Langsø og Arnholt Sø, medens en mindre Styrke, Brigaden Schepelern, omgik Fjendens venstre Flanke. I sidste Øjeblik undergik denne dristige Plan dog nogen Ændring, foranlediget ved, at Hærens højesteChefer, der om Aftenen vare samlede i Hovedkvarteret i Bilskov Kro, enstemmig udtalte, at hvis Tropperne i ét Træk skulde bringes frem til den fjendtlige Hovedstilling, vilde de være for anstrængte til at kunne gaa løs paa denne med den tilbørlige Elan. Til denne Udtalelse ansaa K. sig forpligtet at tage Hensyn, og saaledes hidførtes Indledningskampen ved Stenderup og Helligbæk. Selve Hovedkampen ved Isted 25. Juli, det største Slag i aaben Mark, der er udkæmpet i Norden, blev som bekjendt gjennemført af Afdelingerne med glimrende Bravour, ledet af K. med koldblodig Fasthed og Bestemthed. De talrige, tidlig paa Formiddagen fra forskjellige Steder indløbende Jobsposter X vanskeligeat kontrollere paa Grund af en tæt over Kamppladsen hvilende Regntaage X, navnlig om Ulykken, der skulde være overgaaet Schleppegrells Division ved Stolk, foranledigede vel, at man ved Tilbagekaldelse af Schepelerns Brigade gav Afkald paa en Del af Sejerens Frugt, men berøvede intet Øjeblik Overkommandoen dens Ro og Fatning eller gjorde den vaklende med Hensyn til Udførelsen af Hovedtanken: et energisk Gjennembrud af den fjendtlige Slaglinje. Krigsministeren, der umiddelbart efter Sejeren gav Møde ved Hæren, som han fandt i den fortrinligste Forfatning, anerkjendte K.s store Fortjenester i Indstilling til Kongen af 11. Avg. om hans Udnævnelse til Generallieutenant, og kort efter hædrede Frederik VII selv K. med Storkorset af Danebrog, ligesom der senere (1858) tilstodes ham en Nationalbelønning af 15000 Rdl. K. vilde efter en kort Rast ved Danevirke have fulgt den slagne Willisen over Ejderen, men det blev forbudt ham af politiske Hensyn. Da Tilladelsen til at betræde holstensk Grund i Sept. Maaned blev given, ansaa han Tidspunktet for uheldigt og blev staaende i Danevirkestillingen med Hovedhæren. Denne kom under Resten af Felttoget ikke mere i nogen alvorlig Kamp med Fjenden, men dens Fløje, under Krabbe ved Mysunde og Helgesen ved Frederiksstad, kastede som bekjendt ny Glans over de danske Vaaben og Sejerherren ved Isted. Ved Krigens Ophør i Febr. 1851 overtog K. Posten som kommanderende General i Sønderjylland, saa længe Belejringstilstanden i Hertugdømmets sydlige Del vedvarede. I Okt. 1852 blev han kommanderende General i Holsten og Lauenborg. Han beklædte disse vanskelige Stillinger med Klogskab og Takt og vandt ogsaa her alle ved sin elskværdige, fordomsfrie Personlighed. 1856 ramtes han af et Slagtilfælde. Hans Liv blev vel reddet, men en partiel Lamhed paafulgte, og da Haabet om at blive fuldstændig tjenstdygtig maatte opgives, afgik han, foreløbig stillet til Disposition, endelig fra Generalkommandoen i Juni 1857. K. tog nu Ophold i Kjøbenhavn,og her døde han 12. April 1860. Hans Lig blev med stor Højtidelighed bisat i Holmens Kapel og jordedes senere paa Flensborg Kirkegaard blandt hans faldne Kampfæller. Tidsskr. f. Krigsvæsen 1860. Illustr. Tid. I, 247. Milit. Tidsskr. 1895, S. 318 ff. Vort Forsvar 6. Juli 1890. S. A. Sørensen. ===Kilder=== * Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /p 517 (1887-1905): [http://runeberg.org/dbl/9/0519.html Gerhard Christoph v. Krogh] * Rapport über die Schlacht bei Idstedt den 24sten und 25sten Juli 1850: [http://books.google.ca/books?id=BxtRAAAAcAAJ&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false By Gerhard Christoph von Krogh] * krogsgaard: [http://krogsgaard.name/pafg2111.htm#55970 Gerhard Christopher von Krogh] * forsvaret.dk: [http://forsvaret.dk/ho/vut%20afd/vut_gn/pages/vut_gn_krh.aspx General Gerhard Christoph von Krogh (1785-1860)] * ancestry.com: [http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=reque&id=I11317 Gerhard Christopher von Krogh] | von Krogh, Gerhard Christopher Dansk Overgeneral (I48383)
|
| 14839 | {geni:occupation} general-kvartermester, løytnant | von Arrebau, Peter Poulsen (I75542)
|
| 14840 | {geni:occupation} General-Major, generalmajor | Krohn, Wilhelm Anton (I72900)
|
| 14841 | {geni:occupation} General. | von Munthe af Morgenstierne, Wilhelm Herman Ludvig (I72676)
|
| 14842 | {geni:occupation} Generaladjudant ( Hoffet ) | Haxthausen, Peter Magius baron (I47523)
|
| 14843 | {geni:occupation} Generaladjudant (Hæren) | de Bertouch, Frederik Ferdinand (I68225)
|
| 14844 | {geni:occupation} Generaladjunkt, Generaladjunkt og Kommandant {geni:about_me} Generaladjutant Johan Bernt Krohg var født den 11. september 1786 på Munkvold ved Trondheim. Da han ble født brukte familien forsatt familie navnet Krogh, dette ble endret i 1809 da familien ble enig om å endre dette til Krohg for å skille i fra den dansk/tyske von Krogh familien Han ble 1792, 6 år gammel, innskrevet som kvartermester ved det Nordenfjeldske dragonregiment, var kadett fra 1798 til 1803, ble sekondløytnant av 2. klasse i artillerikorpset 1801, sekondløytnant ved samme korps 1803, premierløytnant 1809, stabskaptein 1814, lærer i ridning ved kadettkorpset 1816-1822. Batterisjef fra 1. januar 1818, adjutant hos Kronprinsen 1825, major og sjef for 2. artilleribataljon fra 1827, oberstløytnant 1831, oberst 1839, generaladjutant 26. januar 1843. Han var adjutant hos H. M. Kongen fra 1844 til 1849, da han etter ønske ble entlediget fra denne stilling. Han ble utnevnt til kommandant på Akershus 23. juni 1836. Etter ansøkning fikk han avskjed både som kommandant og som sjeffor 2. artilleribataljon den 18. februar 1854. Han fikk da en pensjon på 800 spdr. Garnisonens offiserer lot male det portrett som nå henger i Oslo Militære Samfund. Generaladjutant Krohgs slekt stammer fra en skoggård ved 0gderen sjø i Hemnes, Kroken anneks til Høland. De var bønder. Johan Bernt Krohgs bestefar tjente som dragon ved Romerikes dragonregiment og ble av oberst Brockenhus gjort til adjutant, hvoretter han avanserte innen Romerike Dragonregiment, ble oberstløytnant og levde det 18. århundres offisersliv, ekserserte med de gevorbne om sommeren, og dyrket sin gård som han hadde fått i ekteskap med enken på Nitteberg, Gyri Thorsdatter. Han var en sterk, god representant for den generasjon av de norske bønder som i denne tid arbeidet seg inn i embetsstanden. Neste slektsledd ble da også offiserer og embetsmenn. Theodor Christian ble kavalerigeneral, Nicolai Fredrik oberst og generalveimester nordenfjells, Georg Anton generalveimester søndenfjells. Johan Bernt Krohg var sønn av oberst og generalveimester Nicolai Fredrik Krohg, en handlekraftig og initiativrik mann, som i forening med sin bror Georg Anton og Peder Anker har æren av å ha skapt det norske veivesen. Hans mor var Anna Meincke, som skal ha vært en nydelig rokokko-fornem dame av god trønderætt. Kommandanten på Akershus har nok vært en mann som har forstått å sette sitt preg på livet i det gamle Christiania. Henrik Haugstøl har i sin bok «I Tippoldefars by Christiania» skildret hans nærvær ved en stor brann: «X kommandanten på Agershuus, generalmajor Krohg med adjutant og ordonans, stormer nedover Brenneribakken, den første på en hvit, den annen på en brun og den tredje på en skimlet hest. Kommandanten er i full mundur, han er vel etsyn der han sitter flott på sin hvite ganger, mens ildskjæret spiller i uniformens røde og blå, dens gull og blanke knapper ...» Johan Bernt Krohg døde den 24. november 1855. En nekrolog i Christiania Aftenblad sier: «Han hadde en lys forstand, et edelt hjerte, et ekte kristelig sind. Han omfattet sitt våpen med varm interesse, og skred frem med dets utvikling, men uten bram. Han var streng ikke mindre mot seg selv, enn mot andre - men rettferdig. Hans karakter var urokkelig som «Klippen» med hvilket navn han allerede i sine yngre år betegnedes av sine kamerater.» | Krohg, Johan Bernt (I75950)
|
| 14845 | {geni:occupation} generalauditør | Collin, Frederich (I21061)
|
| 14846 | {geni:occupation} Generalauditør ved 1. tronhjemske Regiment {geni:about_me} Kilde: Carl Klitgaards Kjærulfske Studier, Aslundlinien, s.180-181 Laurids Bertelsen Kjærulf, døbt V. Hassing 21. Febr. 1723, død Abelsborg ved Trondhjem 14. April 1779. Kom ligesom sine to foran omtalte Søskende som ungt Menneske i Huset hos sin Morbroder, Sorenskriver A. C. Krog paa Stokke, der sørgede for hans Uddannelse i Bogholderi m. m. Var derefter (1749) Fuldmægtig hos Assessorinde Hornemann på Reins Kloster ved Trondhjem og blev 18. Juli 1759 udnævnt til Regimentskvartermester og Auditør ved 1. trondhj. Regiment. 8. Juni 1763 blev han karakteriseret Generalauditør. I Følge Regimentchefen, Oberst G. F. v. Kroghs Konduiteliste, dat. 18. Febr. 1764, var han »baade aktiv og akkurat og aldeles voxen saavel den ene som den anden Charge at forestaa«1. 25. Maj 1762 havde han et uægte Barn med Berit Larsdatter, døbt Lars i Trondhjem (Frue Kirke). Barnemoderen opholdt sig hos sin Moder i Glasførerens Hus i Trondhjem. 7. Juli 1768 ægtede han paa Sinsager ved Trondhjem Inger Elisabeth Møldrup, døbt Christianssund 15. Oktbr. 1745, død 15. Febr. 1826 i St. Jørgens Hus i Trondhjem, Datter af Knud Andersen Møldrup, Skibsfører i Christianssund (gift 16. Juni 1733 med Anne Susanne Hansdatter Kaasbøl, f. 1711, død 2. Maj 1751 i Barselseng). Efter Kjærulfs Død ægtede hun i Oktbr. 1780 hans Eftermand i Auditørembedet, Jakob Hjelm, der var døbt i Stavanger Domk. 8. Maj 1746 og døde i Ilen i Trondhjem 8. Febr. 1786, begr. i Domkirken. Han var sammen med en Broder dimitteret som Student fra Aalborg Skole 1764, og 31 Jan. 1779 blev han Regimentskvartermester og Auditør ved 1. trondhj. Regiment. Laurids Kjærulf var ved sin Død en velstaaende Mand, idet hans Bo udviste et Overskud af 11,806 Rdl. ved Samfrændeskiftet (25. Septbr. 1780) ansattes Abelsborg til 4,000 Rdl. og Løsøre til 2,500 Rdl., Jordegods i Værdalen 14,000 Rdl., og Jordegods og Savbrug i Værdalen købt efter Jakob Blix for 6,900 Rdl. ansattes til 4000 Rdl.2. Børn: 1 | Kjærulf, Laurs Bertelsen (I89672)
|
| 14847 | {geni:occupation} Generalauditør, generalmajor. {geni:about_me} Generalauditør. Generalmajor. Adlet de Tuxen 31. marts 1749 for sin indsats som spion, specielt i forholædet til Rusland. | Møller, Christian Friis (I67442)
|
| 14848 | {geni:occupation} Generalauditør, Konferensraad {geni:about_me} Bornemann, Vilhelm, 1731-1801, Generalavditør, Søn af ovfr. nævnte Biskop Oluf B., er født i Bergen 20. Sept. 1731. 1748 blev han juridisk Kandidat, 1753 Avditør, 1757 Sekretær i Krigskancelliet, 1759 Krigsraad, 1763 Præsident i Inkvisitionskommissionen og titulær Generalavditør, 1766 Viceraadmand i Kjøbenhavn og Meddirektør ved de danske Skuespil og 1767 Overavditør. 1771 beskikkedes han af Struensee til Politidirektør i Kjøbenhavn, men Aaret efter blev han Assessor i Højesteret og igjen Medlem af Direktionen for det kgl. Skuespilhus, i hvilken sidste Stilling han forblev til 1778. 1773 udnævntes han til Etatsraad og 1774 til virkelig Generalavditør, i hvilken Stilling han forblev til sin Død, 15. Febr. 1801, efter at han 1781 var bleven udnævnt til Konferensraad. 1778 blev han Medlem af Kommissionen for Plejestiftelsen og 1786 af den store Landbokommission. Han blev 1762 gift med Thalia Storm (Datter af Toldskriver Anker S.), der døde 1779. B. interesserede sig levende for det danske Theater, oversatte selv Skuespil og opmuntrede andre dertil. Han roses ogsaa for sin Dygtighed i den korte Tid, han var Politimester. Personalhist. Tidsskr. II. O. Nielsen. -------------------- 1746 student Bergen skole, 1748 juridisk eksamen, politimester i Kjøbenhavn, Assessor i Høyesterett, Overauditør i Danmark, 1774 virkelig Generalauditør | von Bornemann, Wilhelm (Vilhelm) Hansen (I47670)
|
| 14849 | {geni:occupation} Generaldirektør | Platou, Christian Emil Stoud (I72763)
|
| 14850 | {geni:occupation} generaldirektør i NSB {geni:about_me} Eivind Heiberg X utdypning (NBL-artikkel) Forfatter: Nils Carl Aspenberg Eivind Heiberg, født 29. november 1870, fødested Christiania, død 2. november 1939, dødssted Oslo. Maskiningeniør. Foreldre: Oberst Axel Wulfsberg Heiberg (1832X1904) og Emma Sejersted (1840X1930). Gift 29.11.1895 med Gudrun Møller (1872X1945), datter av kjøpmann Johan Moses Møller (1832X1919) og Julie Fredrikke Brun (1832X1901). Farbror til Bernt Heiberg (1909X2001); morfars far til Jens Stoltenberg (1959X). Eivind Heiberg var generaldirektør i NSB i mellomkrigstiden, i en tid da busser og lastebiler ble en stadig viktigere konkurrent til jernbanen. Heiberg vokste opp som nummer seks i en søskenflokk på 11. Han ble uteksaminert på maskinlinjen ved Trondhjems Tekniske Læreanstalt 1890, og samme år begynte han som tegner hos direktøren for Statsbanens maskinavdeling. 1893 fikkhan et stipend til å besøke tyske jernbaneverksteder, og i fem uker reiste han rundt og studerte produksjon av rullende materiell. To år senere rykket han opp til avdelingsingeniør (konstruktør). 1899 ble han direktør for Skabo Jernbanevognfabrik og 1924 generaldirektør for Norges Statsbaner (NSB), en stilling han hadde frem til han søkte avskjed 1938. I de 25 årene han ledet Skabo Jernbanevognfabrik, var Eivind Heiberg en dyktig leder som brakte bedriften videre. Etter hvert ble Skabo landets ledende produsent av passasjervogner og sporvogner, og 1911 leverte fabrikken landetsførste norskbygde trolleybuss. Utover i 1920-årene utgjorde karosseribygging til busser og lastebiler en stadig større andel av fabrikkens produkter. Heibergs oppgave som leder av NSB kom til å bli svært vanskelig. 1920- og 1930-årene var en tid preget av økonomisk stagnasjon i samfunnet. Busser og lastebiler ble etter hvert en alvorlig konkurrent til jernbanen, som i flere årslet med kontinuerlig inntektssvikt. For første gang måtte NSB legge ned jernbanestrekninger. Trafikken på de nybygde banene ble heller ikke slik som prognosene tilsa. Fra 1924 til 1933 sank NSBs inntekter fra 103 til 64 millioner. Eivind Heiberg fikk derfor ikke noe godt ettermæle for sin ledelse av NSB. Heiberg var medlem av en lang rekke komiteer og kommisjoner, bl.a. Akers herredsstyre og sunnhetskommisjon 1901X03. I perioden 1906X12 var han formann i De mekaniske Verksteders Forening, som han også var en av initiativtakerne til. Fra 1906 var han nestformann i den departementale jernbanekomité og fra 1907 medlem av Arbeidsgiverforeningens sentralstyre, hvor han var formann 1912X17. Han var medlem av Statens arbeidsledighetskommisjon av 1914, og 1924X34var han formann i Norges Standardiseringsforbund. Heibergs tre sønner fulgte alle i farens fotspor og utdannet seg til ingeniører; brorsønnen Edvard Heiberg (1911X2000) var også ingeniør og var generaldirektør i NSB 1967X78. Sine siste år var Heiberg sterkt plaget av astma, og han døde 69 år gammel, året etter at han sluttet i NSB. Eivind Heiberg ble utnevnt til kommandør av St. Olavs Orden 1934; han var også kommandør av den svenske Nordstjärneorden, Dannebrogordenen og Finlands Vita Ros. Kilder og litteratur HEH 1938 G. F. Heiberg: Slekten Heiberg, 1942 avisutklipp samtaler med familien | Heiberg, Eivind (I71579)
|