Notater
Treff 14,901 til 14,950 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 14901 | {geni:occupation} Generalpostdirektør, Generalpostdirekt°r i Post- & Telegrafvµsenet ( Post Danmark ), Godsejer, generalpostdirektør {geni:about_me} Han var søn af Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, fødtes 4. juli 1804, indtrådte 1824 som assessor auscultans i Generalpostdirektionen, blev 1832 assessor med stemme og underskrift, 1833 4. postdirektør, senere 2. postdirektør og 1842 generalpostdirektør, hvilken stilling han beklædte til nytår 1874; 1846 fik han Storkorset og ved sin afgang Elefantordenen; i Ordenskapitlet var han siden 1889 kansler efter tidligere at have været dets vicekansler og skatmester. Ved siden af sit embede har Danneskiold-Samsøe varetaget forskellige offentlige hverv, bl.a. præsidiet i Landhusholdningsselskabet. I den menneskealder, Danneskiold-Samsøe ledede det danske postvæsen, undergik dette gennemgribende forandringer: Indførelsen af den ensartede porto, oprettelsen af regelmæssige dampskibsforbindelser, landpostvæsenets indretning, postbesørgelsen ad jernbanerne, en mængde forbedringer i postforsendelsernes behandling og indførelse af postanvisninger og -opkrævninger, alle disse foranstaltninger betegnede store vremskridt. Blev disse påskønnede af publikum, var det ikke mindre vel set, at Danneskiold-Samsøe - der nærede den største interesse for postvæsenets embedsstand, som til gengæld var sin humane og velvillige foresatte hengiven - efterhånden fik embederne besatte med mere kvalificerede personer, end tidligere ofte havde været tilfældet, og derved forbedrede Aanden i etaten; hertil bidrog det også, at postmestrene blev satte på fast gage og undergivet et skærpet tilsyn ved ansættelsen af postinspektører. Af jordegods ejede Danneskiold-Samsøe gårdene Nordfelt, Ålebæksgård og Klosterskovgård, alle på Møn. Han blev gift 1. gang 1835 med Frederikke Marie von Levetzau (1813-1852), datter af generalmajor Hans Frederik Hannibal von Levetzau og 2. gang 1866 med Fernanda Caroline Bille, (f. 1835), datter af viceadmiral Steen Andersen Bille. Han døde 31. januar 1894. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Magnus_Otto_Sophus_Danneskiold-Sams%C3%B8e | Danneskiold-Samsøe, Magnus Otto Sophus (I47555)
|
| 14902 | {geni:occupation} generalpostmester. {geni:about_me} 1675-1754, grevinde, generalpostmester. *27.9.1675, X10.10.1754 på Gisselfeld, Bråby sg. Forældre: oberst XMogens K. (1625-76) og Helvig von der Kuhla (X1676). ~11.4.1694 med gehejmestatsminister, lensbaron XJens Juel, *15.7.1631 på Nørtorp, Ræer sg., X23.5.1700 i Kbh., s. af rigsråd XErik J. og Sophie Sehested. ~25.5.1701 med generalfeltmester, greve XChristian Gyldenløve, *28.2.1674 i Kbh., X16.7.1703 i Odense, s. af kong XChristian 5. og XXSophie Amalie Moth. ~1.6.1715 med gehejmeråd Hans Adolf Ahlefeldt, *24.10.1679 i Kiel, X3.10.1761 i Kbh., s. af gehejmeråd XJoachim A. og Anna Margrethe Buch- wald. Børn: XChristian (Danneskiold-Samsøe 1702), XFrederik (Danneskiold-Samsøe 1703). DKs fader havde været velset ved hoffet, og selv fik hun indpas i de allerfornemste cirkler ved sit ægteskab i 1694 med en af tidens betydeligste statsmænd, den 63-årige Jens Juel til Juellinge, gehejmestatsminister, chef for admiralitetet og broder til søhelten XNiels J. I 1701, nøjagtig et år efter Juels død, nåede DK helt til tops, da hun på Kbh.s Slot blev viet til kong XFrederik 4.s halvbroder Christian Gyldenløve, greve af Samsø. Kort efter fik han kommandoen over et korps af danske hjælpetropper, der bl.a. deltog i belejringen af Mantova i det nordøstlige Italien. Formentlig har DK ledsaget ham i felten, hvad der ikke var ualmindeligt for ledende officerers hustruer. I 1702fødte hun sønnen Christian i Verona. Her udfærdigede ægtefællerne et testamente, hvorefter Gisselfeld, som Gyldenløve havde erhvervet i 1699, skulle funderes til et adeligt jomfrukloster ved deres død. Det er en nærliggende tanke, at ideen om denne klosterstiftelse kom fra DK, hvis svigerinde fra det første ægteskab XXMargrethe Ulfeldt sammen med XXBerte Skeel tre år tidligere havde funderet Roskilde adelige Jomfrukloster. Ægteparret kom tilbage til Kbh. i efteråret 1702, men den følgende sommer døde Gyldenløve, og knapt fire måneder senere nedkom DK med deres anden søn Frederik. Ifølge et kgl. patent 1695 fik Gyldenløves efterkommere tillagt grevetitel og navnet Danneskiold-Samsøe. Allerede 1703 forhandlede den højgravide enke med Frederik 4. om indtægterne af det danske postvæsen, som Gyldenløve havde oppebåret siden 1686 med charge som generalpostmester. Aftalen blev, at dette privilegium forlængedes til 1711, hvor det skulle afståes mod en årlig pension. Hermed var DK i de følgende otte år formelt generalpostmester i Danmark. Hvad næppe nogen havde ventet, skulle hun vise sig også at være det reelt. I modsætning til sin afdøde ægtefælle, der ganske havde overladt bestyrelsen til en postdirektør, overtog DK hurtigt selv ledelsen og reducerede postdirektøren til sin repræsentant og talsmand på møderne med regeringskollegiernes embedsmænd. I sin administration støttede XHendes høje NaadeX, som postpersonalet titulerede hende, sig i stedet til Kbh.s to postforvaltere, som hun overlod det praktiske arbejde med kontakten til postmestrene ud over landet, mens hun selv forbeholdt sig de overordnede forretninger. Hun indgav forslag om nedsættelse af en kommission til fornyelse og skærpelse af postforordningen fra 1694. Da det ikke vandt gehør, tog hun sagen i egen hånd og udarbejdede 1705 nye og udførlige instruktioner til postmestrene. En anden af hendes mærkesager var imødegåelse af den tiltagende konkurrence på postområdet fra udlandet. 1709 indførte hun postkuske med signalhorn. Ligeledes introducerede hun det oldenborgske kongehusX farver i postvæsenet ved at foreskrive, at kapper og kasketter skulle være røde og gule. Formentlig har hun i disse år ofte resideret i det palæ, senere kaldt Thotts Palæ, på Kongens Nytorv, som Gyldenløve i 1699 havde erhvervet fra sin moder. I 1711 kunne DK overdrage kongen et postvæsen, der både fungerede bedre end i 1703 og havde et større årligt overskud. Der har været tradition for at se DKs indsats som udelukkende dikteret af personligt profitbegær, ogman har draget ubillige sammenligninger mellem hendes påklædningsudgifter og hendes interesse i at gøre postvæsenet til en god forretning. Denne tradition blev først brudt med P&Ts historie til 1711, 1991, hvor hun, som det synesmed rette, karakteriseres som en ihærdig og velkvalificeret leder af det store foretagende, og hvor den tidligere vurdering af hendes indsats betegnes som Xkønsbestemt diskriminationX. Var DK en energisk generalpostmester, så var hun til gengæld ganske uinteresseret i godsdrift. Hovedbesiddelsen Gisselfeld blev misrøgtet, og gældsposterne, der allerede var store ved Gyldenløves død, voksede. Hun undlod at betale renter af prioriteterne, solgte ud af bøndergodset og optog stadig nye lån. I 1715 giftede hun sig med Hans Adolf Ahlefeldt, der i løbet af de følgende år ved indviklede pengetransaktioner bragte Gisselfeld nær konkursen. Som tiden gik, og gælden voksede, syntes muligheden for at opfylde den testamentariske bestemmelse om at omdanne godset til adeligt jomfrukloster at være illusorisk. DK overlevede sin ældste søn, så det var sønnesønnen XFrederik Christian Danneskiold-Samsøe, der efter hendes død i 1754 fik den brydsomme opgave at etablere klosteret. Det lykkedes trods gældsbyrden. I 1755 trådte klosteret i virksomhed. Beslutningen, taget i Verona et halvt århundrede tidligere, var dermed realiseret. På spørgsmålet, hvorfor hun, der havde været gift med kongens halvbroder, lod sig nøje med en almindelig adelsmand som ny ægtefælle, svarede DK med en underfundig henvisning til de dyr, der prydede Ahlefeldts og Gyldenløves våbenskjolde: XHellere en levende hund end en død løve!X Et svar, der tyder på en temmelig pragmatisk holdning til tilværelsen. Hun fremstår som en sammensat personlighed, på én gang ansvarsbevidst og letsindig, idet der er et påfaldende misforhold imellem hendes dygtige og målrettede indsats som generalpostmester og hendes lemfældige skalten og valten som godsbestyrer. Mal. fra 1694 på Egeskov. Mal. formentlig af Jacob Coning eller H. Krock på Gisselfeld. Mal. af Bénoît le Coffre smst. Otto Madsen: P&Ts historie til 1711, 1991. Aage Roussell (red.): Danske slotte og herregårde 4, 1964. O.F.C. Rasmussen: Optegnelser om Gisselfeld, 1868. Optaget i Dansk Biografisk Leksikon. Kilde: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/523/origin/170/ ---- Dorothea was married first to count Jens Juel in 1694, and second to the king's illegitimate half brother Christian Gyldenløve in 1701. As the widow of Count Christian Gyldenløve, the General Postmaster since 1686, she was granted the income from the office from 1703 until 1711. This was expected to be a pure formal office for her part, but instead, she actually managed the post of Postmaster, something unique for a woman of her time and the first for hercountry. She reformed the office of postmaster (1705), and introduced uniforms and signal horns (1709). Married thirdly to nobleman Hans Adolf Ahlefeld in 1715. Source: http://en.wikipedia.org/wiki/Dorothea_Krag | Krag, Dorothea Mogensdatter (I97197)
|
| 14903 | {geni:occupation} Generalskovinspektør og Faktor ved Kongsberg Sølvværk, Skogsinspektør på Kongsberg | Boyesen, Frederik (I70694)
|
| 14904 | {geni:occupation} Generaltoldvisitør {geni:about_me} Nikkel Helmer Kock Født: 1590 i Tyskland - Begravet: 16 feb 1645 i Sankt Marie, Lynge-Kronborg, Frederiksborg - Stilling: '''Købmand, Skibskaptajn''' - Elisabeth Christoffersens ane nr: 3530 Gift med: Else Jensdatter Født: 1600 i København - Død: 3 sep 1690 i Helsingør - Begravet: 10 sep 1690 i Helsingør, Den danske Kirkegård - Elisabeth Christoffersens ane nr: 3531 | Kock, Nikkel Helmer (Holmer) Holmer (I94776)
|
| 14905 | {geni:occupation} Generalveimester / Major {geni:about_me} http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=4&filnamn=f1801&gardpostnr=27417&personpostnr=398143&merk=398143#ovre | von Rummelhoff, Bartholomæus (I99532)
|
| 14906 | {geni:occupation} Genralkommisær | Brodtkorb, Jens Henrik (I49259)
|
| 14907 | {geni:occupation} George Willem Kurfürst von Brandenburg, Elector of Brandenburg (1620 - 1640) {geni:about_me} ==Links:== *[http://www.thepeerage.com/p10864.htm#i108638 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3657 Geneall] *'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/George_William,_Elector_of_Brandenburg English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Georg_Wilhelm_(Brandenburg)_ Deutsch] *'''Elector of Brandenburg''' 1619-1640 *'''Duke of Prussia - vassal of Poland'' 1619-1640 >'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000003995207267 Johann Sigismund] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000002632690162 Friederich Wilhelm I] | von Brandenburg, Georg Wilhelm Kurfürst von Brandenburg Herzog zu Preu (I49058)
|
| 14908 | {geni:occupation} Gift 1. 1745 med Isak, 2. 1757 2. påskedag Henrik., Gift 1. 1745 Isak. 2. 1757 Henrik Dyrnes. | Parelius, Margrethe Jørgensdtr. (I98724)
|
| 14909 | {geni:occupation} Gift 1. Anne Sophie. 2. Ingeborg. Gårdbruker og sagbrukseier. Hemne.., Gårdbruker, Sagbrukseier {geni:about_me} Christopher Jørgensen PARELIUS 1708 - 1765 RESIDENCE: Bosatt i Hemne, ST OCCUPATION: Gårdbruker, Sagbrukseier BIRTH: 1708, Magerøy, Hemne, ST DEATH: 1765 Father: Jørgen Jensson MAGERØY Mother: Ingeborg Clausdatter PARELIUS Family 1 : Anne Sophie Augustinusdatter HALS Christopher Christophersen PARELIUS +Andreas Christophersen PARELIUS Family 2 : Ingeborg Olsdotter STRAND Augustinus PARELIUS +Ingeborg Helene PARELIUS Margrethe PARELIUS Kilde: nermo.org ---------- Christopher Jørgensen Parelius 1 Fødd: 1708, Magerøy, Hemne, Sør Trøndelag 2 Vigsel: Anne Sophie Augustinusdatter Døydde: 1765, Hemne, Sør Trøndelag 57 år gamal 3 Gravlagd: 20 Okt 1765, Hemne, Sør Trøndelag 3 Christopher gifta seg med Anne Sophie Augustinusdatter. (Anne Sophie Augustinusdatter vart fødd i 1713 4 og døydde i 1743 3.) Fotnoter: 1 Maurits Fugelsøy, Hitra. Øya of folket (Utgitt av Hitra-kommunene, 1962, Trykt Aktietrykkeriet i Trondhjem), 78. 2 Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, En slektskrets omkring gjestgiver- og handelstedet magerøy i Hemne. Parelius - Hals-Strøm. Bind XVII, s 7. 3 Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, En slektskrets omkring gjestgiver- og handelstedet magerøy i Hemne. Parelius - Hals-Strøm. Bind XVII, s 8. 4 Erik Berntsen, Erik Berntsens slektssider (http://vestraat.net/). | Magerøy, Christopher Jørgenson Jørgensen (I98721)
|
| 14910 | {geni:occupation} gift 1579 | Jørgensdatter, Karine (I90763)
|
| 14911 | {geni:occupation} Gift 1604 med ? | Dobbin, Anna (I52028)
|
| 14912 | {geni:occupation} Gift 1618 {geni:about_me} =Ellen Olufsdatter Meldahl= http://www.nermo.org/slekt/d0028/g0000011.html#I7571 1599 - 1654 * RESIDENCE: 9 barn (10 ?) * BIRTH: 1599, Meldal, ST * DEATH: 1654, Dalerne | Meldahl, Ellen Olufsdatter (I89741)
|
| 14913 | {geni:occupation} Gift 1659 med Thomas Hammond {geni:about_me} Hun tok selvmord ved å kaste seg ut i Nidelven ved Trondheim. Hun ble begravet i Trondheim Domkirke (dens nedre kor). Da hennes selvmord ble regnet som et anfall av sinnsforvirring på grunn av sorg etter hennes manns død året før, fikk hun lov til å bli begravet i innviet jord, hvilket ellers ikke ble tillatt for selvmordsdødsfall. ------------- Elisabeth Henriette SOMMERSCHIELD ABT 1637 - 25 May 1682 * RESIDENCE: 8 barn * BIRTH: ABT 1637, Trondheim * DEATH: 25 May 1682, Trondheim (kastet seg i elven) Father: Henrik SOMMERSCHIELD Mother: Anna RORIG Family 1 : Thomas HAMMOND * MARRIAGE: 1659 1. +Thomas Thomassen HAMMOND 2. +Elisabeth Thomasdatter HAMMOND 3. +Anne Thomasdatter HAMMOND 4. +Sara Thomasdatter HAMMOND 5. +Johan Thomassen HAMMOND 6. +Lydia Thomasdatter HAMMOND Kilde: http://www.nermo.org/slekt/d0049/g0000065.html#I3864 ------------- Elisabeth Henrichsdatter Sommerschiel Født _____, Trondhjem. Død 25 mai 1682. Døde i Trondhjem 25/8 1682 idet hun «størtet sig i Elven (Nidelven) og forgjorde sig selv». Ble likevel (som selvmordsoffer) begravet i Domkirken. Skifte 28 aug. 1682, Trondhjem. Gift 1659 med Thomas Hammond Børn af Elisabeth Henrichsdatter Sommerschiel og Thomas Hammond: 22.6. Elisabeth Thomasdatter Hammond, d. 1712 23.6. Anne Thomasdatter Hammond, f. 1662, d. 1739 24.6. Thomas Hammond, f. 1663, d. 1719 25.6. Edward Thomassen Hammond, f. 1668, d. 1711 26.6. Sara Thomasdatter Hammond, f. 1672, d. 1717 27.6. Johan Thomassen Hammond, f. 1674, d. 1722 28.6. Lydia Thomasdatter Hammond, f. 1676, d. 1742 Kilde: http://www.nose.dk/Norge/sommerschield.html#6 -------------------- Døde i Trondhjem 25/8 1682 idet hun «størtet sig i Elven (Nidelven) og forgjorde sig selv». Ble likevel (som selvmordsoffer) begravet i Domkirken.1 Skifte 28 aug. 1682, Trondhjem.29,1. | Sommerschield, Elizabeth Henriette Henrichsdatter (I75908)
|
| 14914 | {geni:occupation} Gift 17. Juli 1859, Nykirken, Bergen. | Lossius, Magdalene Margarethe Vigdahl (I90714)
|
| 14915 | {geni:occupation} Gift 1802., Propitær på gården Kirksæther i Hemne | Meldahl Lossius, Christopher Mortensen (I90701)
|
| 14916 | {geni:occupation} Gift 1821? {geni:about_me} Magazinforvalter på Røros. | Bernhoft, Carl Henrich Johannes (I38422)
|
| 14917 | {geni:occupation} Gift 1835. 3 barn. | Koch, Johanna Marie (I90715)
|
| 14918 | {geni:occupation} gift 1868 med Anders Thomasson Øvreås ,Sjurneset ,Rødland | Rødland, Marta Nilsdatter (I79077)
|
| 14919 | {geni:occupation} gift 1868 med Brita Eriksdtr. jobbet på Arne fabrikker attg. med Maria NilsdatterS.Kvinge reiste til Berger, Jarlsberg | Rødland, Anders Nilsson (I79081)
|
| 14920 | {geni:occupation} gift 1872 med husm. Lars Ivarson Myr ,Breivik ,Fammestad | Rødland, Dordi Nilsdatter (I79076)
|
| 14921 | {geni:occupation} Gift 2 ganger, 2 barn med Johannes Brun, 4 barn med Anders Bernhoft. | Tønder, Anne Margrethe (I74667)
|
| 14922 | {geni:occupation} gift 21/3-1713 i Vor Frue Kirke | Christensdatter, Mette Sophie (I99212)
|
| 14923 | {geni:occupation} Gift 22.8.1818 i Trh. | Vibe, Anna Catharine Ditlevsdatter (I64578)
|
| 14924 | {geni:occupation} Gift 22/9-1826 Ulstrup Haubro kirke | Lemvig, Henrik Peter Nielsen (I99220)
|
| 14925 | {geni:occupation} Gift 25. feb. 1770 {geni:about_me} Døpte med fadre i Nykirken: 1722 15.03 NK Rolle Førenamn Etternamn 24966 Barn Wenchie von der Lippe 24967 Far Jan van der Lippe 24968 Mor Cecilia Catharina de Besche 24969 Fadder 'Welædle Hr Cameraad.Hans' Schreuder 24970 Fadder Danckert Danckertssen 24971 Fadder Henrich von der Lippe 24972 Fadder Mad Wenchie sal Joachim von der Lippis 24973 Fadder 'Jomfrue.Anne Margrete' Randulf 24974 Fadder 'Madam. Catharina Elisabeth ' von der Lippe | von der Lippe, Wenke Jansdatter (I47602)
|
| 14926 | {geni:occupation} Gift 28.03.1861 i Hamarøy, Salten. 14 barn. | Solberg, Thea Helmine (I20551)
|
| 14927 | {geni:occupation} Gift ca 11812. | Lossius, Maren Anne Cathrine (I90703)
|
| 14928 | {geni:occupation} Gift ca 1701. 4 barn: Claus, Mille, Christopher, Margrethe. {geni:about_me} Ingeborg Clausdatter Parelius Fødd: 1680 1 Vigsel: Jørgen Jenssøn Døydde: Omkr 1740 i ein alder av omkring 60 år 2 Ingeborg gifta seg med Jørgen Jenssøn, son av Jens Nielsen og Ukjend. (Jørgen Jenssøn vart fødd i 1649 in Hemne, Sør Trøndelag 1 og døydde i 1725 1.) Kjelder: 1 Erik Berntsen, Erik Berntsens slektssider (http://vestraat.net/). 2 Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, En slektskrets omkring gjestgiver- og handelstedet magerøy i Hemne. Parelius - Hals-Strøm. Bind XVII, s 6. | Clausdotter, Ingeborg Clausdotter (I69643)
|
| 14929 | {geni:occupation} gift ca 1815 Volda med Mads N Hansson og 1824 med Peder E N Schjelderup Volda | Meldahl, Tomasine Fredrikke Jørgensdatter (I89810)
|
| 14930 | {geni:occupation} Gift føderådskone {geni:about_me} Anna Sofie ble døpt den 24. oktober 1819 i Domkirken i Bergen. Hun døde i Johans-stova i Meland. Kilder: -"Slekten Brügger" av professor dr. philos Niels-Henrik Kolderup, 1970 (side 20). -Folketeljing 1825 for Manger, Digitalarkivet. -Ole Nielsens slektsbok fra 1975. | Olde, Anna Sofie Harboe (I15557)
|
| 14931 | {geni:occupation} Gift med Anne etter Alexanders død. Dok:Hauglid Innflytterslekter til Vega (1981) | Sommer Kjul, Andreas Mortensen (I92398)
|
| 14932 | {geni:occupation} Gift med bruker nr.10 på bruk nr.5 på Rødland | Hølleland, Anna Ivarsdatter (I40440)
|
| 14933 | {geni:occupation} Gift med Niels Pedersen Grøwer | Withe, Mille Torsteinsdtr. (I34975)
|
| 14934 | {geni:occupation} gift med Nils Ivarson Askeland budde på bruk 3 askeland | Rødland, Maria Nilsdatter (I79080)
|
| 14935 | {geni:occupation} Gift og bosatt Harstad | Olea, Hanna Christine (I86568)
|
| 14936 | {geni:occupation} Gift på Egset i Volda | Alstrup, Karen Madsdatter (I75599)
|
| 14937 | {geni:occupation} Gift på Sylta i Hordabø | Vågset, Synneva Olsdatter (I5061)
|
| 14938 | {geni:occupation} Gift(1) Ivar Simonsen f.ca. 1770, Skålevik. d.1797 | Davidsdatter, Maren (I80863)
|
| 14939 | {geni:occupation} Gj.giver i Luster, SF | Klingenberg, Hans Reutz Eriksson (I49889)
|
| 14940 | {geni:occupation} Gjestegiver i Lillesand (byens grunnlegger ?) {geni:about_me} Gjestgiver i Lillesand. Ifølge Nermos sider var han sønn av en Just Hanssøn Wolf og Elchen. | Wolf, Jacob Justsen (I74409)
|
| 14941 | {geni:occupation} Gjestegiver i Molde | Muller, Hans (I64345)
|
| 14942 | {geni:occupation} Gjestegiver i Ulvik {geni:about_me} Løytnant Hierman var sønn av klokker til Haus, Christopher Jensen Hierman og Anna Rasmusdatter Mentz. Klokkerens bror Niels Jensen var sogneprest til Haus, og deres far var magister Jens Pedersen Hierman ved Stavanger Domkirke. Magisterens far Peder Nielsen Hierman kom fra Odense til Bergen i 1631 da han ble utnevnt til lagmann for Bergen og Gulating. Magisterens mor var Anna Jensdatter, som fra 1633 levde som en meget formuende enke i Bergen til hun i 1656 giftet seg med den enda rikere enkemann Hans Hansen Schmidt Lillienskiold. Av forfedrenes rikdom dryppet intet på klokkersønnen Jens Hierman da han kom til verden i Haus -i 1709. Moren Anna Mentz ble enke allerede i 1713 og slo seg senere gjennom som gjestgiver i Hausviken. På den måten fikk sønnen Jenspraktisk erfaring i et yrke som han i livet skulle få både inntekter og sorger av. Jens Hierman startet sin løpebane som korporal ved Nordhordenlanske Livkompani. I 1731 ble han sersjant, i 1737 midlertidig fenrik og i 1739 virkelig feb\nrik ved Nordre Sønhordalanske Kompani. Hans avansement til løytnant i 1740indikerer tjenestelig og almen dyktighet. Løytnant Hierman giftet seg i 1740 med prestedatteren Christense Margrethe Swartzkopf fra Manger. Samme år ble han ansatt ved Nordre Hardangerske Pompani, og noen år senere døde hans hustru barnløs. I november 1749 giftet han seg så i Ulvik med Benedicte von Hatten Nicoll. Med henne fikk han endel kapital som satte han istand til å kjøpe gjetstegiveriet i Kjøylæ i Ulvik. Den 22.mai 1752 fikk han kongelig privilegium på å drive gjestegiveriet. Her bodde han hele sitt liv. Jens Hierman ble utnevnt til kaptein i 1757. Ved den store hærreduksjonen i 1766 ble han meldt avskjed med pensjon. | Hierman, Jens Christophersen (I69484)
|
| 14943 | {geni:occupation} Gjestegiver og skipper {geni:about_me} Peder Hansen Leth http://www.nermo.org/slekt/d0051/g0000084.html#I11547 * RESIDENCE: (Bosatt i Romsdal ?) Minst 7 barn * OCCUPATION: Gjestegiver og skipper * BIRTH: ABT 1640, Trondheim (?) * DEATH: AFT ER 1690, Nordmøre ? (Romsdal ?) * BURIAL: (1679: Forp. (for enken) av Irgens-godset på Helgeland?) | Leth, Peder Hansen (I64177)
|
| 14944 | {geni:occupation} Gjestegiver på Alteidet | Gamst, Johan Petter Jørgensen (I89242)
|
| 14945 | {geni:occupation} Gjestegiver på Magerøy i Hemne (Gjengstø), Gjestegiver. Gift 1. ukjent. 2. Ingeborg Parelius., 7. Oct. 1684, Kgl. bevilgn. som gjestegiver. Gift ca 1701 med Ingeborg. {geni:about_me} X"Han hadde 7. oktober 1684 fått kong. bevilling som gjestegiver på Magerøy. Han var født i 1649 og drev gården Magerøy ved siden av gjestegiverstedet. Han er i 1688 sagt å være av ringe vilkår og i 1701 Noget gjeldbundet. Fra 1701 var han eier av hele gården, bestående av de to øyer Magerøy og Røstøy, en del holmer og noe jord på fastlandet. Osmarken med skog og sæter hørte også til." Kilde hemneslekt.net | Magerøy, Jørgen Jensen (I98720)
|
| 14946 | {geni:occupation} Gjestegiver på Solskjær, Aure. Kjøpte stedet 8. Sept 1725. Gift 3 ganger. {geni:about_me} RESIDENCE: 8 Sep 1725, Kjøpte Solskjær (Solskjel) gård, Aure OCCUPATION: Gjestegiver på Solskjær (Solskjel) BIRTH: ABT 1677, (Peter/Peder) (ca.1674 ?) (1681 ? / 20 år i 1701) DEATH: 19 Feb 1759, Edøy, Smøla BURIAL: (tidl. bos. på Indre Vågland, Halsa) | Wulf, Petter Henriksen (I89308)
|
| 14947 | {geni:occupation} Gjestegiver, handelsmann på Sortland {geni:about_me} Alt Birth date: 4/8/1752 | Ellingsen d.e, Abel Jensen (I93150)
|
| 14948 | {geni:occupation} Gjestegiver, Handelsmann på Sortland {geni:about_me} Er 1769-1770 nevnt som skipper på Sortland [i Vesterålen]. se Svein Edvardsen: Skifter fra Herøy/Dønna 1686/1780. (Trondheim 1998)., s. Herøy:1440,1463 Bodde i Sortland i Vesterålen. Skifte 24 mar. 1782: Ved skiftet heder det: »Som Enken Karen R. Dischingtons Laugværge var velærv. Hr. Erik Leganger nærværende; Formynder for de umyndige Børn blev deres Farbroder Hr. Lorentz Sverdrup paa Gaarden Sund i Flakstad, i hvis Fravær ansattes Broderen Peder Christensen Falch.«. Se Wilhelmine Brandt: Slægten Benkestok (Chria. 1904; Oslo 1997), s. 181 Gerd Fjellstad: Fra Adel til Bumenn - Nordlandsslekter (1996), s. 64 | Falch, Jonas Christensen (I93436)
|
| 14949 | {geni:occupation} Gjestgevar på Indre Bruvik | Dale, Knut Ivarsson (I56074)
|
| 14950 | {geni:occupation} Gjestgiver {geni:about_me} Andreas Knudsen Olde var kjøpmann, men da han døde på Blomvåg i 1829 ble han ført i bøkene som gjestgiver. Han bodde i Christiania (Oslo), Bergen og Blomvåg. Av folketellingen i 1825 kan vi lese at da bodde på gården Næsse, MNo 36. Den 64 år gamle Anne Knudsdatter bodde på plassen Blom like ved. Hun er oppført med "hos Broderen", men er usikkert om hun er Knut Anders' søster. På Blombodde også 70 år gamle Ole Johannessen, men i egen leilighet. Han er oppført som vilkaarsmand. I tillegg hadde de drengen Andrias Henrichsson på 21 år. Han er oppført med yrket giædskiver. Tjenerne deres var Anders Nielssen på29, Rasmus Michelson på 17 og Magrethe Paalsdatter på 25 år . I tillegg står inderst Christen Pettersson oppført som boende på gården. Kilde: - Ole Nielsens slektsbok fra 1975. -Se svorskriv fra statsarkivet i Bergen 9/1-1953. -Radøy og Øygarden kommunar: Døde i Manger 1816-1880, Digitalpensjonatet, Digitalarkivet. -Folketeljing 1825 for Manger, Digitalarkivet. -"Slekten Brügger" av professor dr. philos Niels-Henrik Kolderup, 1970 (side 19). -Vigde i kirkebøkene for Bergen 1663-1815, side 231. B.off.B. | Olde, Anders (Andreas) Knudsen (I15554)
|