Notater
Treff 15,001 til 15,050 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 15001 | {geni:occupation} Godsejer | Bille-Brahe, Johan Christian baron (I65466)
|
| 15002 | {geni:occupation} Godsejer | Lerche-Lerchenborg, Vilhelm Cornelius Magnus (I67228)
|
| 15003 | {geni:occupation} Godsejer | Ahlefeldt-Laurvigen, Johan Adolph greve (I68122)
|
| 15004 | {geni:occupation} Godsejer | Lange, Ide Hansdatter Hansdatter (I99750)
|
| 15005 | {geni:occupation} godsejer af Knuthenborg. | Knuth af Knuthenborg, Frederik Markus (I91795)
|
| 15006 | {geni:occupation} Godsejer af NXtschau | Moltke, Adam Gottlob Ditlev Greve af Nør (I95952)
|
| 15007 | {geni:occupation} Godsejer af Rydhave & Ulriksholm | Holstein-Ledreborg, Eugenie Frederikke Charlotte Clara comtesse (I92022)
|
| 15008 | {geni:occupation} Godsejer og sekondløjtnant i Livgarden {geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Severin_Leopoldus_Løvenskiold Løvenskiold-slekten, Store norske leksikon: http://www.snl.no/Løvenskiold ------------------ Friherre Severin Løvenskiold, (Søfren Leopoldus) Title Friherre Suffix (Søfren Leopoldus) Birth 31 Dec 1719 Bjørntvedt Gender Male Property / Besiddelser Til Baroniet Løvenborg og Holden Jernværk Died 09 Apr 1776 Løvenborg Last Modified 10 Oct 2008 Father Herman Leopoldus Løvenskiold, b. 18 Oct 1677, Kristiania , d. 16 May 1750, Birkholm Mother Kirsten Søfrensdatter Brinck, d. 06 Oct 1736, København Married 1716 Family Magdalene Charlotte Hedevig Numsen, b. 27 Feb 1731, d. 10 May 1796 Married 1749 Children > 1. Michael Herman Løvenskiold, b. 15 Nov 1751, Aggersvold , d. 09 Apr 1807, Løvenborg Kilde: http://skeel.info/getperson.php?personID=I14428&tree=ks | Løvenskiold, Severin Leopoldus til Løvenborg (I65401)
|
| 15009 | {geni:occupation} Godsejer Tabdrup Gods ,Kammerherre | von Krogh, Caspar Herman (I48382)
|
| 15010 | {geni:occupation} Godsejer til Kalbygård {geni:about_me} Konfirmeret på Kalbygård. Universalarving til Kalbygård ved 25-års alderen. | Rosborg, Mads Anthony Rosborg til Kalbygård fra 1800-1805, døbt Mads til Kalbygård fra 1800-1805, døbt Mads (I95069)
|
| 15011 | {geni:occupation} Godsejer til Wilhelmsborg {geni:about_me} Fra Wikipedia: Gyldenkrone (også Guldencrone, Güldencrone), var en dansk adelsslægt. Den nedstammede fra Vilhelm Marselis (1645-1683), der i 1673 blev optaget i friherrestanden med navnet Güldencrone. Navnet skulle efter sigende være sammensat efter den hollandske mønt gulden ('gylden') og den danske mønt 'krone'. Slægten var storgodsejere i omegnen af Århus og var indehavere af Baroniet Vilhelmsborg. Fra Danmarks Adels Aarbog: Wilhelm Marselis, Baron, godsejer. Søn af Gabriel Marselis og Isabeau van der Straaten, gift med Regitze Sophie Vind i 1673. Senere navn Vilhelm Marselis Güldencrone, da han i slutningen af 1600-tallet blev optaget i friherrestanden, og dermed fik tillagt efternavnet Güldencrone. Blev i 1661 optaget på Leidens Universitet, men kom snart herefter til Danmark, hvor han havde flere slægtninge. Overtog i 1673 herregårdene Moesgård og Skumstrup ved Århus, og Skumstrup blev omdannet til baroniet Vilhelmsborg. I 1682 lod han og hans hustru opsætte en altertavle i Mårslet kirke med deres våbener. Altertavlen findes i dag i Den Gamle By i Århus. Wikipedia til Baroniet Vilhelmsborg (Skumstrup), Moesgaard og Østergaard i Ning H. (1662), samt Urup i Vor H. (1680), imm. 1661 i Leiden, bosatte sig kort efter i Danmark, Hofjunker 25 Jan. 1669, fik 1673 Skumstrup Gaard og Gods ophøjet til Friherreskab med Navnet Vilhelmsborg -------------------- Lensbaron Wilhelm Marselis Gyldenkrone[1] 1645 - 1683 Fødsel 1645 Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands Døbt 14 aug. 1645 Køn Mand Komplet Fra Danmarks Adels Aarbog 1935, II. side 45 (59) ff. Er genudgivet i DAA 2006-08. Line II. Friherrene Gyldenkrone til Baroniet Vilhelmsborg. Reference nr. 1348 & 1444 Titel 15 sep. 1673 optaget i den friherrelige Stand med Navnet Gyldenkrone Død 1683 Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark Sidst ændret 06 sep. 2010 Far Gabriel Marselis, f. mar. 1609, Hamburg, Schleswig-Holstein, Germany , d. 05 apr. 1673, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands Mor Isabeau van der Straten, f. jan. 1616, d. 1652, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands Familie Regitze Sophie Vind, f. 31 jul. 1660, København (Copenhagen) , d. 10 apr. 1692, København (Copenhagen) Gift 1673 Børn > 1. Christian Gyldenkrone, f. 1676, København (Copenhagen) , d. 10 mar. 1746, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark 2. Holger Gyldenkrone, f. 08 okt. 1677, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 09 aug. 1694 3. Gabriel Gyldenkrone, f. 05 maj 1679, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. ml. 10 mar. 1695 og 20 maj 1695 > 4. Vilhelm Frederik Gyldenkrone, f. 07 jan. 1681, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 16 maj 1708, Wedellsborg (Ivernæs), Husby, Vends, Odense, Danmark > 5. Jørgen Gyldenkrone, f. 1682, d. 1714 6. N.N. Gyldenkrone Sidst ændret 21 maj 2009 Familie-ID F759 Gruppeskema Kort Kortdata ©2010 - Vilkår for anvendelse 200 mil200 km Kort Satellit Hybrid Fødsel - 1645 - Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands Død - 1683 - Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark = Info Billeder Lensbaron Wilhelm Marselis Gyldenkrone Coat of arms - Gyldenkrone (Güldenkrone) - Baron af Wilhelmsburg firdelt med sølv hjerteskjold, hvori et rødt tårn; i 1. felt under en guld krone 2 krydslagte guld kanoner i blåt; i 2. en halv guldtømmet af en vidiekurv opspringende sort hest i guld; i 3. en opadvendende blå måne mellem 3 seksoddede blå stjerner (1, 2) i guld; i 4. en mod højre skråtstående sølv gjedde i blåt. Skjoldet friherrekronet. Skjoldholdere: to vildmænd med nedadvendte køller. Notater Wilhelm Marselis, Baron, godsejer. Søn af Gabriel Marselis og Isabeau van der Straaten, gift med Regitze Sophie Vind i 1673. Senere navn Vilhelm Marselis Güldencrone, da han i slutningen af 1600-tallet blev optaget i friherrestanden, og dermed fik tillagt efternavnet Güldencrone. Blev i 1661 optaget på Leidens Universitet, men kom snart herefter til Danmark, hvor han havde flere slægtninge. Overtog i 1673 herregårdene Moesgård og Skumstrup ved Århus, og Skumstrup blev omdannet til baroniet Vilhelmsborg. I 1682 lod han og hans hustru opsætte en altertavle i Mårslet kirke med deres våbener. Altertavlen findes i dag i Den Gamle By i Århus. Wikipedia til Baroniet Vilhelmsborg (Skumstrup), Moesgaard og Østergaard i Ning H. (1662), samt Urup i Vor H. (1680), imm. 1661 i Leiden, bosatte sig kort efter i Danmark, Hofjunker 25 Jan. 1669, fik 1673 Skumstrup Gaard og Gods ophøjet til Friherreskab med Navnet Vilhelmsborg [1] Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1935:II:59 - (54). http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1978&tree=2 | Gyldenkrone, Wilhelm Marselis Baron, friherre Güldencrone (I92087)
|
| 15012 | {geni:occupation} Godsejer, Ejer af Kallehave Fµrgegaard, | Løvenskjold, Carl Herman Frederik Wilhelm Ove (I91767)
|
| 15013 | {geni:occupation} Godsejer, Godsejer Rønnebækholm {geni:about_me} OCCUPATION: Godsejer Rønnebæksholm Herregaard, Rønnebæk, Næstved EDUCATION Kammerherre, Greve MILITARY SERVICE Oberst Kilde: http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I15754 | Moltke, Joachim Greve (I95954)
|
| 15014 | {geni:occupation} Godsejer, Greve, godsejer | Holck-Winterfeldt, Harald Sophus greve (I95852)
|
| 15015 | {geni:occupation} Godsejer, Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Overdirektør og amtmand. {geni:about_me} Amtmand for Præstø, Overdirektør for Gisselfelt Gods | Danneskiold-Samsøe, Christian Conrad Sofus (I47551)
|
| 15016 | {geni:occupation} Godsejer, Kammerherre, Hofjægermester, Honorær Konsul, Stud. Jur. | Castenskiold, Claus Christian (I91831)
|
| 15017 | {geni:occupation} Godsejer, Lensbaron (Danish Nobility) | Rosenkrantz, Jørgen Adam Bendt lensbaron (I91787)
|
| 15018 | {geni:occupation} Godsejer, løjtnant | Westenholz, Thomas Eiler til Mattrup (I99991)
|
| 15019 | {geni:occupation} Godsejer, officer (generalmajor), Greve {geni:about_me} Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig(en) (kaldet Generalen) (17. november 1760 på Bjørnemose X 18. marts 1832 på Tranekær Slot) var en dansk godsejer og officer, bror til Jens Juel Ahlefeldt-Laurvig. Faderen var lensgreve Christian Ahlefeldt, som i 1785 ved Højesteret havde fået tilkendt arveretten til Grevskabet Laurvig (nutidens Larvik)) i Norge og dermed navnet Ahlefeldt-Laurvigen. Moderen var Elisabeth Juel. Da faderen, Christian Ahlefeldt-Laurvigen døde i 1791 overtog Frederik Ahlefeldt-Laurvigen sammen med sin ægtefælle Charlotte Louise von Hedemann Grevskabet Langeland med Tranekær Slot på Langeland. -------------------- Læs mere her: http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Ahlefeldt-Laurvig | Ahlefeldt-Laurvigen, Frederik -Fritz-Generalen- (I48908)
|
| 15020 | {geni:occupation} Godsejer, Stamhusbesidder | Knuth af Knuthenborg, Eggert Christoffer greve lensgreve (I65452)
|
| 15021 | {geni:occupation} godsejer, vicekansler, Hofmester, Guvernør, Krigskommisær, Vicekansler, Viceskatminister {geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Vind | Vind, Holger Jørgensen (I92118)
|
| 15022 | {geni:occupation} Godsfoged, Forpagter, Foged over Helgeland. Bodde først på Torget, senere på fogedgården Nord - Herøy. Hans barn tok det gamle slektsnavn Richert., Fogd på Helgeland mellom 1646 og 1668, foged, Foged, Bailiff, Fogd på Helgeland, Fogd i Helgeland {geni:about_me} '''Jesper Hansen (Rickertsen)''' Aner kjent tilb. til ca. 1350. 9 barn Henning Sollied i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift IX, side 169 m.fl. Knud Gether: Middelalderfamilier i Flesborg og Nordfrisland og deres Data fra Georg Agerby, Gildhøj 86, DK-2605 Brøndshøj Født i Svendborg antagelig omkring 1610, og var sandsynligvis den af de to brødre, som Christian IV. i 1622 beordrede optaget på sit nyoprettede >ridderligt Akademi for unge adelsmænd< i Sorø, hvor der, bortset fra bogkundskaberne, undervistes i dans, fægtning og ridning, og hvis formål det var at uddanne fremtidige, højere embedsmænd. Bro-Jørgensen skriver, i >Svendborg Købstads Historie<, I, s. 134 ff., at grunden til at han blev optaget i det kongeligeakademi i Sorø skulle være, at hans fader nød en vis anseelse, men mere sandsynligt er det nok, at kongen har været bekendt med hans adelige herkomst, og desuden besøgtes akademiet af 70-90 unge adelige fra Slesvig og Holsten. Desærdeles ugunstige tider for handelen i Svendborg var muligvis årsag til, at Jesper Hansen i begyndelsen af 1640'erne rejste til Norge hvor han fra 1647-68 var foged i Helgeland (mellem Brønnøysund og Bodø), med bopæl på Nord-Herø ud for Mosjøen i det daværende Alstahaugs præstegæld. Den 21. august 1655 ses >Jesper Hansen, foged på Helgeland< at have taget borgerskab i Bergen, selvsagt for at drive handelsforretninger på denne by. Hans fogedbestalling blev fornyet 28. september 1655, og kgl. konfirmeret 16. oktober s.å.; sit sidste regnskab som foged på Helgeland undertegnedes af (hans værbroder) Peter Christoffer Broch, som fik fogedbestalling 30. maj 1668, og følgelig er Jesper Hansen død eller fratrådt nogen tid i forvejen. Nogen antydning af at han døde på Helgeland findes ikke, derimod taler sandsynligheden for, at han er rejst andet steds hen, og da flere af hans døtre senere blev gift i Bergen og Sogndal i Sogn, ligger det nært at antage, at han er identisk med den Jesper Hansen, som i 1670'erne var godsfoged og forpagter på Kaupanger (135 km. nordøst for Bergen); denne antagelse lader sig dog nemt forklare. Fra 1660 boede som amtmand over Nordlandene Preben von Ahnen på øen Dønnes på Helgeland (30 km. nord for Herø), i ægteskab med fru Karen Vind, en datter af rigsråden Iver Vind, som fra 1636 til sin død 1658 havde ejet Kaupanger, hvorefter hans (Iver Vinds) enke, fru Helvig Skinkel, og deres fælles barn, Karen, besad dette gods i uskifte. Til foged og godsforpagter på Kaupanger havde fru Helvig først haft Bernt Nagel fra 1658-62, og derefter fra 1662 dennes svoger, Anders Søfrensen Heiberg (han boede 1664 på Talle i Lyster og kaldtes da udtrykkeligt forpagter af Kaupanger gods), til han 18. maj blev sorenskriver i Indre Sogn. Der blev således kort efter vakance i forpagterembedet i Kaupanger, og Preben von Ahnen var, som medarving, selvsagt interesseret i at få dette besat med en velstående og habil mand. At hans øjne kunne falde på Jesper Hansen var derfor naturligt nok, thi Jesper havde fået megen velstand med sin hustru,og til hans kvalifikationer iøvrigt havde Preben personlig kendskab. Dertil kom yderligere, at Preben omgikkes med planen om, selv at overtage Kaupanger gods efter hans svigermoder, fru Helvig's død, og da denne indtraf i 1668, fik han, af sin hustrus medarvinger, skøde på godset den 2. juli s.å. Det må siges at være vel tilrettelagt, at Preben von Ahnen engagerede sig med fogeden på Helgeland som forpagter på Kaupanger, og at det virkeligt forholdt sig således, lader sig også bevise. Som foged på Helgeland forsynede nemlig Jesper Hansen regnskaberne med sit private segl (våben), som viser en, >mod højre vendt væbnet arm med sværd<, omskrevet af hans fulde navn, og nu beror i det heibergske Museum i Sogndal (umiddelbart syd for Kaupanger), et på blik malet våben, som tidligere har hængt i Kaupanger kirke, og som viser nøjagtigt samme mærke med bogstaverne J.H.S. (Jesper Hans Søn) og årstallet 1677. Til bevis kan endvidere anføres, at det selvsamme mærke var anbragt på et, fra samme kirke, i museet beroende alterklæde, på hvilket ses Jesper Hansen's og sidste hustrus mærker med årstallet 1684; i henhold til modtagne oplysninger eksisterer dette klæde dog ikke mere. S.H. Finne-Grønn skriver i Norsk Slektshist. Tidsskrift, Bd. I (1928), på siderne 69 til 71, at Jesper Hansen's fader, borgmester i Svendborg 1619-35, Hans Richartsen's (Rickertsen) herkomst >hidtil hviler i fuldstændig mørke<, og videre, >det er her fristende at gætte på, at borgmesteren kan have været en søn af hr. Rickert Adriansen, der i mange år var sognepræst til Ørlandet ved Trondhjem, hvor han levede endnu i 1597<.Denne hypotese er dog forkert, eftersom Jesper Hansen's våben ses at være identisk med det paysen-rickertsenske adelige våben, og han derfor beviseligt tilhørte den fremtrædende købmandsslægt Paysen-Rickertsen i Flensborg. JesperHansen ægtede ca. 1647 på Tjøtta (35 km. vest for Mosjøen), Margrethe Falch, der var datter af hans forgænger, den velhavende foged på Helgeland, Peter Jacobsen Falch, efter hvem skiftet sluttedes i marts 1649. Jesper Hansen's hjem bar, som det fremgår af hans skifte, tydeligt præg af sin hustrus families velstand. Uden at komme nærmere ind på dette, i kulturhistorisk henseende interessante bo, skal her alene nævnes, at Jesper Hansen besad portrætter af Margrethe's faster, Margrethe Jacobsdatter Falch, og dennes ægtefælle, borgmester i Trondhjem Jan Robertsen, af hendes fastermand, foged i Romsdalen, Anders Iversen, ligesom der var malerier af Jesper selv, hans hustru Margrethe og>tre store kontrafejer< af hans børn samt af Jesper's broder, hr. Richard Hansen og dennes hustru; iøvrigt var der en række konge- og dronnigeportrætter. Kort efter Margrethe Falch's død på Tjøtta ca. 1660, hun døde sandsynligvisi barselseng med datteren, der fik hendes navn, ægtede Jesper Hansen Karen Eriksdatter Blix (født i Hammerdal 14. november 1620), datter af hr. Erik Eriksen Blix og dennes anden hustru, Elisabeth Pedersdatter, som overlevede ham og ved kongebrev af 30. oktober 1650 fik gården Sikås som enkesæde. Som forpagter på Kaupanger sad Jesper Hansen til sin død, der indtraf 25. maj 1678, sandsynligvis sidst på året 1677, idet det førnævnte blikskjold, med årstallet1677, selvsagt er blevet forfærdiget til begravelsen i kirken, som skik og brug var. Skiftet i hans dødsbo blev holdt på Kaupanger fra 19. juni til 4. juli 1678, men registreringen var foretaget lige efter hans død, og selve opgøret er da udsat til en årstid, hvori de fraværende og tildels fjerntboende arvinger kunne få en bekvemmere adkomst. Boet blev opgjort til en nettoformue på 11.342 rdl. (plus uvisse 1.230 rdl.), hvoraf halvdelen tilfaldt enken, medens den anden halvdel deltes efter loven mellem hans ni børn eller deres arvinger.15 I skiftet etter Jesper Hansen på Kaupanger i 1678 ble netto formuen på 11342 Rdl. + 1270 Rdl. i rede mynt av edle metaller, videre 9 store sølvkanner, 4 mindre sølvkanner, 5 dusin sølvskjeer, 9 sølv tallerkener, 7 forgylte belter og en hel del annet. Rikelig med kobber og messing, og mye over 100 tinnfat og tinntallerkener. Der var pene møbler og meget dekketøy og sengeklær som vanlig på storgårdene.16 Skifte 19 jun. 1678, Kaupanger.17,14. Kjelder: Gudrun Johnson: Høibo: Slekten Falkener, Falch, Falck (Oslo 1962), s. 167 Knud Gether: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. 2 Bind. (Lyngby 1986/87), s. 624-626 Oddbjørn Knutsen: Gårds- og slektshistorie for Dyrøy (3 bind) (1990), s. 458 Skifte frå 19. juni til 4. juli 1678 http://www.slekt.net/tng/familygroup.php?familyID=F1972&tree=1 http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I23656&tree=IEA -------------------- fogd i Helgeland | Hansson, Jesper Hanssøn (I26903)
|
| 15023 | {geni:occupation} Godsherre | Femer, Hans Jørgensen (I89271)
|
| 15024 | {geni:occupation} Godsinspektør ved Grevskabet Langeland, Exam. Jur., Godsforvalter | Bøgh, Hardenack Otto Conrad (I48541)
|
| 15025 | {geni:occupation} Gold/silver smith, Gullsmed | Dorenfeldt, Jens Peter (I89916)
|
| 15026 | {geni:occupation} Gördelmakare {geni:about_me} > Den 17 oktober 1845 kl. 5 e.m. intogs på Östersunds Länsfängelse > (löpnummer 74): "Ross Andreas Andersson, från Norge 54 år., 5 fot, 9 > tum brunette och har ett är på hakan och saknar vänstra lillfingret." > Han var "Införpassad af Stadsfiskalen J. P. Sunding för fylleri och > oljud." Det antecknas att "Efter hållet Canceliförhör den 18de October > ställd på fri fot kl. 11. f.m." Han noteras för 1/2 underhållsdag. > (RA, SVAR, Fångvårdsanstaltens i Östersund arkiv, Fångrullor (Liggare > rörande fångar) DIIIa:6 1842-1846, bildid: A0042784_00108) | Andreassen Roes, Andreas (I53499)
|
| 15027 | {geni:occupation} Governess | von Krogh, Ulrika Frederika (I94617)
|
| 15028 | {geni:occupation} Governor -Norway {geni:about_me} Etterslekt av Christian Benzon (52) Generasjon 1 187. Christian1 Benzon (52) was born den 16 jun 1717. Han married Christiane Albertine Heinen (71). Han died den 9 mai 1801 83 år gammel.Han witnessed Godsejer. B., der var en Søn af Konferensraad Peder B. til Aggersvold, Gjeddesdal m. m. og Sophie f. Wissing, fødtes 12. Juli 1718. Han gik den militære Vej og var, da han 1757 fik Majors Karakter, Ritmester ved slesvigskeKavalleriregiment; 1759 blev han Sekondmajor.og 1761 Oberstlieutenant; 1768 fik han Kammerherrenøglen og1777 det hvide Baand. B., der ved Salget af det fynske Ryttergods 1765 havde kjøbt Christiansdal ved Odense,arvede efter sin Farbroder, Gehejme-raad Jacob B., 1775 Herregaardene Rugaard i Jylland og Cathrine-bjærgi Sjælland som et Stamhus samt 80000 RdL til Kjøb af endnu et Stamhus; denne Forpligtelse indløste han ved1779 at kjøbe Tirsbæk ved Vejle, som han fik oprettet til Stamhus; han flyttede nu her til og overførte 1787 med kgl. Tilladelse Stamhusbaandet fra Rugaard og Cathrinebjærg til Christiansdal og afhændede snart efter begge Gaardene; men heller ikke Tirsbæk beholdt han længe, i det han allerede 1792 erhvervede Bevilling til at maatte udstykke og bortsælge det mod at oprette et Pengefideikommis; han benyttede sig i fuldeste Maal af Tilladelsen, og 1797 solgte han selve Gaarden og Resten af Godset til sin Søn. B. døde 9. Maj 1801. 7. April 1758 havde han ægtet Albertine Christine Heinen, f. n. Okt. 1736 f 15. Febr. 1805, Datter af Major Ulrik Frederik H. til Ulriksholm.Danske Herregaarde I: Tirsbæk. V: Rugaard. XV: Christiansdal.Barn av Christian1 Benzon (52) og Christiane Albertine Heinen (71) var: + 188 i. Kammerjunker, Ritmester Jacob2 Benzon (74), born 1 mar 1759; married Sophie holm (78); married Ulrikke Frederikke Cathrine Rosenørn (75). + 189 ii. Kammerherre Peter Ulrik Frederik Benzon (49), born 11 jun 1760; married Juliane Weddel-Jarlsberg (50); married Frederikke Edele Benedicte von Brüggemann (51). 190 iii. Karen Benzon (115) was born den 11 jun 1760. Hun married Rigsgreve Frederik Christian Tønne Lüttichau (116), sønn av Generalmajor Christian Ditlev Lüttichau (143). Hun died den 14 mai 1828 67 år gammel. 191 iv. Anna Sophie Benzon (117) was born den 28 apr 1762. Hun married Frederik Scholten (118). Hun died den 10 jan 1837 74 år gammel. 192 v. Niels Benzon (119) was born i 1764. Han died i 1768. + 193 vi. Lars Benzon (120), born 18 sep 1765; married Margrethe Rumohr (130); married Cathrine Hedevig fabritius de tengnagel (121). 194 vii. Jens Benzon (132) was born den 1 jun 1767. Han married Antoinette Margaretha Gersdorff (133), datter av Kammerherre Poul Rosenørn Gersdorff (405) og Georgine Wilhelmine de Pogrell (406), den 9 jul 1800. Han died den 24 des 1839 72 år gammel. Han witnessed Amtmand, en Søn af Oberstlieutenant Christian B. (f 1801), blev født i Odense i. Juni 1767, studerede vedSorø Akademi fra 1784-88, blev 1790 Avskultant i Generaltoldkammeret, 1791 Kammerjunker, 1794Vice-Lands-dommer ved Fynbo Landsting, 1800 Assessor i Højesteret, 1801 Amtmand over Randers Amt, entledigedes efter eget Ønske paa Grund af Øjensvaghed 1805, tog derefter Ophold i Odense, hvor han bl. a. virkede for Oprettelsen af en Sparekasse, ligesom han allerede tidligere havde arbejdet for Fængselsvæsenets bedre Indretning i Fyn, blev 1826 Kammerherre, var Medlem af den Forsamling af oplyste Mænd, der 1832 bleve sammenkaldte til at drøfte forskjellige, Provinsialstænderne vedrørende Forhold, oprettede 1836 det Benzonske Familielegat og døde i Odense 24. Dec. 1839. Han har skrevet forskjellige mindre Afhandlinger. 1797 blev han gift med Antoinette Margrethe Gersdorff (f. 24. April 1773 X 31- Maj 1834), en Datter af Gehejmeraad, Stiftamtmand Poul Rosenørn G. til Vosnæsgaard (f. 1745 X 1810) og Georgine Vilhelmine f. Pogrell (f. 1746 X 1775). Han witnessed Godsejer. B., der var en Søn af Konferensraad Peder B. til Aggersvold, Gjeddesdal m. m. og Sophie f. Wissing, fødtes 12. Juli 1718. Han gik den militære Vej og var, da han 1757 fik Majors Karakter, Ritmester ved slesvigskeKavalleriregiment; 1759 blev han Sekondmajor.og 1761 Oberstlieutenant; 1768 fik han Kammerherrenøglen og1777 det hvide Baand. B., der ved Salget af det fynske Ryttergods 1765 havde kjøbt Christiansdal ved Odense,arvede efter sin Farbroder, Gehejme-raad Jacob B., 1775 Herregaardene Rugaard i Jylland og Cathrine-bjærgi Sjælland som et Stamhus samt 80000 RdL til Kjøb af endnu et Stamhus; denne Forpligtelse indløste han ved1779 at kjøbe Tirsbæk ved Vejle, som han fik oprettet til Stamhus; han flyttede nu her til og overførte 1787 med kgl. Tilladelse Stamhusbaandet fra Rugaard og Cathrinebjærg til Christiansdal og afhændede snart efter begge Gaardene; men heller ikke Tirsbæk beholdt han længe, i det han allerede 1792 erhvervede Bevilling til at maatte udstykke og bortsælge det mod at oprette et Pengefideikommis; han benyttede sig i fuldeste Maal af Tilladelsen, og 1797 solgte han selve Gaarden og Resten af Godset til sin Søn. B. døde 9. Maj 1801. 7. April 1758 havde han ægtet Albertine Christine Heinen, f. n. Okt. 1736 f 15. Febr. 1805, Datter af Major Ulrik Frederik H. til Ulriksholm.Danske Herregaarde I: Tirsbæk. V: Rugaard. XV:Christiansdal. 349. Christian2 Benzon (52) (Peter1) was Born it 16 Juns 1717. He married Christiane Albertine Heinen (71). He died 9 Mais 1801 83 years oldly. He witnessed Landowner. B., who was a Son of Konferensraad Peder B. for Agger-violence, Gjeddesdal etc and Sophie b. Wissing, was born on July 12. 1718. He left the military Road and was, when he 1757 got Majors Karakter, Captain at Slesvig Kavalleriregiments; 1759 he became Sekondmajor.og 1761 Oberstlieutenant; 1768 he got Kammerherrenøglen and 1777 the white Baand. B., who had bought Christians valley in connection with the Sale of the Funen Ryttergods 1765 near Odense, inherited from his Uncle, Gehejme-Raad-Jacob-B., 1775 Herregaardene Rugaard in Jutland and Cathrine-mountain in Zealand like an Entailed estate as well as 80000 RdL for Kjøb of yet an Entailed estate; This Obligation he cashed at 1779 to buy Tirsbæk near Vejle, whom he managed to establish for Entailed estate; He now moved here to and transferred 1787 with Kgl. Tilladelse Stamhusbaandet from Rugaard and Cathrin-mountain to Christians valley and sold soon after both Gaardenes; But neither Tirsbæk kept he for a long time, init he already 1792 acquired Grant to must subdivide and sell it against establishing a Peng-entailed property; He made use in most tipsy Maal of the Permission, and 1797 he sold the actual Gaarden and the Rest of the Estate to his Son. B. died 9. May 1801. 7. April 1758 had he married Albertine Christine Heinen, f.n.. Okt. 1736 F 15. Febr. 1805, the daughter of Major Ulrik Frederik H. for Ulriksholm.fte different, Provinsialstænderne concerning Condition,established it 1836 Benzonske Familielegat and died in Odense 24. Dec. 1839. He has written different smaller Treatises. 1797 he was married off with Antoinette Margrethe Gersdorff (b. 24. April 1773 X 31- May 1834), a the daughter of Gehejmeraad, Prefect Poul Rosenørn G. for Vosnæsgaard (b. 1745 X 1810) and Georgine Vilhelmine b. Pogrell (b. 1746 X 1775). Danske Herregaarde I: Tirsbæk. V: Rugaard. XV: Christiansdal. Christian BENZON born 16 June 1717 died 9 May 1801 Married Christiane Albertine HEINEN. Title: Governor General of Norway= Regsstathold=Lieutenant of the Realm Appointed by Danish Crown - 11 September 1750 to 8 February 1771 Source: 1688-1775 -Governors= Statholder =Riksstathallare (Swedish). appointed Head of Norwegian Government in the absence of the Monarch. Office abandoned by King OLAV II of Sweden in 1873. (Source: Etterslekt av Magdalena Cathrine Adler (268) website: http://www.skislekt.no/adel/Anetavle/aner0001.htm) | Benzon, Christian til Christiansdal (I95923)
|
| 15029 | {geni:occupation} Governor-General of Norway {geni:about_me} '''Jens Juel''' (født 8. januar 1580 på Refstrup, død 26. mars 1634 i Bøvling) var en dansk adelsmann og riksstattholder i Norge. Juel gikk på Sorø adelsskole 1590-96, hadde deretter en syvårig dannelsesreise med utenlandsstudier og ble i 1603 ansatt i Den danske kanselli. Han fikk raskt store oppgaver: som rentemester fra 1609, medlem av riksrådet fra 1616og på flere diplomatiske oppdrag. Fra 1618 var han stattholder i Norge, hvortil som alltid hørte lensherreembetet over Akershus. Juel skulle vise seg som en energisk og aktiv stattholder, både på embetets, kronens og egne vegne. At kongen, Christian IV, var opptatt med trettiårskrigen gjorde sitt til at Juel fikk friere spillerom. Han sørget gjennom Garnisonsskatten i 1627 for grunnlaget for en selvstendig forsvarsorganisassjon for Norge, en bondemilits. Et initiativ for sjøforsvar, såkalte defensjonsskip, ble imidlertid avslått av kongen. Juel var også aktiv for å utvide bergverksvirksomheten i Norge, og var den første direktør for Kongsberg Sølvverk. Han sto også i spissen for et privat partisipantskap som i 1628 kjøpte sølvverket av kronen. Juel hadde en aktiv privatøkonomi, med utlånsvirksomhet som skaffet han flere norske eiendommer som pantegods, og han ervervet seg også flere gods i Danmark under sine år i Oslo. ==Eksterne Lenker== [http://no.wikipedia.org/wiki/Jens_Juel Wikipedia] | Juel, Jens Hermansen Statholder i Norge (I99751)
|
| 15030 | {geni:occupation} Graf {geni:about_me} ==Links:== *[http://thepeerage.com/p11212.htm#i112115 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=17695 Geneall] | von Oettingen-Oettingen, Albrecht Ernst I Fürst (I96331)
|
| 15031 | {geni:occupation} Graf von Oettingen-Oettingen | zu Oettingen-Oettingen, Joachim Ernst Graf (I96833)
|
| 15032 | {geni:occupation} Graf von Württemberg-Montbéliard | von Württemberg-Montbéliard, Georg I von Württemberg-Montbéliard Graf Graf von Württemberg-Montbéliard (I96284)
|
| 15033 | {geni:occupation} Grand Duke of Oldenburg {geni:about_me} ==Links:== *[http://thepeerage.com/p11043.htm#i110422 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=5443 Geneall] *[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg19.htm#3049 Johann the Younger #706] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg17.htm#2130 821] *[http://en.wikipedia.org/wiki/Augustus,_Grand_Duke_of_Oldenburg Wikipedia] *'''Grand Duke of Oldenburg:''' Reign 17 January 1829 X 27 February 1853 >'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Peter-I-Grand-Duke-of-Oldenburg/6000000002605546398 Peter I] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Grand-Duke-Peter-II-of-Oldenburg/6000000002188453448 Peter II] | von Holstein-Gottorp, August I Paul Friedrich (August) Großherzog zu Oldenburg (I96130)
|
| 15034 | {geni:occupation} Graver/Musikkorporal | Olsen Rasch, Lars (I50705)
|
| 15035 | {geni:occupation} Gravør i Christiania | Garmann, Carsten Tostrup Wenzel (I92208)
|
| 15036 | {geni:occupation} Grdbr | Hladorsen, Mons (I22770)
|
| 15037 | {geni:occupation} Grenader og kusk hos general Hesselberg | Midtgard, Rasmus Knutsson (I19005)
|
| 15038 | {geni:occupation} Greve {geni:about_me} '''Frederik Christian Otto greve von Wedel Jarlsberg''' Født 14 Oct 1718, d. 18 Nov 1776 på Sønderskov slott ved Ribe i Jylland, g. 1745 i Fredrikstad m. Sophie Rigborg Amalie Huitfeldt f. 1723 i Chri.a, d. 1776 på Sønderskov, datter av general Hartvig Huitfeldt. Barn: 1. Louise Sophie, f. 1746, d. 1808, g. 1781 m. kammerherre, generalcapitain Thomas Wedelsparre til Sparresholm, f. 1753, d. 1806. 2. Frederik (Fritz) Anton, se nedenfor. 3. Hartvig Frederik, baron W. J., f. 11/6 1749, oberst, d. i Chri.a 18/2 1805. - 4. Catharina Wilhelmina, f. 1751 på Jarlsberg, d. 1786, g. 1777 m. oberst C. F. Juul til Store Borup gård. 5. Juliane Wilhelmine, f. 1752 på J., d. 1802, g. 1781 m. amtmann i Stavanger amt, P. U. F. Benzon. Greven hadde dessuten med sin elskerinne frk. Antonette Frølich på Teie en sønn, Frederik Christian Otto Wedelskiold, f. 1739, d. i Onsøy 1809. Grev Frederik Christian Otto blev 1734 sekondløitnant, 1739 kaptein ved et norsk infanteriregiment, 1746 oberst og sjef for 2. smålenske inf.reg., 1760 sjef for det sønnenfjelske gev. Infanterireg., opnådde titel av generalløitnant (1763) og general (1774). Han eide til tider forskjellige godser også i Danmark og skriver sig foruten til Jarlsberg også til Basnæs på Sjælland, Glorup på Fyn, Dronninglund og Sønderskov i Jylland. I motsetning til de øvrige grever Wedel i det 17. og 18. århundre bodde han gjennem en lengere årrekke på Jarlsberg hovedgård, og i motsetning til sin forgjenger talte og skrev han såvel som hans gemalinde, det dansk-norske fellessprog. Den nye greve overtok fra faren en gjeld på 70 000 rdl., som visstnok vesentlig skyldtes det mislykte grubeforetagende, Konnerud sølvholdige blyverk eller Jarlsberg sølvverk, som det ofte kalles. For å skaffe kontanter til avbetaling på gjelden erhvervet greven under 6. februar 1750 kgl. tillatelse til å avhende sitt leilendingegods innen grevskapet. Hans yngre bror, baron Frederik Wilhelm protesterte mot salget, som vilde forringe også hans descendentersrettigheter, men kunde ikke hindre det. I løpet av 1750 blev følgende gårder i Sem og Slagen avhendet Wife: [http://www.geni.com/people/Sophie-Huitfeldt/6000000001763926083 Sophie Rigborg Amalie Huitfeldt] - 20 Oct 1723 - Oslo ===Children=== # [http://www.geni.com/people/Sophie-von-Wedel-Jarlsberg/6000000007634802616 Sophie Lowise komtesse von Wedel Jarlsberg] - 30 May 1746 - Jarlsberg Gods, Sem # [http://www.geni.com/people/Frederik-Anton-von-Wedel-Jarlsberg/6000000001763728566 Frederik Anton lensgreve von Wedel Jarlsberg] - 28 Jun 1748 - Jarlsberg Gods, Sem # [http://www.geni.com/people/Fredrik-von-Wedel-Jarlsberg/6000000014303218112 Fredrik Hartwig baron von Wedel Jarlsberg] - 11 Jun 1749 - Jarlsberg Gods, Sem # [http://www.geni.com/people/Catherina-Wilhelmina-von-Wedel-Jarlsberg/6000000000211381325 Catherina Wilhelmina komtesse von Wedel Jarlsberg] - 28 Jun 1751 - Jarlsberg Gods, Sem # [http://www.geni.com/people/Wilhelmine-Juliana-von-Wedel-Jarlsberg/6000000006240814561 Wilhelmine Juliana komtesse von Wedel Jarlsberg] - 19 May 1753 - Jarlsberg Gods, Sem ===Sources=== * finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2531&tree=2 Frederik Christian Otto greve Wedel-Jarlsberg] * Sem og Slagen - en bygdebok. Gårdshistorie, bind 1: [http://www-bib.hive.no/tekster/sem_slagen/gaardshistorie1/51.html Sem kongsgård - Jarlsberg hovedgård] ===Parish register=== * Birth and baptism records 1746, Vestfold county, Sem in Sem, Parish register (official) nr. I 1 (1702-1763), page 68: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8188&idx_id=8188&uid=ny&idx_side=-60 Sophie Lowise von Wedel Jarlsberg] - 30 May 1746 - Jarlsberg Gods, Sem, Vestfold (daughter) * Vestfold county, Sem in Sem, Parish register (official) nr. I 1 (1702-1763), Birth and baptism records 1748, page 71: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8188&idx_id=8188&uid=ny&idx_side=-63 Frederic Anton von Wedel Jarlsberg] - 28 Jun 1748 - Jarlsberg Gods, Sem, Vestfold (son) * Birth and baptism records 1749, Vestfold county, Sem in Sem, Parish register (official) nr. I 1 (1702-1763), page 73: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8188&idx_id=8188&uid=ny&idx_side=-65 Fredrik Hartwig von Wedel Jarlsberg] - 11 Jun 1749 - Jarlsberg Gods, Sem, Vestfold (son) * Birth and baptism records 1751, Vestfold county, Sem in Sem, Parish register (official) nr. I 1 (1702-1763), page 76: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8188&idx_id=8188&uid=ny&idx_side=-68 Catherina Wilhelmina von Wedel Jarlsberg] - 28 Jun 1751 - Jarlsberg Gods, Sem, Vestfold * Vestfold county, Sem in Sem, Parish register (official) nr. I 1 (1702-1763), Birth and baptism records 1752, page 77: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8188&idx_id=8188&uid=ny&idx_side=-69 Wilhelmine Juliana von Wedel Jarlsberg] - 19 May 1753 - Jarlsberg Gods, Sem, Vestfold | von Wedel Jarlsberg, Frederik Christian Otto Greve (I72592)
|
| 15039 | {geni:occupation} greve ? | Ahlefeldt-laurvig, Christian Johan Frederik (I68107)
|
| 15040 | {geni:occupation} Greve til Samsøe | Gyldenløve, Sophie Christiane Grevinde (I36077)
|
| 15041 | {geni:occupation} Greve, Dampskibsfører | Trampe, Helge Greve (I65444)
|
| 15042 | {geni:occupation} Greve, furste | von Hessenstein, Fredrik Vilhelm (I96114)
|
| 15043 | {geni:occupation} Grevinde af Samsø, Elskerinde. Grevinde af Samsø, Grevinne av Samsø {geni:about_me} 654-1719, kong XChristian 5.s elskerinde. *28.3.1654 i Kbh., X17.1.1719 på Jomfruens Egede, Øster Egede sg. Forældre: hofmedicus XPoul M. (1601-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84). Børn: Christiane (1672), XChristian (1674), Sophie Christiane (1675), Anna Christiane (1676), XUlrik Christian (1678), en datter (1682). Som den yngste af seks søskende voksede SAM op i hjemmet hos XFrederik 3.s hof- og livlæge Poul M. Fra 1667 var hun eneste hjemmeværende barn. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige SAM skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 Jomfruens Egede ved Fakse og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten. Årene 1674-76 blev præget af børnefødsler, først sønnen Christian og siden døtrene Sophie Christiane og Anna Christiane. I 1676 blev SAM officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med SAM for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve. Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder XUlrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen. I 1682 fødte SAM sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. 1684 mistede SAM to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af dronning XCharlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede SAM testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneskiold. Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Kbh.s Slot, og kongen førte bruden frem. Efter Christian 5.s død i 1699, levede SAM tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede. SAM var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten. Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder XMatthias M., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. SAM overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden. Mal. fra 1680 på Gavnø. Mal. fra 1682 af Horatius Paulijn på Gisselfeld. Mal. fra ca. 1708 i Fr.borgmus. Matthias Skaanlund: Gyldenløves Lakaj, 1912. Optaget i Dansk Biografisk Leksikon Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon Sophie Amalie Von Moth was "Married to the left hand" of King christian V 1646-1699 of Denmark and Norway at age 16. She had 5 children by him. She was appointed Countess of Samsøe in 1677. Her children and their descendants achieved nobility status. Her Great Great ect. grandson was Constantine II King of Greece from 1964 until the abolition of the Monarchy in 1974. PH.Olsen: DA: Børn af ægteskaber til venstre hånd kunne ikke arve tronen. EN: Children out of marriage "to the left hand" could not inherit the throne -------------------- Forældre: hofmedicus XPoul M. (1601-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84). Børn: Christiane (1672), XChristian (1674), Sophie Christiane (1675), Anna Christiane (1676), XUlrik Christian (1678), en datter (1682). Som den yngste af seks søskende voksede SAM op i hjemmet hos XFrederik 3.s hof- og livlæge Poul M. Fra 1667 var hun eneste hjemmeværende barn. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige SAM skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 Jomfruens Egede ved Fakse og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten. Årene 1674-76 blev præget af børnefødsler, først sønnen Christian og siden døtrene Sophie Christiane og Anna Christiane. I 1676 blev SAM officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med SAM for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve. Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder XUlrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen. I 1682 fødte SAM sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. 1684 mistede SAM to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af dronning XCharlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede SAM testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneskiold. Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Kbh.s Slot, og kongen førte bruden frem. Efter Christian 5.s død i 1699, levede SAM tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede. SAM var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten. Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder XMatthias M., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. SAM overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden. Mal. fra 1680 på Gavnø. Mal. fra 1682 af Horatius Paulijn på Gisselfeld. Mal. fra ca. 1708 i Fr.borgmus. Matthias Skaanlund: Gyldenløves Lakaj, 1912. Optaget i Dansk Biografisk Leksikon Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon Sophie Amalie Von Moth was "Married to the left hand" of King christian V 1646-1699 of Denmark and Norway at age 16. She had 5 children by him. She was appointed Countess of Samsøe in 1677. Her children and their descendants achieved nobility status. Her Great Great ect. grandson was Constantine II King of Greece from 1964 until the abolition of the Monarchy in 1974. PH.Olsen: DA: Børn af ægteskaber til venstre hånd kunne ikke arve tronen. EN: Children out of marriage "to the left hand" could not inherit the throne | Moth, Sophie Amalie grevinde af Samsøe (I36076)
|
| 15044 | {geni:occupation} Grevinna | Gyldenstolpe, Ebba Aurora Ulrika (I51356)
|
| 15045 | {geni:occupation} Grosserer {geni:about_me} Ble som brødrene sendt til Slesvig. 1804 Hjem til Trondhjem. 1805 til København. Arbeidet hos kjøbmann Holbech fra han var 16 til 21 år. 1810 Grosserer København børs. Opprettet stor forretning på Island. Rik på eiendomssalg. 1814 Lånte med to andre kronprins Christian 100.000 Rdl til kornforsyning for Norge. 1843 Gikk falitt. Ble hjulpet ut av krisen av sine to brødre i Norge. | Knudtzon, Peter Christian (I35751)
|
| 15046 | {geni:occupation} Grosserer {geni:about_me} Eksamen Handelsgym 1902. Grosserer i sikringer i Oslo. Han var meget musikalsk og dyrket sin fiolin og sitt piano med stor dyktighet helt til han mistet den ene armen. Han var også en meget ivrig bridgespiller. I folketellingen i 1900 er han registrert som handelsgymnasiast. Bosatt med familien i Odinsgate i Kristiania. Ved giftermålet i 1909 er han agent og har adresse Thorsgate 3. Hans kone Ragnhild bor da i Frydenlundsgt. 17. Fra 1938 bodde de i Gardeveien 2C på Majorstuen Døpt 28 Juli 1878 i Fredrikstad. Døde 16 Feb 1960 i Oslo, 81 år gammel og ble begravet på Veste Gravlund i Oslo. | Sandberg, Birger Tillisch (I90976)
|
| 15047 | {geni:occupation} Grosserer | Lockert, Simon Nicolai Edvin (I34601)
|
| 15048 | {geni:occupation} Grosserer | Knudtzon, Chr. August (I48495)
|
| 15049 | {geni:occupation} grosserer | Berg, Peder Alstrup Jordhøi (I51517)
|
| 15050 | {geni:occupation} grosserer | Andvord, Trygve (I51622)
|