Notater
Treff 15,101 til 15,150 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 15101 | {geni:occupation} gæstgiver, gaardbeboer {geni:about_me} Gnr. 138 Hellesvigen, Alstadhaug, Vefsn. | Myhre, Isaach (I63742)
|
| 15102 | {geni:occupation} h.r.adv. | Stang, Christian August (I26569)
|
| 15103 | {geni:occupation} H.R.Advokat i Oslo | Brunfeldt Nygaard, Kristen (I92451)
|
| 15104 | {geni:occupation} Hadde 10 barn. {geni:about_me} Elisabeth var gift med Christen Hansen Klæboe fra Nesna. De forærte altertavle til Brønnøy hovedkirke, lik den hennes foreldre forærte til Vik Kirke. Den ble ved kirkebrann i 1866 adskillig skadet. Det eneste som er tilbake er en av trefigurene ( iflg Vik kirke 100 år). | Stud, Elisabeth Jonsdatter (I98539)
|
| 15105 | {geni:occupation} Hadde den andre halvparten av farsgården. | Austvoll, Hallvard Hallvardson (I88001)
|
| 15106 | {geni:occupation} Hadde gjestegiverbevilling {geni:about_me} http://vestraat.net/iea-o/p478.htm#i19113 | Gamst, Margrethe Torbensdatter (I70550)
|
| 15107 | {geni:occupation} Hadde Toftegård trelastforretning i Bergen sammen med broren | Toftegård, Knut Knutson (I8309)
|
| 15108 | {geni:occupation} Hadde Toftegård trelastforretning i Bergen sammen med broren | Toftegård, Berge Knutson (I8310)
|
| 15109 | {geni:occupation} Hagearkitekt | Ås, Nils (I37424)
|
| 15110 | {geni:occupation} Han ble Fendrik og i 1748 ble han Premierløyntnant ved Garnisonen i Berge | Bugge, Samuel (I26891)
|
| 15111 | {geni:occupation} Han har reist som maskinist | Kvinge, Sverre (I4376)
|
| 15112 | {geni:occupation} Han har vore skulesjef i Rissa, S. Trøndelag. | Ådnekvamme, Bernhard Olson (I15239)
|
| 15113 | {geni:occupation} Han kom fra Brekke, bruker 7 på Stegalvik {geni:about_me} = Masfjordsoga = === Living in Stegalvik, Masfjorden, Hordaland, Norway === *http://www.masfjorden.kommune.no/masfjordsoga/gnr58_stegalvik/brukarar.html | Stegalvik(Sætre), Johannes Gregoriusson (I3210)
|
| 15114 | {geni:occupation} Han var først kappelan for sin far i Beitstad, der han seinere ble sokneprest., Prest i Beitstad, Nord-Trøndelag {geni:about_me} Kilder Han var først kappelan for sin far i Beitstad, der han seinere ble sokneprest. Kongebrev 1 Nr 494, 4/10 1670, ÅB, R XII 256a. Stadfesting av kallsbrev for Mikkel Augustinsen som sokneprest i Beitstad i Trondheims amt. NI: Mikkel Augustinsens søknad, dat. Trondheim, 20/9 1670. Kongebrev 2 Nr 37, 9/2 1684, ÅB, R XIV 404a-b. Han nevnes som avdød sokneprest i Beitstad. Source: www.jeaas.com/sl-p.doc -------------------- Sogneprest til Beitstad. -------------------- Michael Augustinussøn var Sogneprest til Beitstaden. Han ble født den 15 september 1636 i Trondheim, Sør-Trøndelag. Han var sønn av Augustinius Jenssøn og Elisabeth Michelsdatter. Michael Augustinussøn giftet seg med Anna Jørgensdatter Schjelderup, datter av Jørgen Pedersen Schjelderup og Anna Hansdatter Busch, den 8 juli 1665. Michael Augustinussøn døde den 21 januar 1684 i Beitstad prestegård, Nord-Trøndelag, i en alder av 47. | Augustinussen, Michel (I64399)
|
| 15115 | {geni:occupation} Han var lærar i Masfjorden ei tid og vart sidan bonde på Grinde i Gulen | Byrkjeland, Emanuel Botolfson (I7291)
|
| 15116 | {geni:occupation} han var lærer | Daae Børnæs, Ragnvald Bertin Henrikson (I10553)
|
| 15117 | {geni:occupation} Han var peronel Kapellan, men ble 4 des 1782 sogneprest i Moland i Øvre T | Bugge, Henning Samuelsen Junghans (I35415)
|
| 15118 | {geni:occupation} Han var postopnar og fekk Kongens fortenstmedalje ved pensjonsalder. {geni:about_me} = Masfjordsoga = === Living in Indre Haugsdal, Masfjorden, Hordaland, Norway === *http://www.masfjorden.kommune.no/masfjordsoga/gnr57_haugsdal_indre/bnr_03.html | Haugsdal, Kristen Rasmusson (I1984)
|
| 15119 | {geni:occupation} Han var prest i Gjerpen prosti | Baad, Henrik (I52003)
|
| 15120 | {geni:occupation} Han var sjåfør i Fana | Haugsvær, Magnus Martin (I1432)
|
| 15121 | {geni:occupation} Hand.m., Rådsmann, rådmand, raXdmann i Flensburg, Rådmand., Rådsmand, Rådmand og klædeskræmmer, Forstander for Helligåndsstiftelsen i Flensborg, Raadmand (Flensborg), Handelsmann, rådsmann. {geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0008/g0000016.html#I14774 Thomas thor SMEDE 1495 - 16 Nov 1553 * RESIDENCE: Gift med sin kusine * OCCUPATION: Hand.m., Rådsmann * BIRTH: 1495, Stade * DEATH: 16 Nov 1553, Flensburg --- http://slekt.solbu.no/687.htm Thomas var klædeskremmer i Flensburg, forstander i Heiligengeist-stiftelsen 23/4-1551, rådmann 1552. Flensburger skjøtebok 1529 forteller at han kjøpte "ein Haus auf dem Holm, der Hauptstrasse, das einen Weg bis an das Wasser hatte." I 1548 kjøpte han til det nordlig tilgrensede område. -------------------- Thomas TOR SMEDE rådmand. Født ca. 1495. Død 16. november 1553 i Flensborg. Begr. i Nikolaj. ~ 1531 i Flensborg (Nikolaj) med XI.1967 Drude PETERSDATTER (1510-1565). · Slægtsnavnets oprindelige form tor Smede er nedertysk. På latin gengives navnet de Smede og på højtysk Zeerschmitten. Thomas tor Smede var klædekræmmer i Flensborg, forstander for Helligåndsstiftelsen, rådmand 1552. Han har rimeligvis haft en bror Peter i Stade og han kommer vistnok selv herfra. -------------------- havde 6 børn -------------------- Thomas thor SMEDE 1495 - 16 Nov 1553 RESIDENCE: Gift med sin kusine OCCUPATION: Hand.m., Rådsmann BIRTH: 1495, Stade DEATH: 16 Nov 1553, Flensburg Family 1 : Drude Pedersdatter JEPSEN +Reinholt thor SMEDE +Anna thor SMEDE http://www.nermo.org/slekt/d0008/g0000016.html#I14774 -------------------- Thomas thor SMEDE 1495 - 16 Nov 1553 RESIDENCE: Gift med sin kusine OCCUPATION: Hand.m., Rådsmann BIRTH: 1495, Stade DEATH: 16 Nov 1553, Flensburg Family 1 : Drude Pedersdatter JEPSEN +Reinholt thor SMEDE +Anna thor SMEDE http://www.nermo.org/slekt/d0008/g0000016.html#I14774 -------------------- Thomas var klædeskremmer i Flensborg, forstander i Heiligengeist-stiftelsen 23/4 1551, rådmand 1552. I følge Flensborg skødebog at han købte "ein Haus auf dem Holm, der Hauptstrasse, das einen Weg bis an der Wasser hatte. I 1548købte han det nordlig tilgrensende område. Slektnavnets oprindelige form tor smede er nedertysk. På latin gengives navnet de Smede og på høytysk Zeerschmitten. Thomas hadde 6 barn. -------------------- Thomas Claussøn Torsmede gifter seg med sin kusine. | Tor Smede, Thomas Claussøn (I92825)
|
| 15122 | {geni:occupation} Handel og jektebruk, gårdeier {geni:about_me} Det er blitt fortalt, at Arent i 1754 i 27 års alderen overtok handelen og jægtebruket i Grøtøy etter sin mor; i fogderegnskapet det følgende år anføres, at han betaler av egen jegt og handling 4 rdlr. Men Grøtøy var prestegods og bare tilbygslet Oluf Hartvigsøn og etterkomniere. Dette forhold falt ikke i Arents smak og han søkte derfor, med anbefaling av presten Kempe, under 1/6 1762 om tillatelse til makeskifte av sin gård Nordre Stensland mot Grøtøy. Dette ble innvilget av Kong Fredrich den 5, konge av Danmark og Norge. Den første handelsmann som fikk gjestgiveribevilling i landsdelen, var Arnt Schønning i Kabelvåg i 1762 | Schøning, Arent af Grøtøy (I69189)
|
| 15123 | {geni:occupation} Handelsbetjent | Bugge, Bertel (I19998)
|
| 15124 | {geni:occupation} Handelsbetjent | Elgesem, Niels Martin (I35600)
|
| 15125 | {geni:occupation} Handelsbetjent | Elgesem, Abraham Christian (I48203)
|
| 15126 | {geni:occupation} Handelsbetjent i fiskebutikk | Stiegler, Georg Christian (I93066)
|
| 15127 | {geni:occupation} Handelsbetjent og byggmester. | Austbø, Harald (I56793)
|
| 15128 | {geni:occupation} Handelsborger bosatt i Tønsberg 1865. | Aubert, Frantz Christoph Ernstsøn (I93696)
|
| 15129 | {geni:occupation} Handelsborger i Trondheim, Borger i Throndhjem 1550 {geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0042/g0000098.html#I26933 * RESIDENCE: Bosatt på Flakk, Byneset * OCCUPATION: Handelsborger i Trondheim * BIRTH: ABT 1520, (Flakk, Byneset ?) (Sunnmøre ?) | Iversen, Erik (I49693)
|
| 15130 | {geni:occupation} Handelsborger, Rådmann i Christiania {geni:about_me} Rådmann i Christiania De neste seks i eierrekken kan vi også gå raskt forbi. Men det kan være grunn til å stanse ved Peder Pedersøn Müller, som eide Nordseter fra 1697 til 1714. Hvem var Peder Pedersøn Müller? Vi har en liste fra 1713 over de 17 besteskatteyterne i Christiania på den tiden, og her figurerer Peder Pedersøn helt på toppen sammen med tre andre (OBH2, s. 219). Han kjøpte Hvitebjørnsgodset i 1669 og giftet seg til Stubljan i 1694. I likhet med den noenlunde samtidige Morten Lauritsen omkring Lysakerelva grunnla han et gods bygget på sagbruksvirksomhet ved Gjersjøelva og utskiping av trelast i stor stil. Han ervervet seg etter hvert et stort antall gårder og plasser, ikke minst på begge sider av Bunnefjorden (OBH 2, s. 22). Men det er naturligvis ingen grunn til at heller ikke en slik størrelse skulle velge en så beskjeden gård som Nordseter som bosted. Den var så ubetydelig at slektsboken (Schilbred) ikke engang nevner Nordseter på listen over hansmange eiendommer (i alt 26). Så hvorfor likevel stoppe opp ved Peder Pedersøn Müller? Sammenhengen er den at datteren Birgitte, hans yngste barn (nr. 10) i hans andre ekteskap, giftet seg med Christiania-kjøpmannen Hans Thomassøn Røer (eller Røhr), som eide Nordseter fra svigerfarens død i 1714 til han selv døde i1720. Og Birgitte Müller og Hans Thomassøn har etter all sannsynlighet bodd på Nordseter, i det minste deler av året. Vi har i alle fall to belegg som tyder på dette. Det ene finnes i matrikkelen av 1723, hvor det er en liste over gårder som eies av oppsitteren. Her figurerer også nr. 151 Nordseter, hvor Birgitte Müller sitter som eier(*8). På dette tidspunkt hadde hun vært enke i tre år, og hun beholder eiendomsretten til gården enda et år. I 1724 selgerhun til guardein Jacob Nilssøn(*9). kolde: http://www.sondreaker.com/artikkel/artikkel-2005-02.html | Muller, Peder Pedersson (I71262)
|
| 15131 | {geni:occupation} Handelsborger. Sageier i Molde-elva 1620-1636, Handelsborger i Molde etc. {geni:about_me} Joris Non (George Noon) var en engelskmann som etablerte seg som en Handelsborger i Molde m.m. I Romsdalen finner vi fra 1612 en engelskmann med navn Joris Non. Han slo seg ned i Molde og skaffet seg borgerskap i Trondheim. Omkring 1620 eksporterte han mer trelast enn Herman Momme ! Non var en av de dominerende handelsmenn i Romsdal og på Nordmøre, med borgerskap i Trondheim uten å være særlig knyttet til byen. Han var en engelskmann som opptrådte i stor stil i Romsdalen og Nordmøre. (Trondheims historie : 997-1997 bind 2) Se forøvrig : http://home.online.no/~aaroenes/moldefolk/personer/n/noone_gerge.htm | Non, George (Joris) C. (Noon) (I89567)
|
| 15132 | {geni:occupation} handelsfullmektig | Angell, Theodorus (I48046)
|
| 15133 | {geni:occupation} Handelsgartner | Fløystrup, Pauli (Johan Pauli (I67521)
|
| 15134 | {geni:occupation} Handelsm. Nord-Hærøy, Retailer, Handelsmann, handelsmann, handelsmann i Åkvik i Herøy, Handelsmann på Helgeland {geni:about_me} '''Petter Pittersen Don Dass''' Also known as "Peiter Dundas". http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/hordaland/programmer_nrk_hordaland/sprakspalten/1.1622598 Navnet kommer fra Skottland og lød "Dundas" i sin tidligere form. "Dundas" er gælisk (keltisk), der "dun" betyr ås, bakke, og "das" betyr sørlig. Navnet betyr altså "den sørlige bakken" og var opprinnelig et stedsnavn. Petter Pettersøn DUNDASS ABT 1600 - 1653 * RESIDENCE: 1635, Fikk borgerskap i Bergen. Ca.1640: Forp. Åkvik, Dønnes? * OCCUPATION: Handelsmann på Helgeland * BIRTH: ABT 1600, Dundee, Skottland * BAPTISM: (Peter Don Dass) * DEATH: 1653, Nord Herøy, Helgeland, Nordland ==DNA genealogy== A user at FamilyTreeDNA has entered most distant paternal ancestor: Peter Dondass, b circa 1630, Bergen, Norway, Haplogroup: R1b-L21. All direct male descendants of Peter (Peiter) should have the same type. http://www.familytreedna.com/public/scandinavianydna/default.aspx?section=yresults ____________________________________________ http://www.snl.no/.nbl_biografi/Petter_Dass/utdypning ____________________________________________ -------------------- Handelsmann på Helgeland ----- Ole Christian Rynning: Peiter Pittersen Dundas (ca 1590-1653) gift 6.6.1646 med Maren Pedersdatter Falch (1629-15.6.1709). Flyktet fra Dundee i Skotland pga religionsforfølgelse ca 1630. Ble borger av Bergen 23.4.1635. Handelsmann og nordlandshandler (Kilde: Paul Emil Rynning, Fra Bersvend på Rydningen i Strinda til slekten Rynning fra Vinger - 2009). -------------------- Petter Dass sin far kom fra Dundee i Skottland. Han tok borgerskap i Bergen i 1635. Ble gift med datter til fogen i Helgeland, Petter Jacobsen Falch. De fikk fem barn sammen. | Don Dass, Peiter Pittersen (I47978)
|
| 15135 | {geni:occupation} Handelsmagnat, Generaltollforpakter Trondheim {geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0025/g0000047.html#I16228 29 Sep 1715 - 3 May 1778 * RESIDENCE: Kam.råd, Etatsråd, Lagmann. Eide Gjølme * OCCUPATION: Generaltollforpakter Trh. * BIRTH: 29 Sep 1715, Trondheim * DEATH: 3 May 1778, Trondheim * BURIAL: Kjøpte Rotvoll på auksjon i 1756 Mølmann, Hans Ulrich, f. 29/9 1714 i Trondhjem, d. smsteds 3/5 1778, Søn af Thomas Mølmann (f. 1686, d. 1762) og Stinchen Christensdtr. Tyrholm; 1749 - 78 Lagmand i Trondhjem, titulær Stiftamtmand og Generaltoldforvalter. Eiede en betydelig Formue, navnlig i faste Eiendomme, hvoriblandt Arildsløkken, begge Rotvoldgaardene, Gjølme i Orkedalen og Mostadmarken Jernværk. G. 22/1 1750 m. Gudlov Hveding. Hans Hustru, der var en myndig og forfængelig Dame, fik sin Mand til at opføre "Harmonien"s nuværende Gaard paa Torvet, hvilken blev færdig 1770. Dette ledede imidlertid til, at Geheimeraadinde Schøller i 1774 - 1776 opførte en endnu større Bygning, den nuværende Stiftsgaard (jfr. No. 522). Over Porten paa Harmonien sees endnu Mølmanns, hans Hustrus og deres Datters initialer, S.A. H.U.M. C.M. Anno G.H. 1770 d.e.: Hans Ulrich Mølmann, Gudlov Hveding, Stinchen Anna Cathrine Mølmann. Mølmanns Svigersøn General, Grev C. J. W. Schmettow arvede efter ham Gaarden, som ved hans Død i 1821 videre gik over til hans Svigersøn Hofraad Hans Collin. I 1825 blev den kjøbt af Klubselskabet Harmonien. Hvordan Gaarden saa ud i 1835, kan sees af No. 194. OM., Brystbill. i fuld Størr., sign. paa Bagsiden: P. Wichmann fecit 1759. * Fabrikeier Th. Hansen. Hans Ulrich Mølmann, født 29. september 1715, fødested Trondheim, Sør-Trøndelag, død 3. mai 1778, dødssted Trondheim. Forretningsmann og industrigründer. Foreldre: Kjøpmann Thomas Mølmann (1686X1762) og Christiane (XStinchenX) Christensdatter Tyrholm (ca. 1690X1727). Gift 22.1.1750 med Golla Gudlov Hveding (1722X99), datter av by- og rådstueskriver, justisråd Jens Hveding (1691X1758) og Elisabeth Maria Herdal (1700X75). Morbror til Catharina Lysholm (1744X1815) og Henrik Meincke (1746X1827); svoger til Hilmar Meincke (1710X71); svigerfar til Carl Jacob Waldemar riksgreve von Schmettow (1744X1821). Hans Ulrich Mølmann var en stor forretningsmann og fremsynt industrigründer. Han fremstår som en for nåtiden merkelig blanding av forretningsmann og embetsmann. Han var også eier av et prektig byhus, senere kjent som Harmonien, iTrondheim. Mølmann tilhørte en rik trondhjemsk patrisierfamilie av flensburgsk opprinnelse. Han fikk sin grunnutdannelse ved Trondheim katedralskole og forlot 1735 hjembyen og ble immatrikulert ved Københavns universitet. Her hadde han Ludvig Holberg som privatlærer, men avla aldri noen eksamen. Etter en lengre reise i Europa vendte Mølmann hjem og overtok deler av farens forretning. Han var en dyktig forretningsmann og gjorde antakelig en av sine beste investeringer da han 1749 sammen med broren Bernt, Hilmar Meincke ogHans Horneman overtok tollforpaktningen i Trondheim, Kristansund og Molde mot en årlig avgift på 32 000 riksdaler. Mølmann var selskapets leder og fikk tittelen generaltollforvalter. Tollforpaktningen var svært lønnsom, og Mølmann og hans kompanjonger, som utgjorde hans familie og nærmeste venner, var Trondheims mest kapitalsterke gruppe. De investerte på stadig nye områder og grunnla 1752 et sukkerraffineri,som fikk privilegium på produksjon av sukker i Trondhjems stift med Nordlandene. Bedriften var, foruten bergverkene, det største industrielle foretak nordafjells. Mølmann eide også parter i Røros kobberverk, og 1757 tok han opp driften ved Mostadmarken jernverk, som lenge hadde ligget øde. I tillegg til å være en dynamisk forretningsmann var Mølmann også embetsmann. Han hadde kongens løfte på lagmannsembetet i Trondheim ved første embetsskifte. 1748 døde lagmann Paul Dons, og Mølmann ble 1749 utnevnt til lagmann. Da han ikke var jurist, krevde dette spesiell godkjennelse. I den forbindelse betalte han 1000 riksdaler til oppføring av Vår Frue Kirkes tårn i København. Han brukte imidlertid lang tid før han tiltrådte, og kongen befalte ham tilslutt å ta fatt på sin dommergjerning. I likhet med mange andre borgere i Trondheim fikk Mølmann rangtitler. 1748 ble han kammerråd, 1750 justisråd, noe senere etatsråd og 1768 konferenseråd. Han fikk rang i samme rangklasse som stiftsbefalingsmenn 1776, men regnet med tilbakevirkende kraft fra 1770. Mølmann var utvilsomt en selvbevisst herre, men han var også dyktig, og kongen befalte ham 1770 å komme med forslag til næringslivets forbedring. Han eide betydelige landeiendommer, blant annet lystgårdene Arildsløkken vest for Trondheim og Rotvold øst for byen, samt storgården Gjølme i Orkdal og en mengde skoggårder. Mølmann bygde et prektig palé ved Torget i Trondheim. Huset stod ferdig 1770, og interiørene var praktfullt utsmykket, blant annet med fargerike stukkarbeider i rokokko og kakkelovner fra Mostadmarken jernverk. En sal var avsatt til lagtingets forhandlinger. Paleet gikk i arv til svigersønnen, og fra 1825 tilhørte det Klubselskabet Harmonien. Huset ble totalskadet av brann 1942. Det har vært antatt at Mølmann var sterkt påvirket av sin hustru da han bestemte seg for å oppføre huset ved Trondheims torg, men det er klart at det var han som var byggherre. Mølmann hadde kun en datter, Christiane (XStinchenX), som tre måneder etter farens død ble gift med Carl Jacob Waldemar riksgreve von Schmettow. Greven drev svigerfarens virksomheter videre, men mye av formuen gikk tapt for arvingene i krisen under og etter Napoleonskrigene. Kilder og litteratur O. Schmidt: biografi i NBL1, bd. 9, 1940 A. Øveraas: Våre minnetavler, Trondheim 1952 O. Schmidt: Klubselskabet Harmonien 1813X1963, Trondheim 1962 T. Bratberg: Trondheim byleksikon, Trondheim 1996 I. Bull: De trondhjemske handelshusene på 1700-tallet,Trondheim 1998 | Møllmann, Hans Ulrich Thomassen (I38461)
|
| 15136 | {geni:occupation} handelsman i Uddevalla | Hammar, Johan (I96359)
|
| 15137 | {geni:occupation} Handelsman på Nedre Dal i Borge. Flyttade sedan till Ferstvåg. {geni:about_me} Da foreldrene døde tidlig ble han oppfostret hos Konsul Carl Konow i Bergen | Nitter, Peder (I88576)
|
| 15138 | {geni:occupation} Handelsman, Gjestgiver i Lærdal | Hiermand, Peder Nilsson (I50215)
|
| 15139 | {geni:occupation} Handelsman, Handelsmand og Kaarm. {geni:about_me} "Slekten Ellingsen": Olaus Bertheus Lockert born 1806 was son of Nils Nilsen Lockert born 1778 - 1866 and his first wife Kirsten Olsdatter born 1780-1840 -------------------- 1875 Census: Skjoldehavn in Dverberg -------------------- Fødselsdato er usikker, men det er anført januar i margen til høyre i kirkeboken. Dåpsdagen er lørdag før 4. søndag af Trin:, som blir lørdag 28. juni 1806. En kommentar til slektsnavnet; i de første primærkildene er slektsnavnet Lochert brukt. Senere fremkommer flere varianter, men det synes at Lochert er forfedrenes første valg. Og det navnet klinger vel den dag i dag, så hvorfor ikke være litt historisk, og ikke bry seg om hva sognepresten, kirketjeneren eller organisten mente hvordan det skulle skrives. Følg skriften i dåpsanvisningen, den er kanskje instruert. (vv) | Lockert, Olaus Bertheus (I46516)
|
| 15140 | {geni:occupation} handelsman, raXdman i Uddevalla, Handelsman Rådman {geni:about_me} En ej källbelagd uppgift finns om att Christen Hammars födelseår var 1655. | Hansson Hammar, Christen (I68430)
|
| 15141 | {geni:occupation} Handelsmand | Nørager, Andreas Pedersen (I64102)
|
| 15142 | {geni:occupation} Handelsmand | Mundal, Nils Eriks. (I82390)
|
| 15143 | {geni:occupation} Handelsmand | Wedege, Hans Michael (I92254)
|
| 15144 | {geni:occupation} Handelsmand i Ribe | Laugesen, Christen (I97343)
|
| 15145 | {geni:occupation} Handelsmand in Helsingør, Handelsmand {geni:about_me} Den 20. November s. A. holdtes der i Helsingør Skifte efter ham mellem hans Enke TRINE REINHOLDTSDATTER og hans efterladte 8 Børn af første Ægteskab, af hvilke de 2 ældste Døtre ANNE og MAREN var gift henholdsvis med ERIK NIELSEN BAGER og HANS OLUFSEN; Formynder for Enken var Jens Ravn, og de 6 yngste Børns Formyndere var: for LISBETH MICHELSDATTER hendes trolovede Fæstemand Hans Jørgensen, for JACOB MICHELSEN Trud Behnen, for KAREN Hans Nielsen, for MARGRETHE den ældste Søsters Mand Erik Nielsen Bager, for DORETHE Christen Søffrensen, og for ELSE den næstældste Søsters Mand Hans Olufsen. Byfoged Michel Seidels Bo beløb sig ialt til en Værdi af omkring 7.000 Rd. Gældsposterne udgjorde tilsammen c. 5.900 Rd., saaledes at der blev godt 1.000 Rd. tilovers til Deling mellem Arvingerne. | Jørgensen, Hans (I94784)
|
| 15146 | {geni:occupation} Handelsmand og skibsreder i Kristiansand, Norge | Mørch, Morten Pedersen (I53159)
|
| 15147 | {geni:occupation} Handelsmand på Grønø {geni:about_me} Handelsmann og skipper på Grønnøy i Meløy. Skifte Meløy 1686-1920, Grønnøy i Meløy 1831: Hovedperson: "Forhenværende handelsmand i Meløe fjerding. Døde paa handelsstedet Helle i Lofoten. Ingen navn nevnt. (VV) | Angell, Christen Albricht (I98024)
|
| 15148 | {geni:occupation} Handelsmand, Godsejer | Pontoppidan, Hendrik (I94859)
|
| 15149 | {geni:occupation} Handelsmand, Handelsmann, Handelsmann i Trondheim | Dons, Peder Paulsen (I90561)
|
| 15150 | {geni:occupation} Handelsmand, rådmand i Ribe, RaXdman i Ribe {geni:about_me} I "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1. Rk., 1. Bind", findes en længere og særdeles interessant artikel af J. Kinch om Anders Sørensen Klyne og hans slægt, i hvilken der bl.a. fortælles følgende: "Omtrent samtidig med sit Ægteskab har Anders Sørensen rimeligvis begyndt en selvstændig Virksomhed som Handelsmand; men denne Virksomhed synes, uagtet han havde saa rig en Fader, og hans Kone ogsaa maa have haft nogen Formue, atvære begyndt ganske i det Smaa; i det mindste træffer vi ham i Foraaret 1573 selv staaende i "en lille Krambod" i Nørregade. Her kom en Mand fra Landet, som vilde kjøbe nogle Sild af ham; men de kunne hverken blive enige om Prisen eller om dens Værdi, hvortil Anders Sørensen skulde tage en "gammel Daler", idet Bonden vilde have, at han skulde give Merefor den, end den efter kongelig Forordning skulde gjælde. Da Bonden blev for nærgaaende, stødte Anders Sørensen ham bort; men nu begyndte han ude paa Gaden at true med en Kniv, som dog ved tililendes Hjælp blev vristet fra ham. Efter Vidnernes Forklaring kunde der ikke lægges Anders Sørensen noget til Last. I samme Foraar begyndte vor unge Ægtemand og Borger at leje af Byens Jorder, og samme Dag, som Forhøret blev optaget i den ovennævnte Sag, fik han Skjøde på en Kaalgaard med Bygning (Lysthus) paa St. Hans Holm, det vil sige, den Ø, som dannedes af Byens Grave (udenfor den nuværende Gravsgade) og Aaens 2 Hovedarme". Anders var en mand med sine meningers mod, og i forbindelse med en strid mellem ham og borgmester Peder Mortensen Hegelund fremstod han d. 16. februar 1582 åbenlyst på tinget, hvor han bl.a.a udtalte, at han i hvert fald ikke havde været med til at vælge Peder Mortensen Hegelund til borgmester. Efterhånden blev Anders som før nævnt en meget formuende mand, og desuden en stor grundejer. Huset nr. 378 på Nederdammens nordside arvede han efter sine forældre, som havde boet der. Senere købte han to ejendomme (ødehuse), som lå øst for dette hus, nedrev dem og opbyggede et nyt. I en gammel beretning siges det, at han lod opføre mange huse i Ribe efter den store ildebrand i 1580. Mere konkrete oplysninger om Anders' adresser findes i Ole Degn's doktorafhandling XRig og fattig i RibeX, p. 188, bind 2: Anders' første hus lå på Grønnegade (Østsiden, mellem rådhuset og hjørnehuset ved torvet). Fra 1577 (efter faderens død) flyttede han og familien på ind på Nederdammen i faderens hus, (det næstvestligste på nordsiden). I 1588 flytttede familien ind i naboejendommen: Huset øst for faderens. Anders Sørensen Klyne og hans børns liv og skæbne giver et næsten overtegnet billede på den voldsomhed og tilbøjelighed til blodsudgydelse som - i det mindste i visse kredse - herskede endnu i slutningen af det 16. og begyndelsenaf det 17. århundrede.Det skal dog på ingen måde forståes sådan, at denne families liv og død var tidstypisk. Anders, som vist i det hele taget ret temperamentsfuld herre, slog således en anden mand med et spyd i 1591. Men dette optrin fik vist ingen følger. "At Anders Sørensen endelig ogsaa har beskjæftiget sig med Skibsrederi, kan dels sluttes deraf, at hans Enke senere lod idetmindste 1 Skiv bygge, dels af en kongelig Tilladelse, som han fik under 30te Maj 1592, til at udføre noget Ege-Skibstømmer, som han paa 5te Aar havde samlet "med stor Bekostning" i den Hensigt at lade sig et Skib bygge i Ribe, hvilket Forsæt det dog ikke nu var hans Lejlighed at udføre. Da Egetømmer ikke maatte udføres af Landet, maatte han søge om og fik "for denne Gang" Tilladelsen dertil. For en meget betydelig Del satte Anders Sørensen sine penge i Huse og andre Ejendomme i Ribe. Det er tidligere omtalt, at han paa den østlige Side af det efter Faderen arvede Hus paa Nederdammens Nørreside 1585 kjøbte og derefterrimeligvis af Nyt opbyggede 2 Ejendomme, hvor han derpaa flyttede ind og boede til sin Død. 1588 kjøbte han dernæst en Part, og 1597 de øvrige Parter i det Hus, som laa nærmest vestenfor hans Faders forhenværende Hus, imellem dette og Mølleslusen. 1597 kjøbte han ogsaa den nærmeste Gaard inden for Nørreport paa samme Nederdams Nørreside, saa at han nu ejede den største Del af denne Hovedgades ene Side; men desuden ejede han Huse og Boder (mindre Huse, som udlejedes til fattige Folk), rundt omkring i Byen. Foruden det Hus i Grønnegade, som han først selv havde beboet, og hvori han senere holdt Vinkjelder, ejede han flere Huse i Grønnegade, Fiskergade, paa Nyjord (nu Skibsbroen) og i de mellemliggende Slipper. Efter den store Ildebrand i September 1580, som lagde den østlige Side af Stenbogade og Torvet, dernæst hele Storegade, Sortebrødregade, Per Dovns Slippe, Vægtergade, Hundegade, Badstuegade og Klosterstræde ganske øde, overtog Anders Sørensen dels for Gjæld, og dels kjøbte han flere Grunde i disse Gader og ejede rimeligvis selv i forvejen nogle. Paa det tidligere nævnte Blad i Biskop Blochs Samlinger nævnes derfor ogsaa, at han lod opbygge mange Huse i Ribe efter den store Ildebrand. Iøvrigt ejede han Huse i næsten alle Byens Gader, flere Stalde udenfor Nørreport og flere Haver paa St. Hans Holm; men nogen bestemt Angivelse af Antallet paa hans Ejendomme tør jeg ikke gjøre". "Ifølge den anselige Stilling, som Anders Sørensen indtog i Byen, var det rimeligt, at han efterhaanden blev valgt til dens Hædersposter. Først finder vi ham som Hospitalsforstander, det vil sige, som en af de 2 Borgere, som i Forening med Kapitlet havde Overbestyrelsen af Ribe Hospital. 1583 har han saaledes underskrevet en Kontrakt, som denne Bestyrelse sluttede med Hr. Hans Mikkelsen Kolding, der antoges som baade Præst og Husholder eller Spisemester iHospitalet; det var nemlig paa den Tid det Almindelige, at disse 2 Stillinger ved Hospitalet vare forenede. Han skriver sig her selv: Anders Seuerinss. Klyn; men det er ogsaa det eneste Sted, hvor jeg har fundet, at han enten har kaldt sig selv eller af sine Samtidige er bleven kaldt med dette Tilnavn. Han vedblev rimeligvis at være Hospitalsforstander idet mindste indtil 1590; thi i dette Aar erhvervede han, som der fortælles i Hospitalets gamle Kopibog, et kongeligt Missive fra Regjeringsraadernei Kristian den 4des Mindreaarighed til Lensmanden paa Riberhus om at udlægge Hospitalet Vederlag for 2 Gaarde, som nogle Aar tidligere vare blevne tagne fra det og lagte under Koldinghus. Det kongelige Missive er dateret Koldinghus, hvorhen Anders Sørensen altsaa rimeligvis var bleven sendt af Hospitalets Bestyrelse, for at overbringe og mundtlig at understøtte dets Andragende. Han udførte, som vi have set, sit Hverv paa en heldig Maade; men det varede dog endnu adskillige Aar, førend Hospitalet virkelig fik Vederlaget. Fra 1583 af finder jeg, at Anders Sørensen enkelte Gange hædres fremfor andre Borgere ved at nævnes som tilstedeværende foruden Borgmestrene og Raadmændene ved Indgaaelsen af et Forlig eller Afgivelsen af en Forpligtelse paa Raadhuset for Magistraten. Den 22de Juli 1588 blev han endelig selv Raadmand tilligemed Ebbe Mogensen og Thomas Jørgensen, saaledes at han var Nr. 2 blandt de Optagne. Raadmændenes Antal forøgedes derved til 10, som var 2 over det regelmæssige og i den gamle Bylov (§ 28) fastsatte Antal. Om det var for at kunne faa Anders Sørensen medoptagen, at Magistraten, som selv supplerede sig, overskred det almindelige Antal, tør jeg heller ikke sige; men det var dog egentlig ikke noget Usædvanligt, at der var 9 eller 10 Raadmænd paa engang". Som ovenfor anført døde Anders af et sværdhug d. 4. maj 1598. Paa et Epitafium over Anders Sørensen Klyne og hans Hustru, som dog ikke længere eksisterer, fandtes følgende Hovedindskrift: "Her hviler i Herren Erlig Mand Anders Søffrensön, Raadmand udi Ribe, som af sit Banesaar hensoff paa den fierde Dag den fierde Maji Anno 1598, udi Christi Naades sande Bekiendelse i hans Alders 48 Aar. Efterlod 4 Sönner og 5 Døtter". Det passer jo så ikke helt med, at han skulle være født i november 1552. Enten lyver alderen eller også gør dåbsattesten. -------------------- "Anders Klynes datter Anne var gift med Biskop Peder Hegelund og datteren, Ingeborg, blev i ægteskab med Dr. Chr. Bording Moder til Anders Bording".(Kilde: familiens noter) Anders Sörensen Klyne, født i 1551, blev Rådmand i Ribe og er bekendt for sin egen og sine Sønners voldsomme Færd og slette Skæbne. Han var gift med Kirstine Lauridz Thøgersdatter. Anders Sørensen Klyne, f. omk. 1554 (51?) og død i 1598 var rådmand og søn af borgmester Søren Jacobsen Stage i Ribe og Anne Sørensdatter Klyne. Anders Klyne var en formuende mand, der ejede mange ejendomme i Ribe. 1573 havde handen ulykke ved et drikkelag med en kniv at dræbe en rådmands søn (Povl Hansen). I 1588 var han i misforståelse med den stridbare adelsmand Mouritz Podebusk, der beskyldte ham for falsk og nedlagde forbud mod, at han indtog sit sæde som rådmand, hvortil han, som Anders, var bleven udnævnt. Men Anders Hustru, en datter af Borgmester Laurids Thøgersen i Ribe, rejste straks til København og udvirkede et "kongl. Beskjærmelsesbrev" mod Mouritz Podebusk med befaling til Magistraten om "at lade Anders Klyne nyde sit Sæde". I Maj 1598 blev han i Biskop P. Hegelunds Hus under et Drikkelag såret af Herredsfoged Søren Jensen Bramming, så han døde 3 dage efter. Og det var i den forbindelse, som advokat, at Jacob Svaning var involveret i retssagen. Anders Klynes datter Anne var gift med Biskop Peder Hegelund og datteren, Ingeborg, blev i ægteskab med Dr. Chr. Bording Moder til Anders Bording. 1573 er den næstældste søn, Anders Sørensen Klyne, der altså har fået sin mors efternavn, så uheldig under et gilde, for ikke rent ud at kalde det et drikkelag, at dræbe en rådmands søn (Povl Hansen). Formodentlig har faderen betalt sig fra det, da sønnen endnu ikke var myndig. Det bør heller ikke forties, at både Anders selv og to af hans sønner senere mister livet under slagsmål, mens en tredje søn, kun 20 år gl., måtte "bøde med sin hals under bøddelens sværd", fordi han havde overfaldet og dræbt en 72-årig mand. Disse drastiske begivenheder gengives i en "rejsefører" over Ribe, hvis forfatter tror på sagnet om den indvandrede svenske adelsmand. (Men det er sandsynliggjort, at der aldrig har eksisteret en Svensk slægt ved detnavn på den tid) I "1571 blev der fremført hårde beskyldninger imod Peder Baggesen af den Povl Hansen, som 2 år senere blev dræbt af Peder Baggesens svoger, Anders Sørensen Klyn. I anledning af disse beskyldninger tog Peder Baggesen i april måned et tingsvidne om, at han "ikke selv klippede og forvekslede eller lod klippe og forfalske" nogle af sin faders eller sine egne øksne, efter at han først have solgt dem. Særlig retfærdiggjordes hans opførsel på en rejse med stude til Hamborg og ved en handel med en mand i Nimwegen. Samme dag gav først 24 mænd og derpå "alle de kjøbmænd, der havde været på rejse i Tyskland og andre lande", ham det skudsmål, at de ikke vidste andet end godt om ham. Nogle dagesenere "fordeler" Peder Baggesen sin modstander for den ubevislige snak, han havde påsagt ham. Povl Hansen indstævnede uden nytte denne dom for højere domstole." | Klyne, Anders Sørensen (I91584)
|