Startside Søk Logg inn  
Skriv ut Legg til bokmerke

Notater


Treff 15,251 til 15,300 av 20,231

      «Forrige «1 ... 302 303 304 305 306 307 308 309 310 ... 405» Neste»

 #   Notater   Linket til 
15251 {geni:occupation} Havnearbeider og aksjemegler Eckhoff Absalonsen, Johan Christian Christian (I99497)
 
15252 {geni:occupation} havnedirektør Scott-Hansen, Alf (I21466)
 
15253 {geni:occupation} Havnefogd i Bergen Wiese, Johan Christopher (I35319)
 
15254 {geni:occupation} Havnefogd i Christiania NO Rasch, Jacob Jonassen (I27698)
 
15255 {geni:occupation} Havnefoged i Bursvig på Sjælland, Køge 1650, Kgl. tolder og havnefoged i Bursvig paa Gulland, - af Hornsgaard ved Nibe 1635, Havnefoged på Gulland. 5) Sennesan af Seren Christensen, Herredsfoged i Kjasr Herred,og Else Andersdatter Kjaerulf

{geni:about_me} Fra Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 1 (1911 - 1914) X
Af Kornumgaards Historie Ved C. Klitgaard:

1631 købte Oluf Munk en del at en gaard i Vester Halne i Vadum sogn af sin medarvinger.

1632 opholdt Inger Munk sig 1632 i Kornumgaard (Jerslev H. Tgb. 1632 1~/s)


Medens han var Havnefoged paa Gulland var han undertiden paa Besøg i Vendsyssel.

1635 var hun gift med Niels Christensen Kjærulf af Hornsgaard ved Nibe, (Sønnesøn af Søren Christensen, Herredsfoged i Kjær Herred, og Else Andersdatter Kjærulf), der var kongelig Tolder og Havnefoged i Bursvig paa Gulland. (KjærH. Tgb. 1636 */« og 1631 «/7 )


1636 fik Oluf Munk skøde på gaarden i Vester Halne i Vadum sogn, som han købte en del af i 1631. (Kjær H. Tgb. 1636 )

1640 var han på besøg i Vester Halne i Vadum sogn. (Kær H. Tgb. 1636)

1645 Efter Gullands Afstaaelse til Sverige flyttede de til Danmark.

1650 boede de i Køge,1) senere i Sæby, hvor de døde.

I Sæby Kirke findes eller fandtes førhen en Gravsten over Laurits Tamstrup og Hustru Karen Pedersdatter.

Om den skrives ca. 1696; »Er en smuk liden guldlandsk Sten bekostet af sal. Niels Christenson og Inger Munch paa Guldland og siden hid ført, mens i deres Trang til bemeldte Thamstrup affhasnt. Er en blod Sten, der paa vdhogen Bogstauer vlaesselig ehr.

Bemeldte Niels Christensen var en god, ærlig, fredsommelig Mand, der havde været Tolder og foged paa Guldland, og han saavel som bemeldte hans Hustrue døde her sammesteds. (Borgmester Chr. Rhuus' Manuskr. om Sæby, i Sæby Præstearkiv, jvf. »Vendsyssel Folk og Land«, 111, 33.) 		Christensen Kjærulf, Niels (I74928)
 
15256 {geni:occupation} haXndl. i værket - Store Soleim, AXrskog, Bergen Hallingstad, Hans Hansen (I85098)
 
15257 {geni:occupation} Head Master at Dale School, Dale Meek, Bertel Knutsson (I56755)
 
15258 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Koppen, Martha (I15632)
 
15259 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Olsen, Gunn Karin Karin (I59)
 
15260 {geni:occupation} Heradsagronom i Høyanger. Sterri, Jakob (I11529)
 
15261 {geni:occupation} Herr Jacob. Res.kap./Visepastor i Frosta 1631-1640 - Sogneprest (kapellan ?) i Frosta 1640-81 (1669: Mostad), Sogneprest til Frosta.

{geni:about_me} Sogneprest i Frosta.

Kilde: nemo.org 		Olsen, Jacob (I64693)
 
15262 {geni:occupation} Herredsfogd i Nørre Lyng, Kjøpmann, rådmann, herresfogd, forpakter av marskgård (Adel??), fra Jylland, herredsfogd, Herredsfogd

{geni:about_me} Herredsfoged i Nørre Lynd, Danmark.

[S67] Haldorf Andersen, året.



--------------------

http://home.online.no/~aaroenes/moldefolk/personer/i/ibsen_peder.htm

http://www.nermo.org/slekt/d0043/g0000030.html#I8941

* RESIDENCE: (Kjøbm. i Ribe, rådmand, forpagter af marskgård) 12 b.

* OCCUPATION: Herredsfogd i Nørre Lyng (Fogd i Jylland/Gylland ?)

* BIRTH: ABT 1490, (sr.) (Jebsen) Vammen, Jylland, DK

* BAPTISM: (sønn av Ib (Jep) Christiernsen, okseeksportør til Tyskl.?)

* DEATH: 1530, (1535/1539 ?) Nørre Lyng, DK (1559/1569 ?)


--------------------
Rådmann.
Kilde: nermo.org
--------------------
Peder var herredsfogd. Han og Anna fikk 12 barn sammen 		Ibsen, Peder (I66307)
 
15263 {geni:occupation} Herredsfoged

{geni:about_me} 18. november 1606 blev der afholdt skifte efter Jens Kjærulf og hustru. (af Kornumgaards tidskrift)

Frem til 1687 hørte Brønderlev gamle kirke under Kornumgaard. Kirken har haft stolestader med våben for Jens Andersen Kjærulf og Anna Griis (Wiki)


LIDT HISTORIE OM KORNUMGÅRD........

Her, hvor informatikcentret, kiropraktoren og børnehaven ligger, lå der tidligere en meget stor hvid gård. Øster kornum, som gården oprindelig blev kaldt - til adskillelse fra Nørre Kornum, hvor golfbanen og rideskolen i dag ligger, har en stor plads i Brønderslev historie.Kornumgård, som betyder Korngården, dannede allerede i middelalderen centrum for et større selvejende bondegårdskompleks, I 1446 hed Kornumgårds ejer Anders Bonde. Han var herredsfoged på Jerslev Tinge. Efter faderens død overtog sønnen Hans Bonde gården, men herefter står en lang række kendte personer af den kendte slægt Kjærulf, som ejere af Kornumgård. *Jens Andersen Kjærulf, der ejede gården i 1574, var giftmed den adelige Anna Griis, hvis broder var den kendte Bagge Pallesen Griis fra Hjermitslevsgård, som omkom under et mislykket atantat forsøg på Skipper Clement 1534. Ægtepar Anna og Jens Andersen Kjærulf skænkede nogle messingalterstager til Brønderslev gammel kirke. Stagerne bærer ægteparrets våbenskjold - en ulv og et vildsvin. Det menes at ægteparret blev begravet i den gamle kirke, hvor de øverste stolerækker kom til at bære deres våben. Deres søn Bagge Jensen Kjærulf overtager gården i 1615 og var for en tid værge for kirken, men fratræder den stilling efter at være kommet til at skylde kirken 48 rigsdalere. Efter kirkebogen kom han og hans søskende i økonomiske vanskeligheder, men det kan dog skyldes "Kejserkrigen" i 1627-29. Bagge Jensen Kjærulf blev med alderen mere voldelig og skal således have dræbt en tjenestepige, hvorefter han flygtede til udlandet og blev erklæret fredløs. Peder Gatskyt, dervar gift med Kirsten Kjærulf overtager gården, men han var bestemt ikke nogen fredelig mand, idet han konstant lå i strid mellem bymændende i Brønderslev hyrdelav. Efterhånden kom der indviklede ejerforhold på Kornumgård og det medførte en uendelig række af retssager. Ejerskabet bevaredes dog af slægten Kjærulf og Glatskyet langt frem i tiden. En tid var Kornumgård underlagt kronen og en tid kom den under Stamhuset Birkelse besiddelse. Efterhånden som gårdens jord solgtes fra, især til Brønderslev byudvikling, stod gårdens bygning og forladt og enden blev, at civilforsvaret, som øvelse, afbrændte resten af bygningerne under stor bevågenhed. Tilbage står vi nu med historien - men tænk hvis vi kunne samle alle de mennesker, der har haft deres virke her på Kornumgård til en samtale. Så ville vi spørge dem, hvad der havde optaget dem, hvad havde deres drømme og forhåbninger været. Men, nej - det går nok ikke for de ville stå der i deres forskellige dragte og ville ikke kunne forstå hinandens sprog. Dette var en del af historien om det gamle Kornumgård. Tænk sig at der ude på vores legeplads i 1446 - for mere end 550 år siden - var en livlig aktivitet af tidens bønder og at stedet her var centrum for hele det vestlige oplands landbrug. Det fascinerende er at lige her, hvor vi i børnehaven har vores daglige gang, har fundet så mange ting sted tilbage. Tænk sig, hvad de gamle træer på legepladsen har oplevet af liv. 		Andersen Kjærulf, Jens (I28204)
 
15264 {geni:occupation} Herredsfoged

{geni:about_me} Kilde: http://www.polyjo.dk/

Født: omkring 1567 Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt

Død: efter 1639 Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt

Notater

Bodil Hansdatter Mørk, var født 0.1570 og døde i 164Oerne i Vadum Sogn. Var gift 1.gang med Morten Pedersen Kiærulf, født 15.., død o. 1600, Herredsfoged i Kjær Herred; boede i Østerhalne i Vadum, gift 20 med Tingskriver Lars Pedersen, der 1631 blev Herredsfoged i Kjær Herred og døde 1639. Om hans Processer med sin Hustrus Slægtninge om Arv fra Saltumgaard, se under Vogn Hansen Mørk. Bodil Mørk var Stammoder til Kjærulfernes hallandske Linie, der under den adelige Gren Kjerrulff von Wolffsen, den danske adelige Linie, Kristiansandlinien I og Aslundlinien. (CK10)


--------------------
Død efter 1640
--------------------
Død efter 1640.

(Kilde: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I25476&tree=2 )
--------------------
Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig:

1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred).

8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B.





Morten Pedersen, der
1579 var Fæster af 1/2 af Gaarden Vadskjær1. Han
var gift med Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard,
Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk
og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte
paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt,
medens hendes Moder var af gammel Adel2.







(43)

** Søren Pedersen i Saltum på Mortens vegne i Birket lovbyder det bondeeje, som Laurs Pedersen og hustru Bodel Mørksdatter i øster Halne ejede i den bondegård i sdr Saltum, som P Selgensen påboede, og som Søren Pedersen nu beboer. fortegn 		Hansdatter Mørk, Bodil (I74976)
 
15265 {geni:occupation} herredsfoged

{geni:about_me} Peder Jensen Burholt 1470 ca. Burholt var i den katolske tid og ogsaa langt senere bortfæstet til bønder og var en almindelig stor bondegaard.Ved aar 1500 boede her Peder Jensen -Burholt, hvis hustru var Anne Nielsdatter Mørk fra Kølskegaard.de efterfulgtes af Jens Pedersen- Burholt, deres søn, somses i Burholt 1548, og som ejede halvdelen af Vester Hebelstrup Hallund sogn. han var gift med Anne Jensdatter, datter af Jens Pedersen Kraghedegaard Ørum sogn og hustru Johanne Ugla af Knudseje Skæve sogn. medensJjens Pedersens og Anne Jensdatters ene søn Peder Jensen, der 1554 var herredsfoged i jerslev herred, blev forpagter af Kølskegaard i Hallund sogn, blev deres anden søn Clemen Jensen fæster af Burholt og nævnes her 1583 og 1595.han efterfulgtes 1606 af sin ovennævnte broders søn Jens Pedersen, som 1594 og til 1606 boede i fædrendegaarden Kølskegaard. han døde 1615 og blev begravet i Øster Brønderslev kirke, hvor der i skibets midtergang findes gravtræ over ham.han var gift med Kirsten Hansdatter Mørk datter af Herredsfoged i Hvetbo herred Hans Lauersen Mørk af Saltumgaard og hustru 1 Bodil Laursdatter.KirstenMørk nævnes endnu i Burholt 1625 og efterfulgtes der af sin søn Christen Jensen.foruden ham kendes af Jens Pedersens og Kirsten Hansdatter Mørks børn: Anders Jensen, der 1602 og 1604 nævnes i Øster Gerndrup, men 1608 og 1618 varRaadmand i Aalborg og 1616 tillige hospitalsforstander der.Niels Jensen, død 1645, forærede 1602 haandskriftet "arne magn." nr.16 i 8 ° til sin broder Anders Jensen . datter Karen Jensdatter, død 1645, var gift med Laurids Lauridsen, død 1621, præst i Øster Brønderslev-Hallund.[kilde: Burholt i Øster Brønderslev sogn, af C.Klitgaard side 150-151] 		Jensen "i Burholt", Peder (I52884)
 
15266 {geni:occupation} herredsfoged

{geni:about_me} Peder Jensen var 1554 herredsfoged i Jerslev Herred. Han var forpagter af Kølskegård i Hallund sogn. Peder Jensens hustru kendes ikke. (CK9-). 		Jensen Mørk, Peder (I74856)
 
15267 {geni:occupation} Herredsfoged (Husfogd), Raadmand i København, rådman o häradsfogde, Borgermester i Bergen Rumohr, Peder Clausson (I50217)
 
15268 {geni:occupation} herredsfoged Hvetbo

{geni:about_me} fra Hvetbo herred tingbog


21/9 1678.

** Anders Sørensen i Vestrup på bror Peder Sørensens vegne et stokkenævn af navng, at han er født i Saltum og har skikket sig vel. han er søn af sl Søren Pedersen, søn af sl Peder Selgensen og sl Inger Hansdatter Mørk. hans mor sl Maren Andersdatter, datter af sl Anders Tomsen præst til Horne og sl Karen Pedersdatter

(43)
1637
** Søren Pedersen i Saltum på Mortens vegne i Birket lovbyder det bondeeje, som Laurs Pedersen og hustru Bodel Mørksdatter i øster Halne ejede i den bondegård i sdr Saltum, som P Selgensen påboede, og som Søren Pedersen nu beboer. fortegn






Fra Kjærulfske studier:

Peder XSelgensenX Kjærulf, f. 15 . ., død 1631 om Efteraaret, var vist opkaldt efter Herredsfogden i Slet Herred, Peder Selgensen i Lemdrup (Malle Sogn), der muligt har været af hans Fædreneslægt.

Sidstnævnte var en af Vesthimmerlands mest ansete Selvejerbønder og var Herredsfoged 1519, da han med Lovhævd indværgede Kronens Gods under Aalborghus for Slet Herreds Vedkommende
(Top. Saml. Nørrejyll., 224), han var 1532 Rebsmand til Lendum Mark i Vendsyssel sammen med en hel Del andre Storbønder og enkelte Adelsmænd (Erslev og Mollerup: Fr. I.s Regist. 442), 1535 var han Voldgiftsmand i en Ejendomstrætte mellem Søren Nielsen i Dalgaard og Christen og Henrik Sole
(Danske Magasin 3. V. 61), 1545 fik han kgl. Brev angaaende nogle paastaaede Rettigheder i Kronens Gods i Slet Herred, og 1549 fik han kgl. Oprejsningsbrev for et uretfærdigt Vidne, som han og Anders Winter i Næsborg havde vidnetmellem Christen Jensen, Borger i Aalborg, og Mourids i Mølgaard (a. St. 4. II. 320).

Dyrskjøt siger vel, at alle Søren Skrivers Børn blev »vedkaldt « Kjærulf; men Peder Selgensen nævnes dog aldrig med dette Slægtsnavn, og hans Børn heller ikke, hvorimod det er muligt, at senere Efterkommere har antaget det.

1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum Sogn, men da hans Hustrus Broder, Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard, døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger.

Vogn Hansen havde givet sine to Søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø. Halne (Se den danske adelige Linie), Ret til at gaa lige i Arv med sig ved Skiftet efter hans Moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet Bo efter sin Mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde Børn af et tidligere Ægteskab, medførte Vogn Hansens Død 1606, at hans to Svogre, som han for deres »trohjertige Bistand i hans store Trætte« (Med Præsten Jens Jørgensen i Ingstrup, se C. Klitgaard: Hvetbo Herred II. 74 ff) havde villet belønne, nu blev indviklede i aarelange Processer med Hans Mørks Børn af første Ægteskab.

Det vilde føre for vidt at omtale disse Forhold nærmere, og man skal derfor nøjes med at henvise til Kancelliets Brevbøger 8. Novbr. 1594 og Landstingets Dombøger A. 1621, fol. 345, 1622 fol. 422 ff, 1623 fol. 44 ff og 1625 fol. 315 ff.

Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn (Kjær H,. Tgb. 6/10 1646 og 25/2 1647) og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (en jordegen Halvgaard; Kronens Rettighed i den blev 1664 udlagt til Landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske hidførte af »Kejserkrigen«s Byrder.

Han lovbød saaledes 3. Maj 1631 sin Part af Fogedgaard med tilliggende Bol og Huse samt sin Part af Bjørum Skov og nævnte Gaard i V. Hassing (Kjær H. Tgb.);. sidstnævnte Gaard bortskødede han 17. Maj S. A. til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin Part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark Sogn, hvilken var gift med hans Hustrus Søsterdatter (Se den danske adelige Linie og Kjær H. Tgb. 21/6 1631).

Efter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution (Jvf C. Klitgaard: Hvetbo Herred II 207 ff, hvortil i det hele henvises).

Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk.

Peder Selgensen Kjærulf var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard. (Jvf. Den danske adelige Linie S. 149), der døde 1637.
--------------------
Anne Pedersdatter (Kjærulf) (1600 - )
Karen Pedersdatter (Kjærulf) (1600 - )
Maren Pedersdatter (Kjærulf) (1600 - )
Inger Pedersdatter (Kjærulf) (1600 - )
Vogn Pedersen (Kjærulf) (1600 - )
Peder Selgensen Pedersen (Kjærulf) (1600 - )
Søren Pedersen (Kjærulf) (1600 - 1659)
Hans Pedersen Saltum (Kjærulf) (1614 - 1694)
Selgen Pedersen (Kjærulf)








Peder "SELGENSEN" (KJÆRULF)
X


XBirth: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
XDeath: 1631 in Saltumgaard, Saltum, Hvetbo, Hjørring, Danmark



Peder Poulsen Mørk f. -o. -1540, Ref. Her. Peder, Præst, g. (NN) . Peder død 25-jul-1621, Horne Præstagaard.
Her. Peder var præst i Horne-Asdal o.1571-1621. Han boede i Horne Præstegaard. Han var delegeret ved Chr. IV's hyldning i Viborg 1584.

Peder Mørk anmodede om fritagelse af kaldet i 1620, da han var tynget af alder og var blevet næsten blind. Han kaldte sin søn hjem som

medhjælp.

Børn:

i Karen Pedersdatter Mørk f. -0. -1575, Horne Præstegaard, d. -før-1646, Hjørring, Begr. Horne. gift med Anders Thomsen

Hjørring, f. ? - d. 1654, begr. i Horne, foged i Hjørring. Han efterfulgte svigerfaderen i Horne-Asdal sogn. Skifte 11. jan. 1655.

Karen og Anders fik 4 børn:

1) Thomas Andersen Horne ,rådmand i Hjørring i 1655.
2) Inger Andersdatter Horne, f. ?, d. 1650, begr. 8. nov. 1650. gift Claus Nielsen, præst i Raabjerg, født o. 1575, død 8. juni
1658. Gravsten i kirken. Inger var Claus Nielsen's 2. hustru.
3) Else Andersdatter Horne, f. ?, død 1684, gift med Niels Hansen Buch, ridefoged (til Odden) f. o. 1581 i Arild, død 1665

i Bistrup sogn, Hjørring. (Han havde før været gift med Karen Pedersdatter død o. 1647, datter af Peder Selgensen Kjærulf og

Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard.

4) Maren Andersdatter Horne, død efter 1662, gift med Søren Pedersen Kjærulf i Saltumgaard, død 1659, søn af Peder

Selgensen Kjærulf og Inger Hansdatter Mørk i Saltumgaard.

2. ii Erik Pedersen Horne f. ?.















Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig:

1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred).

8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B.


Søskende

1. Jakob SØRENSEN (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
2. Gertrud SØRENSDATTER (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
3. Anne SØRENSDATTER (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
4. Anders SØRENSEN (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
5. Peder "SELGENSEN" (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
6. Christen "PEDERSEN" KJÆRULF b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
7. Anders SØRENSEN (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
8. Maren (?) SØRENSDATTER (KJÆRULF)

Peder Selgensen Sørensen, der døde om efteråret i 1631, var vist opkaldt efter herredsfogeden i Slet herred, Peder Selgensen i Lemdrup (Malle sogn), der muligt har været af hans fædrene slægt.
Dyrskjøt siger vel, at alle Søren Skrivers børn blev "vedkaldt" Kjærulf; men Peder Selgensen nævnes dog aldrig med dette slægtsnavn, og hans børn heller ikke, hvorimod det er muligt, at senere efterkommere har antaget det.
1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum sogn, men da hans hustrus broder Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne selvejergård og blev herredsfoged i Hvetbo herred efter sin nævnte svoger. Vogn Hansen havde givet sine to søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø.Halne, ret til at gå lige iarv med sig ved skiftet efter hans moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet bo efter sin mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde børn af et tidligere ægteskab, medførte Vogn hansens død 1606, at hans to svogre, som han for deres "trohjertige Bistand i hans store Trætte" havde villet belønne, nu blev indvikledei årelange processer med Hans Mørks børn af første ægteskab. (...)
Peder Selgensen ejede ikke så lidt jordegods, således foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum sogn og gården Kolding i V.Hassing sogn (en jordegen halvgård; kronens rettighed i den blev 1664 udlagt til landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske forhold, måske hidførte af "Kejserkrigens" byrder. Han lovbød således 3. maj 1631 sin part af Fogedgaard med tilliggende bol og huse samt sin part af Bjørum Skov og nævnte gård i V.hassing; sidstnævnte gård bortskødede han 17. maj samme år til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark sogn, hvilken var gift med hans hustrus søsterdatter.
Efter Peder selgensens død 1631 havde hans hustru og børn da ikke så lidt bryderi med at holde kreditorerne borte, bl.a. havde de proces 1635 med borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykøbing Mors, der 1629 havde overladt sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 tdr byg og 6 tdr rug mod faderens kaution. Peder Selgensen var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard, der døde 1637. Han fik 300 daler i medgift med Inger Mørk.(KS6-) 		Sørensen Kjærulf, Peder Selgensen (I74939)
 
15269 {geni:occupation} Herredsfoged i Kær herred (1485)

{geni:about_me} '''KILDE''':
*http://www.kiermeet.com/Kiermeet/US_Pages/TCK%20Web.pdf
*From page 282 - Doc enclosed.:

*'''Generation 2'''
*1.1 Anders Andersen Kjærulff. b 1440 in Vadum. Married Else Wogensdatter. d in Vadum.
*1.1.1 NN Andersdatter Kjærulff. b 1460 in Vadum. d in Gjettrup.
*1.1.2 Jens Andersen Kjærulff. b 1470 in Vadum. d in Gjettrup.
*1.1.3 Anders Andersen Kjærulff. b 1490 in Vadum. d 1577 in Øster Halne.
*1.1.4 Peder Andersen Kjærulff. b 1500 in Vadum. d in Øster Halne.
*1.1.5 Morten Andersen Kjærulff. b in Vadum.


Kilde:http://www.polyjo.dk/

Anders Andersen Kjærulf
Ref: Kilder: KS1-sHo-Bry-
Erhverv: Herredsfoged
Far: Anders Andersen Kjærulf (1426 - 1453)
Mor: ukendt NN

Født: før 1451
Boede: Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt
-: (NæVNT 1470/1494)


--------------------------------------------------------------------------------
I familie med Else Vognsdatter ((14--) - )
Børn: Peder Andersen Kjærulf (1500 - )
NN Andersdatter Kjærulf (1500 - )
Anders Andersen Kjærulf (1500 - 1576)
Jens Andersen Kjærulf ((14--) - )
Morten Andersen Kjærulf




--------------------------------------------------------------------------------
Notater
Anders Andersen Kjærulf må være født o.1440, nævnes ifølge genealogen Peder Dyrskjøt første gang 1470, hvor det skal være blevet oplyst, at han ejede Aslund, Fogedgård og meget andet gods. I 1485 nævnes han som herredsfoged i Kjær Herred og ligeledes i 1494, da der udstedtes tingsvidne om, at Birkelse i 4 biskoppers tid havde hørt til Børglum Bispestol.
I sine optegnelser oplyser Dyrskjøt, at Anders Andersen Kjærulf var gift med Else Vognsdatter, og at de havde adskillige børn, bla en datter der var gift og bosat i Gettrup i Ulsted sogn. Hendes datter igen skal ifølge Dyrskjøt have været gift med Peder Munk på Havbrogård, men denne oplysning tillægger Carl Klitgård i "Kjærulfske Studier" ringe værdi. (sHo-)
Anders Andersen Kjærulf, vist kaldet Bonde 1503, født før 1450, død efter 1494 (sikkert 1503-19), selvejerbonde i Fogedgård i Ø.Halne i Vadum sogn, nævnt 1470 ifølge Dyrskjøt og i originale dokumenter 1485-94, blev mellem 1460 og1485 herredsfoged i Kjær Herred; vist identisk med Anders Bonde, der 1503 var herredsfoged. Gift med Else Vognsdatter. (Bry-).

Carll Klitgaards Kjærulfske studier, s. 9-10
Anders Andersen Kjærulf nævnes af Dyrskjøt 1470. »Hand
eigede Aslund, fogetgaard och megit gods«.5 Dyrskjøt omtaler
ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres
dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter St. Knuds
og Kjeldsdag blev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag
af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven
fremlagt og forlangt tinglæst et Skelbrev angaaende V.
Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal
1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd1. Ligeledes var
Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tingsvidne
af Kjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers
Tid havde ligget til Børglum Bispestol upaatalt af Vidskølkloster2.
Dyrskjøt siger, at han var gift med Else Wogensdatter,
og at de »lblant fliere børn haffde 2 Søner 1 Dotter«,
men foruden de af Dyrskjøt anførte Børn holder jeg for, at
der har været en Søn Jens og en Søn Morten. Idet der først
omtales dem, om hvem der vides mindst, faar vi følgende
Descendens:
1. N. N. Andersdatter Kjærulf,
2.Jens Andersen Kjærulf

--------------------
Ejer af Aslundgård, Fogedgård samt meget andet gods.
--------------------
Kilde:

Kjærulfske Studier

BØRN:

Anders Andersen Kjærulf ca. 1500 - efter 1577

N.N.2. Andersdatter Kjærulf

Jens Andersen Kjærulf

Morten Andersen Kjærulf

Peder Andersen Kjærulf
--------------------


"Han nævnes af Dyrskjøt 1470 . han ejede Aslund fogedgaard og meget Gods . Han nævnes som Herredsfoged i Kjær Herred 1494 da han udsteder et Tingsvidneaf Kjær Herred om at Birkelse i 4 Biskoppers tid havde ligget til Børglum Bispestol upåtalt af Vidskøl kloster."

(Kilde: http://www.jens-ejgild.dk/slaegter/kraas/mette_poulsdatter.htm )
--------------------
Død efter 1570
--------------------
Kierulf, Kierulff, Kjerulf, Kjerrulff, Kjærulf(f), dansk, norsk og svensk slekt som stammer fra selveierbonde på Fogdegård i Vadum sogn (Nordjylland), fogd Anders Kjærulf, som levde på 1400-tallet. Slektens hovedlinjer utgår fra hans sønner fogd Anders Andersen Kierulf, Jens Andersen Kierulf og Peder Andersen Kierulf. Anders Kjærulf hadde også en datter, hvis navn ikke er kjent, og som var mor til sjøkrigeren Skipper Clement (ca. 1485X1536).

Fra Anders Andersen Kierulf stammer to danske linjer, Holtet-linjen og Aslund-linjen. Til den førstnevnte hører entreprenøren, ingeniør Otto Schiøtz Kierulff (1891X1981), som bl.a. bygde ut jernbaner i Tyrkia og Iran.

Anders Andersen Kierulf var også farfars farfar til sogneprest i Vessige Martinus Nicolai Kjerrulff (1634X85), som 1677 fikk gjort sitt sogneprestembete arvelig i sin slekt; denne ordningen ble endelig avskaffet 1900. Hans sønnesønn, svensk oberstløytnant Mårten Frederik Kjerrulff (1717X85), ble 1772 opptatt i den svenske adel med navnet Kjerrulff von Wolffen. Denne adelige slekt døde ut 1887.




Anders var ejer af Fogedgård i VadumSogn efter sin far. Nævnt 1448, 1450 og 1454.
1485-1494 Herredsfoged, Kær Herred. død efter 1503. i Vester Brønderslev Anders Andersen Kjærulf nævnes af Dyrskjøt 1470. "Hand eigede Aslund, fogetgaard och megit gods". Dyrskjøt omtaler ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter efter St. Knuds og Kjelds dag blev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven fremlagt og forlangt tinglæst et Skelbrev angaaende V. Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal 1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd. Ligeledes var Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tingsvidne afKjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers Tid havde liggettil Børglum Bispestol upaatalt af Vidskølkloster. Dyrskjøtsig er, at han var gift med Else Wogensdatter, og at de "Iblant fliere børn haffde 2 Søner 1 Dotter", men forudende af Dyrskjøt anførte Børn menes, at der har væreten Søn Jens og en Søn Morten. 		Kjærulf, Anders Andersen (I74964)
 
15270 {geni:occupation} Herredsfoged i Store Arden, Hindsted Herred, Bloch, Jens Sørensen (I65137)
 
15271 {geni:occupation} Herredsfoged i Store Arden, Hindsted Herred, 1688 fadder til Laurs Kierulfs datter Johanne på Viffertholm Bloch, Søren Jensen (I65139)
 
15272 {geni:occupation} Herredsfoged i Vester Holtet, Ajstrup Sogn, Skriver, Herredsfoged Kjær Herred

{geni:about_me} 1589: Bomærke paa Ajstrup Prædikestol. S. C.:
Soren Christensen Skriver, Hfgd. i Kjaer

Søren Christensen Skriver:
Død: omk. 1605, Holtet, Ajstrup sogn.

Han boede i Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin død.

Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne, og det er vel denne Stilling, der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv.

1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred; men det vides ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans Svigerfader Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne.

Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns Jordbog 1562 som bruger af Gaarden Holtet i Ajstrup tillige med mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antageligt har fundet Sted o. 1565, har Søren
Christensen saa faaet disse Ejendomme til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i Øster Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren Christensen ved aabent Brev af 2. Juni 1586 Bevilling til at maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift, saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre, og af denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16Tønder Byg.

Optaget i "Guds Legems Lav" i Aalborg, hvor ogsaa flere andre af Egnens Storbønder og talrige Adelsmænd, Præster o. fl. var Gildebrødre.

Det følgende Aar afgik han vist nok som Herredsfoged, hvilket Embede derefter beklædtes af hans Søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i Jordbogen 1604 - 05, hvorimod der i den for 1606 - 07 er anført hans Hustru som Bruger afGaarden.
Med sin Hustru fik han en Del af Fogedgaard i Vadum Sogn, hvilke Parter hans Arvinger senere solgte.


--------------------
Peder Selgensen Sørensen, der døde om efteråret i 1631, var vist opkaldt efter herredsfogeden i Slet herred, Peder Selgensen i Lemdrup (Malle sogn), der muligt har været af hans fædrene slægt.
Dyrskjøt siger vel, at alle Søren Skrivers børn blev "vedkaldt" Kjærulf; men Peder Selgensen nævnes dog aldrig med dette slægtsnavn, og hans børn heller ikke, hvorimod det er muligt, at senere efterkommere har antaget det.
1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum sogn, men da hans hustrus broder Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne selvejergård og blev herredsfoged i Hvetbo herred efter sin nævnte svoger. Vogn Hansen havde givet sine to søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø.Halne, ret til at gå lige iarv med sig ved skiftet efter hans moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet bo efter sin mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde børn af et tidligere ægteskab, medførte Vogn hansens død 1606, at hans to svogre, som han for deres "trohjertige Bistand i hans store Trætte" havde villet belønne, nu blev indvikledei årelange processer med Hans Mørks børn af første ægteskab. (...)
Peder Selgensen ejede ikke så lidt jordegods, således foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum sogn og gården Kolding i V.Hassing sogn (en jordegen halvgård; kronens rettighed i den blev 1664 udlagt til landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske forhold, måske hidførte af "Kejserkrigens" byrder. Han lovbød således 3. maj 1631 sin part af Fogedgaard med tilliggende bol og huse samt sin part af Bjørum Skov og nævnte gård i V.hassing; sidstnævnte gård bortskødede han 17. maj samme år til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark sogn, hvilken var gift med hans hustrus søsterdatter.
Efter Peder selgensens død 1631 havde hans hustru og børn da ikke så lidt bryderi med at holde kreditorerne borte, bl.a. havde de proces 1635 med borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykøbing Mors, der 1629 havde overladt sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 tdr byg og 6 tdr rug mod faderens kaution. Peder Selgensen var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard, der døde 1637. Han fik 300 daler i medgift med Inger Mørk.(KS6-)

--------------------
Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland,
var 1568 og 1572 Herredsskriver i Kjær Herred1 og boede i
Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin Død.
Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne
om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne2, og det er
vel denne Stilling der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes
Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv.
1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred3; men det vides
ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans
Svigerfader Anders Kjærulf4 nævnes 1577, og som han vist har
overtaget efter denne. Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns
Jordebog 1562 som Bruger af Gaarden Holtet i Aistrup tilligemed
mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antagelig har
fundet Sted o. 1565, har Søren Christensen saa faaet disse Ejendomme
til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i
Ø. Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren
Christensen ved aabent Brev af 2, Juni 1586, Bevilling til at
maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans
Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift,
saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre5, og af
denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16
Tønder Byg.
Christi Himmelfartsdag 1595 indtraadte Søren Christensen
som Medlem af Købmandsgildet »Guds Legems Lav« i Aalborg6,




Else Andersdatter KJÆRULF, født ca 1545 i Fogedgård, Østre Halne, Vadum sogn, død omk 1630 i Vester Holtet, Ajstrup sogn. Hun blev gift med Søren "Skriver" CHRISTENSEN, gift omk 1565. 		Christensen Skriver, Søren (I74935)
 
15273 {geni:occupation} Herredsfoged i Øster Halne, herredsfoged, Herredsfoged. I vadum

{geni:about_me} Kilde: http://www.polyjo.dk/

Morten Laursen Kjærulf

Ref: Kilder: KS7-sHo-

Erhverv: Herredsfoged

Far: Laurs Pedersen (Kjærulf) (1570 - 1639)

Mor: Bodil Hansdatter Mørk (1567 - 1639)



Født: omkring 1605

Boede: Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt

Død: før 1690 Vadum, Vadum sogn, Ålborg amt



--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Gertrud Olufsdatter Munk (1600 - 1641)

Vielse: omkring 1640





--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Anne Jensdatter Bloch ((16--) - )

Børn: Laurs Mortensen Kjærulf (1647 - 1729)

Anders Mortensen Kjærulf (1662 - 1735)

Søren Bloch Kjærulf ((16--) - (dræbt 1690))





--------------------------------------------------------------------------------

Notater

Morten Laursen Kjærulf er opkaldt efter moderens første ægtemand. Han blev herredsfoged i Kjær Herred efter sin far. Død før 2/11 1689.


--------------------
Da Østerhalne gamle skole lå lidt sønden for Loll, kan det godt passe, at skolen var bygget på denne gårds toft.
Loll med skolehuset blev af Ejler Holck til Elkjær kort efter 1665 afhændet til den rige selvejerbonde og herredsfoged i Østerhalne, Morten Kjærulf, og 1688 nævnes blandt hans husmænd her Christen Skolemester, i hus med 1 fjerdingkar .

Morten Kjærulf døde omkr. 1688, og hans enke, Ane Jensdatter Bloch, flyttede til Aalborg, hvor hun ejede Urbans Gård. Her døde hun omkr. 1715, og før sin død bestemte hun, at hun ville skænke sit fæstehus i Østerhalne, hvor der imange år havde været holdt skole, til skolevæsenet i Vadum, og hun synes at have føjet noget agerjord til.

Fundatsen til denne skole er oprettet 29. juli 1724 af Ane Blochs sønner, Laurids Kjærulf til Wiffertsholm og Anders Kjærulf til Bjørnsholm, og beretter, at hun skænker et hus i Østerhalne, "beboet hidindtil af Christen Christensen Skolemester, til skole med den ret og rettighed og dets tilliggende jordemål, som af alderstid dertil ligget haver". Hun må have skænket noget mere markjord, thi fundatsen kalder skolen "et gadehus, hvortil svarer 112 td. Korn", medens matriklen 1688 taler om 1 fjerdingkar htk., jfr. ovenfor.



Vadum sogn var altid et af egnens betydeligste og X i alt fald i gamle dage X et af egnens folkerigeste sogne.
Vadum sogn var det fornemste, thi mange af bønderne var selvejere.
Medens næsten alle i de andre sogne var fæstebønder under kronen, adelen eller kirken.
Her boede (Fogedgården) Kjar herreds fogeder i ca. 250 år, fra ca.
1440 til 1684. Det var den berømte Kjærulf slægt.
Som regel boede også tingskriveren her i sognet X også en selvejer X eller en af kronens bønder.

Fra disse gamle slægter: Kjærulf, Blok (Vesterhalne), Roed (Torpet), Steen (V. Halne Østergård), Mørk (Bjørum, Bundgård), Munk (Torpet),Dall (0, Halne Søndergård) nedstammer Vadum folk.

Sognets sidste selvejerbonde i den gamle tid var herredsfoged Morten Laursen Kjærulf i Skovgård, død 1687, hvis flotte gravsten endnu findes.
Han og hans koner, Gjertrud Munk fra Attrup og Ane Block fra Arden, blev begravet inde i kirken, men senere blev stenen stillet uden for våbenhuset. Kirkeejeren, hofjægermester Undall på Rødslet, forærede den ca. 1850 til Peder Skov, manden på Vævergård, som så lod sine forældres navne indhugge på den og lægge på deres grav sønden kirken.
Der lå den, da jeg for en snes år siden så den først, men nu er den i våbenhuset. Desværre er skriften næsten usynlig, fordi man har gået på den. 		Kjærulf, Morten Laursen (I74927)
 
15274 {geni:occupation} Herredsfoged og skriver i Kær Herred, Herredsfogede for Kær herred, Herredsfoged, Foged i Kjær herred.

{geni:about_me} '''KILDE''':
*http://www.kiermeet.com/Kiermeet/US_Pages/TCK%20Web.pdf
*From page 282: - Doc enclosed.

*'''Generation 3''':.
*1.1.3 '''Anders Andersen Kjærulff'''. b 1490 in Vadum. Married Marin Berthelsdatter. d 1577 in Øster Halne.
*'''Children with Marin Berthelsdatter ''' (b 1500 in Vestbæk. d in Øster Halne.):
*1.1.3.1 Berthel Andersen Kjærulff. b 1528 in Øster Aslund. d 1568 in Øster Aslund.
*1.1.3.2 Else Andersdatter Kjærulff. b 1530 in Vadum. d in Holte.
*1.1.3.3 Johanne Andersdatter Kjaerulf
*'''Children with NN''':
*1.1.3.4 Maren Andersdatter Kjærulff. b 1550 in Ajstrup.


Kilde:http://www.polyjo.dk/

Anders Andersen Kjærulf

Ref: Kilder: KS1-Bry-sHo-

Erhverv: Herredsfoged

Far: Anders Andersen Kjærulf (1451 - )

Mor: Else Vognsdatter ((14--) - )



Født: omkring 1500

Død: efter 1576

Boede: (1540/68) Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt



--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Marine Bertelsdatter (1500 - )

Børn: Bertel Andersen (d.Ældre?) Kjærulf (1528 - )

Else Andersdatter Kjærulf ((15--) - 1632)

Johanne Andersdatter Kjærulf ((15--) - )





--------------------------------------------------------------------------------

I familie med ukendt NN

Børn: Bertel Andersen (d.Yngre?) Kjærulf ((15--) - 1580)





--------------------------------------------------------------------------------

Notater

Anders Andersen Kjærulf "næffnes 1520 och siden wdi Schipper Clements Oprør 1533, huorved hans Gods Forbrut wden huis hand kiøbte igien, som dog en Herlighed bleff paasadt til Cronen", siger Peder Dyrskjøt. Han boede i Fogedgaarden i Ø.Halne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred, saa han er antagelig bleven Herredsoged efter [...] Bertel Jensen i Brorholt. Ligeledes nævnes han som Herredsfoged 1545, 1552, 1560, 1562 og 1572. 1560 30/11 mageskiftedehan med Kronen, saaledes at han fik 1 Bol i Ø.Halne og 1 Bol i Bjørum (Vadum Sogn) og derfor afstod 1 Gaard i Ø.Hassing By og Sogn. For Forskellen i landgilde skulde han og Arvinger aarlig svare 2 Pd. Smør og 191/2 Skilling dansktil Kronen. Hans Vokssegl under Mageskiftebrevet bærer i Omskrift ANDERS KIERV ... samt Bomærket [illustration]. Et andet Segl fra 9. Juni 1545 viser en ulæselig Omskrift og Bomærket [illustration], altsaa er der ikke Tale om, athan fører nogen gaaende Ulv i sit Vaaben. Hans Navn findes desuden paa et af ham som Herredsfoged udstedt Synsvidne om Skel mellem Horsens og Hassing Marker 1545, hvilket Dokument ikke har Segl. De sidste Gange, jeg har truffet ham som Foged, er 1572, da hans Bomærke vist er det samme, som det han brugte 1560, samt 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne.

1562 staar han i Jordebogen over Aalborghus Læn for 1 Gaard i Ø.Halne, hvilken han havde kvit og frit, saa længe han var Herredsfoged, medens Afgiften af den ellers var 10 Skilling Leding, 1 Tønde Smør og 12 Hestes Gæsteri, endvidere staar han for Gaarden Holtet i Ajstrup Sogn og 1 Gaard til i samme Sogn, hvilke Steder han vistnok ejede, og endelig staar han under Langtved som Bruger af Holte Eng (Ajstrup Sogn), af hvilken han aarlig svarede 8 Pund (16 Tønder) Byg. I Præsteindberetning af 1568 nævnes han blandt Vadum Sogns fire frie Bønder, og det berettes, at han og Peder Kjærulf (Broderen) begge boede paa en Gaards Eje i Ø.Halne, men desuden anføres Anders som Ejer af 1 Bol og 5Huse frit Bondegods der i Sognet og 1 Gaard og 2 Huse i Ajstrup Sogn, hvilke sidste 3 Steders Bebboere nævnes som hans "Tjenere", dvs Fæstere. 1570 3/3 fik han af Kongen Livsbrev paa 1 Bol i Vadum Sogn tilhørende Kronen samt paa en Eng i Holte Kjær mod en aarlig Afgift af 2 Tdr. Byg, 2 Pund Smør, 1 Lam og 3 Hestes Gæsteri af Bolet og 8 Pund (16 Tønder) Byg af Engen, hvilken Afgift skulde ydes paa Aalborg Slot. Han skulde derhos være Kongen huld og tro og Lænsmanden hørig og lydig. Et Par Aar i Forvejen (1567 10/12) fik han af Lænsmanden paa Aalborghus Otte Brahe udvirket, at hans Søn Bertel fik Livsbrev paa Ø.Aslund i Ø.Hassing Sogn.

Det er ikke lykkedes mig at finde, hvornaar Anders Kjærulf døde, men derimod ved vi fra Dyrskjøt, at han var 2 Gange gift. Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter "aff Westerbech i Himersysel", med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmersyssel laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilsted Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; amn kan ogsaa gætte paa Vesserris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa de føromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være forstaaelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11.Febr. 1592 Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af Spørgsmålet om Marin Bertelsdatters Herkomst. Hvem Anders Kjærulfs 2den Hustru var, siger Dyrskjøt ikke. (KS-).

Den 20.november 1560 [KS- s.16: 30.november] ses Anders Andersen Kjærulf at have mageskiftet med Kronen, således at han overtog to bol-steder i Vadum sogn imod en gård i Ø.Hassing By. I Aalborghus Lens jordebog fra 1562 står han opført som ejer af en gård i Ø.Halne (Fogedgård) uden afgifter, sålænge han var herredsfoged. Desuden nævnes han i samme jordebog som ejer af gården Holtet og en gård mere i Ajstrup sogn samt af en eng under Langtved i samme sogn.

Præsteindberetningen fra 1568 opfører ham blandt Vadum sogns fire frie bønder, og det oplyses her, at han beboede gården i Ø.Halne sammen med broderen Peder, og at han foruden denne gård ejede et bol-sted og fem husmandssteder i samme sogn samt en gård og to husmandssteder i Ajstrup sogn, som var bortfæstet. Den 3.marts 1570 ses han af kongen at have fået livsbrev på et bol-sted i Vadum sogn samt på en eng i Holte Kær imod årlige afgifter på 2 pund smør, et lam og tre hestes gæsteri af bolet samt 8 pund byg af engen. Et par år forinden ses han iøvrigt hos lensmanden Otto Brahe til Aalborghus at have udvirket, at sønnen Bertel fik livsbrev på Ø. Aslund i Ø.Hassing sogn. (sHo-)

Ander Andersen Kjærulf, født senest 1500, død efter 1577, som medejer bosat i Fogedgård i Ø.Halne i Vadum sogn, ejede dele af bl.a. gården Holtet (V.Holtet) i Ajstrup sogn, nævnt fra 1520 ifølge Dyrskjøt, blev ifølge originale dokumenter mellem 1536 og -40 herredsfoged i Kær herred. Gift 1.gang med Maren Bertelsdatter "af Vesterbæk i Himmersyssel". (Bry-)

De hos Dyrskjøt nævnte Børn er:

a. Bertel Andersen Kjærulf, se Asl u n d li n ien .

b. Else Andersdatter Kjærulf, se Hol t e t l i n i e n .

c. Johanne Andersdatter Kjærulf,


--------------------
Kilde:

Kjærulfske Studier

BØRN:

Bertel Andersen Kjærulf ca. 1528 - ca. 1570

Else Andersdatter Kjærulf ca. 1546 - x - se Holtetlinjen.

Johanne Andersdatter Kjærulf - var gift med Søren Olufsen i Vraa i Ajstrup Sogn (nu Herregaarden. Gammel Vraa) og havde med ham 4 Børn
--------------------
Ejere af Bjørum
(før 1560) Kronen
(1560-1579) Anders Kjærulf
(1579-1585) Anders Pedersen Galt
(1585-1587) Stygge Høg Banner
(1587-1625) Slægten Mørk
(1625-1645) Anders Jensen Mørk
(1645-1662) Jens Andersen Mørk

--------------------
Var herredsfogede i Kær herred.

Præsteindberetningen fra 1568 opfører ham blandt Vadum sogns fire frie bønder, og det oplyses her, at han beboede gården i Ø.Halne sammen med broderen Peder, og at han foruden denne gård ejede et bol-sted og fem husmandssteder i samme sogn samt en gård og to husmandssteder i Ajstrup sogn, som var bortfæstet. Den 3.marts 1570 ses han af kongen at have fået livsbrev på et bol-sted i Vadum sogn samt på en eng i Holte Kær imod årlige afgifter på 2 pund smør, et lam og tre hestes gæsteri af bolet samt 8 pund byg af engen. Et par år forinden ses han iøvrigt hos lensmanden Otto Brahe til Aalborghus at have udvirket, at sønnen Bertel fik livsbrev på Ø. Aslund i Ø.Hassing sogn. (sHo-)

Anders Andersen Kjærulf, født senest 1500, død efter 1577, som medejer bosat i Fogedgård i Ø.Halne i Vadum sogn, ejede dele af bl.a. gården Holtet (V.Holtet) i Ajstrup sogn, nævnt fra 1520 ifølge Dyrskjøt, blev ifølge originale dokumenter mellem 1536 og -40 herredsfoged i Kær herred. Gift 1.gang med Maren Bertelsdatter "af Vesterbæk i Himmersyssel". (Bry-)

(Kilde: http://www.polyjo.dk/navne_sogne/peb327813.html )


--------------------
Foged i Kjær herred. 		Kjærulf, Anders Andersen (I74967)
 
15275 {geni:occupation} Herredsfoged, herredsfoged i Jerslev

{geni:about_me} Fra Kjærulfske studier:

Peder Jensen Kjærulf var vist yngste Søn af Jens Andersen i Kornumgaard. Jeg har ikke truffet ham som Ejer af nogen Del af Gaarden, men dels kan han have faaet udlagt sin Arv i andet Gods, og dels kan han tidlig have afhændet en eventuel Arvepart til Medarvinger, uden at det nu lader sig oplyse.

Det er vist ham, der 1610X11 boede i Nibstrup i V. Brønderslev Sogn og da var Kirkeværge, thi da han 1616 boede i Kornumgaard, skyldte han Kirken 34 Daler8).

Antagelig er han kommen til Kornum, da Anders Kjærulfs Enke Benedikte Porsdatter giftede sig med Oluf Munk i Attrup.

Omtrent 1627 blev han Herredsfoged i Jerslev Herred, og sammen med flere andre af Egnens mere bekendte Mænd blev han 1628 fængslet af de kejserlige Tropper og sat i haard Arrest i Sæby, fordi de mistænktes for at ville fremkalde en Rejsning mod de fremmede besværlige Gæster9).

1629 fæstede han Jerslev Bro10), og i Foraaret 1635 flyttede han til Nørgaard i Sterup i Jerslev Sogn, efter at Kornumgaard var bleven solgt til Peder Galskyt11).

I denne Gaard, der var tillagt Fogedbestillingen, boede han til sin Død, som fandt Sted i Slutningen af 1655; i Sommeren nævnte Aar optraadte han endnu som Dommer, men i første Halvdel af Aaret ses han kun at have fungeret en enkelt Gang, saa han har vel da været en gammel, svagelig Mand.

Ellers fungerede i Reglen skiftevis Peder Pedersen og Niels Pedersen som Dommere, den første var hans Søn, den sidste vist ogsaa.

Peder Jensen Kjærulfs Segl viser et Skjold med et Par Kors og Bogstaverne P. I. over. Han var gift med Marin Pedersdatter, Datter af Peder Jensen (Mørk?) i Røgelhede i Hellevad Sogn og Gjertrud
Sørensdatter Kjærulf (af Ho l t e t l i n i e n ). De synes at have haft 4 Børn.

1) Jerslev H. Tgb. 17/5 1632.
2) a. St. 31/3 1642.
3) Jerslev H. Tgb.17/5 1632.
4) Aalb. Tgb. 22/2 1686.
5) Jerslev H. Tgb. 30/6 1642.
6) a. St. 5/10 1654.
7) Aalb. Skifter.22/5 1649.
8) Kirkens Regnskab.
9) Jydske Saml. I. IX 38, jvf. om Lars Dyrskjøt i »Borger-vennen« 1799 og I. Krebs: Aus
dem Leben Melchiors v. Hatzfeldt (Gæringen bl. vendsysselske Bønder).
10) Aastrup Læns Regnsk.
11) Jydske Saml. I. IX. 32.



Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard kalder Niels Baggesen Kjærulf for Svoger (Tgb. 24/3 1639). Men da Niels Baggesen ikke kunde være gift med sit Søskendebarns (Peder Jensens Datter), maa de have været gift med to Søstre, og »svoger« maa altsaa regnes paa samme Maade som nu. (note fra Kjærulfske studier, digital udg.)
--------------------
Marin Pedersdatter Mørk. Marin eller Karin blev gift med Peder Jensen Kjærulf fra Kornumgaard

Peder Kjærulfs segl indeholdt 2 kors.

Børn:

1) Peder Kjærulf

2) Jens Kjærulf

3) Johanne Kjærulf

4) Niels Kjærulf. 		Kjærulf, Peder Jensen (I21033)
 
15276 {geni:occupation} herredsfoged, Herredsfogede for Kær herred, herredsfoged i Kjær herred 1596

{geni:about_me} Kilde: http://www.polyjo.dk/

Morten Pedersen Kjærulf

Ref: Kilder: KS1-sMø-CK10-

Erhverv: Herredsfoged

Far: Peder Andersen Kjærulf (1500 - )

Mor: Karen Bertelsdatter (1500 - )



Født: omkring 1550 Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt

Boede: Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt

Død: omkring 1600 Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt



--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Bodil Hansdatter Mørk (1567 - 1639)

Vielse: omkring 1585

Børn: Inger Mortensdatter Kjærulf (1585 - )

Oluf Mortensen Kjærulf (1600 - (VIST FøR 1653))

Anders Mortensen Kjærulf ((15--) - 1664)

Niels Mortensen Kjærulf ((15--) - )





--------------------------------------------------------------------------------

Notater

Om Morten Pedersen Kjærulf vides intet andet, end at han boede i Ø.Halne, og at Peder Larsen Dyrskjøt i sine optegnelser nævner, at han i 1596 var herredsfoged i Kjær Herred. Der synes dog blot at have været tale om en kortvarig periode som fungerende herredsfoged. (sMø).


--------------------



(Kilde: http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p060dc532.html )
--------------------
Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig:

1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred).

8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B.


Morten Pedersen, der
1579 var Fæster af 1/2 af Gaarden Vadskjær1. Han
var gift med Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard,
Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk
og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte
paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt,
medens hendes Moder var af gammel Adel2. 		Kjærulf, Morten Pedersen (I52942)
 
15277 {geni:occupation} Herredsfoged, Saltumgård

{geni:about_me} Hans Mørch

http://vestraat.net/iea-o/p256.htm#i10450
--------------------
Kilde:http://www.polyjo.dk/

Hans Laursen Mørk

Ref: Kilder: CK10-KS1-sMø-sHo-

Erhverv: Herredsfoged

Far: Laurs Ovesen? Mørk (1470 - 1542)

Mor: ukendt NN



Født: omkring 1510

Boede: Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt

Død: omkring 1593 Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt



--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Bodil Laursdatter (- 1564)

Børn: Kirsten Hansdatter Mørk (1550 - )

Peder Hansen Mørk ((15--) - 1608)

Laurs Hansen Mørk ((15--) - 1602)

Anne Hansdatter Mørk ((15--) - 1624)

Maren Hansdatter Mørk ((15--) - 1621)

Laurs Ovesen Hansen Mørk ((15--) - 1626)





--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Johanne Vognsdatter Vognsen af Hæstrup (1535 - 1605)

Børn: Vogn Hansen Mørk (1565 - 1606)

Bodil Hansdatter Mørk (1567 - 1639)

Inger Hansdatter Mørk (1570 - 1637)





--------------------------------------------------------------------------------

Notater

Hans Laursen Mørk overtog efter faderen Saltumgård i Saltum sogn og var desuden fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da fæstet overgik til Peder Munk til Estvadgård. Det må formodes, at Hans Laursen Mørk overtog Saltumgård før 1534, hvilket år gården blev forbrudt til (dvs konfiskeret af) Kronen. Baggrunden herfor var den såkaldte Grevens Fejde, hvorunder en del jydske bønder under Skipper Clements ledelse gjorde oprør mod kongen. I 1543 fik Hans Laursen Mørk imidlertid et kongeligt brev, hvori det hedder at da han havde været "udi Kongens Minde for den Gaard i Saltum", havde kongen bevilget, at han og hans arvinger atter fremover måtte nyde, bruge og beholde gården med al dens tilliggende, imod at de savrede de afgifter, som tidligere havde været svaret af gården, og på betingelser af at de fremover ville være kongemagten "hulde og tro". Saltumgård var ganske vist en selvejergård, men som det den gang varskik, ejedes herlighedsretten i gården af Kronen, hvortil der derfor skulle svares en årlig afgift på 2 skilling leding, 2 tdr. byg, et lam, en gås, to høns, et svin og pligten til at opstalde otte af Kronens heste (når Kongen oghans følge rejste rundt i landet).

Fra i hvert fald 1552 og indtil sin død ses Hans Laursen Mørk at have beklædt embedet som herredsfoged, og i denne periode var han fritaget for den nævnte afgift af Saltumgård til Kronen, ligesom han var fritaget for afgift af engård i Nr.Saltum, antagelig Bundgård, som hans brodersøn Laurs Mørk ses at have beboet, og som Hans Laursen Mørk åbenbart ligeledes må have været ejer af. (sMø)

Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes Broder, ærlige og velbyrdige Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtyyke, og Forholdet mellem Inger og hendes Broder Jesper Vognsen synes på hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod HansMørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa sogn,og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændighed ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.

Hans Mørk døde vist i en høj alder ca 1593, og der opstod da trætte mellem hans arvinger, 6 børn af første ægteskab og 3 af andet, om delingen af boet, idet børnene af første ægteskab stillede større krav end Hans Mørks enke og børnene af andet ægteskab ville efterkomme.

Sagen blev forelagt Kongen, der 8. november 1593 sendte missive [dvs et brev fra kongen til en enkeltperson] til Ove Lunge, lensmand på Aalborghus, om, at da der var trætte mellem Hans Mørks arvinger om arv og skifte i bondegods og om det løsøre og rørlige gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulle Ove Lunge på tinge lade opkræve samfrænder eller nogle uvildige dannemænd og på Kongens vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulle indstævne alle arvingerne for sig og siden forlige dem i mindelighed eller dømme dem imellem om alle de tvistigheder, der findes eller herefter kunne opstå mellem dem om nævnte arveskifte, og derefter skulle de give deres afgørelse beskrevet. Hvorledes afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange år efter blussede striden op på ny [under Hans Mørks søn Vogn Hansen Mørk].

Hans Mørk var gift 2 gange, først med Bodil Laursdatter (født 15.. død o.1565) og anden gang med Johanne Vognsdatter (født 15.., død o. 1605 i Vadum, datter af "ærl. Og velb." [ærlige og velbyrdige] Vogn Pedersen Vognsen til Hæstrupgaard og Inger Jespersdatter Vognsen af Hørbylund. (CK10-).

Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i
Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6
børn, og i andet 3, nemlig:

1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn,
hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne,
gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen,
død 1639.
(Se Herredsfogeder i Kjær herred).

8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946.
Side 339.
Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi.
Slægten Mørk fra Saltum.
Side 347.
Linie B.


--------------------
Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig:

1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred).

8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B.




Morten Pedersen, der
1579 var Fæster af 1/2 af Gaarden Vadskjær1. Han
var gift med Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard,
Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk
og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte
paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt,
medens hendes Moder var af gammel Adel2. 		Mørk, Hans Lauersen (I74871)
 
15278 {geni:occupation} Hertig

{geni:about_me} Administrator zu Ratzeburg und der Komturei Mirow.

==Links:==
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3069 Geneall]
*[http://de.wikipedia.org/wiki/Christoph_zu_Mecklenburg Wikipedia in Deutsch]
--------------------
Christopher Herzog von Mecklenburg-Gadebusch (1)

M, #112934, b. 30 June 1537, d. 4 March 1592

Last Edited=15 Jun 2003

Christopher Herzog von Mecklenburg-Gadebusch was born on 30 June 1537. He married Dorothea Oldenburg, Princess of Denmark, daughter of Frederik I von Gottorp, King of Denmark and Prinzessin Sophie von Pommern-Wolgast, on 27 October 1573.

He died on 4 March 1592 at age 54.

Christopher Herzog von Mecklenburg-Gadebusch gained the title of Herzog von Mecklenburg-Gadebusch. (1)

Forrás / Source:

http://thepeerage.com/p11294.htm#i112934

----------------------------------------------

Christoph, Herzog von Mecklenburg-Gadebusch



* 30.06.1537 + 04.03.1592

Eltern

Vater: Albrecht VI, Herzog von Mecklenburg-Güstrow * 28.07.1488

Mutter: Anna von Brandenburg * 01.01.1507

HeiratenHeirat I:

Dorothea, prinsesse til Danmark * 1528

Heirat II: 14.05.1581

Isabel, prinsessa av Sverige * 04.04.1549

Kinder

Kinder von Ehe I:

Ohne Nachkommen

Kinder von Ehe II:

Margarethe Elisabeth von Mecklenburg * 11.07.1584 Johannes Albrecht II, Herzog von Mecklenburg-Güstrow

Titel

Herzöge von Mecklenburg-Gadebusch

Forrás / Source:

http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3069

--------------------

http://de.wikipedia.org/wiki/Christoph_zu_Mecklenburg

Christoph zu Mecklenburg

aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie

Wechseln zu: Navigation, Suche

Das Grabmal von Christoph von Mecklenburg im Dom zu Schwerin

Christoph, Herzog zu Mecklenburg (* 30. Juli 1537 in Augsburg; X 4. März 1592 im Kloster Tempzin), Sohn des Herzogs Albrecht VII. zu Mecklenburg [-Güstrow], Administrator zu Ratzeburg und der Komturei Mirow.

Inhaltsverzeichnis

[Anzeigen]

* 1 Leben

* 2 Kinder

* 3 Literatur

* 4 Weblinks

* 5 Einzelnachweise

Leben [Bearbeiten]

Auf Betreiben seines älteren Bruders Johann Albrecht I. wurde Christoph 1554 als Siebzehnjähriger vom Ratzeburger Domkapitel zum Nachfolger von Bischof Christoph von der Schulenburg postuliert und war damit der erste lutherische Administrator im Hochstift Ratzeburg.

1555 wurde er auch Koadjutor des Erzbischofs von Riga, Wilhelm von Brandenburg-Ansbach, mit dem Recht der Nachfolge. Seine Wahl war umstritten und führte zu bewaffneten Auseinandersetzungen, in deren Verlauf beide am 1. Juli 1556zu Kockenhusen (heute: Koknese) gefangen genommen wurden. 1557 nach Verhandlungen freigelassen und als Koadjutor anerkannt, konnte er jedoch nach Wilhelms Tod 1563 seinen Anspruch auf Nachfolge nicht durchsetzen und wurde in den folgenden Auseinandersztungen mit Polen erneut gefangen genommen. Er kam erst 1569 frei, nachdem er auf alle seine Ansprüche verzichtet hatte, und kehrte nach Mecklenburg zurück.

Seine erste Frau war Dorothea von Dänemark (* 1528), Tochter von König Friedrich I. Sie heirateten auf Koldinghus am 27. Oktober 1573. Sie starb schon zwei Jahre später im Bischofssitz zu Schönberg des Bistums Ratzeburg am 11. November 1575. Die zweite Frau Elisabeth von Schweden, eine Tochter des Königs Gustav Wasa heiratete er am 7. Mai 1581 in Stockholm. Mit ihr hatte er die Tochter Margarete Elisabeth. Nach Christophs Tod ging sie in ihre Heimat zurück und lebte auf Norrköpingshus. Sie starb in Schweden am 20. November 1597 und wurde im Dom zu Uppsala bestattet. Christoph ist im Dom zu Schwerin bestattet, das von Elisabeth in Auftrag gegebene Grabdenkmal des vor einem Betpult knienden Paares in der nördlichen Kapelle des Umgangs um den Hochchor wurde 1594 bis 1596 von der Werkstatt des flämischen Bildhauers Robert Coppens unterstützt von dem pommerschen Maler Georg Strachen[1] gefertigt.

Kinder [Bearbeiten]

* Margarete Elisabeth (* 11. Juli 1584; X 16. November 1616), X seit dem 9. Oktober 1608 mit Herzog Johann Albrecht II. zu Mecklenburg

Literatur [Bearbeiten]

* Alexander Bergengrün: Herzog Christoph von Mecklenburg, letzter Koadjutor des Erzbistums Riga: Ein Beitrag zur livländischen und mecklenburgischen Geschichte. Verlag Franz Kluge, Reval 1898.

* Friedrich Schlie: Die Kunst- und Geschichts-Denkmäler des Grossherzogthums Mecklenburg-Schwerin. II. Band: Die Amtsgerichtsbezirke Wismar, Grevesmühlen, Rehna, Gadebusch und Schwerin. Schwerin 1898, Neudruck Schwerin 1992, S. 557ff. ISBN 3-910179-06-1

* Ludwig Fromm: Christoph von Mecklenburg. In: Allgemeine Deutsche Biographie (ADB). Band 4. Duncker & Humblot, Leipzig 1876, S. 240 f.

* Heinz Meybaum: Christoph von Mecklenburg. In: Neue Deutsche Biographie (NDB). Band 3. Duncker & Humblot, Berlin 1957, S. 247.

Weblinks [Bearbeiten]

*

Commons: Christoph zu Mecklenburg X Sammlung von Bildern, Videos und Audiodateien

* Literatur über Christoph zu Mecklenburg in der Landesbibliographie MV

* Stammtafel des Hauses Mecklenburg

Einzelnachweise [Bearbeiten]

1. X Ulrich Thieme und Felix Becker: Allgemeines Lexikon der Bildenden Künstler von der Antike bis zur Gegenwart: XMaler aus Alt-Stettin. 1587 als Conterfeier, Taffel- u. Historienmaler vom Rat zu Lübeck zugelassen.X



Vorgänger Amt Nachfolger

Christoph von der Schulenburg Administrator des Stifts Ratzeburg

1554X1592 Karl I. (Mecklenburg)

Normdaten: PND: 104183292 | WP-Personeninfo

Diese Seite wurde zuletzt am 5. August 2010 um 19:24 Uhr geändert. 		von Mecklenburg, Christoph Herzog von Mecklenburg-Gadebusch (I68539)
 
15279 {geni:occupation} Hertig av Mecklenburg-Schwerin 1503-47

{geni:about_me} ==Albrecht der Schöne==

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p11137.htm#i111367 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2478 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Albrecht_VII,_Duke_of_Mecklenburg English] [http://de.wikipedia.org/wiki/Albrecht_VII._(Mecklenburg)_ Deutsch]
*'''Duke of Mecklenburg:''' 1503X1520 with [http://www.geni.com/people/Heinrich-V-Herzog-von-Mecklenburg-Schwerin/6000000006727778773 Henry V (brother) (1503X1520)], [http://www.geni.com/people/Erich-Mecklenburg/6000000006727778798 Eric II (brother) (1503X1508)] and [http://www.geni.com/people/Balthasar-Mecklenburg-Schwerin/6000000006727790651 Balthasar (uncle) (1479X1507)]
>''' Predecessors:''' [http://www.geni.com/people/Balthasar-Mecklenburg-Schwerin/6000000006727790651 Balthasar] and [http://www.geni.com/people/Magnus-II-von-Mecklenburg-Schwerin/6000000007606027348 Magnus II] '''Successor:''' himself as Duke of Mecklenburg-Güstrow and [http://www.geni.com/people/Heinrich-V-Herzog-von-Mecklenburg-Schwerin/6000000006727778773 Henry V] as Duke of Mecklenburg-Schwerin

*'''Duke of Mecklenburg-Güstrow:''' 1520X1547
>'''Predecessor:''' himself and [http://www.geni.com/people/Heinrich-V-Herzog-von-Mecklenburg-Schwerin/6000000006727778773 Henry V] as Dukes of Mecklenburg '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Johann-Albrecht-I-Herzog-von-Mecklenburg-Gustrow-Schwerin/6000000006727749566 John Albert I] 		von Mecklenburg, Albrecht VII "der Schöne" Herzog zu Mecklenburg-Güstrow (I68537)
 
15280 {geni:occupation} Hertig av Mecklenburg-Schwerin 1547-76

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2897 Geneall]
*[http://www.emecklenburg.de/Niklot/i0041.htm Stammbaum von Mecklenburg]
*[http://de.wikipedia.org/wiki/Johann_Albrecht_I._%28Mecklenburg%29 Wikipedia Deutsch]
*'''Duke of Mecklenburg-Güstrow:''' Reign 1547-1556
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000003858766329 Albrecht VII] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Ulrich-Duke-of-Mecklenburg/6000000001009256086 Ulrich III]
*'''Duke of Mecklenburg-Schwerin:''' Reign 1556-1576
>'''Predeseccor:''' [http://www.geni.com/people/Heinrich-V-Herzog-von-Mecklenburg-Schwerin/6000000006727778773 Heinrich V] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000000696091625 Johann VII] 		von Mecklenburg, Johann Albrecht I Herzog zu Mecklenburg-Schwerin (I68547)
 
15281 {geni:occupation} Hertig av Sachsen-Lauenburg, Hertug af Saxe-Lauenburg, Hertig, Hertig + suput

{geni:about_me} http://de.wikipedia.org/wiki/Magnus_II._%28Sachsen-Lauenburg%29

Magnus II. (Sachsen-Lauenburg)

aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie

Wechseln zu: Navigation, Suche

Magnus II. von Sachsen-Lauenburg (* 1543; X 14. Mai 1603 in Ratzeburg) war von 1581 bis 1588 Herzog von Sachsen-Lauenburg.

Leben [Bearbeiten]

Magnus war der älteste überlebende Sohn des Herzogs Franz I. von Sachsen-Lauenburg (1510X1581) aus dessen Ehe mit Sibylle (1515X1592), Tochter des Herzogs Heinrich von Sachsen. Als 11-Jähriger hatte sein Vater vergeblich versuchtMagnus gewaltsam das Bistum Ratzeburg zu verschaffen.

Magnus ging an den schwedischen Hof des Königs Erich XIV. Er verlobte sich mit der Schwester des Königs und wurde 1566 Oberbefehlshaber der schwedischen Truppen im Krieg gegen Dänemark, wurde aber bald vom König selbst wieder abgelöst. Er war im Prozess gegen Nils Sture beteiligt und schloss sich 1568 der Erhebung der Brüder König Erichs gegen diesen an. Nach der Krönung König Johanns III. ging Magnus nach Deutschland zurück.

1571 hatte Magnus' Vater die Regentschaft zu Gunsten seines jüngeren Sohnes Franz niedergelegt, worauf Magnus Protest einlegte. Er hob in den Niederlanden Truppen aus und rückte gegen Lauenburg vor. Anfang Oktober 1574 eroberte er die Hauptstadt Ratzeburg und ließ sie plündern. Als sich Truppen des niedersächsischen Kreises näherten, um diesen Landfriedensbruch zu ahnden, entließ Magnus seine Truppen und flüchtete nach Schweden.

Auf seinen Gütern in Upland gab er sich dem Alkoholismus und der Gewalttätigkeit hin. König Johann III. belehnte ihn mit der Ordensburg Sonnenburg auf der Insel Oesel. Magnus ließ umgehend den dänischen Statthalter von Arensburg gefangen nehmen und die Stadt Pärnu besetzen. Wegen der zahlreichen Beschwerden und auch weil er seine Gemahlin, des Königs Schwester, brutal behandelte, verlor er die Gunst Schwedens. Er verließ Schweden erneut und Frau und Sohn blieben dort zurück.

Mit seinem Bruder weiter in ständigen Streitigkeiten, ließ dieser Magnus 1588 in Hamburg inhaftieren, nachdem Magnus vom Reichshofrat als regierungsunfähig erklärt wurde. Magnus lebte noch 15 Jahre in Gefangenschaft in einem Turmdes Ratzeburger Schlosses. Er wurde in der dortigen Schlosskapelle bestattet.

Nachkommen [Bearbeiten]

Magnus heiratete am 4. Juli 1568 in Stockholm Sophia (1547X1611), Tochter des schwedischen Königs Gustav I. Wasa, mit der er folgende Kinder hatte:

* Sohn (X 1573)

* Gustav (1570X1597), Gouverneur von Kalmar

Literatur [Bearbeiten]

* Otto von Heinemann: Magnus II. In: Allgemeine Deutsche Biographie (ADB). Bd. 20, Duncker & Humblot, Leipzig 1884, S. 72 f.

* Wolf-Dieter Mohrmann: Magnus II.. In: Neue Deutsche Biographie (NDB). Band 15, Duncker & Humblot, Berlin 1987, S. 668 f.



Vorgänger Amt Nachfolger

Franz I. Herzog von Sachsen-Lauenburg

1581 - 1588 Franz II.

Normdaten: PND: 137982798 (PICA) | WP-Personeninfo

Diese Seite wurde zuletzt am 8. November 2010 um 19:27 Uhr geändert.

------------------------------------------------------------------------------

Hertig Magnus II av Sachsen-Lauenburg, född 1543, död i fångenskap på Ratzeburgs slott

14/5 1603, pretendent och hertig av Sachsen-Lauenburg 1581-1588.

Magnus var kusin till Erik XIV och inkom i början av dennes regering till Sverige. Där trolovades Magnus med Erik XIV:s halvsyster prinsessan Sofia. Magnus insattes i kriget mot Danmark. Magnus ställdes sig in hos kungen genom att tjänstgöra som spejare på dennes bröder och deras släktingar. Vid rättegången på Svartsjö 1567 uppträde Magnus som en av angivarna mot anklagade herrarna. Belöningen kom i juli 1568 då Magnus och Sofias bröllop firades i sambandmed Erik XIV:s och Karin Månsdotters bröllop. I september samma år övergav Magnus Erik XIV och anslöt sig till de upproriska hertigarna.

1571 överlämnade Magnus:s far styrandet av hertigdömet Sachsen-Launburg till Magnus yngre bror hertig Franz II. Magnus återvänder då till Tyskland och försökte med våld att åter ta hertigdömet, detta misslyckades och Magnus flydde till Sverige. 1575 får Magnus i förläning av Johan III Sonnenburg slott och län på Ösel. Där råkar Magnus genast i strid mot den danske ståthållaren på Arensburg på Ösel , vilket höll på att förosaka ett nytt nordiskt krig. Konung Johan III sänder en truppstyrka till Ösel och fängslar Magnus och för honom till Sverige, han släpps ur fångenskapen mars 1578. Han återvänder till Tyskland där han drar omkring som en rövarhövding och gjorde sådan skada att kejsaren 1581 tillät Magnus broder hertig Franz II att fängsla honom och sätta honom i förvar på Ratzeburgs slott. Han dör i fängelset, efter 22 års internering.

--------------------

Suput, hustrumisshandlare och bondeplågare som kördes ut ur Sverige.
--------------------
Vid Sofia Gustavsson Vasas halvbror Erik XIV:s kröning deltog också den artonårige hertig Magnus av Sachsen-Lauenburg, son till hertig Franz, brorson till Gustav Vasas första gemål, Katarina av Sachsen-Lauenburg och alltså kusin till den nykrönte kung Erik. Han tjänstgjorde på svensk sida i Nordiska sjuårskriget, blev Eriks dryckesbroder och hans spion mot bröderna, därpå 1566 överbefälhavare vid dansk-norska gränsen.

1566 friade Magnus till den fyra år yngre Sofia och trolovning ägde rum. Två år därefter underskrevs äktenskapskontraktet, varvid den snikne brudgummen tillförsäkrade den vanliga magnifika hemgiften på 100.000 daler jämte rikasteutstyrsel.

Bröllopet firades den 4 juli 1568 i samband med kung Eriks egen vigsel med Karin Månsdotter och hennes kröning till Sveriges drottning. På Stortorget fördelades en helstekt oxe och fontärnerna sprutade vin och öl.

Magnus kunde emellertid inte försörja sin hustru, och därför fick han stanna kvar i kung Eriks tjänst, men övergick efter några veckor till dennes fiender, hertigarna Johan och Karl, och fick till bostäder slotten Vänngarn och Ekolsund.

På Västerås slott, dit Magnus var förlagd som krigsöverste, föddes 1570 hertigparets enda barn, sonen Gustav.

Då hans far, hertig Franz, 1571 avgick i Lauenburg till förmån för sin yngre son Franz, protesterade Magnus, samlade krigsfolk i Nederländerna och anföll och skövlade 1574 den Lauenburgska staden Ratzeburg. För sin makas hemgift värvade han trupper och han lät sälja alla hennes smycken och klenoder.

När Johan III gav honom Sonnenburg på Ösel i förläning, råkade han i delo med danskarna där och blev regelrätt landsvägsrövare. Magnus hade utvecklats till en rå, brutal knekttyp som visade Sofia "okärlighet, spott och skamligt förtal" samt slog henne så att hon blev "huvudsvag". Äktenskapet upplöstes med skilsmässa.

I Tyskland levde Magnus ett sådant vilt liv att hans bror Franz med kejsarens tillstånd måste spärra in honom på Ratzeburgs slott, där han satt i femton långa år tills han avled 1603. 		von Sachsen-Lauenburg, Magnus II Herzog (I96457)
 
15282 {geni:occupation} Hertig av Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg, Hertug af Saxe-Lauenburg, von Sachsen-Lauenburg, Hertig

{geni:about_me}
==Links:==


*[http://thepeerage.com/p755.htm#i7550 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2690 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Francis_I,_Duke_of_Saxe-Lauenburg English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Franz_I._(Sachsen-Lauenburg)_ Deutsch]

*'''Duke of Saxe-Lauenburg:''' Reign 1543 X 1571
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000007605391390 Magnus I] *'''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Magnus-II-Herzog-von-Sachsen-Lauenburg/3137519 Magnus II]
*'''Duke of Saxe-Lauenburg:''' Reign 1573 X 1581
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Magnus-II-Herzog-von-Sachsen-Lauenburg/3137519 Magnus II] '''Successors:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000006727764375 Francis II] and [http://www.geni.com/people/Moritz-von-Sachsen-Lauenburg/6000000006727764399 Maurice] (joint rule) 		von Sachsen-Lauenburg, Franz I Herzog (I68464)
 
15283 {geni:occupation} Hertig i Aquitanien, Fils de France, Duke of Aquitaine

{geni:about_me} * [http://en.wikipedia.org/wiki/Xavier,_Duke_of_Aquitaine en.wikipedia.org...] ;
*Xavier Marie Joseph de France
*Father Louis Ferdinand of France
*Mother Princess Maria Josepha of Saxony
*Born 8 September 1753(1753-09-08), Palace of Versailles, France
*Died 22 February 1754 (aged 0), Palace of Versailles, France
*Buried Basilique Saint Denis, Saint-Denis, France
*Xavier de France, fils de France, Duke of Aquitaine (Xavier Marie Joseph; 8 September 1753 X 22 February 1754) was a French Prince du Sang of the House of Bourbon.
=== Biography===
*Xavier Marie Joseph de France, duc d'Aquitaine was the third surviving child and eldest son of Dauphin Louis Ferdinand of France and Princess Maria Josepha of Saxony. He was a brother to the future kings Louis XVI, Louis XVIII and Charles X.

He was put in the care of Marie Isabelle de Rohan, duchesse de Tallard.

He was given the title of Duke of Aquitaine by his grandfather, Louis XV of France.

He died at the age of six months at Versailles after a fit of convulsions. He was buried at the Basilica of St Denis.

This page was last modified on 11 July 2010 at 13:47 		de Bourbon, Xavier Marie Joseph (I96064)
 
15284 {geni:occupation} Hertig i Braunschweig-Lüneburg

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10844.htm#i108439 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3558 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/George,_Duke_of_Brunswick-L%C3%BCneburg English ]
[http://de.wikipedia.org/wiki/Georg_(Braunschweig-Calenberg)_ Deutsch]
*'''Duke of Brunswick-Lüneburg Prince of Calenberg''' 1635X1641
>'''Predesessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000006727757574 Friedrich Ulrich] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/311748967320008232 Christian Ludwig]
*[http://genealogy.euweb.cz/welf/welf7.html#G1 Genealogy von die Welfen]

---------------------------------------------------------------------------------

George, Duke of Brunswick-Lüneburg (17 November 1582, Celle X 2 April 1641, Hildesheim) ruled as Prince of Calenberg from 1635.

He was a son of William, Duke of Brunswick-Lüneburg (1535X1592) and Dorothea of Denmark (1546X1617). His mother was daughter to Christian III of Denmark and Dorothea of Saxe-Lauenburg. She acted as a regent during the early yearsof his reign, keeping power from the councillors who had mismanaged the estates during his father's fits of insanity.

In the 1635 redivision of the territories of the House of Welf after the death of Frederick Ulrich of Brunswick-Lüneburg, he received the Principality of Calenberg, which included the former Principality of Göttingen since 1495, while his elder brother Augustus retained the Principality of Lüneburg. George was the first duke to move his residence to Hanover where he laid the foundation for the Leineschloss. After his death, he was succeeded by his son Christian Louis.

http://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Oldendorf

Children

George married Anne Eleonore, daughter of Louis V, Landgrave of Hesse-Darmstadt, in 1617. They had the following known children;

Magdalene (b. & d. 9 August 1618)

Christian Ludwig (1622X1665), Prince of Calenberg 1641-1648, Prince of Lüneburg 1648-1665

Georg Wilhelm (1624X1705), Prince of Calenberg 1648-1665, Prince of Lüneburg 1665-1705

Johann Friedrich (1625X1679), Prince of Calenberg 1665-1679

Sophie Amalie (1628X1685), married King Frederick III of Denmark

Dorothea Magdalene (1629-17 November 1630)

Ernst Augustus (1629X1698), Prince of Calenberg 1679-1698, father of King George I of Great Britain

Anna Marie Eleonore (20 November 1630-13 November 1636)

Ancestors

http://en.wikipedia.org/wiki/George,_Duke_of_Brunswick-L%C3%BCneburg#Ancestors 		von Braunschweig-Lüneburg, Georg Herzog, Fürst zu Calenberg (I68532)
 
15285 {geni:occupation} Hertig i Braunschweig-Lüneburg 1559-92

{geni:about_me} ==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10674.htm#i106731 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3045 Geneall]

*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/William,_Duke_of_Brunswick-L%C3%BCneburg English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_der_J%C3%BCngere_(Braunschweig-L%C3%BCneburg)_ Deutsch]
*'''Duke of Brunswick-Lüneburg, Prince of Lüneburg reign''' 1559X1592, Until 1569 he ruled together with his brother Henry
>'''Predesessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000001500246498 Ernest I] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000006727753438 Errnest II] 		von Braunschweig-Lüneburg, Wilhelm V "der Jüngere" Herzog, Fürst zu Lüneburg (I68519)
 
15286 {geni:occupation} Hertig i Braunschweig-Lüneburg från 1495 och regerande furste i Calenberg-Göttingen

{geni:about_me} Links:

http://www.welfen.de/erichi1.htm

Wikipedia:

Deutsch: http://de.wikipedia.org/wiki/Erich_I._(Braunschweig-Calenberg-G%C3%B6ttingen) 		von Braunschweig-Lüneburg, Erich I Herzog zu Braunschweig-Lüneburg, Fürst (I96255)
 
15287 {geni:occupation} Hertig i Braunschweig-Wolfenbüttel 1568-89 och i Calenburg och Göttingen 1584

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p11140.htm#i111398 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2953 Geneall]
*[http://de.wikisource.org/wiki/ADB:Julius_(Herzog_von_Braunschweig-L%C3%BCneburg-Wolfenb%C3%BCttel)_ Wikisource Allgemeine Deutsche Biographie] In Deutsch
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Julius,_Duke_of_Brunswick-Wolfenb%C3%BCttel English] [http://de.wikipedia.org/wiki/Julius_(Braunschweig-Wolfenb%C3%BCttel)_ Deutsch]
*'''Duke of Brunswick and Lunenburg, Prince of Wolfenbüttel''' 1568X1589 '''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000003827363440 Henry V] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/311695983200008268 Henry Julius]
*'''Duke of Brunswick and Lunenburg, Prince of Calenberg''' 1584X1589 '''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000004333561557 Eric II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/311695983200008268 Henry Julius] 		von Braunschweig-Wolfenbüttel, Julius Herzog (I68379)
 
15288 {geni:occupation} Hertig i Braunschweig-Wolfenbüttel 1589-1613

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p11143.htm#i111430 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=14488 Geneall]
*[http://www.welfen.de/heinrich10.htm Die Welfen] In deutsch
*[http://de.wikisource.org/wiki/ADB Wikisource: Allgemeine Deutsche Biographie] In Deutsch
*'''Wikipedia:'''[http://en.wikipedia.org/wiki/Henry_Julius,_Duke_of_Brunswick-Wolfenb%C3%BCttel English] [http://de.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Julius_(Braunschweig-Wolfenb%C3%BCttel)_ Deutsch]
*'''Duke of Brunswick and Lunenburg, Prince of Calenberg, Prince of Wolfenbüttel''' 1589X1613 '''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000003827363425 Julius] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/indexl/6000000006727757574 Friederik Ulrich] 		von Braunschweig-Lüneburg, Heiinrich Julius Herzog, Fürst von Braunschweig-Wolfenb? (I49120)
 
15289 {geni:occupation} Hertig i Holstein Gottorp 1586-87

{geni:about_me} Died unmarried and without issues.

The duchy passed to his brother Philip.

'''Links:'''

[http://thepeerage.com/p624.htm#i6240 The Peerage]

[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=392720 Geneall]

'''Duke of Schleswig-Holstein-Gottorp'''
Reign 1586 X 1587
'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/4215402871660053888 Adolf]
'''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000004399951628 Philip]

'''Wikipedia:'''
[http://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_II._(Schleswig-Holstein-Gottorf)_ Deutsch]
[http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_2._af_Slesvig-Holsten-Gottorp Dansk] 		von Schleswig-Holstein, Friedrich II Herzog zu Schleswig-Holstein-Gottorp (I96612)
 
15290 {geni:occupation} Hertig i Holstein-Gottorp 1587-90

{geni:about_me} *Died unmarried and without issues
*The duchy passed to his brother Johan Adolf.

==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p625.htm The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=392791 Geneall]
*'''Duke of Schleswig-Holstein-Gottorp''' Reign 1586 X 1587
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/5230690527380116185 Friedrick II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000000679723667 Johan Adolf]
*[http://de.wikipedia.org/wiki/Philipp_(Schleswig-Holstein-Gottorf)_ Wikipedia Deutsch] 		von Schleswig-Holstein-Gottorp, Philip Herzog (I96614)
 
15291 {geni:occupation} Hertig i Holstein-Gottorp 1616-1659

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p11317.htm#i113162 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3674 Geneall]
*'''Duke of Holstein-Gottorp:''' Reign 1616X1659
'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000000679723667 Johan Adolf]
'''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000000722232334 Christian Albert]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_III,_Duke_of_Holstein-Gottorp English ][http://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_III._(Schleswig-Holstein-Gottorf)_ Deutsch ][http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_3._af_Slesvig-Holsten-Gottorp Dansk] 		von Schlesvig-Holstein-Gottorp, Friedrich III Herzog (I49142)
 
15292 {geni:occupation} Hertig i Holstein-Gottorp 1659-95, Hertig

{geni:about_me} *Christian Albrecht Prinz von Schleswig-Holstein-Gottorp.
*Bishop of Lübeck between 1655 and 1666.
*Herzog zu Schleswig-Holstein-Gottorp 1659.

'''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10933.htm#i109325 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4131 Geneall]
*[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Christian_Albrecht Den Store Danske] In Danish
>'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_Albrecht_of_Holstein-Gottorp English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Christian_Albrecht_(Schleswig-Holstein-Gottorf)_ Deutsch ][http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Albrecht_af_Slesvig-Holsten-Gottorp Dansk] 		von Schleswig-Holstein-Gottorp, Christian Albrecht Herzog (I36085)
 
15293 {geni:occupation} Hertig i Holstein-Hadersleben

{geni:about_me} Johann(Hans) of Denmark and Norway of Oldenburg Prince.
Duke of Schleswig-Holstein-Hadersleben

Died Unmarried and without Issues

Known as Hans the elder(Hans den ældre)

'''Links:'''

[http://thepeerage.com/p10554.htm#i105538 The Peerage]

[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=391927 Geneall]

'''Wikipedia:'''
[http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_den_%C3%86ldre Dansk]
[http://de.wikipedia.org/wiki/Johann_II._(Schleswig-Holstein-Hadersleben)_ Deutsch] 		af Danmark og Norge von Oldenburg, Johann "Hans den ældre" Herzog zu Schleswig-Holstein-Hadersleben (I68550)
 
15294 {geni:occupation} Hertig i Kurland 1758-63

{geni:about_me} http://pl.wikipedia.org/wiki/Karol_Krystian_Wettyn

http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_of_Saxony,_Duke_of_Courland

--------------------

http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_of_Saxony,_Duke_of_Courland

Charles of Saxony, Duke of Courland

From Wikipedia, the free encyclopedia

Jump to: navigation, search

Carl Christian Joseph

Duke of Courland and Semigallia

Reign 1758X1763

Predecessor Louis Ernest of Brunswick-Lüneburg

Successor Ernst Johann von Biron

Spouse Franciscka of Corvin-Krasinska

Issue

Maria Christina, Princess of Carignan

Full name

German: Karl Christian Joseph Ignaz Eugen Franz Xaver

House House of Wettin

Father Frederick Augustus II, Elector of Saxony

Mother Maria Josepha of Austria

Born 13 July 1733(1733-07-13)

Dresden

Died 16 June 1796 (aged 62)

Dresden

Burial Marienstern Monastery, Mühlberg.

Prince Karl Christian Joseph of Saxony (13 July 1733 X 16 June 1796) was a German prince from the House of Wettin and Duke of Courland.

Born in Dresden, he was the fifth but third surviving son of Augustus III, King of Poland and Elector of Saxony, and Maria Josepha of Austria.

Contents

[hide]

* 1 Life

o 1.1 Causes of his election as Duke of Courland

o 1.2 Duke of Courland and Semigallia

o 1.3 Renunciation of the Duchy and later life

* 2 Secret Marriage and Issue

* 3 Ancestry

[edit] Life

[edit] Causes of his election as Duke of Courland

The Duke of Courland and guardian of the Russian Tsar Ivan VI, Ernst Johann von Biron X because of his extravagances and autocratic government, was hated by the Russian aristocracy X was removed from the regency upon the agreement of the Tsar's mother Anna Leopoldovna in 1740 and arrested. The attempts of Anna Leopoldovna in making herself a popular regent failed and her Prime Minister Burkhard Christoph von Munnich Xwho had organized the conspiracy against BironX was dismissed because of political and personal differences between both. Afterwards, a plot surrounding the Grand Duchess Elisabeth Petrovna against the regent was a complete success: in 1741 Anna Leopoldovna, her son Ivan and the rest of their family were exiled to Riga.

Now, certainly, the Tsarina Elisabeth gave her pardon to Biron; however, because of fear that he could again return to great power such as he had obtained during his old reign, she refused to restore to him his old dignities and the Duchy of Courland. To occupy the new headship of the Duchy, the local knighthood Xunder pressure from Saxony and PolandX chose the favorite son of the Polish king Prince Karl Christian in 1758 as their new Duke. The young prince had previously travelled to St. Petersburg from which came the agreement of Tsarina Elisabeth, confirming these plans from their part.

[edit] Duke of Courland and Semigallia

Most of Evangelic Courland aristocracy had big doubts about Karl Xlargely because they feared a Roman Catholic Duke would drive back his influence in favor of the Polish-Roman Catholic StateX and tried to limit KarlXs means by a contract formulated electoral surrender. Before these negotiations could come to their conclusion, his father appointed him as Duke on 10 November 1758 and formally invested him on 8 January 1759 with the Duchy of Courland and Semigallia. Thereupon Karl who had signed now only a very much generally regarded assurance to religious questions and aristocratic privileges traveled to Courland and, on 29 March 1759, he solemnly entered the capital of his duchy, Mitau. After the Courland Diet (Landtag) and the States had met, they lost their hope of wringing a statement from Karl, nevertheless, they still favored him. Appropriately many aristocrats refused to homage the dukeXs appointmenton 3 November 1759 and instead waged protest in Warsaw and St. Petersburg.

The Schloss Mitau looks over the Lielupe, build by Francesco Bartolomeo Rastrelli.

The Duke was fond of life and lived in a remarkably splendid household on the Schloss Mitau. He amused the aristocracy with parties and courtly hunts with which he was able to increase his supporters. Also he took over the guidance of the Freemason's medal blossoming, at that time in Poland, and protected himself so with a lot of aristocrats whom knights of an order were in agreement. He left domestic politics, however, in the hands of his Country Controller (Landhofmeister) Otto Christoph von der Howen.

[edit] Renunciation of the Duchy and later life

When in July 1762 the Tsarina Catherine the Great Xwho had been unapproving of Duke Karl on the basis of his lacking interest in the mental education of his subjectsX took the Russian throne after a coup d'état. She allowed the now entirely rehabilitated Biron to return from his exile and exercised a substantial diplomatic pressure on Saxony with the purpose of restoring him to his old office as Duke. Finally, a sickly Augustus III Xnot only for his declined health but also by the consequences of the Seven Years' WarX accepted the fate of his son and denied his support to him. Without any support, Karl had to renounce the Duchy in 1763 and he then returned to Saxony.

His hopes to win back the Duchy of Courland scattered after the quick death of his father and the loss of the Polish Crown for the Saxon Electors. Thereupon Karl lived in Dresden; however, dedicated himself farther to the hunt inthe Annaburger Heath.

Karl died in Dresden at age sixty-two. He was buried in the Marienstern Monastery (Kloster Marienstern) of Mühlberg.

[edit] Secret Marriage and Issue

In Warsaw on 21 March 1760 Karl secretly married Franziska von Corvin-Krasinska, daughter of Count Stanislaus von Corvin-Krasinski. Because Franziska did not belong to a ruling dynasty or immediate noble family, the marriage was morganatic. In response to the persistence of Karl and the Saxon court, in June 1775 she received from Emperor Joseph II the title of Princess. The couple had only one daughter:

1. Maria Christina Albertina Carolina (born Dresden, 7 December 1770 - died Paris, 24 November 1851), married firstly on 24 October 1797 to Carlo Emanuele of Savoy, Prince of Carignan, and after his death she was married on 1 February 1816 to Jules Maximilien Thibaut, Prince de Montléart.

Through his daughter's first marriage, Karl is an ancestor of the later Kings of Italy.

This page was last modified on 26 April 2010 at 12:10. 		Wettin, Karl Christian (I68282)
 
15295 {geni:occupation} Hertig i Mecklenburg-Schwerin 1477-1503

{geni:about_me} ==Links:==

*[http://thepeerage.com/p324.htm#i3240 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2025 Geneall]
*[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GRid=43584244 Find a Grave]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Magnus_II,_Duke_of_Mecklenburg English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Magnus_II._(Mecklenburg)_ Deutch]

*'''Duke of Mecklenburg:''' 1477X1479 '''''with [http://www.geni.com/people/Albrecht-VI-von-Mecklenburg/6000000006727790615 Albert VI (brother)] (1477X1479)'''''
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Heinrich-IV-Herzog-zu-Mecklenburg/6000000003827368201 Henry(Heinrich) IV] '''Successor:''' [ Albert VI] '''''as Duke of Mecklenburg-Güstrow''''' + [http://www.geni.com/people/Balthasar-Mecklenburg-Schwerin/6000000006727790651 Balthasar] and Magnus II '''''as Dukes of Mecklenburg-Schwerin'''''

*'''Duke of Mecklenburg-Schwerin:''' in 1483 M.-Güstrow reverted to M.-Schwerin 1479X1503 '''''with [http://www.geni.com/people/Balthasar-Mecklenburg-Schwerin/6000000006727790651 Balthasar] (brother) (1479X1507)'''''
>'''Precessor:''' Magnus II and [ Albert VI] '''''as Dukes of Mecklenburg''''' '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Balthasar-Mecklenburg-Schwerin/6000000006727790651 Balthasar], [ Albert VII], [ Eric II] and [HenryHeinrich V]


--------------------
http://de.wikipedia.org/wiki/Magnus_II._(Mecklenburg) 		von Mecklenburg, Magnus II Herzog zu Mecklenburg-Schwerin (I96585)
 
15296 {geni:occupation} Hertig i Oldenburg 1785-1810, och 1814-23

{geni:about_me} *Unmarried and without issues
*The Duchy went to his Cousin Peter I


'''Links'''
*[http://thepeerage.com/p622.htm#i6218 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=397827 Geneall]
Duke of Oldenburg Reign 1785 -1823 '''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/311631562270002696 Frederick Augustus I] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000002605546398 Peter I]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/William,_Duke_of_Oldenburg English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_%28Oldenburg%29 Deutsch] 		of Oldenburg, Peter Friedrich Wilhelm Herzog (I68320)
 
15297 {geni:occupation} Hertig i Pommern-Wolgast 1523-31 von Pommern-Wolgast, Georg I Herzog (I96261)
 
15298 {geni:occupation} Hertig i Schleswig-Holstein-Sonderburg 1622-27, Hertug av Schleswig - Holstein- Sonderburg

{geni:about_me} ==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10932.htm#i109311 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=17477 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg02.htm#497 Johan the younger #5]
*'''Duke of Schleswig-Holstein-Sonderburg''' reign 1622 - 1627
>'''Predeseccor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000003627976814 Johann] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000001312075613 John Christian]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Alexander,_Duke_of_Schleswig-Holstein-Sonderburg English] [http://de.wikipedia.org/wiki/Alexander_(Schleswig-Holstein-Sonderburg)_ Deutsch] 		von Schleswig-Holstein-Sonderburg, Alexander Herzog (I68498)
 
15299 {geni:occupation} Hertig i Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg

{geni:about_me} *Frederick Christian II Prince(Prinz) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
*Herzog zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg (Frederik Christian II). 13. november 1794

==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10584.htm#i105831 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=14398 Geneall]
*[http://familypedia.wikia.com/wiki/Friedrich_Christian_II_von_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg_(1765-1814)_ Familypedia]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#392 Johann the Younger #576] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg13.htm#577 #669]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederik_Christian_II,_Duke_of_Augustenborg English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Christian_2._af_Slesvig-Holsten-S%C3%B8nderborg-Augustenborg Dansk ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_Christian_II._(Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg)_ Deutsch]

--------------------
http://en.wikipedia.org/wiki/Andreas_Peter_Bernstorff 		von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Frederik Christian II Herzog (I48902)
 
15300 {geni:occupation} Hertig i Schleswig-Holstein-Sonderburg-Beck (1647-75)

{geni:about_me} The first Duke(Herzog) of the Schleswig-Holstein-Sonderburg-Beck Branch a kadet line of the house of Schleswig-Holstein, Oldenburg:



==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10932.htm#i109317 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=17472 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg02.htm#511C Johan the younger #30]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/August_Philipp,_Duke_of_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Beck English] [http://de.wikipedia.org/wiki/August_Philipp_(Schleswig-Holstein-Sonderburg-Beck)_ Deutsch]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Schleswig-Holstein-Sonderburg-Beck House Beck]
*'''Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Beck:''' 1627X1675
>'''Predecessor:''' First duke of Slesvig-Holstein-Sonderburg-Beck '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/August-II-von-Schleswig-Holstein-Sonderburg-Beck/6000000007295010814 August] 		von Schleswig-Holstein-Sonderburg, August Philipp Herzog zu SHS-Beck (I96499)
 

      «Forrige «1 ... 302 303 304 305 306 307 308 309 310 ... 405» Neste»

Sidene drives av The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, skrevet av Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Redigert av Glenn Bø.