Notater
Treff 15,301 til 15,350 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 15301 | {geni:occupation} Hertig i Würtemberg {geni:about_me} '''Links:''' '''Geneall:''' http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=48752 '''Wikipedia:''' '''Deutsch:''' http://de.wikipedia.org/wiki/Julius_Friedrich_(W%C3%BCrttemberg-Weiltingen) | von Württemberg-Weiltingen, Julius Friedrich Herzog (I96546)
|
| 15302 | {geni:occupation} hertiginna {geni:about_me} Wikipedia: Deutsch: http://de.wikipedia.org/wiki/Dorothea_von_Brandenburg_(1446%E2%80%931519) -------------------- http://de.wikipedia.org/wiki/Dorothea_von_Brandenburg_%281446%E2%80%931519%29 Dorothea von Brandenburg (1446X1519) aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie Wechseln zu: Navigation, Suche Dorothea von Brandenburg (* 1446; X März 1519) war eine Prinzessin von Brandenburg und durch Heirat Herzogin von Sachsen-Lauenburg. Inhaltsverzeichnis [Anzeigen] * 1 Leben * 2 Nachkommen * 3 Literatur * 4 Weblinks * 5 Einzelnachweise Leben [Bearbeiten] Dorothea war das älteste Kind des Kurfürsten Friedrich II. von Brandenburg (1413X1471) aus dessen Ehe mit Katharina (1421X1476), Tochter des Kurfürsten Friedrich I. von Sachsen. Sie heiratete am 12. Februar 1464 in Lüneburg Herzog Johann IV. von Sachsen-Lauenburg (1439X1507). Als älteste Tochter des Kurfürsten Friedrich, der ohne überlebende Söhne geblieben war, ist die Eheabrede von Bedeutung. Neben 10.000 Gulden Brautschatz verspricht Friedrich seinem Schwiegersohn: Xvolgenn sol alles, das unser liebenn tochter von erbs und rechts wegen an allen unsern Erbgütern ob wir on menlich libserbenn abgynngen gebörenn mag nach antzal als vil als der annder unnser kinder, einem die Nun Inn lebenn seyen, und die unns der almechtig gote noch verleyhenn mochtX. Später trat Friedrich aber zu Gunsten seines Bruders Albrecht Achilles zurück, um das Erbe nach eigenem Bekunden in der Familie zu halten. Das Ehegeld blieb Friedrich seinem Schwiegersohn ebenso schuldig. Dorotheas Onkel Johann verglich sich deshalb 1482 mit Herzog Johann.[1] Nachkommen [Bearbeiten] Aus ihrer Ehe hatte Dorothea folgende Kinder: * Adelheid (X jung) * Sophie X 1491 Graf Anton I. von Holstein-Schauenburg (X 1526) * Magnus I. (1470X1543), Herzog von Sachsen-Lauenburg * Erich (1472X1522), Bischof von Hildesheim und Münster * Katharina, Nonne * Bernhard (X 1524) * Johann (1483X1547), Bischof von Hildesheim * Rudolf (X 1503) * Elisabeth (X ca. 1542) X Herzog Heinrich IV. von Braunschweig-Grubenhagen (1460X1526) * Heinrich (X jung) * Friedrich (X vor 1501) * Anna (X 1504) X 1. 1490 Graf Johann von Lindau-Ruppin (X 1500) X 2. ca. 1503 Graf Friedrich von Spiegelberg (X 1537) Literatur [Bearbeiten] * Hermann von Ohnesorge: Geschichte des Entwicklungsganges der Brandenburg-Preußischen Monarchie, J. C. Hinrichs, 1841, S. 219 Weblinks [Bearbeiten] * http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=15329 Einzelnachweise [Bearbeiten] 1. X Adolph Friedrich Riedel: Codex diplomaticus Brandenburgensis: Sammlung der Urkunden, Chroniken und sonstigen Quellenschriften für die Geschichte der Mark Brandenburg und ihrer Regenten, Band 6 , F. H. Morin, 1865, S. 121 Diese Seite wurde zuletzt am 13. Mai 2010 um 23:03 Uhr geändert | von Brandenburg, Dorothea Herzogin zu Sachsen-Lauenburg (I96439)
|
| 15303 | {geni:occupation} Hertug {geni:about_me} *'''Navn/title:''' Friedrich Christian August Prince(Prinz) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg. *Duke(Herzog) zu Schleswig-Holstein - 1867 ==Links:== *[http://thepeerage.com/p10367.htm#i103664 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=61396 Geneall] *[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg27.htm#598 Johan The Younger #931] *[http://www.answers.com/topic/friedrich-augustenburg Answer] *'''Duke of Schleswig-Holstein''' November 1863X14 January 1880 >'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000002882016694 Frederick VII] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000003806567031 Ernst Günther] *'''Duke of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg''' 11 March 1869X14 January 1880 >'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000004953005312 Christian August II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000003806567031 Ernst Günther] *'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_VIII,_Duke_of_Schleswig-Holstein English] [http://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_VIII._von_Schleswig-Holstein Deutsch] ship Alfred, 562 / 604 tons, Captain H.E. Decker, from Hamburg 27th October 1849, via Plymouth 3rd November 1849, arrived at Port Adelaide, South Australia 31st January 1850 - on to Port Phillip 15th February, arriving 24th February 1850 South Australian Register Friday, 1st February 1850 "The Alfred from Hamburg and Plymouth" This German Passenger ship arrived yesterday, from Hamburg (27 October) and Plymouth (3rd November) with its passengers, in 88 days, being the shortest passage yet performed by a German ship to this port. Only one death, an infant, occurred on the voyage. This fine ship had brought to our shores, incognito, the first real live Prince, in the person of His Highness Prince Frederick of Holstein, (cousin of Her Majesty, Queen Victoria). We understand His Highness is not likely to "sit down" in our Upper House of Hereditary legislators, as he intends to make it to four of these Colonies. His Highness Prince Frederick of Holstein attended by Captain Stanley Carr, had an audience, on the morning of February 1st with his Excellence Henry Young. then this the next day. ... Passengers per ship Alfred, arrival reported yestyerday, Captain Stanley Carr ; Lieutenant de Gronwald (the traveling name of the Prince Frederick of Holstein) & Messrs. D.A. Zachariah, H. Balk (Carl George Heinrich 16), J. F. Schramm (Johann Friedrich 17 1445/1) ; G. Hindermann and sister in the cabin and 111 steerage passengers. Sydney Shipping Gazette 9th March 1850 Arrived at Port Phillip.X February 24th, Alfred, ship, Decker, from Adelaide 15th February in ballast. Passengers.X Captain Stanley Carr ; Lieutenant Frederick Grönwald (Prince Frederic of Schleswig-Holstein), Mr. & Mrs. Cannington, and thirty-nine German immigrants. http://www.theshipslist.com/ships/australia/alfred1850.shtml | von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Friedrich VIII Christian August Herzog zu Schleswig-Holstein (I65567)
|
| 15304 | {geni:occupation} hertug {geni:about_me} ==Links:== *[http://thepeerage.com/p11212.htm#i112118 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=63205 Geneall] *'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Anthony_Ulrich,_Duke_of_Brunswick-Wolfenb%C3%BCttel English] [http://de.wikipedia.org/wiki/Anton_Ulrich_(Braunschweig-Wolfenb%C3%BCttel)_ Deutsch] *'''Duke of Brunswick and Lunenburg, Prince of Wolfenbüttel''' Reign 1685 - 1714 until 1704 with his brother Rudolph Augustus. >'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/indexl/6000000005598803940 Rudolph Augustus] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000005598803888 August William] | von Braunschweig-Lüneburg, Anton Ulrich Herzog zu Braunschweig-Wolfenbüttel (I96646)
|
| 15305 | {geni:occupation} Hertug af Holstein-GluXcksburg {geni:about_me} ==Links:== *[http://thepeerage.com/p11144.htm#i111437 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=47814 Geneall] *[http://en.wikipedia.org/wiki/Philip,_Duke_of_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Gl%C3%BCcksburg Wikipedia] *[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg02.htm#506 Johann The Younger #14] *'''Duke of Schleswig-Holstein-Sonderburg''' reign 1622 - 1663 >'''Predeseccor:''' New Creation '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000007258897983 Christian] | von Schleswig-Holstein-Sonderburg, Philipp Herzog zu SHS-Glücksburg (I68507)
|
| 15306 | {geni:occupation} Hertug af Nordborg {geni:about_me} *Died without Issues ==Links:== *[http://thepeerage.com/p575.htm#i5743 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=392769 Geneall] *[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg01.htm#495C Johan the Younger #8] *'''Wikipedia.''' [http://de.wikipedia.org/wiki/Johann_Adolf_(Schleswig-Holstein-Norburg)_ Deutsch] | von Schleswig-Holstein-Sonderburg, Johann Adolf Herzog zu Schleswig-Holstein-Sonderburg- (I68500)
|
| 15307 | {geni:occupation} Hertug af Sachsen-Lauenburg | von Sachsen-Lauenburg, Franz Erdmann Herzog (I96168)
|
| 15308 | {geni:occupation} Hertug af Sachsen-Lauenburg | von Sachsen-Lauenburg, Franz Erdmann (I96808)
|
| 15309 | {geni:occupation} Hertug af Saxe-Lauenburg {geni:about_me} ==Links: *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=61083 Geneall] *[http://en.wikipedia.org/wiki/Julius_Henry,_Duke_of_Saxe-Lauenburg Wikipedia] *'''Duke of Saxe-Lauenburg''' Reign 1656 X 1665 >'''Predecessor''' [http://www.geni.com/people/index/6000000001753227749 August] '''Successor''' [http://www.geni.com/people/index/6000000001753229015 Francis Erdmann] | von Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg, Julius Heinrich Herzog (I96167)
|
| 15310 | {geni:occupation} Hertug af Saxe-Lauenburg {geni:about_me} ==Links:== *[http://thepeerage.com/p583.htm#i5830 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3178 Geneall] *'''Duke of Saxe-Lauenburg:''' Reign 1581 X 1619 Joint rule with [http://www.geni.com/people/Magnus-II-Herzog-von-Sachsen-Lauenburg/3137519 Maurice] until his death in 1612. >'''Predecessor''' [http://www.geni.com/people/index/3137536 Francis I] '''Successor'''[http://www.geni.com/people/index/6000000001753227749 Augustus] *'''Wikipedia''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Francis_II,_Duke_of_Saxe-Lauenburg English ][http://de.wikipedia.org/wiki/Franz_II._(Sachsen-Lauenburg)_ Deutsch] | von Sachsen-Lauenburg, Franz II Herzog (I96459)
|
| 15311 | {geni:occupation} Hertug af Saxe-Lauenburg {geni:about_me} ==Links:== *[http://thepeerage.com/p626.htm#i6258 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=48867 Geneall] *[http://en.wikipedia.org/wiki/Augustus_of_Saxe-Lauenburg Wikipedia] *'''Duke of Saxe-Lauenburg:''' Reign 1619 X 1656 >'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Franz-II-von-Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg/6000000006727764375 Francis II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Julius-Heinrich-von-Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg/6000000006727853100 Julius Henry] | von Sachsen-Lauenburg, August Herzog (I68616)
|
| 15312 | {geni:occupation} Hertugelig holsten-gottorpsk landrXd | Rumohr, Schack (I70728)
|
| 15313 | {geni:occupation} Hertuginne av Schlesvig - Holstein {geni:about_me} '''Links:''' *[http://thepeerage.com/p11137.htm#i111363 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2468 Geneall] *'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Margravine_Anna_of_Brandenburg English] [http://da.wikipedia.org/wiki/Anna_af_Brandenburg Dansk] [http://de.wikipedia.org/wiki/Anna_von_Brandenburg_(1487%E2%80%931514)_ Deutsch] [http://es.wikipedia.org/wiki/Ana_de_Brandeburgo Espagnol] | Hohenzollern, Anna Herzogin zu Schleswig-Holstein (I68459)
|
| 15314 | {geni:occupation} Herzog von Schleswig-Holstein-Gottorf, Hertig i Holstein-Gottorp 1587-1616 {geni:about_me} '''Links:''' [http://thepeerage.com/p10933.htm#i109323 The Peerage] [http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3484 Geneall] '''Duke of Schleswig-Holstein-Gottorp''' Reign 1590X1616 '''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000004399951628 Philip] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/4694265 Friedrick III] '''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/John_Adolf,_Duke_of_Holstein-Gottorp English] [http://de.wikipedia.org/wiki/Johann_Adolf_(Schleswig-Holstein-Gottorf)_ Deutsch] [http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Adolf_af_Slesvig-Holsten-Gottorp Dansk] | von Schleswig-Holstein-Gottorp, Johann Adolf Herzog (I49141)
|
| 15315 | {geni:occupation} Herzog von Schleswig-Holstein-Gottorp, Hertig i Holstein-Gottorp 1533-86 {geni:about_me} Adolf was the first duke of the Schleswig-Holstein branch of Gottorp '''Links:''' [http://thepeerage.com/p11315.htm#i113141 The Peerage] [http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2926 Geneall] [http://de.wikisource.org/wiki/ADB:Adolf_I._(Herzog_von_Schleswig-Holstein-Gottorf)_ ADB] Duke of Schleswig-Holstein Reign 1544 X 1586 '''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/4104411 Christian III of Denmark] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/5230690527380116185 Frederick II of Holstein-Gottorp] + [http://www.geni.com/people/index/4104556 Frederick II of Denmark and Norway] '''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Adolf,_Duke_of_Holstein-Gottorp English] [http://da.wikipedia.org/wiki/Adolf_af_Slesvig-Holsten-Gottorp Dansk] [http://de.wikipedia.org/wiki/Adolf_I._(Schleswig-Holstein-Gottorf)_ Deutsch] | af Danmark og Norge von Oldenburg, Adolf Herzog zu Schleswig-Holstein-Gottorp (I68552)
|
| 15316 | {geni:occupation} Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg 1559-1622 {geni:about_me} =Hans den yngre af Sønderborg= =Johann the Younger= *Johann(Hans) of Denmark and Norway Prins *Duke(Herzog) of Schleswig-Holstein-Sonderburg in 1564. *Duke(Herzog) of Schleswig-Holstein-Plön in 1564. *Best known as Johann the younger(Hans den yngre) of Sønderborg *Founder of the branch Schleswig-Holstein-Sonderburg, a kadet branch to the house of Schleswig-Holstein-Oldenburg with subbranches : Ærø, Nordborg, Glücksburg and Augustenburg ==Links:== *[http://thepeerage.com/p10555.htm#i105546 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3156 Geneall] *[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg01.htm Johann the younger #1] Almost 7.000 descendants *'''Duke of Schleswig-Holstein-Sonderburg''' reign 1564 - 1622 >'''Predeseccor:''' New Creation '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000003628047924 Aleksander] *'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/John_II,_Duke_of_Schleswig-Holstein-Sonderburg English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_den_yngre_af_S%C3%B8nderborg Dansk ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Johann_(Schleswig-Holstein-Sonderburg)_ Deutsch] | af Danmark og Norge von Oldenburg, Johann "Hans den yngre" Herzog zu Schleswig-Holstein-Sonderburg (I49111)
|
| 15317 | {geni:occupation} Herzog von Württemberg-Montbéliard | von Württemberg-Montbéliard, Heinrich I (I96282)
|
| 15318 | {geni:occupation} Herzog zu Kalenberg 1648, in Celle (1665-1703), in Dannenberg 1673, in Saxe-Lauenburg 1689 {geni:about_me} Links: The Peerage: http://www.thepeerage.com/p10279.htm#i102782 Geneall: http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=164132 House of the Welf: http://welfen.de/Georg-Wilhelm.htm Wikipedia: English: http://en.wikipedia.org/wiki/George_William,_Duke_of_Brunswick-L%C3%BCneburg Deutsch: http://de.wikipedia.org/wiki/Georg_Wilhelm_(Braunschweig-L%C3%BCneburg) | von Braunschweig-Lüneburg, Georg II Wilhelm (I96580)
|
| 15319 | {geni:occupation} Herzog zu Mecklenburg-Gustrow, Hertig i Mecklenburg-Güstrow {geni:about_me} ==Links:== *[http://thepeerage.com/p11296.htm#i112954 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4034 Geneall] *[http://en.wikipedia.org/wiki/Gustav_Adolph,_Duke_of_Mecklenburg-G%C3%BCstrow Wikipedia] *'''Duke of Mecklenburg-Güstrow:''' Reign 1636X1695 >'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Johann-Albrecht-II-von-Mecklenburg-Gustrow/6000000003753906361 John Albert II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Friedrich-Wilhelm-Duke-of-Mecklenburg-Schwerin/6000000000048935301 Frederick William I] ''as Duke of Mecklenburg-Schwerin'' | von Mecklenburg, Gustav Adolf Herzog zu Mecklenburg-Güstrow (I96776)
|
| 15320 | {geni:occupation} Herzog zu Schleswig-Holstein-Gottorp, Hertig i Holstein-Gottorp 1702-39, Hertig, Russian Consort {geni:about_me} '''Links:''' *[http://thepeerage.com/p10933.htm#i109327 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4815 Geneall] *'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_Frederick,_Duke_of_Holstein-Gottorp English ][http://de.wikipedia.org/wiki/Karl_Friedrich_(Schleswig-Holstein-Gottorf)_ Deutsch] *'''Duke of Schleswig''' 1702X1713 ''condominial rule with his father's paternal cousin [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-of-Denmark-and-Norway/4105044 Frederick IV of Denmark and Norway], until the latter deposed Charles Frederick as Duke of Schleswig in 1713 (with legal effect as of 1720) under guardianship due to minority >'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-Duke-of-Holstein-Gottorp/6000000000677840693 Frederick IV of Holstein-Gottorp] and his cousin [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-of-Denmark-and-Norway/4105044 Frederick IV of Denmark and Norway] (in condominial rule) '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-of-Denmark-and-Norway/4105044 Frederick IV of Denmark and Norway] (continued as the sole duke of Schleswig) *'''Duke of Holstein''' 1702X1739 ''condominial rule with his father's paternal cousin [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-of-Denmark-and-Norway/4105044 Frederick IV of Denmark and Norway] (till 1730) and thereafter with the latter's son Christian VI until 1718 under guardianship due to minority'' >'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-Duke-of-Holstein-Gottorp/6000000000677840693 Frederick IV of Holstein-Gottorp] and his cousin [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-of-Denmark-and-Norway/4105044 Frederick IV of Denmark and Norway] (in condominial rule) '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Pyotr-III/6000000003628136249 Charles Peter Ulrich] and [http://www.geni.com/people/Christian-VI-of-Denmark-and-Norway/6000000003561796189 Christian VI of Denmark and Norway] (in condominial rule) | zu Schleswig-Holstein-Gottorp, Carl Friedrich Herzog (I49034)
|
| 15321 | {geni:occupation} Herzog, Hertig av Sachen-Lauenburg, Hertig, Hertig av Sachsen-Lauenburg, Duke 1464-1507 {geni:about_me} '''Links:''' [http://www.thepeerage.com/p324.htm#i3234 The Peerage] [http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1985 Geneall] '''Duke of Saxe-Lauenburg''' Reign 1439 X 1507 '''Predecessor''' [http://www.geni.com/people/index/6000000003858827622 Bernard II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000001287315183 Magnus I] '''Wikipedia''' [http://en.wikipedia.org/wiki/John_V,_Duke_of_Saxe-Lauenburg English] [http://de.wikipedia.org/wiki/Johann_IV._(Sachsen-Lauenburg)_ Deutsch] | von Sachsen-Lauenburg, Johan V Herzog (I96438)
|
| 15322 | {geni:occupation} Herzog, Hertig, Furste (Braunschweig-Wolfenbüttel). Kallad Heinrich der Ältere. Dödades av en kanonkula då han belägrade fästningen Leerort i Friesland., [ak Heinrich I 'the Elder' Welf von Brunswick-Wolfen?or missing1gen] {geni:about_me} ==Heinrich der Ältere Henry the Elder == '''Links:''' *[http://thepeerage.com/p321.htm#i3207 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2231 Geneall] '''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Henry_IV,_Duke_of_Brunswick-L%C3%BCneburg English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Heinrich_I._(Braunschweig-Wolfenb%C3%BCttel)_ Deutsch ] [http://nl.wikipedia.org/wiki/Hendrik_I_van_Brunswijk-L%C3%BCneburg Nederlands ] | von Braunschweig-Wolfenbüttel, Heinrich I "der Ältere" Herzog zu Braunschweig und Lüneburg (I96272)
|
| 15323 | {geni:occupation} Herzogin {geni:about_me} *Herzogin Sofie Katharine von Schleswig-Holstein-Sönderburg *By marriage duchess of Oldenburg-Delmenhorst *Without issues ==Links:== *[http://thepeerage.com/p570.htm#i5697 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=58044 Geneall] *[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I20224&tree=2 Holbek in Danish] *[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg02.htm#511C Johann The Younger #34] | Schleswig-Holstein, Oldenburg, Sofie Katharine Gräfin zu Oldenburg-Delmenhorst (I96503)
|
| 15324 | {geni:occupation} Herzogin von Braunschweig-Wolfenbüttel {geni:about_me} ==Links:== *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=19158 Geneall] *[http://en.wikipedia.org/wiki/Dorothea_of_Anhalt-Zerbst Wikipedia] | Askanier, Sophie Dorothea Erbherzogin zu Braunschweig-Wolfenbütte (I68566)
|
| 15325 | {geni:occupation} Herzogin von Braunschweig-Wolfenbüttel {geni:about_me} '''Links:''' *[http://thepeerage.com/p11212.htm#i112119 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=63206 Geneall] *[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg03.htm#5005 Johann The Younger #39] | von Schleswig-Holstein-Sonderborg-Nordbo, Elizabeth Juliana Herzogin zu Braunschweig-Wolfenbüttel (I96512)
|
| 15326 | {geni:occupation} Herzogin zu Sachsen-Altenburg, Duchess Consort of Saxe-Altenburg, Elisabeth von Braunschweig-Wolfenbüttel {geni:about_me} *[http://thepeerage.com/p662.htm#i6611 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3646 Geneall] *'''Wikipedia''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_of_Brunswick-Wolfenb%C3%BCttel English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_von_Braunschweig-Wolfenb%C3%BCttel_(1593%E2%80%931650)_ Deutsch] | Sachsen-Altenburg, Elizabeth Braunschweig-Lüneburg , Welf Herzogin zu Herzogin zu Sachsen-Altenburg (I49123)
|
| 15327 | {geni:occupation} Hesteskjærer og Kjedelflikker, Hesteskjærer | Christiansen, Børre (I28362)
|
| 15328 | {geni:occupation} Hestskjærer {geni:about_me} Født ca 1720 Død før 1780 -------------------- Født ca 1720 Død før 1780 | Børresen, Christian (I38525)
|
| 15329 | {geni:occupation} Hev i mange år stade i forretningi til Harbitz. | Kvingedal, Mathilda Johannesdtr (I19678)
|
| 15330 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Holter, Bryce Edwin (I45263)
|
| 15331 | {geni:occupation} Historiemaler {geni:about_me} Peter Nicolai Arbo grew up at Gulskogen Manor in Gulskogen, a borough in Drammen. He was the son of headmaster Christian Fredrik Arbo and his wife Marie Christiane von Rosen. His brother Carl Oscar Eugen Arbo was a military medical doctor and a pioneer in Norwegian anthropologic studies.[1] Arbo started his art education with a year at Helsted's Drawing School in Copenhagen 1851-1852. After this, he studied at the art academy in Düsseldorf. From 1853 to 1855 he studied under of Karl Ferdinand Sohn, professor of The Düsseldorf School of Art, and from 1857-1858 under J. E. Hünthen who was a battle and animal painter. At Düsseldorf he was for some time a private student of the history painter C. Mengelberg. He had contact with Adolph Tidemand and became a good friend of Hans Gude both of whom were professors at the art academy in Düsseldorf. In 1861 Arbo returned to Norway and the following year he went on a study trip together with Gude and Frederik Collett. In 1863 he painted the first version of Horse flock on the high mountains, a motif he later on took up again several times. The version from 1889 is at the National Museum of Art, Architecture and Design (Norwegian: Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design) in Oslo and is considered one of the most important of his works. | Arbo, Peter Nicolai (I72918)
|
| 15332 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Sæveraas, Torgeir Ekerholt (I30838)
|
| 15333 | {geni:occupation} Hjælpelærer i Viborg- teologiske professor og Sjællands magtfulde biskop {geni:about_me} Hans Poulsen Resen, 1561-1638, dansk teolog. Han blev student 1581, studerede et par år i København og drog 1584 som hovmester for en ung adelsmand på en europæisk rejse, der varede syv år. I Wittenberg blev han 1588 magister, og efter hjemkomsten 1591 blev han professor i dialektik og vikar for Sjællands biskop og i 1597 professor i teologi. Fra 1615 til sin død var han Sjællands biskop. Som nidkær vogter af den reformatoriske tradition og støttet af kongens gunst for Resen hårdt frem mod alle afvigelser. Han arbejdede ivrigt for latinskolens reform og for katekismeundervisningen. I 1607 udgav han en ny oversættelse af Bibelen fra hebraisk og græsk, der betød et brud med inspirationen fra Luthers bibeloversættelse. Resen var en myndig og dygtig biskop, der øvede et strengt tilsyn med præsterne og gjorde meget for at højne almuens kundskaber både verdsligt og kristeligt. Hans forfatterskab, både det folkelige og det lærde, byggede på traditionen fra Melanchthon. http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Danske_folkekirke/Hans_Poulsen_Resen * Hans Poulsen Resen, 2.2.1561-14.9.1638, biskop, teolog. Født i Resen, Skodborg hrd, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). R.s hjemstavn, et sogn hvori medlemmer af hans slægt i henved 200 år, mand efter mand, røgtede præstekaldet, var en af de fjerneste afkroge i datidens Danmark. X R. gik først i skole i Holstebro, siden i Ribe hvor han var nær knyttet til den udmærkede rektor, senere biskop Peder Hegelund. Derpå kom han 1579 til Viborg hvor katedralskolen just oplevede en blomstringsperiode under den humanistisk sindede rektor Jacob Holm, siden biskop i Aalborg, og fra Viborg blev R. student 1581. Under et par års studieophold i Kbh. gjorde han sig fortrolig med tidens herskendeskoleteologi af filippistisk art indtil han 1583 blev hører ved sin gamle skole i Viborg, men allerede 1584 blev han af sin velynder kansler Niels Kaas beskikket til at være hovmester for den purunge Frederik Rosenkrantz. Med denne færdedes han nu i syv år i træk på rejser i udlandet. Først opholdt de sig to år i Rostock hvor de havde deres bolig hos den fredselskende, melanchthonisk prægede teolog Lucas Bacmeister. Det rige studieliv som kendetegnede Rostock har på mange måder haft betydning for R. Specielt kan nævnes at han studerede græsk under den fremragende græcist Johs. Posselius. Efter et kort ophold i hjemmet drog R. 1586 med sin discipel til Wittenberg hvor kryptocalvinismen igen var fremherskende. Som hans endnu bevarede stambog (Philotheca) viser havde han god lejlighed til at stifte bekendtskab med en lang række af samtidens mærkelige personligheder, således med flere italienere, deriblandt Giordano Bruno samt brødrene Alberico og Scipio Gentile. 1588 tog R. magistergraden i Wittenberg som den øverste af ikke mindre end 38 kandiater. Jævnlig gæstede R. og Fr. Rosenkrantz i disse år andre tyske byer. Det blev ikke mindst tilfældet 1589 da de drog sydpå mod Italien. I dette land gjorde de især lange studieophold i Padova, men besøgte også Siena, Rom, Sicilien og Malta. På hjemrejsen opholdt de sig i Schweiz X var bl.a. en god måneds tid i Geneve -hvor R. næppe, som det ellers senere blev sagt, har tilegnet sig sympatier i kalvinsk retning. Efter at være kommet til Danmark blev R. 1591 ved Niels Kaas' indflydelse ansat ved Kbh.s universitet, tilmed i den højeste stilling i.det filosofiske fakultet som professor i dialektik og teologisk vikar for Sjællands biskop når denne var fraværende på visitatsrejser.1592X94 var han tillige universitetets notar, og 1594 blev han dekan i sit fakultet. Tidligt viste han sig som en hård forhandler og i sin øvrige virksomhed som en i høj grad arbejdsom akademisk lærer. Som vidnesbyrd herom foreligger dels en rækker disputatser, dels en senere udgivet helhedsfremstilling af logikken Parva Logica, 1605, i sin art den første i Danmark. I filosofisk henseende viderefører R. Den aristotelisk-melanchthonianske tradition og er på ingen måde nyskabende. X Ved professor Hans Slangerups død kaldte kansleren 1597 R. til 2. professor i teologi. Samme år disputerede han for den teologiske doktorgrad med 57 teser om de gode gerninger, forfattet af rektor og 1. teologiske professor Jørgen Dybvad. I de følgende år lykkedes det ham med kansleren og Chr. IV i ryggen at opbygge en stærk personlig magtstilling. Herunder støttede han sig på den ene side til den hævdvunde filippistiske tradition herhjemme X og på den anden side gik han med støtte i den mystiske tradition ind for en teologi som fuldstændig udelukkede den menneskelige fornuft. Hans hovedmodstandere blev derved de teologer som mere eller mindre tydeligt accepterede at fornuften havde sin plads også i trossager. Selvfølgelig kunne R. påberåbe sig Luther, hvad han gerne gjorde, men det er misvisende at tale om hans "strenge lutherdom" som det ofte er sket. Iøvrigt har hans teologiske irrationalisme også en klar politisk baggrund: det var i den stadig stærkere centralmagts interesse at der blev sat en stopper for folks forsøg på at tænke selv. Og her bød R. sig til. Selv hans forskellige akademiske tesesamlinger er på deres vis mønstergyldige gennem deres uforståelighed. X R. blev valgt til rektor to gange og interesserede sig for universitetsbiblioteket. Da han i 1606 havde været med kongen i England tog han en mængde værdifulde håndskrifter med hjem og overgav dem til universitetsbiblioteket. Hans vigtigste indsats i disse år blev dog reformen af de latinske skoler og den nye bibeloversættelse. Sammen med forlæggeren Hans Aalborg og den kongelige møntmester Nikolaj Svabe skaffede R. sig privilegium på en ny bibel i oktav-format. Til den ende oversatte han ene mand både Det gamle og Det ny testamente fra grundsprogene. 1607 kunne han udsende sin oversættelse som søger at holde sig meget nøje til originalerne -hvad der naturligvis går ud over læseligheden og mundretheden. 1604 deltog R. i en reform af det danske latinskolevæsen som truedes af konkurrencen fra jesuiterskolerne i Østersøområdet der også tiltrak mange danske elever. R. udarbejdede en Tabella scholastica med tilhørende Admonitiones der viser hvordan han arbejder på et traditionelt melanchthoniansk grundlag, men dog også tager hensyn til visse ramistiske ideer, bl.a. ved at fremme sprogene og realfagene. Han skrev selv et helt system af skolebøger i en række fag (geometri, aritmetik, latinsk grammatik, logik og retorik). X I debatten omeksorcismen 1606X07 viste han sin politisk betonede trofasthed mod traditionen da han mod sine kolleger og mod bisperne fik gennemtrumfet at eksorcismen eller djævleuddrivelsen blev fastholdt ved barnedåben. Og i de nærmestfølgende år vinder han det ene slag med kryptocalvinisterne herhjemme efter det andet. I tur og orden fældede han Jørgen Dybvad hvis professorat han overtog, hebraisk-professoren Ivar Stub, præsten ved Sankt Nikolai i Kbh. Oluf Jensen Kock, dennes ven mag. Niels Mikkelsen Aalborg og senere den fynske biskop Hans Knudsen Vejle og Jørgen Dybvads søn Christoffer. Undervejs kom han dog også selv i knibe. Nogle disputatser om treenigheden og om kristologiske emner vakte stor harme blandt teologerne som fandt at R. ved sin meget stærke fremhævning af Kristi guddommelighed afveg både fra ordinansen og den augsburgske bekendelse. Ovennævnte Oluf Jensen Kock var en af dem der offentligt angreb ham. Imidlertid havde R. som nævnt kongen på sin side, og Kock måtte trække det korteste strå: han blev landsforvist. Men R. måtte dog afgive en redegørelse for sine synspunkter, og først efter lange forhandlinger blev den godkendt af professorer og bisper 1614. Ovenikøbet måtte R. love at han for fremtiden skulle følge traditionen samt udtrykke sig forståeligt. Da R. 1615 udnævntes til biskop over Sjællands stift begyndte en periode hvor "pønitensen" eller bodsfromheden blev sat i højsædet. Det kan fx ses i hans latinske litaniprædikener som er en slags modeller for prædikener på bededagene, udgivet til vejledning for landets præster. R.s forfattervirksomhed var i det hele også i hans bispetid meget omfattende, men han vandt ikke i stilistisk lethed, om end visse af hans ligprædikener og andre rent opbyggelige skrifter i al deres knortethed tydeligt nok bærer præg af en karakterfuld personlighed der virkelig havde noget på hjerte. Af hans lærde forfatterskab fra denne periode må især nævnes hans indgående kampskrifter mod den berømte kalvinske teolog Johannes Piscator i Herborn De gratia universali I-V, 1615X20 hvori R. leverede et forsvar for Niels Hemmingsens melanchthonianske lære om den almindelige nåde; endvidere De locis communibus theologicis Phil. Melanch.. 1620 der forsøger at give en skildring af den filippistiske teologis udviklingsgang og stærkt understreger Melanchthons betydning som lærefader. R.s tidligere så fremtrædende tilbøjelighed til teologisk spekulation mærkes næsten ikke efter 1615, derimod gav han stadig udtryk for sympati med visse formér af mystikken. For øvrigt faldt R.s virksomhed i denne periode først og fremmest på det praktiskkirkelige område. I sit eget stift optrådte han som en nidkær og meget myndig tilsynsmand. Med stor strenghed gik han til værks over for drikfældige og uduelige præster, og han arbejdede med kraft på at hæve den moralske tilstand i menighederne bl.a. gennem kirketugt. Fremfor alt var han interesseret i at gennemføre en bedre almueundervisning på grundlag af Luthers lille katekisme som han betragtede som det mest fuldkomne udtryk for kristendommen, og hvoraf han har udgivet flere udgaver med forklaringer (1608, 1616, 1626, 1627). Skønt R. i almindelighed ikke kendetegnes ved nogen forhåbningsfuld stemning over for tidens udvikling i denne "gamle, onde og arrige verden" udtalte han oftere i sine ældre år at den ihærdigt gennemførte katekismeundervisning, det store bodemiddel mod alle tidens brøst, ikke var forblevet virkningsløs. Betydningsfuldt var det også at han i sit eget stift ca. 1627 indførte en konfirmationshandling efter oldkirkeligt forbillede ved hvilkende unge, "katekumenerne", indviedes under håndspålæggelse og menighedens forbøn. Sine tanker om kirke- og fromhedslivets udformning har R. især fremstillet i D. Morten Luthers Udle Catechismi oc Børne-Lærdoms Visitatz, 1627, 1628og Instructio executionis catecheticce, 1636 samt i talrige forskrifter ved landemoderne. Som et hovedhjælpemiddel i sin stiftsstyrelse anså han nemlig synodalinstitutionen som han straks ved sin tiltrædelse reorganiserede og utrætteligt holdt i live hele sin bispetid igennem. Som Sjællands biskop kom han i øvrigt ofte til at øve indflydelse på den almenkirkelige administration og lovgivning, ligesom han både i kraft af sin personlighed og sin stilling virkede som en slags overbiskop over begge riger. Til sin død var R. tillige professor ved universitetet, og indtil ca. 1630 indtog han også her en indflydelsesrig stilling. I de senere år gled han dog noget i baggrunden, og Jesper Brochmand blev nu den ledende ånd i fakultetet,således også i de Rosenkrantzske stridigheder. 1617X18 og 1626X27 var R. på ny rector magnificus, men undslog sig femte gang 1635. Også for det lærde skolevæsen bevarede han sin gamle interesse. Ganske vist viste det sig under delangvarige forhandlinger om J. D. Jersins efter nye metoder udarbejdede lærebøger, at han nu var en modstander af reformbevægelser og også her ville blive stående ved det traditionelle (Philipp Melanchthon), men i praksis var hanskolerne en god mand. Han sørgede således med omhu for at skolerne i Sjællands stift forsynedes med dygtige rektorer, han fik oprettet stillinger som konrektorer, og han er uden tvivl forfatter til et latinsk skrift Pro scholis puerorum der giver regler for ordningen af skolernes indre forhold. Glemmes må det heller ikke at han af egne midler skænkede betydelige kapitaler til skoler. Særlig synes Herlufsholm at have haft hans hjerte. Denne stiftelse betænkte han med 1000 rdl., desuden Vor Frue skole i Kbh. med 2300 rdl. og Holstebro skole med 200 rdl. Endvidere forøgede han Peder Jensen Winstrups rejsestipendium for teologisk studerende med 1000 rdl. og gav andre 1000 rdl. til fattige i Vartov. Efter eget ønske blev R. stedt til hvile i Peder Palladius' grav i Vor Frue kirke. Dette var ikke blot et udtryk for hans personlige sympati for den første evangeliske biskop i Danmark, men tillige et rigtigt valgt symbol på hansegen stilling. Med rette følte han sig efter 1615 som den der fortsatte traditionen fra reformationens dage, som repræsentant for den melanchthonisk-lutherske forståelse af trosindhold og kirkeliv som var nedfældet hos P. Palladius og i kirkeordinansen. R. havde i flere henseender måttet kæmpe med hård modvind for at vinde frem, og blandt sine bitre modstandere havde han måttet tælle ikke få af tidens bedste mænd. Da han havde sejret forstummede næsten alkritik, og samtiden talte ofte med en egen tone af ærefrygt om "hin store Resen" (magnus ille Resenius). Efterslægten kan for så vidt tiltræde denne dom. Er det end let nok at få øje på hans svagheder: hans utålsomhed, herskelyst, ubøjelige hårdhed over for modstandere, mangel på frodighed og ynde som forfatter og menneske, så aftvinger på den anden side hans lærdom, ukuelige arbejdskraft og jernvilje beundring. Familie Forældre: sognepræst Poul Hansen (ca. 1532X1600, gift 2. gang 1579 med Karine Jørgensdatter) og Johanne Bertelsdatter (død 1578). Gift 1. gang 14.7.1594 i Kbh. med Barbara Andersdatter, født 8.3.1568 i Roskilde, død 29.10.1601 sst. (gift 1. gang med kannik i Roskilde Hans Lauridsen, død 1592), d. af professor, dr.teol. Anders Lauridsen (1528X89) og Anne Pedersdatter (død 1586). Gift 2. gang 12.11.1615 i Kbh. med Anna Eisenberg, født 15.5.1575 i Kbh., død 27.5.1646 sst. (gift 1. gang 1599 med biskop, dr.teol. Peder Jensen Winstrup, 1549X1614), d. af kgl. sekretær, senere provst i Roskilde kapitel Elias E. (1534X90) og Thale Holste (ca. 1538X1612). X Far til Hans Hansen R. Ikonografi Lilje stik, formentlig af A. Haelwegh. På grundlag af stikket mal. før 1753 (Roskilde domk.), stik af J. Haas 1761, træsnit 1862 og 1902, på litografisk mindeblad for univ.jubilæet 1879 samt mal. (Fr.borg, dep. i palæet i Roskilde). X Mindetavle 1639 (Herlufsholm k.). Bibliografi Bj. Kornerup: Biskop H. R. P. IXII. 1928X68. Samme i Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933X35 297X304. V. E. Brummer sst. 534X47. Bj. Kornerup sst. II, 1936X38 33X83 680X87 og 7.r.II, 1954X56 fl.st. Den danske bibels hist., 1950 96X147. Vello Helk: Laurentius Nicolai Norvegus S. J., 1966. Kbh.s univ. 1479X1979, red. Sv. Ellehøj V, 1980. http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Biskop/Hans_Poulsen_Resen | Resen, Hans Poulsen (I47174)
|
| 15334 | {geni:occupation} hm | Stibolt, Cathrine Oktava Nathalie (I51677)
|
| 15335 | {geni:occupation} hm | Meinich, Inga Kristine (I73024)
|
| 15336 | {geni:occupation} Ho dreiv hotell på Voss | Ådnekvamme, Gjertrud Olsdtr (I15235)
|
| 15337 | {geni:occupation} Hofdame | von Schack, Dorothea Sophie (I65396)
|
| 15338 | {geni:occupation} Hofdame | Osten, Francisca Eleonore von der (I65402)
|
| 15339 | {geni:occupation} hofdame | Holck af Holckenhavn, Birgitte Charlotte (I95915)
|
| 15340 | {geni:occupation} Hofdame hos Dronning Anne Sophie Reventlow (Hoffet) | Rosenkrantz, Anna Beate af Rosenholm (I97175)
|
| 15341 | {geni:occupation} Hofdame hos Dronning Caroline Mathilde (von Hanover), gift med Christian VII. {geni:about_me} Om Regitze Christine Charlotte Holgersdatter Skeel: Datter af Holger Skeel og Regitze Güldencrone, er - ligesom Broderen Vilhelm - født d. 2den Juni 1746. Hun blev d. 3die October 1766 Hofdame hos Dronning Caroline Mathilde og reiste da med den øvrige Hofftat, for der at modtage Dronningen, med hvem hun ankom til Frederiksberg d. 3die November, hvornæst hun overværede Formælingen i Slotskirken d. 8de samme Aar D. 5te April 1768 blev Regitze Skeel trolovet med Grevskab Rantzau i Holsteen. Sophie Güldencroneskriver i denne Anledning i sin Dagbog: XBrandt er, saavidt jeg kan skjønne, baade fornuftigig og christeligX.Den 14de Samme Maaned blev Brandt Kammerherre og Dagen efter stod deres Bryllup paa Christiansborg Slot. Brandt kom i 1784 ind i General-Toldkammeret og i 1788 blev han Gehimeraad og Præsident i Cancelliet samt Patron for Herlufsholm. Han var født 1735, blev Medlem af Bestyrelserne saavel for Vemmetofte som for Vallø Klostre og skildres som en meget værdig og anset Mand. I Aaret 1799 fratraadte han Præsidentpladsen i Cancelliet og fra Efteraaret 1804 til sin Død, d. 16de Marts 1805, levede han paa Herlufsholm, af hvilken Stiftelse han i høi Grad har gjort sig fortjent. Dersom i øvrigt den herforan meddeelte Beretn. om Chr. Brandts Forhold ligeoverfor Regjeringen med Hensyn til hans ulykkelige Broders Endeligt er rigtig, hvad dog ikke understøttes ved hans senere Forfremmelser under Kronprindsens Regimente, viser det rigtignok Manden fra en mindre hæderlig Side. Nærværende Forfatters Faster, Regitze Skeel - Gehimeraadinde Brandts Broderdatter - var i Huset hos Brandts, navnlig ved hans Død. Hun skildrede ham som en i sit Hjem stor Egoist, særligen ligeoverfor sin Hustru. Forinden han døde, var han efter hendes Meddelelse i flere Dage i Vildelse, og hans Phantasier (fantasier) drejede sig stedse om Broderen Enevold, hvis Hoved synes ham at ligge paa Sengetæppet, ogsaa sagde han til dem, der bragte ham Medicin, at han saae Enevolds Blod paa deres Hænder. Gehimeraadinde Brandt døde i Sorø, hvor hun havde taget Ophold, rimeligviis for at være sammen med sin kjære Tvillingbroder, d. 10de December 1806. | Skeel, Regitze Christine Charlotte Holgersdatter (I47587)
|
| 15342 | {geni:occupation} Hofdame hos Dronning Sophie Magdalene | Schaffalitzky de Muckadell, Frederikke Louise comtesse (I95909)
|
| 15343 | {geni:occupation} Hofdame hos Prinsesse Juliane og Hofdame hos Dronning Sophie Frederikke ( Hoffet ) | Comtesse Knuth, Siegfriede Victorine comtesse (I67223)
|
| 15344 | {geni:occupation} hofdame hos prinsesse Louise | von Ahlefeldt, Anne Dorothea 1 (I65644)
|
| 15345 | {geni:occupation} hofdame, ovehofmesterinde Hos H.M. Dronning Alexandrine, Hofdame og Ovehofmesterinde hos Dronning Alexandrine, Hofdame og Ovehofmesterinde hos Dronning Alexandrine ( Hoffet ) | Krag-Juel-Vind-Frijs, Inger Dorte comtesse (I91784)
|
| 15346 | {geni:occupation} Hofdame, stiftsdame på Vallø | von Buchwaldt, Marie Sophie Frederikke af Helmstorf (I95949)
|
| 15347 | {geni:occupation} Hoffagent | Nielsen, Jacob (I51633)
|
| 15348 | {geni:occupation} Hoffagent, kjøpmand og storskipsreder i Trondheim, hoffagent, Kjöpmann i Trondheim {geni:about_me} http://snl.no/Lysholm/slekt_etter_Hans_Nissen_Lysholm ------------- Født 4 nov. 1734. Død 22 mai 1772. Kgl. agent, købmand og storskibsreder i Trondhjem. Fik 24. aug. 1761 borgerskap som kjøbmand i Trondhjem og utøvet betydelig forretningsvirksomhet her. Kilde: http://www.nose.dk/Norge/lysholm.html#6 | Lysholm, Broder Brodersen (I75953)
|
| 15349 | {geni:occupation} Hoffagentinne {geni:about_me} * http://snl.no/.nbl_biografi/Catharina_Lysholm/utdypning * http://snl.no/Catharina_Lysholm Catharina Lysholm, Catharina Meincke Lysholm, født 1744, død 1815, født i Trondheim, norsk forretningskvinne; datter av Hilmar Meincke, søster av Henrik Meincke. Hun arvet en betydelig formue etter faren og ektemannen og fortsatte sistnevntes forretning, etter hvert i kompaniskap med fullmektigen H. C. Knudtzon, som senere ble eneinnehaver. Firmaet drev foruten kjøpmannshandel også skipsrederi og reperbane. Lysholm var dessuten medstifter (1779) av Trondhjems Skibsværft på Bakklandet, hvor mange av hennes egne skip ble bygd. Kjøpte 1772 gården Havstein, hvor hun oppførte nye, herskapelige hus, anla en stor park og gjorde stedet til et senter i Trondheims selskapsliv. ------------------ Catharina Meincke var søster av handelshusbestyrer Heinrich Meincke fra Trondheim. Hun ble senere giftet inn i familien Lysholm, og var dermed i familie med Jørgen B. Lysholm som i 1821 etablerte brenneri i Trondheim. Catharina Lysholm ble enke allerede i 1772, 28 år gammel. Hun hadde god forretningssans og etablerte seg snart som en av de fremste redere i byen. Sammen med sin bror lot hun bygge flere skip, blant dem XThrondhjems PrøveX i 1780, og drev storhandel med Europa og Østen. I 1805 gikk XThrondhjems PrøveX med en last tørrfisk, skinke og ost til Ost-Indien, nærmere bestemt Batavia i det som i dag heter Indonesia. I lasten var også 5 tønner potetbrennevin som man håpet å kunne selge. Kapteinen fikk imidlertid ingen avsetning på det norske brennevinet, og da skipet var tilbake i Trondheim i februar 1807 lastet med sukker og kaffe, ble de usolgte fatene tatt i land. En prøvesmaking viste at brennevinet hadde fått en langt bedre kvalitet etter reisen X og linjeakevitten var i prinsippet oppfunnet. Kilde: http://www.arcus.no/no/Apne_sider/Var_historie/Menneskene_bak/Catharina_Lysholm/?tipafriend=true ----------------- Født 24 jul. 1744. Død 1815. Datter af Hilmar Meincke og Catharina Møllmann. Fortsatte efter mandens død 1772 handelshusets virksomhet. Da de ikke hadde sønner, optok hofagentinde Lysholm derfor som associéer sin svigersøn, kommerceraad Johann Braack fra Flensburg, og sin mangeaarige fuldmægtig, etatsraad Hans Knudtzon. Efter at Braack i 1797 var flyttet tilbake til sin fødeby Flensburg, blev husets virksomhet i sin helhet overtat av Knudtzon. Kilde: http://www.nose.dk/Norge/lysholm.html#6 -------------------- RESIDENCE: (g. Lysholm ?) Eide Havstein, Byåsen OCCUPATION: Hoffagentinne BIRTH: 1744, Trondheim (noe usikker mor) BAPTISM: (Catharine Meincke Lysholm) DEATH: 1815, Trondheim ? BURIAL: (1801: Bosatt i Kjøpmannsgt. 18, Trh.) http://www.nermo.org/slekt/d0049/g0000026.html#I37565 ___________________________ | Meincke, Catharina (I53390)
|
| 15350 | {geni:occupation} Hoffkapellmester i København. Fredrik 2`s kjente organist, sangmester., Hoffkapellmester i København, Hoffkappelmester, kapelmester hos Frederik II av Danmark, Organist och dirigent {geni:about_me} Arnold de Fine[1, 2, 3] 1530 - 1586 Fødsel ca. 1530 Køn Mand Død 13 nov. 1586 Sidst ændret 02 sep. 2009 Familie 1 Anna|Annike Pedersdatter, d. 1576 Børn > 1. Cathrine Arnoldsdatter de Fine, f. ca. 1570, d. 01 sep. 1601 Sidst ændret 07 aug. 2008 Familie 2 Barbara Knoph, f. ca. 1549, Friedland, Brandenburg, Germany , d. 01 nov. 1609 Børn > 1. Hans Arnoldsen de Fine, f. 1579, København (Copenhagen) , d. 09 jun. 1637, Helsingborg, Helsingborg, Skaane, Sverige Sidst ændret 07 aug. 2008 Kilder [S100] Anetavler for berømte danskere, 1. saml. , Carl Langholz , (Dansk Historisk Forlag), side 9. [S100] Anetavler for berømte danskere, 1. saml. , Carl Langholz , (Dansk Historisk Forlag), oversigtstavle 3, side 380. [S99] Slægterne Olivaius og de Fine, personalhistoriske eftertninger om disse slægter, 1894, side 63. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I26294&tree=2 KJM 17.11. 2010 Musiker i det danske Hofkapel 1556. Dronningens organist 1560. Kapelmester 5.6 1571 ------------- http://genealogy.munthe.net/database/g0003676.html#I5295 1535 - 13 Nov 1586 TITLE: de BIRTH: 1535, Antwerpen, Belgium DEATH: 13 Nov 1586, København, Danmark BURIAL: Slagelse, Vestsjælland, Denmark EVENT: Occupation: Hoffkapellmester Family 1 : PEDERSDATTER, Anna MARRIAGE: 1560, Antwerpen, Belgium +FINE, Anna Catharina de Family 2 : KNOPF, Barbara MARRIAGE: 1580 +FINE, Hans de Family 3 : SCHILDIG, Annike Pedersdatter -------------------- Han var dirigent for det første kongelige kapel http://da.wikipedia.org/wiki/Arnold_de_Fine http://www.naxos.com/composerinfo/Arnoldus_De_Fine/27169.htm -------------------- Arnold de Fine Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Arnold de Fine (Arnoldus de Fine) (ca. 1530 - 13. november 1586) var en flamsk/dansk organist og kapelmester, der fra 1556 boede og arbejdede i Danmark for kong Christian 3. og Frederik 2. Han menes at stamme fra Antwerpen, muligvis med navnet van Eynde eller von Ende, og døde i Helsingør, og formodes at være begravet i St. Mikkels kirke i Slagelse, fordi han angiveligt besad et beneficie der (løngivende, men arbejdsfrit embede). Hans efterkommere beklædte mange offentlige hverv i Danmark og Norge, f.eks. som præster, biskopper eller kongelige embedsmænd og kendes i dag under forskellige afledninger af navnet (de Fine Olivarius, de Fine Licht og de Fine Skibsted). Mange af dem bar fornavnet Arnold. Fra 1556 - 1560 og igen fra 1563 var han ansat hos kong Christian 3. I de mellemliggende år var han organist for dronningen. I 1565 fik han et vikarie i Roskilde Domkirke (midlertidigt beneficie). Da kapellet efter Den Nordiske Syvårskrig trængte til en reorganisering udnævntes de Fine 5. juni 1571 til kapelmester (for Det Kongelige Kapel) som afløser for Amsfortius. Samme år fik han fornyet sit vikarie i Roskilde, og i betragtning af hans lange og tro tjeneste fik han 1583 et kannikedømme i Århus. Disse fiktive embeder (beneficer eller præbender) var en overlevering fra den katolske tid, og kongen benyttede dem som løn til sine ansatte, uden at der var kirkelige pligter knyttet til dem. Følgende dokument fra Kjøbenhavns Diplomatarium fortæller at Arnold de Fine 24 november 1578 får ejendomret til et hus i København: Citat Wij Frederich thend anden etc. giøre alle witterligt, at wij aff wor synderlige gunst och naade haffue wnt, skiøt och giffuet och nu med thette wort obne breff wnde, skiøde och giffue os elskelige Arnoldus de Fine wor capellmester och hans arffuinge ett wort och kronens hus och woning wdj wor kiøpsted Kiøpnehaffn ligendis wdj Leerstredet wd med algaden, østen op till Claus Wit guldsmed, westen op thill Willom apoteckers stald, och strecker sig samme gaard norden ther fran lige emod thuende huse paa Amagerthorre, Hans Thuesen och Thommes Badskier iboer, huilcken forskrefne gaard osv. Actum Koldinghus thend 24 nouembris aar etc. mdlxxviij. Citat Transkribering: Vi Frederik 2. offentliggør at vi af vores nåde gennem dette åbne brev tilskøder og giver vores højt satte Arnoldus de Fine, vor kapelmester, og hans arvinger et af vores og kronens huse i vor købstad København beliggende i Læderstræde ud mod Algaden (nu Købmagergade) mellem guldsmed Claus Wits hus og Willom apotekers stald og i udstrækning helt frem til to huse på Amagertorv, hvor Hans Thuesen og Thommes Badskier borXX Underskrevet på Koldinghus d. 24. november 1578. En af kilderne hævder at han ydermere fra 1581 fik indtægterne fra en lille beværtning og have, lige udenfor Nørreport i København. Som kapelmester havde han sangerdrengene under sin specielle varetægt. Af samtiden nævnes han som en betydelig musiker (Hans Mikkelsen Ravn i Heptachordum Danicum). En komposition af ham: Wann mein Stündlein vorhanden ist findes på CD'en Royal music from the courts of king Fredrik II and Christian IV på forlaget Dacapo. Arnold de Fine var gift 2 gange: med Annike Pedersdatter (d. 1576) og derefter med Barbara Hieronymidatter Knoff. Hans søn af 1. ægteskab Petrus Arnoldi de Fine (død 1620) var sanger i kapellet. En søn af 2. ægteskab Arnoldus de Fine (Arnold, Arnoldii, Arnold v. Ende) var elev af bl.a. Melchior Borchgrevinck og blev ansat som instrumentist i kapellet 1603, men afskediges sammen med flere andre 1627 da kapellet indskrænkedes som følge af krigsbegivenhederne. Fra 1613 havde han opsigt med kapellets instrumenter og i 1620 fik han vikarie i Roskilde. http://da.wikipedia.org/wiki/Arnold_de_Fine (9 nov 2008) -------------------- http://da.wikipedia.org/wiki/Arnold_de_Fine -------------------- Fredrik II's kjente organist og sangmester. Hoffkapellmester i København. Kilde: nermo.org -------------------- http://genealogy.munthe.net/database/g0003676.html#I5295 De Fine was Dutch. His family also used the names Van Eynde and von Ende. He probably left his native country because of religious persecution during the reign of Philip II. For a long time he had a foremost position in the Danish Court's Chapel. He was a musician possibly buried in Saint Mikkels Church in Slagelse, Sjælland. Sources: Title: HANSEN.FTW ===Sources=== * Stamtavler over slægterne "Olivarius" og "de Fine" 1894 - page 63 - PDF: [http://www.privat.finnholbek.dk/olivarius.pdf Arnoldus de Fine] -------------------- Arnold de Fine (Arnoldus de Fin) (ca. 1530 - November 13, 1586) var en flamländsk / dansk organist och dirigent, som från 1556 bott och arbetat i Danmark för King Christian 3 och Frederick second Han tros komma från Antwerpen, möjligen med namnet van synd eller von slut, och dog i Helsingör, och är tänkt att vara begravd i S: t Mikaels kyrka i Slagelse, eftersom han påstås hade en beneficie där (løngivende men arbetar fritt kontor). Hans ättlingar ockuperade många offentliga kontor i Danmark och Norge, till exempel. som präster, biskopar eller kungliga tjänstemän och som idag är känd under olika avledningar av namnet (Fine Olivarius, de Fine Licht och de Fine Skibsted). Många av dem bar förnamnet Arnold. Från 1556 - 1560 och igen från 1563 arbetade han för kung Christian 3 Under mellanliggande år var han organist till drottningen. År 1565 var han en ersättning i Roskilde domkyrka (tillfälligt beneficie). Eftersom kapellet efter Nordiska sjuårskriget var i behov av en omorganisation utsågs den femte Fine Juni-ledare (för Slottskyrkan), som ersätter Amsfortius. Samma år han förnyade sin ersättare i Roskilde, och med tanke på hans lång och trogen tjänst fick han en 1583 kannikedømme i Århus. Dessa fiktiva kontor (eller præbender tillsatta), var en tradition av den katolska tiden, och kungen använde dem som löner till sina anställda, utan några kyrkliga uppdrag knutna till dem. Följande dokument från "i" Kjøbenhavns Diplomatarium "/ i", säger att Arnold de Fine November 24, 1578 tillhör ett hus i Köpenhamn: "i" Wij Fredrich thend andra osv giøre alla Witter att Wij AFF HAU synder lika förmån och nåd haffue WNT, skiøt och giffuet och nu Thet vört obne BREF wnde , skiøde och giffue oss älskvärda Arnoldus de Fine HAU capellmester och hans arffuinge en vört och Crown House och Woning wdj HAU kiøpsted Kiøpnehaffn ligendis wdj Leerstredet wd med Algade öst fram till Claus Wit guldsmed, Westerville upp Thill Willom apoteckers Barn och Strecker samma gård norr finns Fran emod bara thuende hus på Amagerthorre Hans Thuesen och Thommes Badskier iboer, huilcken forskrefne gården etc. actum Koldinghus thend nouembris 24 år etc. mdlxxviij '/ jag.' "'i" '/ i "transkription:" i " Vi Frederik second publicerar vi på vår nåd genom detta öppna brev befordras och ger våra högt uppsatta Arnoldus de Fine, vår dirigent och hans arvingar en av våra och husen kronan i vår stad Köpenhamn ligger i Læderstræde mot Algade (nu Købmagergade) mellan guldsmed Claus Wits hus och Willom apotek stabil och till stor del upp till två hus på Amager Torv, där Hans Thuesen och Thommes Badskier leva ... ... Undertecknad på Koldinghus den 24: e november 1578:e '/ i " En källa hävdar att han ger mer intäkter från 1581 var från en liten pub och trädgård, strax utanför Nørreport i Köpenhamn. Som dirigent hade han sångare pojkar under hans särskild omsorg. Av hans samtida nämner honom som en stor musiker (Hans Mikkelsen Ravn i Heptachordum Danicum). En komposition av honom:. "Under" Wann ist mein Stündlein Vorhanden «/ i» finns på CD "i" Music From The Royal Courts of kung Frederik II och Christian IV "/ i" utgiven av Dacapo var Arnold de Fine gift 2 gånger: med Anniken Pedersdatter (d. 1576) och sedan med Barbara Hieronymidatter Knoff. Hans son, den första äktenskap Petrus Arnoldi de Fine (död 1620) var sångare i kapellet. En son av 2 äktenskap Arnoldus de Fine (Arnold, Arnoldii, Arnold V. Avsluta) var elev till en sådan Melchior Borchgrevinck och var anställd som en instrumentalist i kapellet av 1603, men avfärdas tillsammans med flera andra 1627 när kapellet minskade som en följd av krig händelser. Från 1613 hade han en sensation med kapell instrument och år 1620 var han personaluthyrningsföretag i i Antwerpen, är tänkt att vara migreras. från Nederländerna mot mitten av det sextonde århundradet. Han kom till Danmark, där han nämns första gången i år 1556 som ledamot av kung Kristian den tredje Capel, "ArnoJdus Orgelist". Kung Fredrik den andra gav honom under år 1567 ett hus i Læderstræde "i" "quit och Frijs wdy hans liffstidh," / i "och han kallade som" Organist Arnoldus von End ". Från 1565 var han kyrkoherde i S: t Johannis Evangelist Altar .. Roskilde Domkyrka, som Vicari han hade till sin död på 5 juni 1571 utsågs han Capelmester Enligt Kong Skrivelse av den 19 mar 1573, han, i sällskap med Master Niels Nielsen Kolding och Hofprædikanten Christopher Knopf, Användning av Provstegaarden i Kolding: "i »" och Schall för "sup" ne «/ sup» HAU Ledare DET sammestedz haffue med honom de små finkar [C: Sångare} VDI vört Contorie ".." / i »År 1576 tog han som en Guild bror i danska Compagni Kungen gav honom och hans arvingar under år 1578 lagfart i nämnda hus, och gav honom namnet som Arnoldus de Fine. När kung Brev den 28 mars 1583, hade han blivit lovad i den första Canonicat, som var ledig, och Præbendet i Århus tillskrevs honom samma år. Han dog 13 November 1586 och måste - enligt Erik Pontoppidan: s "Annales Eccles. . Dan. ". IV S. 219 -.. Har varit begravd i S: t Mikaels kyrka i Slagelse) Gift 1 ° m" i "Anna (Anniken) Pedersdatter," / i "på 1576:e 2 Barn Gift 2 ° m. "i" Barbara Hieronymi dotter / i ", troligen född i Friediand när hennes bror, Royal. Confessionaurius, Master Christopher Hieronymi Knopf, föddes där. År 1587 hade 8 av de kungliga sångaren pojkarna stanna hos henne," Arnoldi Singing herres hustru "och betalade 25 dollar i månaden för dem. 6 Barn. | de Fine, Arnoldus kapelmester hos Frederik II av Danmark (I47265)
|