Notater
Treff 16,001 til 16,050 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 16001 | {geni:occupation} Kapellan til Fuse. | Ruus, Thomas Hanssøn (I47318)
|
| 16002 | {geni:occupation} Kapellan til Herøy, Møre og Romsdal | Helkand, Hans Andersen (I64712)
|
| 16003 | {geni:occupation} Kapellan til Nykirken i Bergen {geni:about_me} Michel ble dimitert fra Bergen Skole og reiste så utenlands. Ble Magister og i 1707 Residerende Kapellan i Nykirken i Bergen. Ble gift med Kirsten Blix fra Hatting (Hattfjeldal ?) Prestegjeld, Vefsn og fikk en sønn og to døtre. | Snog, Michel Jenssøn (I36315)
|
| 16004 | {geni:occupation} Kapellan, Cand theol 1905, kapellan i Bamle 1907. Gift 11.08.1907. | Bugge, Axel (I20560)
|
| 16005 | {geni:occupation} Kapellan, kapellan Helsingør | Brønlund, Jacob (I93304)
|
| 16006 | {geni:occupation} Kapellan, kapellan, Residerende kappelan i Vefsn 1640, Han var Kapellan., Kapellan i Vefsn 1640-1654 {geni:about_me} Han ble prest i Vefsn i 1640, og hadde embetet til han døde i 1654. Han var fra Romsdal hvor faren var prest. Etter å ha fullført sine studier ved akademiet i København med glans ble han konrektor (den som hadde rang etter rektor) ved katedralskolen i Trondheim en kort tid. Det henger en minnetavle, epitafium, over han i Dolstad kirke i Mosjøen. Teksten er på latin, laget av vennen og svogeren, sokneprest til Alstahaug, Jacob Hermanssen Borchmann. Herr Anders var stor og sterk som en kjempe, og fikk tilnavnet Bjørnen (Ursus) av sine medstudenter. Det ble regnet for et hedersnavn. I den tiden hadde folk age og respekt for sterke og håndfaste karer. Men det heter at så lærd og dyktig han enn var til å tale, så gjorde han ikke det rette inntrykk på "Vefsensernes Steenhierter". Det ble innrapportert en klage på ham. Det gjaldt "Forseelse i Embetet". Han "havde med een høi og liudelig Røst siunget Fadevor og Sakramentordene" Jonsokdagen 1649. Etter det ble han inntil videre nektet å gjøre tjeneste i kirken. Det gikk over et år. Men siste søndagen i advent 1650 møtte vefsningene mannsterke opp på prestegården og krevde at Herr Anders nå skulle forrette i kirken. Og det skulle han gjøre alle tre juledagene. Og så ble gjort. Nå ventet ikke lensherren, Preben von Ahnen, lenger med å gripe inn. Like over nyttår ble Herr Anders stevnet inn for prosteretten. Almuen vitnet og presten innrømmet at klagen var riktig. Da det heter at han "var ganske og aldeles ædrue da dette skeete", kan det tyde på at det ellers var så ymse med edruskapen. Han ble dømt til å betale halvparten av sine inntekter til fattige presteenker. Kona hans var Elisabeth Lauritzdatter, prestedatter fra Trondheim. De hadde tre barn. En av døtrene, Margrethe Andersdatter, ble gift 1673 med dikterpresten Petter Dass og en annen datter, Birgitte Andersdatter, ble gift 1671 medskredder/gårdbruker Alexander Jacobsen Gyth. Kilder: Vefsn Bygdebok, Særbind I. Ved Reidar Svare 1970. -------------------- Anders SØRENSON 1612 - 1654 OCCUPATION: Kapellan i Vefsn 1640-1654 BIRTH: 1612, (1615 ?) ("Bjørnen") Bud, Romsdal (?) DEATH: 1654, Vefsn, Helgeland Father: Søfren ANDERSEN Mother: NN Andersdatter ALSTADHAUG Family 1 : Elisabeth Lauritzdatter Holgersen ARCTANDER MARRIAGE: ABT 1645 Lauritz ANDERSSØN +Margrethe ANDERSDATTER +Birgitte ANDERSDATTER Anne ANDERSDATTER Kilde: nermo.org ++++++++++++++++ (1615 ?) ("Bjørnen") Bud, Romsdal (?) | Søfrenssøn, Anders Bjørnen (I47115)
|
| 16007 | {geni:occupation} Kapellmester | Mowinckel, Johan Ludvig (I51129)
|
| 16008 | {geni:occupation} Kappelan / Sogneprest - Borge i Lofoten | Jentoft, Hans Hansen (I69217)
|
| 16009 | {geni:occupation} Kappelan i Bud | Strøm, Peder Olsen (I70977)
|
| 16010 | {geni:occupation} Kappelan og senere Sogneprest på Vang (Hamar) {geni:about_me} Jeg var i perioden 1627 - 1659 Sogneprest på Vang (Hamar) i Hedemark. Jeg giftet meg med enken etter den forrige presten. | Prydz, Hans Henriksen (I52646)
|
| 16011 | {geni:occupation} Kappelan, inntil han 5 sept.1663 ble faren ettermann, Pers.kap. 1660-63. Sogneprest i Eid 1663-68 | Bugge, Hans Samuelsson (I27148)
|
| 16012 | {geni:occupation} kappelan, sogneprest {geni:about_me} * RESIDENCE: Kap. i Trøndelag, sen. Holmedal. Kannik i Domkirken Trondheim. Hadde Holmedal som kannikgjeld. Bodde bl.a. i Ørskog. Var sogneprest til Holmedal til sitt 105. år. * OCCUPATION: Sogneprest til Holmedal * BIRTH: ABT 1512 * DEATH: ABT 1617, Holmedal, Sunnfjord | Krog, Lauritz Nilssøn (I65197)
|
| 16013 | {geni:occupation} Kaptaijn i søvørnet (kaptein i marinen), Sjøkaptajn {geni:about_me} '''Kilde: http://www.tuxen.info/coldevin/morten_isachsen_coldevin.htm'''--- Morten Coldevin (ca. 1694 - 1735) Det har ikke været helt nemt for mig at finde ud af, hvad Morten Coldevin egentlig foretog sig. Det skyldes måske, at han er blevet inddraget i myten om, at den første Isach Coldevin på Dønnes var af gammel officersslægt. I hvert fald nævnes han både i det coldevinske slægtsarkiv (Wilhelm Lassens afskrift) og i Hornemans slægtstavler som kaptajn i søetaten. Men han er ikke nævnt i "Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1600 - 1814", ej heller i Søofficersrullen 1700-1951. Derimod er han i 1718 ejer af skibet St. Anna på 38 læster og af hovedparten af en krejert på 21 læster, begge hjemmehørende i Tønsberg. På grund af den store nordiske krig er skibsfarten på Tønsberg nede på et absolut lavpunkt, og i 1720 har han solgt begge sine skibe. Samme år optræder han stadig som borger i Tønsberg, men er dog fraværende. Næste gang vi møder ham, er han flyttet til Trøndelag, hvor hans storebror, den navnkundige oberst Georg Coldevin, i forvejen har slået sig ned. Her benævnes Morten Coldevgin i 1722 'Mons.' og i 1724 'Capt.'. Han gifter sig i 1722 med en datter af by- og rådstueskriver i Trondhjem Fredrich Bech og slår sig vistnok ned i Beitstaden. Senere står han som ejer af flere gårde, herunder Hegge i Stod og Munkvoll i Strinda, men jeg ved endnu ikke, om han har været formuende eller blot er flyttet af praktiske grunde. Med den begrænsede viden, som jeg for tiden har om Morten Coldevin, kan jeg vel ikke afvise, at han har været søofficer, men i givet fald har han ikke haft nogen sædvanlig sømilitær karriere. Sandsynligheden taler for, at han harværet borger og skipper, først i Tønsberg, senere i Trøndelag. Det finder jeg forhåbentlig snart ud af mere om. I Coldevinske slægtsregister fra Dønnes står følgende om Morten Coldevin: "Ved Undersøgelse af Ligkisterne under Koret paa Reinsklostret fandt man i en med tykt Tøi betrukken Kiste Liget af en svært korpulent Mand med et bredt Ansigt og en svær Underkjæve. Paa Hovedet sad en stor Paryk, som naaede til Skuldrene. Paa hver Side var indflettet en Dot Haar af en anden Sort, som paa Afstand saa ud som graat Hesthagl; disse Dotter var længere end Parykken og deres nederste Ender var lagt lidt opover og omsurrede med en Sising(?) saa de dannede en Løkke paa Brystet. Om Halsen var et Silkebaand med Sløifer nede paa Brystet. Liget var vel vedligeholdt. Ved Hjælp af Chemikalier har man kunnet læse Inscriptionen paa Kisten, der lød saaledes: Morten Coldeving f. 1694 d. 1735. Kapt i Søetaten døde her paa Reinsklostret - . Aar 1722 giftede han sig med Stinchen Bech, som var født 1702 og døde 1784. Stinchens Moder var en Horneman. I nordre Gravkammer hvilede Hans Emahus Oberstlieutn og Herre til Hassel (Rissen)" Det er muligt, at Morten Coldevin er den seneste, som har benyttet skriveformen Coldevey/Coldewey for sit efternavn. I hvert fald skrives navnes sådan flere gange i kilderne frem til 1724, mens allerede hans far benævnes 'Isak Coldevin i Tunsberg' så tidligt som 1693. Slægtsdata: Morten Coldevin blev ifølge de fleste sekundærkilder født i 1694. Justitsråd Christopher Hammer anfører dog i sin slægtstavle, at han blev døbt 4 okt 1690 i Tønsberg. Morten Coldevin døde i 1735. Han var søn af Isach Coldevey (afen tønsbergsk borger- og embedsmandsslægt) og Regisse Iversdatter (Rosenberg). Han blev i oktober 1722 gift i Trondhjem med Stinchen Bech (1702-84), datter af by- og rådstueskriver Fredrich Bech og Catharina Henriksdtr. Horneman.Parret fik mindst 3 børn, heraf Isach Jørgen Coldevin, som i 1751 blev ejer af godset Dønnes i Helgeland. Læs mere om efterslægten i denne slægtstavle og i beretningen om Coldevin på Dønnes. -------------------------------------------------------------------------------- Se også: Lidt om slægten Coldevins oprindelse Summarisk og ufuldstændig slægtstavle for de første generationer af slægten Coldevin Officersslægten Coldevin i Trøndelag Oberst i Frosten Georg Coldevin Slægten Coldevin på Dønnes Coldevinske godsarkiv fra Dønnes Coldevinske slægtsregister fra Dønnes Oberstløjtnant og godsejer Isach Jørgen Coldevin Lidt om min egen tilknytning til slægten Coldevin Kilder vedrørende Coldevin Andre som forsker i slægten Coldevin Kilde til denne tekst: http://www.tuxen.info/coldevin/morten_isachsen_coldevin.htm -------------------- 1. Morten Isaksen Coldevin Koffardikaptein f. 1694 X 1735 '''Stamfader for den Nordlandske Gren af Slægten''' Det har ikke været helt nemt for mig at finde ud af, hvad Morten Coldevin egentlig foretog sig. Det skyldes måske, at han er blevet inddraget i myten om, at den første Isach Coldevin på Dønnes var af gammel officersslægt. I hvert fald nævnes han både i det coldevinske slægtsarkiv (Wilhelm Lassens afskrift) og i Hornemans slægtstavler som kaptajn i søetaten. Men han er ikke nævnt i "Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1600 - 1814", ej heller i Søofficersrullen 1700-1951. Derimod er han i 1718 ejer af skibet St. Anna på 38 læster og af hovedparten af en krejert på 21 læster, begge hjemmehørende i Tønsberg. På grund af den store nordiske krig er skibsfarten på Tønsberg nede på et absolut lavpunkt, og i 1720 har han solgt begge sine skibe. Samme år optræder han stadig som borger i Tønsberg, men er dog fraværende. Næste gang vi møder ham, er han flyttet til Trøndelag, hvor hans storebror, den navnkundige oberst Georg Coldevin, i forvejen har slået sig ned. Her benævnes Morten Coldevgin i 1722 'Mons.' og i 1724 'Capt.'. Han gifter sig i 1722 med en datter af by- og rådstueskriver i Trondhjem Fredrich Bech og slår sig vistnok ned i Beitstaden. Senere står han som ejer af flere gårde, herunder Hegge i Stod og Munkvoll i Strinda, men jeg ved endnu ikke, om han har været formuende eller blot er flyttet af praktiske grunde. Med den begrænsede viden, som jeg for tiden har om Morten Coldevin, kan jeg vel ikke afvise, at han har været søofficer, men i givet fald har han ikke haft nogen sædvanlig sømilitær karriere. Sandsynligheden taler for, at han harværet borger og skipper, først i Tønsberg, senere i Trøndelag. Det finder jeg forhåbentlig snart ud af mere om. I Coldevinske slægtsregister fra Dønnes står følgende om Morten Coldevin: "Ved Undersøgelse af Ligkisterne under Koret paa Reinsklostret fandt man i en med tykt Tøi betrukken Kiste Liget af en svært korpulent Mand med et bredt Ansigt og en svær Underkjæve. Paa Hovedet sad en stor Paryk, som naaede til Skuldrene. Paa hver Side var indflettet en Dot Haar af en anden Sort, som paa Afstand saa ud som graat Hesthagl; disse Dotter var længere end Parykken og deres nederste Ender var lagt lidt opover og omsurrede med en Sising(?) saa de dannede en Løkke paa Brystet. Om Halsen var et Silkebaand med Sløifer nede paa Brystet. Liget var vel vedligeholdt. Ved Hjælp af Chemikalier har man kunnet læse Inscriptionen paa Kisten, der lød saaledes: Morten Coldeving f. 1694 d. 1735. Kapt i Søetaten døde her paa Reinsklostret - . Aar 1722 giftede han sig med Stinchen Bech, som var født 1702 og døde 1784. Stinchens Moder var en Horneman. I nordre Gravkammer hvilede Hans Emahus Oberstlieutn og Herre til Hassel (Rissen)" Det er muligt, at Morten Coldevin er den seneste, som har benyttet skriveformen Coldevey/Coldewey for sit efternavn. I hvert fald skrives navnes sådan flere gange i kilderne frem til 1724, mens allerede hans far benævnes 'Isak Coldevin i Tunsberg' så tidligt som 1693. Slægtsdata: Morten Coldevin blev født i Tønsberg i 1696, døbt i Skt. Laurentii Kirke 4. oktober 1696. Han døde i 1735. Han var søn af Isach Coldevey (af en tønsbergsk borger- og embedsmandsslægt) og Regisse Iversdatter (Rosenberg). Han blev i oktober 1722 gift i Trondhjem med Stinchen Bech (1702-84), datter af by- og rådstueskriver Fredrich Bech og Catharina Henriksdtr. Horneman. Parret fik mindst 3 børn, heraf Isach Jørgen Coldevin, som i 1751 blev ejer af godset Dønnes i Helgeland. Læs mere om efterslægten i denne slægtstavle og i beretningen om Coldevin på Dønnes. -------------------------------------------------------------------------------- | Coldevin, Morten Isachsen (I53261)
|
| 16014 | {geni:occupation} Kaptajn {geni:about_me} Kaptajn med privilegium på færgefarten ved Middelfart. Gjorde sin karriere i søetaten. Efter nogle år som underofficer i Norge og i hollandsk søkrigstjeneste blev han som 18-årig dansk sekondløtjnant. 8 år senere var han chef for snauen Sophie og forfremmedes til premiereløjtnant. Sin afsked tog han som kaptajn 1733, hvor han fik privilegium på færgefarten ved Middelfart. Her døde han 30. december 1734. Han blev gift med den noget ældre enke Dorothea Louise Müller, men ægteskabet kan ikke have været lykkeligt. I hvert fald klager hun 15. december 1731 over, at han holder sig separeret fra hende, så hun og en datter (Friderica Louisa?) lider nød. Der kendes kun 2 børn foruden en søn, der på et tidspunkt var indskrevet i Frederiksborg Skole. | Lillienskjold, Ulrik Fredrik Montagne (I91285)
|
| 16015 | {geni:occupation} Kaptajn {geni:about_me} Löitnant. Kilder: -Store Norske Leksikon, Aschehoug og Gyldendal. | Kraft, Anders Pedersen (I74468)
|
| 16016 | {geni:occupation} Kaptajn {geni:about_me} Wentzel tilhørte adelslekten Kaas. Han var Baron. Wentzel og Gjertrud ble gift 10. mars 1693 i Stavanger domkirke. Han var dansk offiser og var stasjonert i Stavanger. Han kom fra en meget gammel nobel familie i Danmark. De flyttet tilbake til Danmark hvor familielinjene forsetter i dag. Deres 2. sønn, Johan Kaas ble tilbake i Norge og ble senere "Colonel" av det Bergehus regiment. Han ble eier av en stor "estate" i Sogndal. Hansetterkommer ble i Norge og denne noble slekten ble kjent som Munthe-Kaas. Kaptein Wentzel Rothkirch Kaas. Han var født i 1669 i Danmark, sønn av Hartvig Kaas (av "Mur-Kaas'ene") til Ulstrup og Faddersbøl på Jylland, og hans 2. hustru Sophie Rothkirch. Wentzel var kommet til Norge som sersjant ved Boynebourgs gevorbne infanteriregiment og var senere ved telemarkske kompani av Vesterlenske regiment, og ved ryfylkeske kompani av samme regiment, der han ble løytnant 7 desember 1700. Han avgikk fra denne stilling 1701 og ble 26 mars samme år utnevnt til kaptein ved Århus nasjonale regiment til fots, avskjediget derfra 1705 og fikk 1706 majors karakter for å søke ansettelse utenlands. I 1708 ansatt som kapteinløytnant ved Prins Christians regiment, og var 10 mars 1710 med i slaget ved Helsingborg og ble der tatt til fange av svenskene. Han ble igjen ansatt som kapteinløytnant ved Prins Christians regiment 1718, og har trolig fra da av bodd i Korsør. Han tok avskjed med kapteins karakter i 1721. Gertrud og Wentzel Kaas ble stamforeldre til den norske gren av slekten Kaas, som fra 1848 bærer navnet Munthe-Kaas. Den danske gren av deres etterkommere er nå utdødd. | Kaas, Wentzel Rothkirck (I36327)
|
| 16017 | {geni:occupation} Kaptajn | Witzleben, NN (I35157)
|
| 16018 | {geni:occupation} Kaptajn | Meldal, Augustinus Steenssøn (I75878)
|
| 16019 | {geni:occupation} Kaptajn | Lillienskjold, Jan (I98344)
|
| 16020 | {geni:occupation} Kaptajn ( Hµren - Forsvaret ) | Haxthausen, Henrik Christian baron (I35204)
|
| 16021 | {geni:occupation} Kaptajn ( Hµren - Forsvaret ) | von Løvenskiold, Georg Frederik (I96869)
|
| 16022 | {geni:occupation} Kaptajn ( Hµren - Forsvaret ), Kammerherre | Cicignon, Frederik Godske (I68217)
|
| 16023 | {geni:occupation} Kaptajn (Artilleriet) ( Hµren - Forsvaret ) | Schiern, E W (I26789)
|
| 16024 | {geni:occupation} Kaptajn (Fodfolket) ( Hµren - Forsvaret ) | Haxthausen, Wilhelm Maximilian (I91883)
|
| 16025 | {geni:occupation} Kaptajn (Livgarden) | Knuth-Knuthenborg, Eigil Valdemar greve (I26782)
|
| 16026 | {geni:occupation} Kaptajn af Infanteriet | Moltke, Adam Anthon Frederik Ridder af Dannebrog (I35168)
|
| 16027 | {geni:occupation} Kaptajn i de norske landstyrker, Toldkasserer og siden Toldkommissær in Bergen, Norge. | Grüner, Peter Otto Rosenørn (I95989)
|
| 16028 | {geni:occupation} Kaptajn i Hæren. Lærer, Fr.værk Kostskole | von Staffeldt, Johny Victor (I67520)
|
| 16029 | {geni:occupation} Kaptajn i Søværnet, toldforvalter m.m., Kommandør, Generalkrigskommissær, Toldforvalter, Generalkonsul | Ulrich, Georg Frederich (Friderich) (I98339)
|
| 16030 | {geni:occupation} Kaptajn Søetaten | Güntelberg, Henrik (I75626)
|
| 16031 | {geni:occupation} Kaptajn ved et af kongens regimenter (landfolket). {geni:about_me} Hans blev knivdræbt af sin bror Jens. | Guldsmed, Hans Andersen (I91574)
|
| 16032 | {geni:occupation} Kaptajn, Hµren | Brockdorff, Henrik von (I68100)
|
| 16033 | {geni:occupation} Kaptajn, Kompagnikommandør og senere Kommandant i Husum | Ahlefeldt-Laurvigen, Frederik Christian Joseph Ludvig greve (I68131)
|
| 16034 | {geni:occupation} Kaptajn, landmåler | von Larsen, Jens Lange (I93105)
|
| 16035 | {geni:occupation} Kaptajn, Vejer og måler, Kbh. | Fog, Lauritz (I69052)
|
| 16036 | {geni:occupation} Kaptajn. Nestkommanderende på Kadetskolen. R.D.O. {geni:about_me} 1801 Kadet, 1807 Maanedsltnt. ved Flotillen ved Frederiksværn, G. tog i Efteraaret 1807, da han var sendt fra Frederiksværn til Christianssand med Depecher, en Prise med en kostbar Ladning, saa at hans Andel i Prisepengene beløb sig til 20,000 Rdl. (Dahlerups efterladte Papirer i O. Lütken: Søkrigshistoriske Smaating, S. 34-35), samme Sted beskriver Dahlerup ham som en Mand med en ualmindelig bestemt Karakter, rettænkende, retskaffen og dygtig i sit Fag. Som Chef for Kanonchaluppen Kjøge deltog han 21/10 s. A. i Kampen med den engelske Brig Nightingale og derefter s. A. fra Christianssand i Angrebet paa den engelske Esk., der søgte at angribe Linieskibet Prins Christian Frederik ved Christianssand, han var Adjudant hos Michael Bille, derefter en kort Tid Chef for Skonnerten Activ, 1/3 1808 Sekltnt., s. A. Chef for Kutter Nr. 16, som Michael Bille undertiden brugte som Kommandofartøj, var med denne i Fladstrand efter Post, hvor han blev indespærret i 2 Uger af en engelsk Esk., der blokerede Havnen, G. undslap med Nr. 16, medens 30 Kornskibe, der var samlede paa Fladstrands Red, blev tagne, Kutteren blev forfulgt af en engelsk Fregat, men undslap i Mørke og Storm til Christianssand. 1808-09 Chef for Kanonbaadsdivisionen ved Tarmager, Kysten fra Lindesnæs til Stavanger, 1810 ved Rokanonbaadsflotillen ved Bergen, 1811-12 Næstkorn. i Briggen Allart ved Norge, 27/10 1812 er afrejst fra Norge til Kbh. (I. S. Adm.), 1813-26 Ltnt. ved Søkadetakademiet, 24/9 1815 Prltnt., 1816 og 18 Næstkorn. i Briggen Falster, Kadetskib, 1820 og 23 Næstkorn. i Briggen Møen, Kadetskib, 20/7 1822 Permission i 2 à 3 Maaneder for at rejse til Norge for at hente sin Familie (Kgl. Res.), 5/7 1823 Kaptltnt., 1826-33 Næstkorn. ved Søkadetkorpset, 1826 Næstkorn. i Korvetten Najaden, Kadetskib, 1828, 30 og 31 Chef forNajaden, Kadetskib, 17/3 1833 afgaaet fra Søkadetkorpset og sat paa Vartpenge, indtil han har genvundet sit Helbred, s. A. kar. Kapt. (Kgl. Res.), X 5/6 1834 i Kbh., begravet paa Holmens Kirkeg., 6/7 s. A. »I Betragtning af G.s Fortjenester som særdeles duelig Officer og Lærer ved Akademiet, hvor han har været i 21 Aar, hans langvarige, næsten 3 Aars Sygdom«, der har fordret store Udgifter, eftergives hans Gæld til Søetatens Fond, der andrager 800 Rdl. (Kgl. Res.). [3] 1. Slægthåndbogen, Th. Hauch Fausbøll, (Thieles Bogtrykkeri, København, 1900.), 276 2. Dødsfald i Danmark 1761-1890, Richter, V., (Dansk Historisk Håndbogsforlag, Reprografisk Optryk, København, 1976), Bd. I, s. 394 (Reliability: 2).XGrove, Joh. Chr., Kaptajn i Søetaten, 5.6.34, 44 Aar (Wenniche). A 138.X 3. Søetatens Officerer 1660-1932, T. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard, (H. Hagerup, København, 1935, 2 bd.), Bd. I, s. 492-3 | Grove, Johan Christian (I50057)
|
| 16037 | {geni:occupation} Kapteil | Holck, Friederich Christian (I37732)
|
| 16038 | {geni:occupation} Kaptein {geni:about_me} '''Peter Johan Hansen''', Kaptein Wife: [http://www.geni.com/people/Magdalene-Faye/6000000004220880538 Magdalene Kristine Faye] ===Children=== # Agnethe Faye Hansen b.1875 # Signe Faye Hansen b.1877 # Magdalene Faye Hansen b.1881 # Sverre Faye Borchgrevink Hansen b.1883 ===Sources=== * vestraat.net: [http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I76201&tree=IEA Peter Johan Hansen] * [http://borchgrevink.info/ borchgrevink.info] * digitaltmuseum.no: [http://www.digitaltmuseum.no/things/frk-erna-smith-og-frk-eugenie-/NF/NF.01065-348?pos=57 Eugenie Faye Hansen] ===Parish register=== * Marriage records 1872, Bergen county, Korskirken, Parish register (official) nr. D 3 (1867-1882), page 57: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7130&idx_id=7130&uid=ny&idx_side=-59 Johan Peter Hansen - Magdalene Christine Faye] - 19 Apr 1872 - Bergen | Hansen, Johan Peter (I71105)
|
| 16039 | {geni:occupation} Kaptein {geni:about_me} 1752: Kaptein. | Brodtkorb, Christian Johannes (I49250)
|
| 16040 | {geni:occupation} Kaptein {geni:about_me} 6 barn (født 1844-1849). Kaptein. | Holtermann, Marcus Friedrich Bang (I50387)
|
| 16041 | {geni:occupation} Kaptein {geni:about_me} 9 Mar 1726 - 28 Apr 1785 * BIRTH: 9 Mar 1726, Hafslo, Luster, Sogn og Fjordane, Norway * CHRISTENING: 24 Mar 1726, Hafslo, Luster, Sogn og Fjordane, Norway * DEATH: 28 Apr 1785, Hafslo, Luster, Sogn og Fjordane, Norway * BURIAL: Solvorn, Luster, Sogn og Fjordane, Norway * EVENT: Occupation: Kaptein Father: MUNTHE, Christopher Mother: ØRBECH, Christine Family 1 : RIECK, Mette Andrea * MARRIAGE: 13 Oct 1755, Hafslo, Luster, Sogn og Fjordane, Norway [65160] 1. +MUNTHE, Christine Ørbech 2. MUNTHE, Christopher 3. MUNTHE, Frantz Wilhelm Rieck 4. MUNTHE, Mette Andrea Family 2 : KAAS, Giertrud Marie * MARRIAGE: 18 Mar 1762, Sogndal, Sogn og Fjordane, Norway [65161] 1. +MUNTHE, Mette Andrea Rieck 2. +MUNTHE, Hartvig Kaas Family 3 : HANNING, Inger Marie * MARRIAGE: 3 Nov 1772 [65159] 1. MUNTHE, Giertrud Marie 2. MUNTHE, Dorothea Catharine 3. +MUNTHE, Dorothea Catharine 4. MUNTHE, Margrethe 5. MUNTHE, Ole Hanning Kilde: http://genealogy.munthe.net/database/g0000055.html#I26912 | Munthe, Gerhard (I20698)
|
| 16042 | {geni:occupation} Kaptein {geni:about_me} Capt. 1. Bg.Reg. Norfjord. Kilder: -Folketellingen 1701. -Personalhistorisk Tidsskrift 1.rekke 2.bind, 1881, side 340. | Bugge, Christian Nielsson (I20591)
|
| 16043 | {geni:occupation} Kaptein {geni:about_me} Christian Wilhelm Klüwer (fød 1729) tjente sig op fra Underofficeer af til Capitaine og Compagniechef ved de nordenfjeldske Skiløbere.X Han var en en god Skiløber samt Jæger og jagtede med Færdighed.X Som Chef for Snaasens Skiløbercompagnie boede han længe paa Gaarden Stranden ved Lexdalsvandet i Baaboen(?), hvor han anlagde en betydelig Frugthave, hvoraf endnu sees enkelte Træer.X Han var iøvrigt et lystigt og muntert Menneske som ikke tog sig meget nær X naar hans Kone Abel Dass som ofte var meget suur og arrig gjorde ham Livet hjemme for kjedsommeligt saa tog han sin Bøsse og Skræppe paa Nakken spændte Skiene paa naar det var Vinter og gjennemstreifede saaledes til Fods Sparboens, Stods, Verdalens Fjeldegne for at fælde Bjørne og Vildt uden at vende tilbage førend han vidste at Huuskorset hvilket han kaldte Konen, havde besindet sig igjen. Med Jagtskræppen fuld af Ryper og Beltet behængt med Harer og Tiurer kom han ofte i fuld Fart rennende paa sine Ski til min Faders Gaard Bunes, hvor han rystede Riimfrostet af sit lange sølvhvide Haar afleverede sin Fangst og badom Qvarteer indtil den var fortæret og dette gjorde han i sit nogle og 60 til 70 Aars Alder. I sit Ægteskab havde han 1 Søn Johan Andreas Klüwer fød 1767 der endnu lever som afskediget Capitain ved Skiløberne paa Verdalsøren er gift med Frøken Neuman fra Friderikstadt hvormed han ingen Børn har havt. X Faderen Christian Wilhelm flyttede tilsidst med sin eneste Datter som blev gift med Capitaine S. Holst til Røraas Gaard, hvor han vantrivtes og døde A(nn)o 1799. er begraven paa Røraas Kirkegaard. [tilføyd senere: NB Den 20. Aug.1800 meddeles fra 1st Thjemske Infanteri Regiment (J. Hornemann) at Capt. Christian Klüwer er død 13. August 1800.X] | Klüver, Christian Wilhelm (I50669)
|
| 16044 | {geni:occupation} Kaptein {geni:about_me} Eier av gården Lerbroen på Strinden(Melhus?).Løytnant, Kaptein m.m. Iflg. Den Norske Hærs Officerer 1628-1814 bind I s.344 het han '''Jens Henrich Gertsen f. ca 1737/1738 i Norge'''. '''Sønn av en justisråd og krigskomm.''' - Muligens den foran omtalte Jens Gertsen. Så står det endel om hans militære løpebane som han fikk avskjed fra 27/2 1786 og at han i juli 1765 fikk tillatelse til ekteskap med frk. Thalia Charlotte Motzfeldt. '''Jens Henrik Gjertsen''' f. 5/11 1737, d. 7/9 1796, '''Kaptein ved Nordenfjeldske Skiløberbataljon og Chef for Snaasenske Kompani'''. (Søn af Justitsraad, Krigskommissær og Borgermester i Trondhjem Jens Gjertsen, d. 1767, og Adelgunde Emahus). Siges af General v. Krogh i 1768 at være "en habil Skiløber". OM., Brystbill. i fuld Størr. *Redaktør E. R. Bætzmann, Kra. Læs Her: http://www.flickr.com/photos/trondheim_byarkiv/2741259817/ | Gjertsen, Jens Henrik til Lerbroen på Strinden (Melhus) (I90550)
|
| 16045 | {geni:occupation} Kaptein {geni:about_me} Fikk "Kapteinsgården" fra sin far. De hadde ikke barn, da han døde arvet søsteren Else gården. Ordfører i Kvinnherad 1846-49 og 1856-47. | Dahl, Christian Lerche (I53257)
|
| 16046 | {geni:occupation} Kaptein {geni:about_me} fra Bergen | Ruus, Jonas Hanssøn (I47319)
|
| 16047 | {geni:occupation} Kaptein {geni:about_me} Hans var en bror av Marthes fars første hustru. Hans var offiser og ble 6/1-1792 kaptein ved Telemarkske regiment. | Bassøe, Hans (I37004)
|
| 16048 | {geni:occupation} Kaptein {geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0048/g0000009.html#I53917 * OCCUPATION: Kaptein * BIRTH: ABT 1640, ('Roluf Grefve') (meget usikre foreldre) Amsterdam, NL * DEATH: 1693, Bergen * BURIAL: 4 Apr 1693, Korskirken, Bergen | Greve, Rolf (I95202)
|
| 16049 | {geni:occupation} Kaptein {geni:about_me} Militærbiografier Den Norske Hærs Officerer; ved Stabfanejunker Olai Ovenstad. Schrøder, Hans Christian. - F.ca. 1769-70 i Norge. - Korp. ved Slesvigske inf.regt. til 5/9 1788, da han blev fenr. ved 3. Trondhj. nasj. inf.-regt. - Ved hærens omordn. fra 1/5 1789 blev han satt som fenr. ved 2. Trondhj. nasj. inf.regt. - Sek.lnt. ved dette regt.s Opdalske komp. 24/7 1789, men forflyttet til 1. gev. gren.-komp. i 1790. - Pr.lnt. ved samme regt.s Sundalske komp. 18/3 1791. - Forflyttet til Opdalske komp. i 1792, til Ørkedalske i 1794 og endelig til eldalske i 1797. - Kpt.s kar. 18/2 1803. - Virk.kpt. og chef for Sundalske komp. 27/2 1807 men fikk dette byttet med Meldalske komp. 15/5 s.å - Meldalske komp. blev fra 13/6 1810 jegerkomp. Reservert maj.s anc. fra 26/7 1814. - Blev satt på vartpenger, antagelig fra 1/1 1818. - Bodde i 1835 i Meldalens pr.gjeld. - Død i febr. 1838. Gift: 1) 1793 med Abigael Junghans, d.18/2 1800 2) Blev 4/4 1801 kopulert i Trondhjem til jfr. Ingeborg Sophia Gadebusch, f. 1774, d.25 feb 1802, datter av kjøpmann i Trondhjem Ditlef Gadebusch. - | Schrøder, Hans Christian (I46939)
|
| 16050 | {geni:occupation} Kaptein {geni:about_me} Nicolai var først styrmann, senere kaptein på d/s "Storfyrst Alexii" som gikk mellom Arkangelsk og Vadsø. Dette grunnstøtte og forliste 1/6-1873 i nærheten av kap Sviatoinos i Hvitehavet. Han tok styrmannseksamen 1875 og fikk skipperborgerskap samme dag. Han førte en tid d/s "Tordenskjold" mellom Trondhjem og Kristiansund N. og senere d/s "Trondhjem" mellom Tromsø og Kristiania, hvoretter han fra 1878-87 førte d/s "Statsraad Riddervold", som han eiet, mellom Trondhjem og Kristiansund N. I 1887 oppga han sjøen og bosatte seg på Tøndergården i Stangvik, som han hadde arvet etter faren. Både som styrmann og kaptein fikk han av alle han kom i forbindelse med de beste anbefalinger i enhver henseende. -------------------- 1887, Overtok og beb. Tøndergården, Stangvik. Styrm./Kaptein/Skipper. | Heyerdahl, Nicolai Anton (I50768)
|