Notater
Treff 18,201 til 18,250 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 18201 | {geni:occupation} Præst i Gødstrup, Snejbjerg {geni:about_me} Portrætfoto: Kilde: Nygårds Sedler. | de Leth, Nikolaj Peter (I48628)
|
| 18202 | {geni:occupation} Præst i Hellevad, præst Hellevad/ Ørum {geni:about_me} 124 Peder Brøndlund, stempelpapirsforhandler i Lemvig. 17.11.1795, fol.360, 392B, 404B, 412B, 414B, 415, 417, 423, 424, 428, 429B, 438, 439. Enkemand efter Mette Olufsdatter Kabbel, der døde 8.11.1795. Testamente af 25.3.1781. Hans A: 00) [farfar Peder Andersen Brøndlund, præst i Hellevad, [Hellum og Ørum, død 1733]. [Første ægteskab med Gunhild Andersdatter Hals, død ca. 1705] [Andet ægteskab med Sofie Jacobsdatter Bruun, død 1723] [Tredje ægteskab med Maren Gunnarsdatter Torup, død 1742] 0) far Jacob Pedersen Brøndlund, [forpagter af Ørum anneksgård, anneks til Hellevad]. 2B: 1) faster Birgitte [Sofie] Brøndlund. Første ægteskab med Jens [Eriksen] Boller, købmand i Ålborg. 1B: a Bente Boller g.m. Knud Bjerrum, præst [i Farsø og Vonsild]. 5B: 1 Jens Nikolaj Bjerrum 2 Jens Boller Bjerrum 3 Andreas Bjerrum 4 Kirsten Bjerrum g.m. Jørgen Kruse, købmand i Ålborg 5 Birgitte Sofie Bjerrum. Andet ægteskab med Albert Deichmann. 2B: b Cathrine Deichmann c Anne Kirstine Deichmann 2) moster Dorthe [Gunnarsdatter] Torup g.m. Peder [Mathiasen] Stenfeldt [til Klavsholm i Hellevad sogn]. 7B: a Elisabeth Cathrine Stenfeldt. Første ægteskab med [Jens Jørgensen] Seidelin, præst [i Ulsted]. 4B: 1 Peder Stenfeldt Seidelin 2 Oluf Nikolaj Seidelin 3 Jens Seidelin 4 Cathrine Dorthe Seidelin. Andet ægteskab med [Sixtus Sixtussen] Aspach, præst [i Ålborg Hospital]. 4B: 5 Sixtus Aspach 6 Oluf Jacob Aspach 7 Christian Michael Aspach 8 Frederik William Aspach b Gunnar Stenfeldt i Ålborg c Mathias Stenfeldt i Hjørring d Marie Stenfeldt g.m. Peder Svendsen, [købmand] i Sæby. 6B: 1 Else Marie Svendsen 2 Elisabeth [Bille] Svendsen 3 Anne Sofie Svendsen 4 Regitze Svendsen 5 Karen Svendsen 6 Marie Svendsen e Anne Stenfeldt g.m. [Carl Frederik] Hagstrøm til Klavsholm [i Hellevad sogn]. 4B: 1 Peder Stenfeldt Hagstrøm 2 Hans Stenfeldt Hagstrøm 3 Gertrud Hagstrøm 4 Dorthe Hagstrøm f Regitze [Dorthe] Stenfeldt g.m. [Thomas Pedersen] Tødslev, [præst i Mosbjerg og Hørmested]. 1B: 1 Dorthe [Torup] Tødslev g.m. [Jesper] Skovbo, præst i Dybe. 7B: (a Regitze Dorthe Skovbo (b Karen Margrethe Skovbo (c Johann Marie Skovbo (d Janus Nikolaj Skovbo (e Thomas Tødslev Skovbo (f Sofie Dorthe Skovbo (g Peder Lundager Skovbo g Karen Stenfeldt g.m. [Broder Brodersen] Brorson, [præst i Dronninglund]. Hendes A: Første ægteskab med [Terkild Hansen, købmand i Lemvig, død 1772]. 5B: 1) Hans Hansen, købmand i Ålborg 2) Oluf Peder Hansen i Ålborg 3) Jeppe Kabbel Hansen 4) Anne Cathrine Hansen g.m. Jens Severin Havskov 5) Ingeborg Hansen. Følgende arver ikke: 1) [Christian Adriansen] Brøndlund, by- og herredsskriver i Thisted i Thy 2) Peder Lauridsen Brøndlund, præst i Albæk og Voer g.m. Anne Adriansdatter von Horn. 2B: a [Henriette Sofie Pedersdatter Brøndlund] g.m. Peder Bertelsen, præst i Vang i Thy b [Mathilde Pedersdatter Brøndlund] g.m. Jens Jacob Asmussen Aalborg stifts gejstlige skifte: 271 Jacob Pedersen Bruun, præst i Skæve. 25.10.1717. Nr.17. E: Maren Madsdatter Wolff. LV: Jørgen [Nielsen] Birk, forpagter på Knudseje [i Skæve sogn]. B: 1) Mads Jacobsen Bruun, præst i Øster og Vester Assels 2) Urban Jacobsen Bruun, amtsforvalter i Antvorskov og Korsør amter 3) Jørgen Jacobsen Bruun, regimentskvartermester i København 4) Sofie Jacobsdatter Bruun g.m. Peder [Andersen] Brøndlund, præst i Hellevad, Hellum og Ørum 5) Peder Jacobsen Bruun, præst i Dragstrup og Skallerup, [skifte 17.8.1712 lbnr.229]. 3B: a Jacob Pedersen Bruun 14 i Sæby latinskole b Maren Pedersdatter Bruun 12 c Oluf Pedersen Bruun hos mormor Maren [Jensdatter Holst], enke efter Oluf [Nielsen] Hosum, præst i Hundborg og Jannerup, [skifte 23.3.1714 lbnr.254] 6) Maren Jacobsdatter Bruun, død [19.5.1702], var g.m. Jens [Jensen] Bloch, præst i Kollerup og Skræm. 4B: a Jens Bloch 25, student b Jacob Bloch 24, student c Urban Bruun Bloch 21, student d Niels Bloch 17, student. -------------------- 124 Peder Brøndlund, stempelpapirsforhandler i Lemvig. 17.11.1795, fol.360, 392B, 404B, 412B, 414B, 415, 417, 423, 424, 428, 429B, 438, 439. Enkemand efter Mette Olufsdatter Kabbel, der døde 8.11.1795. Testamente af 25.3.1781. Hans A: 00) [farfar Peder Andersen Brøndlund, præst i Hellevad, [Hellum og Ørum, død 1733]. [Første ægteskab med Gunhild Andersdatter Hals, død ca. 1705] [Andet ægteskab med Sofie Jacobsdatter Bruun, død 1723] [Tredje ægteskab med Maren Gunnarsdatter Torup, død 1742] 0) far Jacob Pedersen Brøndlund, [forpagter af Ørum anneksgård, anneks til Hellevad]. 2B: 1) faster Birgitte [Sofie] Brøndlund. Første ægteskab med Jens [Eriksen] Boller, købmand i Ålborg. 1B: a Bente Boller g.m. Knud Bjerrum, præst [i Farsø og Vonsild]. 5B: 1 Jens Nikolaj Bjerrum 2 Jens Boller Bjerrum 3 Andreas Bjerrum 4 Kirsten Bjerrum g.m. Jørgen Kruse, købmand i Ålborg 5 Birgitte Sofie Bjerrum. Andet ægteskab med Albert Deichmann. 2B: b Cathrine Deichmann c Anne Kirstine Deichmann 2) moster Dorthe [Gunnarsdatter] Torup g.m. Peder [Mathiasen] Stenfeldt [til Klavsholm i Hellevad sogn]. 7B: a Elisabeth Cathrine Stenfeldt. Første ægteskab med [Jens Jørgensen] Seidelin, præst [i Ulsted]. 4B: 1 Peder Stenfeldt Seidelin 2 Oluf Nikolaj Seidelin 3 Jens Seidelin 4 Cathrine Dorthe Seidelin. Andet ægteskab med [Sixtus Sixtussen] Aspach, præst [i Ålborg Hospital]. 4B: 5 Sixtus Aspach 6 Oluf Jacob Aspach 7 Christian Michael Aspach 8 Frederik William Aspach b Gunnar Stenfeldt i Ålborg c Mathias Stenfeldt i Hjørring d Marie Stenfeldt g.m. Peder Svendsen, [købmand] i Sæby. 6B: 1 Else Marie Svendsen 2 Elisabeth [Bille] Svendsen 3 Anne Sofie Svendsen 4 Regitze Svendsen 5 Karen Svendsen 6 Marie Svendsen e Anne Stenfeldt g.m. [Carl Frederik] Hagstrøm til Klavsholm [i Hellevad sogn]. 4B: 1 Peder Stenfeldt Hagstrøm 2 Hans Stenfeldt Hagstrøm 3 Gertrud Hagstrøm 4 Dorthe Hagstrøm f Regitze [Dorthe] Stenfeldt g.m. [Thomas Pedersen] Tødslev, [præst i Mosbjerg og Hørmested]. 1B: 1 Dorthe [Torup] Tødslev g.m. [Jesper] Skovbo, præst i Dybe. 7B: (a Regitze Dorthe Skovbo (b Karen Margrethe Skovbo (c Johann Marie Skovbo (d Janus Nikolaj Skovbo (e Thomas Tødslev Skovbo (f Sofie Dorthe Skovbo (g Peder Lundager Skovbo g Karen Stenfeldt g.m. [Broder Brodersen] Brorson, [præst i Dronninglund]. Hendes A: Første ægteskab med [Terkild Hansen, købmand i Lemvig, død 1772]. 5B: 1) Hans Hansen, købmand i Ålborg 2) Oluf Peder Hansen i Ålborg 3) Jeppe Kabbel Hansen 4) Anne Cathrine Hansen g.m. Jens Severin Havskov 5) Ingeborg Hansen. Følgende arver ikke: 1) [Christian Adriansen] Brøndlund, by- og herredsskriver i Thisted i Thy 2) Peder Lauridsen Brøndlund, præst i Albæk og Voer g.m. Anne Adriansdatter von Horn. 2B: a [Henriette Sofie Pedersdatter Brøndlund] g.m. Peder Bertelsen, præst i Vang i Thy b [Mathilde Pedersdatter Brøndlund] g.m. Jens Jacob Asmussen | Brønlund, Peder Andersen (I69135)
|
| 18203 | {geni:occupation} præst i Hem, Sognepræst i Ørum, Viskum og Vejrum | Aagaard, Anders Lauritzen (I75807)
|
| 18204 | {geni:occupation} Præst i Hornslet og Fausing | Ørsted, Jacob Sørensen (I92945)
|
| 18205 | {geni:occupation} præst i Ikast | Grum, Jørgen Poulsen (I68915)
|
| 18206 | {geni:occupation} præst i Karby, Hvidbjerg og Rested | Friis, Christen Nielsen (I91450)
|
| 18207 | {geni:occupation} præst i Karlebo 1686, Frederiksborg slotssogn 1696, stiftsprovst i Oslo fra 1711 | Lange, Peter Willumsen (I47185)
|
| 18208 | {geni:occupation} præst i Køge [og Ølsemagle, Provst | Blichfeldt, Christen Henriksen (I75806)
|
| 18209 | {geni:occupation} præst i Langå {geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0022/g0000035.html#I25184 ABT 1485 - AFT ER 1509 * BIRTH: ABT 1485, Odense, Danmark * DEATH: AFT ER 1509 | Mule, Peder Christensen (I98604)
|
| 18210 | {geni:occupation} Præst i Leksvig 1723 og Provst til Lofoten og Vesteraalen i 1738 {geni:about_me} Han efterfulgte i 1715 svigerfaren, hr. Anders Pedersen Brøndlund, som sogneprest til Dverberg. Efter svogeren, hr. Niels Brøndlunds død blev han i 1723 tillike prost i Lofoten og Vesterålen. Sogneprest til Leksvik 1738. 4 døtre. Trolovet i Hadsel 6. dec. 1709. ===Kilder:=== *Ole M. Kinnapel: Hr. Ole Jonsen, residerende kapellan til Medfjord sogn i Senjen fra 1645 til 1669 og hans etterslekt., s. 36. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift XXVIII (1981): 34-64 *C.S. Schilbred: Slekten Giæver (1982), s. 16 *K. Bloch: Utdrag av likpreken over sogneprest til Dverberg hr. Niels Olufssøn Bye. Med endel oplysninger om nordlandsslektene Bye og Brønlund., s. 331-332. Trykt i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift IX (1944): 321-333 *Ole Martin Kinnapel, Kristiansand 1977: Foged Rasmussen og Assesor Brüghmanns Slekt * http://www.nose.dk/Norge/erboe.html#f48 dette link er dødt!!! * http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I22175&tree=IEA Jens Danielsen Hveding blev sognepræst i 1715 efter at hans svigerfar Anders Pedersen Brøndlund døde og i 1738 blev han Provst til Vesterålen og Lofoten Han skriver så personligt i Kirkebogen over Dverberg han virker meget glad for sin familie og på side 24 1710 kan vi LÆSE at MATHIS XTENSON ( CHRISTENSØNS) KVINDE HEDDER BIRGITTHE BRØNDLUND--- IKKE--- BERTE--- idet hun 3 advent søndag intrduceres i kirken i året 1710 efter hun har fået døbt barnet MAREN . Jens Danielsen Hveding er svoger til Birgitthe så han VED hvad hun hedder link til Andenes kirkebog 1710 side 24 http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20071108650047.jpg | Hveding, Jens Danielsen (I97728)
|
| 18211 | {geni:occupation} Præst i Mørke-Hvilsager {geni:about_me} Randers gejstlige skifte: 1 Niels Nielsen Friis, præst i Mørke og Hvilsager. 16.7.1703, fol.2. E: Birgitte Sørensdatter Sommer. LV: Niels [Olufsen] Ravn, præst i Hornslet. B: 1) Ingeborg Cathrine Friis 7 2) Mette Friis 6. FM: 1 farfar Niels Christensen Friis, præst i Skorup og Tvilum 2 morbror Peder [Sørensen] Sommer, successor. Desuden nævnes enkens mor Margrethe Basballe, enke efter formand Søren [Pedersen] Sommer, [død 1.5.1695]. | Friis, Niels Nielsen (I91449)
|
| 18212 | {geni:occupation} præst i Nordby på Samsø | Friis, Knud Christensen (I65280)
|
| 18213 | {geni:occupation} Præst i Nyekirke | Lemvigh, Stephen (I91112)
|
| 18214 | {geni:occupation} præst i Ribe domkirke {geni:about_me} Dansk biografisk leksikon: Seerup, Niels Jørgensen, 1621-85, Præst, blev født 9. Marts 1621 i Serup Præstegaard i Aarhus Stift, hvor hans Fader, Jørgen Nielsen Brandstrup (d. 1661), var Sognepræst. Han gik først i Skole i Mariager, hvor hans ældste Broder var Rektor, men blev 1640 Student fra Viborg Skole og tog 1643 Magistergraden. S. A. blev han Rektor ved Helsingørs Skole og 1646 forflyttet i samme Egenskab til Sorø. 1652 blev han af Ribe Domkapitel og Borgerskab, men efter Kongens udtrykkelige Ønske, udvalgt til Efterfølger efter Domkirkens svagelige Sognepræst, Søren Andersen Vedel, en Søn af Anders Sørensen V. I Begyndelsen af 1653 var Sagen i Rigtighed, S. blev ordineret, men da var allerede hans Formand død, og strax efter blev han trolovet og s. A. gift med Formandens Datter Else (f. 1624), der levede til 1697, medens han allerede døde 18. Marts 1685. Ved sit Ægteskab kom han i Besiddelse af den smukke og bekjendte Ejendom Liljebjærget, der især er berømt som Bolig for hans Hustrus Farfader. Han nød stor Anseelse i Ribe By i Almindelighed og i den derværende lærde Kreds i Særdeleshed; han blev Provst i Hvidding Herred og Kannik i Domkapitlet, hvis Økonom og Regnskabsfører han var i en Aarrække. Han har kun udgivet et Par ubetydelige Disputatser og andre Smaaskrifter; i Ribe holdt han forskjellige Rækker af Prædikener over Profeterne Esaias og Daniel samt over JohannesX Aabenbaring; disse Taler havde han tænkt paa at udgive i Trykken, hvilket dog ikke blev til noget; Manuskripterne kom til hans nedennævnte Søn Søren S., men existere vistnok ikke længere. Wiberg, Alm. Præstehist. II, 599. Giessing, Jubel-Lærere II, I, 333 ff. Moller, Cimbria lit. I. Kinch, Ribe Bys Hist. II, 446 ff. Frost, Efterr. om Ribe Domkirke S. 53 ff. | Seerup, Niels Jørgensen (I97377)
|
| 18215 | {geni:occupation} Præst i Sct. Olai kirke Helsingør, Præst i Helsingør | Aagaard, Laurits Christensen (I97394)
|
| 18216 | {geni:occupation} Præst i Simested {geni:about_me} Niels Drejer (1) blev født 1768 i Esterbølle i Nr. Sandager sogn på Nordfyn, og døde 1844 i Eveldrup Præstegaard i Simested sogn, 76 år gI. af apopleksi, altså af en hjerneblødning med lammelse eller et slagtilfælde. Faderen Rasmus Drejer var urmager og flyttede senere til Bogense; moderen tilhørte den stedlige møllerfamilie.. Niels Drejer blev som student fra gymnasiet i Odense indskrevet 1791 ved Københavns Universitet, hvor han tog eksamen som cand.theoI. 1795. - Indtil giftermålet 1799 var han huslærer for børn af kammerjunker Stie Tønsberg Schøller v. Krogh på herregården Løjtved i Stenstrup sogn nordvest for Svendborg; 1803 og 1811 skrev Drejer mindevers over fru v. Krogh og sønnen Carl, der havde været hans elev. Fra giftermålet 1799 til 1804 drev Niels Drejer skole med videregående undervisning i Gislev by og sogn sydvest for Nyborg; i disse år må han have stået i nær forbindelse med Salomon Lindegaard til Lykkesholm i nabosognet Ellested, idet denne og hustru 1800 og 04 var faddere hos Niels Drejer, der efter flytningen til Jylland lod sin tredje søn kalde Salomon 1813 efter godsejeren på Lykkesholm. - Niels Drejer flyttede i foråret 1804 til Jylland, hvor han 1804-05 var residerende kapellan for Simested, Hvam og Hvilsom menigheder med bopæl i Hvam. Da HvamHvilsom efter præsten Jens Galthens død i 1805 blevet selvstændigt pastorat, overtog Niels Drejer embedet som sognepræst for hovedsognet Simested alene med bopæl i Eveldrup Præstegaard. I 1817 fik han Testrup tillagt som annekssogn, men 1825 afgav han atter dette sogn og fik i stedet HvamHvilsom tilbage som annekssogne til Simested. Af Niels Drejers prædikener blevet par trykt. Dels "Prædiken paa fjortende Søndag efter Trinitatis" (1796) og trykt samme år i Odense; og dels "Nogle Bevæggrunde for en Kristen til at vise Velvillighed imod sin Næste. En Prædiken paa Midfaste Søndag 1800, holden i Bogense Kirke af Niels Drejer, S.S. Minist. Candidatus. Indkomsterne af denne Prædiken tilfalde min Moder.", trykt samme år i Odense. - Anledningen til den sidste prædiken var, at hans far var død i Bogense og skulle begraves dagen efter; i denne prædiken fastslog Niels Drejer, at "en jøde, hedning eller katolik er ligesaavel vor medbroder og næste, som de mennesker, vi dagligen leve iblandt, og kaldes kristne" - tydeligt nok et vidnesbyrd om, at der omkring år 1800 blev set skævt til jøder og andre fremmede indslag i den danske befolkning. I disse år skrev Niels Drejer tillige en del grav- og mindesange, som blev udgivet 1828 sammen med andre digte, bl.a. den højstemte skildring "Udsigten fra Baunhøj i Simmested Sogn, eller Oldtids-Minder", skrevet 1812; i en note oplyses det, at der fra højen kunne ses over 50 kirker og tælles over 1000 høje. Af Simested sogns kirkebøger i Niels Drejers tid kan uddrages en del viden om denne sognets præst i 40 år, dog synes han kun de 25-30 år at have ført bogen selv. Specielt i de første år efter 1814 skrev han mange oplysende vidnesbyrd i forbindelse med konfirmationerne, særligt vedrørende børnenes manglende kundskaber; dengang blev børnene først konfirmerede, når præsten mente, de kunne deres kristne børnelærdom god nok. Således skrev han 1815 under rubrikken "Dom angaaende Kundskab og Opførsel" ved to 17-årige pigers konfirmation: "Maadelig, forsømt i Barndommen" Og "Meget forsømt, ja meget forsømt - Gud! hvad skal man gjøre?" 1817 blev 11 drenge konfirmerede, og Drejer afsluttede: "Alle disse Drenge, der ei havde lært at skrive, lærte det under min Opsigt, mere eller mindre, som deres Skriverbøger udvise." Samme år blev 17 piger konfirmerede, bl.a. præstens to ældste, se nedenfor; ved pige nr. 17, en 20-årig fra Troelstrup står: "Maadelig Kundskab, ulastelig Opførsel, saavidt man kan kjende den paa en Tid, da de vogte sig vel for, at man ei skal mærke den Vanart, som hænger ved de tleste fra Opdragelsen af, og som igjen ytrer sig sørgeligt, naar intet Frygtens Baand mere holder dem, og hvad Baand er der paa vort selvraadige Tyende? (senere har Drejer tilføjet). Hun har siden tjent her, men viste megen Van art og Hjertets Fordærvelse, 1826." Ved konfirmationen 1819 skrev han: "Bibelhistorie, saavel det ny som gamle. Testamente har de alle gemmengaaet - skrevet har de alle under mit Tilsyn, og de som kun kunde regne lidet eller intet, har jeg øvet i Regning af Hovedet- saa vidt Tiden tillod." - Og ved de to sidste, 20 og 21 år gamle, af 12 drenge 1821 noterede han: "Disse 2de vare saa forsømte, at kun deres Alder bevægede mig ene til ei at vise dem bort - som jeg havde bestemt. " Kirkebogen udviser altså mange eksempler på Drejers nidkærhed i sin embedsførelse og vilje til at afhjælpe de dårlige undervisningsmæssige forhold før og lige efter ikrafttrædelsen af den nye skolelov af 1814 . - På den baggrund kan det undre, at Drejer synes at svigte sin konfirmand Peder Vognsen fra Hverrestrup, da denne 1840 skulle henrette s efter at have myrdet sin kærestes far 1839 i Torup (2). Den første kirkebog efter 1814 indeholder bagerst indførsler af en række bispevisitatser, hvor Drejer skildres som en god prædikant. 3. juni 1819 skrev biskop Jens Bloch bI. a. "en rørende og opbyggelig til Dagens Hensigt passende Prædiken". G. Stockholm skrev 3. oktober 1821 bl.a. "med saavel christelig Varme til Guds Æres Fremme", og endelig skrev N. Theilgaard både 4. november 1829 og 24. november 1837 "Med sand. Fornøjelse (hørte jeg) hr. Pastor Dreiers velordnede og opbyggelige Prædiken. " Niels Drejer blev gift 1799 i Gislev med Thomine Nicoline Reutze, født 1774 i Allerup på Fyn, død 1847 i Hobro. Hun var datter af Ove Guldberg Reutze, sognepræst for Allerup-Davinde menigheder, og hustru Christine Johanne Bøgh. Begge forældre var af gammel præsteslægt, Ove Reutze døde allerede 1785, og fra senest 1800 boede enken hos datteren og sviger sønnen Niels Drejer i Gislev, hos hvem hun da var fadder, og senere i Eveldrup. " Niels Drejer og hustru fik ikke mindre end 9 børn, de 3 ældste blev født i 'Gislev på Fyn, de 6 yngste i Eveldrup Præstegaard. - 2 af børnene døde før konfirmationsalderen, men af de øvrige 7 havde forældrene den sorg at se ikke mindre end 4 dø i deres bedste alder. Børnene var: 1. Erasmine Ovidia c;hristine Drejer, føde 22.8.1800, død 29.7.1801 af børnekopper, 1 år gI. (opkaldt efter farfar, morfar og mormor) 2'''. Erasmine Elise Nicoline Drejer''' (egl. døbt E.N.E.), født 12.5.1802 (opkaldt efter farfar, farmor (Anne Elisabeth Møller) og mormors far (Nicol Seidelin Bøgh). - Hun døde 26.2.1843 i Hverrestrup i Simested sogn, 43 år gI.,hvor faderen i kirkebogen tilføjede: Guds Fred over din Grav! Fromme Barn! Kun 18 år gI. blev hun gift 7.5.1820 med Erik Larsen, 1789-1859, gårdmand i Guldager og senere i Hverrestrup, begge dele i Simested sogn. - Ved vielsen skrev Drejer i kirkebogen: Gud. Du velsigne mit elskede Barn. Du af Naade velsigne dem begge!!! - Parret fik 7 børn 1821-39. 3. Henriette Maria Drejer, født 3.3.1804, død 20.11.1829, 25 år gI. - Ved hendes død skrev faderen: Fred, o Engel! om din Baare! Himmel! tilgiv os vor Taare! Ved konfirmationen 1817 af disse to ældste levedygtige døtre skrev faderen: Disse Kjere Børn ere tidligt underviste og dannede hjemme af mig selv - de har aldrig bedrøvet mig - Gud være fremdeles deres Ledsager og Beskytter. 4. Ove Christian Drejer, født 8.5.1806, død 19.12.1836 i Løgstør, begr. i Simested, 30 år gI. ugift. Han blev uddannet som læge 1834, praktiserede som sådan 1 1/2 år i Hørsholm og næsten 1/2 år i Løgstør, hvor han døde af tyfus. Hans efterladte digte (3) blev udgivet i to samlinger 1837 og 1840. Ved Ove Christian og den følgende brors konfirmation 1821 skrev faderen: Paa disse kjere Børns Dannelse og Undervisning har jeg anvendt al mulig Tid og Flid fra deres tidlige Barndom. - O Gud! lad mit Arbeide ei være uden Frugt! Gud! velsigne deres Fremtids Dage!!! Amen. 5. Carl Peter Frederik Drejer (egl. døbt Peder Frederich), født 3.3.1808, død 11.7.1871 på Frederiksberg. - Gift 1841 med Theodora Christine Collet, 1809-1887; hun fødte ham to levedygtigt børn. c. P. Frederik Drejer (4) tog dansk juridisk eksamen 1828, var fuldmægtig og godsforvalter til giftermålet, derpå 1841 - 70 ejer af proprietærgården Glostrup i Købelev sogn ved Nakskov. Han var en tid medlem af Maribo amtsråd og medlem af Landstinget 1850-66. 6. Jacob Mathias Johannes Drejer, født 27.9.1810, død 3.5.1862 i Bandholm i 0stofte sogn, begr. på Hunseby kirkegård. - Gift med Nielsine Isidora Hoff, 1829-1914, barnløs. J. M. J. Drejer (5) blev cand.phil. 1834, var skoleleder (institutbestyrer) i Skive 1841-43, fik bevilling som translatør 1845 i Randers og 1847 i København, hvorefter han 1851 blev lærer i engelsk ved Det v. Westenske Institut iKbh. Fra 1852 var han skoleleder (institutbestyrer) i Bandholm på Lolland. Han udgav broderen Ove Christians digte 1840, skrev 1842 et sørgedigt over broderen Salomon og hyldestdigte til bl.a. St. St. Blicher 1846. Ved hans og den efterfølgende søns konfirmation 1826 skrev faderen: Ogsaa disse 2 kjære Børn ere fra den tidlige Barndom undervist af mig selv,og - tør jeg sige det - altid har forsødet mit Arbeide med Lærevillighed og gode Sæder. Gud være med dem!!! Salomon Thomas Nicolay/lai Drejer, født 15.2.1813, død 21.4.1842 i København, kun 29 år gI. - gift 1839 Susanne Christine Vilhelmine Marie Høpfner, adopteret Westh af stedfaderen, 1812-1900, gift 2 . gang 1852 med senere oberstløjtnant Hans Andreas Irenius Ravn, født 1822-1895; hun var datter af cand.pharm., skrivelærer Nicolai Christian Høpfner og hustru Caroline Adolphine Luffe. - Salomon T. N. Drejer efterlod sig 2 døtre. Salomon T. N. Drejer (6) tog studentereksamen 1833 på Viborg Katedralskole, studerede derefter naturhistorie ved Københavns Universitet og tjente samtidigt til livets ophold ved privatundervisning og fra 1837 som lærer ved Efterslægtsselskabets skole; fra 1838 var han leder af universitetets botaniske ekskursioner, og samtidigt holdt han de botaniske forelæsninger for de medicinstuderende. 1839 blev han docent ved veterinærskolen og tog 1840 magistergraden i botanik. Han havde tidligere leveret bidrag, bI. a. tegninger til bogværket Flora Danica, som han 1841 blev udgiver af, men døde allerede 1842. Ved hans tidUge død brast de store forhåbninger, man i vide kredse knyttede til ham som den flittigste og måske bedst begavede af de unge naturforskere. Carl Ploug ofrede næsten et helt nummer af "Fædrelandet " på en nekrolog, og St. St. Blicher skrevet mindedigt. 8. Marie Theodora Sophie Drejer, født 14.6.1815. - Ved hendes konfirmation 1829 skrev faderen: Hun var altid et flittigt og fromt Barn. Guds Naade være over hende!!! - Hun var 1862 lærerinde i Nakskov, ugift. 9. Jens Bloch Drejer, født 24.11.1817 og opkaldt efter hI. biskop Bloch, Kommandør af Dannebrog. Drengen døde 30.4.1826, 8 1/2 år gI. og faderen skrev: Fred med dit Støv inderligtelskte Barn! Din Sjel er hos Gud, der haver vi dig, salige Engel! De 6 jernkors på Simested kirkegård Om den gamle præstefamilie vidner endnu ikke mindre end 6 gamle kors af støbejern. Indtil for kort tid siden henstod disse kors upåagtet mellem træerne i kirkegårdens sydvestre hjørne ved den gamle skole, men er nu sammen med andre bevaringsværdige gravminder fra sløjfede grave placeret pænt østligst på kirkegården. - Problemet er blot her som på alle andre kirkegårde, at vore dages tiltagende syreregn nedbryder støbejernskors, så indskrifterne i løbet afforholdsvis få år vil være borte. I forrige århundrede har disse kors sikkert været sortmalede, men al beskyttende maling er forlængst borte. Kun bistand fra museumsverdenens konservatorer kan redde disse gamle kors fra ødelæggelse. Niels Dreier, fød 4. aug. 1768, død 27 sept. 18(44). Bag på korset: i 40 år Præst for S. H. og H. Pastorat. Bag på foden: her hviler den (ulæselig linie). Foran på foden: i graven er fred. Efterslægten Af ovenstående oplysninger om præsten Niels Drejers børn fremgår det, at kun 3 af børnene efterlod sig børn, og heraf skal blot nævnes sønnen, botanikeren Salomon Drejers datter Hedevig Elise Drejer, 1842-1919, gift 1860 med Isaac Wilhelm Tegner, 1832-1909, officer ved ingeniørtropperne 1853 65, sidst premierløjtnant, deltog i krigen 1864; fra 1861 var han afdelingsingeniør ved anlæget af de jysk-fynske jernbaner, 1869-1906 overingeniør ved Statsbanerne og 1889-1902 generaldirektør for DSB. Drejers ældste levedygtige datter Erasmine Elise Nicoline Drejer, 1802 1843, fik som anført med sin mand Erik Larsen, 1789-1859, 7 børn, født i Guldager og Hverrestrup i årene 1821-39. Flere af disses efterkommere forblev på egnen.Sønnen Lars Eriksen, 1822-1874, blev således husmand i Guldager og fik 8 børn, bl.a. Erik Larsen, 1850-1924, snedker i Guldager, legatstifter, Jørgen Larsen, 1855-ca. 1940, møller i Aalestrup, Jens Fogh Larsen, 1859-1933, gårdejer i Guldager, og Kirsten Marie Larsdatter, 1861-1946, gift med Laust Laustsen Skovhus, 1862-1946, landpost og sidst bosat i Aalestrup, oldeforældre til forfatteren af disse linjer. | Drejer, Niels Rasmusen (I67402)
|
| 18217 | {geni:occupation} Præst i Stavning {geni:about_me} Peder Jørgensen Jelling - født i Ribe 1612 - student i Randers 1632 - formentlig teologisk kandidat - kapellan i Brøndum og sidst præst i Stauning sogn. Gift med en kvinde fra sognet X(gårdmandsdatter)X, hvis navnhan tog og hvis navn de 7 børn fik ved dåben X(?)X. Han døde i 1684. Fra Bølling herreds provsteprotokol X(1685-1805, fol 150 b)X oplyses fra året 1696, den 15. september følgende: "12 ugedage efter salig hr. Peder Jørgensens enke X(død i byen Stauning)X, at der var følgende børn: 1. Søren Pedersen Stauning, der blev præst i Gørding 2. Kirsten Pedersdatter, der blev gift med Poul Pedersen 3. Peder Pedersen Stauning - stud.teol. 4. Jørgen Pedersen Stauning, der blev præst i Grejs-X(Sindal)X Sindbjerg 5. Inger Pedersdatter - ugift 6. Maren Pedersdatter, der blev gift med Mads Jørgensen Kølholt, Horsens (havde været gift med Niels Lauridsen Lindvig 7. Anne Pedersdatter - ugift X(med hun flytter senere til Mads Jørgensen)X Enken havde en broder - Niels Hansen Stauning, der var præst i Gørding, Vemb og Buur. Det tyder på, at Peder Jørgensen Jelling ifl. sædvane på den tid muligvis har giftet forgængerens enke og senere Niels Hansen Staunings søster.Her er stadig et område, der er egnet for nærmere forskning. Dette gælder også de 7 børns skæbne og videre livsforløb. Bl.a. den af børnene, der efter alt at dømme er det næste led i slægtsforløbet - Jørgen Pedersen Stauning. Peder Jørgensen Jelling (Ribe 1612 -1684), præst i Stavning (1659-1684), af Jelling.fik med ~Anne Pedersdatter Hegelund af Stavning (5) [Bølling herred gejstlig skifte 15.9.1696 lbnr.11]. 8B børnene: a Jørgen Pedersen Stavning, præst i Grejs og Sindbjerg (1688-1700) ~ Else Jensdatter Grejs af Grejs-S, hun ~2 Laurids Hansen Billeskov, præst i Grejs-S b Maren Pedersdatter Stavning (-1739) ~1Niels Lauridsen Lindvig, forpagter af Alsted i Øster Nykirke sogn (-1689), ~2Mads Jørgensen Kølholt i Horsens (-1706) c Sofie Pedersdatter Stavning ~1 Oluf Pedersen (Mandix), ~2 Jacob Kruse til Hvolgård d Inger Pedersdatter Stavning ~1 Christen Thott, ~2 Rasmus Olesen Aale, præst i Åle og Tørring (1670-1721) e Kirsten Pedersdatter Stavning, ~Poul Pedersen Stavning, præst i Stavning (1688-1722) (7) f Peder Pedersen Stavning, præst i Borris og Faster (1701-1722), ~Sofie Christensdatter af Tim g Søren Pedersen Stavning, præst i Gørding, Vemb og Bur (1704-1754) ~.. Knudsdatter Lang fra Lemvig h Anne Pedersdatter Stavning. [Skifte Horsens 4.3.1728 lbnr.629]. -------------------- Rektor i Lemvig, sognepræst i Stavning | Jelling, Peder Jørgensen (I91107)
|
| 18218 | {geni:occupation} præst i Storring, Stjær og Galten {geni:about_me} Århus skifteuddrag 10 Christen [Nielsen] Bøgh, præst i Storring, Stjær og Galten. 25.5.1718, fol.153. E: Margrethe Pedersdatter Torning. LV: farbror Daniel Andersen Torning, præst i Vium og Lysgård. B: 1) Margrethe Barbara Christensdatter Bøgh 2 2) Peder Nikolaj Christensen Bøgh 6 mdr. FM: [morbror] Anders Pedersen Torning, præst i Gøl, [farbror] Christoffer Nielsen Bøgh, præst i Trige og Ølsted. | Bøgh, Christen Nielsen (I48509)
|
| 18219 | {geni:occupation} præst i Strandby, Bjørnsholm og Malle, bopæl Vadgård, bliver senere Wågård {geni:about_me} 15 Mathias Villumsen, præst i Strandby, Bjørnsholm og Malle. 9.10.1708, fol.119. E: Kirsten [Jensdatter] Bloch. B: 1) Villum Mathiasen Wassard (Wagaard) [navnet antaget efter Vadgård præstegård] 2) Jens Mathiasen Wassard, regimentskvartermester 3) Hans Mathiasen Wassard til Testrupgård [i Testrup sogn] 4) Bente Cathrine Wassard g.m. Hans [Olufsen] Højer], præst i Skivum og Giver 5) Inger Marie Mathiasdatter Villumsen, død [25.7.1708], var g.m. Iver Enevoldsen Wagaard, successor. 4B: a Mathias Iversen 11 b Enevold Iversen 10 c Johanne Cathrine Iversdatter 6 d Niels Iversen 3. http://www.brejl.dk/aalborggejst.htm | Willumsen, Mathias (I91156)
|
| 18220 | {geni:occupation} præst i Sæby og Gershøj på Sjælland | Friis, Knud Arild Christensen (I91459)
|
| 18221 | {geni:occupation} Præst i Sønderho | Struck, Niels Lauridsen (I97362)
|
| 18222 | {geni:occupation} præst i Trige og Ølsted, 1787 præst i Trige {geni:about_me} Århus gejstlige skifte 9 Hans Jørgen [Christoffersen] Bøgh, præst i Trige og Ølsted. 9.7.1773, fol.33. E: Anne Sørensdatter Skæg. Bevilling til uskiftet bo af 26.2.1768. (Sml. lbnr.19). | Bøgh, Hans Jørgen Christoffersen (I35772)
|
| 18223 | {geni:occupation} Præst i Ulstrup | Lemvigh, Henrik Caspersen (I69869)
|
| 18224 | {geni:occupation} Præst i Ulstrup eftf. sin far 17/4-1799 | Lemvigh, Henrik Henriksen (I69871)
|
| 18225 | {geni:occupation} Præst i Uth og Tyrsted og stiftsprovst i Århus {geni:about_me} * Karen Clemensdatter, der ejede flere Gaarde i Byen, deriblandt en paa Torvegaden (en Del af nuv. Hotel »Royals« Grund), var gift med Præsten ved Frue Kirke, Mag. Christen Nielsen Friis (d. 1664) (S. 300), som hørte til en gammel Aarhusslægt. Ikke mindre end 5 af Sønnerne blev Præster, hvorfor Hertel kalder Mag. Chr. Friis »denne trefold lykkelige Præst.« Af hans Døttre blev Karen gift med Mag. Henrik Blichfeld, Friis's Efterfølger ved Frue Kirke, Anne med Raadmand og senere Borgmester Jens Basballe, og Sidsel først med Arild Bentzon, Præst i Thyrsted og senere med Stiftsprovst i Aarhus, Jeremias Anchersen (1650-1719). Hendes Datter af første Ægteskab var Borgmester Christen Basballes første Kone. http://www.rootsweb.ancestry.com/~dnkcen/hhj/aarhus_storborgerslaegter.txt * | Bentsen (Bendzen), Arild Jørgensen (I91476)
|
| 18226 | {geni:occupation} Præst i Vallensbæk fra 1858 {geni:about_me} Ved folketællingen i feb. 1850 boede familien i Præstegaarden i Vang, Thisted. Der var Far og mor, 3 børn og 3 tjenestepiger. | Bondo, Niels Gumme (I97586)
|
| 18227 | {geni:occupation} præst i Viborg | Løvenbalk, Peder Pedersen Pedersen (I65135)
|
| 18228 | {geni:occupation} Præst i Visby og Trøjborg, præst i Kornum og Løgsted 1681 - 1697 {geni:about_me} Lauge Andersen Vedel (son of Anders Sørensen Vedel and Mette Laugesen) was born 23 Jul 1583 in Ribe, and died 23 Aug 1648 in Ribe. He married Lisbeth Johannesdatter Mauritius on 26 Jul 1618 in Tønder, daughter of Johannis Mauriti. Notes for Lauge Andersen Vedel: stilling præst Visby kald Trøjborg More About Lauge Andersen Vedel and Lisbeth Johannesdatter Mauritius: Marriage: 26 Jul 1618, Tønder. Children of Lauge Andersen Vedel and Lisbeth Johannesdatter Mauritius are: i. Anders Laugesen Vedel, b. 1619, Visby, d. 1660, Vilslev. ii. Elisabeth Laugesøn Vedel, b. 1621, Visby, d. 1621. iii. Bernt Laugesøn, b. 1621, Visby, d. 1631, Begravet i Ribe. iv. Hans Laugesøn, b. 1624, Visby, d. date unknown. v. Søfren Laugesøn, b. 1629, Visby, d. 02 May 1681, Rabsted. vi. Ægidius Laugesøn, b. 17 Jun 1635, Ribe, d. 01 Nov 1686, Brøns. vii. Jørgen Laugesøn, b. 1638, d. 1638, Begravet 14 august 1638. viii. Jørgen Laugesøn Vedel, b. 1640, d. date unknown, Bremerholm. ix. +Johan Vedel, b. 1631, d. 1692. http://familytreemaker.genealogy.com/users/v/e/d/Connie-Vedel-Danmark/WEBSITE-0001/UHP-0169.html -------------------- Aalborg gejstlige skifte 9 Poul Hansen Grum, præst i Kornum og Løgsted. 12.8.1697, fol.76. E: Maren Jensdatter [Skytte]. LV: Hans Richardsen, herredsskriver i Års og Slet herreder. B: 1) Anne Poulsdatter 14 2) Morten Poulsen 12 3) Sveder Poulsen 7 4) Hans Poulsen 3 5) Poul Poulsen, født efter faders død. FM: [farmors brorsøn] Hans Thøgersen Rosenberg, præst i Vadum. | Grum, Poul Hansen (I97372)
|
| 18229 | {geni:occupation} Præst i Volstrup, Hørby | Kragh, Laurits (I94851)
|
| 18230 | {geni:occupation} Præst i Ærøskøbing {geni:about_me} Kilde: Jernved Pastorat:Ribewiki: http://www.ribewiki.dk/Johan_Andreas_Brix#1899_Johan_Andreas_Brix_.281868-1913.29: 1899 Johan Andreas Brix (1868-1913) Søn af Nicolaus Brix og Anne Marie Orth, Vejle. Faderen var kaptajn og bestyrer af Varde Realskole. Gift 1895 med Charlotte Tobiesen (1875-1905), datter af provst Leopold Ernst Ludvig Tobiesen og Maria Acton Bøgh, Flemløse ved Assens. Som enkemand gift 1906 med Agnes Schroll (1872-), datter af Thorvald Schroll og Kirstine Marie Hansemann, Odense. Faderen var birkedommer i Wedellsborg Birk. Efterfølgende præst i Ærøskøbing og 1911 provst for Ærø. 27-04-2012 Tilføjet af Jette Husum Rosborg | Brix, Johan Andreas (I94870)
|
| 18231 | {geni:occupation} Præst i Øster Nykirke - Give, 1685 præst i Øster Nykirke og Give | Lemvigh, Hans Jørgensen (I91110)
|
| 18232 | {geni:occupation} præst Laurvig {geni:about_me} '''Peter Hersleb Harboe Castberg''' (1794-1858) Gift med: Anna Margreta Zimmer Henckel (1793-1854) ===Barn=== # Tycho Friderik Castberg - 7 Apr 1816 - Halden # Tycho Frederik Edvard Castberg - 1818 # Helene Augusta Elisabeth Castberg - 1825 # Johan Christian Tandberg Castberg - 1827 - Fredrikstad # Petra Christine Margrethe Bing Castberg - 1831 # Christopher Castberg - 4 Aug 1833 - ===Ministerialbok=== * Østfold fylke, Halden, Ministerialbok nr. I 3 (1815-1834), Fødte og døpte 1816, side 20-21 Permanent sidelenke: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7424&idx_id=7424&uid=ny&idx_side=-12 Tycho Friderik Castberg] -7 Apr 1816 - Halden | Castberg, Peter Hersleb Harboe (I49743)
|
| 18233 | {geni:occupation} præst Nykøbing Mors | Holm, Jacob Jacobsen (I91123)
|
| 18234 | {geni:occupation} Præst og historieskriver, Kgl. Histograf fhv. sognepræst, Historiker, Domherre, historiograf, Historiograf og hoffprest, Dansk historiker, Viseudgiver og Præst, Slotspræst, domherre i Ribe {geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel http://www.vejlestadsarkiv.dk/dk/default1.asp?what=showlexsite&mode=144 -------------------- Anders har taget efternavnet Vedel efter sin fødeby Vejle -------------------- Anders Sørensen Vedel was a priest and historian born in Vejle (from which the Vedel name comes), Denmark. He translated the Gesta Danorum by Saxo Grammaticus into Danish 1575. As a young man he was the tutor of the astronomer Tycho Brahe on the latter's Grand Tour in Europe becoming the latter's friend. From 1584 Vedel was the official Danish historiographer whose duty was writing the long-expected Latin continuation of SaxoXs work but he overreached himself in his attempt of doing so. He planned an ambitious work in 22 books dealing with both language and topography as well as with history. However other tasks, lack of help from secretaries, his own slowness and carefulness - and perhaps also a general underestimation of the demands of this work X led to very modest results and 1594 the task was taken away from him. Much of what he had written here was lost at the fire of Copenhagen 1728. One spin-off from this task however survived namely his edition of a hundred Danish ballads (1591) which became a solid foundation of later knowledge of the elder Danish literary tradition. His own re-creation of some of the ballads shows his ability as a poet. Tycho Brahe, born in 1546, was the eldest son of a noble Danish family, and as such appeared destined for the natural aristocratic occupations of hunting and warfare. However, he had an uncle Joergen, a country squire and vice-admiral, who was more educated, and childless. Tycho's father had agreed with the uncle before Tycho was born that if Tycho was a boy, the uncle could adopt and raise him. He changed his mind and reneged. Then, when a younger brother was born, the uncle kidnapped Tycho. The father threatened to murder the uncle, but eventually calmed down, since Tycho stood to inherit a large estate from the uncle. When Tycho was seven, his uncle insisted that he begin studying Latin. His parents objected, but the uncle said this would help Tycho become a lawyer. At age thirteen, Tycho entered the University of Copenhagen to study law and philosophy. At this impressionable age, an event took place that changed his life. There was a partial eclipse of the sun. This had been predicted, and took place on schedule. It struck Tycho as "something divine that men should know the motions of the stars so accurately that they were able a long time beforehand to predict their places and relative positions". Perhaps this predictability was especially appealing to one whose personal life was evolving in rather an uncertain way. One of the advantages of being a rich kid was that he could immediately go out and buy a copy of Ptolemy's Almagest (in Latin) , and some sets of astronomical tables, which showed the positions of the planets at any given time. Ptolemy himself had made such tables, and they had been revised in Spain by a group of fifty astronomers in 1252, brought together by Alfonso X of Castile. These were called the Alfonsine tables. Tycho also bought a recent set of tables based on Copernicus' theory. At age sixteen, the uncle sent Tycho to Leipzig, in Germany, to continue his study of law. He was accompanied by a tutor, the twenty year old Anders Vedel, who himself later became famous as Denmark's first great historian. However, Tycho was obsessed with astronomy. He bought books and instruments, which he hid from his tutor, and stayed up much of each night observing the stars. When he was seventeen, he observed a special event---Jupiter and Saturn passed very close to each other. (This was on August 17, 1563.) He found on checking the tables that the Alfonsine tables were off by a month in predicting this event, and the Copernicus tables off by several days. Tycho decided thiswas a pathetic performance by the astronomers, and much better tables could be constructed just by more accurate observation of the exact positions of the planets over an extended period of time. He decided that this was what he was going to do. Vedel realized Tycho was a hopeless case, and gave up trying to tutor him in law. The two remained good friends for life. Meanwhile, the uncle died of pneumonia after rescuing the king from drowning after the kinghad fallen off the bridge to his castle returning from a naval battle with the Swedes. When Tycho returned to Denmark, the rest of his family were quite unfriendly. They despised his stargazing, and blamed him for neglecting the law. He decided to return to Germany, and fell in with some rich amateur astronomers in Augsburg. He persuaded them that what was needed was accurate observation, and (as telescopes had not yet been invented) this meant rather large quadrants to get lines of sight on stars. They set up a large wooden quadrant, part of a circle with a nineteen foot radius, that took twenty men to set up. It was graduated in sixtieths of a degree. This was the beginning of Tycho's accurate observations. Wikipedia -------------------- Kgl. Historiograf, Magister, Domherre i Ribe Royal Historiographer, Master, Canon in Ribe, Denmark Stamfader til slægten Vedel og Wedel-Heinen, jfr. J. Vahl: Slægtebog over afkommet af Anders Sørensen Vedel, København 1896. -------------------- Vedel, Anders Sørensen. Historiker (1542-1616), magister og historiker. Anders Sørensen Vedel blev født den 9. november 1542 i Vejle. Faderen var købmand og rådmand Søren Sørensen, moderen Sidse Andersdatter, datter af Vejles borgmester Anders Bertelsen. TilnavnetVedel fik han efter sin fødeby. Efter sin skolegang i den lille latinskole i Vejle rejste Anders Sørensen Vedel i 1557 til Ribe Latinskole. I 1561 begyndte han på Københavns Universitet. Som 20-årig blev Anders Sørensen Vedel hovmester for den senere verdensberømte astronom Tycho Brahe, da denne studerede i Tyskland. Selv tog Vedel en magistergrad i Wittenberg i 1566. Det var en bred uddannelse - teologi, jura, matematik, filosofi, filologi, dialektik, fysik og historie. Anders Sørensen Vedel blev især kendt for sine mange bogudgivelser. Mest berømt var hans oversættelse af Saxo fra 1575. I 1578 fik han af regeringen til opgave at skrive en ny Danmarkshistorie. Han nåede dog aldrig at blive færdig med dette arbejde. I 1594 greb regeringen ind og fratog ham opgaven. Han blev tvunget til at aflevere det meste af sit indsamlede materiale til efterfølgeren Niels Krag, for hvem det i øvrigt lykkedes. Blandt årsagerne til at det ikke lykkedes for Vedel at færdiggøre sin Danmarkshistorie var, at han var perfektionistisk og nægtede at modtage hjælp. Herudover var han travlt beskæftiget med andre ting som f.eks. ligaprædikener og hans berømte indsamling afdanske middelalderlige folkeviser under titlen "Et hundrede danske viser". Litt: Litteratur: Vejles Historie bind 1 Fra vadested til by - indtil 1786, Vejle 1997. Kieffer-Olsen, Jakob: Anders Sørensen Vedel. Vejlebogen 2002, s. 83-87. Historiske begivenheder: ------------------------- 1542 Anders Sørensen Vedel født. 1546 Pest i København. 1550 Christian III's danske bibel udkommer. 1553 François Rabelais død i Paris. 1556 Flytter fra Vejle til en slægtning i Ribe. 1559 Frederik II (1534-1588) udråbes til konge over Danmark-Norge. 1561 Bliver student fra Ribe og rejser til København. 1562 Sendes 3 år til Leipzig for at virke som hovmester for den 15-årige Tycho Brahe. 1565 Indleder to års studieophold i Wittenberg. 1570 Opnår et kannike embede i Ribe og begynder sin oversættelse af Saxo. 1571 Vedel: Pavekrønike. Enkedronning Dorothea af Danmark-Norge død. (født 1511) 1572 En supernova iagttages af Tycho Brahe; herom hans De nova stella, 1573. 1575 Færdiggør Saxo-oversættelsen. 1577 Ægteskab med den 15-årige Marine som dør i barselssengen året efter. 1580 Stilling som Kongelig Historiograf. 1581 Ægteskab med biskop Hans Laugesens datter Mette Hansdatter. 1582 Den gregorianske kalender indføres i de katolske lande. 1583 Pest i Danmark dræber 9000 mennesker. 1588 Christian IV (1577-1648) udråbes til konge. 1591 Titelblad til Vedels Hundredevisebog som udkommer 1591. 1592 Michel de Montaigne død i Bordeaux. 1596 Mister embedet som prælat og indleder et stille liv i Ribe. 1599 Shakespeares teater The Globe Playhouse åbner i London. 1613 Første tobakdyrkning i Englands nordamerikanske kolonier. 1616 Anders Sørensen Vedel død. -------------------- http://en.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel Anders Sørensen Vedel (9 November 1542 X 13 February 1616) was a Danish priest and historiographer. He translated the Gesta Danorum by Saxo Grammaticus into Danish in 1575, and published the influential "Hundredvisebogen" in 1591. Anders Sørensen was born in Vejle, from which place the Vedel name comes.14 years old he moved to study in Ribe, and after finishing his education he moved on to Copenhagen University in 1561. In 1562, he was the tutor of astronomer Tycho Brahe on Brahe's Grand Tour in Europe,forming a lasting bond of friendship with him.Vedel started studying at Wittenberg in 1565, which he finished in 1566, and was appointed priest at Copenhagen Castle in 1568. Vedel's historical knowledge was admired by leading politicians including Christoffer Valkendorf, Bjørn Andersen, Arild Huitfeldt Johan Friis and Peder Oxe, and he was seen as the right man to continue Christiern Pedersen's Danish language translation of the Latin chronicle Gesta Danorum by Saxo Grammaticus. He started the translation work in 1570, and the finished work "Den danske Krønicke" was published in 1575. The work was both a translation and rewriting of the original Latin phrases. While working on the translation, he was given the income of a canon at Ribe Cathedral in 1573. After pressure from Peder Oxe, Niels Kaas, and Jørgen Rosenkrantz, Vedel wrote a proposal for a Latin continuation of Saxo's work in 1578 which was finalized in 1581. He was relieved of his priesthood in Copenhagen, and moved to Ribe in 1581. He was appointed Royal historiographer in 1584 and received a prelature at Ribe to support himself, and undertook the task of continuing the Danish chronicle in that year. However, he overreached himself in his attempt to do so. He planned an ambitious work in twenty-two books dealing with both language and topography as well as with history. However other tasks, lack of help from secretaries, his own slowness and carefulnessXand perhaps also a general underestimation of the demands of this workXled to very modest results. In 1594, after the death of chancellor Niels Kaas, the task was given to Niels Krag, under Vedel's protestations. He got a one-year reprieve, but could not produce satisfactory results, after which he turned his work over to Niels Krag. Much of what he had written was lost at the fire of Copenhagen in 1728. One spin-off from this task which survived was his "Hundredvisebogen" (1591) of a hundred Danish ballads which became a solid foundation of later knowledge of the elder Danish literary tradition. It was published with the supportof Queen Sophie.[4] Vedel's own re-creation of some of the ballads shows his ability as a poet. http://no.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel I Norge er han mest kjent som opphavsmann til «Hundreviseboka» (Et hundrede udvalgte danske viser), der han nedskrev middelalderballader og andre viser som var kjent i folketradisjonen. Hundreviseboka kom ut i 1591, og er den første i sitt slag i Nord-Europa. Vedels visesamling har vært et viktig referanseverk for norsk balladeforskning. I perioden 1570-75 oversatte han Saxos Gesta Danorum fra latin til dansk. Som historiker var han i gang med å samle materiale til en en stor danmarkshistorie, og nådde 22 bind før han måtte oppgi arbeidet. * Biografi på Prosjekt Runeberg * Vedel på Kalliope http://ramsing.org/index-filer/Page4125.htm http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danske_historikere/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel | Vedel, Anders Sørensen Sognepræst (I49273)
|
| 18235 | {geni:occupation} Præst på Helgenæs, præst paa Helgenæs, konsistorialraad | Sommerfeldt, Melkior (I94841)
|
| 18236 | {geni:occupation} Præst paX Møen | Knoph, Friderich (I91183)
|
| 18237 | {geni:occupation} Præst Rold-Vebbestrup 1716- | Monrad, M. Frantz Fredericksen (I90493)
|
| 18238 | {geni:occupation} Præst til Jelling besk. 1629, provst 1649 {geni:about_me} Rektor i Vejle, sognepræst i Jelling og Hover og Provst | Stauning, Jørgen Pedersen Lemvig (I91109)
|
| 18239 | {geni:occupation} Præst til Kjeldby, Professor, Døvstummelærer | Heiberg, Søren Johan (I66632)
|
| 18240 | {geni:occupation} Præst til Toksværd | Grundtvig, Hans Jørgen (I99626)
|
| 18241 | {geni:occupation} Præst til Wædøen {geni:about_me} Nicolaus Lauritsen Arctander http://www.nose.dk/Norge/arctander.html#4 Født 1554, Kvernes.[10]. Død 12 mar. 1609, Veø. [10]. Præst til Wædøen. [1] Havde børn. [1] Gift med Helena [1] Christopher Giessing: Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, ... (Kiøbenhavn 1779-1786), s. III(1):364, Tab II. [10] Svein Tore Dahl: Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536-1700 (Trondheim 2000), s. 72 | Arctander, Nicolaus (Nils) Lauritsen (I69649)
|
| 18242 | {geni:occupation} Præst ved Oddernæs Kirke {geni:about_me} http://www.oocities.org/risholmr/html/d0000/g0000087.html#I1858 Oddenæs Bygdsbok side 146 Jørgen Claussen var præst i 1610 og sad til 1642. Han var en virksom mand, der deltog i forretningslivet i 1600 tallet. Han ejende sagværk i Vennesla hvor han ejede gården Vigeland. Reference: Book Lund 110. Lund 110-1. Lista II.435 Bjerkreim I.135. About sogneprest (Pastor) Jørgen Clausen Mylting | Clausen Mylting, Jørgen (I21040)
|
| 18243 | {geni:occupation} Præst ved Vor Frue kirke i Kbh. {geni:about_me} Bornemann, Johan Adolph, 1643-98, Præst. Han blev født i Kjøbenhavn 5. Maj 1643 og var Søn af ndfr. nævnte Sekretær i det tyske Kancelli Ph. J. B. 1657 kom han som forældreløs i Huset hos en Slægtning i Viborg, men vendte 1659 tilbage til Kjøbenhavn. 1661 blev han Student og tog 1665 theolog. Examen. 1668 rejste han udenlands, studerede i Leiden og Oxford og besøgte siden Frankrig og Italien. 1672 opholdt han sig 4 Maaneder i Rom, hvor han studerede Arkæologi paa Via Appia i Forening med sin Landsmand, Katholiken Chr. Paynck. 1675 blev han Rektor i Kjøge. 1676 opholdt han sig 2 Maaneder ved den danske Lejr i Skaane, hvor han prædikede for Christian V, som s. A. udnævnte ham til Slotspræst i Kjøbenhavn. 1677 fulgte han Kongen til Rygen og var med ham, da de paa Tilbagerejsen kom i Havsnød og nær havde lidt Skibbrud. 1677-81 holdt han efter Aftale med Kongen hver Søndag Eftermiddagsgudstjeneste med dansk Prædiken paa Slottet, indtil denne afløstes af tysk Prædiken. 1678 tilsagdes ham Magdalene Worm, yngste Datter af O. W., men hun døde før Brylluppet. 1683 udnævntes han til Præst ved Frue Kirke og Provst over Sokkelund Herred og ægtede samme Aar Else Cathrine Bartholin, yngste Datter af Prof. Thom. B. Han døde 8. Marts 1698. Mich. Henrichsøn Tistorph, Ligpræd. over J. A. B., 1706. S. M. Gjellerup. | Bornemann, Johan Adolph (I66146)
|
| 18244 | {geni:occupation} Præst, Munkebo 1695. Provst 1713. {geni:about_me} Claus Vedel Dato Sted Kilde Født : Omk 1669 - - Død : Omk 1748 - - Alder : 79 Stilling : Præst, Munkebo 1695. Provst 1713. Cons.ass. Ejer Elvedgaard 1745. Far Mor Johan Laugesen Vedel Dorothea Ølleegaard Clausdatter Ahlefeldt Ægteskab Børn 1696 - Sofie Clausdatter Naschow - 21 Jun 1729 - Anna Elisabet Amalie Berg 28 Jul 1731 - Jacob Wedel http://www.l-wedel.dk/slaegten/per00801.htm#0 | Vedel, Claus Johansen (I97403)
|
| 18245 | {geni:occupation} præst, provst {geni:about_me} Personalhist. Tidsskrift 1928, 9.R.1/189 : [Uddrag af Danske Kancellis Registranter. Kgl. konfirmerede Testamenter o.l. Spt. 1699-1706 Ved H. C. Roede] 1700. 6. Mts. - Øye, Ole Ped.sen, Præst, gift med Anne Christensdt. Deres Børn er døde. Hustruen har 4 Børn af tidl. Ægtesk. Test.s eneste Helsøster: Riborg Ped.sdt., Enke e. Jac. Abel i Throndhj. har Børn. Vidne: Ob. Hans Friis t. Hevringholm og Provst Niels Nielsen Aarøe. ... Udstedt Aarslev Pr.gd. 2. Febr. 1697. | Øye, Ole Pedersen (I65300)
|
| 18246 | {geni:occupation} Præst, Sogneprest | Hertzberg, Niels Jensen (I50532)
|
| 18247 | {geni:occupation} Præst, St. Kathrine Kirke, Ribe, Sognpræst i St. Kathrine Kirke i Ribe, sognepræst Sct. Catarinae kirke i Ribe {geni:about_me} Lauge Andersen Vedel f. 1592 i Ribe, d. 23 aug 1648 i Ribe Præst Visby kald Trøjborg. Han blev gift med Elisabeth Hansdatter Mauritius, f. ca. 1596, (datter af Johannis Mauriti ) d. 1659. Gift 26 juli 1618 i Tønder Kilde: Pastor Michael Kochs Efterkommere Børn: i Anders Laugesen Vedel f. 1619 i Visby, d. 1660 i Vilslev. ii Elisabeth Lauesdatter f. 1621, d. 1621. iii Bernt Lauesøn f. 1621 i Visby, d. 1631, begravet 20 jun 1631 i Ribe. iv Johan Lauesøn f. 1622, d. 1631. v Hans Lauesøn f. 1624. vi Søfren Lauesøn f. 1629 i Visby, d. 2. maj 1681 i Rabsted. vii Johan Laugesen f. 1631. viii Ægidius Lauesøn f. 17 jun 1635 i Ribe, d. 1. nov 1686 i Brøns. ix Jørgen Lauesøn f. 1638, d. 1638, begravet 14 aug 1638. x Jørgen Lauesøn f. 1640 i Ribe, d. i Bremerholm. Lauge Andersen Vedel blev født 21 december 1592 i Ribe. Student i 1611, i Ribe eller Herlufsholm. Immatrikuleret Universitetet København. Studie ophold i Tyskland 1613-1617. Universitetet i Leipzig. 1616 og i Wittenberg. 1617 sognepræst i Visby 35 km. Sydfor ribe. 1629 Sognekappelan ved Ribe Domkirke. 163? sognepræst ved Skt. Katharina Kirke Ribe. Han skrev en del selvbiografiske noter. Denne familiebog er gået i arv ned gennem hans sønners sønner. Bogen kom frem i 1858 hos en efterkommer, Bagge Laugesen Vedel, hos bonden Anders vedel på gården Kokborg i handbjerg sogn ved Holsterbro. Den blev købt for 3 mark af H.B. Barfod der forærede den til Historikeren H.P. Birkedal Barfod. Den findes på det Kgl. Bibliotek i dag. Lauge Andersen har givet Maren splid dette skudmi ved hendes rettergang, inden hun blev dømt og brændt som Heks.: "At han med al sandhed og god samvittighed giver hende det rygtevidne, at hunikke alene flittige havde søgt Kirken om søndagen såvel som om bededagen og andre søgnedage, at høre Guds hellige ord, men også med gudelig andagt årlig i det rigeste 2 gange søgt skriftestolen som bodfærdig synderinde, Begiert afløsning og brugt derpå med Guds børn det hellige højværdige Sakramente. Hvad hendes liv og levnet så belanger, der formelder ydermere hendes stokkenævn taget til Riberting og hendes sognevidne tagen i St. Catharina Kirke 2 påskedag forleden." Lauge Andersen Vedel fik 10 sønner og 1 datter. 7 af sønnerne var med i Københavns belejring i 1659. De kæmpede så modigt at Frederik d. 3 tilkaldte dem til audiens. Han tilbød de 6 af dem Præsteembeder i Tøring Len så nær hinanden at ingen af dem havde mere end 2 mil til at besøge hinanden. Dette træk ville ikke være kongen fremmed ifr. Engelstofsuniv. an 1808 ll 22 1809 1-4 Frost om Ribe Domkirke. | Vedel, Lauge Andersen (I49278)
|
| 18248 | {geni:occupation} Præstedatter | Leganger, Anne Cathrine (I48813)
|
| 18249 | {geni:occupation} Præsteenke | Bøgh, Christine Johanne (I35767)
|
| 18250 | {geni:occupation} Præstekone og Provstedatter {geni:about_me} Hun ble gift med Jens Christenssøn Bloch, sogneprest til Hadsel, i ca. 1650 og fikk 5 barn: Christen, Birgitta, Hans, Jens og Mogens. (Kilde: Dahl, Svein Tore: Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536-1700, side 300.) | Hansdatter Blix, Maren (I36300)
|