Notater
Treff 18,501 til 18,550 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 18501 | {geni:occupation} Sakfører i Skien {geni:about_me} Jeg var sakfører i Skien og hadde fem sønner og tre døtre. | Theiste, Immanuel Sadolin (I48144)
|
| 18502 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Reppe, Larry Dean (I45271)
|
| 18503 | {geni:occupation} Salzverwandter | von Bröcker, Jochim (I67872)
|
| 18504 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Anderson, Damon Paul (I45274)
|
| 18505 | {geni:occupation} Sandnes bruk 2 {geni:about_me} = Masfjordsoga = ==== Living in Sandnes, Masfjorden, Hordaland, Norway ==== *http://www.masfjorden.kommune.no/masfjordsoga/gnr30_sandnes/bnr_02.html | Sandnes, Jørgen Arnfinnson (I9039)
|
| 18506 | {geni:occupation} Schenalds | Jenssen, Hans Skinald Wilmann (I1599)
|
| 18507 | {geni:occupation} Schleswig-Holstein, Oldenburg {geni:about_me} Died unmarried and without issues '''Links:''' *[http://thepeerage.com/p584.htm#i5837 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=386097 Geneall] *[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg02.htm#506 Johann The Younger #51] | von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glück, Adolph Prinz (I96539)
|
| 18508 | {geni:occupation} School Teacher {geni:about_me} Præstø, Baarse, Kalvehave, Steensbyskov, 8. Steensved Skole, 153, FT-1880, C9035 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Peter Christian Carl Kirchheiner 40 Gift Husfader, Skolelærer Kallehave, Præstø Amt Ellen Frederikke Kirchheiner født Pedersen 37 Gift Husmoder, hans Kone Damsholte, Præstø Amt Emil Peter Larsen Kirchheiner 15 Ugift Deres Barn Kallehave, Præstø Amt Peter Kirchheiner 12 Ugift Deres Barn Kallehave, Præstø Amt Christian Kirchheiner 9 Ugift Deres Barn Kallehave, Præstø Amt Axel Kirchheiner 7 Ugift Deres Barn Kallehave, Præstø Amt Viggo Kirchheiner 5 Ugift Deres Barn Kallehave, Præstø Amt Anna Sophie Kirstine Kirchheiner 2 Ugift Deres Barn Kallehave, Præstø Amt Ane Christiansen 14 Ugift Tjenestetyende Sverborg [Sværdborg] Præstø Amt -------------------------------------------------------------------------------- | Kirchheiner, Peter Christian Carl (I96998)
|
| 18509 | {geni:occupation} School teacher, lærar | Wergeland, Sjur (Sigurd) Larsen (I59087)
|
| 18510 | {geni:occupation} Schuhfabrik-Besitzer | Schneider, Adolph Hermann (I72303)
|
| 18511 | {geni:occupation} se Aasdahl, 175/27. Jens fikk ikke egne barn., Gårdbruker (Aasdal) | Henningsen Aas, Jens (I94412)
|
| 18512 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Daae, Jan Otto (I12005)
|
| 18513 | {geni:occupation} se S.Hope bruk 1 | L.Matre, Dordi Ivarsdatter (I6317)
|
| 18514 | {geni:occupation} Second wife. | Jensdatter, Maren (I89505)
|
| 18515 | {geni:occupation} Seilmaker | Kristiansen Busch Bugge, Berent Busch (I72160)
|
| 18516 | {geni:occupation} Seilskipper {geni:about_me} * Christening of Else Thomasdatter: Churchbook, Ålborg Amt, Kær Herred, Ajstrup Sogn, 1658-1758, page 170. 28 feb 1686 * Burial: 27 May 1721, Churchbook, Ålborg Amt, Kær Herred, Ajstrup Sogn, 1658-1758, page 315 * Christening, 18 Jul 1658, Churchbook,Ålborg Amt, Kær Herred, Ajstrup Sogn, 1658-1758, page 138 Thomas Andersen, * 18 jul 1658 i Ajstrup, Aalborg, X 1721 i Aistrup, Aalborg, begravet 27 maj 1721 i Ajstrup, Aalborg. Han blev gift med Maren Andersdatter, gift 1677 i Ajstrup, Aalborg. | Andersen, Thomas (I72459)
|
| 18517 | {geni:occupation} Sekondl°jtnant ( Hµren - Forsvaret ), Kontorchef | Castenskiold, Gustav Carl Eiler (I65482)
|
| 18518 | {geni:occupation} Sekondl°jtnant, Hµren, Cand.jur., Birkedommer og -skriver i Aalborg Birk og Herredsfoged og -skriver i Fleskum Herred | Ahlefeldt-Laurvigen, Sophus Frederik Ferdinand (I95804)
|
| 18519 | {geni:occupation} Sekondl°jtnant, Hµren, Cand.jur., Sagf°rerfuldmµgtig (Rudk°bing), Forpagter af Blegholm | Ahlefeldt-Laurvigen, Vilhelm Alexander greve (I95803)
|
| 18520 | {geni:occupation} Sekondløitnant ved Ullensakerske kompani {geni:about_me} Ugift. Gikk av som sekondløitnant 1/1-1818, og bosatte seg på Stensrud. Giftet seg aldri. Fikk en sønn (Haagen) 1827. | Heyerdahl, Halvor (I36979)
|
| 18521 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Vind, Mogens "Muggi" Christian Christoph (I65545)
|
| 18522 | {geni:occupation} Sekondløjtnant i sjøetaten | Kaas, Wentzel Rotkirch (I49548)
|
| 18523 | {geni:occupation} sekondløjtnant i Søetaten {geni:about_me} Stamtavle over Familien Friis fra Aarhus ved H. FriisXPetersen Aarhus 1946 side 49/50 C3. Niels Nielsen Friis,født ca.1672, begr.1/8 1712 i København Holmens Sogn, 40 Aar gml., Skiftereg. 21/9 1712; var 1686 i Tjeneste hos kgl.Maj.Proviantforvalter i Aarhus, Bestalling som Tolder i Ebeltoft 4/1 1701, var 1705 Skipper i kgl. Maj. Tjeneste ,Sekundløjtnant i Søetaten 8/3 1710, gift med Johanne Madsdatter,som overlevede ham. X U.B.X Paa Skiftet efter ham nævnes en Broder Christian og en Broderdatter i Aarhus som eneste Arvinger. (Marquard og Topsøe-Jensen: Officerer i den dansk-norske Søetat 1660-1814,, - Aarhus Tingbog 1686-89 Blad 3 a - Rigsarkivets Seddelapparat over Bestallinger m.m.- Underadmiralitetets Skifteprotokol Nr.31 Fol.285 og Nr.19 Fol.176). | Friis, Niels Nielsen (I65289)
|
| 18524 | {geni:occupation} Sekondløjtnant, godsejer til Tanderup m.v. {geni:about_me} Kilde: www.finnholbek.dk: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I36966&tree=2: Coat of arms - de Leth af Vosborg: Niels Leth til Store Vosborg blev 30 Jan. 1708 optaget i Adelstanden med hosstaaende Vaaben, der i Adelsbrevet beskrives saaledes: XSkjoldet er delt udi fire Dele, hvoraf det første og det sidste Kvarter ere af Guld, hvorudi springer en blaa Løve, udi det andet og tredie Kvarter staaer en rød Pille udi en Sølv-Grund. Oven paa Skjoldet staaer en aaben adelig Turnerhjelm, af hvis Spidse en blaa Løve med Forbenene opspringer". Denne Slægt, der paa Mandslinien uddøde 1845, maa ei forvexles med den endnu blomstrende Slægt af samme Navn. Notater til Kovstrup, 1716 Fænrik ved jydske gevorbne Inf.-Reg., 1717 Sekondløjtnant, afsk. 1724. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:240. Christian Leth, Broder til Frederik Leth., 1716 Fændrik ved jyske gev. Inf.-Reg., 1717 Sekondløjten., afsk. 1724. Han blev d. 25/5 1723 g. m. Christiana Charlotte von Bassen, D. a. Tandrups forrige Ejerinde Elisabeth Sophie Rantzau og dennes 1. Mand Oberst Erasmus Casimir v. B., 1726 blev han ved Svigermoderens Død Ejer af Tandrup og Koustrup, hvilken sidste han solgte til sin Broder Frederik. Han døde allerede 1736, hvorefter Tandrup blev solgt ved Auktion til Justitsraadinde Klingenberg. -------------------- Giftede sig til Tandrup Hovedgård i Bedsted. "Druknede paa Iis [på Ovesø neden for gården] som brast under Ham". 8 børn. Efterslægt de Leth, Kastrup, Jæger, Jensen, Svenningsen, Wrang, Monrad,, Valens, Jacobsen, Caprani, Høeg, Rosborg, Anthony, Milling, Munch. Kilder: -Leth af Vosborg: Danmarks Adels Aarbog XIX 1902. http://tom.brondsted.dk/genealogi/petersen/1_15.php -------------------- Christian Leth, sekondløjtnant. ~ 25. maj 1723 i Bedsted med Christiane von Bassen (1697-1761).· Giftede sig til Tandrup Hovedgård i Bedsted, son han besad fra 1726 til 1736. "Druknede paa Iis [på Ovesø neden for gården] som brast under Ham". 8 børn, http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I36966&tree=2 | de Leth (af Vosborg, til Kovstrup), Christian Nielsen (I35842)
|
| 18525 | {geni:occupation} Sekondløytnant i Marinen, senere innrulleringssjef {geni:about_me} referansenr. SD 23 | Dietrichson, Gabriel Grubbe (I96936)
|
| 18526 | {geni:occupation} Sekretær | Langberg Cranner, Marie Mia (I99630)
|
| 18527 | {geni:occupation} Sekretær hos Løvenørn, godsejer (stor bondeplager) {geni:about_me} Kilde: www.finnholbek.dk: Coat of arms - de Leth af Vosborg: Niels Leth til Store Vosborg blev 30 Jan. 1708 optaget i Adelstanden med hosstaaende Vaaben, der i Adelsbrevet beskrives saaledes: XSkjoldet er delt udi fire Dele, hvoraf det første og det sidste Kvarter ere af Guld, hvorudi springer en blaa Løve, udi det andet og tredie Kvarter staaer en rød Pille udi en Sølv-Grund. Oven paa Skjoldet staaer en aaben adelig Turnerhjelm, af hvis Spidse en blaa Løve med Forbenene opspringer". Denne Slægt, der paa Mandslinien uddøde 1845, maa ei forvexles med den endnu blomstrende Slægt af samme Navn. Notater var først Sekretær hos Løvenørn, siden Landmand, men Stor Bondeplager Kilder: [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:241. Henrik Johan DE LETH godsejer. Født 23. august 1702 i Nr. Vosborg. Død 23. marts 1754 i Nr. Vosborg. Godsejer til Store Vosborg, som moderen havde tilskødet ham. Blev en berygtet bondeplager. Gift i 1730 med sin kusine Sophie Cirstine de Linde (1715-1787). 8 børn, bl.a. sønnen Christen Linde de Leth, der overtog Store Vosborg. Dennes søn Henrik Johan de Leth, landsdommer i Nørrejylland, var den sidste mandlige de Leth. Efterslægt i øvrigt: Broberg, Jelstrup, Thygesen, Oldenburg. Kilder: -Dansk Biografisk Leksikon 3. udg. Red. Cedergren Bech, 1979-1984. -Leth af Vosborg: Danmarks Adels Aarbog XIX 1902. | de Leth, Henrik Johan af Vosborg (I35844)
|
| 18528 | {geni:occupation} Sekretær i marineledelsen | Rasch, Julius (I50739)
|
| 18529 | {geni:occupation} Sekretær i Utenriksdepartementet | Ræder, Catharina Margarethe (I92459)
|
| 18530 | {geni:occupation} Sekretær/Byfogd {geni:about_me} Johan døde ugift i Oslo | Christie, Johan Koren (I48131)
|
| 18531 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Giske, Kirsten Arthursdatter (I73400)
|
| 18532 | {geni:occupation} seks sønner og tre døtre {geni:about_me} Karen Clemensdatter, der ejede flere Gaarde i Byen, deriblandt en paa Torvegaden (en Del af nuv. Hotel »Royals« Grund), var gift med Præsten ved Frue Kirke, Mag. Christen Nielsen Friis (d. 1664) (S. 300), som hørte til en gammel Aarhusslægt. Ikke mindre end 5 af Sønnerne blev Præster, hvorfor Hertel kalder Mag. Chr. Friis »denne trefold lykkelige Præst.« Af hans Døttre blev Karen gift med Mag. Henrik Blichfeld, Friis's Efterfølger ved Frue Kirke, Anne med Raadmand og senere Borgmester Jens Basballe, og Sidsel først med Arild Bentzon, Præst i Thyrsted og senere med Stiftsprovst i Aarhus, Jeremias Anchersen (1650-1719). Hendes Datter af første Ægteskab var Borgmester Christen Basballes første Kone. http://www.rootsweb.ancestry.com/~dnkcen/hhj/aarhus_storborgerslaegter.txt * | Bentzon, Vibeke Arildsdatter (I91478)
|
| 18533 | {geni:occupation} Seksjonssjef for Rørosbanen, Nordenfjells. | Brinchmann, Hagbart (I74716)
|
| 18534 | {geni:occupation} Selbu, Sør-Trøndelag Sogneprest, Sogneprest i Selbu og Tydal. 19 barn. {geni:about_me} I Innstrandenboka Bodø II-4 side 219 står det bl.a. at sønnne, Eiler Hagerup Rosenvinge, var født på Selbu Prestegård i 1742. I skifte etter Christopher Schøller står det at faren var på BodXgård i Bodø i 1778. -------------------- Peder Kaasbøll Rosenvinge http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1411&tree=2 Født 1701 Rensø, Senjens Fogderi, Norge Død 11 Jun 1766 Selbu, Norge 1718 Student (Trondhjem), 1720 (13 Juli) cand. theol., 1726 Missionær i Varanger og Thana i Finmarken, 1732 (21 Nov.) resid. Kapellan i Qværnæs og Grib, 1737 (5 April) Sognepræst til Selbu, 1755 Provst i Dalernes Provsti i Inherred. -- Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1955:II:40- 67 a. | Rosenvinge, Peder Kaasbøl (I53331)
|
| 18535 | {geni:occupation} Selje, Manger Sogneprest | Heiberg, Gabriel Johanssøn (I36729)
|
| 18536 | {geni:occupation} Selv eyer, gaard beboer, borger og gjæstgiver {geni:about_me} http://nn.wikipedia.org/wiki/Lauv%C3%B8ya_i_D%C3%B8nna | Jentoft, Ole Hartvig Hartvigsen af Herøy (I97880)
|
| 18537 | {geni:occupation} Selveiende bonde, rådmand. | Ivers, Junge (I66096)
|
| 18538 | {geni:occupation} Selveiende bruker i Aspa, Væreier på Veiholmen, Godseier, Bonde {geni:about_me} ABT 1490 - ABT 1577 RESIDENCE: 1520, Veien (til 1554) (Veidholmen utf. Smøla) OCCUPATION: Selveiende bruker i Aspa BIRTH: ABT 1490, Aspa, Tingvoll, MR [1072] BAPTISM: (eide Veidholmen, Aspa og Høgset) EVENT: 15 Aug 1528, Får ov.skj. p. i Aspa og Kvalvåg fra Elin Torst.d. (Kusse) DEATH: ABT 1577, Aspa,Tingvoll (Smøla?) (sk. 13 Nov 1577) Father: Erik TORSTEINSSON Mother: Sunnive Ivarsdotter ASPA Family 1 : Gudrun JONSDOTTER +Auden Torsteinson ASPA +Ivar TORSTEINSON +Sunniva TORSTEINSDATTER Marit TORSTEINSDATTER Ingeborg TORSTEINSDATTER Kilde: nermo.org -------------------- Tanja Vean: Torstein førte bl.a. sak mot sin svoger, Ivar Jonsen Stokke, om retten til Ikornesvorpa. Torstein hevder at Ivar har brukt Vorpa ulovlig i minst 30 år. Kona til Torstein, Gurun, hadde arva vorpa i rett søskenskifte, og siden Torstein ga Ivar lov til å bruke den i kun 3 år, må dette søskenskifte ha funnet sted iallefall før 1510, samtidig som det da forteller oss at Gurun Og Torstein må ha blitt gift senest 1509-1510. I følge et diplom 7. august Bergen blei Torstein Eriksen tildømt laksevarpet på Ikornes. Neset er idag et fredet område med mange gravrøyser. Kilder: Aspa-seminaret og Omar Øverland. Torstein Eriksson Aspa , født ca. 1480, Aspa, Tingvoll, Møre og Romsdal, død før 1564, Aspa, Tingvoll, Møre og Romsdal. Torstein Eriksson ruvde høyt i skattelandskapet på Veidholmen utenfor Smøla ved skattemanntallet i 1520. Denne ekstraskatten på all rørlig og urørlig formue skulle dekke utgiftene med en krig kong Kristian II av Danmark-Norge hadde ført i Sverige. Den utgjorde 10% av hver enkelts formue, og er derfor også blitt kalt tiendeskatten. Torstein betalte omtrent 75 mark i skatt. Interessant nok var 7 1/2 mark av dette for en jekt han eide, eneste fartøyet som var skattlagt i et meget vidt distrikt. Det var 4 personer fra Aspa-ætta som figurerte på skattelista. Det var Torstein og broren Trond, deres mor "hustru" Ingeborg og deres onkel Jon Ivarsson. En god del av skatten ble betalt med råskjærfisk. Det ligger nær å anta at alle drev med oppkjøp, handel med fisk eller kanskje rustet ut folk i fisket. Kapitalmidler hadde Aspa-folket rikelig av. Torstein Eriksson ble eier av ættegården Aspa etter at morbroren Jon Ivarsson døde. Han var også blandt de stormenn som i 1533 sendte gaver i naturalia til erkebisp Olav Engelbregtson i anledning riksmøtet i Bud, han sendte en tønne øl. Torstein førte langvarige prosesser om jordeiendommer inne på Nordmøre. Han vant de fleste, men ikke da han i likhet med Jon Ivarsson reiste krav om tilbakeføring an jord som deres ætt hadde skjenket Domkirken på et visst åremål. I begge tilfellene var åremålet for lengst ute. I 1548 var Torstein på Levanger marked. Der traff han brorsønnen Jon Trondsson, som var kommet i pengeknipe. Torstein kjøpte halvparten av Natlestad (Nastad i Straumsnes) av ham. Jon Trondsson var nemlig "kommen i schyldt for en ecte quinde idu Trundhiemb, thi giordis hannem mange penninge behoff". Torstein ble som tidligere ættemedlemmer en gammel mann, men sannsynlig var han død lenge før den førsteskiftesamlingen etter Torstein Eriksson og kona Gurin ble holdt ute på Veidholmen 29. oktober 1577. (A. Danielsen: Veidholmen i gammel og ny tid, 1978, s. 24, 27, 30). Han ble gift med Gurin Jonsdatter . Kilder: http://home.online.no/~a-tilset/10-tipp-oldeforeldre.htm Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI) b.XXI s.670 Sammendrag: Tidemann Brynjolvsson, sokneprest på Aure, vitner egenhendig at han året 1541 hadde vært hos Torstein Eiriksson i Veigen (iEdøy) da den senere avdøde prest Peder Jonsson klandret sin bror Ivar på Stokke (i Gjemnes) for å gjøre Torstein uskjell i sak om ei varpe. Jfr. nr. 871, 890 og DN II nr. 1142. Kilde: Fire avskrifter og hender (b, c, d, e) i Langebeks Diplomatarium i Rigs-arkivet, København. - b, som ligger til grunn for gjengivelsen her, er ilegget Varia variorum annorum, som er lagt på året 1440 i Lang. Dipl.I margen tilføyd av skriveren: k) Ao 1541. Under teksten tilføyd av skri- b.XXI s.671 veren: Nest forestaaende er skrevet paa Papier. Zignetet er trycket i vox paa Papieret. Med hensyn til skriverens opplysning om eier og segl se nr. 276. - c, som i margen har årstallet 1544 og bokstaven k, er en relativt nøyaktig avskrift etter b. -d er skrevet av Jon Mortensson etter b og har i margen bokstaven k. årstallet 1544 og påtegninger ex Copia Chartacea, dessuten nedenfor teksten i parentes samme opplysning om papir og signet som i b. - e er avskrift etter d og har samme årstall og påtegning i margen. - Om forholdet mellom disse tekstene jfr. nr. 21. - I Langebeks Excerpter i Det Kongelige Bibliotek, København, er i G. Schønings liste Af Aspøens Papirer (nr. 41) nevnt Et Brev af Tide-man Brynolffsøn Sogne p(ræ)st pa aurum. 1543, som vel er dette brevet. Nummer: 889 Dato: 29. mai 1544. Sted: Veigen. Brevtekst (fra den trykte utgaven): Bekiændes ieg Tideman Brønølfson Sokne præst paa Ourom med þenne min haandskrift, at ieg var i Veigen hos Tosten Ericson aar efter Guds byrd 1541 og da var Hr Peder Ionson der og Ivar paa Stocke med, da sagde Hr Peder Ionson (hans siæl Gud nade)l til Ivar sin Broder, at du giør Tosten oskiæl uþi et, da svarede Ivar, hvori er þet, þa sagde Hr Peder, þen vorpe du haver, tyckes mig, at du giør ham oskiæl uþi, þa sagde Ivar, var þet saa jeg voner Herre, þa vilde du saavel have din part, som jeg min, þa sagde Hr Per, om þend deel agter jeg indtet. Till ydermere visso og sanninge setter jeg mit indsigle firer þette brev, som skrevet var i Veigen Torsdagen næst for vitte Søndagen A. D. 1544. -------------------- Tanja Vean: TROND ERIKSON er første brukaren vi kjenner til i Bogsaspa. Han var son til Sunniva Ivarsdotter Aspen og ektemannen Erik. Sunniva Ivarsdotter var dotter til Ivar Trondson i Aspa. Opphavet til ektemannen Erik (Torsteinson?) er meir uklårt. Dei budde i alle fall pd Veidholmen, eller Veyen som det vart skrive på den tida. Trond Erikson star oppført i Kong Kristians skattemanntal fra 1520. Han døydde før 1548. Namnet på kona er ikkje kjent. Vi veit om ein son: 1. Jon. Han tok over garden. Kilder: Gards- og ættesoge for Straumsnes bind III side 366 BOGSASPA G.nr 139. Matrsk. 14.36 Omframt sjølve Aspa, er truleg dette eldste garden på Aspøya. I den leia peikar m.a. stor skyld, tidleg deling i fleire bruk og kanskje aller mest namnet. Første delen av namnet har som funksjon å skilje mellom to Aspa-gardar, noko som var viktig for det kom ei rekkje gardar mellom desse to. Gjennom tidene har namnet vore skrive på denne måten: Boxaspe i Norske rekneskap og jordebøker frå først på 1500-talet. Bogxasp 1559. Boxaaspen 1590. Bos Aspenn 1643.Bøxaspenn og Boxaspen 1647. Bodtzaspen 1667. Boxaspen 1723. Namnet blir uttala "bokksasspå" med dativforma "bokksasspånn". Rygh sa i si tid at første leddet kunne komma av "bugr", bøyning, men meinte at det mest sannsynleg kom avbukk. I dag er meininga helst den at det kjem av bugr, og i samsvar med det blir gardsnamnet skrive Bogsaspa. Dei tri hovudbruka i Bogsaspa lag opphavleg i eitt tun om lag der br.nr. 2 ligg no. Det vart halde utskifting i 1862. Etter dette vart to av gardane flytta ut, og det vart vanleg å skilje bruka gjennom namna Garden, Nistua og Nordigarden. Det vart semje om at Lorentz "erholder sin mark udlagt i en sammenhængende strækning i østre kant of indmarken". Ola Hansson "erholder sin mark i 2 teige, hvoraf hovedteigen i Strækningen over det ældre gaardsrum og den anden teig i det saakaldte Sletten". Ola Audunson "erholder sin mark udlagt i 2de teige, hvoraf hovedteigen ved vestre kant of den hovedteig Ole Hansens lod erholder og den 2den teig i den saakaldte Sletten". Ola Hansson, som fikkha husa sine ståande i det gamle tunet, matte betala 50 spd. til kvar av dei to andre. Dei fikk 4 år på seg til å flytte ut, men dei trong ikkje to med seg meir enn dei ønskte. Utskiftinga førte med seg somme endringar som det matte gjerast spesielt vedtak om. "Ole Hansens og Ole Audensens lod beholder fremdeles sin hafte rettighed til vandtag i de nu opgravne brønde vestenfor det ældre gaardsrum." I tørketider kunne brunnane der bli tomme. Dei to bruka hadde da rett til å to vatn i det oppkommet som finst vest for husa i Nordigarden. I dette oppkommet renn vatnet friskt og godt sjølv i dei verste tørketider. Ja, dette oppkommethar vore rekna som sjølve "Livskjelda" i Bogsaspa. Bade når det galdt nausta og laksevorpa, skulle tomtene og restane til bruk vera som før utskiftinga. Ola Hansson og Lorentz Olson hadde kvar sitt kvernhus i Kvernbekken, og Ola Hansson hadde også sag. Det same kunne Lorentz få byggje dersom han ville. Men da matte han betala 3 spd. til Ola Audunson, vasshjulet matte ikkje komma lenger ned enn der kverna var, og sagflisa matte fjernast, "saa den ikke falder i bækken". Bekken er stundom kalla Kvernbekken og stundom Sagbekken i dei skriftlege kjeldene. Han kom i alle fall fra Sagtjønna, og der kunne ungdommane gå på skeiser fram til 1950talet. No er tjønna grodd mesta heilt att. I samband med denne utskiftinga er det nemnd mange namn kring på garden, som Kleiva, Grønvåtta, Ora, Flatåkeren, Kalvgeilhalsen, Vollåkeren og Eikhaugen. Mest spennande høyrest Ulvestuledet ut. Ulvestua hadde nok opphavet sitt i ei tid da ulven var meir nærsøken på våre kantar enn i dag. Minnet om dette levde altså til var tid i tilknyting til eit led som sto heilt til nyvegen reiste med det. I tidlegare tider var laksefisket ei viktig inntektskjelde. 1 1661 var det "wnder gaarden it Laxeuarpe, med gaarden samleied". Der vorpa lag, blir det kalla Vorpneset framleis. Det er ukjent kor lenge denne vorpa, eller flaknota,som det vart sagt, var i drift. Ingen minnest noko om det, men restane etter henne har vore å sja opp mot var tid. Etter at vorpa vart nedlagd, gikk gardbrukarane over til å sette not på same staden, og retten til å fiske med notgikk på omgang mellom dei tri bruka. Det vart fiska med tri nøter: Ei i Vorpneset, ei i Kvitneset og ei ved Hagan. Dei to første vart drivne i lag, og det gikk i byte med nøtene, slik at kvar brukar hadde not i 2 år og var forutan det tredje året. Garden har aldri hatt seter på Aspøya. Mangelen på setermark vart avhjelpt ved at brukarane kjøpte seg partar i Svanavollen, sjå Tingvollboka 1. No var Svanavollen matrikulert jord, og dei matte sjølvsagt svare skatt. Dette tyktedei var urimeleg, og den 4. august 1789 sendte dei tri gardmennene, som alle heitte Audun, brev til kongen med Bonn om å få skattefritak. Dei starta med å slå fast at "Boxaspen er Een of de Ældste Gaarde paa Nordmor og meget dyrlagt. (Hadde stor skyld.) Den har største mangel paa Høe avling især paa Boehave om sommeren for vore Creature." For å bote på dette, hadde forfedrane deira kjopt Svanavollen. Men det førte med seg store problem å bruke den "med Aarlige store bekostninger med baader og folk, over haardsogte fiorde, ofte med Livsfare for os og vore Creature". Dei rekna med at det ein gong hadde budd folk på Svanavollen, men ingen visste kva tid det var. "De første Beboere maae formodentlig være En art fiældfolk der mæst har sogt sin næring ved veidefangst og skytterie". No var det ikkje slik at dei var mot all skatt. Viss Svanavollen hadde ligge ved sjoen nxr garden slik at den "kunde nøttes til sæd, og høeavl", ville dei da ha sokt "at blive befriede for dobbelte Skatters Svarelse og det av 1 ore 16 markl: Nej! Langt fra". Kva det vart til med skatten, er ikkje kjent. Men elles har brukarane i Bogsaspa halde fast ved partane i Svanavollen, sjølv om det no for lengst er slutt på setringa. 1 1964 vart det hadde utskifting over utmarka etter opptak av Lorentz i Nordigarden. Skogsmarka var oppdelt i eit stort tal teigar. Utskiftinga førte til at kvart bruk fikk skogsmarka si samla i ein teig. Det var nok viktigaste resultatet, men det var også andre: Ein teig på 32,5 mål vart fort over til Skjevlingen. Det var semje om at området opphavleg hadde høyrt Bogsaspa til, men så langt attover som folk kunne minnast, hadde Skjevling-mennene bruka dette området til beite. No vart dette fort over til Skjevlingen for alltid. Brukarane på Einset hadde beiterett på eit område som var 395 mål stort. Dei onskte å få utlagt jord til kompensasjon for beiteretten. Retten meinte at det ville fore til "ulaglege eigedomstilhove" som seinare ville fore til nye jordskifte. Einset-mennene matte derfor nøye seg med pengeutloysing. Den tida det var vanleg å dyrke korn, samarbeidde gardmennene i Bogsaspa og på Einset om trøskinga. Dei atte trøskeverket lag og hjelptest åt med trøskinga. Kilder: Gards- og ættesoge for Straumsnes bind III side 362-364 | Aspa, Torstein Erikson (I90208)
|
| 18539 | {geni:occupation} Selveiende gaardbruger og dagarbeider | Johannessen, Anders Næsset (I33140)
|
| 18540 | {geni:occupation} Selveier og fisker {geni:about_me} http://familytreemaker.genealogy.com/users/m/o/r/Leif-G-Morland/WEBSITE-0001/UHP-0669.html | Knappskog, Nils Larssen (I84268)
|
| 18541 | {geni:occupation} Selvejergårdmand, Præst {geni:about_me} X Beskæftigelse: Selvejergårdmand: Ahlergaard i Borris. Jacob var selvejergårdmand i Ahlergaard i Borris sogn og måden hvorpå gården kom i hans besiddelse, beskrives i det følgende: Ahlergaard tilhørte i 1667 Hans Rostrup, der i 1675 skødede gården til sin svoger Christen Henriksen Lange. Svogerens enke, adelsdamen Sophie Rostrup, udstedte derpå i 1693 en transport til borgmester Christoffer Carstensen i Ribe på et beløb af 600 rdlr., som hun var kommet til at skylde XvelforstandigX Jacob Andersen Harboe, og for hvilket beløb hun nu overdrog Ahlergaard med et hartkorn på 8 tdr. 4 skp. 2 fjdk. ½ alb., ejendommene Vendelbo og Egvig i Borris sogn samt Astrupgaard i Faster sogn til borgmesteren, som derpå d. 26. november 1700 udstedte en transport på ejendommene, bortset fra Astrupgaard, til Jacob Andersen Harboe, som i øvrigt året forinden af raadmand Peder Lauridsen Baggesen i Ribe havde fået skøde på en gård i Hioptarp i Borris. Jacob ejede altså nu 4 gårde. Samme år, 1700, døde Jacob Andersen Harboes ugifte bror Jens Andersen Klyne i en alder af 57 år. Han havde rejst en del i udlandet, og var derpå vendt tilbage til Ribe, hvor han var beskæftiget som guldsmed og juveler. Ved sin død efterlod han sig en temmelig stor formue, og den 13. december 1700 blev der derpå holdt skifte efter ham mellem hans søskende og disses børn. Blandt arvingerne nævnes naturligt nok broderen Jacob Andersen Harboe, og da denne ikke selv kunne være til stede, bad han i et brev sin fætter Knud Jørgensen Hauch i Ribe om at repræsentere sig. Fætteren mødte således op på Jens's vegne og fremlagde dennes brev for skifteretten, som dokumentation for sin fuldmagt til at handle på hans vegne. Da brevet er skrevet af Jacob Andersen Harboe selv og i sin stil er meget tidstypisk, bringes det her i afskrift: XHøjtærede kiære fætter Seigr. Knud Jørgensen Hauch. Som jeg endelig behøfer at giøre en Rejse Hiem til mit huus (antagelig Ahlergaard), og muelig ej kand faa thid at komme her hid igien naar skifte og registrering efter min sahlig broder Jens Andersen Klyne foretages skall, da er jeg herved venlig begierendes at min kiære fætter ville være af dend goedhed, og paa mine vegne indfinde sig udi stervboen, naar den velædle og velviese Magistrat behager skifte og regiestrering efter bemelte min salig broder at foretage og mit gafn paa beste maade at iagttage; til hvilken ende jeg hannem herved dertil fuldkommelig befuldmægtiger og i saa maader paa mine vegne at maa slutte giøre og lade ligesaa fuldkommen, som jeg self var til stede. Alene hvad den lod og anpart angaar, som mig kunne tiltenches i dend huus som merbemelte min salig broder iboede med der tilliggende enge og jorder, da følger samme efter min salig broders anordning, min svover, Sr. Oluf Christiansen Engeltoft kiereste, og hans havende børn med min salig søster (Margrethe Andersdatter Klyne), og ingen prætention efter dessen beskaffenhed paa mine vegne derudi giøres. Jeg forseer mig visselig til mine kiære fætters villighed herudi og gierne tiener hennem igien i alle muelige maader, som den der er og stedse næst bedste ønske forbliver. Jacob Harboe Andersen Afdøde Jens Andersen Klynes aktiver blev i alt opgjort til 3.195 rdlr. Herfra gik et beløb på ikke mindre end 294 rdlr. - et overordentlig stort beløb, til hans begravelse inde i selve Sct. Catharinæ Kirke med tilhørende gravøl etc. Et beløb på 150 rdlr. var sat til side til kirkens reparation samt et beløb på 60 rdlr. til det gravmæle over familiens forfædre, som i form af et epitafium fandtes i kirken, og endelig skulle der til de fattige i Vor Frue sogn uddeles et beløb på 75 rdlr. Hertil kom fordkellige andre småudgifter samt omkostningerne ved skiftets afholdelse, hvorefter der blev 2.394 rdlr. til arv og deling. Dette beløb deltes op i 8 lige store dele, hvoraf Jens Andersen Klynes 3 brødre eller disses arvinger skulle have hver to dele, mens de to piger eller disses arvinger skulle have hver en del. Vores Jacob Andersen Harboe arvede således to anparter, og det fremgår, at hver anpart bestod i 1/8 af 162 rdlr. i kroner, 1/8 af 129 duchotoner (en mønt), 1/8 af 18 rdlr. (af Alberti) og en 1/8 af 97 rdlr. (en specie). En sådan 1/8 repræsenterede i alt en værdi på ca. 182 rdlr. og for restbeløbet op til de 299 rdlr. fik hver anpart derpå tillagt forskellige effekter fra boet. Jacob Andersen Harboes ene anpart (af de to) bestod således foruden de nævnte kontanter af: v Nogle guldmønter, nemlig en rosenobel og en dobbeltdukat, hver sat til 6 rdlr. 3 dukater til 9 rdlr., v En diamantring til 4 rdlr. v 1/3 del i en guldkæde, som vejede 5½ lod, hvilken 1/3 del sattes til 19 rdlr., v En XtommelX og en ring, 19 rdlr. 2 mk. v To sølvskeer, 5 rdlr. 10 skill., v 39 par sølvmaller, 13 rdlr. 2 mk. 11 skill., v 8 lod uforarbejdet sølv, sat til 6 rdlr. v Nogle ægte perler til 6 rdlr. 3 mk. v En lille sølvskål og et lille sølvbæger v Noget nysmedet sølvarbejde v En idamant, en rubin, nogle røde XdoubletterX og nogle XturcoserX samt diverse uægte sten v Nogle udskårne sten til signetter v Nogle kobber- og messing kedler samt et par tinfade v En dyne, en klædeskjol med ti sølvknapper, adskillige pund hør og f´damask garn samt ¼ part i afdødes værktøj. Skønt Jacob Andersen Harboes arv efter broderen således var temmelig stor, synes han dog at have haft visse økonomiske problemer, og d. 1. maj 1702 optog han et lån på 590 rdlr. hos svigersønnen Morten Jensen Sønderby (gift med datteren Karen). Morten fik for beløbet første prioritets pant i Ahlergaard samt i ejendommen Egvig, et bolssted af hartkorn 7 skp. 2 fjdk. 2 alb. Efter hustruen Maren døde i 1705, giftede han sig med Else Marie Nielsdatter Boltrup d. 11. oktober 1706. Jacob Andersen Harboe drev herefter Ahlergaard og Egvis til 1712, da datteren Karen Jacobsdatter og hendes anden mand, Mads Christensen Kiær fik skøde på de to ejendomme (som de jo faktisk allerede overtog 10 år tidligere). Selv blev Jacob boende på Ahlergaard resten af livet, kun afbrudt af et ophold på sit boel i Brønborg fra 1711-1714. | Harboe, Jacob Andersen (I91594)
|
| 18542 | {geni:occupation} Selveste hvalfanger og harpunoppfinner {geni:about_me} http://snl.no/.nbl_biografi/Svend_Foyn/utdypning http://no.wikipedia.org/wiki/Svend_Foyn | Foyn, Svend (I90943)
|
| 18543 | {geni:occupation} Sem, Sandar; Tønsberg, Trelasthandler i Tønsberg (ca. 1600-), Sogneprest på Nøtterøy 1655-1679, borger i Tunsberg {geni:about_me} Av noen også kalt Lauriz Marstrand (www.nermo.org). * RESIDENCE: (id m. bonden Laurits Kr.s. på Øs. Sem i Sandar 1593?) * OCCUPATION: Trelasthandler i Tønsberg (ca. 1600-) * BIRTH: ABT 1565, (?) (d.e.) (Lars) (meget usikre foreldre) (Sem, Sandehrd?) * BAPTISM: (='Lauritz Kristoffersen' (Falck) ?) * CHRISTENING: (='Lauritz Andbiørnnsen', rådm. i Tønsberg 19/6-1604?) * DEATH: AFT ER 1625, (ca.1626 ?) (nevnt i Tønsbergs tollregnskap fram til da) * EVENT: (usikkert om Laurits Kr.s. Øst. Sem = Lauritz Marstrand) -> fra www.nermo.org -------------------- Lars Christophersen Marstrand f. 1565, yrke: Handelsmann og gårdbruker, g. Else Frønich, d. 1625, Tønsberg, Vestfold. Lars døde 1624, Tønsberg, Vestfold. Ukjent opprinnelse, men trolig født i Marstrand eller i Sandar, kanskje Tønsberg. Lars eide Østre Sem i Sandar før 1593-ca.1624. Han var trelasthandler og borger av Tønsberg. Marstrand var et kallenavn, men han kan ha hatt tilknytning til byen. [http://forum.arkivverket.no/topic/140460-55043-lauritz-kristoffersen-trelasthandler-i-toensberg-omk-1600/page__st__20 Diskusjon] | Marstrand, Lauritz Christophersen (I75452)
|
| 18544 | {geni:occupation} Sergeant {geni:about_me} Konf: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?show=86&uid=106542&urnread_imagesize=gigant&hode=nei&ls=1 Gift: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?uid=106426&urnread_imagesize=gigant&show=259#toppen | Sandberg, Peter Børresen (I48118)
|
| 18545 | {geni:occupation} Sergeant | Munk, Lars (I98075)
|
| 18546 | {geni:occupation} sersjant {geni:about_me} Ble, i likhet med sin bror, bestemt for den militære bane, men han ble ikke, som sin eldre bror, offiser. Han kom ikke høyere på rangstigen enn XXsergeantXX (1735), og tjenstegjorde de resterende 20 år av sitt livi denne stilling.X Han ble uteksaminert fra Krigsskolen i Kristiania i 1787. 14 år gammel ble han korporal og 5 års senere sersjant, fenrik ved skiløberne i 1787. Deltok i feltog mot Sverige 1787/88, tjensetegjorde ved den av sin farbror Wilhelm C. Glad kommanderende bataljoner. Sekondløitnant 1769, premierløitnant X CharacterX1772, Xvirkelig premierløitnant 1799, kaptein i året 1803, sjef for den søndefjeldske skiløberbataljon. Dimitert 1808? Den siste i sin slekt som gjorde tjeneste ved skiløperne og det elverumske kompani, ble innkalt1814 som sjef for den 1. Hofske Divisjon av et detasjemnt av søndefjeldske skiløperbatallion under major Svend Arntzen. Resten av livet tilbrakte han i ro, døde på Strandhagen, en plass under gården Strand. Povel Størksen Glad fra Terningen. 48 aar. | Glad, Povel Størksen (I97527)
|
| 18547 | {geni:occupation} sersjant {geni:about_me} Født i Vågå. Var der trommeslager og oppasser ho major Ole Brun i 1682. Kom til Elverum i 1690-årene og ble sergeant og rydningsmann på Terningen. Gift 1696. tørk var født på Vågå i 1661. Han treffes for første gang i Elverum i 1700, da han (som dengang benevnes XXKorporal ved Østerdalske CompagniXX) møtte den 5. juli på Thinget i Elverum som XXBefuldmegtigetXX av Steffen Nielsen forå XXindtale hans fornemme OdelsretXX, som han kunne tilkomme XXudi den gaard SvanaasenXX. Den samme Steffen Nielsen var født på Skjønsby i Ringsaker, og han hadde gitt XXStørk ChristopherssønXX fullmakt, datert 17. desember 1699. Året etter, den 14. november 1701, møtte Størk Glad (som da kaltes XXSergeantXX) atter ved Thinget i Elverum, nå innstevnet av Ole Thoressøn fra Søndre Houm, som ville tvinge ham til å motta XXLøsningspengeXX for en XXEngesletXX (1/2 hud jord) kalt Vestre Thingby, som av gammel til skulle ha vært brukt under Søndre Houm. Innstevnede, Sergeant Sørk Glad, fremviste imidlertid som hjemmel for sin eiendomsrett til engstykket et skjøte datert 12. desember 1692, hvoretter hans XXVærfaderXX Povel Terningen hadde kjøpt samme av fogden over Hedemarkens fogderi Sr. Fredrik Knudssøn Hammer, der som formynder for sin avdøde bror Hr. Christopher Knudssøn Hammer (sogneprest i Elverum) hans barn-- hadde solgt det. Likeså fremviste Størk en kopi av det kjøpebrev, der engstykket hadde kommet i prest Hammers besitelse, og som var datert den 14. juli 1680. Det omstridte jordstykket hadde vært fra gården Søndre Houm over 21 år, uten at innløsning var gjort. På grunn av dette dømte retten at Sergeant Størk Glad fremdeles skulle få beholde eiendommen. Familien Glad var tilknyttet Terningen i over 100 år. | Glad, Størk Christophersen (I69018)
|
| 18548 | {geni:occupation} Sersjant | Kringlebotten, Johannes Matiasson (I3425)
|
| 18549 | {geni:occupation} Sersjant | S. Kvinge, Johannes Erikson (I16788)
|
| 18550 | {geni:occupation} Sersjant | Bårdson Hatlem Hyllestad, Hans (I42973)
|