Notater
Treff 201 til 250 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 201 | (Ham. 12,SF) (Ham. 9,SF) | Pedersen, Lars (I86640)
|
| 202 | (Kilde: Munthe: Vore fµlles Ahner i NGT III, faksimile 1957) (Kilde: Niels P Vigeland: S°r-Odal og Nord-Odal bygdebok) Steen Thomsens database dec 1997 | Gaarder, Ursilla Marie (Silla) Marie (I90498)
|
| 203 | (Nuland, p.A16) Axel Gyntersberg had seven daughters. The second, Sofie, married Magnus Heineson (b. ca. 1545), son of minister Heine Haaverke of the Faroe Islands. He was "Robin Hood" of the sea, both as pirate and king's servant. Finally he was imprisoned and executed without a fair trial in Denmark (beheaded) in 1589. Later, the judgement was reversed and his widow, Soffie, was compensated. He was a famous sea captain. | Güntersberg, Axel Henrikson til Mel og Snellsund (I75082)
|
| 204 | (Nuland, p.A16) Axel Gyntersberg had seven daughters. The second, Sofie, married Magnus Heineson (b. ca. 1545), son of minister Heine Haaverke of the Faroe Islands. He was "Robin Hood" of the sea, both as pirate and king's servant. Finally he was imprisoned and executed without a fair trial in Denmark (beheaded) in 1589. Later, the judgement was reversed and his widow, Soffie, was compensated. He was a famous sea captain. | Güntersberg, Axel Henrikson til Mel og Snellsund (I75082)
|
| 205 | (Nuland, p.A17) According to Ludvig Dåe in "Historic Times" in 1885, and Gjert Miltzow, Adrian was mayor of Nidaros (Trondheim) for over 70 years. He lived to be 120 years old, and his wife had 18 sons and 6 daughters who all, except for 2 daughters, were married and had children. Another source reported that his (step?)son, Jon Røbertson, was mayor of Trondheim. Some believe that the name came from 'van Valkenier' in Holland. His father was a falconer. | Falchener, Adrian Rochertsen (I90360)
|
| 206 | (Nuland, p.A17) According to Ludvig Dåe in "Historic Times" in 1885, and Gjert Miltzow, Adrian was mayor of Nidaros (Trondheim) for over 70 years. He lived to be 120 years old, and his wife had 18 sons and 6 daughters who all, except for 2 daughters, were married and had children. Another source reported that his (step?)son, Jon Røbertson, was mayor of Trondheim. Some believe that the name came from 'van Valkenier' in Holland. His father was a falconer. | Falchener, Adrian Rochertsen (I90360)
|
| 207 | (Twin) | Schleswig-Holstein, Oldenburg, Charlotte Amalie Prinzessin (I36026)
|
| 208 | (Ørskog, B.1, HF1135 s.227, b.2 s.648 Lois Giske:Ørskog gj.tidene III, s.642): Født kl. 10 om aftenen. Døpt av Samuel Finde Faddere: Løytnant Olufsen (?), Hans Haftensborg, Samuel Findes Hustru bar gut?, Magdalena Holt, Maria Christina Rafnsborg. Konfirmert 14 år gammel, 08-01-1747 i Ørskog | Hiorth, Anna Nikolaja Hansdtr. (I35963)
|
| 209 | ) was born in 1490/1495. He died4 in 1535/1539 in Ribe, Denmark. He married Anne Pedersdatter(?) before 1517 in Ribe, Denmark. In the 1520s he was one of the largest cattle exporters in Denmark into the German market. He was a Citizen in Ribe, Denmark. Peder Ibsen f. før 1495 i Ribe, død 1535-1549 sst. Peder Ibsen var købmand i Ribe, nævnt fra 1519; han og faderen var i 1520´erne Ribes, ja Danmarks betydeligste eksportører af kvæg til de tyske markeder. Peder blev senest 1528 rådmand i byen. - Anne var som enke ejer af gården Ondaften (nu Lundgård) i Farup sogn ved Ribe; denne ejendom blev overtaget af sønnen Hans. Selv boede Anne sidst i en gård på Mellemdammen. Parret havde foruden et par sønner, datteren Anne, født 1517-20, gift med Jens Christensen Hegelund, rådmand og borgmester i Ribe (forældre til Biskop Hegelund), og datteren Sidsel eller Cæcilie Pedersdatter, født ca. 1528, hun var vores ane og gift med rådmand Bagge Jensen. | Ibsen, Peder (I66307)
|
| 210 | * 1801-telling for 1263 Lindaas ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f11263&personpostnr=2517&merk=2517 * Gravlagde i Lindås prestegjeld 1816-1885 ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=gr12631816&personpostnr=719&merk=719 * Hordaland fylke, Lindås, Ministerialbok nr. A 8 (1823-1836), Døde og begravede menn 1824-1825, side 346. ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11578&idx_id=11578&uid=ny&idx_side=-358 | Bastesen, Ole (I33782)
|
| 211 | * 1801-telling for 1263 Lindaas: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f11263&personpostnr=2287&merk=2287 * Kirkebok, ekteskap: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11577&idx_id=11577&uid=ny&idx_side=-114 ** Forlovere: Ole Erikson Sætre, Sevat Jørgensen Kietteland ** Vigde i Lindås prestegjeld 1816-1885: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=vi12631816&personpostnr=36&merk=36 * Født, sønnen Sevat: Døypte i Lindås 1816-1885: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=dp12631816&personpostnr=645&merk=645 * Kirkebok, død: ** Gravlagde i Lindås prestegjeld 1816-1885: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=gr12631816&personpostnr=1913&merk=1913 * Skifteregister for Nordhordland 1702-1857 ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=skifnhor&personpostnr=10785&merk=10785 Kom fra gården Sætre og ble oppfostret av Ole Eriksen Sætre og Anna Clasdtr på gården Egemoe, sannsynligvis (yngre?) bror av faren Jørgen Erikson. Ole Eriksen står også som forlover ved Anders og Olavas ekteskap. | Sætre, Olava Jørgensdatter (I5043)
|
| 212 | * Datter Siri født ** Døypte i Lindås 1816-1885 *** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=dp12631816&personpostnr=15605&merk=15605 * Mulige treff ** 1865-telling for 1263 Lindaas Mindre sannsynlig *** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f61263&personpostnr=1449&merk=1449 **** Som Dordi Olsd. Tjeneste Pige i Ræknæsøen *** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f61263&personpostnr=1151&merk=1151 **** Som Dordi Odded. Tjenestepige fra Bergen i Aadnekvamme ** Døde i Masfjorden sokn 1876-1965 *** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=MASF1876&personpostnr=39&merk=39 **** Født på Store-Matre i 1802, døde i Ræknæs 1877. Inderst, ugift ** 1900-tellingen som Dortea Oddesdatter *** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f01261&personpostnr=4324&merk=4324 **** FL: losjerende, hørende til familien ** Hordaland fylke, Hordabø i Manger, Klokkerbok nr. B 3 (1891-1907), Døde og begravede 1902, side 121. *** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1929&idx_id=1929&uid=ny&idx_side=-118 **** Inderst Dorthea Odsdtr Soltvedt ug F: 1814 Bergen B: Soltvedt Alderdom nei 20/8 02 ** Døde i Hordabø 1881-1979 *** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=HORD1881&personpostnr=441&merk=441 | Olsdatter, Dordi (I9096)
|
| 213 | * Døypte i Lindås 1802-1815 ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=dp12631802&personpostnr=3232&merk=3232 * Lindås, Ministerialbok nr. A 8 (1823-1836), Ekteviede 1834, side 333. ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11578&idx_id=11578&uid=ny&idx_side=-345 ** Vigde i Lindås prestegjeld 1816-1885: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=vi12631816&personpostnr=2187&merk=2187 * 1865-telling for 1263 Lindaas: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f61263&personpostnr=1286&merk=1286 Gard: Løviksnæset, Sokn: Sandnæs, Prestegjeld: Lindaas | Bastesen Odnekvam, Knud (I19641)
|
| 214 | * Døypte i Lindås 1816-1885: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=dp12631816&personpostnr=6058&merk=6058 * 1865-telling for 1263 Lindaas: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f61263&personpostnr=1288&merk=1288 * Vigde i Lindås prestegjeld 1816-1885: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=vi12631816&personpostnr=8745&merk=8745 * Hordabø i Manger, Klokkerbok nr. B 3 (1891-1907), Døde og begravede 1906, side 125. ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1929&idx_id=1929&uid=ny&idx_side=-122 ** Døde i Hordabø 1881-1979: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=HORD1881&personpostnr=541&merk=541 | Knudsen Lauvik, Baste (I14106)
|
| 215 | * En Johannes Olsen indre Berneæs er nevnt i Tingbok I.A. 51 1812-1815 for Nordhordland Året 1812 ** http://digitalarkivet.uib.no/da/tb12001812nhl.htm | Olsen, Johannes (I33789)
|
| 216 | * Født ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11605&idx_id=11605&uid=ny&idx_side=-66 *** Faddere: Mons Haldorsen, Christen Olsen, Sætre, Anders Larsen Dalland, Siri Monsdtr?, Hålge? Johanesdtr? Sætre, ???? * Konfirmert 1836 ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11606&idx_id=11606&uid=ny&idx_side=-194 * Vigde i Lindås prestegjeld 1816-1885 ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=vi12631816&personpostnr=3878&merk=3878 * 1865-telling for 1263 Lindaas ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f61263&personpostnr=4237&merk=4237 * Folketeljing for Lygra sokn i Lindås 1891 ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=LIND1891_D&personpostnr=1003&merk=1003 * 1900-telling for 1263 Lindaas ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f01263&personpostnr=2247&merk=2247 * Hordalandfylke, Lygra i Alversund, Klokkerbok nr. B 4 (1897-1914), Døde og begravede 1908, side 107. ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1897&idx_id=1897&uid=ny&idx_side=-108 * Døde i Lygra 1881-1965 ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=LYGRA&personpostnr=637&merk=637 * Hordaland fylke, Lygra i Lindås, Ministerialbok nr. B 2 (1897-1912), Døde og begravede 1908, side 115. ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=4515&idx_id=4515&uid=ny&idx_side=-109 | Hansen Ystebø, Ole (I45623)
|
| 217 | * Født, Lindås i Lindås, Klokkerbok nr. B 2 (1867-1885), Fødte og døpte 1871, side 19. ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11582&idx_id=11582&uid=ny&idx_side=-19 * Døypte i Lindås 1816-1885 ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=dp12631816&personpostnr=29414&merk=29414 * Konfirmert 6. sept. 1885 ** Lindås, Ministerialbok nr. A 19 (1878-1912), Konfirmerte 1885, side 87. ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7033&idx_id=7033&uid=ny&idx_side=-67 ** Vaksinert 6. aug. 1872 * Ekteskap, Hordabø i Manger, Ministerialbok nr. C 2 (1891-1902), Ekteviede 1896, side 91 ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=3689&idx_id=3689&uid=ny&idx_side=-80 * 1900-telling for 1261 Mangers ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f01261&personpostnr=4316&merk=4316 * Ekteskap, Hordabø i Manger, Klokkerbok nr. B 4 (1907-1922), Ekteviede 1917, side 94. **http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7048&idx_id=7048&uid=ny&idx_side=-91 | Soltveit, Andreas (I14110)
|
| 218 | * Født/døpt ** Lindås, Ministerialbok nr. A 10 (1842-1862), Fødte og døpte kvinner 1843, side 97. *** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1919&idx_id=1919&uid=ny&idx_side=-99 ** Døypte i Lindås 1816-1885 *** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=dp12631816&personpostnr=15603&merk=15603 **Faddere: Knud Rasmussen Hougsdal, Sjur Olsen Trodal, Stephen Michelsen Kjetland, Ane? Sjursdtr? Hougsdal, Brite Larsdtr Kjetland**Hjemmedøpt 23. nov 1843 av Knud Rasmussen Hougsdal *Konfirmert: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=kf12661851&personpostnr=3276&merk=3276 * 1900-telling: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f01261&personpostnr=4322&merk=4322 | Kjetland, Siri Sevatsdtr (I9097)
|
| 219 | * Hosanger, Ministerialbok nr. A 6 (1824-1835), Fødte og døpte 1833, side 90. ** Kirkebok, født: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1914&idx_id=1914&uid=ny&idx_side=-92 ** Faddere: John Andersen Bernæs, Gudmund Gudmundsen Nedre Kleppe, Jacob Monsen Bernæs, Anne Olsdatter Nedre Kleppe, Anne Monsdatter Bernæs * Vaksinert 10. sep 1835 av Ole Amund ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1914&idx_id=1914&uid=ny&idx_side=-313 * Hosanger, Ministerialbok nr. A 7 (1835-1848), Konfirmerte 1848, side 114. ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11499&idx_id=11499&uid=ny&idx_side=-119 ** Står oppført som vaksinert 3. sept 1835 av Amundsen * Ekteskap med Ingeborg Olsdatter ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1915&idx_id=1915&uid=ny&idx_side=-203 *Karis fødsel: **http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1916&idx_id=1916&uid=ny&idx_side=-73 * Ekteskap med Britha Olsdtr Bernæs ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=2134&idx_id=2134&uid=ny&idx_side=-152 ** Forlovere: Ole O. Birkeland, Sjur J. Bernæs ** Skifte 18. des * 1900-telling for 1253 Hosanger ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f01253&personpostnr=1259&merk=1259 | Johannesen Bernes, Ole (I25805)
|
| 220 | * http://www.levie.no/haugsdal0008.htm#subj146 146. Jørgen Sjurson Kringlen (Siffuer Bottolfson Instefjord, #292) ble født i 1663. Han giftet seg med Brita Hansdtr Yndesdal. Han giftet seg med Brita Klasudtr Asheim. Han giftet seg med Kari Lassedtr Brekke (se #147) i 1723. Han døde i 1747. Barn av Jørgen Sjurson Kringlen og Kari Lassedtr Brekke (se #147) var: * 73 i. Brita Jørgensdtr Kringlen. | Kringlen, Jørgen Sjurson (I10373)
|
| 221 | * http://www.levie.no/haugsdal0009.htm#subj292 292. Siffuer Bottolfson Instefjord (Bottolf Fiordenn, #584) giftet seg med Anna Johannesdtr Kringlen (se #293). Han Kan være fra Instefjord. Han var også kjent som Siffuer Bottolfson Fiorden. Barn av Siffuer Bottolfson Instefjord og Anna Johannesdtr Kringlen (se #293) var: * i. Bottolf Sjurson Kringlen. * ii. Gjertrud Sjursdtr Kringlen. * iii. Anna Sjursdtr Kringlen. * iv. Anders Sjurson Kringlen. * v. Kari Sjursdtr Kringlen ble født cirka 1660. Hun døde i 1752. * 146 vi. Jørgen Sjurson Kringlen. * vii. Brita Jørgensdtr Kringlen ble født i 1672.Han døde i 1706. * viii. Anna Jr. Sjursdtr Kringlen ble født i 1681. Han/hun døde i 1702. | Kringlen, Siffuer Bottolfson (I15391)
|
| 222 | * http://www.levie.no/haugsdal0009.htm#subj293 293. Anna Johannesdtr Kringlen ble født før 1642. Hun giftet seg med Siffuer Bottolfson Instefjord (se #292). | Johannesdatter Kringlen, Anna (I15392)
|
| 223 | * Kirkebok, født: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1914&idx_id=1914&uid=ny&idx_side=-67 ** Faddere: Johannes Johannesen Østre? Klepsøn?, Mons Johannesen Bjørkeland, Johannes Monsen (ibedem), Marthe Olsdatter (ibidem) og Ingeborg Olsdatter (ibidem) * Vaksinert 17. august av Ole Amiundsen? ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1914&idx_id=1914&uid=ny&idx_side=-303 * Konfirmert 5. okt 1845 ** Hosanger, Ministerialbok nr. A 7(1835-1848), Konfirmerte 1845, side 160. ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11499&idx_id=11499&uid=ny&idx_side=-165 ** Står oppført som vaksinert 10. aug 1832 av O. Amundsen * Ekteskap med Ole Johannesen ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1915&idx_id=1915&uid=ny&idx_side=-203 ** Vaksinert 17. aug 1832 * Kirkebok, død: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=2134&idx_id=2134&uid=ny&idx_side=-182 ** Dødsårsak:Tæring | Olsdatter, Ingeborg (I25804)
|
| 224 | * Kirkebok, født: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=1916&idx_id=1916&uid=ny&idx_side=-73 ** Hjemmedøpt 1. jan 1872, protokollført 21. apr. 1872 ** Faddere: Johannes Moen? Bernes, Ole Monsen, Niels Nielsen, Ingebjørg Magnesdtr, Martha Johannesdtr Birkeland * Konfirmert Hosanger, 2. okt 1886 ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=2134&idx_id=2134&uid=ny&idx_side=-99 ** Vaksinert 2. sept 1874 * Ekteskap, Hordabø i Manger, Ministerialbok nr. C 2 (1891-1902), Ekteviede 1896, side 91 ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=3689&idx_id=3689&uid=ny&idx_side=-80 * 1900-telling for 1261 Mangers ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f01261&personpostnr=4317&merk=4317 * Hordaland fylke, Hordabø i Manger, Klokkerbok nr. B 4 (1907-1922), Døde og begravede 1913, side 113. ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7048&idx_id=7048&uid=ny&idx_side=-107 *** Lungebetennelse | Olsdatter Byrkjelandsnes, Kari (I19643)
|
| 225 | * Nr. 10, s. 472 RGT,II * Nr. 9a, s. 472 RGT,II * Født, 3. okt 1784 ** Manger, Ministerialbok nr. A 1 (1759-1791), Kronologisk liste 1784, side 179. ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11603&idx_id=11603&uid=ny&idx_side=-180 ** T: Haldor Christiansen Sættre, Ole Monsen? Tollis?, T~~~~ Hansen Hennöen?, Ole Monsen Tollis, H?: Kari? Olsdtr? ~~~~, ~~~~ Christens. Sættres, h: Kari Christiansdtr * Manger, Ministerialbok nr. A 2 (1792-1815), Ekteviede 1809, side 174. ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11604&idx_id=11604&uid=ny&idx_side=-181 ** Forlovere: Rasmus ~~~~sen Dalland og Knud Johannessen Dalland *Folketeljing 1825 for Manger: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=mang1825&personpostnr=753&merk=753 *Mulig treff? 1865-telling for 1261 Manger: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f61261&personpostnr=41&merk=41 *Mulig treff? Døde i Manger 1816-1880: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=Mand1816&personpostnr=6872&merk=6872 ==== 3.partstreff: ==== *Sønn, Ole født: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11605&idx_id=11605&uid=ny&idx_side=-66 *Sønn, Ole i Vigde i Lindås prestegjeld 1816-1885: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=vi12631816&personpostnr=3880&merk=3880 | Johannesen Sætre, Hans (I62563)
|
| 226 | * Sjeleregister for Lindås 1776 og 1786-1788 ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=CONFLIND&personpostnr=108&merk=108 *** 108 Baste Olsen Thotland 17 Sannes Annex 1786 *** f. 1769 * 1801-telling for 1263 Lindaas ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f11263&personpostnr=2519&merk=2519 *** 2519 Baste Olsen Deres børen 32 Ugift Udtient soldat M *** f. 1769 * Datter Brithas fødsel **Døypte i Lindås 1802-1815 *** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=dp12631802&personpostnr=605&merk=605 * Mulig treff ** Hordaland fylke, Lindås, Ministerialbok nr. A 4 (1764-1791), Kronologisk liste1770, side 60. *** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11574&idx_id=11574&uid=ny&idx_side=-65 ** Gravlagde i Lindås prestegjeld 1816-1885 *** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=gr12631816&personpostnr=2551&merk=2551 **** 2390 Lindås mini A 14 22b 1843 27.09 01.okt **** 2551 Avdød Vilkaarsmand Baste Olsen m Odneqvam 80 22.09 **** f. 1763 ** Hordaland fylke, Lindås, Ministerialbok nr. A 14 (1835-1847), Døde og begravede menn 1843, side 23. *** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8290&idx_id=8290&uid=ny&idx_side=-25 | Olsen Totland, Baste (I25800)
|
| 227 | *16.4.1693, XÇá7.1.1743 pX Clausholm, Voldum sg. Forµldre: storkansler, greve Conrad Reventlow (1644-1708) og Sophie Amalie Hahn (1664-1722). ~26.6.1712 med kong Frederik 4., *11.10.1671 pX Kbh.s Slot, XÇá12.10.1730 pX Odense Slot, s. af kong Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. _________________________ Dansk Biografisk Leksikon (1. udg): Anna Sophie, 1693-1743, Dronning. Hun indtager blandt Danmark-Norges Dronninger en sµregen Plads som den eneste, der ikke har vµret af fyrstelig Xt; men uheldigvis knytter der sig ikke noget tiltalende Minde til hendes Oph°jelses Historie. Hun var f°dt 16. April 1693 og var den yngste Datter af Grev Conrad Reventlow, d°d som Storkansler 1708, og Sophie Amalie Hahn, en Datter af den fra Christian V's Historie bekjendte Overjµgermester Vincents H. Medens hendes µldste Halvs°ster, Christine Sophie, Stammoder baade til Greverne Frijs-Frijsenborg og Holstein-Holsteinborg, ved Skj°nhed og selskabelige Talenter naaede at indtage den ypperste Plads iblandt den Tids Adelsdamer her hjemme, fµngslede hun selv, 18 Aar gammel, den letfµngelige Frederik IV's Hjµrte, da denne 1711 f°rste Gang saa hende ved en Maskerade i Kolding. Det var forgjµves, at hendes karakterstµrke og fortrµffelige Moder s°gte at holde hende fjµrnet fra Kongen. Uagtet dennes Dronning, Louise af Meklenborg, endnu levede, vandt han let den livsglade og forfµngelige Pige, og han bortf°rte hende 26. Juni 1712 fra Moderens Gaard Clausholm i Jylland. De Samvittighedsskrupler, hun havde ved at blive hans Elskerinde, og som han maaske ogsaa selv havde ved at tage sig en Mµtresse, d°vede han ved at lade sig vie tilhende ved venstre Haand, uagtet Dronning Louise endnu levede. En tidligere Konrektor i Flensborg, Clausen, var villig til at forrette denne Vielse, der unµgtelig ikke var noget enestaaende i Danmark-Norges Historie, for saa vidt Frederik IV allerede 1703 havde ladet sig vie paa den Maade til Fr°ken Viereck, dXr var Datter af en hervµrende preussisk Statsafsending og var d°d det f°lgende Aar; men Forargelsen blev ikke mindre ved at vµre en Gjentagelse. Med den enev. S. fik en anselig og smuk Bolig tµt ved Slottet i Kj°benhavn, og medens Dronningen maatte grµmme sig i Stilhed, blev hun Midtpunktet for det selskabelige Liv, der var Kongens bedste Adspredelse. Han smykkede hende med Titel af Fyrstinde af Slesvig; foruden hvad hun modtog af forskjellige Gaver, havde hun en aarlig Apanage af den kongelige Partikulµrkasse, der i det mindste et Par Aar senere steg til 28000 Rdl. aarlig, oghan skjµnkede hende dels det sjµllandske 1765 Tdr. Hartkorn store Gods Vall°, dels i Holsten Godser, hvoraf der efter en Opgj°relse af Indtµgten i Aaret 1730 blev svaret omtr. 13000 Rdl. aarlig. Men hendes Forhold til Kongen fik et nyt Prµg, da Dronning Louise d°de 15. Marts 1721. I F°lge en Familietradition i hendes S°ster Grevinde Holsteins Slµgt havde Kongen kun vundet hende ved at give hende sit kongelige Ord paa, at han baade vilde µgte hende og hµvehende paa Tronen ved Siden af sig, naar Dronningen d°de. Hvor usikker end en saadan Overlevering er, saa er der ingen Tvivl om, at hun selv attraaede dette Maal. Hun kunde i saa Henseende bygge paa Kongens stµrke og vedholdende Lidenskab for hende, en F°lelse, hun selv synes at have gjengjµldt oprigtig. Adskillige Breve fra Kongen til hende og Smaaoptegnelser af hende af forskjellig Art vidne om Styrken af deres gjensidige F°lelser. Man fristes nµsten til at tro, at Kongen har lµngtes efter den Dag, da han kunde give sit Forhold til A. S. et mere legitimt Prµg. I det mindste skyndte han sig paa den mest i°jnefaldende - for ikke at sige upassende - Maade dermed. 2. April 1721 blev Dronning Louises Lig f°rt fra Kj°benhavn til Roskilde, hvor det bisattes d. 3. Den f°lgende Dag holdt Universitetet S°rgefest i den Anledning, og samme Dags Eftermiddag blev A. S. viet til Kongen ved den h°jre Haand af den samme Clausen, der 9 Aar tidligere havde sat Kirkens Stempel paa deres Forhold. En saadan Omvielse kunde ikke have anden Mening, end at hun skulde sµttes i Stand til at bµre Kronen, og Folks Forventning, at dette skulde ske, gik hurtig i Opfyldelse. 31. Maj i Overvµrelse af Kronprinsen og Kronprinsessen, Kongens S°skende og en pragtfuld Forsamling af h°je Embedsmµnd, Officerer og udenlandske Diplomater satte Frederik IV paa Frederiksberg Slot selv Kronen paa A. S.s Hoved med de Ord: ½Denne Krone give vi eders Majestµt af godt Hjµrte og °nske al Lykke og Velsignelse med den.X Ikke fr for varm i Farven og hendes Tµnder stygge, hvad der vanhelder hendes for °vrigt saa skj°nne Ydre.X Uagtet Frederik IV vel nok undertiden kunde give selv hende Anledning til Skinsyge, bevarede hun dog hans Kjµrlighed indtil hans D havde naaet denne Stilling. Den h°je Stjµrne, hun havde hos Kongen, har givet Anledning til alskens Fortµllinger om, at hun som Dronning ud°vede stor Indflydelse over ham. Selv i sin egen Slµgt gjaldt hun senere som den, der ved Siden af at have haft megen Aand tillige havde vµret ½stolt, lunefuld og bydendeX. Slige Fortµllinger vare nµppe ugrundede. Som hendes Oph°jelse paa Tronen stod i Forbindelse med, at Kongen fra nu af nµrmest st°ttede sig til Personer, der stode hende nµr, f°rst og fremmest til Storkansleren U. A. Holstein, saaledes er der Trµk nok fra Datiden af Folks Henvendelser til hende som den, de mente kunde lµgge et vµgtigt Ord ind for dem hos Kongen, og af Taksigelser til hende for den Hjdelse nµppe heldig; flere af de Mµnd, hun virkede til at drage frem, have ikke efterladt sig et godt Navn fra Karakterens Side, og der synes at have vµret noget intrigant ved hende. Hvor ivrig Frederik IV var for at vµrne om hendes Ry, vidner blandt andet den saakaldte hemmelige Kommission om, der blev nedsat i Jan. 1725. Skj°nt denne nµrmest gav sig af med Unders°gelser om forskjellige Misligheder ved Embedsmµnds Fµrd, blev deri indblandet Eftergranskninger om Pengeprellerier, der skulde have fundet Sted i Dronningens Navn. Hun fulgte med ikke mindre Iver end Kongen denne uhyggelige Kommissions Unders°gelser. Det var Frederik IV's stµrke F°lelser for hende, hvoraf hendes timelige Lykke og Indflydelse afhang, det fik hun at f°le, da han d°de. Intet var naturligere, end at de svµre Krµnkelser, som hendes Forhold til Kongen havde voldt Dronning Louise, medens hun levede, havde naget Kronprins Christian stµrkt, og h°jst forstaaeligt var det, at det krµnkede ham dybt, naar han efter Moderens D°d skulde vise Stifmoderen Hyldest som Dronning og vel endog maatte s°ge at staa paa en god Fod med hende. Den Bitterhed, han f°lte ved sligt, blev end yderligere µgget af hans alt andet end godmodige Gemalinde Sophie Magdalene. Den Kjendsgjerning, at A. S. kun var en fornem Adelsmands Datter, ikke en Fyrstinde, gjorde aabenbart Forargelsen endnu st°rre i deres Xjne, hvor komisk det end nu kan forekomme os, at hendes F°dsel gjaldt for saa meget ringere end en Prinsesses fra hvilket som helst tysk Duodezfyrstend°mme. Lignende F°lelser som Kronprinsen og Kronprinsessen havde Kongens S°skende Prins Carl og hans lidenskabelige S°ster Sophie Hedevig. Frederik IV maatte sige sig selv, at ved hans D°d ventede en Storm hans eget ½EngelshjµrteX eller½cher coeurX, som han kaldte A. S. Han gjorde derfor alt, hvad der stod i hans Magt for at sikre hendes Stilling, naar han ikke mere var i Live. Ved en Rµkke testamentariske Bestemmelser, hvori han stµvnede dem, der handlede derimod, til ½at aflµgge Regnskab derfor paa Dommens Dag for hele Verdens DommerX, fastslog han blandt andet en Ordning, der kunde lade A. S. leve paa samme Vis som tidligere Enkedronninger. Kronprinsen maatte give ham et skriftligt Tilsagn ½om ikke blot som en lydig S°n selv at ville efterkomme det alt sammen, men ogsaa at ville holde alle vedkommende til at rette sig derefterX (23. Febr. 1725). Umiddelbart f°r sin D°d i Odense (12. Okt. 1730) s°gte Frederik IV at stemme den af Kronprins Christian meget yndede Carl Adolf Plessen forsonlig ved at hµnge den Elefantorden, han selv havde baaret, om hans Hals, og han besvor ham at arbejde for, at Kronprinsen opfyldte, hvad han havde lovet med Hensyn til Dronning A. S. Et Xjenvidne har fortalt, at Plessen gav ham et edeligt Tilsagn derom.Men det gik med Frederik IV's Testamente, som det i Frankrig var gaaet med Ludvig XIII's og Ludvig XIV7s. Med D°den var Agtelsen for den enevµldige Konges Vilje forbi. Vistnok kan man ikke sige, at A. S. blev haardt plaget. Hun fik Godset Clausholm i Jylland, hvilket Frederik IV i sin Tid havdeaf kj°bt hendes Moder, som en Slags Livgeding, desuden en Sum af 100000 Rdl. Xn Gang for alle og en aarlig Apanage paa 25000 Rdl. Ogsaa bevarede hun Dronningetitelen uden dog at maatte kalde sig Dronning til Danmark og Norge. MenLivet paa Clausholm var i Virkeligheden en Forvisning, Modsµtningen imellem de Kaar, hun havde, og dem, der vare lovede hende, var overordentlig stor, og hun maatte leve paa en jysk Gaard, stemplet med den kongelige Unaades Mµrkesom den, der havde forf°rt Frederik IV til det formastelige Skridt at gj°re hende til Dronning, som den, der havde misbrugt sin Stilling og endog udsuget Landet. Det var Sigtelser, som, hvad der end i sµdelig Henseende kunde bebrejdes hende, vare umaadelig overdrevne. Men Christian VI holdt fast ved at se hende paa denne Maade. Den ubehagelige Kjendsgjerning, at han havde givet et skriftligt L°fte om at behandle hende ganske anderledes, end han i Virkeligheden gjorde, tyngede ikke paa hans Samvittighed. Da hans Skriftefader Bluhme senere opfordrede ham til at tilgive hende og ½lade hende vederfares nogle Tegn paa sin NaadeX, fandt han kun, at han ½endnu havde gjort for lidt imod hendeX. Det kan forbavse at se den for sin Strµnghed bekjendte Bluhme her rµkke Synderinden Haanden; men den Gang var A. S. en bodfµrdig Kvinde. De Trµk af stµrk Religi°sitet, som tydelig mµrkes hos Frederik IV i hans sidste, Aar, have maaske allerede den Gang ikke vµret uden Indflydelse paa Dronningen, og under det stille Liv paa Clausholm, hvor hun syslede med sin Fortids stµrkt betegnede og stµrkt nagende Minder, var hun lige saa oplagt som hendes kongelige Stifs°n og Avindsmand til at s°ge Tr°st og St°tte i en pietistisk Religi°sitet. Hun dn d°de, da hun var 15 Xr gammel, hvorefter hun levede med sin moder pX den jyske herregXrd Clausholm. At d°mme efter hendes skriftlige efterladenskaber beherskede hun dansk, fransk og tysk om end pX et niveau, der lX under det almindelige for en adelig kvinde pX denne tid. Ved et maskebal pX Koldinghus i 1711 fattede Frederik 4. interesse for den unge, smukke komtesse Reventlow og °nskede hende som maitresse. Da ASs moder pX det bestemteste modsatte sig et svig. Hun blev tildelt apanage og fik i Kbh. overdraget XÇ£Kongens GXrdXÇ¥ bag ved B°rsen. Ved et patent blev Vall° med tilliggende i 1713 oprettet som grevskab til AS, der ved godsk°b selv for°gede Vall°s tilliggende. I april 1721 d°de dronning ? l hoved. For f°rste gang i Danmark var en kvinde, der ikke var af fyrstelig byrd, blevet kronet til dronning. Kroningen blev i samtiden udlagt som bevis pX hendes magt over kongen. Efter ASs indtog i Kbh. som dronning forlod kongens to s°skende, prins ?Carl og prinsesse ?XÇóSophie Hedevig, hoffet og indrettede sig pX Vemmetofte, hvor isµr prinsessen sammen med ASs µrkefjende overkammerherre ?Carl Adolf von Plessen skabte et centrum for modstanden mod hende. Af st°rre betydning var imidlertid den omfattende personudskiftning i hoffets og administrationens ledende stillinger, der nu foregik til fordel for isµr medlemmer af slµgterne Reventlow og Holstein. AS er blevet tillagt en stor del af ansvaret for disse dispositioner. De kan dog snarere ses som et udslag af kongens egen iver for at vµrne om hende i erkendelse af hendes usikre position. Hensynet til hendeblev herved i vµsentlig grad bestemmende for hans valg af ministre og ris man ville opnX noget hos kongen, er der ingen klare vidnesbyrd om, at hun havde nogen egentlig politisk magt. I samtiden blev hun kaldt XÇ£de ringe Stµnders Velg°rerindeXÇ¥. Hun donerede bl.a. penge til legater for enker og fattige. Men hvordan hun blev betragtet af den almindelige jµvne befolkning, ved man ikke meget om. AS og Frederik 4. fik seks, muligvis otte b°rn, der alle d°de som spµde. Det kgl. µgtepar opfattede det som Guds straf for deres syndige levned f°r 1721, at de mistede deres b°rn. Da kongen i oktober 1730 lX for d°den, tog han von Plessen i ed pX, at AS ville blive behandlet anstµndigt og overrakte ham sin egen elefantorden som tak. Men i °vrigt lX hendes fremtid helt og holdent i tronf°lgeren ?Christian 6.s hµnder. I et testamente fra 1722, underskrevet XÇ£frivilligt og uden TvangXÇ¥ i 1725 af Christian, der da var kronprins, havde Frederik 4. fors°gt at sikre AS efter sin d°d. Et testamente, der skulle vise sig ikke at blive meget vµrd. To uger efter kongens d°d skrev AS til Christian 6. og frasagde sig de rettigheder, hun havde if°lge testamentet, og derudover al ret til sine ejendomme og midler. Ti dage senere modtog hun som svar et kgl. reskript, der indeholdt bestemmelser for hendes videre skµbne. Christian 6., der foragtede AS, for dog ikke nµr sX hXrdt frem mod hende som ventet. Men faderens testamente negligerede han. AS fik lov til at beholde titel af dronning, dog uden at f°je Danmark eller Norge dertil. Og enkedronning mXtte hun ikke kalde sig. Testamentet bestemte, at hun skulle have Nyk°bing Slot pX Falster som enkesµde, i stedet fik hun overladt Clausholm, som Frederik 4. havde afk°bt hendes moder i 1718. Hun mXtte ikke forlade herregXrden uden kongens tilladelse, hvad der tangerer en forvisning i unXde. Hun fik en engangssum pX 100.000 rigsdaler og en Xrlig apanage pX 25.000 rigsdaler. Desuden kunne hun nyde alle indkomster af Clausholm. Det lykkedes hofprµst ?J.B. Bluhme at formilde Christian 6. over for AS, inden hun d°de 1743 pX Clausholm, hvor hun havde levet et strengt religi°st liv. Ved hendes d°d dekreterede kongen hofsorg, og han opfyldte hendes °nske om at komme til at ligge under samme tag som Frederik 4. i Roskilde Domkirke. Hun blev dog ikke placeret ved siden af sin µgtemand, men i slµgten Trolles kapel, som Christian 6. havde erhvervet. Mal. af J.S. du Wahl pX Rosenborg. Mal. af Balthasar Denner i Fr.borgmus. Torben Holck Colding (red.): Dronning Anna Sophie, 1951. Aarbog udgivet af Randers Amts historiske Samfund, 1911. Privatarkiv i Kongehusets arkiv i RA. Optaget i Dansk Biografisk Leksikon. Pernille Frederikke Hasselsteen | Dronning af Danmark og Norge, Anna Sophie Reventlow (I48998)
|
| 228 | *Forfedre av Inger Elisa Haugsdal **http://www.levie.no/haugsdal0007.htm#subj72 72. Erik Ivarson Fausdal (Iffuer Olson, #144) ble født i 1700. Han giftet seg med Marta Rasmusdtr Eikemo. Han giftet seg med Brita Jørgensdtr Kringlen (se #73) cirka 1744. Han døde i 1772. Barn av Erik Ivarson Fausdal og Brita Jørgensdtr Kringlen (se #73) var: * i. Marta Eriksdtr Eikemo ble født i 1745. Hun ble døpt den 27 mai 1745 på Lindås, Hordaland, Norge. Hun giftet seg med Ola Klausson Furebotten i 1773. Hun giftet seg med Jon Olson Bakke i 1785. * 42 ii. Jørgen Erikson Eikemo. * iii. Gyri Eriksdtr Eikemo ble født i 1752. Hun ble døpt den 7 apr 1752 på Sandnes kirke, Sandnes sogn, Lindås, Hordaland, Norge. * iv. Lasse Erikson Eikemo ble født i 1754. Han ble døpt i 1755 på Sandnes kirke, Sandnes sogn, Lindås, Hordaland, Norge.. Døpt dato Festo Grat. Act. Han døde i 1783. * 36 v. Klaus Erikson Eikemo. * vi. Ola Erikson Eikemo ble født i 1760. Han ble døpt i 1760 på Sandnes kirke, Sandnes sogn, Lindås, Hordaland, Norge.. Døpt dato Festo Virid. Han giftet seg med Anne Klausdtr Furrebotten den 2 jun 1786. * vii. Orlaug Eriksdtr Eikemo ble født i 1763. Hun ble døpt i 1763 på Sandnes kirke, Sandnes sogn, Lindås, Hordaland, Norge.. Dåpsdato: Domin. 10 post Trinit. Hun døde i 1766. * viii. Orlaug Eriksdtr Eikemo ble født i 1766. * ix. Jon Erikson Eikemo ble født i 1766. Han ble døpt den 3 nov 1766 på Sandnes kirke, Sandnes sogn, Lindås, Hordaland, Norge. Han døde i 1767. | Fausdal, Erik Ivarson (I8577)
|
| 229 | *http://www.levie.no/haugsdal0005.htm#subj20 * Kirkebok, ekteskap: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11577&idx_id=11577&uid=ny&idx_side=-114 ** Vigde i Lindås prestegjeld 1816-1885: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=vi12631816&personpostnr=35&merk=35 | Kjetland, Anders Sevatson (I2697)
|
| 230 | *http://www.levie.no/haugsdal0007.htm#subj73 73. Brita Jørgensdtr Kringlen (Jørgen Sjurson, #146) ble født i 1724. Hun giftet seg med Erik Ivarson Fausdal (se #72) cirka 1744. Hun døde etter 1801. | Kringlen, Brita Jørgensdatter (I8576)
|
| 231 | *Kirkebok, født: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11577&idx_id=11577&uid=ny&idx_side=-22 ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=dp12631816&personpostnr=643&merk=643 Feilaktig treff Døbt 25. mars 1814 Anders Sevatsen og Olia Hansdtr Höÿes Ovee? N: Sevat T: Ole Olsen, Knud Hansen, Sjur Michelsen, Martha Johansdtr og ~~~~ Sjursdtr Höÿe: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11578&idx_id=11578&uid=ny&idx_side=-4 * Konfirmert 29. sep 1833 - Alder (født) står oppført som 29. juni 1814 ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11578&idx_id=11578&uid=ny&idx_side=-264 *Ekteskap Elisabeth Jensdtr: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=vi12631816&personpostnr=7538&merk=7538 *Ifølge http://www.levie.no/haugsdal0004.htm#subj10 skal Sevat ha giftet seg med _ Tjenestejente før han giftet seg med Ingeborg. Kan ikke finne spor etter dette ekteskapet, og kirkeboken anmerker heller ingen tidligere ekteskap på verken Sevat eller Ingeborg. | Kjetland, Sevat Andersson (I5044)
|
| 232 | *Mulig treff *Døypte i Lindås 1802-1815 ** http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=dp12631802&personpostnr=2617&merk=2617 * Lindås, Ministerialbok nr. A 8 (1823-1836), Ekteviede 1834, side 333. ** http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11578&idx_id=11578&uid=ny&idx_side=-345 ** Vigde i Lindås prestegjeld 1816-1885: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=vi12631816&personpostnr=2188&merk=2188** Oppført med alder 25 (1810) * 1865-telling for 1263 Lindaas: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f61263&personpostnr=1287&merk=1287 ** Oppført med alder 50 (1815) | Larsdatter Totlandsdal, Martha (I19642)
|
| 233 | -,174 | Wergeland, Orlaug Olsdatter (I18413)
|
| 234 | -,174 | Ringreide, Anders Torkelsson (I24270)
|
| 235 | -,351 | Wergeland, Brita Sjursdtr (I24240)
|
| 236 | -,351 | Grøneng, Nils Johannesson (I31821)
|
| 237 | -,352 | Wexelsen, Ingeborg Louise Hermane (I82766)
|
| 238 | ----------------------------------------------------------------------------- Född: 157? http://www.sjoangen.se/antavlork/sida2/h____d6g.htm ----------------------------------------------------------------------------- | Kjærulf, Niels Mortensen (I74977)
|
| 239 | 1 barn. Flytte til Vik i 1846. Kjøpte gard paX Nese i Arnafjord (bruk nr. 2) | Simonsen, Bottold Simonsen (I39739)
|
| 240 | 1. Durdei Ivarsdatter f. 1699, g.m. 1728, Peder Lasseson As heim, f. 1702. 2. Marie Ivarsdatter f. 1702, g.m. 1729, enkemannen Nils To reson Indstefjord. 3. Anna Ivarsdatter f. 1704, g.m. 1736, Sjur Gullakson Ashe im, f. 1704. 4. Lars Ivarson f. 1706, g.m. 1730, Magdeli Jonsdatter, Ned re Haugland. 5. Torkel Ivarson f. 1708, d. 1774, g.m. 1737, Brita Monsda tter Østerbø, f. 1712. 6. Anders Ivarson f. 1712, g.m. enka Ingeborg Tollefsdatter , Bjordal i Kyrkjebø. 7. Nikolai Ivarson f. 1715, g.m. 1741, Kari Baltazarsdatter , Midttun i Gulen. 8. Lasse Ivarson f. 1717, g.m. 1742, enka Eli Henriksdatter , Indre Oppedal. | Indre Oppedal, Karen Andersdtr (I45507)
|
| 241 | 10 barn | Ljøsne, Brita Olsdtr Midt (I36706)
|
| 242 | 10 barn | Güntersberg, Axel Henrikson til Mel og Snellsund (I75082)
|
| 243 | 10 children | Bratthole, Åsa Mikkjelsdtr. (I61185)
|
| 244 | 10 children | Bratthole, Åsa Mikkjelsdtr. (I61185)
|
| 245 | 10 Jon Ivarson Furuberg, Kvinnherad, d. 75 aXr gl. i 1733. G . m. Mari Larsdtr., d. 72 aXr gl. i 1733. Dei døydde i den s otta som gjekk over landet det aXret, og vart gravfeste sam e dag saman med ein son og to sonakoner. Born: a. Anna, g . ytra Sakseid. b. Alis, g. m. Jakob P. Oldreid. c. Heine , f. 1693, g. Ersland. d. Ivar, f. 1697, g. AXdnanes. e. Lar s, f. 1710, d. 1733. f. Hans, g. Ersland. g. Brita, g. Alvs vaXg. h. Kristi g. Hiskjo. i. Ingeborg, g. Mehus. Jon var brukar paX Ersland i 1692, og bruka daX truleg omla g 1/3 part av garden. Jon kjøpte bondegodset i 1697 og va r brukar av dette til ikr. 1728 daX han tok sonen med seg so m brukar. Dei var brukarar saman til Jon døydde. Jon si skøyte lydde paX ' - 11. og 18 mrk. smør, 1 hud og 1 8 mrk. fisk med underliggende halve Echornevigen, Makrell V aagen og Erritzland Sætter, Taxeret af Lauritz Sand Udi Ska tt, med helten udi Makrell vaagen Kaldis Kleinevaag som hør er helten EritzIand, samt Eritzlands Møllested -'. Kjøpesum men var 100 rdl. '- med skiøtningsøre og alt -.' I 1692 vart Jon stemnd fordi han hadde skore av Knut Mækjeb akken sitt notatog '- der han laa med noden i hans baad und er hans eget land -.' Jon møtte og orsaka seg med ' - at de t var efter hans eiers befaling, og han var tvungen til a t gjøre det. -' Truleg var det i Klene-vaXgen som det same aX ret var rettsak om. Retten sa at Knut ' - bør nyde sit nodb rug under sit eget land som hans formænd har gjort, indti l Jon EritzIand eller hans eier stevner paa aastedet. ' I 1704 vart Jon stemnd av Nils Mækjebakken for ulovleg skog hogst. Jon møtte og sa at sorenskrivaren Bendix Diurhuus ha dde vore paX staden og dømt om skogsretten, og bad om at sak a maXtte utsetjast til dommen kunne framvisast. Same aXret va rt Jon og Erik HaXvikjo stemnd av Mattis Bjørnson i Bergen f ordi dei hadde motteke handpengar, I tønne salt og I mork t obak, paX noko tømmer som Mattis hadde tinga. Jon fortalde a t Mattis hadde tinga tømmeret pinsti tider, men daX det ikkj e var henta ved Mikkjelsmess, selde dei det til andre. De i vart dømde til aX betala attende det dei hadde faXtt inna n 15 dagar. I 1713 stemnde Jon og Jon Svortland, Mattis o g Kjæran Svortland for ulovleg skoghogst i deira sameigand e skog. Saka vart utsett fordi retten ikkje kunne seia ko r mykje som var hogt. Samstundes stemnde Jon Ersland, Jon I nnvær, Jon P. HallaraXker fordi dei hadde hogge ulovleg i sk ogen hans. Saka vart utsett. Jon var velstandsmann. | Fureberg, Jon (I98454)
|
| 246 | 11 Barn, alle døpt i Aker Kirke | Sandbu, Christine (Kirsten) Nielsdotter Bjørke (I52600)
|
| 247 | 11 Karl Larsson Stølo, f. 1789, d. 1842. G. m. Sissela Salo monsdtr. Meling, f. 1789, d. 1854. Born: a. Marta, f. 1818 , g. Meling. b. Else, f. 1820, g. SteinsvaXg. c. Anna, f. 18 22, d. 1855. Ho fekk ei dotter, Anna, f. 1838, g. VaXge. I 1 844 fekk ho ei dotter, Hanseline, som d. same aXret. d. Lari ne, f. 1825, g. Tverrborgvikjo. e. Siri, f. 1827. Flytte u t til Fitjar i 1853. f. Salomon, f. 1830, g. Hiskjo. g. Sis sela, f. 1833. Flytte ut til Haugesund i 1856. h. Karl, f . 1836, g. m. Sara Knutsdtr. Hillestveit, b. i Stavanger. Karl bygsla i 1818 og var brukar til han døydde. Det var sk ifte etter han i 1843. Nettoeiga var 7 spd. Husa paX bruke t var; glasstøve med vedskut, eldhus, skjaX, flor, fjerdepar ten i ei loe og helvta i eit mura naust. | Larsson, Karl (I96022)
|
| 248 | 116 Peder Pederson Meling, f. 1737, (sjaX nr. 46) d. 1799. G . m. 1. Elsa Knutsdtr. Meling, f. 1736, d. 1766. Born: a. P eder, f. 1763, d. 1785. Peder oppattg. m. Siri Kristensdtr . nera Nese, f. 1735. Ho hadde vore g. m. Knut Jakobson Hid le, men hadde ikkje born med han. Born med Peder: b. Elsa , f. 1768, g. Meling. c. Guro, f. 1769, g. Meling. d. Knut , f. 1770, d. 1771. e. Kristen, f. 1772, g. Meling. f. Lars , f. 1778, d. 1798. Peder fekk bygsla bruket etter verfaren i 1759. Han sa daX f raX seg bruk A 2 a og var brukar her til 1797. Peder var vel standsmann, og ein vyrd mann i bygda. Han var lagretteman n og presten sin medhjelpar. Peder aXtte 2 pd. smør, 2/3 hu d i Urong som han arva etter faren, og hadde pengar ute p aX rente. | Meling, Peder Pederson (I98644)
|
| 249 | 12 b°rn - se Wahls slµgtebog (og i et sµrtryk fra denne) (Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz) Sogneprµst til Gudum 1748-65 | Jelstrup, Lars Johan Jacobsen (I67620)
|
| 250 | 13 Barn | Widing, Cecilia Catharina Johansdtr. I (I50297)
|