Notater
Treff 2,151 til 2,200 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 2151 | Hun skal være av Losna-ætt. | Losna, Guri Larsdtr (I58316)
|
| 2152 | Hun var angivelig født i slutten av 1580-årene. | Jonsdatter, Margrethe Jonsdatter (I75077)
|
| 2153 | Hun var bispedatter. | Munthe, Abel Sophie Ludvigsdatter (I27295)
|
| 2154 | Hun var datter av klokkeren i LindaXs. Død: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&sidenr=9&filnamn=bedo1668&gardpostnr=66839&merk=66839#ov re | Nedrevold, Antonette Johnsdatter (I31834)
|
| 2155 | Hun var datter av Sevat Sandanger i Fister, Rogaland. | Sevatsdtr, Birgit Sevatsdtr (I82019)
|
| 2156 | Hun var datter til Christopher Garmann, sogneprest og pros t i Sunnhordland, gift med Margrethe Andersdtr. Buch. Se mer i Lampe II, s. 261 | Garmann, Gjertrud Christophersdtr (I27380)
|
| 2157 | Hun var den eldste av 15 søsken. | Dass, Abel Christiane Andersdatter (I66576)
|
| 2158 | Hun var enke da hun giftet seg med Jakob. | Akse, Gjertrud Pedersdtr (I82658)
|
| 2159 | Hun var enke etter bonde Ola Asbjornson Undertun. Ekteskapet barnløst. - Skifte 5/5 1796 etter kaXrm. og prestens medhjelper Hans Olson Undertun mellom enka Brita Olsdtr. og avd. utarvinger: I. Fullbror Sjur Olson Fram-Breche. Død, 6 barn (1-6) 1. Lasse Sjurson Fram-Breche lpnr. 66. 2. Anders Sjurson Fram-Breche, 40 aXr, ugift. 3. Ola Sjursen Sætre lpnr. 31. 4. Johanne Sjursdtr. g.m. bnd. Mons Torkelson Ind. Oppedal. Død. 1 barn (a): a. Gjertrud Monsdtr. 14 aXr 5. Rakel Sjursdtr. g.m. bnd. Ola Lasseson Ind. Oppedal lpnr. 23. 6. Brita Sjursdtr. Fram-Breche 31 aXr. II. Fullbror Lasse Olson BøraXs i Lygren sogn i LindaXs pst.gld. Død. 2 barn, sønn og datter (1-2): 1. Halvor Lasseson. Han var etter arvingenes forsikring død paX reise til Portugal. 3 barn (a-c): a. Lars Johan Lasseson. Han var i skomaker i Bergen. b. Niels Wergeland. han gikk paX katedralskolen i Bergen. c. Ingeborg Lassesdtr. (Halvorsdtr.). 2. Birthe Kari Lassesdtr. g.m. bnd. Ola Johanneson Nesse i Seim sogn i Hosanger prestegjeld. III. Halvbror Halvor Olson Wirchland lpnr. 49. IV. Fullsøster Orlaug Olsdtr. g.m. bnd. Johannes Andersson Midt. takle. Død. 2 barn, sønn og datter (1-2): 1. Bnd. Anders Johannesson Brensdal, tilstede. 2. Agate johannesdtr. g.m. bnd. Truls Pederson Røe i Einindv. s. V. Fullsøster Ingeborg Olsdtr. g.m. bnd. Lasse Ivarson Ind. Oppedal lpnr. 22 & 23. Død. 2 barn, sønn og datter (1-2): 1. Ola Lasseson Ind. Oppedal lpnr. 23. Han og kona tilstede. 2. Eli Lassesdtr. g.m. bnd, Anders Simonson Yt. Bø i Bø anks. sg. VI. Fullsøster Kari Olsdtr. g.m. bnd. Johannes Mikkelson Dumben i Utvær tinglag. Kona tilstede. VII. Halvsøster Orlaug Jr. Olsdtr. g.m. bnd. og lensm. i Lavik tinglag Andert Torkelson Ringseide. begge tilst. - Til arv og deling 484 rdl. Enka Brita olsdtr. Undertun hadde 7/5 1795 frivillig off. skifte av sin arvelodd, 242 rdl., mellom sine barn i 1. ekteskap: 1 datter og 2 sønner (1-3): 1. Marta Olsdtr. enke etter bnd. Erik Nilsson Molde. Død. 2 barn, sønn og datter (a-b): a. Ola Erikson 18 aXr. b. Brita Eriksdtr. 22 aXr. 2. Hans Olson. Skoleholder. 3. Otte Olson bst. Undertun. | Olsdatter, Brita Olsdtr. (I24243)
|
| 2160 | Hun var enke etter Johan Lowson d. 1756, han var 'Assesso r og Eier af Herlø Gods i Manger'. Hun var datter til Mag. Johan Nilssen Randulf, Sognepres t i Nerø, og Margrethe Nilsdtr Smed. | Randulf, Anna Maria Poggenberg (I70352)
|
| 2161 | Hun var enke etter sogneprest til Eid, Peder Hansen Schreud er. og datter av forvalter til Halsnøy kloster Johan Friman n og Marie Fuiren. | Frimann, Drude Johansdatter (I27433)
|
| 2162 | Hun var enke. | Handal, Botilde Ellingsdtr (I59004)
|
| 2163 | Hun var født 1784/85. | Onarheim, Kari Johannesdatter (I51955)
|
| 2164 | Hun var gift i Bergen. | Løget, N.N. Persdotter (I81349)
|
| 2165 | Hun var gift med bonde Daniel Yt. Breche, lpnr. 48. | Wergeland, Ingeborg Gulichsdtr (I31760)
|
| 2166 | Hun var gift med bonde Rinar Johannesson Yndisdal, lpnr. 45 | Wergeland, Kari Sn. Gulichsdtr (I31759)
|
| 2167 | Hun var gift med lensmann Hans Anderson VaXge. | Meidell, Anna Dorotea (I27950)
|
| 2168 | Hun var gift med Samson Helgesson. De overtok gaXrden etter hennes far i 1786 og hadde bruket fram til 1816. Da overtok sønnen Gerhard som var boende der til 1841, da enken etter ham, Eli Hansdotter, fortsatte. Hennes sønn Hans skjøtet i 1846, og hans sønn igjen Gerhard Meidell Hansson overtok i 1868. | Meidell, Mathea Elisabeth Gerhardsdtr. (I27947)
|
| 2169 | Hun var gift tre ganger. 1) Daniel Bugge 2) Jakob Masch 3) Søren Munthe Samtlige var sogneprester i Jølster. | Finde, Maren Pedersdatter (I27346)
|
| 2170 | Hun var i live i 1657. | Aga, Jorond Torgilsdotter (I42696)
|
| 2171 | Hun var moster til Ludvig Holberg. | Lillienskiold, Marie Helene (I35264)
|
| 2172 | Hun var muligens hans tredje kone. Han skal ha vært gift me d en Corneliusdtr. Da Adrian døde, kom hun opp i stridigheter med fogd Jakob P edersen, som var gift med en sønnedatter av Adrian, og han s medarvinger om hennes anpart av de eiendommer mannen hadd e etterlatt seg. Saken ble behandlet paX herredagen i 159 7 , og for enken ble saken ført av hennes sønn i tidliger e ekteskap, Nils Olsen paX Steine. | Fosnes, Margrethe Pedersdatter (I90361)
|
| 2173 | Hun var Søsterdatter af Biskop P. Krog. Denne viet henne og Mathias Bonsach. Anna Bremers dødsbo blev åpnet 2. mars 1742 i Trondenes. Skifte 1742-1743, Trondenes prestegård, Trondenes sogn: «protokoll 1733-1788, legg 26b.». | Bremer, Anna Elisabeth Elchen (I66567)
|
| 2174 | Hun var ugift. | Dass, Maren Peitersdatter (I47982)
|
| 2175 | Hun var ugift. | Kjellesvik, Dortea Pedersdt (I92344)
|
| 2176 | Husband Johan Rasch HVEDING Birth: 1755 Steigen, Nordland, Norway Christening: Marriage: About 1788 Of Kvafjord, , , Norway Death: 1797 Steigen, Nordland, Norway Burial: Wife Birgitte HVEDING Birth: 22 JUN 1768 Kvafjord, , , Norway Christening: Marriage: About 1788 Of Kvafjord, , , Norway Death: 1824 Kvafjord, , , Norway Burial: Children 1. Elen Kristine HVEDING Female Birth: 1789 Lauvoy, Steigen, Nordland, Norway Christening: Death: Burial: 2. Cristen Hartvigsen WIDING Male Birth: 1791 Lauwoy, , , Norway Christening: Death: 1847 Kvafjord, , , Norway Burial: 3. Ovedia Johanne HVEDING Female Birth: 1795 Lauroy, Steigen, Nordland, Norway Christening: Death: Burial: 4. Toger Peter HVEDING Male Birth: 1796 Lauroy, Steigen, Nordland, Norway Christening: Death: Burial: | Hveding, Johan Christensen Rasch (I97868)
|
| 2177 | Hustru Anna i Nordbyn betalar 1 span 1 fjärdning i korntionde 1568 (JR II s. 144) Möjligen den "Anne encke i Norbyen römpt, er frii." (Räfsten med Jämtarna 1613, sid 219)Anna Olofsdotter Ref: XV:16254 Källa:http://harmkraka.se/slaktforskning/fm/index.htm | Olofsdotter, Anna (I97714)
|
| 2178 | Hvilken sammenheng har denne Hans Zacharias Flor Christensen Falch med denne: HANS ZACHARIAS FLOR Event(s): Christening: 22 JUN 1774 Nikolaj Kirke, Kobenhavn, Kobenhavn, Denmark Parents: Father: NIELS BERG Mother: MARIA MARGRETHE FLOR eller denne: Hans Zacharias Flor Event(s): Birth: 08 DEC 1714 Of Valdres, , , Norway Death: 21 AUG 1783 Marriages: Spouse: Mrs. Hans Zacharia Flor Eller: Hans Zacharias FLOR Marriage: Spouse: Birgitta FALCH Marriage: 18 Mar 1748 Place: Bergen, Hordaland, Norway Source Information: Batch Number: M429384 Source Dates: 1698 - 1844 Film or Fiche Number: 123719 Collection Details: Korskirken; Den Norske Kirke | Falch, Hans Zacharias Flor Christensen (I49991)
|
| 2179 | Hy had dertien kinders. | Vogel, Johan 'Jan' Christiaan b1 (I95598)
|
| 2180 | H°egh-Guldberg, Christian, 1777-1867, Officer, µgtede 1802 Anna Dorothea v. Munthe af Morgenstjerne (f. 2. Maj 1774 d. 18. Marts 1866), Datter af Kammerherre, Stiftamtmand Caspar Wilhelm v. M. af M. (f. 1744 d. 1811) og Anna Petra Cathrine f. de Flindt (f. 1750 d. 1814). Han d°de, over 90 Aar gammel, 31. Okt. 1867 paa Frederiksberg. | de Flindt, Anna Cathrine Petra (I49388)
|
| 2181 | H°jesteretsdommer i K°benhavn 1833 student fra Borgerdydsskolen i K°benhavn, 30 okt 1837 cand.jur. 1838 ansat i H°jesterets justitskontor, 26 apr 1842 audit°r i hµren, samtidigt surnummerµr protokolsekretµr i H°jesteret, udnµvnt 4 maj 1845, 25 jan 1854 assessor i Lands- Over- samt Hof- og Stadsretten, 27 jun 1870 assessor i H°jesteret. 1859 revisor og 1876 direkt°r for De Klarupske Stiftelser, 1871-77 formand for K°benhavns Overligningskommission, 1877 borgerreprµsentant. 1841 Universitetets guldmedalje, 29 jun 1872 ridder af Dannebrog, 21 dec 1878 Dannebrogsmand. (Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz) (Kilde: Falk-Jensen & Hjort-Nielsen: Candidati et Examinati Juri. 1954-59) (Kilde: Einar Andersen: Xstre Borgerdydsskole 1787-1937. 1937. Student 341) Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Obelitz, Gebhard Christian Wilhelm von (I97607)
|
| 2182 | H°yesterettsassessor, dr jur. (NSHT XXVI-4 s238) | Løvenskiold, Otto Joachim (I51447)
|
| 2183 | Høyland, Auestad, 10, b | Auestad, Anna Tormodsdatter (I88117)
|
| 2184 | Høyland, BraXstein 26,a | Bråstein, Knut Knutson (I88118)
|
| 2185 | Høyland, Høyland, 2 | Høyland, Peder Jenssen (I92660)
|
| 2186 | I "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1. Rk., 1. Bind", findes en længere og særdeles interessant artikel af J. Kinch om Anders Sørensen Klyne og hans slægt, i hvilken der bl.a. fortælles følgende: "Omtrent samtidig med sit Ægteskab har Anders Sørensen rimeligvis begyndt en selvstændig Virksomhed som Handelsmand; men denne Virksomhed synes, uagtet han havde saa rig en Fader, og hans Kone ogsaa maa have haft nogen Formue, atvære begyndt ganske i det Smaa; i det mindste træffer vi ham i Foraaret 1573 selv staaende i "en lille Krambod" i Nørregade. Her kom en Mand fra Landet, som vilde kjøbe nogle Sild af ham; men de kunne hverken blive enige om Prisen eller om dens Værdi, hvortil Anders Sørensen skulde tage en "gammel Daler", idet Bonden vilde have, at han skulde give Merefor den, end den efter kongelig Forordning skulde gjælde. Da Bonden blev for nærgaaende, stødte Anders Sørensen ham bort; men nu begyndte han ude paa Gaden at true med en Kniv, som dog ved tililendes Hjælp blev vristet fra ham. Efter Vidnernes Forklaring kunde der ikke lægges Anders Sørensen noget til Last. I samme Foraar begyndte vor unge Ægtemand og Borger at leje af Byens Jorder, og samme Dag, som Forhøret blev optaget i den ovennævnte Sag, fik han Skjøde på en Kaalgaard med Bygning (Lysthus) paa St. Hans Holm, det vil sige, den Ø, som dannedes af Byens Grave (udenfor den nuværende Gravsgade) og Aaens 2 Hovedarme". I 1573 kom Anders under et drikkegilde til at såre den unge og ustyrlige Poul Hansen (søn af rådmand Hans Jensen) så slemt med en kniv, at han døde dagen efter. Størstedelen af skylden lå hos Poul Hansen selv, og Anders Sørensen Klyne blev da også af tovsmændene Xsvoren til sin fredX mod at betale mandebog til den dræbtes slægtninge og faldsmål til kongen og byen. D. 17. januar 1580 fik Anders kongebrev på, at han måtte aftappe vin i Ribe By. Sin vinkælder havde han lige ved siden af byens, men få år efter fik han selve rådhuskælderen i leje, og 19 år senere fornyede han lejemålet i forening med en Bertel Struck. De to måtte i fællesskab forpligte sig til at udskænke vin til Xet billigt værdX. Året efter at Anders havde fået kongebrev på vinhandelen, lod kongen holde retterting i byen, i hvilken anledning kansler Niels Kaas, marsk Niels Gyldenstjerne og 4 andre rigsråder var tilstede der. Af de endnu bevarede regnskaber fremgår det, at rigsråd J. Rosenkrantz under rettertinget boede hos Anders Sørensen Klyne. De høje herres fortæring, som betaltes af byen, udgjorde henholdsvis 26, 9½ og 7 rdl., hvortil kom en vinregning på 43½ rdl. Anders var en mand med sine meningers mod, og i forbindelse med en strid mellem ham og borgmester Peder Mortensen Hegelund fremstod han d. 16. februar 1582 åbenlyst på tinget, hvor han bl.a.a udtalte, at han i hvert fald ikke havde været med til at vælge Peder Mortensen Hegelund til borgmester. I 1588 blev han i øvrigt selv valgt til rådmand, og året efter opstod der en hæftig strid mellem ham og adelsmanden Mourids Podebusk. Sidstnævnte beskyldte nemlig Anders for at have fremlagt nogle falske papirer under en proces iHolland, og han forbød nu borgmester og råd at give Anders Sørensen Klyne sæde hos sig. Dette forbud havde Mourids Podebusk imidlertid ingen bemyndigelse til at udstede, men borgmester og råd rettede sig efter ham og udelukkede Anders fra rådet, hvorved der naturligvis hurtigt opstod den mistanke i byen, at der var noget om snakken. Men Anders var jo ikke tabt bag en vogn, og han sendte straks sin dygtige hustru, Kirstine Lauridsdatter, til København, hvor det lykkedes hende at få udstedt 2 kongebreve, dateret d. 7. december 1588. I det ene brev tog kongen hendes mand under sin beskyttelse, idet Anders frygtede at blive overfaldet af Mourids Podebusk. I det andet brev befalede kongen borgmester og råd atter at lade Anders Sørensen Klyne tage sæde i blandt dem, idet der forelå bevis for, at han havde handlet ærligt. D. 28. august 1593 aflagde kong Christian d. 4., besøg i Ribe, hvor byens borgere modtog ham i deres rustninger under Anders Sørensen Klynes befaling. To dage senere forlod kongen byen og drog via Trojborg til Daler, hvor han skulle overnatte. Forinden var Anders' hustru taget til Daler sammen med flere andre kvinder fra Ribe, for her at sørge for majestætens standsmæssige indkvartering. Mere præcist bestod opgaven i at behænge stuerne med tapeter m.v. Da lensmanden Albert Friis i 1595 for første gang fratrådte lenet, og Valdemar Parsberg afløste ham, holdt borgmester og råd et gilde for dem begge på byens regning. Dette gilde stod Anders for, og der blev drukket 42 kander vin og 1 tønde øl. I juni 1595 foretog Valdemar Parsberg i øvrigt en udflugt til Sønder Ho på Fanø sammen med biskop Hegelund og Anders. Efterhånden blev Anders som før nævnt en meget formuende mand, og desuden en stor grundejer. Huset nr. 378 på Nederdammens nordside arvede han efter sine forældre, som havde boet der. Senere købte han to ejendomme (ødehuse), som lå øst for dette hus, nedrev dem og opbyggede et nyt. I en gammel beretning siges det, at han lod opføre mange huse i Ribe efter den store ildebrand i 1580. Mere konkrete oplysninger om Anders' adresser findes i Ole Degn's doktorafhandling XRig og fattig i RibeX, p. 188, bind 2: Anders' første hus lå på Grønnegade (Østsiden, mellem rådhuset og hjørnehuset ved torvet). Fra 1577 (efter faderens død) flyttede han og familien på ind på Nederdammen i faderens hus, (det næstvestligste på nordsiden). I 1588 flytttede familien ind i naboejendommen: Huset øst for faderens. Billedet fra Nederdammen i Ribe forestiller ikke nr. 378. Så høje husnumre findes ikke længere. Det er heller ikke fra gadens nordside, men fra sydsiden, men Anders kan sagtens have været bygherren alligevel. Billedet er taget i 2006. Den nordre side af Nederdammen, som den så ud i 2006. Anders Sørensen Klyne og hans børns liv og skæbne giver et næsten overtegnet billede på den voldsomhed og tilbøjelighed til blodsudgydelse som - i det mindste i visse kredse - herskede endnu i slutningen af det 16. og begyndelsenaf det 17. århundrede. Det skal dog på ingen måde forståes sådan, at denne families liv og død var tidstypisk. Anders, som vist i det hele taget ret temperamentsfuld herre, slog således en anden mand med et spyd i 1591. Men dette optrin fik vist ingen følger. D. 5. maj 1598, samme dag som Ribe Latinskole havde sin majfest, indtraf imidlertid en sørgelig begivenhed. Anders Sørensen Klyne, herredsfogeden i Gørding Herred Søren Jensen Bramming og Jakob Svanning havde været sammen hele eftermiddagen og havde drukket godt, først hos Jakob Svanning og derefter hos Anders' svigersøn biskob Hegelund Men under festlighederne i biskobbens gård var herredsfogeden blevet temmelig beruset, og da han i kådhed truede Anders med sit sværd, ville denne parere med et spyd, han havde med sig - vistnok også for sjov. Pludselig snublede herredsfogeden (han var jo stangdrukken) og kom derved til at såre Anders sådan i benet, at han døde 4 dage senere. Herredsfogeden Søren Bramming blev straks arresteret, men slap atter løs ved kaution. Skønt der ikke var nogen grund til at antage, at gerningen skete forsætligt, forfulgte Anders Sørensen Klynes slægt dog sagen imod herredsfogeden med stor iver, og Jakob Svanning førte sagen for dem med stor dygtighed. At drabet ikke var sket af våde ville han bevise derved, at Søren Bramming jo med forsæt havde trukket sit sværd og derfor burde gøres ansvarlig for den ulykke, som var sket. Tovsmændene svor da også d. 13. juni drabsmanden fra hans fred. De gjorde ham med andre ord fredløs. Søren Bramming fik dog en dygtig forsvarer i lensmanden Albert Friis, som fik sagen fremført i rådstueretten, som derefter dømte tovseden ugyldig. I februar året efter lykkedes det Anders' slægtninge at erhverve et kongeligt oprejsningsbrev, som tillod dem på ny at anlægge sagen, og de samme tovsmænd svor nu atter Søren Bramming for hans fred. Denne ed blev stadfæstet af borgmester og råd d. 20. december 1599. Lensmanden forsøgte forgæves at få sagen for Viborg Landsting, men efter hans død i 1601 optog den nye lensmand, Albret Skeel, forhandligen med begge parter og opnåede et forlig. Forliget bestod i, at drabsmanden skulle betale de efterladte en sum penge efter fri overenskomst, den tidligere såkaldte XGörsumX på 400 rdlr. Det er klart, at Anders Sørensens pludselige og meningsløse død har gjort et forfærdeligt indtryk på hans efterladte enke. Hun skulle dog komme ud for endnu hårdere prøvelser, idet ulykke på ulykke i de kommende år ramlede ned over familien. v Den ældste søn Jens, var tidligt med i gadeoptøjer og deltog senere i flere blodige slagsmål. D. 10. juli 1610 blev han dræbt på skibbroen under en strid, som opstod mellem 2 andre personer. v Sønnen Søren deltog, så snart han blev voksen, i sin ældre brors vilde liv og var en lige så dårlig person som han. D. 31. oktober 1602 blev han dødeligt såret på et værtshus lige uden for Hamborg, og 3 dage senere døde han i Ribe. v Sønnen Hans fulgte i sine brødres fodspor, men døde allerede som 20-årig. Hans' søster Karen var gift med rådmand Hans Jessen (Søhanes) søn. D. 11. september 1604 blev den 72-årige Hans Jessen hårdt såret. Mistanken faldt snart på Hans, hvorfor lensmanden lod ham arrestere. Han tilstod at have begået denne ugerning, og dommen faldt hurtigt, hvorefter han d. 22. december samme år blev halshugget. v Datteren Karen var, som ovenfor anført, gift med Niels Hansen Søhane, hvis far blev såret af Karens bror Hans. Niels Hansen Søhane var ikke fri for at ligne sine svogre meget hvad angik voldsomhed og lyst til ballade. Desuden var han en meget slet person, som snart satte den formue, som både han og hustruen havde arvet, overstyr. D. 12 juni 1615 ramtes familien af endnu en stor sorg, da Karen og et par af børnene omkom på en sørejse mellem Sønderho og Ribe. v Datteren Lisbeth blev i 1604 gift med Jens Andersen Guldsmed der, som foran omtalt, i 1625 under en strid dræbte sin egen bror Hans. Følgende stammer fra: http://www.moerch-bjaerre.dk/Martha/per01687.htm#0 "Efter at have tiltraadt den store Arv efter sine Forældre, har Anders Sørensen rimeligvis i høj Grad udvidet sin Handelsvirksomhed. Han blev saaledes nu den største Lejer af Byens Jorder, navnlig dens Enge. I Februar 1578 fæstede han Gravsogns Mark (nu Hans Hegelunds Mark) paa 8 Aar for 23 gl. Dr. aarlig, og desuden paa 1 Aar Stejleng for 13 Dr., Tvederkjær (nu Ribe Kjær og Mose) for 60 Dr. og Store Kobro for 140½ Dr. Uagtet det ikke anføres, havde han dog maaske dette Aar ligesom oftere flere Interessenter med sig i den sidste store Eng. Da disse Enge især fæstedes af Hensyn til Studehandelen, saa maa vi antage, at han nu drev denne med stor Kraft. Han havde dog allerede begyndtpaa den før Faderens Død; thi 1576 kjøbte han en Stald i Forstaden, som dengang var en hel Staldby, bestaaende alene af Stalde, som kunne rumme flere tusinde Stude, og allerede 1577 havde han haft Andel i Store Kobro. Ved Skatteligningerne før Jul 1577 og 1578 blev Anders Sørensen ansat at skatte efter 10 Mk., og da Skatten i det sidste Aar udredtes firdobbelt, skulde han altsaa betale 40 Mk. i Byskat. Over denne Ansættelse, som var lidt højere, end hans egen og hans Faders hidtil havde været tilsammen, beklagede han sig for Borgmestere, Raad og 24 Mænd. Disse svarede ham, at hvis han ikke vilde betro dem at lægge ham i Skat, saa vilde de tilbyde ham, at han selv maatte gjøre det "ved sin Ed", saaledes at han skulde betale 8 Sk. af hver Tusind Mk. frit Gods eller, hvis han fandt,at det var for Meget, da 8 Sk. af hvert halvandet Tusind, uagtet de mente, at Ingen i Ribe havde den Formuenhed til sin Skat som han. En Skat af 40Mk. vilde altsaa herefter kun have svaret til en ren Formue af 60.000 Mk. eller 15.000 Dr., medens Anders Sørensens Arv skal have været meget større. Efter Skattebogen maa man ogsaa antage, at han ikke har taget imodTilbuddet; men da han 1579 var sat til at skatte efter 16 Mk., brød hans Misfornøjelse igjen frem, og den 3die December opsagde han endogsaa i begge Borgmestrenes og flere Andres Nærværelse paa Raadstuen sit Borgerskab, og da hangik ud, bad han alle de Tilstedeværende at "drage hans Ord og Opsigelse til Minde". Denne Opbrusning har vel ogsaa snart lagt sig; thi hans Opsigelse af Borgerskabet findes ingen Følger at have haft, og næste Foraar fæstede han ligesom tidligere af Byens Enge". Anders Sørensen Klynes Handelsvirksomhed omfattede hovedsagelig Eksport af Stude og af Landets øvrige Produkter, dels til Elben og dels til Holland. I 1580 fik han endvidere kongelig Tilladelse til at udtappe Vin i "Potte- og Kande-Vis", eftersom han havde "en stor Hob" Vin liggende, som han havde faaet i Betaling af nogle hollandske Købmænd. Den 8. November 1593 fik Toldereni Ribe Kjeld Jørgensen et Kongebrev, hvori han fik Befaling til at betale Anders Sørensen Klyn den Tørfisk, som Kasper Markdanner havde bestilt hos ham til Hofholdningen paa Koldinghus. Heraf fremgaar det altsaa, at Anders Sørensen Klyne ogsaa levede af Fiskeri, og i Sommermaanederne opholdt han sig da ogsaa som Regel i Sønderho, hvor han ejede nogle Huse eller "Fiskeboder". "At Anders Sørensen endelig ogsaa har beskjæftiget sig med Skibsrederi, kan dels sluttes deraf, at hans Enke senere lod idetmindste 1 Skiv bygge, dels af en kongelig Tilladelse, som han fik under 30te Maj 1592, til at udføre noget Ege-Skibstømmer, som han paa 5te Aar havde samlet "med stor Bekostning" i den Hensigt at lade sig et Skib bygge i Ribe, hvilket Forsæt det dog ikke nu var hans Lejlighed at udføre. Da Egetømmer ikke maatte udføres af Landet, maatte han søge om og fik "for denne Gang" Tilladelsen dertil. For en meget betydelig Del satte Anders Sørensen sine penge i Huse og andre Ejendomme i Ribe. Det er tidligere omtalt, at han paa den østlige Side af det efter Faderen arvede Hus paa Nederdammens Nørreside 1585 kjøbte og derefterrimeligvis af Nyt opbyggede 2 Ejendomme, hvor han derpaa flyttede ind og boede til sin Død. 1588 kjøbte han dernæst en Part, og 1597 de øvrige Parter i det Hus, som laa nærmest vestenfor hans Faders forhenværende Hus, imellem dette og Mølleslusen. 1597 kjøbte han ogsaa den nærmeste Gaard inden for Nørreport paa samme Nederdams Nørreside, saa at han nu ejede den største Del af denne Hovedgades ene Side; men desuden ejede han Huse og Boder (mindre Huse, som udlejedes til fattige Folk), rundt omkring i Byen. Foruden det Hus i Grønnegade, som han først selv havde beboet, og hvori han senere holdt Vinkjelder, ejede han flere Huse i Grønnegade, Fiskergade, paa Nyjord (nu Skibsbroen) og i de mellemliggende Slipper. Efter den store Ildebrand i September 1580, som lagde den østlige Side af Stenbogade og Torvet, dernæst hele Storegade, Sortebrødregade, Per Dovns Slippe, Vægtergade, Hundegade, Badstuegade og Klosterstræde ganske øde, overtog Anders Sørensen dels for Gjæld, og dels kjøbte han flere Grunde i disse Gader og ejede rimeligvis selv i forvejen nogle. Paa det tidligere nævnte Blad i Biskop Blochs Samlinger nævnes derfor ogsaa, at han lod opbygge mange Huse i Ribe efter den store Ildebrand. Iøvrigt ejede han Huse i næsten alle Byens Gader, flere Stalde udenfor Nørreport og flere Haver paa St. Hans Holm; men nogen bestemt Angivelse af Antallet paa hans Ejendomme tør jeg ikke gjøre". "Ifølge den anselige Stilling, som Anders Sørensen indtog i Byen, var det rimeligt, at han efterhaanden blev valgt til dens Hædersposter. Først finder vi ham som Hospitalsforstander, det vil sige, som en af de 2 Borgere, som i Forening med Kapitlet havde Overbestyrelsen af Ribe Hospital. 1583 har han saaledes underskrevet en Kontrakt, som denne Bestyrelse sluttede med Hr. Hans Mikkelsen Kolding, der antoges som baade Præst og Husholder eller Spisemester iHospitalet; det var nemlig paa den Tid det Almindelige, at disse 2 Stillinger ved Hospitalet vare forenede. Han skriver sig her selv: Anders Seuerinss. Klyn; men det er ogsaa det eneste Sted, hvor jeg har fundet, at han enten har kaldt sig selv eller af sine Samtidige er bleven kaldt med dette Tilnavn. Han vedblev rimeligvis at være Hospitalsforstander idet mindste indtil 1590; thi i dette Aar erhvervede han, som der fortælles i Hospitalets gamle Kopibog, et kongeligt Missive fra Regjeringsraadernei Kristian den 4des Mindreaarighed til Lensmanden paa Riberhus om at udlægge Hospitalet Vederlag for 2 Gaarde, som nogle Aar tidligere vare blevne tagne fra det og lagte under Koldinghus. Det kongelige Missive er dateret Koldinghus, hvorhen Anders Sørensen altsaa rimeligvis var bleven sendt af Hospitalets Bestyrelse, for at overbringe og mundtlig at understøtte dets Andragende. Han udførte, som vi have set, sit Hverv paa en heldig Maade; men det varede dog endnu adskillige Aar, førend Hospitalet virkelig fik Vederlaget. Fra 1583 af finder jeg, at Anders Sørensen enkelte Gange hædres fremfor andre Borgere ved at nævnes som tilstedeværende foruden Borgmestrene og Raadmændene ved Indgaaelsen af et Forlig eller Afgivelsen af en Forpligtelse paa Raadhuset for Magistraten. Den 22de Juli 1588 blev han endelig selv Raadmand tilligemed Ebbe Mogensen og Thomas Jørgensen, saaledes at han var Nr. 2 blandt de Optagne. Raadmændenes Antal forøgedes derved til 10, som var 2 over det regelmæssige og i den gamle Bylov (§ 28) fastsatte Antal. Om det var for at kunne faa Anders Sørensen medoptagen, at Magistraten, som selv supplerede sig, overskred det almindelige Antal, tør jeg heller ikke sige; men det var dog egentlig ikke noget Usædvanligt, at der var 9 eller 10 Raadmænd paa engang". Som ovenfor anført døde Anders af et sværdhug d. 4. maj 1598. Paa et Epitafium over Anders Sørensen Klyne og hans Hustru, som dog ikke længere eksisterer, fandtes følgende Hovedindskrift: "Her hviler i Herren Erlig Mand Anders Søffrensön, Raadmand udi Ribe, som af sit Banesaar hensoff paa den fierde Dag den fierde Maji Anno 1598, udi Christi Naades sande Bekiendelse i hans Alders 48 Aar. Efterlod 4 Sönner og 5 Døtter". Det passer jo så ikke helt med, at han skulle være født i november 1552. Enten lyver alderen eller også gør dåbsattesten. | Klyne, Anders Sørensen (I91584)
|
| 2187 | I 1572 bodde Auden i Veien (Veidholmen), mens han i 1578 var bosatt i Aspa paX Tingvoll. | Aspa, Auden (Ouden) Torsteinsson (I64679)
|
| 2188 | I 1593 tok han eksamen ved Sorø Skole og i perioden 1595-98 studerte han i Wittemberg.5 Han var Han ble kapellan i Mandal i 1599. I 1604 ble han ordienert til sogneprest samme sted. Fra 1607 ble han sogneprest i Fredriksborg og i1608 sogneprest i Vor Frue Kirke i Køenhavn. Han var biskop i Trondheim fra 1623 til 1642. I 1642 søkte han avskjed hvilket var svært uvanlig på den tiden. Vanligvis var man biskop livet ut. Erik Bredal overtok bispestolen på detvilkår at han betalte Peder 500 rdlr årlig.5,6 I 1622 underskrev han et edsformular som er å finne i Trondhjems Kapittelbok. Arnstein Rønning (http://home.c2i.net/arnsteins/Schjelderup.htm#VåpenSchj) Har flere opplysninger: Som barn gikk han først i skole i Bergen, men etter farens død kom han til Stavanger, hvor biskop Jørgen Eriksen, som var gift med hans søster, tok han i sitt hus. Senere begynte han i Sorø skole, hvorfra han ble studenti 1593. Han studerte i 2 år i København og 3 år i Wittenberg. I 1598 ble han så kapellan i Mandal. Om han, slik det vanligvis blir fortalt, ble sogneprest i Mandal i 1604, er antakelig tvilsomt. Da Christian IV i 1607 besøkteStavanger, preket Peder for ham i Domkirken. Kongen fant så stort behag i hans preken, at han kallet ham til slottsprest på Fredriksborg. Først i april 1608 flyttet han fra Mandal til København, hvor han i februar, etter Kongens befaling, av Universitetet var kallet til sogneprest ved Vor Frue Kirke. Sitt embete på Fredriksborg har han altså ikke tiltrådt. Samme år tok han magistergraden. I 1622 ble han Anders Arrebos ettermann som biskop i Trondheim.Om hans 20 årige virksomhet i denne stillingen foreligger bare sparsomme opplysninger. Han var gift 1. (1601 i Mandal) med Anne Nielsdatter (f 1575, d 1612), datter av lagmann Niels Lauridsen og Randi Holck 2. (1622) medGidske Lange fra Flensborg (død 1640), datter av borgermester i Flensborg, Herman Lange. Da hans første hustru (Anne) var mor til nedenfor nevnte Niels Pedersøn Schjelderup, res. kap. til Vår Frue Kirke i Trondhjem, vil jeg ta med at hennes mor, Randi Holk, var datter av borgermester i Tønsberg, Lauritz Holk (død 4.9.1587) og Marthe Jonsdatter Pakke (død 25.10.1581) se ellers http://www.nose.dk/Norge/packeholk.html når det gjelder slekta til Randi Holck. Biskop Schjelderup hadde (bl.a.) følgende barn: 2. Jørgen, sogneprest i Skogn, etter først å ha vært res. kap. i Vår Frue kirke i Trondheim i tiden 1637-1640. Han var i årene 1639-1656 prest i Skogn. I 1648 eide han Høyslo, Støre, Fostad, Sete, Holberg , Mønsterhaug, Haugskott, Halsan og Geite. Han var gift med Anna Busch. datter til borgermesteren i Trondheim. 3. NIELS , res. kap. til Vår Frue Kirke i Trondheim, se nedenfor. 4. Maren, gift med mag. Mentz Christophersen Darre, sogneprest til Trondheim Domkirke. 5. Anna, gift med mag. Søren Hansen, stiftsprost i Trondheim. De hadde bl.a. sønnen Johan Schjelderup som var prest i Skogn i tidsrommet 1717-21. Han døde i mai 1721 av steinsmerter, og er gravlagt under funten i Alstadhaug kirke. Biskop Krog holdt gravtalen. Om slavehandelen fra V-Afrika (Ghana) til slavebrukere i Dansk Vestindia - Øyene St. Thomas, St. Croix og St. Jan i Det Karibiske hav, heter det: "Hele virksomheten var omgitt av et lett kristent slør. Sentralt stod bl.a. en "god" slavehandler fra Skogn, prestesønnen Severin Schjelderup, "slavehandleren med det store hjertet", en strengt religiøs mann omtalt som et stort menneske. I virkeligheten var han en stor slavehandler og samtidig guvernør over slavefortet Christiansborg, den dansk-norske hovedbesittelsen på den vest-afrikanske Gullkyst på 1730-tallet." Dette må ha vært sønnen til ovennevnte Johan Schjelderup. Det finnes en artikkel om guvernøren på Guinea i Personalhistorisk Tidsskrift fra 1895 (3 Rk. IV, side 292 ff.). Residerened kapellan i Vor Frue Kirke i Trondheim | Schielderup, Peder Jensen Biskop i Trondheim (I35364)
|
| 2189 | I 1629 ble dette bruket delt i 2 like store deler. Enka Ragnhild Knudsdtr. tok lpnr. 39 og sønnen Bendik Bottolfson fikk lpnr. 42 og 43 paX tils. 1 laup smør. | Knutsdatter, Ragnhild (I21384)
|
| 2190 | I 1675 og 1678 var han på lileoksa, det veit vi av rettsdokument. Han budde knaskje hjå bror sin der, medan han dreiv med byggningsarbeid. Mellom 1678 og 1680 tok han over dette bruket på Hopland, som han smaen med søskena hadde odelsrett på. Lars Olsson var byggmeister og dreiv mykje med byggningsarbeid utanfor bygda og. I 1687 hadde han vore på fjellskålnes på husbygging, det gjaldt truleg flytting av det huset som ervingane etter Lars Åmundson Seim ikkje kunne bliesamde om. For dette stemne han ved tinget for Hosanger skr. 4. nov 1687 Jon og Ola Fjellskålnes (søner av Ingeborg, søsenbarnet til Lars) for 7 rdl. som 'Baltzer Pederson og lensmand med laugrettismend udi min (sorenskrivaren) fraværelse for husbod schal hafue tilkient at betale'. Jon og Ola la skriftleg mot kravet. Lars møtte ikkje, heller ingen på hans vegner. Saka vart avvist. Lars måtte bøte for stevnefall. Men saka ville bli teke opp att om Jon og Ola reiste den ved stemnemål. Ein har ikkje funne Baltzer Persersens dom, og heller ikkje meir om saka sidan, endå ein har saumfare tingbøkene for den tida. Men sinare kom han bort i storarbeid i Bergen. Det var så mange brannar der, at det å bygge hus vart ein stor (og stort sett sikker) leveveg for dei i våre bygder som dreiv med bygningsarbeid. Slik at det i lange tider, heilt opppå 1900-talet. Men det kunne vere vågnad og med dette arbeidet, og serleg for dei som tok på seg kontraktar for større bygg. Det var det vel freistande å gjøre, når det var mykje arbeid å få, og når det hadde gått godt før. Og serleg var freistnaden stor etter verkelge storbranner, som den i 1702. - Det er ingen tvil om at det vart jobbetider då og Lars kom med i denne dansen. Til å byrje med tykkjest det å ha gått godt, ein høyrer ikkje til noko anna. Men så tok det til å rakne, og så gjekk det ut med han. Han måtte selje odelsgods, og ved sk. etter han vart det ingenting å dele. Tingebøkene gjev noko av dette bilætet, skifteprotokollen slutten på eventyret. Tingboka for 15.okt 1704 fortel at LArs hadde vore i kompaniskap med lensmannen, Eilev Mundal, om byggearbeid i byen. Lars stemnde Eilev 'med skriftlig kaldseddel til afregning och rigtighed mellem hinanden fo rnogle bygniger detillige (isaman) udi Bergen har vert betinget om och opbygt, som sitanten (Lars)formente at komme tilgode paa'. Eilev møtte og krov at Lars skulle leggje i rette nokre rekninger som Eilev hadde levert han i Bergen, og då skulle han 'tilstaa och svare hannem nærmere regnskab och afregning'. Men Lars svara at han ingen slike regninger hadde fått av Eiliv. Endelykkja vart at retten sa at det kravet Lars kom med, var rett og rimeleg, men retten hadde ikkje plikt til å ta på seg slike utrekningar som var naudsynt til rett oppgjer. Derimot ville den - dersom partane krov det - etter lova få nemnd opp 'forstandige mænd' til 'udregning og likvidation udi parternes nærværelse'. Dersom dei ikkje vart forlikte før neste ting, skal 'nærmre endelig kiendes och dømmes dennem imellem'. Saka kom ikkje att. Av andre kjelder veit vi at Eilev heller ikkje hadde det så altfor lett økonomisk på denne tida. Til tinget 25. juli 1712 hadde Nils Danielsen i Bergen 'paa hans moders, Cornilske, sal. Daniel Diriks vegne' saksøkt Lars til betaling av 7 rdl. 4 mrk. 13 skilling 'som hand efter afregning skal være pliktig angaaende en bygning'. Saka vart sett ut, og kom opp att på tinget 15. juli 1713. På vegne av saksøkjaren la prokurator Peder Broch fram stemninga som syner at saka galdt bygging av eit hus i 1702 for Daniel Diriks. Lars Hopland og Eilev Mundal hadde ved kontrakt av 4. sept 1702 teke på seg å bygge eit hus '2de loft høit', og dei hadde ført tømmer til byen og teke til med arbeidet, då 'Rettens middel' la ned forbod mot å bygge huset. Tømmeret vart så levert tilbake til dei bygningsmennene, mot at dei skulle betale tilbake dei reide pengar dei hadde fått til tømmerkjøpet og bygninga, i alt 75 rdl. 3 mrk. 10 sk. Noko hadde dei betalt, men den 5. aug. 1704 resta det framleis 15 rdl. 3 mrk. 10 sk. Søksmåletgaldt nå Lars sin halvpart av dette, med di Eilev's part alt var betalt. - Lars la fram skriftleg tilsvar av dette, og då det inneheld ymse interessante ting om korleis det gjekk for seg med bygg etter slik kontrakter, og kva forvanskar både byggherren og bygningsmenn kunne kome opp i etter ein slik storbrand som den i Bergen i 1702, tek eg noko av dette tilsvaret inn her: 'Saasom vi lensmand Ellef Mundal og Lars Hopland vare forligte med Daniel Dirikseni Bergen at opbygge hans gadegrund med timmer og alt il en vis tid, - - - kom vi om vaaren til byen med tømmerflaade og vilde bygge, da var gadegrunne forbuden af Rettens middel. Og bemeldte Daniel Diriksen alligevel befalede osat bygge paa grunden og lovede at svare til den skade der paa kunde følge. Og gjorde vi efter hans befaling og begynte at kraage i haabe. Da kom byfogdens tjener og tog vort arbeidsredskab bort, hvilket vi siden maate løse for vore egne penger, og saa belv vi opholden den hele sommmer, saa at vort timmer, noget paa gaden og noget i søe, fordervedes. Til med laa der timmer inde i fjorden, som vi ikkje kunde hente ud fordi vi ikke fikk bygge paa grunden. Ogda aaret led saa lengt at det var midt i vaaronnens tid, kom det bud fra D. D., at vi skulde legge bjelker og sperrer i kjelderen, hvilket vi ogsaa gjorde. Da nu dette var gjort, gav vi D. D. en skriftlig regning under begge vores hender, og da restede vi ham ikke mere end 7 rdl. paa vore oppebørzelspenger, hvilke 7 rdl. han ubilligen arresterede Ellef Mundal for, som han med magt tvingede fra hannem at hans arbeidspenger.' - Og nå krev enkja Lars etter like så mykje. Han seier og at i dei ti åra som er gått, har ho ikkje sagt noko og ikkje krevt han. Lars baud seg til å gjere eid på at han ikkje var skuldig henne noko. Men då spurde Peder Broch kva han ville gjere om enkja gjorde eide på at han skulda henne desse pengane. Lars svara at i så fall ville han betale. Til doms kom saka 16. nov. s. å. Peder Broch la då fram Cornilskes skriftlege eid, og Lars vart dømd til å betale og dertil 1 rdl. i saksomkostnader. Samstundes med denne saka hadde Lars ei til av same slaget gåande. Ein Hening Joensøn hadde semnt han til tinget 25. juli 1712 for 6 rdl. 'som han efter egen tilståelse for bygningers forferdigelse har annammet'. Lars møtte ikkjeher heller. Også i denne saka var Peder Broch prokurator for saksøkjaren. Saka kom opp at 15. juli 1713. Lars var tilstades og la fram skriftleg svar. Før sommertinget 1714 hadde Lars gjort opp for seg i denne saka, der det ser ut til at han har fått forskott på eit arbeid som han ikkje har gjort ferdig. I ei heilt onnor gate ligg ei sak som vart reist mot Lars på tinget 26. okt. 1694. Løytnant Johan Blom på Flatøy hade stemnt Lars av di han hadde fest drengen hans, Nils Rasmusson som hadde rømt frå løytnanten. Men Lars kunne fortelje at Nils først hadde vore heime hjå mora si eit fjerdingsår etter at han hadde reist frå Blom, av di han hadde det så ringt der. Og Lars meinte, som rimeleg var, at han måtte vere fri for tiltale i denne saka. Nils Rasmusson, truleg han som seinare var husman på Hopland, vitna at han hadde det så ille hjå løytnanten hat hanne måtte rømme frå tenesta. I to år hadde han ikkje fått meir i løn enn to kvite kofter, to kvite bukser, ein hatt og to par hudsko, og han leid så mykje av svolt, frost og kulde at han kunne ikkje vere der lengre. Når han klaga, baud løytnanten han både hogg og slag. Saka vart sett ut, men kom ikkje opp att. Løytnant Blom har nok late den falle. Men det forvitnelege i denne saka - og som ikkje i og for seg har noko med Lars Olsen å gjere - er kva bondegutar kunde kome bort i, når det på den tida gav seg i teneste hjå 'kondisjonerte' folk. Og Nils var elles ikkje nokon gutunge då han kom i denne tenesta, han var om lag 30 år gamal. Sk. etter Lars vart halde 26. mars 1725. Han hadde då berre 1 pd. sm. 16 k. m. att av odelsgodset, det er berre halvparten av bruk II. (I 1717 hadde han vore med på å selje storparten av det mora hadde ått, til Ola Eirikson Hopland, nr. 8 på bruk VII). Jordegodset vart ved sk. verdsett til 36 rdl., og elles var det ymse reidskap både for jordbruk, notsbruk og fiske, 7 kuer, 2 kviger og 1 'kusse', 7 sauer og ymse innbu for i alt 60 rdl. 10 sk. Men det var eit uttal av større og mindre gjeldspostar, m. a. for landskyld og tredjetage, rest på leige av kyr og sauer, alt til Bård Hopland, og så var det skuld til folk både i byen og bygda rundt, i alt om lag 44 rdl. Til stades ved sk. var enkja, sønene Ola og Åmund og dei ugifte døtrene Tala og Brita. Dei vart samde om at kvar av døtrene skulle få 26 rdl. i bryllupsgjerd og heimfylgje, og dermed vart utgiftane 1 mrk. større enn det som buet åtte, og det vart ingen ting til deling. Det døtrene vart tillagt i heimfylgje, er meir enn vanleg var, og grunnen til dette er kanskje kravet frå enkja etter Mons, - det skulle ikkje bli noko att til deling. Det var døtrene som overtok kvar si helvt av odelsgodset. Dei to sønene fekk ingen ting. | Olsson Hopland, Lars (I31081)
|
| 2191 | I 1691 når ho døyr er ho avsagt å å vere 89 år gamal. | Almelid, Brita (I44937)
|
| 2192 | I 1703 eller 04 gifte ho seg med ein bondegut, Nils Olavsson, truleg fraa garden Træn, daa det er vitelegt han hadde skyldfolk der. Men Nils døydde alt i 1706, og eit par aar etter gifte Ingjerd seg uppatt med Knut Oddmundsson Dukstad eller Fjose. | Miltzow, Ingjerd Klausdotter (I98487)
|
| 2193 | I 1711 bøtte han for legermål med si tilkomande kone. Ole var lensmann fra kr. 1719. På den tid kom han opp i ei stor sak med Berent Nagel i Sjøahola, som skulda han for ulovelig handel. | Terva, Ole Andersson (I67689)
|
| 2194 | I 1718 var garden einaste sjølveigarbruk i Lavik kommune. I 1723 var avlinga : 18 tønner havre. Buskapen: 2 hestar, 2 8 naut og 6 smalar. Garden hadde ei flaumkvern og støl. I s kogen var der nok til brensel, men lite tømmerskog. | Sørevik, Barbro Rasmusdtr (I82664)
|
| 2195 | I 1736 vart han gift med Anna Ivarsdtr Indre Oppedal ( 1704 -1770) | Asheim, Sjur Gullakson (I16328)
|
| 2196 | I 1744 gav faren Jørgen Olson skjøte til sønnen Knut paX part i bruket (hovedbruket Hærnes) for 29 rdl. I 1749 er det skjøte fra faren til Knut paX 15 mk som han arvet etter kona ved skifte 1744. Videre skjøtet faren paX vegne avbarna 15 mk. slik at Knut eier totalt 1 pd 6 mk for 35 rdl. I 1750 gav Knut faren og stemoren kaXr. Knut var lagrettemann 1756 og 1766. Se Evangerboka II, side 338. | HERNES, Knut Jørgensen (I82916)
|
| 2197 | I 1748 fikk de bygsel paX Bogetveit i AXsane og flyttet hit. | Bogetveit, Jens Olsson (I82619)
|
| 2198 | I 1750 var det skjøte fra Guri Knutsdtr - enke etter Nils Olson - paX 6,75 mk smør for 12 rdl 3 mk, fra Ole Knutson ved Torkjel Gunderson paX 1,35 mk for 1 rdl 3 mk, fra Jon Larson ved magne Johanson Aldalen paX 1,35 mk for 1 rdl3 mk, fra ranveig Nilsdtr paX 1,35 mk for 1 rdl 3 mk, tilsammen 12,15 mk smør i Bolstadelva til Nils Larson AXsheim for 15 rdl. Kjøperen sin kone, Brita Nilsdtr arvet 1,35 mk, og han ble saXledes eier av 13,5 mk. Videre solgte Gulleik Jannesson til Nils Larsson AXsheim 2 spann 4,5 mk i Horvei for 60 rdl. Guri Knutsdtr som arvet 3 mk smør i Horvei etter mannen Nils Olson etter skifte 26/02 1749, solgte dette til Nils Larsson for 5 rdl. Selv arvet Nils Larsson etter omtalte skifte 1 spann smør slik at han ble eier av i alt 3 spann 7,5 mk smør med bygsel og herligheter og overbygsel til 18 mk smør som tilhørte Vangen prestebord. For 3 spann 7,5 mk smør i Horvei 2. tun og vestre tun og for 12,15 mk smør i Bolstadelva ble betalt 78 rdl 3 mk. Se Evangerboka I, side 167-168. | Mestad, Guri Knutsdtr (I44609)
|
| 2199 | I 1781 er Ragnhild Sjursdtr Dyrdal død, 70 aXr | Skjerdal, Ragnhild Sjursdtr (I54998)
|
| 2200 | I 1820 vart han attgift med Anna Matiasdatter Myren , ved E ikefjorden i Lavik , f. 1797 d. 12/8 - 1881. Hennar foreldr e var bonde Matias Henrikson og Gunhild Olsdatter Myren. An na gifta seg , etter BaXrd sin død i 1846 , med bonde og enk emann Ola Olson Ytre Takle i 1848. Bosatt ved lpnr.77. | Myren, Anne Mathiasdatter (I59009)
|