Notater
Treff 2,501 til 2,550 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 2501 | Knud Holst knholst@post4.tele.dk 11 MAR 1998: Forstander for hospitalet i Odense. fra 1576 borgmester i Odense. Portræt i Heraldisk Tidskrift B.7, nr. 64, akt 91. Jan Finken jfinken@post7.tele.dk 11 MAR 1998: Se Langholz; Møller tavle V;Sv. Larsen; Od. Bys Hist. Larsen: Student 1555, boede til 1558 hos Peder Paladius, immatrikuleret i Wittenberg 1558, var ca. 1566 i Helsingør og derefter i Odense. I Møntergården en portbjælke med hans og konens våbener fra en gård, der lå hvor nu Albani kirke ligger, nævnt som rådmand 1573-76, borgmester 1576-1607 - nævnes to gange i Jacob Madsens visitatsbog i forb. m. fælles embedsforretninger. | Rosenvinge, Mogens Henriksen (I75146)
|
| 2502 | Knud Olsens foreldre. FT1801 forteller at Knud Olsens far er Ole Olsen. Men han er gift for annen gang med Marie Johannesdatter. Er så Knud Olsen sønn av første eller andre kone? i FT1801 står det at barna Ole og Knud er "Hans Børn". Vi har Vigde i Hosanger 1750 - 1824 å sjekke. Det er to mulige treff her. Enkemand Ole Olsen Faristvedt Pige Martha Johannisdtr. Steensland 0210 1796 og Enkemand Ole Olsen Faristvedt Pige Maria Johannesdtr. Steensland 1706 1787 Konen heter Maria i FT1801 så jeg heller mot at det er alternativ to som er riktig, uansett så betyr dette at det er første kone som er mor til Knud og Ole. Hvem var så første kona til Ole Olsen? Et hint kan vi få fra navnene til barna til Knud Olsen og Inga Olsdatter. Etter tradisjonen oppkalles jo disse av besteforeldrene. De 3 første barna var jenter og ble kalt siri, siri og inga. En av disse to alternativene er nok riktig. Noen Ole Olsen g.m Inga finnes ikke i Hosanger, men de trenger jo ikke ha giftet seg her. Av Ole Olsen g.m. Siri finnes en: Ungkar Olle Olsen Farestved Pige Ziri Knudsdtr. Moe Cop : Dom 2da a Pasch. 1779 Dette er etter all sannsynlighet riktig førstekone. Jeg finner Knud Olsens dåp i FS (27.6.1780), registret med far OLLE FARESTVED. Dette tyder på at Knud Olsen allerede ved første giftemål bodde på Farestveit. Dermed ser det ut til at giftemålet ikke fant sted i Hosanger. (Ingen ungkar ole olsen farestveit der). Det står dessverre i FS ikke noe navn på mor. Dette ser det systematisk ut til å mangle rundt 1780. Det er heller ikke mer informasjon på broren OLLE OLSENs dåpsoppgave. Gjennom FamilySearch er det mulig å se hvilke ole olsener som får barn i Hosanger 1750-1824. Kanskje står det der hvem kona var. | Farestveit, Olav Olavson (I33859)
|
| 2503 | Knut and his wife Barbra Marie and Barbra's daughter Marta Marie by her marriage to Ole Larsen Vinjum and Knut & Barbra's children Odd, Ole and Ingeborg emigrated to America in 1854. He served in the Civil War as a Private in Company D, 3rd Minnesota Infantry. Mustered in June 17, 1864 and mustered out 3rd July 1865. Served 1 yr. 16 days. (see page 184 - Minnesota in Indian & Civil War.) In the 1860 census, Elling Olsen Winjum was living with his step-father Knute Amundsen Lee and his mother, Barbra Marie. He maybe went by Lee at that time. | Lee, Knute Amundsen (I55040)
|
| 2504 | Knut døde før 1624, og hadde en sønn, Lars (f.1595). Bu stiller spørsmaXl ved om det er trolig at han bodde i Opedal. | Hovland, Knut Jonson (I82048)
|
| 2505 | Knut Hansen død før skifte etter moren. | Elvik, Knut Hansson (I8270)
|
| 2506 | Knut Jonsen druknet sammen med mange andre fra Hope og Mjanger. De hadde vært etter lyng. | L.MATRE, Knut Jonsen (I2521)
|
| 2507 | Knut Larsen skal ha giftet seg paX ny samme aXr som første kone - Marta Iversdtr - døde. Da Knut Larsen døde i 1766/1768? ble det skiftet; lite bo. | Skår, Knut Larsson (I13445)
|
| 2508 | Knut Larson Rokne genealogy say that Jakob was from Mel, Kvinherrad | Jørgensen, Jakob (I98481)
|
| 2509 | Knut Larson Rokne genealogy say that Jakob was from Mel, Kvinherrad | Jørgensen, Jakob (I98481)
|
| 2510 | Knut og Kristi bosatte seg paX Eide i Fusa | Gjøn, Knut Engelson (I58605)
|
| 2511 | Knut Svendsen Dyrdal was a sheriff in Næøy. The year of death for Jens has not been found. His wife died as a widow in 1773 | Svendsen Dyrdal, Knut (I39728)
|
| 2512 | Knut var bonde paX Eikeland, nevnt 1580. Kan derfor ha tatt navnet Eikeland. | HaXvik, Knut Ingjaldson (I82306)
|
| 2513 | Knut var etterkommer etter Tike Kleiveland (se nærmere om odelssaken paX Kleiveland i 1680). Konen Marita kan ha vært enken eller datteren etter Lars Andersen SKAXR, som hadde en kone ved navn Marita (ellers er intet kjent om henne). De fikk jorde (gaXrden SkaXr) etter Lars Andersen. Se SkaXr, Hosanger nr. 7. Navnet SkaXr ble skrevet Schaar paX denne tiden. | SKAXR, Knut (I25019)
|
| 2514 | Knut var kannik, erkedegnen ved erkebispesetet i Tr.heim.Skjønt kannik, levde han i et slags borgelig ekteskap med Dorthe Adelsten. | Schancke, Knut Pedersson (I75005)
|
| 2515 | Kolbein flytta 14. apr 1841 med sin kone og barn til Kolgraf ved Lifjorden (i Hyllestad, i Sogn og Fjordane) til bnr. 2 gnr. 56. | Hjartholm, Kolbein (I55707)
|
| 2516 | Koll og Alis hadde 8 born. Han flytte fraX Kysnes til Tveitn es kring 1630.1. Ivar Øyre, 2. Nils Tveitnes, 3. Olav budd e paX Kvam, 4.Johannes gm Herbjørg Torbjørnsdtr Kolltveit, 5 . Lars gm Inger Aronsdtr, 6. Dordi, 7. Kristi gm Sjur Hans son Risa Strandebarm, 8. Ingeborg gm AXsmund Herlogson Skjel nes Varaldsøy. Koll aXtte utanom 1/2 laup smør, 1/2 hud i Tv eitnes, gardpartar i HaXland i Etne. Utne i Kinsarvik og Bø rsheim i Strandebarm. Dette var nok jordegods som var arv e tter Torkjel paX Oma, far av Arne. | Kysnes, Koll Arneson (I69480)
|
| 2517 | Kom 1695 pX det ridderlige akademi i K°benhavn, berejste England,Tyskland og Holl a n d , 1 7 0 7 k a mmerjunker og forskµrer, 1710 jµgermesterover N°rrejylland, 1712 etatsrX d , 17 2 5 kon fe re nsrX d , 1731 hvid ridder,1744 geheimeroudal.I Gosmer kirke er tXrnb ue n de lvis t lukk et af rift udhugget epitafiumover Chr. Rathlou og S o p h ie Schack, hvi s ki ste r forud en fler e andrestXr i rummet, der lukkes af et jerngitter f r a 17 5 9 med s ammes init ialer.Op retted e 7. aug. 1749 afsine godser stamhuset Rathlousdal f o r sinhu s t rus br oders °n, stats ministe r Joachim Otto von Schack Rathlou, derovertog Rathlou sd a l 1771 , m e n d°d e barnl° s 1800, hv orefter det kom tilen fjern slµgtning, geheimerXd Chr i sti an Fre de ri k v on Holstein tilLystrup (d.1828). S°nnen, k°bmand Niels Rosenkrantz von Hol stei n, d e r 1 8 2 8 fi k tilladelse til at f°re navnet Holstein- Rathlou, efterfulgtes1848 a f s i n s ° n a f sa mm e nav n (d.1850). Sidstnµvntes s°n,hofjµgermest er Christian Frederik Emil von Holstein-Rathlou d°de 1910,stamhuset kom til s°n n e n H u n o v o n H olstein-Rathlou, men overgik 16.jun. 1921 til fri ejendom, hvor- efte r 2 2 0 ha b l e v afgi ve t ti ludstykning. Kom 1695 pX det ridderlige akademi i K°benhavn, berejste England,Tyskland og Holl a n d , 1 7 0 7 k a mmerjunker og forskµrer, 1710 jµgermester over N°rrejylland, 1712 etatsrX d , 1 72 5 ko nf er ensr Xd , 1731 hvid ridder,1744 geheimerXd. Hans hustru var hofdame hos prinsesse Sophie Hedevig. I 1767, da hun var enke , k ° b t e h u n f o r 9.468 rdl. RindlevgXrd (Fruering sgn., Hjelmslev hrd., Skanderborg am t) , f r a 17 74 k al dt S op hielund, og indlemmede den under Rathlousdal. I Gosmer kirke er tXrnbuen delvist lukket af rift udhugget epitafium over Chr. Ra t h l o u o g S o p hie Schack, hvis kister foruden flere andre stXr i rummet, der lukkes a f e t j er ng itte r f r a 17 59 med sammes initialer. Oprettede 7. aug. 1749 af sine godser stamhuset Rathlousdal for sin hustrus broders ° n , s t a t s m inister Joachim Otto von Schack Rathlou, der overtog Rathlousdal 1771, me n d° d e bar nl ° s 1 80 0 , hvorefter det kom til enfjern slµgtning, geheimerXd Christian F reder i k von H ols te in t i l Ly strup (d.1828). S°nnen, k°bmand Niels Rosenkrantz von Hols tein , de r 1828 f ik t ill adel s e til a t f°re navnet Holstein- Rathlou, efterfulgtes 184 8 af s in s° n af samm e nav n (d .1850 ) . Sids tnµ vntes s°n,hofjµgermester Christian Frederik Emil von Holstein-Rathlou d°d e 191 0 , s t a m h uset ko m til s°nnen Huno von Holstein-Rathlou, men overgik 16.jun. 1921 ti l f ri ej e n d o m , hvor- efte r 220 ha blev afgivet til udstykning. | Rathlou, Christian von (I91689)
|
| 2518 | Kom fra Otterstad i Mo, bruk 7. | Otterstad, Brita Olavsdotter (I44261)
|
| 2519 | kom fra Vurtgaard, og bodde i Eget i Danmark. | Roed, Anna Roed (I74899)
|
| 2520 | Kom i 1839 til grosserer Arne Chistensen i Christiania, hvor han ble lærling i ti aXr. Han begynte derefter som selvstendig kjøpmann i Hamar, hvor han 19. mai 1849 ble handelsborger nummer tre. Denne forretningen drev han til sindød. Overtok Ajer gaXrd i 1866. | Platou, Christian Frederik Stoud (I72757)
|
| 2521 | Kom som stor dreng til Hjortholm og lµrte landvµsen, senere hos forpagter Bech pX Vals°lillegaard. Fra 1870-86 Forpagter af Bruunshaab Avlsgaard ved Viborg, der tilh°rte klµdefabrikant Bertel Bruun fra Fredericia. Fra 1889-1905 Forpagter af Asmild Kloster ved Viborg, der tilh°rte dennes slµgtning G Bruun indtil 1901. Derefter gikk ejendommen over til kammerherre Lüttichau til Tjele, som solgte den igen 1905. Pape fikk den tilbudt og ville gjerne have k°bt den, men holdt sig tilbage, da han trods slid og slµb nµrmest havde sat penge til pX sine to forpagtninger. (CJP/HHK) | Pape, Johan Frederik (I95828)
|
| 2522 | Kom til Bauge | Areklett, Anna Bertelsdtr (I34632)
|
| 2523 | Kom til Bergen i 1719, hvor han ble undervist på Literaten Ole Kanstrup's private Latinskole. Ferdig der i 1726. 1732 Amanuensis hos biskop Bornemann i Bergen. 1735 teologisk embedseksamen med "Non contemn". 1738 Sogneprest til Gloppen. 1765 sogneprest til Nykirken i Bergen. En erudit og i guds sag vel intentionert mand. | Heiberg, Gabriel Søfrensen Sogneprest (I50298)
|
| 2524 | Kom til Norge i 1637 | Munthe, Ludvig Hansen Biskop i Bergen (I27291)
|
| 2525 | Kom til Talla i 1612. Fut i 1630. Broren Anders også nevnt i Sogn i 1617. Eide store eiendommer. | Heiberg, Søffren Lauritzsøn (I69487)
|
| 2526 | Kommandant på Munkholmen | Parelius, Hans Claussen (I64634)
|
| 2527 | Kommandant paX Kongsvinger | Fremming, Hans Olai (I37007)
|
| 2528 | Kommanderende general i Norge | Schmettau, Waldemar Harmann (I36006)
|
| 2529 | Kommissionen i sagen mellem grevinde Ide Margrethe Reventlow og Nakskov Magistrat 1752-53. D°mmende kommissionsdomstol nedsat 21. januar 1752 bestXende Johan H°serich og Henrik Flindt, landsdommere ved Lolland-Falsters Landsting. Kommissionen skulle tage stilling til, hvorvidt grevinden havde ret til at inddrage noget fµllesjord til separat dyrket agerjord. I 1745 havde hun pX de fµlles grµsningsarealer pX Karleby og Halsted Hede ladet indhegne og oppl°je13. tdr. land, som hun havde overladt til sine fµsteb°nder pX baroniet Christiansdal. Nakskov by, der havde andel i fµllesgrµsningen, pXtalte dette uden resultat, og derfor stµvnede man i 1748 Ide Margrethe Reventlow for H°jesteret. Her henvistes sagen i marts 1749 til en kommission bestXende af Peter Otto Rosen°rn, amtmand over Nyk°bing amt og forvalter Peter Larsen Wibye. Om denne kommissions virksomhed ved vi ikke meget, udover at den afsagde dom 24. februar 1750. Dommen appelleredes straks af Nakskov Magistrat til H°jesteret, der 22. maj 1751 underkendte den, og samtidig fik kommissionen ordre om at gX sagen igennem Xn gang til. Bolden blev derved spillet tilbage til kommissionen, hvor den nµrmest gik i stX, idet amtmand Rosen°rn kort tid forinden var d°d, og forvalter Wibye havde meget lidt lyst til at fortsµtte som kommissµr. F°rst 21. januar 1752 skete der noget, idet et kgl. brev fejede den gamle kommission til side og indsatte en ny bestXende af de to landsdommere. Da H°serich og Flindt ikke kendte til den f°rste kommissions forl°b eller til de domme, der var afsagt, indkaldte de parterne til m°de 5. april, og herefter afholdtes 5 m°der frem til 31. januar 1753, hvor der afsagdes dom i Nakskovs fav°r. Grevinden blev nemlig d°mt til fuldstµndigt at genetablere grµsningsarealet, betale Nakskov Magistrat 500 rdl. i sagsomkostninger samt erstatte byen, det tab den havde lidt ved ikke at kunne bruge grµsningsarealet i en Xrrµkke. (LAK, Kommissionsdomstolsarkiver udskilt af landstingene nr. 10 (Lolland-Falsters Landsting)). Hun var hensynsl°s og pengegrisk | Reventlow, Ida Margrethe (I47478)
|
| 2530 | Komponisten Herman L°venskjold er i dag mest kendt for sin musik til Bournonvilles ballet Sylphiden. Men han skrev ogsX en rµkke andre vµrker. L°venskjold blev f°dt i Norge i 1815. Som s°n af en overjµgermester og baron var han selv adelig, og familien var ofte i Danmark, indtil de i 1829 slog sig fast ned i nµrheden af Fures°en. Her fik han undervisning af bl.a. Fr. Kuhlau og komponisten P.C. Krossing for at kunne hellige sig musikken. Allerede i 1836 fik han sin f°rste - og st°rste - succes med musikken til Sylphiden. Efter et par andre dramatiske fors°g tog L°venskjold i 1838 pX studietur til Wien, Italien, Leipzig og St. Petersborg, hvor han undervejs m°dte bXde Felix Mendelssohn og Robert Schumann. I 1842 vendte han atter hjem til Danmark, hvor han blev udnµvnt til kgl. kammermusikus. Atter skrev han en rµkke syngespil og balletter, som blev opf°rt pX Det Kongelige Teater, men ingen af dem opnXede nogen varig succes. Turandot blev hans sidste dramatiske vµrk. I 1851 blev han udnµvnt til organist ved Christiansborg Slotskirke, og efterhXnden trak han sig mere og mere tilbage fra sin komponistvirksomhed. Hans °vrige produktion omfatter bXde instrumentalmusik, klavervµrker, sange og korvµrker samt en del danse for orkester til Tivoli. Blandt hans i datiden mest kendte kompositioner var koncertouverturen Fra Skoven ved Fures°, som blev opf°rt i Musikforeningen i 1863 og senere udgivet af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik. L°venskjold d°de i december 1870 Er ber°mt for flg. vµrker; | Løvenskiold, Herman Severin baron (I65438)
|
| 2531 | Komtesse. (NHST XXVI-4 s238) | Wedel Jarlsberg, Julie Caroline Helene Komtesse (I37364)
|
| 2532 | Kona var ukjend, men ho var død før 1645. | Straume, Knut Olsson (I43929)
|
| 2533 | Kone 1 : Karen Nilsdtr Kone 2: N.N. Jonsdtr Haar Kone 3 : datter til Anna J. Galtung Karin Romstad: 'Ingebricht Johanson Mentz er nok gift med datteren til Nil s Christenson Gjersvik og Anna Johannesdatter Galtung. Nil s Christenson er notert Humlevik 1610, og sannsynligvis ha n som kom til FlataXker og var toller og fut i Sunhordaland . I 1663 vitner Ingebrigt at hans svigermor Anna J. Galtun g hadde Gjersvik i brukeleg pant for 30 aXr siden, og at Axe l Mouatt hadde løst gaXrden fra henne for 16-18 aXr siden. An na J. Galtung hadde gaXrden i pant av Jon Haar den unge, o g det er vel da lite rimelig at hun var gift med ham. (Ref . lensmennene i Hordland, Hordalnd lensmannslag 1950). Nil s Christenson til Gjersvik har sannsynligvis vært gift 2 ga nger, iallefall er det en sak, dat. Christiania des 1628 me llom sønnen Nils Nils FlataXker og Rachel Andreasdatters bar n med avdøde Magnus Knutson, hvor en ved navn Peter Peterso n repr. avdøde PaXl Knutson i AXlborg og hans arvinger. Den n evnte Ingrid Jonsdatter er forøvrig søsteren til Gunnar Jon son Dal.' | Mentz, Ingebrigt Johansson (I36351)
|
| 2534 | Konfirmeret i Ryde Kirke 1817 og Student paa Viborg Latinskole 1824, theologisk embedseksamen med haud 12 jan 1835 og ansat som Adjunkt og Kateket ved Institutet i Fredericia 1836. Udnµvnt til Sogneprµst for Jelstrup-Maarud i Vendsyssel 5 aug 1846 og forflyttet 1859 til Skorup-Tvilum Sogn i Aarhus Amt, hvor han ble boende indtil han ble pensioneret og flyttede til Aarhus. Ved Flytningen fra Fredericia til Jelstrup k°rte han med hustru og 7 smaa B°rn paa en Pindevogn hele den lange Vej. Han blev aldrig tilfreds med at bo i Vendsyssel, og sendte den ene Ans°gning efter den anden om et andet Embede. Til sist klagede han til Ministeriet om at faa Stempelpapiret betalt, og blev derefter forflyttet. Pastor Pape og Hustru er begravede paa Aarhus Kirkegaard. (CJP) | Pape, Johan Frederik (I95825)
|
| 2535 | konge af Danmark (1448 - 21. maj 1481), kong av Norge (maj 1450-1481), konung av Sverige (1457-1464), Herzog von Schleswig (1460), Graf von Holstein (1460) (Christian von Oldenburg) Greve af Oldenborg. Danmarks Konge 1448 - 1481, Norges Konge 1449 - 1464, Sveriges Konge 1457 - 1464. Christian 1. blev f°dt i 1426 og d°de i 1481. I 1448 d°de Christoffer af Bayern og da han ikke efterlod sig nogen b°rn benyttede det svenske rigsrXd lejligheden til at vµlge den tidligere rigsforstander Karl Knutsson til konge i Sverige, ligesom det lykkedes dem ogsX at fX ham anbragt i den norske trone. Kalmarunionen ? den nordiske union fra Christoffer af Bayerns tid var i realiteten gXet i opl°sning, for var der noget danskerne ikke °nskede, var det at fX en svensker som konge. Fra dansk side var man mere interesserede i at fX S°nderjylland genforenet med kongeriget. Ved at pege pX Adolf 8., hertugen af Slesvig-Holsten, som konge, var der udsigt til at knytte, ikke blot S°nderjylland, men hele Slesvig-Holsten til riget ? men den 47-Xrige hertug mente han var for gammel, betakkede sig og pegede i stedet pX sin nev°, den unge grev Christian af | von Oldenburg, Christian I Konge af Danmark, Norge og Sverige (I96426)
|
| 2536 | Kongens elskerinde | Madsdatter, Kirsten Karen (I36131)
|
| 2537 | Kongens elskerinde | Madsdatter, Kirsten Karen (I36131)
|
| 2538 | Konsumsjonsbetjent i Trondhjem | Parelius, Steen (I90150)
|
| 2539 | Korporal ved infanteriet | Wilmann, Johannes Hansen (I100833)
|
| 2540 | Kort efter att Anna Nielsdatter hade flyttat till KoXpnhamn med den treaXrige sonen fick hon opaXraXknad hjaXlp. "Her foXyede Guds Forsyn det, at hun blev bekiend med Frue Anna Eisenberg. ... Denne godgioXrende Frue fattede saa stor Godhed for den lille Olivarius, at hun tog ham i sit Huus, holdende ham til Skole, og havde Omsogr for ham, som sit eget Barn. Men hun fradoXde ham 1645, da han neppe var 8 Aar. Men som barnet havde inderlig Lyst til Studeringer, fik Moderen ham i Frue Skole, hvor han hastigt gik frem fra foXrste til femte Lectie, kom siden i Lunde Skole for ey at vaere til Byrde for Modren, som vilde have ham til en Barberer. I Lunde Skole leed han NoXd for Livs Ophold i den indfaldende dyre Tid; men da der blev foranstaltet, at de fattigste Skole-Disciple skulde to Gange om Dagen nyde et SmoXrrebroXd og noget tyndt OXl, hivlket Beneficium blev kalded Vivere, saa opholdede han derved Livet, indtil Gud behagede at opvaekke bedre Leylighed, da Biskopen D. P. Wiinstrup, hem. Frue Eisenbergs SoXn fik Kundskab om ham, og gav ham ugentlig 2 Dages kost, saa laenge han gik der i Skole." Olivarius blev 1657 14/5 immatrikulerad vid KoXpenhamns universitet. Att faX pengar till studierna var alltjaXmt den braXnnande fraXgan; under laXnga perioder maXste han avbryta studierna och ta avloXnad anstaXllning. 1658/59 gjorde han sin plikt vid huvudstadens foXrsvar mot svenskarna. 1663 13/9 blev Olivarius kallad till Sognepraest til OXrslev og Bierre. "Dette Embede forestod han i 48 Aar med Flid og Nidkierhed, dog ikke uden adskillige ProXver og Genvordigheder. I saer maatte han udstaae en fortraedelig Proces, hvilken han vandt ved HoXyeste-Ret, hvor HoXysalig Kong Christian V selv den Dag var Naervarende; ja han vandt ikke allene sin Sag, mend Gud gav ham og Naade til at vinde sin Modstanderes Hierte, saa at den samme siden blev Olivarii stoXrste Ven og Velyndere. Et stort Beviis paa, at naar en Mands Veye behage Herren, saa gioXr han og hans Fiender til Freds med ham." 1677 21/6 promoverades Olivarius till magister, och 1691 blev han prost oXver Vester-Flackeberg Herred. Efter en namnteckning att doXma synes han paX gamla dagar ha lagt sig till med namnet Olivarius. Ett i OXrslev kyrka foXrefintligt epitafium ger -- i oXversaXttning fraXn latin -- foXljande bidrag till Olivarius' karaktaXristik: "Hvo som har laert ham at kjende, vil stedse aere hans Virksomhed i sit langvarige Embede, hans redelige KloXgt midt i den slette Verden, hans af hans Venner velkjendte, for Modstandere ikke eftergivende Characterstyrke, hans skarpe DoXmmekraft og hans i Modgang uboXielige Aand." | Olivarius, Niels Holgersen (I65155)
|
| 2541 | Krabbe, Elsebe, 1514XÇö78, Adelsdame. F. 12. April 1514 paa Helsingborg Slot, d. 8. Marts 1578 paa Laholm Slot, begr. i Xstbirk K. Forµldre: Tyge K. (s. d.) og Hustru. Gift 2. Febr. 1535 paa Helsingborg Slot med Peder Skram (s. d.). Som Barn var E. K. i Huset f°rst hos sin Mormoder og senere hos sin µldre S°ster Magdalene. Under den bekendte Herredag i Kbh. ved St. Hansdags Tid 1533 trolovedes hun under stor H°jtidelighed og i Nµrvµrelse af en talrig og meget reprµsentativ Forsamling med Peder Skram. Den paaf°lgende Borgerkrig, hvori hendes Fµstemand i saa h°j Grad udmµrkede sig, gjorde det lµnge n°dvendigt at udskyde Brylluppet. Efter Krigens Afslutning boede µgteparret i ti Aar paa Helsingborg Slot, som Peder Skram havde overtaget efter sin Svigerfader; senere var deres Liv mest knyttet til Halland, hvor E. K. havde bragt sin Mand Herregaarden Skedal, og hvor han fra 1558 til sin D°d var Slotsherre paa Laholm. Xgteskabet var meget harmonisk og selv efter den Tids Maalestok usµdvanlig frugtbart; E. K. f°dte sin Xgtefµlle ikke mindre end atten B°rn, hvoraf dog kun de syv overlevede Forµldrene; alene 1566 mistede de fire voksne Senner. Ogsaa paa anden Maade bragte Syvaarskrigen dem alvorlige Ulykker; Halland hµrgedes af Fjenden, Skedal brµndte, og Laholm belejredes baade 1565 og 1568; begge Gange lykkedes det dog at afslaa Angrebet. Til Minde herom forfattede E. K. en endnu bevaret Takkesalme. Hun havde i det hele taget sin Slµgts udprµgede Sans for boglig Syssel i Arv. Navnlig har hun gjort sig fortjent ved at skildre sin Mands Bedrifter; men desuden efterlod hun sig i Haandskrift en Samling danske Ordsprog foruden forskellige B°nner og genealogiske Optegnelser. Hendes Breve til Veninden Birgitte Gj°e giver et godt Indtryk af hendes djµrve, noget mandhaftige Karakter, hvis Kraft i Modgang umiskendeligt havde sin Rod i alvorlig luthersk Gudsfrygt. | Krabbe af Østergaard, Elsebet Tygesdatter til Skedal (I98068)
|
| 2542 | Krigsskolen 1845; premier-løytnant 1858; sjef for 8. linjebatteri 1874. | DUE, Carsten Olufsen Schjødt (I90092)
|
| 2543 | Kristen Pedersdatter.24,24,24 Hun ble født circa 1643 i Tjøtta, Helgeland.24 Hun giftet seg med Jens Albriktsen circa 1668.24 Hun døde i 1718 i Alstadhaug, Helgeland.24 Hun og Jens Albriktsen hadde 8 barn.24 | Falch, Kirsten Petersdatter (I35492)
|
| 2544 | Kristense and Hans inherited some of the Finne farm, which they later sold back to Knut Nilson Finne in 1686. | Mosafinn, Kristense Klasdatter (I98485)
|
| 2545 | Kristense and Hans inherited some of the Finne farm, which they later sold back to Knut Nilson Finne in 1686. | Mosafinn, Kristense Klasdatter (I98485)
|
| 2546 | Kristi er trolig giftet opp igjen med Lars Olavson. | Medhus, Kristi Nilsdotter Nilsdatter (I69474)
|
| 2547 | Kristina (Kristianna) giftet seg i 1856 med Sylfest Knutson Singelstad, f.1820 d.1906. De bodde paX Singelstad bruk 1, "Kolbeinsfolkje", som de overtok ved skjøte i 1856. De fikk seks barn, to sønner og fire døtre. | Klette, Kristina Jakobsdatter (I51963)
|
| 2548 | Kristine døde 21.02.1572 i barselseng paX Torget (ved Torgh atten), Helgeland, da hun fikk sønnen Trond. | Trondsdtr, Kirstin Trondsdtr (I52986)
|
| 2549 | Kristine skal ha født 10 barn. | Trondsdtr, Kirstin Trondsdtr (I52986)
|
| 2550 | Kristoffer omtales som adelsmann og sjøkriger. | Rustung, Kristoffer Trondsson Trondsson på Seim (I52964)
|