Notater
Treff 3,901 til 3,950 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 3901 | TITEL: Baronesse | Löwenstern, Georgine Marie Adeleide von (I95751)
|
| 3902 | TITEL: Blev grevinde af Sams°e jan. 1679 Sophie Amalie Moth, grevinde af Sams° 1654-1719 Den mest kendte af Jomfruens Egedes ejere er uden tvivl Sophie Amalie Moth. Som den yngste af seks s°skende voksede Sophie Amalie Moth op i hjemmet hos Frederik 3.s hof- og livlµge Poul Moth. Faderen blev 1670 livlµge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde vµret lµrer for, men d°de fX mXneder senere. Derefter arbejdede moderen ihµrdigt for, at den 16-Xrige Sophie Amalie skulle vµkke den 24-Xrige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 f°dte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste s°ster, hvor hunhavde boet siden faderens d°d. Senere fik hun selv en gXrd i Slotsholmsgade. For midler fra kongen k°bte hun ogsX i 1674 det idylliske Jomfruens Egede i sydsjµlland og i 1682 godserne Sch÷nweide og Rixdorf i Holsten. I 1676 blev Sophie Amalie Moth officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forµrede hende Sams°, og i 1677 blev hun oph°jet til grevinde af Sams°. Xret efter blev den yngste s°n Ulrik Christian f°dt, og ved et Xbent brev 1679 erklµrede kongen sine nu fem b°rn med Sophie Amalie Moth for sine naturlige b°rn med tilnavnet Gyldenl°ve. Xkonomisk blev der s°rget godt for bXde hende og b°rnene; s°nnerne fik stillet indtµgterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvµsen, til deres rXdighed. OgsX b°rnenes opdragelse, uddannelse og giftermXl gik kongen aktivt ind i. S°nnerne flyttede som fem-seksXrige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder Ulrik Frederik Gyldenl°ve, men bes°gte dog hende og s°strene et par gange om ugen. I 1682 f°dte Sophie Amalie Moth sit sjette barn, en datter, og fik samme Xr af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og s°nnerne. I 1684 mistede Sophie Amalie Moth to d°tre og sin moder. Xret efter blev s°nnerne og den µldste datter modtaget pX slottet for f°rste gang af Hendes Majestµt Dronning Charlotte Amalie, der mXtte tXle forholdet. B°rnene fµrdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netopfyldt 14 Xr, gift i overvµrelse af kongen. Hun d°de 1689 som den sidste af d°trene, og 1692 oprettede Sophie Amalie Moth testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to s°nner, hvis b°rn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneschiold-Sams°. Da Christian 1696 blev gift med sin 14-Xrige slµgtning, Ulrik Frederik Gyldenl°ves datter, fandt vielsen sted pX K°benhavns Slot, og kongen f°rte stolt bruden frem. Efter Christian 5.s d°d i 1699, levede Sophie Amalie Moth tilbagetrukkent og stilfµrdigt pX Jomfruens Egede med et beskedent hof. Hun helligede sig naturen og kirkelige handlinger. Sophie Amalie var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stµrk indflydelse af sin µrgerrige moder, der lige til sin d°d var vellidt af Christian 5. Selv trXdte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nµrhed og fulgte pX afstand kongen rundt i landet, fx pX mange rejser til Holsten. Hendes politiske indflydelse har vµret begrµnset, selvom hendes familie, isµr den alsidigt begavede broder Matthias Moth., utvivlsomt har nydt godt af den nµre kontakt til kongen. Men hun mX, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. Sophie Amalie overlevede fem af sine b°rn, sX familien omkring hende har i hendes senere Xr vµret meget beskeden. Sophie Amalie Moth d°de 17. januar 1719 om formiddagen i fl°jlsvµrelset pX hendes elskede Jomfruens Egede. Sophie Amalie Moths efterkommere, de uµgte kongeb°rn, som idag bµrer navnet Danneschiold-Sams°e er efterkommere af den Oldenburgske kongeslµgt som sluttede med den barnl°se Kong Frederik d. 7. | Moth, Sophie Amalie grevinde af Samsøe (I36076)
|
| 3903 | TITEL: Comtesse | Reventlow, Ulrikke Eleonore (I27230)
|
| 3904 | TITEL: Comtesse | af Reventlow, Conradine Augusta (I65425)
|
| 3905 | TITEL: Comtesse | Schaffalitzky de Muckadell, Fanny comtesse (I65467)
|
| 3906 | TITEL: Comtesse | Schimmelmann, Adelheid Tugendreich Ernestine Friederike Juliane Tugendreich Ernestine Friederike J. (I68077)
|
| 3907 | TITEL: comtesse | Krag-Juel-Vind-Frijs, Henriette Charlotte Grevinde (I68145)
|
| 3908 | TITEL: comtesse | Danneskiold-Samsøe, Frederikke Sophie Elisabeth (I92017)
|
| 3909 | TITEL: comtesse | Krag-Juel-Vind-Frijs, Antoinette Nancy Grevinde (I95787)
|
| 3910 | TITEL: Comtesse | af Reventlow, Clara Sophie Anna (I95849)
|
| 3911 | TITEL: Comtesse | af Reventlow, Frederikke Sophie Charlotte (I95850)
|
| 3912 | TITEL: GehejmerXd | Knuth, Eggert Christopher 2 (I65412)
|
| 3913 | TITEL: Greve Fulde navn: Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow | af Reventlow, Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius (I95848)
|
| 3914 | TITEL: greve | Ahlefeldt-Laurvigen, Carl Frederik Christoph Greve (I68109)
|
| 3915 | TITEL: Greve, Kammerherre | af Reventlow, Ludvig Detlev (I95847)
|
| 3916 | TITEL: Hertug Augustenborg, Christian August Christian August, Prins af Slesvig-Holsten-S°nderborg-Augustenborg, 1768-1810, General og norsk Statholder, var den 3. S°n af Hertug Frederik Christian af Augustenborg og dennes Gemalinde, Charlotte Amalie Vilhelmine f. Prinsesse af Pl°en, og f°dt 9. Juli 1768. Allerede i 1770 mistede han sin Moder og sattes derefter under Opsyn af sin Faders S°ster, Prinsesse Ulrikke; senere opdroges han tillige med sine 2 µldre Br°dre af en fµlles Hovmester, Schiffmann, der siden blev Etatsraad. EfterSkildring af Folk, der have staaet ham nµr i denne Tid, var han som Barn paa Grund af sin store Livlighed ikke ganske let at opdrage, medens han dog tillige allerede tidlig skal have vist sig i Besiddelse af forskjellige Egenskaber, der gjorde ham megen Xre. Det fortµlles, at han skal have vµret udholdende og fast, hvorhos han roses for sin Retsindighed og Menneskekjµrlighed. Efter at vµre konfirmeret 1782 paa Augustenborg blev han med sine Br°dre sendt til Leipzig. Her studerede de 3 unge Prinser Humaniora indtil H°sten 1784, hvorpaa de efter at have aflagt Bes°g ved Hofterne i Dresden og Berlin vendte tilbage til Augustenborg. 1785 aflagde de et kort Bes°g i Kj°benhavn, men tilbragte igjen den f°lgende Vinter paa Augustenborg. 1786 traadte Prins C. A. og hans Broder Emil i dansk Krigstjeneste. C. A. blev Oberstlieutenant i danske Livregiment og gjennemgik den h°jere militµre Uddannelse under Vejledning af General Huth, der tidlig hos ham opdagede °udmµrkede militµre Talenter. 1787 traadte han ind ved Kronprinsens Regiment og forsattes 1788 til Fredericia som Kommand°r for fynske Infanteriregiment, hvis Chef han nogle Aar senere blev. 31. Juli 1790 blev han Generalmajor af Infanteriet. Han var meget afholdt ved sit Regiment og arbejdede meget for dets Udvikling. Under dette sit Ophold i Fredericia havde han oftere Anledning til at aflµgge Bes°g paa Augustenborg, hvor han om H°sten og Vinteren gik meget paa Jagt, for hvilken han nµrede en stµrk Interesse. Paa en saadan Jagttur paadrog han sig ved Uforsigtighed et Onde, for hvilket han aldrig senere blev fuldstµndig helbredet; varm og t°rstig havde han drukket af en kold Kilde og faldt umiddelbart derefter i Afmagt. Han beholdt imidlertid en Brystbeklemmelse, der ofte voldte ham meget Besvµr. I 1792 havde han tilbudt Hertugen af Brunsvig sin Tjeneste for saaledes at komme til at deltage i Revolutionskrigen, men havde kun opnaaet at faa et Afslag. I 1797 fikhan imidlertid Ansµttelse i det °sterrigske Kavalleri og deltog derpaa under den anden Koalitionskrig i en Rµkke af Slag i Rhinegnene og senere om H°sten 1800 i Felttoget i Tyrol under Chasteler, hvor han til sidst selv fik Overkommandoen og efter Chastelers Bortrejse, truet af de franske Hµre, f°rte hans Korps uskadt til Xsterrig. Fraregnet to korte Bes°g paa Augustenborg og i Kj°benhavn, deraf det sidste om Sommeren 1800, forblev han i Xsterrigsk Tjeneste lige til 1801, da han kaldtes tilbage; han naaede imidlertid f°rst hjem, efter at Krigsfaren alleredevar ovre, og kom saaledes ikke til at tiltrµde den ham tiltµnkte Post som Gouvern°r paa Fyn, hvorimod han forblev hjemme. Da han nu havde taget Afsked af den °sterrigske Tjeneste, opholdt han sig atter en Tid ved sit Regiment i Fredericia. I 1803 blev han udnµvnt til kommanderende General i det s°ndenfjµldske Norge samt Kommandant paa Frederikssten og Chef for s°ndenfjµldske Infanteriregiment. I samme Aar blev han ligeledes Elefantridder. Med Ankomsten til Norge i Marts 1804 begyndte et nyt Afsnit af Prinsens Liv. Fra f°rste Fµrd af viste han sig her som den strµnge, pligtopfyldende Mand, der i alle Tjenesteforhold stod for sine underordnede som det vµkkende Exempel. Allerede paa sin f°rste Inspektionsrejse, der gik gjennem Distrikterne paa Skageraks Vestside, vidste han ved sine militµre Indsigter og det Alvor, hvormed han tog Tjenesten, at skaffe sig den st°rste Agtelse; men han vandt tillige ved sin venlige Fremtrµden alle Hjµrter. Ligefrem i sit Vµsen, tarvelig i sine Vaner havde han aldrig store Fordringer, og han s°gte bestandig at undgaa alt, der kunde minde om hans fyrstelige Stilling. I Tjenesten var han til det yderste Strµng, uden for denne godmodigog omgµngelig. I de talrige, dels officielle, dels private, Festligheder, der anstilledes for ham efter hans Ankomst til Norge, optraadte han med en h°j Grad af Takt, og uagtet hans Sprog altid mindede om, at hans Dannelse og Opdragelse var tysk, fandt man i Norge, at han vidste at udtrykke sig med Held, og at navnlig hans Skaaltaler ved de muntre Selskabsborde vare trµffende og passende. Dette var en Evne, hvorpaa der paa den Tid i Norge sattes stor Pris, og som man derfor ogsaa gjµrne saa hos en Mand i Prinsens fremtrµdende Stilling. Overalt var han afholdt, og navnlig traadte han i et nµrt Forhold til mange af sine underordnede Officerer. Hans Stilling var en saadan, som han kunde fylde helt ud, og hvortil hans Personlighed og hans Evner passede. Men han kaldtes snart til andre Hverv, i det han under 24. Avg. 1807 udnµvntes til Prµsident i den samme Dag oprettede interimistiske Regeringskommission for Norge. Kommissionens Oprettelse var den umiddelbare og n°dvendige F°lge af Englµndernes Overfald paa Kj°benhavn; med Flaadens Bortf°relse og Krigens Udbrud blev ligeledes dens fortsatte Bestaaen en N°dvendighed. Som kommanderende General og denne Kommissions Prµsident fik Prinsen en dobbelt Opgave, i det han paa samme Tid skulde lede Krigsf°relsen og Norges civile Administration. Tillige stilledes der nu ofte Krav til hans Statsmandsdygtighed, hvor det gjaldt om at handle paa egen Haand, naar han uden at kunne indhente Ordrer om sine Forholdsregler fra Regeringen i Kj°benhavn alligevel maatte fatte Beslutninger, hvorved baade Norges sµregne Tarv skulde rammes og Monarkiets fµlles Interesser lige fuldt varetages. Prinsens Interesser havde indtil dette Xjeblik hovedsagelig vµret militµre, og der vides intet om, at de i st°rre Udstrµkning havdegaaet ind paa den civile Administrations og Politikkens Omraader. Til Statsmand var han ikke opdragen, og der foreligger heller ikke noget, som tyder paa, at han har vµret i Besiddelse af et skarpt politisk Blik. Men han var den samvittighedsfulde Arbejder, der ikke fors°mte noget, saa lµnge han kunde holde sit Hoved oppe, og med den st°rste Omhyggelighed satte han sig ind i alt, hvad der vedkom hans Stilling. Dette var imidlertid, hvor meget det end gjorde ham Xre, dog ikke tilstrµkkeligt af de Egenskaber, °for hvilke han nu skulde have Behov; navnlig manglede han Bestemthed og Evne til at hµvde sin personlige Uafhµngighed, ligesom han ved sin Tilb°jelighed til at im°dekomme alle lettelig forlededes til at give for tidlige L°fter og derved binde sin egen Handlemaade. Men over den store Mµngde °vede han en betydelig personlig Indflydelse, og navnlig var det mµrkvµrdigt, hvor hurtig han vandt de norske Soldater. Han vandt en Magt over Hµren, der kan betegnes som noget aldeles enestaaende, og deri ligger Forklaringen af den Vµgt, der under de paaf°lgende Begivenheder lagdes paa hans Person. C. A. og den nationale norske Hµr, hvis tilbedteF°rer og Ideal han var, voxede nµsten sammen i den almindelige Bevidsthed, og derigjennem blev han paa et vigtigt Tidspunkt den, om hvem alle Beregninger maatte dreje sig. Som Hµrf°rer vandt C. A. et stort Navn under det korte Felttog i 1808. Med en Styrke af 16500 Mand skulde han forsvare den s°ndenfjµldske Grµnse og besµtte de dervµrende Fµstninger. Den imod ham opstillede svenske VestarmX talte over 17000 Mand, og denne rykkede i April 1808 over Grµnsen ind paa norsk Grund, hvor C. A. strax organiserede Forsvaret. F°rst blev den 2. svenske Brigade, der var falden ind i H°land, dreven tilbage, hvorunder der bl. a. forefaldt en heftig Kamp 20. April ved Toverud; i denne blev GrevAxel M°rner fangen med en stor Del af sit Detachement. 1. svenske Brigade, der rykkede ind over Magnor, erobrede med sin venstre Fl°j 18. April de norske Stillinger ved Lier, medens dens h°jre Fl°j under Oberst Gahn fors°gte at trµnge frem langs Flisen Elv i Sol°r. Her blev den i Passet ved Trangen dels sprµngt, dels tagen til Fange. C. A. modtog Kongens Anerkjendelse ved 15. Maj 1808 at udnµvnes til Generallieutenant. 10. Juni fordreves den svenske 4. Brigade fra Stillingen ved Prµstebakke, hvorved der gjordes 429 Fanger. Positionerne bleve imidlertid faa Dage senere paa ny besatte af de svenske. Men i samme Maaned trak hele deres Hµr sig ud af Norge, som derefter saa godt som ikke blev foruroliget ved Angreb fra sin °stlige Nabo. Gjennem det Held, hvormed Krigen i det hele var f°rt til Trods for de svage og utilstrµkkelige Hjµlpemidler -- alene af Krigsfanger havde den norske Hµr taget over 1100, medens der i Sverige kun var o. 150 norske Fanger --, havde Hµrens F°rer vundet et stort Navn og yderligere befµstet sig i Hµrens Hengivenhed. Han havde delt ondt og godt med Soldaterne, der °vidste, at naar de lede, saa vilde deres Feltherre ikke have det bedre, og naar de ved Vaarsolens f°rste Straaler vaagnede paa den endnu snedµkte Mark, saa laa han ved deres Side, indhyllet i sin Kappe, og havde s°gt den samme Hvile. Men hvad der i mange Tilfµlde kunde blive for meget for haardf°re Bondes°nner, bidrog ogsaa til at svµkke den svagere Fyrstes°n, og Vaarfelttoget i 1808 har derfor i betydelig Grad undergravet hans Helbred, der i Forvejen ingenlunde var den stµrkeste. Medens Felttoget varede, havde C. A. kun haft mindre Tid til at ofre sig for den anden Del af sin Gjerning, som Regeringskornmissionens Formand. Pifter at den svenske Hµr havde r°mmet Norge, indtraadte der imidlertid heri en Forandring, og fornemmelig fik Prinsen friere Hµnder, da han 7. Dec. 1808 efter lµngere Underhandlinger afsluttede en Vaabenstilstand, der noget senere bekrµftedes af Frederik VI, skj°nt kun under Forudsµtning af, at den var paa kortere Tid. Men den blev for Norges Vedkommende faktisk bestaaende indtil Freden. Hvor meget end Kongen efter denne Dag paalagde Prinsen at rykke med den norske Hµr ind i Sverige, saa fandt denne altid Paaskud til at unddrage sig Befalingernes Udf°relse. Regeringskommissionen var selv i Dec. 1808 bleven suppleret med 2 nye Medlemmer, af hvilke det ene, den 29aarige Grev Herman Wedel-Jarlsberg, snart blev den mest indflydelsesrige, og det var nu hans, ikke Prinsens Meninger, der bestemte Kommissionens Holdning. Da den svenske Vesthµr 7. Marts 1809 begyndte sin Marche mod Stockholm, hvor Gustav IV Adolf blev afsat 13. Marts, lode dens F°rere dermed Grµnsen mod Norge ligge aaben for Angreb. Men Betµnkelighederne herved bortryddedes derigjennem, at Prinsen gav et, om end betinget, L°fte om at opretholde Vaabenstilstanden af 7. Dec. Ved samme Anledning var der imidlertid af den svenske Udsending for de norske Officerer, der underhandlede med ham paa Prinsens Vegne, fremsat Antydninger om, at den ledige Trone kunde tilfalde denne. De Udsigter, som herved vare ham aabnede, gik ham aldrig af Minde, uagtet han forel°big indordnede sig under Grev Wedels politiske Planer og med ham arbejdede for en skandinavisk Union under Frederik VI`s Styrelse, med fuld administrativ Selvstµndighed for ethvert af Rigerne. Men da der fra Norge gjordes Fors°g paa at vinde Kongen for en saadan Politik, m°dtes disse med et bestemt Afslag. Hermed forandredes den Retning, hvori de norske Politikere arbejdede, i det Grev Wedel med de bitre Erfaringer for °Xje, han havde gjort under en Krig, der samtidig f°rtes baade med England og Sverige, ansaa det umuligt at opretholde Norges Forbindelse med Danmark alene uden ved ethvert Fredsbrud at blive udsat for Blokade og Hungersn°d. Derfor satte han det som sit Maal for Norges Skyld at skabe en ny Forening af de to Riger paa den skandinaviske Halv° under Styrelse af C. A., der strax kunde blive Norges Konge og i alt Fald efter Carl af S°dermanlands D°d Sveriges. Foreningen skulde tillige vµre Sveriges Redning imod den russiske Vµlde. C. A. kan ikke have vµret uvidende om sin norske Vens store, vidtrµkkende Planer, der ogsaa skulde lede til hans egen Oph°jelse; men han har hverken sluttet sig helt til dem eller bestemt gjort Modstand. Grev Wedel vilde, at den norske Hµr skulde gj°re fµlles Sag med den svenske mod Russerne; Frederik VI befalede gjentagne Gange, at der fra Norge skulde finde et Indfald Sted med det Xjemed at forene sig med de russiske Tropper, der allerede stode paa svensk Grund. Prinsen gjorde ingen af Delene; han blev rolig i Norge. For Frederik VI fremstillede han sig som den, der alene vilde virke for Kongens Interesser, medens han vel vidste, at dennes Kandidatur hurtig var bleven en Umulighed. Han har heller ikke arbejdet derfor, uagtet en svensk Mand, der stod Grev Wedel nµr, Gang paa Gang fµrdedes over Grµnsen som Mellemmand. I Slutningenaf April gav Prinsen endog Baron v. Platen et betinget L°fte om at modtage Valget som svensk Kronprins. Men han bandt sig ved L°fter og Tilsagn til alle Sider uden Udsigt til at kunne holde dem, om han ogsaa tr°stede sig med den Tanke, at han i sidste Xjeblik kunde gj°re en rask Gjerning og trµde tilbage for at lade Frederik VI h°ste Frugterne af, hvad andre havde arbejdet. Uden at vurdere sin egen Svaghed, uden at forstaa, at han kun var et Redskab i andres Hµnder, har han troet, naar Tiden kom, at kunne lede Begivenhederne, som han vilde. Kongen saa Stillingen i et andet Lys og sendte som sin paalidelige Mand Kancelliprµsident Fr. J. Kaas til Christiania, hvor denne ankom 29. April og 4. Maj tog Sµde i Regeringskommissionen, uden at dog dette havde nogen Indflydelse paa Prinsen oghans norske Raadgivere eller hindrede, at gamle og nye Agenter uhindret fµrdedes over Grµnsen. Uden at agte Prinsens Vaklen fortolkede de svenske Statsmµnd hans Handlinger efter de Vink, som modtoges fra hans norske Omgivelser, og saaledes blev han °15. og 18. Juli af de svenske Stµnder valgt til Sveriges Kronprins. Heller ikke efter denne Begivenhed kunde C. A. indtage en bestemt Holdning, i det han fremdeles ligesom tidligere b°jede sig til begge Sider.Han vidste, at hans norske Omgivelser kun ventede paa hans Samtykke for at erklµre sig for en Forening med Sverige; men han vilde ikke yde dem sin Medvirkning. Kongen, der 25. Juli udnµvnte ham til Feltmarskal og Statholder over Norge, kunde ikke derfor stole paa ham; et synligt Tegn paa Kongens Mistillid var Sendeisen til Norge af Prins Frederik af Hessen, der ankom til Christiania 16. Avg. Denne fandt C. A. i en nedtrykt Sindsstemning, der var en naturlig F°lge af den Sindsbevµgelse, hvori hans tvivlsomme Holdning havde sat ham. Medens han den paaf°lgende H°st forblev i Christiania, forandredes ikke hans Stilling. Han var den samme ubeslutsomme Mand, der, i det han stilledes over for et afgj°rende Valg, altid bµvede tilbage. En Plan om at rejse til Kj°benhavn blev atter Opgiven, og f°rst efter Freden i J°nk°ping 10. Dec. 1809 kunde Prinsen forberede sig paa sin Rejse til Stockholm. | von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Christian August Kronprins av Sverige (I48904)
|
| 3917 | TITEL: Hertug Christian Carl (1674-1706) var s°n af hertug August til Nordborg-Pl°n, som igen var s°n af hertug Hans den yngre s°n Joachim Ernst til Pl°n. Christian Carl tillod sig meget mod sin faders vilje at gifte sig i skjul med dennes amtmand over Nordborgs datter, og blev derfor tvunget til at afstX arveretten til hertugd°mmet. Christian Carls µldre broder Joachim Fredirik fik hertugd°mmet, men da han d°de uden mandlige arvinger, s°gte 1722 f°rnµvnte Christian Carls s°n. den kun 16 Xrige Frederik Carl, der var blevet borgelig gjort til von Carlstein kongen om at mXtte overtage hertugd°mmet Nordborg. Kongen gav sin tilladelse, og fik som betaling herfor det halve af Nordborg amt. Syv Xr senere overtog Frederik Carl hertugd°mmet Pl°n og flyttede fra Nordborg, kongen fik resten af Nordborg amt, og fra 1729 var Nordborg sX ikke lµngere noget fyrstend°mme men et et af kongens mindste amter. | von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Norbur, Christian Carl Herzog zu Schleswig-Holstein-Sonderburg- (I96820)
|
| 3918 | TITEL: Hertug | von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Friedrich Christian I hertug Herzog (I36018)
|
| 3919 | TITEL: Hertug | von Braunschweig-Lüneburg, Heiinrich Julius Herzog, Fürst von Braunschweig-Wolfenb? (I49120)
|
| 3920 | TITEL: Hertug | von Braunschweig-Lüneburg, Georg Herzog, Fürst zu Calenberg (I68532)
|
| 3921 | TITEL: Kammerjunker | Qualen, Josias Friedrich Christian von (I68156)
|
| 3922 | TITEL: Lensgreve til Wedellsborg | Wedell, Hannibal (I68449)
|
| 3923 | TITEL: Prinsesse | von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön, Charlotte Amalie Vilhelmine Prinzessin von SHS-Augustenburg (I48899)
|
| 3924 | Tjente i den danske Marine fra Lµrling op til Kaptajn, var Chef for Orlogsskibet XDannebrog½ og deltog i Slaget ved K°gebugt, blev 1714 Kommand°rkaptajn og afgik 1716 som Schoutbynacht. Solgte 1725 Pederstrup og Skjelstofte til Grev Christian Ditlev Reventlow, kendt som Overgeneral i Krigen mod Sverig og som Broder til Dronning Anna Sofie. Pederstrup Gods var da opf°rt i Hovedgaardstakst til 122 Tdr. Hartkorn, B°ndergodset til 707 og Tiender til 347 Tdr. Hartkorn. Eleonora Margrethe Knuth, der var en forvµnt og vµgelsindet Dame fik sin Mand til at sµlge Pederstrup, for at flytte til Nyk°bing og f°re et stort Hus der, hvad hun snart blev ked af, hvorfor hun fik ham til at k°be f°rst S°llestedgaard, senere Gammelgaard, som han opbyggede af ny. Brandt d°de her 1733 stµrkt forgµldet, og Enken og B°rnene var senere prisgivne til Afsavn og Trang. | Brandt, Henrik (I91731)
|
| 3925 | Tjente paX Storset 1785. Ugift. Soldat. Se Austre Kleppe, Hosanger nr. 29. Skifte etter Ole Sjursen, som døde som soldat i 1798. (Kilde: HaXndskrevet manuskript av ostring s 22), | KLEPPE, Ole Sjursen (I61073)
|
| 3926 | Tjøstolv eide hele Nordre From i Sandar, med Flatåker og Stange. Dessuten eide han Kiste (sannsynligvis i Telemark). Lorens Berg skriver: 'Navneskikken peker mot at han har røtter i middelalderens From-ætt. Tjøstolv kaller sin eldste sønn Harald, og to av hans sønnedøtre bar navnet Helga. Merk så at eierne av From 1443 var: Tjøstolv Åsulvson og Torgeir Helgesen, den siste gift med Helga Haraldsdatter. | Nordre From, Tjøstolv Haraldsen (I90851)
|
| 3927 | Tjøstolv From eide hele Nordre From i Sandar, med FlaXtaXker og Stange. Dessuten eide han Kiste (sannsynligvis Telemark). Lorens Berg Skriver: "navneskikken peker mot at hsn har røtter i middelalderens From-ætt. Tjøstolv kaller si n eldste sønn Harald og to av hans sønnedøtre bar navnet Helga. Merk saX at eierne av From 1443 var: Tjøstolv AXsulvson og Torgeir Helgesen, den siste gift med Helga Haraldsdatter. Han var gaXrdbruker. Selveier. Han var | Nordre From, Tjøstolv Haraldsen (I90851)
|
| 3928 | To barn: Inger Samsonsdatter (1676-1742) Isak Samsonsson (1681-1743) | Tveita, Marta Haldorsdtr (I82312)
|
| 3929 | tok over garden på Kjosavik i Høyland i 1695. Han helt skifte med borna 13. mai 1733, men me veit ikkje når han døyde. | Kjosavik, Styrkår Olson (I87822)
|
| 3930 | tok over Sven Larsen sitt bruk på Årsvoll i Høyland, og fekk oppsettbrev 29.okt. 1766. I dei siste åra budde han på husmannsplassen Vollen under prestegarden. Dei hadde ingen barn. | Taksdal, Knut Olsen (I63270)
|
| 3931 | Tok Vogt som slektsnavn 11.24.1979 | Vogt, Niels Johansen Jansen (I74838)
|
| 3932 | Tok Vogt som slektsnavn 11.24.1979 | Vogt, Niels Johansen Jansen (I74838)
|
| 3933 | Tollef ble lensmann i 1761 og bodde ca 20 aXr paX Kjellesvik , hvorpaX han overlot gaXrden til sin eldste stesønn Peter Pe dersen og flyttet til Ølensjøen gjestgiveri, som han hadd e kjøpt med underliggende Etne gjestgiveri for 600 rdl., o g som han fikk kongelig bevilgning paX i 1784. | Østereide, Tollef Stenersson (I92347)
|
| 3934 | Tom Askeroi (askeroi@online.no) skriver: Jeg er nu rimelig sikker pX at Christiane Conradine Qvist IKKE er datter af Christian Conrad Danneskiold-Laurvig og Mette Marie Rose (som jeg gav deg sidst med et lille forbehold), noe jeg har fra Hans H Kj°lsen: "Den fynske slµgt Hastrup" (samme kilde som Martha Lauridsdatter Friis' nedstamming fra Caj Lykke). Jeg er redd herr Kj°lsen har vµret lidt for ivrig i X gi failien "fine" aner. Frk Qvist oppgis i andre kilder at vµre f°dt ca 1760. Grevens bortf°relse af Mette Marie Rose skjedde i mars 1765. Dette udelukker vel henne som moderen? Jeg har ogsX fundet at det levde optil flere "Qvist/Quist'er" i K°benhavn efter bybranden(*) (i 1728 hvis jeg ikke husker fejl i farten) og i 1787. Nogle af dem har til-og-med tilknytning (h°jere stillinger) ved slotet... Jeg tror nok det er blandt dem man mX lete. Greven kan jo fremdeles vµre faren (Kj°lsen har jo et poeng i at med de fornavnene mX hun jo vµre opkaldt efter ham), men her gjenstXer mange muligheder... | Quist, Christiane Conradine (I36041)
|
| 3935 | Tor Bendikson var ved skattemanntallet 1664 16 aXr. | Bendikson, Tor (I28568)
|
| 3936 | Tora Guttormsdatter arvet mye jordegods etter foreldrene, som blant annet 1 hud i Hesnesøy i Fjære sogn, ½ hud i Omre i Eide og 3 ½ geiteskinn i Kvannes i Høvåg sogn. | Gu, Tora Guttormsdatter (I75249)
|
| 3937 | Torben Astrup torbaa@post4.tele.dk 11 MAR 1998: Købmand og rådmand, født før 1485 i Odense. Jan Finken jfinken@post7.tele.dk 11 MAR 1998: Carl Langholz: Anetavler over berømte danskere, 1. samling: Nævnes som rådmand 1523 og som borgmester1528. Knud Holst knholst@post4.tele.dk 11 MAR 1998: Rådmand og i 1528 og 1535 borgmester i Odense. Anne Bang var hans anden kone. John Helmersen johnhel@post3.tele.dk 11 MAR 1998: Født ca. 1480 i Odense kilde: Wilh. A. Worsøes slægtsbogside 213 (LAK 1997) Død 1 NOV 1537 i Odense, kilde: Wilh. A. Worsøes slægtsbog side 213 (LAK 1997) & Giessings "Danske Jubellærere" under beskrivelsen af Jubellærer Eric Mules Slægt. Borgmester i Odense NOTE Giessing: Michel Mule nævnes idet Kongel. Danske Selskabs Historie p. 207. DAA: Mikkel Mule var 1523 Raadmand i Odense, og førte det adelige Vaaben, men var 1528 og 1535 Borgermester, udgav 22/3 1535 med flere paa Odense Borgeres Vegne et Troskabsrevers til HertugChristian (Chr. III). Det skete ved at en delegation fra Odense besøgte den kongelige lejr i Barløse, og her aflagde ed til Chr. III's officerer. Michel døde 1/11 1537; g. før 1509 m. Anne Olufsdatter? Bang. Begge begravet Vor Frue Kirke iOdense. I Frue Kirke findes en stentavle til minde om en større ombygning af kirken i 1528. Den blev foretaget af Anders Glob. Under tavlen anføres Mikkel Mule og Anders Nielsen som kirkeværger. Gravsten findes aftegnet af Bircherod (Obh.side 428) Der findes derpå 2 adelsvåben: Mules samt for Anne et skjold med 3 stjerner over en liggende måne, og på hjelmen bøffelhorn. I Rigsarkivets "Privatarkiver på Pergament" findes(læg 2, Pk. 388, Danske selskabs membr.) et liile brevdateret d. 2/12 1509. - Kopi findes hos John Helmersen. Andre kilder: - Odense bys historie, Bind: Fra boplads til bispeby - Odense til 1559, side 428 og 443. Udgivet 1982 John Thomsevip cybercity.dk 11 MAR 1998: Født ca. 1490-95. | Mule, Mikkel Christensen (I98603)
|
| 3938 | Torbjørn var bosatt på Sandven, garden, Kvam. Han blir nevnt på Sandven fra 1563 av. Han var lensmann for Øystese skipreide, den første vi kjenner i dette embetet i Kvam. Han bruker trolig hele Sandven, men eier bare det halve. Etters eide Torbjørn en mengde jordegods omkring i bygdene. Med kona si arva han Nes i Varaldsøy. Torbjørn hadde ymse saker fore vedkommende sitt jordegods, således stridde han med presten i Kinsarvik om eiendomsretten til Kvanndal. I 1579 makeskiftet han noe jordegods med Nils Guttormson på Torsnes og Jon Hogneson på Mundheim. Torbjørn var en rik og mektig mann i Hardanger sine dager og hadde en lederstilling blant bøndene her. I 1591 er han bygda sin utsending til kongehyllinga på Akershus. | Sandven, Torbjørn Olavsen (I75018)
|
| 3939 | Torbjørn var fyrst gift 1 m Herborg Pedersdtr Torsnes. NaX ser det ut for at nye funn vil ha det til at Torbjørn va r gift med en Christina Petersdtr. Hvem dette Peter var vit es ikke. Se Digitalarkivets forum tema 16872. | Sandven, Torbjørn Olavsen (I75018)
|
| 3940 | Tore fikk av fru Knagenhjelm bygselbrev paX Yndesdal den 2 3 sep. 1756, tinglyst 19 juli 1757, paX 2 bismerpund, 3 mark er smør, 1/4 hud. 1) 1) Ludvig Engesæter: Brekke Herred - Bygdebok, Bind 2, sid e 389 - 390. | Instefjord, Tore Nilsson (I21969)
|
| 3941 | Torgeir Rognaldsen ble gift 25.06.1873, bosatt L.Matre. | L. Matre, Torgeir Rognaldsen (I2726)
|
| 3942 | Torgils bodde paX Gaupholm fra 1725. hans andre ekteskap var barnløst. | Lundervik, Torgils Hansson (I82063)
|
| 3943 | Torgils var født ca. 1510. Han er nevnt paX Torsnes 1563. | Torsnes, Torgils Johannesson (I82020)
|
| 3944 | Torkel fikk 2/10-1738 bygselbrev paX 2 bismerpund smør i lpn r. 32 av sogneprest i Eivindvik, Thomas Sommer og 4/7-173 9 bygselbrev paX 1 bismerpund smør i gnr. 50 lpnr. 32 Asheim , Brekke av oberstløyntnant Even Kraft paX Brekke gaXrd, eie r av Brekke kirke. Skifte 11/12-1793 etter avdøde kaXrmann T orkel Monsson Asheim. Til deling og arv: 29 rdl. | Indre Oppedal, Torkel Monsson (I16384)
|
| 3945 | Torkil Grindsteins websida anger tillaXggsnamned Krenkel . Kan dock inte hitta naXgot samband med denna slekt. | Dorenfeldt, Anna Krenckel Schjelderup Jensdatter (I89918)
|
| 3946 | Torkild ble gift i 1814 med Maria Gudmundsdatter Kikall f:1782 d:1857. Da Torkild døde saX giftet Maria seg med Ivar Nilsen Søre Askeland. | Nævdal, Torkild Nilsen (I30309)
|
| 3947 | Torleiv var første gang gift med Sigrid Urup eller Anne Borsdatter Fleming. Ekteskapet var barnløst. | Benkestokk, Torleiv Trondsson (I75057)
|
| 3948 | Torstein var bosatt på Sandven, Torgeirsgarden. Torstein bygsla halvdelen av Håkon Steinson sin gård og bodde der. Han drev fehandel attåt og sto seg vel. En gang ble han stevnet for denne handelen under påskudd av at den skulle være ulovlig. Det gjaldt handel med bukker. Torstein hadde ymse tillitsyrker. Da han døde var han således ombudsmann for Vikøy kirke sammen med Lars Brigtson Skeie, og hadde da holdt mye omvøla på kirka og bl.a. latt hogge 3000 eikespon i taket. | Hansson Mo, Torstein Hansen (I58646)
|
| 3949 | Totrgils og Marta bosatte seg paX Gjøn. de hadde flere barn, etter det som kan regnes basert paX det ene barnet som her er kjent og som ble gift med sin fetter ved kongebrev. | Gjøn, Torgils Engelsen (I58603)
|
| 3950 | Tradisjonen forteller at Adrian var borgermester og raXdman n i Trondheim i tilsammen 70 aXr. Han skal ha etterlatt se g 18 sønner og 6 dødtre og levde til han var 120 aXr. Døde 1 595 i Trondheim, Norge. Les og: Lie, Erik, (1972-). 'Falch'er i flere farvann. En undersøke lse av Falch-slektas hjemstavn, dens første generasjoner o g deres næringsveier.' NST 38 (2002): 143-197. Noen steder er hans far satt opp som: Rockert van Valckenie r og hans far igjen Laurens van Valckenier. http://no.wikipedia.org/wiki/Adrian_Rockertsen_Falkener 'Adrian Rockertsen Falkener (født ca. 1500, død 1596 ) va r borgermester i Trondheim i aXrene 1554 -1595 . I kilden e er mellomnavnet/farsnavnet skrevet paX forskjellige maXter : Rotkersson, Rothkertsøn, Rockertsøn, Rotgarsøn, Rutgersøn , Rochertssøn, Richartssøn og Roghartsen. Det finnes imidlertid faX kilder til informasjon om Falkener . FødselsaXr og fødested er derfor usikre, noen kilder hevde r at han ble født i Holland , mens andre hevder Bergen. Død saXret er iflg. Trondheim Byleksikon 1595, men i kildene var ierer fødselsaXret fra 1478 til 1512 , der begge ytterpunkt ene er like usannsynlige. Det fortelles ogsaX at Falkener sk ulle ha oppnaXdd en alder paX 120 aXr, noe som er vel saX usann synlig. Falkener hadde trolig hollandske røtter, og bodde i Berge n fram til han, sannsynligvis rundt 1520, kom til Trondheim . Her ble han raXdmann i følge noen kilder i 1526, men det e r usikkert. Han ble underborgermester fra ukjent aXrstall fø r 1547, og førsteborgermester fra 1554 til 1595. I 1594 b a han om aX faX fratrede sin stilling pga. alderdom og skrøpe lighet. Navnet "Falkener" skal han ha faXtt pga. at han drev med fal kefangst. I et dikt av Marcus Volqvarts (1707), nevnes (tro lig) Adrian Falkener: "Til Fredrich den Andens Jagt De Tydske lod henfare En Adrian, som har indbragt Til Kongen Falcher rare. Deraf fik han sit Ære-Navn, En Falch han maatte hede, Som siden drog fra Kjøbenhavn, I Trondhjem tog sin Rede." (Frederik II var dansk-norsk konge mellom 1559 -1588). Som mange andre trøndere, var Falkener svenskvennlig unde r Den nordiske syvaXrskrig (1563 -1570). Tilhengerne saX p aX svenskene som befriere fra det danske herredømmet, og d e ble mottatt med aXpne armer da de i 1564 ankom Trondheim . Falkener var tro tilhenger og ble raXdgiver til Claude Col lart, som var kommandant av den svenske garnisonen i Trondh eim. Det sies at mange av eiendommene som ble konfiskert fr a svenskmotstanderne, havnet i Falkeners hender. Adrian Falkener eide flere eiendommer i Trondheim og omegn , blant andre FalkenergaXrden (tilsvarer i dag Olav Tryggvas onsgt. 5). Han skal ogsaX ha eid gaXrdene Haugan paX Byneset o g KvaXle i Orkdal. Utenfor byen eide han en løkke, Adrianslø kken (tilsvarer Arildsløkken paX Ila), som strakk seg lang s Nidelva mot Stavne. Han eide ogsaX 1-2 jekter som gik k i handelsfart nordover til Finnmark.' http://www.disnorge.no/sortrond/index.php?n1=dfo&n2=Gauldal &n3=1854&ant=6&spr=nor&meny= 'Det finnes forskjellige teorier om hvor han er kommet fra. Hans A.K.T. Cappelen: Norske SlektsvaXpen, 1976, side 93: Adrian Rockertsen Falkener (+ ca. 1595) kom fra Nederland t il Trondheim. Gudrun Johnson Høibo: Slekten Falkener Falch Falck. Side 7- 17: Det kjennes i Danmark og Holland flere slekter Valkener, Va lkenier, men det har ikke lykkes aX knytte Adrian til noen a v disse. Det kan tenkes at han er identisk med den falkone r (se om falkefangsten i Norges Hist. Tidsskr. 5.r. 3.b . , s 337) Herman Rikersson som visstnok i 1521 betalte 2 5 mark for leie av Siggens falkeleie i Bergenhus (samme ste d s. 354, 256), idet navnene Herman og Adrian kan være de t samme navn, forvekslet eller misoppfattet av norske myndi gheter. I o.A. Øverland, Illustrert Norges Historie IV, side 754, h eter det at Adrian Rockertssøn Falkener ved reformasjonstid en kom hit til landet som falkefenger. Anders Daae hevder, i Trondhjemske Samlinger II-2-104 f, a t Adrian kom som falkefenger fra Holland til Bergen i begyn nelsen av 1500-tallet, ble gift der og flyttet i 1520-aXren e til Trondheim. Adrian Falkener var i 1567 Trondheims største skipsreder. H an eide (bl.a.) to skip som seilte paX Finnmarken. Den 5. juli 1547 var Adrian Falkener som borgermester i Tro ndheim med paX aX besegle et gavebrev fra fru Inger Ottesdatt er Rømer til Mester Henrik Nilsøn, kannik i Trondheim, like saX et brev fra Jens Bjelke til de fattige i Hospitalet i Tr ondheim. Først ca. 1594 fratraXdte han for 'alders og skrøpelighets s kyld'. Adrian Falkener nevnes i: Diplomatarium Norvegicum II, nr 1150, side 858, Throndhjem , 31. mars 1549. Diplomatarium Norvegicum I, nr 1108, side 811- 812, Østeraa t, 5. juli 1547. Diplomatarium Norvegicum I, nr 1113, side 815, Throndhjem , 29. juli 1550. Diplomatarium Norvegicum XII, nr 619, side 762, Throndhjem , 24. november 1547. Diplomatarium Norvegicum XII, nr 619, side 808, Stensvikhol m, 14. november 1555.' | Falchener, Adrian Rochertsen (I90360)
|