Notater
Treff 4,351 til 4,400 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 4351 | {geni:about_me} =Helle Berthelsen= http://www.nermo.org/slekt/d0006/g0000048.html#I19353 * RESIDENCE: 1647, Bygget Magistratgården, Chria. (Dr.g.11) * OCCUPATION: Kjøpmann og Rådm. i Chria * BIRTH: ABT 1600, (II) (Helge) Oslo * BAPTISM: (Eide gårdene Hellerud og Ljan i Aker) * DEATH: 1652, Christiania * BURIAL: 8 Sep 1652, Hellig Trefoldighets kirke i Christiania * Student i Rostock 1633. * Drev stort som trelasthandler. * Rådmann i Christiania fra 1651. | Berthelsen, Helle (I38190)
|
| 4352 | {geni:about_me} =Johanne Andersdatter Brun= http://www.nermo.org/slekt/d0022/g0000070.html#I23280 *RESIDENCE: 5 barn (bl.a. Ingeborg og Karen) *BIRTH: ABT 1615, (?) | Brun, Johanne Andersdatter (I52847)
|
| 4353 | {geni:about_me} =Karen Brinch= * Datter af trælasthandler og skibsreder Søren Andersen og Karen Lauritzdatter | Brinch, Karen (I26688)
|
| 4354 | {geni:about_me} =LEIRO= 1805 skøyte til Olav Johannesson frå faren og brørne. Med det han sjølv hadde ervt etter mora, åtte han no heile garden. Han gav kår til faren og stykmora Kari Nilsdtr. Olav f. 1780 d. 1833 var g. 1. g. 1802 m. Brita Jakobsdtr. Brørvik d. 1806. Barn: Johannes f. 1804. Ved skiftet etter Brita 1806 var bruttosummen i buet 183 rdl. 3 mark 11 sk. Nettoen 107 rdl. 5 mark 3 sk. Jordegodset var verdsett til 100 rdl. Halve garden vart utlagt til Johannes Nilsson for det gjeldskravet på 50 rdl. som hanhadde i buet. Enkjemannen Olav Johannesson og sonen Johannes f. 1704 fekk utlagt 1/4 kvar. 1830 gav Olav skøyte på sin part til sonen Johannes, men same året fekk han sjølv i skifte etter faren utlagt den helvta faren åtte. Olav var g. 2. g. m. Dordi Knutsdtr. Straume bnr. 6 f. 1782 d. 1856. Born: Johannes f. og d. 1808. Knut f. og d. 1809. Brita f. 1810 g.m. Anders Jakobsson Flatekvål, sjå Flatekvål bnr. 2-3. Knut f. og d. 1813. Knut f. 1814. Maria f. 1817 g.m. Olav M. Eide, sjå Eide bnr. 1. Ingebrigt f. og d. 1820. Nils f. 1822. Sjå husfolk. Ingebrigt f. 1824 d. 1841. Bleiv i eit vatn medan han lauga seg. Skiftet etter Olav Johannesson 1833 syner at han var ein svært velståande mann. Bruttoen i buet var på vel 602 spd. Nettoen 485 spd. 1 ort 4 sk. Mellom inngjelda i buet var ein pantobligasjon frå Gulleik Gulleikson Århus 1820 medpant i 1/2 l. smør i garden Århus i Evanger for 112 spd. Ein annan pantobligasjon tinglesen 1827 frå Olav Andersson Tveit med 1. prioritet i garden Nedre Tveit i Radøy på 50 spd., ein pantobligasjon frå Olav Jakobsson Hesjedal tinglesen 1829 på 100 spd. mot pant i garden Hesjedal. Dei ugifte borna gjorde krav på heimanfylgje i buet med 15 spd. kvar. http://www.vaksdalhistorielag.org/wiki/index.php?title=Leiro | Leiro, Olav Johannesson (I32623)
|
| 4355 | {geni:about_me} =MYSTER BRUK nr. 3= 1694 bygsla Eirik Nilsson halve bruket. Bygslesetelen, som var tinglyst dette året, var datert 1693 og lydde på 1/2 pund smør, 15 sk. leige. Dette var berre halve bruket, og Eirik og faren har truleg site med kvar si helvt nokre år. Dei er båe nemnde som brukarar 1701. Eirik f. 1669 d. 1741 vart g. 1697 m. Dordi Johannesdtr. Leiro. http://www.vaksdalhistorielag.org/wiki/index.php?title=Myster | Leiro, Dordi Johannesdatter (I32475)
|
| 4356 | {geni:about_me} =MYSTER BRUK nr. 3= 1694 bygsla Eirik Nilsson halve bruket. Bygslesetelen, som var tinglyst dette året, var datert 1693 og lydde på 1/2 pund smør, 15 sk. leige. Dette var berre halve bruket, og Eirik og faren har truleg site med kvar si helvt nokre år. Dei er båe nemnde som brukarar 1701. Eirik f. 1669 d. 1741 vart g. 1697 m. Dordi Johannesdtr. Leiro. http://www.vaksdalhistorielag.org/wiki/index.php?title=Myster | Myster, Eirik Nilsson (I43932)
|
| 4357 | {geni:about_me} =NN Lauritsdatter Gram= ABT 1595 - ____ BIRTH: ABT 1595, (meget usikker identitet !) Nord-Fron, OP ? http://www.nermo.org/slekt/d0029/g0000080.html#I42910 | Gram, NN Lauritsdatter (I97304)
|
| 4358 | {geni:about_me} =Ove Holgersen Vind= http://www.lokalhistoriewiki.no/index.php/Ove_Holgersen_Vind Fra lokalhistoriewiki.no Gå til: navigasjon, søk Ove Holgersen Vind. Utsnitt av maleri på Sandrumgaard Slott på Fyn. Ove Holgersen Vind (også stavet Wind) (født 16. september 1665 på Næsbyholm i Danmark, død 14. april 1722 i Fredrikstad) var av dansk adel, generalmajor, 1718-1722 kommandant på Fredrikstad festning og ridder av Dannebrogsordenen. Han var syvende barn av visekansler, geheimeråd Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gedde. Vind var av gammel dansk adelsslekt, der de fleste menn var militære eller høyere embetsmenn. Hans far var altså geheimeråd (statsråd), og hans farfar var riksadmiral. Trolig var Ove Vind først fenrik ved Smålenske nasjonale infanteriregiment i 1682-1684, deretter ble han ble fenrik ved Marineregimentet i 1685, kaptein ved Dronningens livregiment 1687 og major ved Oplandske nasjonale infanteriregiment fra 14. mars 1696. Han ble karakterisert oberstløytnant 7. august 1697 og virkelig oberstløytnant 8. mai 1700. Den 10. mai 1707 ble han oberst og sjef for Akershusiske nasjonale infanteriregiment, 17. oktober 1710 ble han brigader, og 29. november 1716 ble han generalmajor. Han var sjef for et av grenseområdene i Sør-Norge fra januar 1717 til 21. mars 1718, da han ble kommandant i Fredrikstad. Han tiltrådte imidlertid ikke før i august, og i mellomtiden fungerte altså flereinterimskommandanter. I hans tid som kommandant ble det blant annet satt opp en ny vollportbro. Han var kommandant til han døde i Fredrikstad 14. april 1722. Han ble først bisatt i Fredrikstad 21. april 1722, 13. mai samme år hensatt i Vor Frue kirke i København, og til sist bisatt i Sønderup kirke i Danmark. Vind lå lenge i konflikt med magistraten i Fredrikstad om eiendomsretten til Kommandantløkkene, som han til slutt fikk godkjent at tilhørte kommandantembedet. Han fikk også oppleve et kort kongebesøk i sin kommandanttid, idet kong Fredrik IV var innom byen den 7. juni 1719 på vei til felttoget i Båhuslen. Han ble gift 4. september 1691 i Glückstadt med Alette Margrethe Dorn fra Holsten, datter av kongelig råd dr. Christian Martinus Dorn og hustru Sophie Amalie von Helm. Hun var født 26. oktober 1671, og døde 11. desember 1749. Hunlevde den siste tiden som enke i Danmark. De hadde 7 barn, hvorav sønnen Holger Christian var kompanisjef i Smålenske regiment fra 1716 til 1718, senere ble han oberstløytnant. Litteratur * Danmarks Adels Aarbog, 1941. * Dehli, Martin: Fredrikstad bys historie. * Oppegaard, Tore Hiorth: Østfold regiments historie, 1996 * Ovenstad, Olai: Militærbiografier, Den norske hærs officerer fra 1628 til 1814, Oslo 1948. * Widerberg, C. S: Fredrikstad, Gamlebyen og festningen, Oslo 1934. Forgjenger: Carl Philip de Wahl Kommandant i Fredrikstad festning (1718X1722) Etterfølger: Ulrich Christian Kruse Hentet fra «http://www.lokalhistoriewiki.no/index.php/Ove_Holgersen_Vind» Kategorier: Generalmajorer | Personer fra Danmark | Festningskommandanter | Fredrikstad festning | Riddere av Dannebrogsordenen | Fødsler i 1665 | Dødsfall i 1722 | Vind, Ove Holgersen (I92122)
|
| 4359 | {geni:about_me} =Wilhelm Resen= Niels Juel skriver i konduitelisten 7/5 1690: Lærling W.R. født i Skåne. 1689 antaget efter Kgl. allernaadigst Befaling for Lærling og samme Aar foer Forst med Viceadm. Hoppe paa Tre Kroner", siden hos Schoutbynacht von Støcken med "Christianus 4tus" paa seneste engelske Transportrejse. 1690 udrejst med Kgl. allernaadigst tilladelse for at forsøge sig udenlands. Er ung og nu udrejst for at forsøge sig". - 30/1 1700 kaptajnløjtnant, samme år chef for snauen "Pakan", 7/8 1701 tilladt at føre skib for Vestindisk Kompagni til Guinea, 19/9 s. år meddeler han i en ansøgning om at blive kaptajn, at han har været fem år i hollandsk og engelsk tjeneste og deltaget i alle attakker med den franske flåde, osv. 13/5 1702 atter tilladt at foretage en rejse for Vestindisk Kompagni. 14/2 s.å. indrulleringsofficer i Helsingør, 23/3 1708 indrulleringschef i Frederikshald distrikt. 1709 chef for orlogsskibet "Oldenburg", 8/31710 kommandørkaptajn, adjudant hos Holmens chef. 1711 kommandør, 1718 sendt til Norge for at blive chef for nordsøeskadren. 1718 udnævnt til amtmand i Lister og Mandal amter. ("Officerer i den dansk-norske Søetat 1660-1814"). Thorkild Hansen beretter i sin bog "Slavernes skibe" (Gyldendal 1968) om fregatten "Christianus Qvintus" (der ikke må forveksles med Niels Juels admiralitetsskib af samme navn), at det var 109 fod langt og 25 fod bredt, altså et tungt lastskib. Det førte 24 kanoner og blev brugt til at transportere slaver fra Afrika til Vestindien. Thorkild Hansen fortæller også om Resen som kommandørkaptajn på en af skibets ture. idet han lægger ordet i munden på en af "lærlingene" Peder Johansen, om hvem det til sidst fortælles, at han allernådigst fik tilladelse til at stryge efternavnet og i stedet kalde sig ved sit mellemnavn - Wessel. Senere blev han adlet med navnet Tordenskjold. "Christianus Qvintus" blev forøvrigt sammen med et andet skib slået til vrag den 7/3 1710 i Honduras-bugten efter at være afgået fra Guinea den 29/5 året før. Beretningen siger herom: "Guldet bragtes til Portebello. Slaverne tog spanierne". | Resen, Wilhelm (I26685)
|
| 4360 | {geni:about_me} =ØVRE VIGELAND= (med hensyn til Vigeland før Niels Jensson se KB2052 Bjørn Knutzon) Garden var eit bruk fram til 1650-åra, då han blei delt i to mellom Nils Jensson (BK2043) og sønene. 1668 fekk sonen Henrik Nilson (BK2048) 4 eng., («Henrikbruket»). Sonesonen Torgjus fekk 8 eng., men i 1670-åra gav han fra seg 4 eng. til broren Alv («Alv-bruket). Det var såleis 3 jamstore bruk på Øvre Vigeland, det stod ved lagtil 1763, då «Alv-bruket» gjekk inn i «Torgjus-bruket». «Henrik-bruket» gjekk inn under Nedre Vigeland 1789. «Torgjus-bruket» på 8 eng. var ubrigda fram til 1810, då Jens Jørundson selde helvta til sonen Jøren (sjå Moseidjord). Dei 3 bruka hadde husmannsplassane som sameige. Kverna til Øvre VigelaLnd var sameige mellom alle 3 kring 1700, men frå 1743 var «Henrikbruket» og «Torgjus-bruket» saman om ho. 1803 hadde Øvre Vigeland «ubetydeligt qværnebrug», 1822 hadde «Torgjus-bruket» enno ei kvern. (Takst; 1700: 6 rd., 1702: 6 rd., 1743: 20 rd., 1763: 20 rd., 1786: 3 rd., 1822: 3,6pd.). Der var anna sameige mellom bruka, «Alv-bruket» og «Torgjusbruket» hadde hest ilag. Dei hadde likeins sameige i husa, «Alv-bruket» hadde loftet over stova til det andre. Åker og eng var «til fælles efter skyld . og brug». «Torgjus-bruket» fekk 1726 frå «Alv-bruket»: «een fjerding sæd i Storageren, foruden hans egen part, som hannem nu er udbytted og afpæled, Og halvparten i den store reen, kaldes Trolledahlen, till hans anden halve part». 1786 fekk det frå «Henrik-bruket» den parten dette åtte i «Løeager», «Aabelvold», «Kaalhaveageren», og eit engstykke ved «Bækageren». «Alv-bruket» hadde part i desse åkrane 1759: «Storageren, Dahlager, Brukare: ØVRE VIGELAND Nils Jensson er nemnd som brukar frå 1621, han var f. 1586 og son til Jens Ageson, Vennesla. Jens åtte Øvre Vigeland, Nils dreiv garden for faren. Ikring 1646 fekk han Y4 hud ved sk. e. mora, ut i 1650-åra fekk han det gsk. som var att, då faren døydde. Med kona fekk han Y2 hud i Skoreland (H), åtte det 1624, men selde, før 1644. Kona levde enno 1645, han svara kopskatt for seg sjølv, «hans quinde, 1 datter». 1624 blei, han og faren steninde av dei fleste eigarane til Heiselfisket, avdi dei hadde fiska med renselnet lenger enn til midtdjups. Dei rnøtte på åstaden, det blei semje~ (sjå Heisel). I 1650-åra delte han garden med sønene, heldt att helvta til bruks. Nils var lagrettemann, seglet hans med bumerke finst enno under nokre dokument, 1634-54. Han døydde 1666. - Born: l. Arnund f. 1615, fekk 1/4 av garden til bruks, men døydde alt kring 1660. Enka hadde bruket 1666, ho fekk 5 eng. til ved sk. e. verfaren. Born: a. Torgjus f. 1645, fekk 4 eng. Sjå nedanfor. b, Endre f. 1646, heirne 1666. c. Alv f. 1652, fekk 4 eng. Sjå ned, 2. Henrik f. 1617, fekk 1 gsk. i garden til bruks i 1650-åra. Ved sk. e. faren arva han 4 eng. 3. Ei dotter, f. før 1630, var heime 1645. 4. Gunnvald f. 1646, tente hos faren til 1666. Son: Bergtor f. 1662, kom til Vennesla, og vigde 1718 med trimenningen Astrid Asmundsdtr. Vennesla, Såleis blei dei 12, eng, i Øvre Vigeland delt i 3 jamstore bruk etter 1666. Eg tek her fyrst «Henrik-bruket», Henrik Nilsen (BK2048) - se mere KB2043 så «Alv-bruket», Alv Aamundson (BK2040) son af Aamund Nilson (BK2041) og til slutt «Torgjus-bruket». Torger Aamundson (BK 2046) «Alv-bruket» Alv Amundson (BK2048) var hos mora 1666, og seinare hos broren Torgjus. Han lekl--I '- eng. av broren, truleg i andre helvta av 1670-ård. - Han handla Jacob Andersen Lund, 1702 var gjelda 10 rd. Men bruket var gjeldiritt, og han hadde lausøyre for 37y4 ~d. Av det låg 1 rd. i kleda hans, og 5 rd. i hennar: «I gl. sort klædes klædning, trøie og buxer, 1 gl. rød bals ulden skjorte - 1 gl, sort bais stak med 4 pahr sølv malljer udi snørlivet, 1 rød kledes stak, 1 rød bais trøle, 1 sort klædes trøie med spender udi». Alv var lagrettemann på alle ting 1693, gjekk opp byte på Heisel 1700, og gjorde arrest der 1701. Stemnevitne s. å. Tilsynsmann for borna til Bergtor Vigeland. Han vigde med Tone Bjørnsdtr (BK2042) ., dotter til Bjørn Knutson Vigeland, BK 2052, frå Birkenes (G). Ho arva mora Kari Leiuvsdtr. Venne!sla i 1692. 5 born: 1. Mari f. 1682, heime 1702, g. m. Gåmål Gregerson Kvarsteinsmonen. 2. Amund Alvsen BK2038 f. 1686, tok over bruket. 3. Jørund f. 1691, heime 1702, døydde ugift før 1718. 4. Asgjerd f. 1695, g. m. Ola Salveson me' Saga. 5. Endre f. 1699, til Skomagarfjellet u. Vigeland. Alv døydde 1702, Tone arva 13/4 rd., son 31/4. Ho sat med bruket vidare, hadde Bernt Torkellson Vennesla som lagverje, medan Torgjus Vigeland hadde tilsyn med borna. Ho pantsette garden for 20 rd., men greidde å løyse det inn attfør 1718. Då hadde ho lausøyre for 27 id., og «ingen bortskyldig gjeld forklares at være». 1718 gav ho frå seg garden til sonen, Amund Alvsen BK2038 borna betalte skiftet, son arva 7V4 rd. Tone gav se,g i follaug, skulle få 3 t. korn årleg. Sidan dei andre borna ikkje fekk noko i fastegodset, skulle verdottera yte 2 avdei 3 t., og fóre kretturet hennar «forsvarligen», 1. ku og 3 smålog. Og «vermoderen skall blive her paa gaarden till hendes døde dag, og med ved og varme forsynes». AV Testen skulle Endre gje 10 nott., og kvar verbror 7 nott. korn. Åmund Alvson fekk bruket frå mora utan vederlag, men truleg hadde han sjølv lagt ut pengar til innløysinga av pantet. Han vigde med Siri Olsdtr., dotter til Ola Gunnarson Moseid. 1718 hadde ho enno tilgodes 6 rd. av arven hos broren Markus. - Forutan bruket hadde han 1718 lausøyre for 56Y2 rd., men mot dette kom det gjeldskrav på 49 rd.: Kjøpmenn: Peder Clausen 81/2, Margrethe sl. Jacob Andersens 8Y2, Anders Jacobsen Lund 3/2, Christen Hansen Smed 2V2, Christen Knudsen Mørk 2, Morten Michelsen 7y4 rd. Bygdefolk: Markus Moseid 14V2, Gunnar Olson Moseid 3 ort, Anders Moseid 3v2 ort, Amund Vigeland 1y2 ort. Av lausøyren låg 7 rd. i sylv, 5y2 rd. i kleda hennar, og 5y2 rd. i kleda hans: «6 pahr forgyldte staxbohns mallier, 1 snørekjæde med naal, I mindre ditto, 1 pahr store forgyldte trøie spender - 1 brun klædes klædning, kjoel og buxer, 1 rød kirsels ulden skjorte». Alv åtte to bøker: «Den forordnede kirke-, psalme-, og evangelie bog, 1 mindre ditto». - 2 born: l. Ola Omundsen (BK2039) f. 1713, verje Markus Moseid. Fekk bruket. 2. Alv Omunsen (BK0954) f. 1718, verje Auen Mosby. Soldat i 1. Mandalske kompani frå 1734, dimittert 1739, men stod i landvernkompaniet til etter 1748. Han budde, i byen (Kristianssand) , kona døydde før 1739. Levde enno 1763. Alv Haddé eit barn 1739, kanhende den Ommund Alfsen Vigeland, (BK0929) som budde i byen, (Kristianssand) skomakar, 1793 «i fattige omstændigheder», g. m. Sara Jakobsdtr. (BK0930) syster til deknen Anders Birk i Tveit. Born: Jacob, skomakar i Aalborg, og Rannel, (BK0964) g. m. skomakar Niels Nielsen Buene. - Ein annan son kanhende den Tellef Alfsen Vigeland, L 1754, som var hoggar i byen 1801, g. m. Tone Villumsdtr. Amund døydde 1718, ved skiftet blei det berre att 8 rd. av lausøyren, og det fekk Siri til likfe~r4 og skiftekostnader. «De ncærværende creditorer betroe ænken deris gjeld uden noget udleg af boen at begjære, Og vill ænken stræbetill de fraværende med dag og stunder efter yderste muelighed at betahle». Siri blei sitiande med garden, fekk heile~ bruket ved sk. e. vermora s. å., mot å ta på seg det meste av follauga. Broren Markus var lagverje for henne, medan Ola Auenson Mosby var ombodsmann for borna. - Samstundes fekk ho 27V2 rd. ho hadde ståande i Moseid. Ho vigde like etter med Per Jonson, som tok over bruket. Han var f. 1676, son til Jon Kristenson, hu,smann under Moseid. Mora Sønni Persdtr. var frå Jeppestøl. Per var gjeldfri 1727, og 1728 var det berre 1/3 rd. til buet etter Peder Clausen. Dei åtte berre 2 eng. i bruket, resten hadde borna hennar. Men lausøyren var verd 73 rd., av det var sylvet 8V4 rd., kleda hans 6V2 rd., og kleda hennar 13 rd.: «1 brun klædes klædning, kjoele og buxer, 1 brun klædes klædning, trøie og buxer, 1 blaa bais undertrøie med staalknapper, 1 pahr gamle støfler - 6 pahr forgyldte staxbohns mallier, 1 mallie staxbohne af 21 ringer, 1 pahr store forgyldte trøyespender, 1 støkke af et lidet hals-klud spende med 2 løv udi, 1 snøre kjæde med naal, 1 mindre ditto - 1 rødt sarses skjørt, 1 sort klædes skjørt, 1 gl. blaat stameths skjørt, 1 gl. fildtes skjørt, 1 sort klædes trøie med løiels bohrder, I rød trøie, 1 rød klædes trøie, I nyt blaa blommed plydses snørliv, 1 gl. grønt snørliv, 1 bais undertrøie, 1 strie sae~rk med lærrets overdeel, I strie ditto, 1 gammel ditto, 1 pahr hvide vanter, 1 revskinds hue, 1 lærrets tørklæde, 1 grovere ditto, 2 snee klæder, 1 lærrets forklæde med hed søm, 1 trykt cartuns forklæde, 1 blaa strie ditto, 1 guult ditto, 2 fjelle beldter.» Per var ikkje skrivefør, men hadde 4 bøker: «1 kirke psalme og evangelie bog; 1 liden kirke-bog, 2 gamle bøger». Han skulle ha møtt på tinget 1728, men å. e. sa dei han «er fra sin sands», og på 3. ting blei han kjend fri for gjelda til Peder Clausen, «saa lenge manden er fra sin s<:~ndz og indted kand svare». - Born: 1. Amund f. 1720, kom med broren til Ludefladen. 2. Kari f. 1720 (tvilling), hos broren i Ludefladen, døydde ugift. 3. Kristen f. 1722, på Vigeland 1754, 9. m. Tora Olsdtr. Homme. Flytte til Vennesla, var fyrste husmannen i Ludefladen. Siri døydde 1727, likferda kom på 8y2 rd., ervingane betalte skiftet. Per arva 41 rd. og 1 eng., son fekk 7V4 rd. og 2/9 eng. Per var der kring 1730~ og seinare, men kom så til sonen i Ludefladen, der han døydde. Ola Omundson tok over bruket ein gong i 1730-åra, Hadde Markus Moseid som verje til 1734, og Auen Asmundson Mosby seinare. - i 1740-åra dreiv han både eikelast og furelast frå skogen til bruket. - Han var lagrettemann på tinga i 1746. Vigde med Kciri Andersdtr., f. 1713. Eg kjenner berre til sonen: Amund, konf. 1756 som nr. 2 av 3. Svein Amundson og versonen Jørund Jensson på grannebruket heldt oppe eit odelskrav på desse 4 eng. Dei esla seg til å reise odelsak, men då gjorde Ola semje med Jørund. Han skulle ha farsbruket til han døydde, men så skulle.det falle under bruket til Jørund. - Ola døydde 1762 og Kari 1763. vedr. Henriks bruket se KB2052 vedr. Torgius Bruhek se KB =Vigeland i Vennesla , Arne Krogstad s. 1 = lensmann Aage Jensen Birkenes. Jens ble gift med datter til Gunnvald Sjuersen Vennesla. Gunnvalds far, Sjuer Bendiktsen, eidde Vennesla fra ca. 1540 til ca. 1570. Han kjøpte også Eikeland og Rønningen. l 1624 eidde Jens Aagesen hele Vennesla og Øvre Vigeland som odelsgods. Han eidde også deler av Steinsland i Birkenes og Frikstad i Randesund. Jens var med på å sende to ryttere i Kalmarkrigen. Han fikk utlevert en muskett i 1618 fordi han var jordeier. Ble bøtelagt sammen med Gunnar Heisel for å ha "huset ok helet en fredløs compan". Hans sønn, Nils Jenssen, f. 1586, overtok Øvre Vigeland i 1621. De to eldste sønnene til Nils var Aanund f. 1615 og Henrik f. 1617. Aanund døde omkring 1660. Broren Henrik samt to av sønnene til Aanund, f. 1645 og Alv f. 1652, fikk hver sin tre-del av Øvre Vigeland. De tre like store brukene,(fire engelske hver) fikk navn etter eieme: "Henrik-bruket", "Alv-bruket" og "To~us-bruket". Henrik-bruket Henrik hadde "Henrik-bruket" til ut i 1670-årene. Fra ham gikk det over til sønnen Bergtor Henrikssøn. Hans sønn Aanund f. 1718, overtok bruket i 1762. Han hadde to døtre og en sønn. Bare den eldste datteren Asgjerd f. 1748, levde opp. Hun ble gift med Bård Tolleivsøn som overtok gården. I1789 solgte han "Henrik-bruket" til Peder Mørch. Dermed ble bruket slått sammen med Nedre Vigeland. Alv-bruket Alv overtok sin del av Øvre Vigeland omkring 1675. Sønnen Aamund f. 1686, overtok Alv-bruket i 1718. Han ble gift med Siri Olsdtr., datter til Ola Gunnarsson Moseid. Deres sønn Ola, f. 1713, tok over bruket engang i 1730-årene. Da han døde i 1762, kom bruket under "Torjus-bruket". Torjus-bruket Torjus Aanundsen overtok sin del av Øvre Vigeland omkring1670. Sønnen Aanund Torjusson overtok bruket ca. 1710. Husene lå sannsynligvis på Høgvollane. Aanund var skrivefør og hadde fire bøker. Det var: " 1 part af Bibelen, Povel Andersen Medelbyes huuspostil, Kong Davids Psalter, sangviis, I fuldkommen psalmebog". Kona til Aanund hette Berte Sveinsdatter. Deres sønn: Svein, f. 1699, tok over etter sin far omkring 1728. Han ble gift med Signe Kristjersdatter Paulen. De fikk tre døtre. Den eldste, Ingrid f. 1727, giftet seg i 1747 med Jørgen Jenssen Haus. Han overtok Torjus- bruket. I tillegg fiU han Alv-bruket da Ola Aamundsen døde i 1762. Med det eidde han 2/3 av Øvre Vigeland. Ingrid og Jørgen | Alvsen, Aamund (I53111)
|
| 4361 | {geni:about_me} Dåp "16de November 1800". Brita var 62 år da hun giftet seg 16.7.1848 med den nesten 20 år yngre enkemannen Rasmus Haugsvær. | Vaageset, Brita Olsdatter (I1807)
|
| 4362 | {geni:about_me} Dette er foreldrene til Mons Pedersen. Peder var av bondeslekt, Maren hørte til ei av de store romanislektene i Sogn. Hun var datter til Sara Svendsdtr. Vi skal få på plass mer om dette paret når vi har fått sikre opplysninger. -------------------------------------------------------------------------------- | Johannesdatter., Maria (I53421)
|
| 4363 | {geni:about_me} Died unmarried and without issue ==Links:== *[http://www.thepeerage.com/p10277.htm#i102768 The Peerage] *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=384619 Geneall] | von Braunschweig-Lüneburg, Christian Heinrich Prinz (I96689)
|
| 4364 | {geni:about_me} Folketelling 1801 Strand øvre: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=5&filnamn=f18011828&gardpostnr=19&personpostnr=354&merk=354#ovre | von Hadeln Bernhoft, Knud (I89818)
|
| 4365 | {geni:about_me} Folketelling 1865, Hægdehougen, Hamna: http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=25&filnamn=f60218a&gardpostnr=846&personpostnr=8120&merk=8120#ovre | Christie, Hartvig Caspar (I48134)
|
| 4366 | {geni:about_me} Folketelling 1875 Josephines gade 14, Kristiania: http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=37&filnamn=f70301&gardpostnr=1078&personpostnr=33329&merk=33329#ovre Folketelling 1865, Hægdehougen, Hamna: http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=25&filnamn=f60218a&gardpostnr=846&personpostnr=8120&merk=8120#ovre | Bonnevie, Margrethe Sophie (I66704)
|
| 4367 | {geni:about_me} Folketelling 1875 Josephines gade 14, Kristiania: http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=37&filnamn=f70301&gardpostnr=1078&personpostnr=33329&merk=33329#ovre Folketelling 1865, Hægdehougen, Hamna: http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=25&filnamn=f60218a&gardpostnr=846&personpostnr=8120&merk=8120#ovre | Christie, Sophie Augusta (Fie) (I66708)
|
| 4368 | {geni:about_me} Folketelling 1875 Josephines gade 14, Kristiania: http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=37&filnamn=f70301&gardpostnr=1078&personpostnr=33329&merk=33329#ovre | Christie, Johann Koren (I66710)
|
| 4369 | {geni:about_me} Folketelling 1875 Strandgade 14 Trondheim: http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=11&filnamn=f71601&gardpostnr=29&personpostnr=411&merk=411#ovre Dåp, 1870: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?show=54&uid=8312&urnread_imagesize=gigant&hode=nei&ls=1&lc=x%259CK%25B42%25B2%25AA.%25B62%25B4R%25CAT%25B2.%25B62%25B1R2255%25041%2581B%25C5J%25D6%2599V%25A6%2526%25D6%25B5%2500%25BF%2583%2509%25B8 | Christie, Johanne Marie (Hanne) (I72796)
|
| 4370 | {geni:about_me} Folketelling 1900, Eilert Sundts gade 42 Kristiania: http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=9&filnamn=f00301&gardpostnr=5022&personpostnr=133011&merk=133011#ovre Folketelling 1875 Strandgade 14 Trondheim: http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=11&filnamn=f71601&gardpostnr=29&personpostnr=411&merk=411#ovre Folketelling 1865 Tjøtta: http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=2&filnamn=f61817&gardpostnr=154&personpostnr=1096&merk=1096#ovre | Brodtkorb, Maren Johanne (I72794)
|
| 4371 | {geni:about_me} http://onshus.no/TNG/getperson.php?personID=I25382&tree=1 http://onshus.no/TNG/getperson.php?personID=I25405&tree=1 | Gjerdrum, Hans Andersen (I71273)
|
| 4372 | {geni:about_me} http://www.disnorge.no/gravminner/bilde.php?id=3131349 | Daae, Gustav (I1463)
|
| 4373 | {geni:about_me} http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I14518 Comtesse Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen[1, 2] 1810 - 1865 Fødsel 11 aug. 1810 Nyborg Købstad [3] Charlotte Adelaides fødsel og dåb i Nyborg kirkebog. Wilhelm Carl Ferdinand, Greve af Ahlefeldt Laurvig og hustru Claudine Grevinde af Ahlefeldt Laurvig født Bang en Datter til Daaben: Charlotte Adelaide født den 11te Aug., hjemmedøbt. Fadderne Frue Rektorinde Munthe, Jfr. Nicoline Bang, Oberstlieutnant v. Klaumann, Pr. Lieut. af Søe-Etaten v. Fog og Garnisons Chirurgus Schönemann. Døbt 15 nov. 1810 Nyborg Købstad [3] Køn Kvinde Reference nr. 43 Comtesse Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen Kammerherreinde, Stamhusbesidder Død 24 sep. 1865 Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) [4] Begravet 20 okt. 1865 Aaby Kirke (Aaby - Kær H.) [4] Tilknytning Nicoline Anna Christine Bang (relateret: Fadder) Tilknytning Frederik Wilhelm de Klauman (relateret: Fadder) Sidst ændret 29 sep. 2010 Far Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen, f. 05 aug. 1769, Bjørnemose Gods (Sunds H.) , d. 24 jun. 1852, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) Mor Claudine Bang, f. 16 dec. 1789, Nyborg Købstad , d. 03 mar. 1838, Ulstrup Slot (Sønder Vinge, Middelsom H., Viborg) Familie 1 Jørgen Erik Frederik Skeel, f. 20 maj 1802, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 22 dec. 1849, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) Gift 12 apr. 1833 Taarnholm Gods (Slagelse H.) Børn > 1. Hedevig Claudine Kristine Skeel, f. 14 dec. 1833, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 27 okt. 1921, St. Josef Hospital, København 2. Sofie Caroline Johanne Skeel, f. 22 jan. 1835, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 28 dec. 1916, København (Copenhagen) > 3. Sofus Frederik Erik Otto Skeel, f. 29 jan. 1836, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 02 aug. 1897, Karlsbad, Böhmen, Karlovy Vary, Czech Republic 4. Claudine Caroline Elisabeth Skeel, f. 19 jul. 1838, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 03 nov. 1898, København (Copenhagen) 5. Jørgen Erik Frederik Skeel, f. 07 okt. 1842, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 22 mar. 1903, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) Sidst ændret 27 okt. 2008 Familie 2 Erik Wilhelm Robert Skeel, f. 22 feb. 1818, Rørby Præstegaard , d. 05 nov. 1884, København (Copenhagen) Gift 02 dec. 1859 Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) Sidst ændret 12 jan. 2010 Fødsel - 11 aug. 1810 - Nyborg Købstad Døbt - 15 nov. 1810 - Nyborg Købstad Gift - 12 apr. 1833 - Taarnholm Gods (Slagelse H.) Gift - 02 dec. 1859 - Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) Død - 24 sep. 1865 - Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) Begravet - 20 okt. 1865 - Aaby Kirke (Aaby - Kær H.) Billeder Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen Coat of arms - Greve Ahlefeldt-Laurvigen Skjoldet firdelt ved et Sølv Kors med grevekronet delt Sølv Hjerteskjold, hvori henholdsvis en sort Vinge fast paa Delingen og 2 røde Bjelker; i 1. og 4. Felt: en kronet Sølv Løve staaende i en Guld Hellebard i Blaat; 2. og 3. Felt: delt af Blaat, hvori en i Vand gaaende oprejst kronet Guld Løve, og Guld, hvori 2 opretstaaende røde Fisk omsatte af 12 sorte Kors. Hjelmene II I III alle grevekronede; I. en siddende, kronet Guld Leopard holdende i hver Forpote 3 røde Flag med hvidt Kors; II: en Guld Ørn; III: en paa rød Pude siddende hvid Hund med rødt Halsbaand; Skjoldholdere: en Guld Løve med Sølv Hjelm, hvorpaa en femtakket Krone med 7 hvide Fjer og en hvid Elefant. Dokumenter Plantagenet Cousins page 51 Line 29 - Finn Holbek Notater aalborg, Kær, Aaby, Birkelse, Birkelse Hovedgaard, 1, Ft 1840, A8370 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jørgen Erik Frederik de Skeel 37 gift Stamherre,Kammerjunker,Capitain i Garden til Fods. Adelaide Charlotte Comtesse af Ahlefeldt Laurvig 29 gift Hans Kone. Hedevig Claudine Christine Skeel 7 ugift Deres Børn. Sophie Caroline Johanne Skeel 5 ugift Deres Børn. Sophus Frederik Erik Otto Skeel 4 ugift Deres Børn. Claudine Caroline Elisabeth Skeel 2 ugift Deres Børn. Hedevig Amalia Skeel, født Comtesse af Trampe 65 enke Kammerherreinde, Kammerjunkerens Moder. Palle Bang 51 ugift Particulaie. [5] til Stamhuset Birkelse. FT-1855; Kammerherreinde, Stamhusbesidder, Husmoder Nyborg Kilder [S125] Danmarks Adels Aarbog XC - von Ahlefeldt, af Henrik Poulsen, (Dansk Adelsforening, redigeret af Knud J. V. Jespersen), [1982-84]., side 690- 51 g. - (og 1943:II:123). [S56] Plantagenet Cousins, Ian Fettes and Leo van de Pas, (Fettes and Pas), s. 51- 29-21. [S65] Kirkebøger, A.O., 1704-1814, Nyborg, Vindinge, Svendbog, DK., opslag 1050. [S65] Kirkebøger, A.O., 1856-1891, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 61, nr. 17. [S3] Folketællinger, Dansk Demografisk Database, aalborg, Kær, Aaby, Birkelse, Birkelse Hovedgaard, 1, Ft 1840, A8370. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9937&tree=2 | Ahlefeldt-Laurvigen, Charlotte Adelaide (I65675)
|
| 4374 | {geni:about_me} Hun skrev en selvbiografi som omfatter mesteparten av vårt århundre fra en trygg tilværelse på gård i Hedmark via bryllup i Venezia og liv som malerhustru i Budapest. Hennes svigerfar var den kjente musikeren Jenö Hubay og hun møter også ellers mange av Europas kjente personligheter. Endelig opplever hun krig og okkupasjon i Ungarn og flyktningetilværelse i Portugal til kun kom tilbake til Norge som enke. Aschehoug 1980 http://www.finn.no/finn/torget/tilsalgs/annonse?finnkode=36239245 | Astrup, Edle Anna Margrethe (I27832)
|
| 4375 | {geni:about_me} Jeg døde desverre av kopper | Jonstrup, Peder Colbjørnsen (I74486)
|
| 4376 | {geni:about_me} Jeg var Colbjørns andre hustru og syv av hans barn hadde vi felles. | Kjeldsdatter Arneberg, Catharina Kjeldsdatter (I28167)
|
| 4377 | {geni:about_me} Karen Clemensdatter, der ejede flere Gaarde i Byen, deriblandt en paa Torvegaden (en Del af nuv. Hotel »Royals« Grund), var gift med Præsten ved Frue Kirke, Mag. Christen Nielsen Friis (d. 1664) (S. 300), som hørte til en gammel Aarhusslægt. Ikke mindre end 5 af Sønnerne blev Præster, hvorfor Hertel kalder Mag. Chr. Friis »denne trefold lykkelige Præst.« Af hans Døttre blev Karen gift med Mag. Henrik Blichfeld, Friis's Efterfølger ved Frue Kirke, Anne med Raadmand og senere Borgmester Jens Basballe, og Sidsel først med Arild Bentzon, Præst i Thyrsted og senere med Stiftsprovst i Aarhus, Jeremias Anchersen (1650-1719). Hendes Datter af første Ægteskab var Borgmester Christen Basballes første Kone. http://www.dragtilminde.dk/ladegrd/ladeprsn.html http://www.rootsweb.ancestry.com/~dnkcen/hhj/aarhus_storborgerslaegter.txt * | Smagbier, Karen Clemensdatter (I65279)
|
| 4378 | {geni:about_me} Kilde: Kurt Kermit Nielsen: Jyske registre: Film fra Rigsarkivet M 528706 Kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led. År 1660 - 1670 Anno 1668: 181 X 182 Mathias Worm, bevilling at vies i huset. F3tius G a w, at vi nådig hafuer bevilget oc tilladt, så och bevilger och tillader, at os elschelig Mathias Worm, præsident udi vor købstad Ribe, och Margrethe Hemmer, afg sl Carsten Tønnesens, må uden foregående trolovelse, och lysning af prædike stolen, hjemme i huset sammen vies, dog at Kirken och dets betiente, samt skolen, fattige, och andre vedkommende, derover intet afgår, givet etc. Hafnia d 21 october 1668. 21-11-2011 Tilføjet på geni af Jette Husum Rosborg. | Hemmer, Margrethe Ingeborg de Christophersdatter (I66134)
|
| 4379 | {geni:about_me} Kilde: Wikipeida: www.wikipeida.dk: Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt: Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt: Adam Gottlob greve Moltke-Huitfeldt (10. juni 1798 X 23. marts 1876 på Glorup) var en dansk greve, godsejer, diplomat og gehejmeråd. Han var søn af grev Gebhard Moltke-Huitfeldt, blev 1816 student, 1819 juridisk kandidat, 1822 kammerjunker, var i nogle år attacheret gesandtskabet i Paris og senere legationssekretær i Wien, ansattes 1829 som hofmarskal hos Prins Christian og forblev i samme stilling efter prinsens tronbestigelse indtil 1842, 1834 kammerherre, gik 1846 som ministerresident til Neapel, fra 1847 tillige akkrediteret ved de sardinske og toskanske hoffer, tog sin afsked 1848og tiltrådte 1851 besiddelsen af Stamhuset Moltkenborg (Glorup mm). 1858 blev han gehejmekonferensråd og 1861 Storkors af Dannebrogordenen. Efter at have søgt valg til Folketinget indvalgtes han 1859 i Landstinget, men genvalgtes ikke 1866; 1861 blev han kongevalgt medlem af Rigsrådet og overgik 1866 til Landstinget, men nedlagde 1868 sit valgbrev. Død 23. marts 1876. Moltke-Huitfeldts politiske virksomhed var ikke meget betydende, men med en fremtrædende personlig elskværdighed forenede han megen interesse såvel for kunst og litteratur som for fædrelandets materielle udvikling; hans gavmildhed både i patriotiske øjemed og, hvor det gjaldt understøttelse af trængende, var noksom bekendt. Gift 20. juli 1828 med Elisabeth Razumowska (2. december 1811 - 20. maj 1892), datter af Gregorij Kirillowitsch greve Rasumowskij. Han var far til Léon Moltke-Huitfeldt. Kilder: Dansk Biografisk Leksikon. | Moltke-Huitfeldt, Adam Gottlob til Stamhuset Moltkenborg og til Anhof (I95943)
|
| 4380 | {geni:about_me} Living w/husband during Census year: 1865, Municipality: Bø i Vesterålen, Municipality number: 1867 Name of domicile: Eidet, Number of persons in this domicile: 17 Name Family status Marital status Occupation Birth year Place of birth Ethnicity Nikolai Lokkert hf g Gaardbruger og Selveier 1804 Sortlands Præstegjd. Oline Kristoffersdatter Hans Kone g 1807 Sortlands Præstegjd. Nils Lokkert Deres Søn ug Hjelper Faderen med Gaardsbruget 1840 Sortlands Præstegjd. Ove Lokkert Deres Søn ug Skrædderarbeide til Faderens Fortjeneste 1842 Bø Præstegjeld Bertin Olsen ug Tjenestekarl 1846 Bø Præstegjeld Serine Jensdatter ug Tjenestepige 1847 Bø Præstegjeld Anna Pedersdatter ug Tjenestepige 1816 Sortlands Præstegjeld Leonard Andersen Logerende g Fisker 1841 Hadsel Præstegjeld Berta Olsdatter Hans Kone g 1841 Lysters Præstegjeld Martin Lokkert hf g Gaardbruger og Selveier 1832 Sortlands Præstegjd. Helene Kristoffersdatter Hans Kone g 1839 Bø Præstegjeld Karoline Martinsdatter Deres Datter ug 1864 Bø Præstegjeld Halvor Eilertsen f Tjenestekarl 1814 Etnæs Præstegjeld Johannes Johannessen ug Tjenestekarl 1843 Fane Præstegjeld Marie Pedersdatter ug Tjenestepige 1848 Buxnæs Præstegjeld Karen Olsdatter e Føderaadskone 1792 Heimnæs Præstegjeld Oline Mikalsdatter Hendes Pleiedatter ug 1852 Bø Præstegjeld | Kristoffersdtr, Oline Dortea (I88540)
|
| 4381 | {geni:about_me} Maren Engelsdatter. Nevnt som enke fra 1652 til 1657 [Per Reidar Bjørnerud Christiansen i "Genealogen" (NST) 2/96]. Død mellom 1681 og 1683. (Barn 8:343, Far 10:1374, Mor 10:1375 | Engelsdatter, Maren Engelsdatter (I75374)
|
| 4382 | {geni:about_me} Peder Dyrskjøt nævner blandt sine Forfædre paa mødrene side Jens Pedersen i Kraghedegaard omkring 1500, gift med Johanne Ugla fra Knudseje i Skæve sogn, deres datter Anne Jensdatter var gift med Jens Pedersen i Burholt og havde med ham bl.a. datteren Else Jensdatter, født 1530, død 1606, som var gift med Laurids Pedersen i Nr. Ravnstrup, født 1524, død 1611, og deres Søn Peder Laursen i Nr. Ravnstrup født 1577 død 1657, var Peder Dyrskjøts morfader. -------------------- Burholt var i den katolske Tid og ogsaa langt senere bortfaestet til Bonder og var en almindelig stor Bondegaard.Ved Aar 1500 boede her Peder Jensen, hvis Hustru var Anne Nielsdatter Mork fra Kolskegaard. De efterfulgtes af Jens Pedersen, antagelig deres Son, som naevnes i Burholt 1548, og som ejede Halvdelen af Vester Hebelstrup i Hallund Sogn. Han var gift med Anne Jensdatter, Datter af Jens Pedersen i Kraghedegaardi orum Sogn og Hustru Johanne Ugla fra Knudsejei Skaeve Sogn40). Medens Jens Pedersens og Anne Jensdatters41) ene Son Peder Jensen, der 1554 var Herredsfogedi Jerslev Herred, blev Forpagter af Kolskegaardi -------------------------------------------------------------------------------- | Jensdatter Mørk, Else (I74855)
|
| 4383 | {geni:about_me} Personside 11 Endrede data 2004 Anders Ingebrigtson Bergheim1,2 (M) f. 1670, d. 1732, #8157 Anetavle Slektsskap=Bror av 4.tippoldefar/mor til Gjertine Jakobsdatter Hol. Han ble født i 1670 på Bergheim, Breims sogn, Gloppen, Sogn og Fjordane, Norge..1,2 Han var sønn av Ingebrigt Haraldson Bergheim og Kristi Andersdatter.1,2 Han ble gift i 1699 i Kåle, Breims sogn, Gloppen, Sogn og Fjordane, Norge, med Anna Knutsdatter.2 Han gikk også under navnet som Anders Ingebrigtson Kåle i 1700. Fekk i 1700 skøyte på 2 1/2 pund av P.R. Tonning.2 Han ble gift i 1729 i Kåle, Breims sogn, Gloppen, Sogn og Fjordane, Norge, med Tora Byrgesdatter Kvile.2 Anders Ingebrigtson Bergheim døde 1732 på Kåle, Breims sogn, Gloppen, Sogn og Fjordane, Norge.1,2 Hendelser [S146] Soga om Gloppen og Breim, Side 589, bnr. 2. [S146] Soga om Gloppen og Breim, Side 58, bnr. 2. Ola Pederson Mykland1 (M) f. 1670, d. 1723, #8429 Ola Pederson Mykland ble født i 1670 på Mykland, Breims sogn, Gloppen, Sogn og Fjordane, Norge..1 Han ble gift i 1689 i Mykland, Breims sogn, Gloppen, Sogn og Fjordane, Norge, med Malene Jonsdatter Teita, datter av Jon Andersson Teita og Brite Olsdatter.1 Han ble gift i 1702 i Indre Kandal, Breims sogn, Gloppen, Sogn og Fjordane, Norge, med Helga Larsdatter Mykland.1,2 Han gikk også under navnet som Ola Pederson Indre Kandal i 1704. Skøyte i 1704 og 1716 på 1 1/4 pund odelsgods. Han og kona Helga var brukarar på Mykland og. Fekk skøyte på Mykland i 1711 og brukte farsbruket (bnr. 1) og bnr. 3 på Indre-Kandal.2,1 Ola Pederson Mykland døde 1723 på Mykland, Breims sogn, Gloppen,Sogn og Fjordane, Norge.1 Hendelser [S146] Soga om Gloppen og Breim, Side 898, bnr. 1. [S146] Soga om Gloppen og Breim, Side 946, bnr. 3. Ragnhild Osmunsdatter Dale1,2 (F) f. circa 1671, #971 Ragnhild Osmunsdatter Dale ble født circa 1671 på Dale, Torvestad, Karmøy, Rogaland, Norge..1 Hennes navn som gift var Frøvik.1 Hun ble gift med Johannes Olson Gaupås.1 Hun ble gift før 1698 med Hans Matiasson Bugge, sønn avMathias Hansson Bugge og Kirsten Bentsdotter Bro.1,3,2 Circa 1698:hennes navn som gift var Bugge.1 Hendelser [S16] Torvestad, Side 359, nr. 1 b. [S63] SKÅRE - Gard og folk 2, Side 779, nr. 8. [S63] SKÅRE - Gard og folk 2, Side 997, nr. 20. | Osmundsdatter, Ragnhild (I92542)
|
| 4384 | {geni:about_me} Possible photo source: Welhaven, Alf The Tribune XIV Anniversary (P) June 17 X 39 p.104 | Welhaven, Alf (I99867)
|
| 4385 | {geni:about_me} XF. 1712, d. i Naestved ungefär 1794:e Gift 1 "sup" o «/ sup» 1732 m. kyrkoherde i Haarslev och Ting Jellinge, "i" Vitus Guldberg, «/ i» f Bogense 30 augusti 1699, d. i Haarslev 16 januari 1738 (son till kyrkoherde i Hvirringe, Hornborg och Tamdrup, Ove Guldberg (Gold Mountain) och Marie Magdalena Brangstrup). 2 söner och en dotter. Hans första fru var Christine Sophie Henningsen, f. 1702, d. 1732:e Gift 2 "sup" o «/ sup» 28 januari 1739 m. Efter att mannen i kontoret, "i" Magnus Jochumsen Halling, «/ i» f i Taarnby på Amager 22 December 1706, d. 9 April 1748 (son till diakon i Taarnby på Amager, Cand. Teologi. Jochum Halling och första hustru, Birgitte Aldewelt som var änka efter Ship Kapten Magnus Cornelison). Två söner. Gift 3 "sup" o «/ sup» 22 April 1749 m. Efter att mannen i kontoret, senare kyrkoherde i Hyllested, Venslev och Holsteinsborg, "i" Jens Nielsen Munch, «/ i» f i Tyrsted Jun 23, 1723, d. i Hyllested 1758 (son till kyrkoherde i Tyrsted och Uth, dekanus Hatting District, Niels Mutlch och Anne Basballe). 1 dotter. I det andra äktenskapet 8 Barn: dl. [ 1 ] | Olivarius, Elisabeth Marie Holgersdatter (I91195)
|
| 4386 | {geni:about_me} 1. Anna Kirstine Møinichen, (datter af Jens Erichsen á Møinichen og NN) født 1727 i (Bergen). Hun blev gift med (1) Ole. Hun blev gift med (2) Jørgen Hildrum, gift 1772. Hun blev gift med (3) Jacob Hvalholmen. | Møinichen, Anna Kirstine (I65167)
|
| 4387 | {geni:about_me} Tellingsår: 1900 County: Glemmen Municipal Code: 0132 Name of domicile: Since Guldberg Number of people registered place of residence: 8 Name Family status Marital stand Occupation Birth year Place of birth Johan Ernst Welhaven hf g Told Valet 1848 Copenhagen Karen Welhaven hm g 1850 Fredriksstad Find Welhaven s ug pupil 1884 Finland | Mouler, Karen (I99866)
|
| 4388 | {geni:about_me} * BIRTH: ABT 1495 * DEATH: 1569, 'Bierget' i Bergen | på Berget, Ingeborg (I91261)
|
| 4389 | {geni:about_me} * BIRTH: ABT 1585, Bergen * DEATH: AFT ER 1657, Bergen Father: Truls Lauritssøn KROG Mother: Synnøve Family 1 : Thomas Hansen RUUS * MARRIAGE: ABT 1602 1. +Maren Thomasdatter RUUS 2. +Edel Thomædatter RUUS 3. Anna Thomasdatter RUUS 4. +Hans Thomassen RUUS 5. +Karen Thomasdatter RUUS 6. Lauritz Thomassen RUUS | Krogh, Adelus Trulsdatter (I35071)
|
| 4390 | {geni:about_me} * BIRTH: ABT 1610, (noe usikre foreldre) Bergen ? * DEATH: 1666, Bergen | Ruus, Edel Thomasdatter (I26724)
|
| 4391 | {geni:about_me} * BIRTH: Aft 1637, Forste, Sogn og Fjordane, Norway * DEATH: 1728, Giesdalen, Jølster, Sogn og Fjordane, Norway Father: FINDE, Peder Mother: NITTER, Barbara Family 1 : BUGGE, Daniel 1. BUGGE, Maren 2. BUGGE, Barbara 3. BUGGE, Anna 4. BUGGE, Peder Family 2 : MASCH, Jacob * MARRIAGE: 12 Jun 1678 Family 3 : MUNTHE, Søren * MARRIAGE: 9 Jun 1680 Kilde: http://genealogy.munthe.net/database/g0002949.html#I9834 | Finde, Maren Pedersdatter (I27346)
|
| 4392 | {geni:about_me} * http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1695/origin/170/ 1685-1738, forsamlingsleder. *august 1685 i Oksenvad sg., X27.1.1738 i Kbh. Forældre: skoleholder, slotsdegn Hans Mortensen og Marine Hansdatter. ~senest 1714 med tømrermester Mathias W., *1690 i Frederikshald, Norge, X27.4.1728 i Kbh., s. af sognepræst Hans W. og Maren Dorph. Børn: Marie (1715), Bodild Johanne (1717), Hans (1718), Conrad Frederik (1721), Anna Elisabeth (1722), Johanne Catharine (1724). MW er en af de få almuekvinder fra 1700-tallet, hvis personlighed og indsats har været så markant, at hendes eksistens endnu huskes. Hendes første barndomshjem var Stursbølgård ved Haderslev, hvor hendes fader var fæstebonde. Detnæste blev degneboligen i Gråsten, da faderen fik stilling der som skoleholder og slotsdegn hos greve XFr. Ahlefeldt. Dermed kom hun og hendes to søskende til at vokse op i grænselandet, hvor den pietistiske indflydelse fra Halleførst nåede frem til Danmark. Og da denne vækkelse sprang til Kbh. i begyndelsen af det nye århundrede, var MW netop kommet til hovedstaden, muligvis som husholder for broderen Conrad W., der var skriver på Kbh.s Slot. De to søskende var begge stærkt optaget af den pietistiske lære, som endnu led trange kår i Danmark med forsamlingsforbud og forfølgelse af prædikanter. Under den store pestepidemi i 1711 tog MW Xaf Kjærlighed til Gud og mine danske VennerXden opgave på sig at oversætte et udtog af tyskeren Chr. Scrivers meget yndede Seelen-Schatz. Det blev til en lille tyksak af en bog på godt 1.000 sider Chr. Scriver. Gyldene Bøn-Klenodie eller Udtog af alle Bønner og Sukke, som i hans Seelen-Schatz her og der findes. Overs. af MM. Den udkom vistnok i 1711, men kendes nu kun i to eksemplarer med trykåret 1718. I ægteskabet med Mathias W. fødte MW seks børn og levede en række år i gode kår; han stod for flere store kbh.ske byggeforetagender, og familien kunne snart flytte ind i et stort hus i Grønnegade, som dengang lå i byens udkant. Men lykken vendte sig, da han entrerede med en af landets mest velhavende og mægtige mænd lensgreve XChr. Ditlev Reventlow om en større ombygning af dennes ejendom, storkanslergården i Købmagergade. Da arbejdet efter to år var færdigt, ville Reventlow ikke betale, og Mathias W. måtte derfor af egne midler holde håndværkerne skadesløse. Det ødelagde hans forretning og helbred og førte i 1728 til hans tidlige død. MW sad nu tilbage i sit store hus. Her oplevede hun få måneder senere Kbh.s ildebrand, som gjorde så mange husvilde, at hendes tømrergård i løbet af en nat var beboet fra kælder til kvist af XafbrændteX mennesker. Omtrent ved denne tid begyndte MW som enkelte andre fra hendes kreds at holde gudelige forsamlinger i hjemmet, inspireret af tyskeren Ph.J. Speners Collegia pietatis, desuden korresponderede hun med ligesindede både i Danmark og udlandet. Til udredning af sagen om storkanslergården blev deri 1729 nedsat en kommission, hvis kendelse enstemmigt faldt ud til fordel for hendes afdøde mand. Da lensgreven stadig nægtede at betale de sidste 2.000 rigsdaler, førte MW resolut processen videre for Højesteret 1730-31. Her fikhun som Mathias W.s enke på ny medhold, og Reventlow dømtes til yderligere at betale hende 600 rigsdaler i sagsomkostninger, hvad han gjorde, om end kun delvis, efter otte måneders tøven. Omsider kunne MW gøre op med sine kreditorer. Hun og børnene var nu flyttet til Gammeltorv, hvor hun lejede et par værelser oven på værtshuset Den gyldne Oxe. I hele denne tid var Vajsenhusets præst XEnevold Ewald en god støtte og ven for MW. Derfor betroede hun ham opdragelsen af sin ældste datter Marie, som han allerede i 1730 giftede sig med, og som i 1743 fødte sønnen XJohannes Ewald, den senere digter. MW fortsatte ivrigt med sine forsamlinger to gange om ugen i huset på torvet, Den hellige Oxe, som nogle kaldte det, og prædikede den samme lære som svigersønnen i Vajsenhuskirken skråt overfor. Hun regnedesnu for XkronenX i de vaktes kreds, og folk flokkedes om hende. I 1731 kom stifteren af brødremenigheden i Herrnhut XN.L. von Zinzendorf på besøg i Kbh. i anledning af XChristian 6.s kroning. Her holdt han og hans ledsagere gudelige forsamlinger, og MW blev grebet af hans lære og påtog sig at lede kvindemøderne, da det efter inspiration af Zinzendorf blev bestemt, at forsamlingerne nu på herrnhutisk vis skulle holdes med mænd og kvinder hver for sig. Imidlertid opstod der så megen uro omkring møderne, at det i 1732 blev forbudt at afholde forsamlinger med bibellæsning, men den bibelstærke MW fortsatte frejdigt sine møder, nu uden bibel. På foranledning af byens ortodokse præster, nedsatte kongen i 1733 en kommission til undersøgelse af klagerne mod pietisterne, specielt Ewald og MW. Mens han fik en bøde for udgivelse af et sværmerisk skrift, blev hun pure frifundet. Imidlertid havde kroværten i Oxen sagt lejemålet op, og der findes ingen vidnesbyrd om, at MW holdt møder på sin sidste adresse hos en glarmester i Brolæggerstræde. Hun var en stærk personlighed, der trods stor modgang formåede at udfylde en plads i sin tid som en nidkærforkæmper for sin familie, sine venner og sin overbevisning. Det Gyldene Bønklenodie, hendes breve og indlæg i kommissionssagen tegner et levende billede af en handlekraftig kvinde med ordet i sin magt og af den urolige kreds i Kbh., hvori hun var midtpunkt. Ebbe Kløvedal Reich: Kun et gæstekammer, 1999. Marie Hvidt: Det gyldne Klenodie, 1995. Louis Bobé: Johs. Ewald, 1943. Sønderjydske Aarbøger 3.rk., 1933. Kirkehistoriske Samlinger 5.rk.V, 1909-11. Optaget i Dansk Biografisk Leksikon. Marie Hvidt Dansk Biografisk Leksikon: Marie Wulf, døbt Maren Mortensen, senere ændret til Marie Martens, 5.8.1685-27.1.1738, forsamlingsleder, oversætter. Født i Oxenvad sg, død i Kbh. W. voksede op i Gråsten på den tid da pietismen fra Halle var begyndt at brede sig til Danmark og særlig havde tag i Sønderjylland. Den unge pige blev tidligt vakt, især ved den tyske præst Chr. Scrivers skrifter, og allerede som 25årig viste hun iver og evne for at viderebringe sin tro da hun 1711 "af Kjærlighed til Gud og mine danske Venner" oversatte et udvalg af Scrivers Seelen-Schatz. Det blev til en lille tyk bog på godt 1000 sider, Chr. Scriver, Gyldene Bøn-Klenodie eller Udtog af alle Bønner og Sukke, som i hans Seelen-Schatz her og der findes. Overs, af M. M. Bogen kendes nu kun i to eksemplarer med trykåret 1718. Som gift kom W. til at bo i Kbh. hvor hendes mand var med i flere store byggeforetagender. Men parret kom efter nogle år ind i stor modgang.1723 entrerede manden med Chr. Ditlev Reventlow om ombygning af storkanslergården. Da arbejdet var leveret kunne Reventlow ikke formås til at betale Mathias Wulf som af sin egen lomme måtte udrede 10 000 rdl. X alle familiens sparepenge X til håndværkerne hvilket medførte hans "Velfærds og Helbreds Spilde" og endelig hans tidlige død. X Tilbage sad nu den fattige enke med fem børn. Til undersøgelse af byggesagen blev der 1729 nedsat en kommission hvis kendelse enstemmigt faldt ud til fordel for W. 1730-31 førte hun processen videre ved højesteret for at få 2000 rdl. som endnu skyldtes boet. Igen fik hun medhold, og Reventlow dømtes til at betale enken 600 rdl. i sagsomkostninger. Mens alle disse vanskeligheder stod på søgte W. trøst og hjælp hos vajsenhuspræsten Enevold Ewald som blev en religiøs og menneskelig støtte for hende. Derfor betroede hun ham sin ældste datter Maries opdragelse, og kort efter (1730) giftede han sig med den kun 15årige pige som senere blev mor til digteren Johs. Ewald. X Således er W. i personalhistorien blevet husket som svigermor og mormor til berømte mænd, men hendes egen kraftige personlighed har selvstændig historisk interesse da hun kom til at præge det religiøse liv i Kbh. i nogle bevægede brydningsår. Med tyskeren Ph. J. Speners collegia pietatis som forbillede var det i begyndelsen af 1730erne blevet pietistisk skik at holde gudelige forsamlinger i private hjem med sang, bibellæsning og bekendelser om synd og frelse. W., som efterhånden regnedes for "kronen" i de vaktes kreds, holdt forsamling to gange om ugen og ledede møderne med en sådan kraft og veltalenhed at tilhørerne flokkedes om hende. Hun havde ordet i sin magt og brugte det både til at agitere for sin overbevisning og til at skælde ud på anderledes tænkende. Ofte var det en broget skare der mødtes hos hende på Gammeltorv i "Den forgyldte Oxe" som i folkemunde nu hed "Den hellige Oxe", og mange blev til langt ud på natten under sang og tummel, en uforsigtighed som mistænkeliggjorde W.s rygte. Da grev N. L. v. Zinzendorf kom til Kbh. 1731 blev W. grebet af hans lære, og da det under hans indflydelse blev bestemt at forsamlingerne på herrnhutisk vis skulle holdes adskilt for mænd og kvinder påtog W. sig at lede kvindemøderne. Denne forandring behagede ikke de stedlige vakte, og der opstod nu så megen uro omkring forsamlingerne, yderligere opildnet af de ortodokse præster, at der 1732 udstedtes forbud mod forsamlinger med bibellæsning. W. fortsatte herefter ufortrødent med bønnemøder uden brug af Bibelen, men stemningen blandt præsterne blev nu så ophidset at Chr. VI nedsatte en kommission 1734 til undersøgelse af klagerne mod pietisterne, og især mod Ewald og hans svigermor. X Under forhørene forstod W. så godt at svare for sig at hun blev pure frifundet af kongens rådgiver grev C. E. Stolberg. X Af det materiale kommissionen fremskaffede får man et levende billede af W. såvel som af den urolige pietistiske kreds i Kbh. hvori hun var midtpunkt. Familie Forældre: fæstebonde, senere skoleholder og slotsdegn på Gråsten Hans Mortensen og Marine Hansdatter. Gift senest 1714 med bygningsentreprenør Mathias W., født 1690 i Fredrikshald, Norge, begr. 27.4.1728 i Kbh. (Frue k.), s. af sognepræst i Id Hans W. og Maren Dorph. -Mormor til Johannes Ewald. Bibliografi H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 5. r. V, 1909-11 417-53 (heri breve). L. Bobé: Johs. Ewald, 1943 8-15. | Mortensen, Marie Hansdatter (I97101)
|
| 4393 | {geni:about_me} * NAME: HENRIKSON NITTER * BIRTH: 1600, Fuhr, Luster, Sogn og Fjordane, Norway * DEATH: 1650, Bergen, Hordaland, Norway Father: LAURITZSSØN, Anders Mother: THRUESDATTER, Maren Family 1 : NITTER, Henrik * MARRIAGE: 1618 [66214] 1. +NITTER, Susanne 2. NITTER, Trude 3. NITTER, Lucia 4. NITTER, Henrikke 5. +NITTER, Barbara 6. NITTER, Henrik Family 2 : PAASCHE, Peder * MARRIAGE: 1633 1. PAASCHE, Metta Pedersdotter Kilde: http://genealogy.munthe.net/database/g0001098.html#I9765 | Fuhr, Mette Heiberg (I36355)
|
| 4394 | {geni:about_me} * OCCUPATION: Kjøpmann i Trondheim * BIRTH: 1826 * DEATH: 1897, Pinneberg, Strinda, ST Kilde: http://www.nermo.org/slekt/d0036/g0000042.html#I42896 | Matheson, Jacob Paul Sejerskjold (I28319)
|
| 4395 | {geni:about_me} * RESIDENCE: (ref. Truls Krog 1715-1803) * BIRTH: ABT 1480, (forfar til 'Trulse-slekta Krog') | Krog, Niels (I91267)
|
| 4396 | {geni:about_me} * RESIDENCE: 1640, Tok borgerskap i Bergen * OCCUPATION: Handelsborger i Bergen * BIRTH: ABT 1600 * DEATH: BEF 6 Jun 1653, Bergen -------------------- Handelsborger i Bergen. Kilde: nermo. org | Montagne, Christen Christenssøn (I26723)
|
| 4397 | {geni:about_me} * RESIDENCE: 18 Jun 1548, Vitnet i retten i Deventer, Holland ? * OCCUPATION: Kjøpmann i Bergen * BIRTH: ABT 1500, (id. m. Thomas Ruus fra Deventer ?) * BAPTISM: (br. av Frans og Steffen R. (g. Alyt) ?) * DEATH: Bergen ? * BURIAL: (N. i dipl. 10/8-1544 ifm. e-bisp Olav) -------------------- Vitnet i retten i Denventer, Holland. Kjøpmann i Bergen. Kilde: nermo.org | Ruus, Thomas (I65186)
|
| 4398 | {geni:about_me} * RESIDENCE: 19 Dec 1561, Mistet huset i brann (39 gårder brant) * BIRTH: ABT 1515, 'på Bierget' i Bergen * DEATH: AFT ER 1570, Bergen ? | på Berget, Anna (I65187)
|
| 4399 | {geni:about_me} * RESIDENCE: 5 barn (4D, 1S) (f. i per. 1559-1573) * BIRTH: ABT 1535, Bergen * DEATH: 7 Dec 1612, Bergen Family 1 : Hans HANSEN * MARRIAGE: BEF 1559 1. Sissel Hansdatter RUUS 2. +Birgitte Hansdatter RUUS 3. Ingeborg Hansdatter RUUS 4. Margrethe Hansdatter RUUS 5. +Thomas Hansen RUUS | Ruus, Elsebe Thomasdatter (I47306)
|
| 4400 | {geni:about_me} Ingeborg Johanne Lind ble født den 18 oktober 1795. Hun var datter av Jens Hansen Lind og Malena Pedersdatter Schjelderup. Ingeborg Johanne Lind giftet seg med Torsten Christophersen Mentzonius, sønn av Christopher Houlichsen Mentzonius og Anne Cathrine With, circa 1815.1 Barn av Ingeborg Johanne Lind og Torsten Christophersen Mentzonius * Grethe Marie Torstensdatter Mentzoni f. 1816 * NN Mentzoni f. 1818, d. 10 mai 1818 * NN Mentzoni f. 1819, d. 18 apr. 1819 * Pernille Elisabeth Mentzoni f. 23 jul. 1820, d. 19 sep. 1820 | Lind, Ingeborg Johanne Jensdatter (I89324)
|