Notater
Treff 6,751 til 6,800 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 6751 | {geni:about_me} Anna Elisabeth Ottosdatter Finde. Datter av Sogneprest i Volda Otto Finde og Ingeborg Birgitte Glad. Hun hadde 11 barn med sin mann. | Ottosdatter Finde, Anna Elisabeth (I36599)
|
| 6752 | {geni:about_me} Anna f. 1786, g. 1814 m. Johannes Andersson Lavik br. 1. Ho er då skrivi Almelid, truleg oppfostra hjå morsfolket sitt der. | Almelid, Anna Vikingsdatter (I86371)
|
| 6753 | {geni:about_me} Anna f. 1787, g. 1813 m. em. Einar Larsson Vikne, paktarfolk på Herdla 1836. Æb. for Haus II s. 221. | Flatekvål, Anna Knutsdatter (I43974)
|
| 6754 | {geni:about_me} Anna f. 1787, g. 1813 m. em. Einar Larsson Vikne, paktarfolk på Herdla 1836. Æb. for Haus II s. 221. | Vikne, Einar Larsson (I60483)
|
| 6755 | {geni:about_me} Anna Hansdatter Busch ble født circa 1613 i Stjørdal, Nord-Trøndelag. Hun var datter av Hans Gjertsen Busch og Maren Svendsdatter. Anna Hansdatter Busch giftet seg med Jørgen Pedersen Schjelderup, sønn av Peder Jenssøn Schjelderup og Anna Nilsdatter Holch, den 16 mai 1636.1 Anna Hansdatter Busch døde circa 1680 i Reistad, Skogn, Nord-Trøndelag. Hun ble begravet den 24 januar 1680 i Domkirken, Trondhjem, Sørtøndelag. -------------------- Anna Hansdatter Busch ble født circa 1613 i Stjørdal, Nord-Trøndelag. Hun var datter av Hans Gjertsen Busch og Maren Svendsdatter. Anna Hansdatter Busch giftet seg med Jørgen Pedersen Schjelderup, sønn av Peder Jenssøn Schjelderup og Anna Nilsdatter Holch, den 16 mai 1636. Anna Hansdatter Busch døde circa 1680 i Reistad, Skogn, Nord-Trøndelag. Hun ble begravet den 24 januar 1680 i Trondhjem Domkirke. Barn av Anna Hansdatter Busch og Jørgen Pedersen Schjelderup Gidsken Jørgensdatter Schjelderup+ d. 29 sep. 1665 Peder Jørgensen Schjelderup+ f. 26 jun. 1637, d. 11 aug. 1721 Anna Jørgensdatter Schjelderup+ f. c 1640, d. 1685 Hans Schjelderup f. c 1640 Svend Schjelderup f. c 1640 Maren Jørgensdatter Schjelderup+ f. c 1640, d. 26 mai 1701 Susanne Jørgensdatter Schjelderup+ f. 1640 -------------------- Efter hr Jørgens død flyttet hun i 1670 til sin gård Geite i Skogn. | Busch, Anna Magdalena Beata Hansdatter (I47076)
|
| 6756 | {geni:about_me} Anna Hansdatter giftet seg med Jens Johan Augustus Andersen. Anna Hansdatter ble født circa 1580 i Ytterøy, Nord-Trøndelag. Hun var datter av Hans Johansen Trygge og NN Hansdatter Helsing. | Trygge, Anna Hansdatter (I90327)
|
| 6757 | {geni:about_me} Anna Hoft's familie kom fra Holland, og var store innenfor handel og fiskeri. Hoft-familien hadde egen fiskeflåtevar ledende i å innføre linefiske, som var en teknologisk nyvinning som mangedoblet fangsten. | Wernersdatter Hoft, Anna (I70375)
|
| 6758 | {geni:about_me} Anna Ivarsdotter Vetlejord is mention here. *http://www.nordmannsslepa.no/Vemund.htm *"Lars gifter seg med Anna Ivarsdotter Vetlejord i 1722. På Vetlejord sitter Lars fra 1722 X 1731." | Vetlejord, Anna Ivarsdotter (I4745)
|
| 6759 | {geni:about_me} Anna Johanne Grøn ble født på Kvernes, Averøy, Møre og Romsdal. Hun hadde hadde ni barn. Hun døde av slag den 3. august 1796 under et besøk på gården Nedre Fredø, Kvernes, Averøy, Møre og Romsdal. Annonse om dødsfallet i "Trondhjemske Tidender" nr. 34 for 1796, forfattet av hennes mann, Jens Lemvig Bull: "Til ubehageligt Vidende for fælles Slægtninge og fornemme Venner nødes jeg sørgeligst at melde, at min dyrebare HustrueAne Johanne Bull fød Grøn blev mig i Gaar, gaaende karsk og vel fornøjet ved min og vor ældste Søns Side, pludselig frarykt ved et heftig Slagflod, som i eet Øieblik borttog alle Sandsers Brug, og, uagtet straks tilhentet Lægehjelp, efter 20 1/2 Timers indvortes Stræv, endte hendes retskafne Liv, bragt til 65 Aar paa 32 Dage nær. I 39 Aar og 34 Dage var hun min trofaste Medhjelp i at opføde og forfremme vore 7 Sønner og 2 Døttre: i at forestaae vel vor meget talrige Huusholdning uden Støj: i at opbygge ved god Vandel. Uden skriftlig Bevidnelse er jeg forvisset, at enhver, som kiændte hende eller handes Rygte, beklager mig over at miste i mit indtraadde 70de Aar saa umistelig Mage.Kværnes Præstegaard, den 4. August 1796. J. Lemvig Bull, Provst for Nordmør." Kilde: -"Trønderslekten Bull". -Ole Nielsens slektsbok. | Grøn, Anna Johanne (I68979)
|
| 6760 | {geni:about_me} Anna Jørgensdatter Schjelderup ble født circa 1640 i Skogn, Nord-Trøndelag. Hun var datter av Jørgen Pedersen Schjelderup og Anna Hansdatter Busch. Anna Jørgensdatter Schjelderup giftet seg med Anders Jensen før 1664. Anna Jørgensdatter Schjelderup giftet seg med Michael Augustinussøn, sønn av Augustinius Jenssøn og Elisabeth Michelsdatter, den 8 juli 1665. Anna Jørgensdatter Schjelderup døde i 1685 i Beitstad, Nord-Trøndelag. Barn av Anna Jørgensdatter Schjelderup og Anders Jensen #Anders Anderssen Schjelderup #Karen Andersdatter Schjelderup+ f. 1664, d. 1741 Barn av Anna Jørgensdatter Schjelderup og Michael Augustinussøn #Gidsken Michelsdatter Schjelderup+ f. 10 aug. 1666 #Elisabeth Michelsdatter Schjelderup f. 13 feb. 1668 #Andreas Michelsen Schjelderup+ f. 1 jan. 1670, d. 2 sep. 1740 #Anna Michelsdatter Schjelderup f. 11 nov. 1671 #Augustinus Michelssøn Schjelderup+ f. 24 okt. 1673, d. 1743 #Jørgen Michelsen Schjelderup f. 19 mar. 1677 #Mille Mikkelsdatter Schjelderup+ f. 3 aug. 1679, d. 1741 | Schielderup, Anna Jørgensdatter (I47820)
|
| 6761 | {geni:about_me} Anna Karolina, född 1809 16/2 (dp. 18/2) i Håsjö sn, Jämtlands län (Z). RA, SVAR, Håsjö Födelse- och dopbok C:2 1758-1849: "Anna Carolina född d. 16 februarii 1809 och döpt d. 18 ejusdem. Föräldrar Väfskjedsmakaren Anders Palm och Hustrú Anna Lisa Bodin ifrån Piteå pastorat X 20X25. Wittnen kronolänsman [sic!] Anders Palm i Päderöres Sokn i finland, och dess frú Beatha Ros. Borgaren Johan Erik Baudin och hans frú Anna Lisa. Regementshofslagaren And.[ers] Gust:[af] Söderström och dess hustrú Anna Kristina, samt mamsell Edblad och Sven Eriksson i Östansjö". | Andreasdotter, Anna Carolina (I76038)
|
| 6762 | {geni:about_me} Anna Lauritsdatter Krabbe Født 6 sep. 1593. http://nose.dk/Norge/krabbe.html#2 | Krabbe, Anna Lauritzdatter (I49501)
|
| 6763 | {geni:about_me} Anna Lauritsdatter Undal Far: Laurits Andersen Undal Mor: Martha Augustinusdatter Wroe Født: ca 1666 Kristiansand, Vest-Agder, Norge 1 2 Død: 11 Feb 1743 Kristiansand, Vest-Agder, Norge 3 Notater: Anna Undahl var visstnok 76 år gammel ved sin død. Familie 1 Ektefelle/Partner: Johan Sigismund Hassius von Lillienpalm f. ca 1664 d. 1728 Ekteskap: ca 1704 Trankebar, India 3 Barn: Anna Catharina von Lillienpalm f. 1703 d. 19 Aug 1747 Familie 2 Ektefelle/Partner: Jørgen Hermandsen Bjørn f. 1652 d. 17 Apr 1704 Ekteskap: 1699 København, Danmark 5 Kilder for referanser Dansk Biografisk Lexikon, http://runeberg.org/dbl/ X. Bind, s 290-291 FamilySearch.org IGI (International Genealogical Index) Kilde: http://www.kopweb.no/~max/retrospect/index.php?m=family&id=I18000 Andre kilder: http://skeel.info/getperson.php?personID=I16135&tree=ks http://www.nermo.org/slekt/d0029/g0000092.html#I33051 | Undahl, Anna Lauridsdtr. (I9762)
|
| 6764 | {geni:about_me} Anna Lund http://www.nermo.org/slekt/d0044/g0000043.html#I10251 * RESIDENCE: 1654, Bos. i Sunndal som enke ('Anne S. her Ouden Erichsens') * BIRTH: 1594, (Christensdatter ?) København ? (usikre foreldre) * BAPTISM: (Jensd. Middelfart ?) (ist. d. av Christen Lund ?) * DEATH: 1675, Sunndal, MR Family 1 : Lambert Antonii Tønnesen BALCHENBORG * MARRIAGE: ABT 1620 Family 2 : Auden ERIKSSON * MARRIAGE: 1652 -------------------- Thomas Kingo blev født i Slangerup, død i Odense, begravet i Fraugde k. Forældre: væver Hans Thomsen Kingo (1586X1671) og Karen Sørensdatter (Bjørn?) (død 1688). Gift 1. gang 21.7.1669 med Cecilie el. Sille Lambertsdatter Balkenborg, død 4.7.1670 (gift 1. gang med sognepræst i Kirke Helsinge Peder Worm, død 1668, gift 1. gang med Anna Heichens), d. af rektor i Oslo, senere sognepræst i Sundalen Lambert Antonii Balkenborg (1586X1650) og Anna Christensdatter Lund. Gift 2. gang 28.5.1671 med Johanne Lauritsdatter Lund, født 1618, død 19.5.1694 (død 1. gang med forvalter Christen Pedersen). Gift 3. gang 21. el. 19.12.1694 i Fraugde med Birgitte Balslev, født 13.5.1665, død 25.5.1744 på Fraugdegård (gift 2. gang med kaptajn Christian Carl Bircherod, 1667X1730), d. af dr.med., assessor Christopher Balslev (1628X93) og Karen Riisbrigh (1635X86, gift 1. gang 1654 med dr.med., apoteker Stefan Ram, 1625X58). | Lund, Anna Christensdatter (I70644)
|
| 6765 | {geni:about_me} Anna Margrethe Kölichen[1] Kön Kvinna Senast ändrad 17 Okt 2010 Far Caspar Kölichen Mor Thyre Beate Bornemann Familj Hans Olivarius, f. ca 1671, d. Jan 1726 Gift 21 Okt 1696 København, DK [1] Barn > 1. Henrich Olivarius, f. 24 Okt 1697, d. 1737 2. Barbara Olivarius, f. 1698, d. Ja, datum okänt 3. Anna Olivarius, f. 1699, Fanefjord, DK , d. Ja, datum okänt 4. Tyre (Nielsdatter) Olivarius, f. 1700, d. 1708 5. Niels Olivarius, f. 1702, Fanefjord, DK , d. 13 Apr 1736, København, DK 6. Karen Olivarius, d. Ja, datum okänt 7. Agnete (Nielsdatter) Olivarius, f. 15 Mar 1705, Fanefjord, DK , d. Ja, datum okänt 8. Casper Olivarius, f. 1708, Fanefjord, DK , d. 13 Mar 1716, Fanefjord, DK > 9. Thyre Olivarius, f. 4 Feb 1709, Fanefjord, DK , d. Ja, datum okänt 10. Arnoldus Olivarius, f. 4 Feb 1710, Fanefjord, DK , d. 4 Jun 1711, Fanefjord, DK Senast ändrad 14 Okt 2010 Källor [S62] Slægterna Olivarius og de Fine, (Kjøbenhavn: Lorentz Holger Frederik de Fine Olivarius, 1894.). http://gultarpgen.se/getperson.php?personID=I15035&tree=Family | Kölichen, Anna Margrethe (I91204)
|
| 6766 | {geni:about_me} Anna Maria Sehlange var beslaegted i tredje led med sin mand. | Slange, Anne Marie Pedersdatter (I90811)
|
| 6767 | {geni:about_me} Anna married Klaus Miltzow Byfut, son of Henrik Miltzow Dommerfullmektig and Anna Hannemans, before 1585. (Klaus Miltzow Byfut was born in Treptow i Pommern and died in 1595.) Anna next married Giert Borgeson Kirkeverge before 1567. - Kilde: http://www.helenaweb.com/neegaard/1716.htm | Falkener, Anna Adriansdtr. (I90362)
|
| 6768 | {geni:about_me} Anna og Jon kjøpte bruk nummer 2 i Risøy i 1790, og dei gav 270 riksdaler for det. Dei lånte 98 riksdaler av Villum Pederson Sletten med pant i eigedomen. Anna var søskenbarnet til Jon. | Søre Elsås, Jon Monsson (I81066)
|
| 6769 | {geni:about_me} Anna Oldenburg F, #105540, d. 4 June 1535 Last Edited=18 Oct 2008 Consanguinity Index=0.19% Anna Oldenburg was the daughter of Frederik I von Gottorp, King of Denmark and Prinzessin Sophie von Pommern-Wolgast. She died on 4 June 1535. Forrás / Source: http://thepeerage.com/p10554.htm#i105540 | Oldenburg, Anna (I68551)
|
| 6770 | {geni:about_me} Anna Olofsdatter ble født i Rödön, Jämtland, Sverige. Hun er datter av Olov Jensson. Anna Olofsdatter giftet seg med Joen Gunnarsson, sønn av Gunnar Hemmingsson og NN, i 1566. http://vestraat.net/iea-o/p211.htm#i8795 http://www.nermo.org/slekt/d0037/g0000017.html#I8833 * RESIDENCE: "Hustru Anne". 7 barn * BIRTH: ABT 1515, Rödön, Jämtland * DEATH: Nordbyn, Alsen, Jämtland -- Roger de Robelin, Skanke ätten, 401. | Olofsdotter, Anna (I97714)
|
| 6771 | {geni:about_me} Anna oppholdt seg i 1875 sammen med familien på gården Marken nedre i Vefsn: Folketelling 1875 Marken nedre: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f71824 | Coldevin, Anna Colban (I72808)
|
| 6772 | {geni:about_me} Anna Pedersdatter JESSEN 1659 - 1755 * BIRTH: 1659, Oslo * BAPTISM: 5 Feb 1659, Oslo * DEATH: 1755, Løten * BURIAL: 24 Jan 1755, Løten Father: Peder JESSEN Mother: Antoinette Pedersdatter WIBE Family 1 : Wilhelm Olssøn DOP * MARRIAGE: 1679, Aker Kirke 1. +Antonette Willumsdatter DOP 2. Ole Willumsen DOP Family 2 : Mentz Olsen Darre SCHJELDERUP * MARRIAGE: 1693, Løten kirke, HE 1. +Wilhelm Mentzsøn SCHJELDERUP 2. +Isabella Mentzdatter SCHJELDERUP 3. +Ole Mentzsøn SCHJELDERUP -------------------- Anna har tobarn i første og tre barn i andre ekteskap | Jessen, Anna Petersdatter (I46922)
|
| 6773 | {geni:about_me} Anna TOR SMEDE. Født 1534. Død 12. januar 1561 i Flensborg. Begr. i Nikolaj. ~ ca. 1553 i Flensborg (Nikolaj) med IX.506 Jacob FINCK købmand (1525-1570). "lærd købmand" i Flensborg. Charlotte Hedvig ("Lotte") FRIDSCHs mormors mormors morfars mormor. 2 børn med IX.506 Jacob FINCK. -------------------- Født Kluncke - Flensborg -------------------- Bodde i Flensburg. | Thorsmede, Anna Thomasdatter (I66099)
|
| 6774 | {geni:about_me} Anna Trondsdtr. Rustung had no children and can not have been the mother of James' son William. More likely, William is the son of Janet Betoun of Cranstoun Riddell and probably occupied as the king's embroiderer ("browdinstair"). http://www.willyslekt.no/slekter/rustung.html#12 1.2.2. Anna Trondsdtr Rustung 0000 født Anna Trondsdtr Rustung, av Christoffer Trondsson Rustung og Karen Skanke [Willy] 0000 oppvokst i Danmark. 0000 Kristoffers døtre kalte seg Trondsdøtre, oftest bare skrevet Tronds. De eldste kan være født i Norge, men alle hadde barneårene i utlandet i Holland, Tyskland og Danmark. [1972] 1560 forlovet eller g.m. den skotske jarlen James Hepburn av Bothwell [1972] 1560 trolig forlovet med jarlen av Bothwell, og lot seg bortføre av ham mot løfte om ekteskap, men han forlot henne. [1950] 0000 var forlovet (noen mener gift) med den skotske jarlen James Hepburn av Bothwell. Han var som ung admiral på besøk hos sin eldre kollega i Danmark, og da han reiste fikk han Anna med seg. Men etter å ha brukt opp pengene hennes, forlot han henne i Holland. [1972] 0000 Anna, "skottefruen", var tidligere blitt gift med James Hepburn, jarl av Bothwell, som dog forlot henne og senere ektet dronningen av Skottland, Maria Stuart. [1974] 0000 Anna giftet seg ikke etter dette. [1972] 1565 reiste for å besøke skotske dronning Maria Stewart [1974] 0000 var i Skotland senere, og var trolig en tid ved hoffet til skotske dronning Maria Stuart. Hun hadde tilnavnet "skottefrua", og det ser ikke ut til å ha vært brukt i nedsettende betydning. [1972] 1565 i Bergen som gjest i Trond Benkestok's datters bryllup [1972] 1567 Stevnet Jarlen av Bothwell som kom til Bergen som fange, og oppnådde skadeserstatning for hans brudte ekteskapsløfte. [1950] >1607 døde [1950] Hun benevnes ogsaa som Skottefruen, og hun hadde en underlig skjebne. i 1560 mens familien bodde i Danmark, Ble hun kjent med James Hepburn, Earl of Bothwell, som var admiral i Scottland. De ble forlovet, og hun fikk sin medgift,og reiste med Bothwell til Nederland. Her brukte han op hennes formue, og forlot henne. Om de ble gifte er ikke klart. Senere reiste hun til Scotland for aa opsoke ham, men det ble ikke noen gjenforening. She stayed at maria Stuart's court. Bothwell did not fare well either. He had been married a year to Lady Jane Gordon. He divorced her and married Maria Stuart in1567. Shortly after Maria was thrown in Jail, and Bothwel had to flee. He came to the Orkneys, and further to Shetland, but as his pursuers were hot on his heels, he went over to Norway, and ankered in Karmsund with 2 ships in bad condition. A Danish Orlogship that happened to pass, found the ships to be suspect, and since the paperwork did not appear to be in order, and since Bothwell did not have a passport, he was escorted to Bergen. Here he was questioned, and Anna showed up and presented her demands. Bothwell promised her 100 dalers a year and gave her one of the ships. This is all she ever got back from her dowry, as Bothwell was shipped off to Denmark where he died after having spendt many years in jail. Anna remained unmarried, and inherited 3 loper smor in Helvik after her Father. Hun Ble kalt Skottefruen. | Rustung, Anna Tronds Christofferdatter Til (I52967)
|
| 6775 | {geni:about_me} Anna var datter av Peder Nilsen Scheldrup, og Inger Hartvigsdatter. Peder Nilsens fam, kommer sansynlig vis fra Danmark. Var gift 1) med Johannes Hagerup 2) med Kjeld Stub | Schielderup, Anna Pedersdatter (I28177)
|
| 6776 | {geni:about_me} Anna var kun 15 år gammel da hun giftet seg med enkemann og biskop Jens Nilssøn. Med Magdalena fikk Jens Nilssøn 9 barn; fem av dem døde som små, og selv døde hun i barselseng 1583. Enkemannen giftet seg igjen, 47 år gammel, med 15-åringen Anna, datter av Oslos borgermester Oluf Glad. Anna fødte det sjette avparets barn etter ektemannens død. | Olufsdatter Glad, Anna (I52615)
|
| 6777 | {geni:about_me} Anna von Mecklenburg-Schwerin (1485 - 1525) -------------------- http://de.wikipedia.org/wiki/Anna_von_Mecklenburg | von Mecklenburg-Schwerin, Anna (I96589)
|
| 6778 | {geni:about_me} Anna with her 2nd husband Christian - living in Moe Farm http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f18011748&personpostnr=142&merk=142 | Mosling, Anna Katharina (I90649)
|
| 6779 | {geni:about_me} Anne Andersdatter Vedel ,[viii] f. 1585 i Ribe, d. 1666 i Ribe. Overlevede manden i 34 år, og lå det meste af tiden i sengen. Hendes bror Søren A. Vedel var værge for hende. Hun blev gift med3 Bertel Jørgensen Struck , gift 26. aug 1604 i Ribe, f. 1550 i Lund,[ix] d. 28 maj 1621 i Ribe, stilling 3. sept1595 rådmand i Ribe. Børn: Maren Struck . | Vedel, Anna Andersdatter (I49275)
|
| 6780 | {geni:about_me} Anne ble gift med Johan(nes) Jonsen i 1754 og de fikk 5 barn sammen. Og med Nils Jørgensen i 1773 | Hansdatter Busch, Anne Hansdatter (I90268)
|
| 6781 | {geni:about_me} Anne Catharina Kristensdatter ENGE ABT 1720 - 1798 BIRTH: ABT 1720, Valsøyfjord, MR DEATH: 1798, Valsøyfjord, MR Father: Kristen Kristensen ENGE Mother: Cornelia IRGENS Family 1 : Kristoffer Hallvardsson STOKKE MARRIAGE: ABT 1745 Family 2 : Bersvein RASMUSSON MARRIAGE: AFT ER 1759 -------------------------------------------------------------------------------- _Hans Kristian HØYRUP _________________________ _Christen Hansen HØYRUP ___________| | |_______________________________________________ _Kristen Kristensen ENGE _| | | _Hans Pedersen LETH ___________________________+ | |_Berit Hansdatter LETH ____________| | |_Karen Pettersdatter GRUM _____________________+ | |--Anne Catharina Kristensdatter ENGE | | _Johannes IRGENS ______________________________+ | _Henning IRGENS ___________________| | | |_Elisabeth Sofie Anna Henningsdatter ARNISÆUS _+ |_Cornelia IRGENS _________| | _Hans Mortensen WESLING _______________________ |_Anna Cathrine Hansdatter WESLING _| |_Giertrud REHNES ______________________________ Kilde: nermo.org | Enge, Anna Catharina Kristensdtr. (I34890)
|
| 6782 | {geni:about_me} Anne Catharina Monrad f. Meyer ligger begravet under egen sten. Hun kjøpte Ekle Østre av sin svoger Rasmus Hagen den 14 Feb 1799. http://nermo.org/slekt/d0034/g0000008.html#I11397 has; Birth: Sep 1743, (1744 ?) (Anne Katrine) Lyng, Verdal, NT Baptism: 15 Sep 1743, Verdal, NT Death: 23 Apr 1823, Ekle, Verdal, NT (ingen barn m. Johannes Monrad) Burial: 1823, Stiklestad kirkegård, Verdal, NT 14 Feb 1799, Overtok Ekle Østre (etter ektemannens bror Rasmus) 1801, Bosatt som enke på Ekle (eide også et sagbruk) http://forum.arkivverket.no/index.php?/topic/166424-81088-chirurgus-johannes-monrad-1756-1840-og-hans-hustruer/ says; Guest_Per Nermo_* Det stemmmer at Anne Catharina Meyer (1743-1823) var d. av ob.lt. Søren Nielsen Meyer (1699-1769) på Lyng, Verdal, og Magdalene Kirstine Mohrsen (1709-1761). Johannes Monrad (1765-1869) sin 2. kone Martha Nicoline Angell Lysholm Bernhoft (1798-1869) var grandniese av hans 1. kone Anne C. Meyer (som var søster av Martha's mormor Sophie Katrine). Det stemmer IKKE at Martha Nicoline Angell Lysholm Bernhoft's 2. ektemann Johannes Fredriksen Groth Monrad (1806-1873) på Ekle var nevø av hennes 1. mann. Han var sønn av Birgitte Christine Johannesdatter Monrad (g.m. Jens Frederik Groth, degn (klokker og kiresanger) i Nørre Vilstrup, Skibet, Vejle) som var kusine av Johannes Lagossøn Monrad (ektem. nr. 1).Johannes Fredriksen Groth Monrad var først g.m. Maren Andrea Müller (1802-1844) og fikk to utenomekteskapelige barn (i 1845 og 1849) m. Christiane Olsdatter Trappenes. I 1846 ble han g.m. (sin 'pleiesøster' ?) enken Martha Nicoline Angell Lysholm Bernhoft. (Det ser nemlig ut til at Johannes Fredriksen Groth Monrad, som tidlig ble foreldreløs, ble plassert i pleiehjem hos sin mors fetter Johannes Monrad, konas første ektemann).Martha Nicoline Angell Lysholm Bernhoft var (fra ca. 1811 ?) pleiedatter av Johannes Monrad (og hans 1. kone, enken Anne Catharina Meyer), som hun ble g.m. i 1832.Christiane Olsdatter Trappenes var (fra ca. 1830 ?) fosterbarn av Johannes Fredriksen Groth Monrad, som hun altså senere fikk to barn med (u.e., i 1845 og 1849). (Dette er anført i kirkeboken ved dåpen av hennes første barn med ham). Hun skal i Nov 1855 ha blitt gift (men en NN Myhre ?).Birgitte Christine Johannesdatter Monrad (1773-1808) HADDE en bor Johannes Monrad f.1781 (som var klokker i Horsens i 1801), men det stemmer ikke at han er far til Martha Nicoline Angell Lysholm Bernhoft's 1. ektemann reg.chirurg Johannes Monrad (1756-1840) fra Haderslev.Når det gjelder Johannes Fredriksen Groth Monrad (1806-1873) på Ekle så 'opereres det' med ulike f.år for ham, både 1797, 1801 og 1803, og det virker ikke engang som han selv (ved FT1865) visste hvor gammel hanvar. Og en noe lurvete livsførsel ser det ut til at både han og hans 2. kones første mann hadde. Men slikt kunne tydeligvis de bemidlede tillate seg ...Jeg har en del mer detaljer rundt ovenstående, som jeg kan gjengi hvis det erav interesse for noen.(Ovenstående er revidert noe i forhold til det jeg pt. har liggende ute på web'en, idet jeg først i det senere har blir oppmerksom på bl.a. den nevnte feilen vedr. slektsforholdet mellom de to Johannes som var g.m. Martha Bernhoft, som altså opplevde at hennes ektemann fikk barn u.e. med samme kvinne både før og etter de ble gift. Sikkert en noe amper stemning på Ekle rundt 1849 ....).Johannes Groth Monrad's sønn fra 1. ekteskap med Maren Müller, (Hans) Anthon Bendix Monrad, ble konfirmert i Stiklestad kirke 23 Sep 1849. I Anthon B. Monrad's tid (i 1870-årene) var Ekle en flott gård med stor selskapelighet. Dette gikk imidlertid ut over formuen, slik at eieren av Ekle mot slutten av 1890-årene ser ut til å ha kommet i økonomiske vanskeligheter. Da hadde man også opplevd 'Verdals-raset' (1893) som tok 116 mennesliv, samt store delere av den dyrkede jorda på Ekle, noe man kan se tydelige spor etter i terrenget den dag i dag. Flere av Anthon's barn utvandret til Amerika, og resten forlot også Verdal.Grunnen til min interesse for Ekle er at min mormors far Albert Strøm var distriktslege i Verdal fra 1884 (bl.a. under Verdals-raset), og han losjerte på Ekle, der min mormor og hennes to søstre bodde om småjenter. De to yngste ble født der i 1886 og 1888. Hans svigermor Thea Randine Bjerkebæk (1814-1885) (enke etter Johan Abraham Bratt af Höglunda) ligger begravet under et vakkert smijernskors på gravlunden ved gamle Stiklestad kirke.Nedenfor viser jeg et bilde av et skap som av antikvarer tidsettes til 1720-årene, og som i min famile omtales som 'Monrad-skapet', og som vi antar ar overtatt av min oldefar (Albert Strøm) av Monrad'ene i den tiden han losjerte på Ekle (rundt 1890). Skapet er satt sammen kun med trenagler, og det eneste av metall er skuffeknottene og hengsle-armene for den nedfellbare plata. Oldefar skal ha brukt skapet i embeds medfør til å oppbevare medisiner.. http://forum.arkivverket.no/webdebatt/bilete/bilete10119.jpg | Meyer, Anne Catharina (I64490)
|
| 6783 | {geni:about_me} Anne Cathrine Christiansdatter http://no.wikipedia.org/wiki/Anne_Cathrine_Christiansdatter Anne Cathrine Rantzau http://da.wikipedia.org/wiki/Anne_Cathrine_Rantzau Anne Cathrine Rantzau (Anne Cathrine Christiansdatter, 10. august 1618 på Frederiksborg slot - 20. august 1633) var datter af Christian 4. og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munk. Gift med rigsråd og rigshofmester Frands Rantzau. * 1604 blev Frans født. Hans moder, Christence Wiffert døde efter hans fødsel. Han arvede hendes 3 herregaarde. 1618 døde hans fader, Brejde Rantzau, der var ridder, rigsraad og statholder i København, og efter ham arvede han adskillige gaarde, saa han var i besiddelse af saa mange godser, at de skulle have indbragt ham 20.000 Rdl. aarli,en meget betydelig um den gang; tilmed skal hans embeder have indbragt ham en lige saa stor sum. I sin korte levetid steg han i stor anseelse. 1627 blev han rigsraad og statholder i København. 5. april 1632 blev han rigshovmester og var en meget betroet mand ho Christian IV. Han blev trolovet med kongens ældste datter med Fru Kirsti Munk, Frøken Anne Cathrine, der højt elskede den høje og smukke unge mand. 5. november 1632 døde han efter at være faldet i Rosenborg Slotsgrav om aftenen, hvor broen var blevet hejst op. Frøken Anne Cathrine sørgede meget over hans død og digtede en klagesang, der er trykt sidst i Peder Syvs Kæmpeviser. Den er paa 13. tolvliniede vers, hvis begyndelesbogstaver danne hendes navn Anna Catharina. Hun døde af sorg aaret efter den 20. august 1633 i en alder af kun 15 aar. Kilde: Bidrag til Hellum Herreds beskrivelse og historie, samlede af Kl. Gjerding (udgivet af jydsk historie og topografi) | Christiansdatter, Anne Cathrine (I36137)
|
| 6784 | {geni:about_me} Anne Charisius 1741 - 1798 Birth 05 May 1741 Gender Female Died 28 Apr 1798 Skanderborg Person ID I13880 Skeel-Kannegaard Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776 Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods Married 1734 Family Ulrich Adolph de Trappaud, b. 24 Feb 1727, Vordingborg , d. 1783 Married 1759 http://skeel.info/getperson.php?personID=I13880&tree=ks | Charisius, Anne (I92104)
|
| 6785 | {geni:about_me} Anne Dorthea, 13.12.1772 - 10.5.1850. Født på Kongsberg, døde på Inderøy Prestegård. Gift 9.7.1801 med en-kemann, rektor Engelbrekt Boye, født i København 22.1.1754 og døde i Trondheim 3.1.1839. Han var rektor vedKongsberg Latinskole 1787 - 1806 ov ved Trondheims Latinskole 1806 - 1833. Han avgikk med pensjon i 1833 etter lang og tro tjeneste, og fikk 1200 spd i pensjon pr. år. Han var sønn av sjømann Peder Rasmussen Boye og Maren Nilsdtrog enkemann etter Dorthea Sofie Styhr, død i 1798 Kilde: http://home.gethome.no/lwaaltor/k72.html | Barth, Anne Dorthea (I99423)
|
| 6786 | {geni:about_me} Anne drev "Galanaterrihandel" i Kristiansund til slutten av 1869. Hun døde ugift. | Christie, Anne Thue (I70381)
|
| 6787 | {geni:about_me} Anne Helene Villumsdatter SCHJELDERUP ABT 1725 - ____ * RESIDENCE: (hennes barn med Rasmus døde unge) * BIRTH: ABT 1725, (?) Flåvær, Herøy, Sunnmøre, MR Father: Wilhelm Mentzsøn SCHJELDERUP Mother: Siri Helena Olsdatter FLOBERG Family 1 : Rasmus Larsen SPERRE * MARRIAGE: ABT 1755 | Schjelderup, Anna Helene (I64317)
|
| 6788 | {geni:about_me} Anne Lykke, född 1595, död 1641, dansk adelsdam, känd för sitt förhållande med kronsprins Christian av Danmark. Dotter till det adliga riksrådet Henrik Lykke (1555-1611) och Karen Frandsdatter Banner (1559-1616). Hon ärvde godset Hverringe på Fyn 1611. Gift 1615 med ståthållaren och generalkrigskommissarie Cai Rantzau (1591-1623). Maken var ståthållare vid flera kungliga slott och hon levde vid hovet. Hon fick en dotter, Sophie. Som änka var hon en av de rikaste godsägarna i Danmark. År 1626 bekräftades hon som tronföjarens älskarinna, och kungen, Kristian IV av Danmark trodde att hon med sitt inflytande skulle omöjligöra att kronprinsen kunde sköta regeringen vid kungens utomlandsvistelse. Kungen fick henne arresterad och fängslad i Bohus vid Göta älv i Norge. Kungen utfärdade en proklamation till landstingen för att rättfärdiga arresten: XKongen har ... ikke haft nogen Betænkelighed ved at begynde en ekstraordinær Proces imod hende,da hun hverken for Gud i Himlen eller sin Øvrighed har passet Tugt og Høviskhed, hvilket Kongen hverken for Gud eller Mennesker kan forsvare at lade ske eller at nogen skulle lide eller taale. Kongen har ogsaa maattet befrygte, at hun i hans Fraværelse skulde anrette Harme.X Arresteringen åtsakom en konflikt med kungen och adeln. Kungen ställde som villkor för hennes frigivning att hon skulle acceptera husarrest och förlora vårdnaden om dottern. Hon vägrade, och bevakningen skärptes då hon anklagades för att ha anlitat en "häxa", Lamme Heine, för att skada kungen. Hon fördes 1627 till Kronborg. Kungen planerade att ställa henne inför rätta för trolldom, men detta kunde inte realiseras. Änkedrottning Sofia av Mecklenburg och andra ansökte om nåd för henne, och 1628 frigavs hon och återfick vårdnanden om dottern mot att hon accepterade husarrest på sitt gods. 1629 gifte hon sig med Knud Ulfeldt, som då förlorade sin plats som hovmarskalk. Paret närvarade dock vid tronföljarens bröllop. (Svenska Wikipedia) 1623-24/25 Acting County Sheriff Anne Henriksdatter Lykke of the County of Kalundborg with the Shires of Arts and Skippinge and Samsø and County Sheriff of the County of København with the Shires of Smørum, Sokkelund and Ølstykke, Denmark Anne Lykke was member of one of the riches families of the realm, and so was that of her husband, Cai Rantzau. He was Councillor of the Realm and County Sheriff (Lensmand) of Kalundborg from 1615. He later became General War Commissioner and when he died during the 30 Year War, she took over the administration of the tenancies until the accounts had been settled. In 1625 her estates was estimated to be worth more than 4.600 barrols of corn, which was 7 times more than an average estate owner. When King Christian 4 the following year learned that she had become the mistress of his son, Prince Christian, he had her arrested and send to Bohus in Norway. She refused to accept the king's terms for her release, and she complained to the Council of the Realm who freed her in 1628 and she was given back her only child, Sophie. The following year she married Knud Ulfeldt, and the relationship to the royal family became normalized though never warm. Her daughter, Sophie (1616-35) married her stepfathers brother and had 3 children who died shortly after the birth, and 1635 she died herself. She lived (1595-1641). http://www.guide2womenleaders.com/womeninpower/womeninpower1600.htm 1595-1641, godsejer. *30.4.1595 på Vordingborg Slot, X1641. Forældre: godsejer, rigsråd XHenrik L. (1555-1611) og Karen Frandsdatter Banner (1559-1616). ~11.6.1615 med godsejer XCai Rantzau, *6.7.1591 på Brahetrolleborg, Brahetrolleborg sg. X5.4.1623 på Kalundborg Slot, s. af rigsråd XBreide R. og Sophie Rosenkrantz. ~10.3.1629 med godsejer, rigsråd XKnud Ulfeldt, *2.3.1600, X3.6.1646, s. af rigskansler XJakob U. og Birgitte Brockenhuus. Børn: Sophie (1616). AL blev født i en af sin tids mest velstående højadelige familier. Faderen Henrik L. var fra 1592 lensmand på Vordingborg Slot, kun afbrudt af en kort periode på Kalø, mens hun var ganske lille. Året efter hendes fødsel blev han rigsråd. Hun voksede op sammen med to ældre brødre og en fem år yngre lillebroder. I 1606 tog de ældste, Jørgen og XFrands L., ud på en lang dannelsesrejse, hvorfra de først vendte tilbage 1611 i forbindelse med faderens sygdom ogdød. AL arvede Hverringe på Fyn. I 1615 blev hun gift med Cai Rantzau, ældste søn af Breide R. Med dette ægteskab blev to af de mest velstående og godsrige familier forenet, og hun hørte nu til i den højadelige kreds tæt om rigsrådet og hoffet. I 1616 blev hendes eneste barn, datteren Sophie, født på Kbh.s Slot, hvor Rantzau var blevet lensmand 1615 efter at have forladt hoftjenesten. 1620 flyttede familien til Kalundborg Slot, som ægtefællen havde fået iny forlening. Men rolige år blev det ikke. Rantzau blev i 1621 udnævnt til generalkrigskommissær ved tropperne i Holsten i forbindelse med Trediveårskrigen, og året efter blev han to gange sendt til Mecklenburg. Da han døde i 1623, sad den 27-årige AL tilbage med en lille datter og meget velhavende. Hendes gods blev i 1625 vurderet til over 4.600 tdr. hartkorn, hvilket var mere end syv gange det daværende gennemsnit for en adelig godsejer. 1624-25 blev lensregnskaberne for både Kbh. og Kalundborg afsluttet, og der blev skiftet med datteren, samtidig med at AL var optaget af mageskifter på sine godser. 1626 blev et skæbneår for AL, da hun faldt i unåde hos XChristian 4. Det var kommet kongen for øre, at hun var blevet tronfølgeren prins XChristians elskerinde og efter sigende med sin Xumoralske opførselX skulle forhindre ham i at tage vare på regeringen, mens kongen selv var i Tyskland. Christian 4. tog voldsomt på vej, og AL blev bortført i Nyborg, arresteret og sendt til fæstningen Bohus i Norge. Datteren blev sat i pleje hos sin faster og onkel, Elisabeth Sophie Rantzau og XHans Lindenov. Kongen søgte at retfærdiggøre sit overgreb i et åbent brev til landstingene: XKongen har ... ikke haft nogen Betænkelighed ved at begynde en ekstraordinær Proces imod hende, da hun hverken for Gud i Himlen eller sin Øvrighed har passet Tugt og Høviskhed, hvilket Kongen hverken for Gud eller Mennesker kan forsvare at lade ske eller at nogen skulle lide eller taale. Kongen har ogsaa maattet befrygte, at hun i hans Fraværelse skulde anrette Harme.X Det var et klart brud på håndfæstningen at fængsle en adelig uden dom, så denne sag bedrede ikke det allerede anstrengte forhold mellem konge og rigsråd. Kongen satte en række betingelser op for frigivelse, datteren skulle forblive i pleje, og AL skulle holde sig på sit gods. Hun accepterede dem ikke, og rygter om, at hun skulle have allieret sig med en troldkvinde, Lamme Heine, for at skade kongen, medførte, at bevogtningen blev skærpet. I 1627 blev hun overført til Kronborg. Planen om at stille hende for en domstol på herredagen i Kolding blev aflyst på grund af den tyske besættelse af Jylland. AL klagede til rigsrådet. Kongens plan om derefter at fåsagen bedømt ved fremmede universiteter blev opgivet, da Lamme Heine-sagen faldt fra hinanden. Enkedronning XXSophie og andre gik i forbøn for AL, og i 1628 fik lensmanden på Kronborg ordre til at sætte hende på fri fod. Hun kunne nu beholde datteren hos sig mod, at hun forpligtede sig til at blive på sin gård. Året efter giftede AL sig med den ansete Knud Ulfeldt, rigskanslerens ældste søn, og Harritslevgård overgik nu til datteren. Før brylluppet havde Ulfeldt haft tjeneste ved hoffet, og først efter ALs død vendte han tilbage som hofmarskal. Måske afspejler dette et fortsat nag fra kongens side, men ægteparret var dog i 1634 inviteret til kongedatteren XSophia Elisabeths bryllup og endog til den udvalgte prins Christians bryllup. 1631 var ALs datter Sophie blevet gift med sin stedfaders broder Laurids Ulfeldt. Moder og datter blev således svigerinder. Sophie fik i løbet af de følgende tre år to døtre og en søn, som alle døde få uger efter fødslen, og i 1635 døde Sophie selv, knap 20 år gammel, mens AL levede til 1641. Hun var efter kildernes udsagn meget ulykkelig ved sin første ægtemands død, hvad der måske har påvirket hendes dømmekraft, da hun et par år efter tilsyneladende lod sig forblænde af den unge prins. Men som sagen udviklede sig, udviste hun en bemærkelsesværdig viljestyrke. Hun ville hellere gennemleve det mareridt, som fængslingen må have været, end underskrive kongens betingelser for en løsladelse, som dels ville være indrømmelse af skyld, dels betyde opgivelse af datteren. Hendes giftermål kort efter med rigskanslerens søn tyder da heller ikke på, at hendes standsfæller dømte hende på samme kompromisløse måde som kongen, hvis raseri rettere kunne have vendt sig mod den kvindeglade prins. Benito Scocozza: Christian 4., 1987. Fr. Chr. Schønau: Samling af danske lærde Fruentimer, 1753. Optaget i Dansk Biografisk Leksikon. Bente Gundestrup/Dansk Kvindebiografisk leksikon | Lykke, Anne Henriksdtr (I36154)
|
| 6789 | {geni:about_me} Anne Margrethe Borchgrevink. Født 28. august 1728 på Røros. Død 10. mars 1798 hos svigersønnen, sorenskriver Fredrik Andreas Sommerfeldt på Toten. Gift på Røros 6. mars 1755 med Johannes Irgens, født 4. august 1723 i Selbu hvor hans far Henning Irgens var verksbetjent ved det derværende kobberverk, siden ved Røros. Moren var Gertrud Hage. Student 1743, cand. theol. 1745, 27. november 1750 misjonær i Varanger, 24. mai 1754 residerende pastor til Lenvig og i 1759 sogneprest til Tromsø og prost i prostiet. Død i Tromsø 1781. --- Av Bjarne Borchgrevinks notater: Anna Margrethe Borchgrevink ble hjemmeviet til daværende pastor i Lenvig, Johannes Irgens. Han oppgis i svigerfarens skifte 1772 som prost over Tromsøen og sogneprest i Tromsø menighet. I skiftet efter svigerinnen, jomfru Catharina Borchgrevink, begynt 10. januar 1805, oppgis han som død. Her anføres han som sønn av verksbetjent Henning Irgens og Gjertude Hage, datter av baker i Trondheim, Matz Simensen, efter hvem skifte 17. april 1703, i hvilket datteren Gertrude sies 17 år gammel, og Ingeborg Hansatter, efter hvem skifte 19. Oktober 1736 i Trondheim, hvor datteren angis gift med hytteskriver Henning Irgens på Røros, og hvor alle hennes og Matz Simensens barn kalles Hage. Henning Irgens sies i hennes brors, Svend Matz Hage's skifte, påbegynt i Trondheim 20. juli 1756, å være død. Hun sies å ha vært gift to ganger. 1) med Paul Holst, baker i Trondheim, med hvem hun blant flere barn hadde sønnen Claus Holst, stiger på Røros, og 2) med hytteskriver Irgens på Røros, med hvem hun hadde sønnen Johannes, residerende kapellan i Senja. Bilder av Annes mor og far: http://www.flickr.com/photos/trondheim_byarkiv/tags/leonhardchristianborchgrevink/ | Borchgrevinck, Anna Margrethe (I64059)
|
| 6790 | {geni:about_me} Anne Margrethe Pedersdatter Broch http://www.nermo.org/slekt/d0048/g0000028.html#I7804 * RESIDENCE: 1701, Bosatt på Hellesvig i Alstadhaug, NO. 14 barn * BIRTH: 1671, Tjøtta gård, Helgeland (S.T.Dahl: 'Else Margrethe Broch') * BAPTISM: 18 Oct 1671, Herøy, NO ? (ist. b. i Peter's 1. ektesk. m. 'Ane Margr.' ?) * DEATH: 1732, (?) (1715 ?) Nord Herøy, Helgeland, NO | Broch, Anne Margrethe Pedersdatter (I47987)
|
| 6791 | {geni:about_me} Anne Margrethe Schrøder, født 1719,49 død 20 jul 1765 i Værnes, Stjørdal, Nord-Trøndelag,49 gravlagt 30 jul 1765 i Værnes krk., Stjørdal, Nord-Trøndelag.50 http://www.hognes.net/georg.pdf | Schrøder, Anne Margrethe (I98550)
|
| 6792 | {geni:about_me} Anne Marie Brunchorst ble gift to ganger. Første ekteskap: kjøpmann Andreas Heiberg (1782-1819). Andre ekteskap: Handelsbetjent, senere eier av Frogner gård i Oslo, Fredrik Georg Gade (1807-1859). Gift den 1. juni 1829. Kilder: -Norsk slektshistorisk Tidsskrift, Bind XV, side 245. Oslo 1956 (hvlo 929.205 N/15). | Brunchorst, Anne Marie (I95114)
|
| 6793 | {geni:about_me} Anne også gift med Jørgen Skrøder, etter hvem hun var enke i 1651 | Jørgensdatter, Anna (I92701)
|
| 6794 | {geni:about_me} Anne Pedersdatter Kjærulf var vist den Pige, som Jens Kjærulf i Kornumgaard vilde have haft til at ægte sin Søn, med hvem hun efter hans Anbringende var bleven trolovet i et Selskab o. 1585. Hun blev imidlertid noget efter trolovet med Anders Pallisen, men Jens Kjærulf nedlagde da Protest mod deres Ægteskab, hvorfor Sagen blev indbragt for Kongen, der 14/1 1586 gav 31 Lænsmanden i Aalborg Ordre til at tage 3 andre Adelsmænd til sig og undersøge og domme i Sagen i Forening med de ordinære Medlemmer af Tamperretten i Aalborg Stift1. Sagens Udfald kendes ikke, men Anne Kjærulf var gift første Gang med Anders Pallisen, der 19. Juli 1588 blev Borger i Aalborg2, hvor han 1587 blev Byskriver og Medlem af »Guds Legems Lav« Han døde som Byskriver 1602, da der rasede en hæftig Pest i Aalborg. 1593 købte han af Guds Legems Lav, den Kaalgaard, som var Ludvig Winchis. Købesummen 16 Daler skulde betales til førstkommende Jul, men Byskriveren har næppe haft overflødigt Mammon, og Købesummen var endnu ikke betalt ved hans Død. Hans Enke blev antagelig boende i Aalborg i nogle Aar efter hans Død, thi indtil 1605 forrentedes Købesummen for Haven, men derefter blev nævnte Kaalgaard solgt til Hans Borthuus.3. Anne Kjærulf flyttede saa til Rævsgaard i Vadum, hvor hendes Datter var gift; sandsynligvis har Anne Kjærulf ejet en Part af denne Gaard. Hun ægtede senere Bagge Jensen Kjærulf af Kornumgaard (se denne Linie), med hvem hun var gift 1621, og hun levede endnu 1632 i Kornumgaard, da hun 25. Juni paa Aalborg Byting lod læse, at eftersom hendes Mand (desværre) er kommen i stor Ulykke og Drab (se herom under Ko r n umg a a r d l i n i e n ), og formedelst samme Drab hans Bohave saavel som hendes af Lænsmanden er bleven registreret, og Bagge Kjærulf af Sandemænd er svoret fra sin Fred, saa han fattige Mand er ganske fredløs, og muligt kunde være, at ham kunde paahænge adskillig Gæld baade i den bedrøvelige Fjendestid (Krigen 1627-29) og i anden Maade til hans Fornødenhed kan af gode Folk være forstrakt, og ikke hun kan vide, hvem han kan være bortskyldig, hvorfor hun lader tilkendegive, at hun fragaar Arv og Gæld og aldeles ikke vil have med Boet at bestille4. I Ægteskabet med Bagge Kjærulf havde hun ingen Børn; hun var sikkert en aldrende Kvinde, da 1 Kancelliets | Pallesen, Anders i Bjørum (I52938)
|
| 6795 | {geni:about_me} Anne Princess(Prinzessin) of Brandenburg von Hohenzollern. By marriage Duchess(Herzogin)of Mecklenburg-Güstrow Links: Thepeerage: http://thepeerage.com/p11137.htm#i111366 Geneall: http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2661 -------------------- Albrecht VII, Duke of Mecklenburg From Wikipedia, the free encyclopedia Marriage and children On 17 January 1524 he married Anna of Brandenburg, a daughter of Joachim I, Elector of Brandenburg. They had the following children: Magnus (19 November 1524 - ? ) Johann Albert I, Duke of Mecklenburg-Güstrow (23 December 1525 - 12 February 1576) Ulrich III, Duke of Mecklenburg-Güstrow and Schwerin (21 April 1528 - 14 March 1603) Georg (22 February 1529 - 20 July 1587) Anna (14 October 1533 - 4 July 1602), married Gotthard Kettler, Duke of Courland. Ludwig (1535 - 1535) Johann (1536 - 1536) Christoph, Duke of Mecklenburg-Gadebusch (30 June 1537 - 4 March 1592), married on 1573 to Dorothea (1528XNovember 11, 1575), daughter of Frederick I of Denmark and on May 14, 1581 to Princess Elizabeth of Sweden (April 05, 1549 - November 20, 1597) Sophie (10 April 1538 - 1538) Karl I, Duke of Mecklenburg-Güstrow and Schwerin (28 September 1540 - 22 July 1610) -------------------- http://de.wikipedia.org/wiki/Anna_von_Brandenburg_%281507%E2%80%931567%29 Anna von Brandenburg (1507X1567) aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie Wechseln zu: Navigation, Suche Anna von Brandenburg, Herzogin zu Mecklenburg Anna von Brandenburg (* 1. Januar 1507; X 19. Juni 1567 in Lübz) war eine Prinzessin von Brandenburg und durch Heirat Herzogin zu Mecklenburg. Inhaltsverzeichnis [Anzeigen] * 1 Leben * 2 Nachkommen * 3 Literatur * 4 Weblinks * 5 Einzelnachweise Leben [Bearbeiten] Anna war die älteste Tochter des Kurfürsten Joachim I. von Brandenburg (1484X1535) aus dessen Ehe mit Elisabeth (1485X1555), Tochter des Königs Johann von Dänemark. Sie heiratete am 17. Januar 1524 in Berlin Herzog Albrecht VII. zu Mecklenburg (1486X1547). Gegen ihre Mitgift von 20.000 Gulden waren Anna Amt und Stadt Lübz und das Amt Crivitz als Leibgedinge überschrieben worden.[1] Anna wurde als unglücklich und verbittert beschrieben. Sie wandte sich vom Lutherthum wieder ab um Katholikin zu werden. Während sie keinerlei Bindung zu ihrem Ältesten entwickelt hatte schenkte sie ihre ganze Zuneigung den beiden jüngstenSöhnen. Nach dem Tod ihres Mannes lebte Anna auf der Eldenburg in ihrem Witwensitz Lübz[2], welches sich als einziger Teil des Landes nicht der lutherischen Reformation angeschlossen hatte. Im Jahr 1559 wurden hier, trotz der Religion seiner Mutter, durch Herzog Johann Albrecht alle katholischen Priester und Mönche gewaltsam vertrieben.[3] Anna wurde im Schweriner Dom bestattet. Nachkommen [Bearbeiten] Aus ihrer Ehe hatte Anna folgende Kinder: * Magnus (*/X 1524) * Johann Albrecht I. (1525X1576), Herzog zu Mecklenburg X 1555 Prinzessin Anna Sophie von Preußen (1527X1591) * Ulrich III. (1527X1603), Herzog zu Mecklenburg X 1. 1556 Prinzessin Elisabeth von Dänemark (1524X1586) X 2. 1588 Prinzessin Anna von Pommern-Wolgast (1554X1626) * Georg (1529-1552) * Anna (1533-1602) X 1566 Gotthard Kettler, Herzog von Kurland (1517X1587) * Ludwig (*/X 1535) * Johann (*/X 1536) * Christoph (1537X1592), Administrator zu Ratzeburg X 1. 1573 Prinzessin Dorothea von Dänemark (1528X1575) X 2. 1581 Prinzessin Elisabeth von Schweden (1549X1597) * Sophie (*/X 1538) * Karl I. (1540X1610), Herzog zu Mecklenburg Literatur [Bearbeiten] * Ernst Seraphim: Geschichte Von Livland: 1. Band: Das Livlndische Mittelalter Und Die Zeit Der Reformation, BiblioBazaar, LLC, 2009, S. 212 f. * Friedrich Ludwig Röper: Geschichte und Anekdoten von Dobberan in Mecklenburg:, Selbstverl, 1808, S. 176 Weblinks [Bearbeiten] * http://www.guide2womenleaders.com/womeninpower/Womeninpower1500.htm * http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2661 * http://www.emecklenburg.de/Niklot/i0128.htm Einzelnachweise [Bearbeiten] 1. X Verein für Mecklenburgische Geschichte und Alterthumskunde, Schwerin: Mecklenburgische Jahrbücher, Band 22-23, 1857, S. 14 2. X http://www.luebz-online.de/genealog.htm 3. X Gustav Hempel: Geographisch-statistisch-historisches Handbuch des Meklenburger Landes, E. Frege, 1843, S. 447 Diese Seite wurde zuletzt am 5. November 2009 um 02:01 Uhr geändert. | Brandenburg, Anna Herzogin zu Mecklenberg-Gustrow (I68370)
|
| 6796 | {geni:about_me} Anne Regitze Coldevin ble født i november 1720 i Rissen. Hun var datter av Jørgen Isachsen Coldevin og Ellen Ebbesdatter Hornemann. Anne Regitze Coldevin ble døpt den 22 november 1720. Hun giftet seg med Herman Hansen Bay den 31 mai 1752. Anne Regitze Coldevin døde den 8 juni 1768 i en alder av 47 | Coldevin, Anne Regitze (I28284)
|
| 6797 | {geni:about_me} Anne Schjelderup, 55 år og hos moderen på Tolgen i 1753 | Schjelderup, Anne Lucia Andersdatter (I64079)
|
| 6798 | {geni:about_me} Anne Sophia Olsdatter Mæle, f. 1745, døpt 7. juni 1745 i Røros kirke. Hun giftet seg med Ditlev Henrichsen i Røros kirke 8. juli 1770. De fikk 3 barn: Gjertrud (1771), Henrich (1772) og Lisbeth (1779). Ditlev dødefør 1801, da er Anne enke i Dybdalen på Røros. Fra Sagflaat.com | Mæle, Anne Sophia Olsdtr (I94248)
|
| 6799 | {geni:about_me} Anne Svendsdatter Schjelderup ble født i 1708 i Rennebu, Sør-Trøndelag. Hun var datter av Svend Rasmussen og Mille Mikkelsdatter Schjelderup. Hennes navn som gift var Flå etter 1726. Anne Svendsdatter Schjelderup giftet seg med Mikkel Evensen Flå i 1726. Anne Svendsdatter Schjelderup døde i 1768 i Skamferhaugen, Rennebu, Sør-Trøndelag. Barn av Anne Svendsdatter Schjelderup og Mikkel Evensen Flå Svend Mikkelsen Skamfer+ f. 1726, d. 1767 Ingeborg Mikkelsdatter Skamfer f. 1729 Even Mikkelsen Skamfer f. 1731 Mille Mikkelsdatter Skamfer f. 1737 Mikkel Mikkelsen Skamfer f. 1748, d. 1811 Ane og Mikkel fikk totalt 11 barn hvor alle brukte navnet Skamfer. | Schjelderup, Anne Svendsdatter (I89735)
|
| 6800 | {geni:about_me} Annen gang blev Halvor Borse gift med en datter av Joachim Lobes, Margrethe Joachimsdatter. Commerceråden fikk en voldelig død, idet han på veien hjem til sin gård Fjære i Solum blev drept på Gjeteryggen i 1702 aven som hadde fridd til hans datter, men som han ikke vilde vite noe av. Halvor Borse hadde en sønn i 2det ekteskap, som blev kalt Joachim (f. 1681 d. 1739 på Fjære). Han var mindreårig da faren døde, og det var nok dem som benyttet sig av dette til å skaffe sig fordeler. Det gikk dog så tilslutt at Joachim fikk Ulefos jernverk og gården Fjære. Med sin hustru, den dyktige Charlotte Amalie, datter av generalmajor Johan Arnold, som nu hadde overtatt Borgestad, fikk han en betydelig medgift og blev en meget formuende mann. Men det gikk allikevel helt ut med ham. Han hadde nemlig gått i kausjon for fogden Melchior Høier og måtte betale dennes veldige underskudd på 35000 riksdaler. Som følge derav gikk han fallitt, og hans eiendommer blev solgt fra ham ved tvangsauksjon. Gården Fjære fikk han dog beholde, og der har hans efterkommere siden bodd til den ved salg gikk ut av slekten. Jernverket på Ulefos blev kjøptav en sønn av den i Brevik ikke ukjente Kort Adler, geheimeråd F. C. Adler på Gjemsø Kloster ved Skien. Men i 1726 tok Herman Leopoldus det igjen på odel. Den del av den før så mektige Borseslekt, som interesserer oss, var nu om ikke helt forarmet så dog betydelig redusert i økonomisk henseende, og dens medlemmer måtte derfor se sig om efter andre leveveier. En søn av Joachim BorseLars Halvardius, gift med Bolette Fredrikke Monrad måtte således ta tilsjøs og blev skibsfører. Kilde: http://www.porsgrunn.folkebibl.no/bok/bh/BB-3.html | Borse, Joachim Halvorsen (I52014)
|