Notater
Treff 9,251 til 9,300 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 9251 | {geni:about_me} Ho var datter til forre brukeren av Nedre Fossmork Ola Taralson Øvre Fossmork og Magla Eilevsdtr Lyse. | Fossmork, Kari Olsdatter (I63178)
|
| 9252 | {geni:about_me} Ho var datter til Gunnar Tolleivsen Myklebust og Ingeborg Knutsdtr Nedre Fossmork som budde på plasset Bratteli under Songesand i Forsand. | Bratteli, Kari (I87905)
|
| 9253 | {geni:about_me} Ho var datter til Gunnar Tolleivson Myklabust fra Høyland og Ingeborg Knutsdtr Nedre Fossmork i Forsand som budde i Songesand i Forsand. | Bratteli, Gertrud Gunnarsdatter (I87902)
|
| 9254 | {geni:about_me} Ho var datter til Ingebret Svensen Mossige og Barbro Bjørnsdtr Tjennsvoll på Mossige i | Mossige, Marit Ingebretsdatter (I63252)
|
| 9255 | {geni:about_me} Ho var datter til Knut Ådnesen Fidjeland og Kari Olsdtr Nedre Fossmork som budde på Nedre Fossmork. Ho var blind dei siste 10 åra av sitt liv. | Fossmork, Ingeborg Knutsdotter (I63179)
|
| 9256 | {geni:about_me} Ho var datter til prost Jens Jacobsen Bull og andre kona hans Kirsten Vincentsdtr Stoltenberg. | Bull, Karen Pernille Jensdatter (I99394)
|
| 9257 | {geni:about_me} Ho var dotter til Eirik Jenson Høyland og Gitlaug Einarsdtr Vestly på Høyland br 4 i Time. Ho var gift med Gullik Olson Fosse på Åsen br 1 i Time. Dei hadde 5 barn. | Høyland, Gitlaug Eriksdatter (I88094)
|
| 9258 | {geni:about_me} Ho var fødd ca 1640 på N. Hauge Hjelmeland. -------------------- Født før 1660. Anna var kan hende fra Haua. Der er skifte etter Orm Fister 12.05.1668. Anna var senere gift med Olav Bjørnson fra Aukland, som bodde på Fister og var lensmann. Ref.: Selvåg-ætta II, av Ola Aurenes, juli 1938, side 12. | Hauge, Anna Oddsdatter (I92593)
|
| 9259 | {geni:about_me} Ho var fødd i 1644, (ny kalendar innført fyrst i år 1700). I skatteoppgavene frå baroniet Rosendal heiter det at presteenkja Sara Hansdotter levde i fattigdom på garden Nedre Røyrvik på Sunde. http://familytreemaker.genealogy.com/users/l/s/e/Arnfinn-Lseth-1/BOOK-0001/0002-0032.html#IND8165REF42 Jeg har opprinnelig funnet mine kilder fra diverse slektsbøker, Sunnhordalandsslekter Etnebøkene, med flere som er blitt sammenholdt for opplysninger. Lagt til link som viser til kilder. -------- Tekst fra kirkebok for Kvinnherad, nr. A 2, 1710 - 1753, side 78, ved hennes begravelse: "d. 17. Julij 1720 blef min Sl. Ver-Moder Sara Hansdatter Sl. Hr. Peter Henrichsens Graffæst. 76 Aar 3 Maan. 16 Dage gl." http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11551&idx_id=11551&uid=ny&idx_side=-41 (Innskrevet av Remi Pedersen) | Taraldsen, Sara Marie Tharelius Hansdatter (I75591)
|
| 9260 | {geni:about_me} Ho var gift 12-06-1753 med enkemannen Ola Olsen Oaland, son til Ola Toresen Oaland og Anna Eriksdtr, og dei budde på Sviland i Høyland. Dei fekk ikke barn. | Fossmork, Kari Knutsdatter (I63184)
|
| 9261 | {geni:about_me} Ho var gift med enkemannen Mons Gjermundsen Undheim på Herigstad br 5 i Time. De hadde trulig 6 barn. Som enke gifte ho seg med Mikkel Helgesen Tjensvoll som tok over enkebruket 1723-27 (Ho var datter til Sven Andersen Mossige og vart som enke gift med Mikkel Helgesen Tjensvoll. Thor Jan Horpestad august 2011) | Mossige, Anna Svensdtr (I88055)
|
| 9262 | {geni:about_me} Ho vart 07-06-1761 gift med Anders Olsen Underberge, son til sersjant Ola Osmundsen Auklend og Tyri Andersdtr Underberge på en husmannsplass under Underberge i Forsand. Dei budde først på Nedre Fossmork og så fra 06-09-1768 på Auestad i Høyland. Dei fekk 5 barn der dei tre første var fødd på Nedre Fossmork i Forsand. | Fossmark, Marita Knutsdotter (I63187)
|
| 9263 | {geni:about_me} Ho vart gift med Knut Børildson og dei budde på Bråstein i Høyland. Han hadde vore hærmann i 11 år. Dei fekk 2 barn. Som enkemann gifte han seg med Gunnhild Svensdtr Bråstein og fekk 7 barn med henne. | Auestad, Anna Tormodsdatter (I88117)
|
| 9264 | {geni:about_me} Hoff, Simon, Mag., d. 2/10 1708 paa sin Gaard Kvammen i Strinden, Søn af Peder Simonsen Hoff, Sognepræst til Blidstrup i Sjælland, 1667-93 Rektor i Trondhjem. 1660 Konrektor ved Trondhjems Skole, "da han sig i Kjøbenhavns Beleiring tro og flittig havde forholdt", 1667 Rektor og 1693 Lektor og Notarius Capituli. Fra utstillingen i anledning Trondhjems 900-årsjubileum i 1897. ______________________________________ | Hoff, Simon Pederssøn (I66073)
|
| 9265 | {geni:about_me} Hofgard. Advocat Ordinarium Stadt Rat-Senatorium. Visstnok døpt den 29. desember 1681, St. Marien Kirche, Kolberg. Foreldre: Paul Müller og Katarina Elisabeth von Pritz. Kilder: -Kirkebok for St. Marien Kirche, Kolberg: Heiraten 1706-1758, film #903347, page 69, entry #20, 1o. oct. 1718. | Müller, Paul Valentin (I35942)
|
| 9266 | {geni:about_me} Hofrad. (Hoffgard) Advocati. Kilder: -Kirkebok for St. Marien Kirche, Kolberg. Tote 1708-1717, film #905042, page 90-91, 7. Apriljs 1716 -Die Städte der Provinz Pommern, side 98. | Kundenreich, Edward-Ludowig (I27197)
|
| 9267 | {geni:about_me} Hopstad, Bjørnør same as Osen? 1801 Census w/children. Husband died <1801. Ane Marie is living in Roan. Sons: Jens Christian b 1748, Andreas b. 1755, Johan Uldrick b.1758 & Riccard b. 1764 are shown in 1801 Census living in Roan. Son Eilert Fredrick b. 1750 & Dtr Ane Fredericha b. 1761 are shown in 1801 Census living in Osen. | Feltschow, Anne Maria (I69251)
|
| 9268 | {geni:about_me} Hosanger (band 1 - 1. del) sokn - Fjellskål 19h og 22. | Fjeldskaal, Rasmus Børgesson (I60526)
|
| 9269 | {geni:about_me} Hosanger (band 1 - 1. del) sokn - Fjellskål 22j og 38. | Fjeldskaal, Berge Rasmussen (I84515)
|
| 9270 | {geni:about_me} Hr. Erik Erikssön Blix var 2. gang gift med Elizabeth Pedersdatter, som overlevde han og ved kongebrev av 30/10 1650 fikk gården Sikås som enkesete. (NST III, side 82.) | Pedersdatter, Elisabeta (I89865)
|
| 9271 | {geni:about_me} Hr. Niels Christensen Hofer var Jyde og ble fra Ribe skole student ved København universitet 26/4 1634. Han kom til Norge og ble kapellan hos den da kjente sogneprest Hr. Christen Steffensen Bang i Romedal. Han bodde da på sin gård Granberg og ble i den tiden kalt hr. Niels Granberg. Da Christen Bang søkte permisjon for å ofre seg for litterære syssler,og flyttet til Christiania ble hr.Niels vikarierende sogneprest til han 7/11-1657 avla sin embetsed og overtok stillingen som sogneprest i Romedal. I dette embetet døde han på Romedal prestegård i 1665. Det ble holdt skifte 8/6 1666. Før 1650 hadde hr. Niels giftet seg med Ingeborg Evensdatter (hun var søsterdatter av Christen Bang´s kone Ellen Hansdtr) Hun var datter av kjøpmann Even Andersen Oslo og Marthe Hansdtr. SE SIDE Niels og Ingeborg fikk mange barn men kun fem levde opp. 1. Christense Nielsdtr. gift med hr. Niels Pedersen Brunov sogneprest i Trøgstad. 2. Christen Nielsen Hofer Romedal, ble borger i Christiania og levde her i trange kår, begr.5/4 1713 med fri jord på Vaterland kirkegård. Hans hustru Thale Hansdtr. døde i "det gamle fattighus" og ble begr.25/9 1725 s.steds med "fri jord og de to minste klokker" 3. Mette Nielsdtr. død i Romedal 1701, geistlig skifte 16/8 s.å.gift først med hr. Johan Burchardsen Madfeldt som1/12 1665 etterfulgte sin svigerfar i Romedals presteembete og døde der i 1674, Hun giftet seg da med mag. Isach Andersen Cold som var residerende kapellan i Romedal, og som etterfulgte Madfeldt som sogneprest 24/7 1674. Han ble provst, avstod i 1724 emetet til sin svigersønn hr. Peder Gruner og døde i 1736 81 år etter ca.1702 å ha inngått nyttekteskap med Maren Hasberg. 4. Sophie Nielsdter. Hofer Romedal f. 1659 og begr. 7/7 1717 i Trøgstad, hvor hun ble gift 21/3 1680 med Hans Jørgensen Holst begr. 19/7 1717 73 år gml. Han var sønn av den rike fogd Jørgen Nielsen Holst på Hersæter og Maren Jensdtr. Pharo. Han var først i gullsmedlære hos Bernt Platt i Christiania, men foretrakk snart det hjemlige jordbruk og kjøpte 15/8 1680 den ene halvdel i Hersæter av sin mor. Han hadde tidligere vært gift 1/11 1676 i Trøgstad med løitnant Philip Hages enke Karen Jørgensdtr. f1654 i Høland bgr.22/5 1678 i Trøgstad. Med Hage hadde hun datteren Sidsel Catrine Hage som ble gift med kjøpmann Ole Gløersen Fredrikshald 5. Hr. Even Nielsen Hofer Romedal f. 1661, kom i Christiania skole,og reiste med 36 rdl. i lomma til Kjøbenhavns universitet hvor han ble student 18/7 1681. Den 31/3 1683 kom han tilbake til Trøgstad og ble den 28/3 1688 kallet til kapellan hos hr. Niels Brunov, hvis datter han giftet seg med. Da hr. Niels døde 20/1 1694 "etterladende en enke med fem børn i stor vidløftighet " søkte hr.Even om å bli etterfølger i kallet for å gi de"bedrøvede efterladte til en tilflukt" å la ved biskop Rosings attest for" opbyggelige gaver paa prædikestolen samt sømmeligt prestelevnet".Trøgstad presteembete ble imidlertid 27/1 1694 gitt til hr, Niels Pedersen Bromand, som fra 17/2 1694 hadde vært sogneprest i Askim, og uten fornyet søknad ble nå hr. Even utnevnt 17/2 1694 til det da ledige kall som sogneprest i Askim. I dette embetet døde han i 1705,skiftet ble holdt 8/6 s. å. Den 19/6 1689 ble hr. Even Nielsen Romedal gift i Trøgstad med Maren Nielsdtr. Brunov hun var født 10/2 1667 på Graf i Tønsberg og døde ca. 1720 på Vold i Asker. ( datter av Niels Pedersen Brunov og Berete Nilsdtr Muus) SE SIDE Med henne hadde han følgende barn ( A-F) A-B Else og Ingeborg Romedal tvillinger f. db. og døde 27/4 1690 i Trøgstad C Niels Romedal db 25/10 1691 og begr. 20/2 1692 i Trøgstad D Niels Romedal db 11/12 1692 i Trøgstad, han omkom i en ulykke 1718 i Asker. Han var ugift og arven som lød på 241 rdl ble delt mellom hans søsken. Skifte ble holdt 4/10 1718. E Nicolay Abraham Romedal f. 1698 i Askim, var skomakerlærling hos Ole Bragnes i Christiania og senere ved hjelp av arven fra sin bror. far og senere sin mor, slo han seg opp som trelastspekulant og satte pengene i jordegods. Den 27/12 1723 fikk han således pantobligasjon på 9 åremål (27 år) i Jens Pedersen Bruns gård Røed i Torpedalen ved Halden for 1400 rdl. Denne obligasjonen ble ikke innfridd og gården gikk som eiendom til Nicolay Romedal som her tok fast bopel. Den ble da kalt " Romedalsrøed" helt frem til 1870 årene og hadde en landskyld på 3 huder. Han kjøpte så gårdene Solbrekke og Fismedal i Berg prestegjeld. Han ervervet seg også andeler i Skiptvet og Rakkestad kirker med tilliggende jordegods og fikk med sin første hustru arveparter i gården Nordby i Idd og Nes i Berg prestegjeld. Nicolay Romedal var en ganske velstående herremann: hans fire døter av første ekteskap arvet 2970 rdl. etter sine foreldre, og da han avgikk ved døden på Røed i 1759 etterlot han 1258 rdl. til sine 2 sønner og 3 døtre av 2 et ekteskap. Skifte pågikk fra 13/8 1759 til 12/6 1760. Han var 1ste gang gift med Guri Johnsdtr. Bjørnstad fra Idd, 2den gang med Karen Fuhrman f.28/11 1721 i Holmedal. F Berte Evensdtr. Romedal f ? gift med Lensmann Jørgen Mickelsen Østby i Ås født 1690 død 1755 ( Han var sønn av Michel Lauritzen Landeby og Anne Carine Rasmusdtr Paludan) SE SIDE Hun er ikke nevnt i Norsk personalhistorisk tidsskrift I art. nr. 14 av S.H.Finne-Grønn :Trøgstadpresten hr. Niels Muus opptegnelser. En slektsbok fra 1600 tallet. Herunder prestefamilien Romedal, men Berte Evensdtr. finnes imidlertid i flere skifter, i 1718 etter broren Niels, i 1720 etter moren Maren Nielsdtr. og i skiftet 1735 etter henne selv. I gårdshistorie fra Ås opplyses det at lendsmann Jørgen Mickelsen på Østby f. 1690, var gift 3 ganger. 2. gang med Berte som var datter av Even Romedal. | Hofer, Niels Christensen (I27619)
|
| 9272 | {geni:about_me} hristiane Charlotte Charisius 1738 - 1771 Birth 28 Jun 1738 Died 08 Dec 1771 Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776 Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods Married 1734 Family ID F0840 Group Sheet Family Frederik Michael Krabbe, b. 28 May 1725, Esrom , d. 26 Oct 1796, Skælskør Children > 1. Regitze Sophie Krabbe, b. 01 Sep 1769, København / Copenhagen Denmark , d. 22 Jul 1830 2. Hans Krabbe-Charisius, b. 1771, d. 1845 http://skeel.info/getperson.php?personID=I2392&tree=ks | Charisius, Christiane Charlotte (I92103)
|
| 9273 | {geni:about_me} http://andebu.info/tema/bygdebok/prester_i_andebu.htm ----------- Halvor Ellingsen Riddervold (1920X25) tilhørte, som flere av sine forgjengere i embetet, en gammel prestefamilie. Farfaren Hans Riddervold, som var født på gården Teien nær Åsgårdstrand i 1795, var først prest i forskjellige østlandsbygder, ble biskop 1843 i Trondhjems stift, satt tre perioder på Stortinget og var kirke- og undervisningsminister i 24 år (1848X72). Det var han som drev gjennom skoleloven av 1860, og på hans initiativ var det at stiftsprostP. A. Jensen skrev sin berømte lesebok for folkeskolen. Begge disse tiltakene møtte motstand i mere pietistisk pregede kretser, blant annet ga leseboken her i Vestfold støtet til at Den Jarlsbergske Frimenighet ble stiftet. Sønnen Julius Riddervold, H. E. Riddervolds far, var f. i Halden 1842, d. 1921. Han ble prest i Ullensvang i 1880, var hovedlærer ved Universitetets praktisk-teologiske seminar 1888X94 og deretter prest i Holla, til han av helsegrunnertok avskjed i 1900. Han utfoldet et stort forfatterskap i strengt ortodoks ånd. Julius Riddervold var g. m. Karoline Johanne Ellingsen. H. E. Riddervold var f. i Ullensvang i 1882 og ble cand. theol, i 1906. Året etter ble han personellkapellan i Fagerborg menighet i Kristiania, i 1908 sekretær i Norsk kristelig studenterbevegelse, og reisesekretær i Norsk Søndagsskoleforbund. I 1910 ble han kallskapellan i Kampen menighet i Kristiania og 1912 prest i Piperviken småkirke sammesteds. Det følgende år ble han utnevnt til residerende kapellan i Ramnes, med bopel på kapellangården Krakken i Fon. Han gjorde seg raskt kjent av omtale også i nabobygdene som en meget sympatisk personlighet og som en dyktig og fengslende predikant, særlig for ungdommen. Da sogneprest Frost tok avskjed i 1919, var det i mange kretser et ønske om at Andebu X for én gangs skyld X måtte få en ung sogneprest. Riddervold ble underhånden bedt om å søke. Han gjorde det, men regnet ikke å ha store sjanser, etter hva han selv senere fortalte. Bygdas ordfører, Anders Flaatten,reiste ens ærend inn til departementet og la bygdefolkets ønske fram for kirkeministeren, den kjente politiker Jørgen Løvland. Hvordan det nå var eller ikke var, resultatet ble at Riddervold ble utnevnt til embetet i mars 1920. Riddervold var g. m. Christiane (Kitty) Dessen Gjesdahl, f. 1881, d. 1963, datter av sogneprest Paul Vinsnes Gjesdahl og Sofie Dessen. Hun hadde alt tidligere hatt tilknytning til Andebu, idet hun i 1900, altså i sogneprest Thaulows tid, nevnes som huslærerinne på Andebu prestegård. En bror av Kitty Riddervold var den landskjente journalisten, kritikeren og forfatteren Paul Gjesdahl, som var knyttet først til Dagbladet, senere til Tidens Tegn og til slutti mange år til Arbeiderbladet; i sin Dagblad-tid var han både beundret og meget fryktet for sine petit-kåserier under merket «Pueblo». Presteparet Riddervold ble meget avholdt i Andebu, både på grunn av sine personlige egenskaper og for sine betydelige aktiviteter på flere felter av menighetslivet, blant annet mellom ungdom og barn. Som teolog må vel Riddervold mest korrekt karakteriseres som moderat konservativ. Andre vil kanskje feste seg like sterkt ved den høyt kultiverte formen hans forkynnelse hadde. Riddervolds virketid i Andebu skulle ikke bli av lang varighet. Høsten 1924 ble han tilbudt stillingen som forstander for og prest ved Diakonisseanstalten (Lovisenberg) i Oslo, og tiltrådte denne våren 1925. Her virket han til oppnådd aldersgrense i 1952. Ved flere bispenominasjoner hadde han stemmer, men ikke så mange at han ble utnevnt. Riddervold døde i 1964, 82 år gammel. | Riddervold, Halvor Ellingsen (I73303)
|
| 9274 | {geni:about_me} http://ans.hsh.no/home/so/Oddenes.web/per00845.htm#0 | Orm, Anne Eriksdatter (I52961)
|
| 9275 | {geni:about_me} http://arosleo.dk/doc/hvetbo.pdf Skrev seg 1599 til Lundergård, uden at det dog vides, om han brugte gården, eller blot skrev sig til den, fordi hans far havde andel i den. Han var en tid befalingsmand i Sogn i Norge og var gift med Anne Jensdatter Haar til Gieresvig i Tysnes, med hvem han havde to sønner, nemlig Laurids der fikk mødrenegården og Frederik, som levde 1627. Formentlig forlod Palle Friis hustru og børn, og i 1615 bodde han i Skagen, hvor faderen jo havde været tolder. Her boede han sammen med en tjenestepige og drev omkring i mere eller mindre berust tilstand. Da han ikke fortsat kunne leve i denne tilstand og da han havde hørt, at en søn af Godslev Budde til Rødslet var blevet lensmand på Bergenhus, så han en mulighed for et tilsvarende embede, hvis han da ellers kunne fremskaffe de fornødne rejsepenge. Da han havde indset, at ingen formentlig ville låne ham penge, fik han den ide, at han kunne myrde den gamle Peder Jensen - også kaldet Peder Blusser, fordi han havde haft ansættelse ved fyret - der boede alenemed sin hustru på en ensomt beliggende gård i Skagen. Palle Friis antog, at manden havde penge, fordi han ind imellem lånte penge ud mod håndpant. Christen Andersen Skrædder havde således mod et sølvspænde lånt penge af Peder Jensen. Palle Friis ville ikke være alene om mordet, så han overtalte Christen Skrædder og dennes tjenestepige Maren Jensdatter til at hjælpe sig. Til gengæld ville Palle Friis tage sig af dem, når han kom på den "grønne gren" Kort før pinse 1615, hvor Palle Friis havde drukket tæt, lokkede de Peder Blusser over til Palle FriisX hus, hvor Palle myrdede ham med en dolk. De slettede sporene efter sig, drak videre og blev så enige om at tage ud og myrde Blusserens kone. Det ordnede Maren så - og næste dag plyndrede de Blusserens hjem - uden dog at finde værdier af betydning. 3. pinsedag fandt man liget af Blusserens kone, og tolderen, som også var byfoged, foranstaltede en undersøgelse, som hurtigt mundede ud i en tilståelse fra Christen Skrædder. Skrædderen og Maren tjenestepige fik en hurtig dom og blev halshuggede, mens der var flere hensyn at tage til adelsmanden Palle. Han blev indsat i arresten i Aalborg og senere overflyttet til København, hvor kongen og Rigsrådet den 28. maj 1616 afsagde hans dødsdom. Han blev halshugget 31. maj 1616 foran Københavns Slot2.. | Friis, Palle Lauridsen (I75062)
|
| 9276 | {geni:about_me} http://basteson.com/a_Serine%20Aner.htm | Johnsdatter, Serine Matea Dahl (I61354)
|
| 9277 | {geni:about_me} http://brevarkivet.thorvaldsensmuseum.dk/personer/frederike-dorothea-hammer | West, Friderica Dortea (I35540)
|
| 9278 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036369001712/ | Olsen, Johan Gustav Preus (I37609)
|
| 9279 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036485001643/ | Hanssen, Thordis Jean (I73358)
|
| 9280 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036564000535/ | Homdrom, Anne Salvesdatter (I83407)
|
| 9281 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036569000405/ | Skisland, Gustav Olsen (I59696)
|
| 9282 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036569000406/ | Skisland, Anna Olsdatter (I59699)
|
| 9283 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036569000407/ | Skisland, Hanna (I59700)
|
| 9284 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036582001280/ | Sakariassen, Constance Margrethe (I59719)
|
| 9285 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036582001281/ | Sakariassen, Sakarias Fred (I59720)
|
| 9286 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036582002798/ | Aamdal, Syvert Andreas Knutsen (I43528)
|
| 9287 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036582002799/ | Skisland, Tarjerd Olsdatter (I43527)
|
| 9288 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036582002800/ | Jeppestøl, Syvert (I83435)
|
| 9289 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036582002801/ | Aamdal, Tone K. (I59703)
|
| 9290 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036583000573/ | Robstad, Ommund Skisland (I83387)
|
| 9291 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036583000594/ | Robstad, Mari Andersdatter (I83411)
|
| 9292 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036708012475/ | Olsdatter, Oleane Ragnhilde (I28769)
|
| 9293 | {geni:about_me} http://da.digitalarkivet.no/ft/person/pf01036735000058/ | Lexau Nødset, Nille Madsdatter (I38974)
|
| 9294 | {geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenl%C3%B8ve Børn af Christian 5. Christian 5. fik med elskerinden Sophie Amalie Moth 5 børn, som i 1679 blevet optaget i grevestanden under navnet Gyldenløve: ... Et sjette barn, en datter, fødtes i 1682 og døde i 1684. | Gyldenløve, ? (I36081)
|
| 9295 | {geni:about_me} http://data.eidsvollsmenn.no/tng/getperson.php?personID=I34&tree=PrydzPeter http://www.snl.no/Peter_Blankenborg_Prydz/eidsvollsmann http://www.snl.no/Riksforsamlingen/Riksforsamlingen_p%C3%A5_Eidsvoll_1814 | Prydz, Peter Blankenborg (I97234)
|
| 9296 | {geni:about_me} http://daten.digitale-sammlungen.de/bsb00000600/image_894 | von Löwenstern, Georg (Georges) Heinrich (I95750)
|
| 9297 | {geni:about_me} http://de.wikipedia.org/wiki/Anna_Maria_von_Braunschweig-Calenberg-G%C3%B6ttingen Anna Maria von Braunschweig-Calenberg-Göttingen aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie Wechseln zu: Navigation, Suche Anna Maria von Braunschweig-Calenberg-Göttingen (* 23. April 1532 in Münden; X 20. März 1568 in Neuhausen bei Königsberg) war durch Heirat Herzogin von Preußen. Leben [Bearbeiten] Anna Maria war die Tochter von Herzog Erich I. von Braunschweig-Calenberg (1470-1540) und Elisabeth von Brandenburg (1510-1558). Sie heiratete 1550 Markgraf Albrecht I. von Brandenburg-Ansbach (1490-1568), der seit 1525 der ersteHerzog von Preußen war. Am 20. März 1568 starb Albrecht auf der Burg Tapiau an der Pest, 16 Stunden nach seinem Tod auch seine zweite Gemahlin Anna Maria. Aus der gemeinsamen Ehe gingen eine Tochter, Elisabeth (1551-1596), und ein Sohn, der Nachfolger als preußischer Herzog, Albrecht Friedrich (1553-1618), hervor. Diese Seite wurde zuletzt am 9. Januar 2010 um 12:38 Uhr geänder | Welf, Anna Marie Herzogin zu Preußen (I96259)
|
| 9298 | {geni:about_me} http://de.wikipedia.org/wiki/Christian_I._%28Pfalz-Birkenfeld-Bischweiler%29 Christian I. (Pfalz-Birkenfeld-Bischweiler) aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie Wechseln zu: Navigation, Suche Christian I. Pfalzgraf bei Rhein, Herzog in Baiern, Graf zu Sponheim usw. Christian I. von Pfalz-Birkenfeld-Bischweiler (* 3. November 1598 in Birkenfeld; X 6. November 1654 in Neuenstein) war ab 1630 Pfalzgraf von Bischweiler. Seine Eltern waren Karl I. von Pfalz-Zweibrücken-Birkenfeld und Dorothea von Braunschweig-Lüneburg-Celle. 1630 heiratete er Magdalena Katharina von Pfalz-Zweibrücken (1606X1648) und 1648 in zweiter Ehe Maria Johanna von Helfenstein-Wiesensteig (1612X1665). Sein Grab ist in der reformierten Pfarrkirche Bischwiller bei Haguenau. Nachkommen aus der zweiten Ehe [Bearbeiten] * Dorothea Katharina (1634X1715), Pfalzgräfin von Zweibrücken-Birkenfeld * Luise Sophia (1635X1691), Pfalzgräfin von Zweibrücken-Birkenfeld * Christian II. (1637X1717), Pfalzgraf und Herzog von Pfalz-Zweibrücken-Birkenfeld * Johann Karl (1638X1704), Pfalzgraf und Herzog von Pfalz-Gelnhausen * Anna Magdalena (1640X1693), Pfalzgräfin von Zweibrücken-Birkenfeld Vorgänger Johann II. Pfalzgraf von Bischweiler 1630X1654 Nachfolger Christian II. Normdaten: PND: 120188686 X weitere Informationen Diese Seite wurde zuletzt am 1. Juni 2010 um 16:21 Uhr geänder -------------------- Christian I von Wittelsbach Pfalzgraf von Birkenfeld (Christian von Wittelsbach) Born on 3 September 1598 Died on 27 August 1654 Age at death: 55 years old Parents Karl I von Wittelsbach, Pfalzgraf von Birkenfeld 1560-1600 Dorothea, Herzogin von Braunschweig-Lüneburg 1570-1649 Marriages and children Married on 14 November 1630 to Magdalena Katharina von Wittelsbach, Pfalzgräfin von Zweibrücken 1607-1648, with Dorothea Katharina 1634-1715 Christian II 1637-1717 Johann Karl 1638-1704 Anna Magdalena 1640-1693 Forrás / Source: http://www.dinastias.com/cgi-bin/gwd.exe?b=dinastias;lang=en;i=36847 | of Birkenfeld-Bischweiler, Christian I Pfalzgraf I (I96575)
|
| 9299 | {geni:about_me} http://de.wikipedia.org/wiki/Dorothea_von_Sachsen_%281563%E2%80%931587%29 Dorothea von Sachsen (1563X1587) aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie Wechseln zu: Navigation, Suche Dorothea von Sachsen (* 4. Oktober 1563 in Dresden; X 13. Februar 1587 in Wolfenbüttel) war eine sächsische Prinzessin aus dem Haus der Wettiner und durch Heirat Herzogin von Braunschweig-Wolfenbüttel. Inhaltsverzeichnis [Anzeigen] * 1 Leben * 2 Nachkommen * 3 Literatur * 4 Weblinks * 5 Einzelnachweise Leben [Bearbeiten] Dorothea war eine Tochter des Kurfürsten August von Sachsen (1526X1586) aus dessen Ehe mit Anna (1532X1585), Tochter des Königs Christian III. von Dänemark. Dorothea gehörte zu den vier der 15 Kinder der Ehe ihrer Eltern, die ihren Vater überlebten. Sie heiratete am 26. September 1585 in Wolfenbüttel den späteren Herzog Heinrich Julius von Braunschweig-Wolfenbüttel (1564X1613). Ihre Mutter Anna war zu jener Zeit schwer erkrankt und Dorothea Xhatte sich beim Abschied sehr übel gehabt und gar jämmerlich geweint.X[1] Der sächsische Künstler Heinrich Göding der Ältere, der in Braunschweig geboren wurde, schuf zum Anlass der Vermählung ein 16-seitiges Gedicht zum Gedenken an Heinrich den Löwen. Heinrich Julius verkörperte bei dieser Gelegenheitin einem Trionfo selbst den legendären Welfenherzog. Die Ehe sollte ein protestantisches Bündnis deutscher Fürsten festigen, welches durch Pfalzgraf Johann Kasimir von Simmern vorangetrieben wurde, der 1570 Dorotheas Schwester Elisabeth geheiratet hatte. Dorothea starb bereits 23-jährig bei der Geburt ihres einzigen Kindes. Nachkommen [Bearbeiten] Aus ihrer Ehe mit Heinrich Julius hatte Dorothea eine Tochter: * Dorothea Hedwig (1587X1609) X 1605 Rudolf von Anhalt-Zerbst (1576X1621) Literatur [Bearbeiten] * Wilhelm Havemann: Geschichte der Lande Braunschweig und Lüneburg, S. 421 * Günter Meissner: Saur allgemeines Künstlerlexikon, K.G. Saur Verlag, S. 508 * Jörg Jochen Berns: Höfische Festkultur in Braunschweig-Wolfenbüttel, 1590-1666: Vorträge eines ..:, S. 421 * Karl August Muffat: Die Verhandlungen der protestantischen Fürsten in den Jahren 1590 und 1591 ..., S. 5 Weblinks [Bearbeiten] * http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=136254 Einzelnachweise [Bearbeiten] 1. X Karl von Weber: Anna Churfürstin zu Sachsen geboren aus königlichem Stamm zu Dänemark, S. 495 Diese Seite wurde zuletzt am 7. April 2010 um 18:26 Uhr geändert. | Wettin, Albertiner, Dorothea Prinzessin (I68483)
|
| 9300 | {geni:about_me} http://de.wikipedia.org/wiki/Eleonore_von_Preu%C3%9Fen Eleonore von Preußen aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie Wechseln zu: Navigation, Suche Eleonore von Preußen (* 21. August 1583 in Königsberg; X 9. April 1607 in Cölln) war eine Prinzessin des Herzogtums Preußen und durch Heirat Kurfürstin von Brandenburg. Inhaltsverzeichnis [Anzeigen] * 1 Leben * 2 Nachkommen * 3 Literatur * 4 Weblinks Leben [Bearbeiten] Eleonore war die vierte Tochter des Herzogs Albrecht Friedrich von Preußen (1553X1618) aus dessen Ehe mit Marie Eleonore (1550X1608), Tochter des Herzogs Wilhelm dem Reichen von Jülich-Kleve-Berg. Die Prinzessin wuchs mit ihren Schwestern im Königsberger Schloss auf. Am 2. November 1603 wurde sie in Berlin die zweite Gemahlin des Kurfürsten Joachim Friedrich von Brandenburg (1546X1608). Die Ehe wurde aus politischen Gründen geschlossen, einerseits hoffte Joachim Friedrich dadurch seine Einfluss im Herzogtum Preußen zu verstärken, wo er als Regent für Eleonores geisteskranken Vater fungierte, andererseits hoffte er auf Eleonores mütterliches Erbe. Als Eleonores Hofmeister wurde Johann von Löben bestellt. Die Kurfürstin starb erst 24-jährig kurz nach der Geburt ihres einzigen Kindes im Wochenbett. Eleonores Leichnam wurde am 26. April 1607 in der Hohenzollerngruft im Berliner Dom beigesetzt. Nachkommen [Bearbeiten] Aus ihrer Ehe hatte Eleonore eine Tochter: * Marie Eleonore (1607X1675) X 1631 Pfalzgraf Ludwig Philipp von Simmern (1602X1655) Literatur [Bearbeiten] * Friederike Bornhak: Eleonora von Preussen: Kurfürstin von Brandenburg, zweite Gemahlin des kurfürsten Joachim Friedrich von Brandenburg, geboren 1583, gestorben 1607, S. Geibel, 1889 * Brozat, Dieter: Der Berliner Dom, Berlin 1985 ISBN 3775902716 * Ernst Daniel Martin Kirchner: Die Kurfürstinnen und Königinnen auf dem Throne der Hohenzollern, 2. Teil: Die letzten acht Kurfürstinnen, Berlin 1867, S. 107-130 (mit Portrait Eleonore von Preußens). Weblinks [Bearbeiten] * Portrait Eleonore von Preußens. * Druckschriften von und über Eleonore von Preußen im VD 17 Normdaten: PND: 104182636 (PICA) | WP-Personeninfo Diese Seite wurde zuletzt am 15. November 2010 um 18:50 Uhr geändert. | von Preussen, Eleonore (I49050)
|