Notater
Treff 951 til 1,000 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 951 | Christian 3. blev f°dt i 1503 pX Gottorp Slot og d°de i 1559 pX Koldinghus. Han var µldste s°n af hertugen af Gottorp, den senere kong Frederik 1., og Anna af Brandenburg. I 1520 blev den unge Hertug sendt ud pX en st°rre rejse til udlandet under ledsagelse af Johan Ranzau. PX rejsen deltog han i den ber°mte rigsdag i Worms i 1521, og m°det med Martin Luther gjorde et uudsletteligt indtryk pX Christian. BXde han og Johan Ranzau vendte hjem til hertugd°mmerne som gl°dende lutheranere. Det, at faderen i 1523 blev dansk konge, medf°rte ikke de store forandringer i Hertug Christians liv. I 1525 gifter han sig med den kun 14-Xrige Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og parret bosµtter sig pX Haderslevhus. Det er tµnkeligt, at Christians stµrkt protestantiske holdning meget tidligt bringer ham i modsµtningsforhold til det katolsk dominerede RigsrXd. I hvert fald modsatte RigsrXdet sig Frederik I's °nske om at indsµtte Hertug Christian som statholder i Danmark. I et brev, umiddelbart efter Frederik 1.s d°d i januar 1533, skriver Christian, at han hellere ville gX barfodet som en tigger bort fra sine riger, end lade sig aftvinge den mindste indr°mmelse mod lutherdommen. Et betµnkeligt RigsrXd udsatte kongevalget til Xret efter, og Danmark var i den efterf°lgende periode uden konge. Christians egen uvillighed til at overtage kongemagten blev f°rst overvundet, da RigsrXdet n°dtvungent anmoder han om at overtage denledige kongetrone efter LXbecks angreb pX Danmark i 1534. Under pXskud om at ville genindsµtte Christian 2. som konge besatte LXbeck, under ledelse af Grev Christoffer af Oldenburg, hele den °stlige del af Danmark. Christian 3. og hans tilhµngere havde endnu kun magten i Jylland, og dermed var der lagt op til den krig, der senere blev kendt under navnet Grevens Fejde. I september rejste Skipper Clement borgere og b°nder til opr°r i det nordlige Jylland XÇô men f°rst i december blev Christian 3. i stand til at sende en hµr af landsknµgte, under ledelse af Johan Ranzau, op gennem Jylland for at nedkµmpe opr°ret. Bondeopr°ret blev slXet ned, og Clement flygtede fra Aalborg med Ranzaus tropper i hµlene. Han blev kort tid efter fanget, da en bonde forrXdte ham. I forXret 1535 kunne hµren sµttes over til Fyn, hvor Johan Ranzau vandt den afg°rende sejr over LXbeckerne i slaget ved Xksnebjerg den 11. juni. PX omtrent samme tid sejrede en dansk-svensk-preussisk flXdestyrke, under ledelse afPeder Skram, over LXbeck's flXde ved Svendborgsund. Disse to sejre blev afg°rende for udfaldet af Grevens Fejde XÇô men f°rst da den 33-Xrige Christian Xret efter indtog K°benhavn den 29. juli 1536, blev Danmark igen Xt rige. Efter kongens indtog i K°benhavn gik tyske officerer fra begge sider i forb°n for Grev Christoffer, der slap med at blive landsforvist og mXtte love aldrig igen at sµtte foden pX dansk jord. Skipper Clement slap knap sX nXdigt. Han blev halshugget i Viborg den 9. september, liget blev parteret, lagt pX fire stejler og pX hans afhuggede hoved satte man en bly-krone. Den 12. august 1536 blev landets katolske biskopper arresteret. Der er flere Xrsager til at Christian 3. tager dette dramatiske skridt: Han ville fjerne enhver modstand mod reformationen, han °nskede at styrke kongemagten. Biskopperne havde modsat sig hans udnµvnelse til konge, og konfiskationen af biskoppernes anseelige formuer kunne bruges til at betale gµlden til den store hµr af landsknµgte. Martin Luther lyk°nskede kongen med ordene: Bisperne ville ikke vµre oph°rt med at forf°lge Guds ord og forvirre det verdslige regimente. Reformationen var hermed indf°rt i Danmark. Efterf°lgende bragte Christian 3. fredelige tider til Danmark. Han foretrak at samarbejde med RigsrXdet og den loyale danske adel indtil sin d°d pX Koldinghus den 1. januar 1559. RigsrXdet og adelen bevarede til gengµld sin magt og indflydelse. Christian den 3. blev begravet i Roskilde Domkirke, der lige siden har dannet ramme om danske kongers begravelser. _________________ Christian 3. f°dtes 1503 pX Gottorp som µldste s°n af hertug Frederik, senere kong Frederik 1., og hans f°rste hustru Anna af Brandenburg. 1521 foretog han sammen med sin hofmester Johan Rantzau en lµngere rejse i Tyskland. Her overvµrede han bl.a. Rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther forsvarede sine teser mod pavestolen, en oplevelse der pXvirkede Christian for resten af livet. Da han blev gift i 1525, fik han og Dorothea Haderslev og T°rning len til underhold, og her gennemf°rte han straks reformationen, hvilket °gede den antipati mod ham, som det overvejende katolske rigsrXd nµrede. Ved Frederik 1.s d°d i 1533 var rigsrXdet forpligtet til at vµlge en af hans s°nner til konge. Den katolske del af rigsrXdet var imod Christian, men en fl°j med rigshofmesteren Mogens G°ye i spidsen gik ind for ham. Yderligere kompliceredes kongevalget af, at hertugd°mmerne og Norge formelt var arvelande, medens Danmark var et valgrige. I den situation tog Christian kontrollen over hertugd°mmerne, hvor han pX egne og sine br°dres vegne modtog arvehyldning. En herredag i K°benhavn skulle afg°re kongevalget, men endte med at udskyde valget et Xr; i mellemtiden skulle rigsrXdet regere. Den lutherske adel med Mogens G°ye i spidsen forenede sig med det luthersksindede borgerskab i K°benhavn og Malm° og tilb°d Christian kronen, men han afslog; en dansk kongemagt pX det foreliggende grundlag ville fX meget svµrt ved at hµvde sig mod rigsrXdets og adelens flertal. I sommeren 1534 angreb LXbeck hertugd°mmerne og grev Christopher af Oldenburg Sjµlland, formelt i Christian 2.s navn. Nu accepterede Christian et fornyet tilbud. I de f°lgende Xr afgjordes borgerkrigen (n ny herredag i K°benhavn i oktober 1536 skulle ordne de tunge problemer: religionssp°rgsmXlet, forholdet mellem konge og rigsrXd, kronens finanser, tronf°lgesp°rgsmXlet og forholdene mellem Danmark pX den ene side og hertugd°mmerne og Norge pX den anden. Men allerede natten mellem 11. og 12. august fµngsledes de katolske bisper, og i dagene derefter blev bispegodset overalt i landet konfiskeret. Vejen var banet for indf°relse af den lutherske kirkeordning, ligesom der Xbnedes mulighed for beskatning af kirken, der nµsten helt havde undgXet krigens hXrde skattepXlµg. Herredagen i oktober afsluttedes med udstedelse af en reces, en hXndfµstning og et valgbrev for Christians toXrige s°n Frederik (2.) som tronf°lger. Herredagens resultater blev et klogt kompromis pX grundlag af de realpolitiske muligheder; man s°gte at sikre de bedst mulige betingelser for en fredelig og harmonisk genopbygning af riget, samtidig med at man forbedrede kronens °konomi gennem inddragelse af bispe- og efterhXnden ogsX klostergodset. Tronf°lgesp°rgsmXlet ordnedes lang tid frem, uden at princippet om Danmark som valgrige µndredes. RigsrXdet sikredes andel i statsstyrelsen, bl.a. ved at kongens kansler, der hidtil havde vµret i kongens personlige tjeneste, nu skulle vµref°dt medlem af rigsrXdet som dets fornemste medlem efter rigshofmesteren. Kun i religionssp°rgsmXlet gik herredagen radikalt til vµrks. Fµngslingen og afsµttelsen af bisperne og bispegodsets konfiskation godkendtes, og man afstak rammerne for den lutherske nyordning af kirken. Med herredagen i K°benhavn havde kongemagt og adel forsonet sig med hinanden. Taberne iborgerkrigen blev de svage *stµnder, borgerne og b°nderne. I religionssp°rgsmXlet lagde herredagen rammerne, og i de f°lgende Xr udarbejdedes detaljerne i kirkeordningen, kirkeordinansen, der blev rent evangelisk. Den udarbejdedes af de danske evangeliske prµdikanter og blev i forXret 1537 sendt til gennemsyn hos Luther i Wittenberg. Medens det religi°se indhold betegnede et radikalt brud med fortiden, sX var kirkens fysiske rammer og organisation stort set uµndret. Biskopperne erstattedes af superintendenter og verdslige stiftslensmµnd, men sognegrµnser bibeholdtes ligesom de hidtidige katolske sogneprµster stort set fortsatte i deres kald. De katolske bisper blev efterhXnden l°sladt og pensioneredes med passende forleninger. Kun roskildebispen Joachim R°nnow nµgtede at godkende forandringen og d°de i sit fµngsel. Kronens °konomi s°gtes forbedret gennem en lensreform. Det inddragne bispe- og klostergods indordnedes under det almindelige lenssystem. Den endelige lensreform af 1557 bet°d en enorm fordel for kronen; taberne var adelen som helhed. NXr kongemagten alligevel kunne gennemf°re reformen skyldtes det, at h°jadelen gennem medlemsskabet af rigsrXdet fik faktisk forret til de store og vell°nnede len, som var reformens resultat. De virkelige tabere var lavadelen, der pX grund af lenenes fµrre antal mistede indtµgtsmuligheder. Christians forhold til halvbr°drene ordnedes i 1544 ved at hertugd°mmerne deltes mellem Christian og br°drene Hans og Adolf pX en sXdan mXde, at den formelle samh°righed mellem kongerige og hertugd°mmer bibeholdtes. Udenrigspolitisk stabiliseredes situationen, i 1541 med Br÷msebrotraktaten med Sverige, og i 1544 med den tyske kejser Karl 5. med Freden i Speyer: Christian mXtte opgive alle forbund med kejserens fjender, indr°mme nederlµnderne handelsrettigheder i Danmark og lempe °resundstolden for dem; pX sin side opnXede Christian kejserens anerkendelse som dansk konge og et l°fte om, at kejseren ikke ville st°tte sin svoger Christian 2.s arvinger militµrt. I takt med den udenrigspolitiske afspµnding kunne man nu gennemf°re reduktioner af militµret, kun flXdemagten blev opretholdt pelt karakteriseres Christian 3.s regeringstid som en periode prµget af betydelige reformer pX en lang rµkke omrXder og af en konsekvent gennemf°rt politik med kongen placeret centralt i beslutningsprocessen. Ikke med urette fremhµver kongens ligprµdiken arbejdsomhed, handlekraft, forudseenhed og forhandlingsevner og retfµrdighedssans som hans vµsentligste karaktertrµk. Christian 3. d°de 1. januar 1559 pX Koldinghus og ligger begravet i Roskilde domkirke. | af Danmark og Norge von Oldenburg, Christian III Konge af Danmark og Norge (I49107)
|
| 952 | Christian 4. X Konge af Danmark X Norge fra 1588-1648 Christian 4. blev f°dt i 1577 og d°de i 1648. Han var s°n af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg. Efter Frederik 2. d°de i 1588 blev Danmark ledet af en formynder regering, og i 1596 blev den kun nittenXrige Christian kronet til konge. Nogen lµrd mand blev Christian 4. aldrig. Han var mere optaget af tilvµrelsens praktiske sider. Han kunne sagtens deltage i teologiske diskussioner og holde foredrag XÇô men hans viden havde han mere fXet gennem samtaler end ved studier. Christian var mere praktisk orienteret. Han elskede fra barndommen de tekniske fag: mekanik, skibsbygning, navigation og arkitektur, og det mX have vµret en stor oplevelse for ham som femtenXrig at bes°ge den danske astronom Tycho Brahe pX °en Hven og se alle hans besynderlige opfindelser. Christian 4. var en stor mand, og med Xrene voksede han ogsX en del i bredden, men han bevarede sin r°rlighed til langt op i Xrene. Man sagde om kongen, at ingen kunne bestige og tilride en utµmmet hest som han, og at heller ingen ville gX ombord pX et skib midt i en storm og betro sig til vinden og b°lgerne. BXde i ridning, jagt og ringridning var han en stor mester, og hans ilrejser gennem landet var ber°mte. I juli 1619 red han sXledes fra Bredsted til K°benhavn pX 36 timer. Det var ogsX utroligt hvad han kunne klare af vXde varer. Allerede som ung kunne kun fX f°lge med han i denne retning XÇô og som µldre slog hans konsumeringsevne fremmede iagttagere med forfµrdelse. I 1632 bevµrtede han den engelske gesandt Lord Leicester ved et gilde i GlXckstadt, hvor han t°mte 35 skXle. Selvom han til sidst mXtte bµres bort i sin stol, red han imidlertid ved f°rste daggry ud pX jagt. Leicester mXtte indr°mme, at sk°nt han ofte ses drukken Xmed Omhu varetager sine Forretninger½. Hertil fortµller Ditlev Ahlefeldt at: den salig kµre Herre, om endsk°nt han ofte og nµsten hver Eftermiddag drak, dog hver Formiddag n°je ekspederede sine Regeringsforretninger. Hvad b°rn angik, var Christian 4. sµrdeles flittig. Han fik i alt 23 b°rn, 9 drenge og 14 piger. I 1597 gifter han sig med dronning Anna Kathrine, med hvem han fik seks b°rn. Her iblandt den senere kong Frederik 3. Allerede inden dronningens d°d i 1612, indleder Christian 4. et forhold til Kirsten Madsdatter. Han fik et barn med elskerinden, og Karen Andersdatter, der afl°ste Kirsten i den kongelige µgteseng, f°dte ham tre b°rn. Desuden fik kongen tolv b°rn med Kirsten Munk, som han var gift med til venstre hXnd. Et besynderligt forhold, hvor en forelsket 38-Xrig Kong Christian mXtte underskrive en erklµring om at ville gifte sig, for at fX moderens tilladelse til at leve sammen med den 17-Xrige Kirsten Munk. Gift blev de aldrig, men kongen ansX deres samliv for at vµre et µgteskab og underskrev sig i brevene til hende: Din kµre og tro husbond. Deres mangeXrige forhold endte trist nok med, at Christian 4. beskyldte Kirsten Munk for utroskab og fors°g pX at forgifte ham. Siden 1629 levede kongen sammen med Vibeke Kruse, med hvem han fik to b°rn. Som det ikke var helt ualmindeligt pX den tid, d°de otte af Kong Christians b°rn som smX. Christian 4.s festglµde, sk°nhedssans og skabertrang har givet os varige vµrdier i hans storslXede byggevirksomhed. Han stod bag opf°relsen af bl.a. B°rsen, Regensen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Trinitatis med RundetXrn, dele af Nyboder, ProviantgXrden og T°jhuset. Han ombyggede Frederiksborg Slot og anlagde Christianshavn, Kristiania, Kristianstad og Kristiansand. Christian 4. er den st°rste bygherre, Norden har haft. Den st°rste og vanskeligste opgave Christian 4. blev stillet overfor var, at bevare den danske f°rerstilling i Norden overfor Sverige. FlXden blev kraftigt udbygget XÇô men der blev aldrig rigtigt taget initiativ til at organisere en national dansk bondehµr, som kunne stX mXl med den svenske nationalhµr. Kalmarkrigen 1611-13 mXtte derfor hovedsageligt f°res med dyrt betalte lejetropper, og det lykkedes aldrig at tilf°je svenskerne et afg°rende nederlag, pX trods af at Danmark var overlegent til s°s. Sit st°rste nederlag led Christian 4., da han, trods modstand fra det danske rigsrXd, blandede sig i den store tyske religionskrig mellem protestanter og katolikker. Kongen blev fuldstµndig slXet i sit f°rste store slag. Af en hµr pX 20.000 mand havde han kun 80 ryttere tilbage og mXtte flygte over stok og sten til WolfenbXttel. Kongen og hans store hµr blev ellers betragtet som protestanternes sikre bolvµrk mod katolikkerne. Hans deltagelse i TrediveXrskrigen 1625-29 bragte landet til randen af ruin, bl.a. som f°lge af den tyske feltherre Wallensteins efterf°lgende plyndringstogt til Jylland. Overraskende nok lykkedes det danskerne at indgX en favorabel fredsaftale, uden afstXelse af landomrXder. I 1643 rykkede den svenske general Torstenssons tropper op gennem Jylland, der for anden gang indenfor tyve Xr blev besat. Men den danske flXdestyrke stod stµrkt, og i 1644 ledede den 67-Xrige Christian 4. slaget pX Kolberger Heide mellem Femern og Kielerfjord. Det var under dette s°slag at kongen mistede sit ene °je, da en svensk kugle ramte en kanon pX det danske flagskib XTrefoldigheden½. Slaget varede i ti timer og endte med en kneben dansk sejr. Men Torstenssonkrigen tabte han, og ved Br÷msebrofreden i 1645 mXtte Danmark-Norge afstX landomrXder til Sverige og blev tvungent til at nedsµtte Xresundstolden og den norske told. Hermed oph°rte den mangeXrige danske dominans ogf°rerstilling i Norden, og Christian 4. mXtte herefter i st°rre udstrµkning rette sig efter RigsrXdet. I 1647 kunne det mµrkes pX Christian 4., at han havde levet sine snart 72 Xr uden at spare sit helbred hverken i felten eller ved bordet. Han overvandt aldrig helt sXrene fra Kolberger Heide og pXdrog sig nu ogsX en mavelidelse. Den 28. februar 1648 d°de han, pX sit elskede Rosenborg, og efterfulgtes af sin s°n Frederik 3. Christian 4. ligger begravet i Roskilde Domkirke. | af Danmark og Norge von Oldenburg, Christian IV Konge af Danmark og Norge (I27251)
|
| 953 | Christian 5. blev født i 1646 og døde i 1699. Han var ældste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie. Da Frederik 3. døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved. I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet. For at styrke enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse, greve- og friherrestanden. Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig grevetitlen, eller, hvis man var i besiddelse af knap så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidigt indførte titel, baron. To år senere udsentes Danske Lov. Blandt den gruppe mænd der stod bag kongen, samledes mere og mere magt hos Peder Griffenfeld, der i 1673 udnævnes til rigskansler. Griffenfelds voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham også mange fjender. Det blev Griffenfelds fredspolitik der førte til hans fald i 1676. Året forinden lod kongen sig overtale til at erklære Sverige den krig, der senere er kaldt Den Skånske Krig. Målet med krigen var at generobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658. Svenskerne var på dette tidspunkt desværre allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfelds politiske hensigter var at undgå enhver konfrontation med Frankrig. Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende blev afsløret under krigen, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet âXX men i sidste øjeblik benådede kongen sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel âXX en straf som han til sin død i 1698 afsonede på en ø ud for Trondhjem i Norge. I juni 1676 gik hæren og Christian 5. i land i Skåne. Begivenheden er skildret på denne måde: Ret som kongen stigede i land, løb skibsfolkene op udi taklerne og råbte udi hverandres mund: »Kongen til lykke! Kongen til lykke!« Hans majestæt vendte sig udi største hast og blev underlig ved denne store råben. Omsider, dér kongen hørte, hvad det var, tog han også sin hat af og sprang nogle gange meget glad omkring. Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i slagene ved Lund og Landskrona âXX men nogen afgørelse på krigen kom der aldrig, trods sejre som Niels Juels i Køge Bugt og en vis dansk militær overlegenhed hen imod afslutningen af krigen. Krigen endte med at Frankrig dikterede en fred i 1679, hvorefter situationen stort set var som før krigens udbrud. Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme og den gottorpske hertug havde under svenskekrigene allieret sig med Sverige. I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog svogeren, hertug Christian Albrecht, til fange âXX men ved afslutningen af Den skånske Krig blev Gottorp, igen på fransk diktat, frigjort fra den danske krone. I 1684 forsøgte kongen endnu engang at indlemme Gottorp i riget âXX men allerede i 1689 måtte han ved Altonaforliget, hårdt presset af de europæiske stormagter, opgive indlemmelsen. Maskerader og ringridning hørte til nogen af kong Christians yndlingsbeskæftigelser. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu âXX indtil hans liv rindede ud i august 1699. Christian 5. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4. ___________________ Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i tfulde Griffenfeld. Det lykkedes alligevel at sikre den endnu ret unge danske enevælde i hans regeringstid, og der fandt et omfattende lovgivningsarbejde sted, f. eks. Danske Lov fra 1683. Christian 5. indledte Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige for at genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Christian 5. var interesseret i jagt og ridning og besad en folkelighed, der gjorde ham særdeles vellidt blandt undersåtterne. Han var ikke nogen stor begavelse som statsmand, men han var flittigog samvittighedsfuld, og under krigen mod Sverige udviste han personligt mod. | af Danmark og Norge von Oldenburg, Christian V Konge af Danmark og Norge (I27242)
|
| 954 | Christian 6. X Konge af Danmark X Norge fra 1730-1746 Christian 6. blev f°dt i 1699 og d°de i 1746. Han var s°n af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-GXstrow. I 1721 giftede han sig med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. I modsµtning til sin rejselystne fader holdt den tungsindige og religi°se Christian 6. sig stort set hjemme. Bortset fra et enkelt bes°g i Norge og hertugd°mmerne holdt han sig for det meste til sit arbejdsbord. Han var en sky ogindesluttet natur, der holdt sig pX afstand af offentligheden, og med tiden stivnede hoflivet da ogsX i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet var religi°s, man dansede ikke, og Christian 6. deltog, af bXde helbredsmµssigeog religi°se grunde, kun sjµldent i de traditionelle kongelige jagter. Christian 6.s forargelse over over Frederik 4.s kvindeglade og bigamistiske levned f°rte til, at han, som en af sine f°rste regeringshandlinger, omst°dte faderens testamente. Kongen fratog enkedronning Anna Sofie, Frederik 4.s anden hustru, en stor del af den formue hun arvede og forviste hende til Clausholm, hvorfra Frederik 4. i sin tid lod hende bortf°re. Kongen blev aldrig sµrlig populµr, pX grund af den pietistiske fromhed han havde fXet gennem sin stµrkt religi°se opdragelse. En fromhed der bl.a. gav sig udslag i forbud mod enhver form for forlystelse om s°ndagen. I 1735 udstedte Christian 6. den berygtede helligdagsforordning om tvungen kirkegang, og i 1736 indf°rte han obligatorisk konfirmation. For at hµvde enevµldens vµrdighed holdt Christian 6. et dyrt hof og gennemf°rte kostbare slotsbyggerier, som det f°rste Christiansborg, Hirchholm Slot og Eremitagen. Disse kostbare slotsbyggerier financieredes af partikulµrkassen, hvis midler hovedsageligt stammede fra Xresundstolden. De store prestigebyggerier, der fandt sted i en tid med °konomisk krise, vakte en del forargelse i befolkningen, og bragte kongehuset ud i °konomiske vanskeligheder. Christian 6.s regeringstid var prµget af °konomisk tilbagegang. Landbruget led under misvµkst og kvµgpest, og de dXrlige °konomiske tider medvirkede i 1730 til landmilitsens ophµvelse. SX lµnge b°nderne stod opf°rt i lµgdsrullen til militsen, mXtte de ikke forlade deres gods, sX nu benyttede masser af b°nder den ny frihed til at flygte til byerne eller andre landsdele for, at slippe for det umenneskelige hoveriarbejde under tyranniske herremµnd. Under hXrdt pres fra godsejerne, der mistede arbejdskraft, blev stavnsbXndet indf°rt i 1733. StavnsbXndet forhindrede b°ndernes flugt fra det kriseramte landbrug ved at forbyde b°nder mellem 14 og 36 Xr at forlade det gods, de var f°dt pX. Det forhadte og undertrykkende stavsbXnd slap b°nderne f°rst af med 55 Xr senere. Den juridiske embedseksamen blev indf°rt i 1736, da Christian 6. °nskede at oprette en dansk embedsmandsstand. Samme Xr oprettedes Kurantbanken - en seddeludstedende bank, der var forl°ber for den nuvµrende Nationalbank. Christian 6. var kun 46 Xr gammel, da han d°de den 6. august 1746. Han blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin s°n,Frederik 5. | af Danmark og Norge von Oldenburg, Christian VI Konge af Danmark og Norge (I48994)
|
| 955 | Christian 7. blev f°dt i 1749 og d°de i 1808. Han var s°n af Frederik 5. og Louise af Storbritannien. Kort tid efter sin kroning i 1766, indgik han i et traditionelt arrangeret pligtµgteskab, med den kun 15-Xrige Caroline Mathilde af Storbritannien. Som sekstenXrig f°dte hun Christian 7. deres eneste barn, den senere Frederik 6. Christian 7. var knap nok blevet 17 Xr, da han efterfulgte Frederik 5. pX den dansk-norske trone. Ret tidligt stod det klart, at den unge konge ikke var helt normal. Han led af den alvorlige sindssygdom, skizofreni XÇô en sygdom der gjorde ham mere og mere utilregnelig, og med Xrene satte ham helt ud af spillet som regent. Kort tid efter overtagelsen af kronen, kunne man opleve den 17-Xrige konge pX natlige drukture med den 21-Xrige prostituerede, St°vlet-Cathrine. De to og deres kumpaner yndede at hµrge byens bordeller, tµve pigerne og rasere inventaret. Med den st°rste forn°jelse slog de ruder ind, slog l°s pX folk de m°dte, slog l°s pX hinanden og pryglede de stakkels vµgtere, der skulle s°rge for nattero. Det hµndte ogsX, at det var kongen der havde fXet sX mange tµsk, at han mXtte ligge brak dagen efter. Til sidst blev det vµgterne for meget. De klagede deres n°d til hoffet, og enden pX historien blev, at St°vlet-Cathrine blev forvist fra byen. I 1768 skulle Christian 7. ud pX en st°rre udlandsrejse, og under et ophold i Slesvig, antog man den 31-Xrige Johan Friederich Struensee som rejselµge. Struensee havde tilsyneladende en god indflydelse pX kongen og fik efter hjemkomsten ansµttelse hos hoffet. Struensee's hastige karriere ved hoffet gik gennem Caroline Mathildes seng. Han blev den kun 19-Xrige dronnings elsker og skaffede sig gennem forholdet til hende, og sin store indflydelse pX kongen, en stadig st°rre magt. Struensee fik indsat sin gamle ven Enevold Brandt som kongens forlystelsesrXd, og fik efterh med sig selv i rollen som kongens eneste minister. Sommeren 1771 tilranede Struensee sig diktatoriske magtbef°jelser ved at udnµvne sig selv til geheimekabinetsminister. Udnµvnelsen bet°d at han kunne udstede kabinetsordrer pX egen hXnd, og da kongens sindssygdom forvµrredes, varStruensees magt reelt uindskrµnket. Struensee gennemf°rte hastigt en rµkke reformer. Offentlige ansµttelser skulle udelukkende ske efter kvalifikationer, statens bureaukrati skulle forenkles og godsejernes indflydelse mindskes. Helt i oplysningstidens Xnd, afskaffede Struensee censuren XÇô men liberaliseringen af trykkefriheden f°rte efterf°lgende til en hetz mod regeringen og Struensee selv. For at fX befolkningen til at arbejde noget mere, afskaffede han en rµkke hµvdvundne helligdage. Han skar ned pX tildelingen af ordener og forb°d anvendelse af tortur inden for retsvµsenet osv. De mange hastigt gennemf°rte reformer m°dte imidlertid modstand. Tiden var tilsyneladende ikke moden til sX omfattende forandringer, og reformiveren skaffede Struensee mange fjender. Ved et paladskup i midten af januar 1772 blev Struensee og vennen Enevold Brandt arresteret XÇô natten efter et maskebal i hofteatret. I spidsen af kuppet stod enkedronning Juliane Marie, Frederik 5.s anden hustru, og hendes s°n,arveprins Frederik. Hovedanklagen mod Struensee var magtmisbrug, og hans forhold til dronningen. Brandt blev anklaget for bl.a. ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Begge blev kendt skyldige i majestµtsfornµrmelse, og Christian 7. underskrev d°dsdommen. Tusinder af k°benhavnere str°mmede til Xster Fµlled den 28. april for at overvµre den makabre begivenhed, da dommen blev eksekveret. Struensee og Brandt fik begge f°rst hugget h°jre hXnd af, og kort tid efter kunne b°dlen holde de afhuggede hoveder op for folkemµngden. Kroppene blev herefter parteret og lagt pX hjul og stejle, mens hoved og hXnd blev sat pX en stage. Dronning Caroline Mathilde tilstod sit forhold til Struensee, µgteskabet med kongen blev ophµvet, og dronningen deporteret til Celle i Hannover. Hun sX aldrig siden sine b°rn XÇô hverken kronarvingen Frederik eller datteren, Louisa Augusta, som Struensee var far til. Caroline Mathilde d°de under en epidemi af skarlagensfeber i 1775. Kongens kommenterede d°dsfaldet pX denne mXde: Det var synd XÇô hun havde gode lµgge. Enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik fik plads i det indsatte statsrXd XÇô men den st°rste indflydelse fik en af hovedmµndene bag kuppet, teolog og professor i veltalenhed Ove H°egh-Guldberg. Han udnµvntes til kabinetssekretµr og blev efterhXnden regeringens egentlige leder. Regeringen med H°egh-Guldberg afskaffede stort set de reformer, Struensee havde gennemf°rt, og satte udviklingen mere eller mindre i stX. H°egh-Guldberg blev selv offer for et paladskup i 1784, da kronprins Frederik, den senere Frederik 6., overtog regeringsmagten. Formelt var den stadig mere sindsforvirrede Christian 7. stadig enevµldig hersker XÇô men hans rolle var rTiteleret til, at underskrivede beslutninger statsrXdet vedtog. Christian7. d°de af et slagtilfµlde den 13. marts 1808 og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin s°n Frederik 6. | af Danmark og Norge von Oldenburg, Christian VII Konge af Danmark og Norge (I96011)
|
| 956 | Christian 8. blev f°dt i 1786 og d°de i 1848. Han var s°n af arveprins Frederik, der var halvbroder til den sindssyge Christian 7. Arveprins Frederik spillede en fremtrµdende rolle i det statsrXd der regerede under Christian 7., indtil arveprinsen blev skubbet til side ved kronprins Frederiks kup i 1784. Da Frederik 6. ikke efterlod sig s°nner var arveprinsens s°n, Christian Frederik, if°lge Kongeloven den nµrmeste arving til tronen. I 1806 giftede Christian Frederik sig med sin kusine Charlotte Frederikke, men deres µgteskab blev aldrig lykkeligt. Charlotte Frederikke f°dte i 1808 en s°n, den senere Frederik 7. Xret efter erfarede prins Christian Frederik atprinsessen havde et intimt forhold til sin sanglµrer, komponisten Edouard du Puy. Xgteskabet blev ophµvet, Charlotte Frederikke forvistes til Horsens og fik forbud mod nogensinde at se s°nnen igen. Danmark var i 1807 trXdt ind i Napoleonskrigene pX fransk side, og i 1812 krµvede Sverige, at Norge skulle overdrages til svenskerne, som betingelse for deres deltagelse i kampen mod franskmµndene. I denne alvorlige situation sendte Frederik 6. prins Christian Frederik til Norge Xret efter, og udnµvnte ham til statholder. Prins Christian Frederik sluttede sig til den norske uafhµngighedsbevµgelse og underskrev den 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen. Christian Frederik blev herefter udnµvnt som konge i Norge, men mXtte den 4. november samme Xr abdicere da Sverige under krigstrussel gennemf°rte den svensk-norsk union de havde fXet tildelt ved Freden i Kiel den 14. januar. Det var en skuffet prins Christian Frederik der vendte tilbage til Danmark. Han giftede sig i 1815 med Caroline Amalie og blev Xret efter udnµvnt til guvern°r over Fyn og Langeland. Fra 1818-22 var parret pX en lµngere udlandsrejse og under rejsen fik han lejlighed til trµffe Europas f°rende statsmµnd og pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser En mistµnksom Frederik 6. havde lµnge haft et noget k°ligt forhold til Christian Frederik og hans liberale sympatier, men i lµngden kunne han ikke holde tronf°lgeren uden for politisk indflydelse. I 1831 blev Christian Frederik medlem af statsrXdet, hvor han ikke gjorde sig specielt gµldende. Som tronf°lger og medlem af statsrXdet viste Christian Frederik stor forstXelse for De Nationalliberale og den vXgnende danskhed i Hertugd°mmerne. Et af de vigtigste sp°rgsmXl han skulle tage stilling til, var den nye rXdgivende stµnderforfatning, som Frederik 6. ville indf°re, og prinsen var klar over at dette var det f°rste skridt mod en fri forfatning. Efter Frederik 6.s d°d i 1839 arvede den 53-Xrige prins Christian Frederik tronen. Som Christian 8. kunne han, ved den sidste kroning i Danmarks historie, sµtte kronen pX eget hoved. Danske liberale huskede endnu kongens indsats for en norsk fri forfatning 25 Xr tidligere, men efter tronbestigelsen °nskede Christian 8. dog at bevare Helstatsforfatningen. Kongen ansX en fri forfatning for en fjern mulighed der forel°big ikke var praktisk politik, og skuffede sXledes de liberale forventninger. Den liberale opposition mod enevµlden voksede de f°lgende Xr mens b°nderne samledes om det i 1846 oprettede Bondevennernes Selskab. Den 20. januar 1848 d°de Christian 8. af en blodforgiftning han havde pXdraget sig, som f°lgeaf en Xreladning hans livlµge havde ordineret. Han blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin s°n Frederik 7. | af Danmark og Norge von Oldenburg, Christian VIII Frederik Konge af Danmark (I95754)
|
| 957 | Christian established Lutheranism as the state religion in all his dominions, defeating a strong Roman Catholic opposition and confiscating the lands and properties of the church. He expanded the Danish fleet, centralized the internal government, annulled the electoral status of the Danish king by asserting the hereditary right of his line to the Danish crown, and raised Denmark to a position of power. He was succeeded by his son Frederick II. | af Danmark og Norge von Oldenburg, Christian III Konge af Danmark og Norge (I49107)
|
| 958 | Christian I (1426-81), king of Denmark (1448-81), Norway (1450-81), and Sweden (1457-64). Christian founded the Oldenburg dynasty in Denmark, succeeding Christopher III of Bavaria (1418-48) as king. The Union of Kalmar, formulated in 1397, had united Denmark, Norway, and Sweden under one sovereign. This union was practically dissolved when Christian I became king of Denmark. Denmark and Norway were reunited, however, when he ascended the Norwegian throne. Christian seized the Swedish throne in 1457 but was able to enforce his authority in Sweden only intermittently until his final expulsion in 1471. In 1479 he founded the University of Copenhagen in the Danish capital. | von Oldenburg, Christian I Konge af Danmark, Norge og Sverige (I96426)
|
| 959 | Christian II (1481-1559), king of Denmark and Norway (1513-23) and of Sweden (1520-23), the son and successor of King John (Hans; 1455-1513). A gifted but erratic ruler, who initiated many humane reforms and was a patron of culture and education, Christian sought to strengthen the monarchy by championing the lower and middle classes, but in so doing alienated the nobles, who still held the power to elect the king. Pressing his claim to the Swedish throne under the Union of Kalmar, Christian besieged and captured Stockholm in 1520, but when he followed his coronation there with mass executions of Swedish nobles, he earned for himself the epithet The Cruel and made it easy for Gustav Vasa to rebel and win the Crown in 1523. That same year the Danish nobles also rose against him, electing his uncle king as Frederick I. Christian then fled to the Netherlands, where he finally persuaded his brother-in-law, Holy Roman Emperor Charles V, to help him raise a small army; with that force he landed in Norway in 1531. The year after, having made no gains, he was treacherously captured by his enemies and spent the rest of his life, 27 years, in detention. | af Danmark og Norge von Oldenburg, Christian II Konge af Danmark, Konge af Norge og Kung (I96243)
|
| 960 | Christopher var sogneprest i Øyer i 1580-årene og i Vågå i 1590-årene. | Glad, Christopher Eriksen (I36254)
|
| 961 | Citat fra: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm Prins Carl var s°n af Christian V og dronning Charlotte Amalie og sXledes broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl.a. gehejmerXd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfµldet ogsX var med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog. Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt pX et lµngere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. PX denne rejse blev han ledsaget af gehejmerXdens s°n, Carl Adolf von Plessen ,som kun var et par Xr µldre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten af livet, ogsX da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708) overkammerherre hos Prinsen. 1703 skµnkede storebror, Frederik IV, godset Jµgerspris pX livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og fX opstaldet sin kostbare samling af rideheste. Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian VXs store begejstring for jagt, fest og farver, og sX lµnge hans svagelige helbred tillod det, deltog Prins Carl med stor begejstring i den mere festlige del af hoflivet. Statssager interesserede ham til gengµld ikke det mindste. PX Jµgerspris gods lod prins Carl opf°re 3 skolehuse; ved Landerslev, ved Krabbedammen og i Gerlev. Ingen af disse skolebygninger er bevaret i dag, men fra fundatsen, som minder meget om fundatsen til prinseskolerne pX Vemmetofte, ved vi alligevel ganske n°je, hvordan de sX ud. Oprindelig blev BlXgXrdsarealerne i K°benhavn, som ligger dXr, hvor vore dages Slotsgade l°ber ud i N°rrebrogade, kaldt for TeglgXrdsvangen efter de mange lergrave og den deraf opstXede teglindustri. Den f°rste gXrd pX stedet blev opf°rt i 1661 af Frederik d. 3Xs statholder, Christoffer Gabel, men storhedstiden for omrXdet kom, da den livsglade prins Carl k°bte gXrden i 1707 og omdannede det til et lyststed. Som allerede nµvnt var prinsen en stor ynder afofte kostbare fester ved hoffet og °nskede sig et sted dels med en stor have, som kunne vµre velegnet til at holde fester i, og dels med et komplet guldmagervµrksted, sX han kunne dyrke sin store interesse for alkymi. (Ikke helt overraskende efterlod prins Carl sig da ogsX en betydelig gµld ved sin d°d.) OmrXdet blev snart kendt som "Prins Carls Hauge" efter den pragtfuldt anlagte barokhave i fransk stil med fornemme springvandsanlµg, snorlige allXer af symmetrisk klippede trµer, fiskedamme og smX listige, intime pavilloner. Gabels oprindelige bygning blev naturligvis hurtigt alt for lille og for gammeldags til prinsen, som derfor nogen tid efter lod opf°rte en helt ny hovedbygning, BlXgXrden, der fik navn efter de kostbare blX tegltage. Den nye bygning havde blandt andet en stor havestue, som var udsmykket med pragtfulde kunstgenstande, og fra stuen var der en rigtig fin udsigt ind over s°erne mod K°benhavn gennem de store glasd°re. Ved prinsens d°d i 1729 overgik ejendommen til hans s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, og efter hendes d°d 1735 arvede Carl Adolf von Plessen "Haven". Prins Carl tog aldrig del i rigets statsforretninger, men var til gengµld meget opmµrksom pX forholdene pX sine godser. B°ndernes vilkXr lX ham meget pX sinde, og prins Carl hjalp gerne sine b°nder og var med sit pietistiske livssyn ogsX meget interesseret i at fremme undervisningen bland dem. Under pXvirkning af sin gode ven og medarbejder, overkammerherre Carl Adolf von Plessen, lod han sXledes en rµkke skoler, de sXkaldte Prinseskoler, opf°re pX sine godser Vemmetofte, H°jstrup og Jµgerspris. Af disse tidlige skoler er i dag kun Prins Carls Skole i Store Tor°je ved Vemmetofte bevaret. Da broderen, Frederik IV, lod sin Xhustru til venstre hXndX, Anna Sophie Reventlow, krone til dronning i 1721 fX uger efter dronning Louises begravelse, kom det til et brud bXde med kronprinsen, den senere Christian VI, som da heller ikke fors°mte lejligheden til at hµvne sig pX stedmoderen, da han selv blev konge, og til prins Carl, som sammen med den ugifte s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, valgte at vende hoffet i K°benhavn ryggen og i stedet tage fastophold pX Vemmetofte. SX lµnge hans svagelige natur tillod det, tog prinsen ivrig del i jagt og ridning pX hestene fra hans kostbare stald. Prins Carl, som foruden sit svagelige helbred efterhXnden ogsX blev meget tungh°r, var uden tvivl et bXde venligt og godg°rende menneske, som har glµdet mange, men nogen stor personlighed synes han dog ikke at have vµret. Forholdet mellem prins Carl og Frederik IV blev bedre med tiden, og prins Carl gik endog ind pX at stX fadder til et af kongens b°rn med dronning Anna Sophie. Med Anne Sophie fik kongen syv b°rn, som dog alle d°de som spµde ellersmX. Prins Carl d°de i 1729 pX Vemmetofte og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterlod sine besiddelser, herunder bl.a. Vemmetofte, og sin betydelige gµld til prinsesse Sophie Hedevig, som hun i °vrigt betalte af pX resten af sit liv med sX stor pligtopfyldelse, at broderens gµld stort set var bragt ud af verden, da hun selv d°de 6 Xr senere. | von Oldenburg, af Danmark og Norge, Carl Prins (I36073)
|
| 962 | Citat fraXn websidan www.nose.dk/Norge/schjelderup.htm: Født omkring 1480, (Joh. Reppe skriver i sin haXndskrevne stamtavle, at Peder Jensen *opgis aX være foXdt 1454, doXd 1564*, altsaX ble han 110 aXr gl. ;-))1. Død omkring 29 sep. 15632. Biskop Skielderups Fader Peder Jensen er den første i Slægten, hvis Navn kjendes. Man ved forøvrigt intet andet om ham, end at han var Bonde og blev født ca. 1480. Nogle mener, at han levede i Skjellerup eller Skiellerup Sogn i Svendborg Amt paa Fyen. Andre tror, at han hørte hjemme i Jylland, hvor der i Viborgegnen er Landsby af samme Navn. Denne sidste Antagelse er vistnok den rigtige. Den bestyrkes ialfald ved en Bemerkning af Absalon Pederssøn, som i sin Dagbog kalder Biskop Skielderup for en jydsk Mand. Peder Jensen døde Høsten 1563.3 Den 23. jan. 1564 fik sønnen, biskop Jens Schellerup, af en jydsk mand, hidsendt fra hans moder og syskende, et brev der tilkendegav, at hans og deres fader var død, ved Sancte Michels tid.2 | Skjellerup, Peder Jensen (I66008)
|
| 963 | CJP kaller henne Marie Severine Hastrup??? | Hastrup, Martha Schurmann (I68138)
|
| 964 | Clara (Claire) var prestedatter fra Sogndal. Hun fødte minst syv barn. | Abel (Hanning), Clara Pedersdatter (I35515)
|
| 965 | Co Ruler of England. | van Oranje-Nassau, Willem Hendrik King of England, Ireland, Scotland (I96728)
|
| 966 | Comtesse de HOLCK et du Saint Empire | Holck, Frederikke Ernestine (I48937)
|
| 967 | Comtesse til Rydhave, Besidderinde af det greveligeHolstein-Marpalu'ske Fideikommis. Det Grevelige Holstein-Marpaluske Fideikommis | Holstein-Ledreborg, Eugenie Frederikke Charlotte Clara comtesse (I92022)
|
| 968 | Corporal (seinare sergiant) Ivar fekk skøyte på Hosanger hovedkyrkje og Mo kapellkyrkja 1768 av Ole Blege i Bergen. | Almelid, Ivar Simonsson (I25193)
|
| 969 | Count Palantine of the Rhine and Duke of Bavaria. Restored to the Electorate Palantine in 1648. {BurkeXs Peerage and ChamberXs Biographical Dictionary} [GADD.GED] | von der Pfalz, Karl I Ludwig von der Pfalz Kurfürst Kurfürst von der Pfalz (I68573)
|
| 970 | CREATED 10TH PRINCE OF WALES 1610; OR "FREDERICK"; "OF STIRLING"; DUKE OF CORNWALL, ROTHSAY; EARL OF CHESTER; KG | Stuart, James VI and I Charles King of Scotland and England (I49131)
|
| 971 | CREATED 11TH PRINCE OF WALES 1616; DUKE OF YORK; KG; "OF DUNFERMLINE"; ACCEDED 3/27/1625 (CROWNED WESTMINSTER); RULED FROM 1625-1649; BEHEADED 1/30/1649 BY FORCES OF OLIVER CROMWELL [COMMONWEALTH UNDER LORDS PROTECTOR OLIVER CROMWELL 12/1653-9/1658 & RICHARD CROMWELL 9/1658-5/1569] | Stuart, Charles I King of England (I49135)
|
| 972 | Da Abel forsto at han skulle dø, ble han bekymret for Christines skjebne. Han sendte en bønn til sin venn B. M. Keihau, senere professor i geologi, om at han maXtte ta seg av henne. Halvannet aXr senere giftet Keilhau seg med Christine, og de to levde tilsynelatende lykkelig - men barnløst - resten av livet. | Kemp, Christine (I48163)
|
| 973 | Da Anne ble enke annen gang 1692, fikk hun hele Tovik utlagt som enkesete (landskyld- og skattefri) og døde der 1711. Det ser ud til at presteenken hadde det trangt økonomisk. I 1708 avsto hun ... av Tovik til Asmus Wessel Rosenfeldt. Det er ganske sikkert hennes kiste som ble funnet da gulvet i Trondenes kirke ble tatt opp. På lokket var initialene AHDN og innskrift: «Jesus Christ er mit Liv. 1711». Ved hennes side i Trondenes kirke sto en kiste med to lik. Kanskje var det hennes to menn ? Efter hun ble enke for anden gang bodde hun en tid (1695) hos sin svoger res. kap. Jens Schjelderup i Hamarøy. I 1701 bodde hun på Tovik i Trondenes med sønnen Niels Anderssøn Schjelderup, 16 år gl. Steinar Winnem Anne Nysted er søsterdatter til biskop Erik Bredal. Slekten skal være fra Laaland i Danmark. Hennes kiste ble funnet under gulvet i Trondenes kirke under restaurering og på lokket stod det skrevet 'A,H,N Jesu Krist er mitt liv død 1711'. Hun var 1. gang gift med Rasmus Arvesen Warberg. Da Anne ble enke annen gang 1692, fikk hun hele Tovik utlagt som enkesete (landskyld- og skattefri) og døde der 1711. Det ser ud til at presteenken hadde det trangt økonomisk. I 1708 avsto hun ... av Tovik til Asmus Wessel Rosenfeldt. Ved hennes side i Trondenes kirke sto en kiste med to lik. Kanskje var det hennes to menn ? Børre Heitmann Holmeslet skriver: Da Anne ble enke annen gang 1692, fikk hun hele Tovik utlagt som enkesete (landskyld- og skattefri) og døde der 1711. Det ser ud til at presteenken hadde det trangt økonomisk. I 1708 avsto hun ... avTovik til Asmus Wessel Rosenfeldt. Det er ganske sikkert hennes kiste som ble funnet da gulvet i Trondenes kirke ble tatt opp. På lokket var initialene AHDN og innskrift: «Jesus Christ er mit Liv. 1711». Ved hennes side i Trondenes kirke sto en kiste med to lik. Kanskje var det hennes to menn ? Efter hun ble enke for anden gang bodde hun en tid (1695) hos sin svoger res. kap. Jens Schjelderup i Hamarøy. I 1701 bodde hun på Tovik i Trondenes med sønnen Niels Anderssøn Schjelderup, 16 årgl. | Hansdatter Nysted, Anne (I66084)
|
| 974 | Da Claus døde, ble hun gift med Willum Frimann, sognepres t i Kvinnherad. | Arentz, Maren Pedersdatter (I36816)
|
| 975 | Da ektemannen Haldor Johannesen døde i 1772, maXtte Marita Rasmusdtr gi fra seg gaXrden da hun i 1773 giftet seg for 3. gang med en ungdom. Da hun døde i 1778 er det ikke skiftet (?). | Leknes, Marita Rasmusdtr. (I24980)
|
| 976 | Då Lars Heimvik(stefaren til Rasmus sin mor) døydde 1772, hadde Rasmus odelen til heile Heimnvik og flytte dit. | Heimvik, Rasmus Andersson (I24981)
|
| 977 | DAA 1910 s 406 | Rosenkrantz, Mette Eriksdatter (I92159)
|
| 978 | DAA:1898:247 | Hørby, Bertel Andersen (I74969)
|
| 979 | Daniel Hanssen Bugge (f. e. 1625 i Kambe, Etne, Hordaland , døpt i Etne krk., d. 22 Feb 1676 i Jølster, begr. i Jølst er kirke, 50 aXr og 3 uker gml.), deponerte fra Bergens skol e 3 des. 1649. Han var sogneprest til Jølster (Førde) i Sun nfjord 1662-74(76?), og pers.kap. Leikanger til 1656. Var g . i sitt 2. ekteskap m. Maren Pedersdatter Finde (f. før 16 50, d. 1728 i Jølster). Hun var g.m. tre sogneprester paX ra d, de to neste etter Daniel. Som kapellan i Leikanger fikk Daniel Hansen Bugge sønnen Ni els med prostedatteren Lucie Eriksdatter Leganger. Daniel m aXtte forlate kallet paX grunn av denne forseelsen, og ble so m straff fratatt retten til aX søke nytt kall i tre aXr. Til Jølster kom han som sokneprest i 1662, og giftet seg me d prostedatteren Maren Pedersdatter Finde. De fikk en søn n Hans, som i 1701 var i Holland, og døtrene Barbara (gif t med fenrik Ove Christiansen, bosatt paX Bjørset i Jølster , stor etterslekt i Jølster) og Anne (gift med Nils Leem, m or til professor Daniel Bugge Leem). Lucie ble gift 2 ganger etter hun fikk Nils. Lucie døde vis stnok fattig. Sønnen Nils Danielsen f. ca.1654 Leikanger og død 1710 me d bra velstand. Han var bruker av Øye. Gift ca. 1690 med Ba rbra Johannesdt. De fikk bl.a. sønnen Hallvard Nilsen f. ca . 1691 som overtok Øye for en tid. Senere flyttet Hallvard til Lægreid i AXrdal. Hallvard var g ift med Mari Nilsdt. Hess og kalte en sønn for Nils Bugge H alvardsen som kom til Asprheim. Dette ble altsaX opphavet ti l Bugge-navnet i AXrdal. | Bugge, Daniel Hanson (I35358)
|
| 980 | Danmarks og Norges Konge 1523 - 1533. Hertug af Schleswig-Holstein. Frederik 1. blev f°dt i 1471 og d°de i 1533. Han var nµstµldste s°n af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg. Frederik fik sin opdragelse i hertugd°mmerneSlesvig og Holsten, og blev her hyldet som hertug i 1482 sammen med sin 16 Xr µldre broder, kong Hans. Otte Xr senere deltes hertugd°mmerne i to dele. Broderen kong Hans fik den segebergske del, og Frederik fik den gottorpske delaf omrXdet. Fra 1490 til 1523 regerede hertug Frederik pX Gottorp. Med stor dygtighed administrerede han hertugd°mmet gennem en lang Xrrµkke med fred og stigende velstand. Da Christian 2.s trone begyndte af vakle under ham,optog hertug Frederik forbindelser med reprµsentanter for den utilfredse danske adel. Opr°ret mod kongen bredte sig herefter hurtigt ? den 8. marts 1523 erklµrer hertug Frederik kongen krig, og allerede 18 dage senere hyldedes Frederik som konge i Viborg. Da Christian 2. den 13. april forlod | af Danmark og Norge, von Oldenburg, Frederik I Konge af Danmark og Norge (I68460)
|
| 981 | Danneskjold-Sams°e til Nordfeld, Aalebµkgaard og Klosterskovgaard. Greve, Ordenskansler , fh . G eneralpostdirekt°r, Ridder af Elefanten. | Danneskiold-Samsøe, Magnus Otto Sophus (I47555)
|
| 982 | Dansk adelsmann | Staur, Jørgen Pedersen (I75011)
|
| 983 | Datter af Anders Jenssøn Helkand (Hellekande) og Karen Hansdatter. Hun forekommer som fadder så sent som 19. april 1694.64. | Helkand, Anna Andersdatter (I47830)
|
| 984 | Datter af Willum Forbus, fodt (ca. 1480/90) i Skotland (af adelig slægt). Dod efter 1520. Borger i Helsingor, senere raXdmand i Helsingborg. | Forbes (Forbus), Karen Willumsdatter (I75145)
|
| 985 | Datter av byskriver Thaulow i Kristiansand. | Thaulow, Alette Dorethea Henriksdatter (I43038)
|
| 986 | Daughter of William Walter of Haverfordwest. Began an affair with Charles Stuart during his exile in Paris. {Concise Dictionary of National Biography} [GADD.GED] | Walter, Lucy Mistress of Charles II (I96701)
|
| 987 | DaXp: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=2doep1668&gardpostnr=14063&merk=14063#ovre I FT 1801 var hun tjenestepike paX samme plass som Bertel. Hun døde paX Stubseidet (begr. 28/12 1847) | Gasman, Marie Dorthea Aslaksdtr (I37633)
|
| 988 | DaXp: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=sogndaap&gardpostnr=150252&merk=150252#ovre Karen Sophie Aslaksdtr. var gift med Anders Olsen Skivenæs , og hun døde paX Skivenæs, Hyllestad (begr. 13/5 1860) Aslak Gasmanns eldste datter, Karen Sophie ('født paX Sørdal sverket, døbt i Ytre Holmedals Kirke 1776, 10. Dec.') ble e tter morens død 'i Armod' i Bergen 1787 satt til oppfostrin g hos en Mons Loftet i Ytre Holmedal. Han var, jf. Gløersen , tidligere belgmaker paX Saurdal jernverk. | Gasman, Karen Sophia Aslaksdtr (I37634)
|
| 989 | DaXp: http://www.familysearch.org/Eng/Search/igi/individual_recor d.asp?recid=100031065818&lds=1®ion=12®ionfriendly=&ju ris1=Norw&juris2=&juris3=&juris4=®ionfriendly=&juris1fri endly=Norway&juris2friendly=&juris3friendly=&juris4friendly= FT 1801: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=f11411&gardpostnr=270&personpostnr=3937&merk=393 7#ovre | Brekke, Inger Gregoriusdtr (I32265)
|
| 990 | De bodde i Vik, Herand, og det er trolig at de har hatt flere barn. | Svarttveit, Brynjulv Jonson (I58506)
|
| 991 | De bodde paX HaXvik bruk nr. 2. I tillegg til barna nevnt under hadde de to døtre til. | Meidell, Gerhard Jacobsen (I20917)
|
| 992 | De bodde paX Nordtveit br. 2, hvor de var brukere fra 1666. De hadde trolig ogsaX bruk 3, (bruk nr. 107), fra 1666 til 1676. Navnet hans kan ha vært Brynjulf. | Nordtveit, Brynjel Nilsson Nilsson (I81760)
|
| 993 | De budde paX Nese da hun ble født. http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=2096&uid= ny&idx_side=-49 | Rutledal, Alis Amanda (I78822)
|
| 994 | De flyttet til Bergen i 1893. I Ft 1900 bor de paX 'Grove st ore' paX Voss. Han er jernbanearbeider. Ingen barn er regist rert der. | Kvamme, Christian Martin Mathiasson (I78761)
|
| 995 | De hadde 7 barn: Paul Samsonsen Kjerland Elsa Samsonsdatter Kjerland Knut Samsonsen Kjerland Henrik Samsonsen Kjerland Mads Samsonsen Kjerland Ivar Samsonsen Kjerland Kristoffer Samsonsen Kjerland | Slee Kjerland, Samson Lauritsson (I75602)
|
| 996 | De hadde fem barn | Hjartholm (Ytre), Birge Johannesson (I82687)
|
| 997 | De hadde ikke barn. | Aarset, Peder Knutsson (I91305)
|
| 998 | De var barnløse. | ROMEREIM, Jon Andersen (I24985)
|
| 999 | DECALRED HEIR BY ACT OF SUCCESSION 1702 | Wittelsbach, Sophia Kurfürstin zu Braunschweig-Lüneburg (I68583)
|
| 1000 | DECLARED 12TH PRINCE OF WALES 1630 BUT NEVER FORMALLY CREATED AS SUCH; "OF ST. JAMES'S"; DUKE OF CORNWALL, ROTHSAY; ACCEDED 1/30/1649 (CROWNED SCONE 1651); LIVED IN EXILE IN FRANCE, GERMANY AND HOLLAND 1651-1660; RESTORED (AND CROWNED AGAIN AT WESTMINSTER 5/29/1661); RULED FROM 1661-1685 | Stuart, Charles II King of England, Scotland, and Ireland (I68589)
|