| Notater |
- Maren Nielsdtr. Knag ble født ca. 1626 på Sunnmøre der hennes far var først tingskriver og senere fogd. Etter at Tyge døde overtok hun forpaktningen av garden Vågnes og bodde der til hun døde 17.9.1705, 79 år gammel.
Det er ikke kjent når og hvor Tyge og Maren ble gift. De ble antakelig gift sent 1642 eller tidlig 1643. Det framgår i allefall av koppskattmanntallet i 1645 at Tyge var gift da. I 1673 oppga Tyge at de hadde 7 barn. Disse er somfølger:
1. Kirsten Tygesdtr. Castberg, født ca. 1643, død 1694 (gift med Søren Jensen Bartum, se tidligere i artikkelen).
2. Nils Tygesen Castberg, (se nedenfor).
3. Jacob Tygesen Castberg (se nedenfor).
4. Christopher Tygesen Castberg, født ca. 1655, død 1692 (se nedenfor).
5. Cecilie Tygesdtr. Castberg, født ca. 1660 (se nedenfor).
6. Nils Tygesen Knagenhielm, født 11.5.1661, død 19.5.1737 (se nedenfor).
7. Henning Tygesen Castberg, født 1662, død 1724 (se nedenfor).
Sorenskriver Tyge Nielsen Castberg må antas å ha vært identisk med boktrykkeren Tyge Nielsen. Det finnes imidlertid ikke noe entydig bevis for dette. Indisiene for at boktrykkeren og sorenskriveren har vært samme mann er følgende:
X Sorenskriver Tyge Nielsen oppga selv at han hadde vært i tjenste hos "de Bielcker". Boktrykker Tyge Nielsen utførte trykkearbeider for kansler Jens Bielcke.
X Sorenskriver Tyge Nielsen oppga selv at han var født ved Kallø i Jylland. Boktrykker Tyge Nielsen utførte trykkearbeider for Holger Rosenkrantz som bodde på sitt slott Rosenholm i nærheten av Kallø. Holger Rosenkrantz hadde deret trykkeri der unge jyder fikk opplæring.
X Boktrykker Tyge Nielsens merke har en viss likhet med sorenskriver Tyge Nielsens første segl.
X Navnet Tyge Nielsen er relativt sjeldent. Boktrykkeren er nevt siste gang i Christinaia 1644. Den senere sorenskriveren er nevnt første gang på Sunnmøre samme år.
X Sorenskriver Tyge Nielsens eldste datter Kirsten ble født ca. 1643 i følge alderen som ble oppgitt da hun døde. Boktrykker Tyge Nielsen kom fra København til Christiania på slutten av året 1642 eller tidlig 1643.
28.5.1634: Kongelig privilegium til Tyge Nielsen vedrørende hans boktrykkeri i København:49
Aab. Brev, hvorved Tygge Nielsen, som med stor Bekostning har indrettet et Trykkeri i København, til noget Vederlag for den anvendte Bekostning faar bevilget, at ingen i 10 Aar maa eftertrykke de approberede Bøger, som udgaar af hans Officina. Hvis nogen gør det, skal
48 Den såkalte Krabbe-krigen startet ved et feidebrev fra danskekongen mot Sverige 1.6.1657. Krigen varte utover 1657 og inn i 1658. Ved fredsforhandligene 26.-27.2.1658 ble Båhuslen, Trondheims len, Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm avstått fra Danmark og Norge til Sverige. Den 1.5.1658 ble Trondheims len overlevert til Sverige. 2.8.1658 møttes Jens Bjelke og stattholder Niels Trolle for å planlegge gjenerobringen av deler av Norge. 28.9.1658 stevnet den bergenske flåte inn Trondheimsfjorden. 11.12.1658 ble Trondheim len gjenerobret av normennene.
49 Rigsarkivet, København: "Kancelliets brevbøger 1633-1634" side 616-617 (trykt utgave). Det vises til Sjællandske register nr. 19, folio 225b. Ole Arild Vesthagen 2004
han have de eftertrykte Bøger forbrudt, Halvdelen til Kongen og Halvdelen til Tygge Nielsen, dog hermed uforkrænket andre Privilegier, der er udstedt paa at trykke Bøger.
Februar 1643: Søknad fra boktrykker Tyge Nielsen til stattholderen i Norge om tillatelse til å trykke almanakker og skolebøker:50
Tygge Nielsen bogtrøcker supp.t om forschriffuelse til Kol. Ma. eller Cantzleren Christian Thomesen, at hand motte forløffuis almanacher effter denne elevationem polj saa och gemeene schole bøgger at trøche, effterdj her i landetderpaa war stoer dyrke, saa en almanach 10 eller 12 s. och gemeene bøger som i Kiøbenhaffn j m heroffuer 2 m kostet, saa fattige scolebørn dennom iche kunde formaa at kiøbe mens offte motte udschriffue.
Herudj schal forholdesz effter Kol. Ma. missive derom til mig udgangen
3.4.1644 hadde boktrykker Tyge Nielsen innstevnet sognpresten Christen Stephensen Bang for Christiania domkapitel51 fordi han ikke hadde overholdt en avtale om trykkingen av en bok:52
Imellem H. Christen Staphensson Bangh och Thyge Nielssøn Bogtrycker. Oluff Boessøn, Superintendent offwer Christianiæ Stifft, kjendis och giører for Alle vitterligt, Att Anno 1644, den 3 Aprilis, thredie Søgn effter Midfaste; Offwerverendis Hæderlige oc Høylærde Mænd M. Trugels Nielson Pastor; M. Niels Svendtzøn Lector; M. Henning Stochflet Ligicae et metaphysicae Professor, oc Jesse Matzøn Ludi-Rector, samtlige Residerende Canicher udi Christiania; Fremkom for mig udi Rette paa Christianiæ Consistorio, erlig oc beskeden Jens Jacobssøn, Fuldmechtig paa Erlig Velacht Thyge Nielsssøns privilegeret Bogtrycker udi Christiania hans Wegne, oc effter en Capittels Steffning daterit Aggershuuss den 20. Decembris 1643, udi Rette fordret Hæderlig oc vellærd Mand, Hrr Christen Staphensson Bangh, Sognepræst paa Rommedal paa Hedemarchen, och haffde Hannem thil at thale
1. for Han formedlest Hans Skriffvelse oc Anmodning, saavel som store Løffte med en Anseelig Summa Pending at komme Hannem til Hielp: och formedelst saadan Hrr Christens løffte er kommen Her thil Landet med sit tryckeri, med bekostning oc besværlighed, som Hand formener Hrr Christen bør Hannem Igien at vedstaa oc betale.
2. Haffver Hand thiltale H. Christen for en Contract dem schal være Jmellom ganget, om en Bog at trycke; hvilcken Hrr Christen schal haffve brøt, effterdi Hand Jche papiir skaffet Haffver.
3. At Hrr Christen haffve angiffvet, at Hand Thyge 200 Rdl. forud forstracht haffve, formedelst nogen Materi Hand vilde Haffve Thryckt, effter Contract med Hannem giort, det Thyge formeener ey heller saaledis befindis schal med mere Udaf Steffningens Indhold.
Noch fremlagde Jens Jacobssen Atskillige breffve eller Missiver; Item en Contract; och et vidløfftig forset oc dereffter var endelig Domb begierendis, paa Thyge Nielssøns Wegne.
Her imod mødte udi Retten Hr. Christen Staphenssøns fuldmechtig, erlig oc Velact Mand Blasius, Borger udi Christiania; fremlagde Hrr Christens Forset, med Eigen Hand beskreffven oc Underskreffven dateret Rommedal den 20. Martii 1644; Hvor udi Hand udi støcke viiss, Svarer thil Tyge Nielssøns Angiffvende oc Steffnemaal, oc langt Anderledis beviiser, end Tyge foregiffver, med Atskillige breffver oc Documenter. For det sidste Fremlagde Blasius oc H. Christens Seddel under Egen Hand, daterit Rommedal Præstegaard den 16. Febr. 1644. Meningen er At H. Christen fordrer Hoss Tyge Nielssøn
1. Efftersom Hrr Christen forud haffve forstract Tyge Nielssøn 200 Rixdlr paa sine Bøgers fortsetning thil Trychen, oc Tyge haffve forplichtet sig en aff dennem at fuldfærdige thil
50 "Statholderskabets Extraktprotokol af Supplicationer og Resolutioner 1642-1652. Udgivet fra det norske Rigsarkiv", bind 1 (1642-1647), side 50 (Christiania 1896-1901). Det vises til folio 25a i orignalprotokollen.
51 Domkapitel: Organisert presteskap knyttet til en domkirke. De tok del i kirkestyret innen stiftet sammen med biskopen. (Norsk historisk leksikon).
52 Olav Myre: "Presten og Trykkeren. II Trykkeren", side 94-100, gjengivelse av J. C. Tellefsens avskrift av rettsaken. Ole Arild Vesthagen 2004
Michaelis forleden; hvilcken Hand fordrer; Och om den icke færdig, da It Exemplar aff saa mange Arch thrycht er.
2. Fordrer saa mange Riiss papier aff det store Engelske som er beholden: Item 250 Riiss Andet Papier.
3. Om Hand paa de 200 Dlr. forstrechning, vill fortsette, och om Alt saadant Hannem forsichre: eller Hannem samme forstrachte penning erstatte.
4. Om Hand saadant ey effterkomme vil fordrer Hand Igien
1. Hans Skreffne Exemplar.
2. hvis papiir findis beholden.
3. Forstrachte Penning etc.
Paa samme Seddel svarer Tyge Nielssøn, at Hand om samme Poster haffve Steffnet H. Christen, Kand derfor derpaa Intet viidere svare; mens forvartede hvis for Retten skee kunde, med mere med Thiltale oc Giensvar for Retten forefalt.
Da effter Jeg Hoffvitsagen flittelig offverveyet Haffver; hvilcken beroer sig paa forstrechning oc Ackordantz paa Penge oc Papiir Atskillig slags, som Contracter, breffve oc documenter, paa begge sider udviiser: hvoraff mueligt en deel er beholden, en deel forbrugt, thil en H. Christens bogs fortsettelse, som nu Icke Aldelis skal være fuldkommen, saa vit thryckeriet udkræffver; da paa det parterne diss bedre oc beqvemmeligere, med Retten kunde Adskillis; Er saaledis forefunden, at baade H. Christen Staphensson oc Thyge Nielssøn, udi Egen Person skulde præsentere udi Christiania thil første Søgne effter Thoche Thiisdag førstkommende, oc da udi Dannemænds Nærværelse, giøre Richtig Rede och Regnskab med hver andre: Och siden uden viidere steffnemaal udi Sagen, Thil 3 Søgne næst effter, paa Christianiæ Consistorio begge udi Egen Person Praesentere til Endelig Adskillelse; enten udi mindelighed eller ved Domb. Actum ut Supra
Saken ble tatt opp igjen 3.4.1644: Thyge Nielssøn Citerer Hr. Christen Staphenssøn, fordi at Hand fra Kiøbenhaffn schal værit kaldit, oc aff H. Christen ført paa større bekostningh, oc sit løffte icke effterkommit, dereffter att H. Christen icke skulle haffve forskaffit tryckpapir til fyldist till den bog som skulle tryckis hos Tyge Nielssøn, oc endeligen att Tyge icke skall haffve bekommit nogle penger paa Arbeide, men to Hundrede Riechsdaler for aarlig Rente.
Tyge Nielssøns fuldmechtig Jens Jacobsen fremlagde attschillige documenter oc Missiver; item en Contract oc it Viitløfftig forsætt; oc dereffter var endelig dom begierendis.
Til sagen at svar møtte Blasius, Fuldmechtig paa Hrr Christens Veigne, fremleggendis H. Christens forsæt med egen Hand skreffven oc underskreffven, daterit Rommeldal den 20 Mart. 1644, hvorudi Hand stycke Viis svarer til Tyge Nielssøns steffnemæhl, oc langt anderledis beviiser, end Tyge forgiffver, oc det med breffve oc documenter.
Hr. Christen schall møde udi egen person udi Christinia till et Søgne effter Tochetijsdagh førstkommende, oc da udi Dannemænds nærværelse giøre richtigh Rede og Regenschab med Hver Andre: och siden uden viidere steffnemaahl udi sagen til 3 Søgne nest effter paa Christiniæ Consistorio begge udi egen person Presentere till endeligh Adskillelse, enten udi mindelighed eller ved dom.
Saken ble tatt opp igjen 11.5.1644 og dom ble avsagt: Efftersom den sagh imellem H. Christen Bangh oc Tyge Nielssøn till dette Capitel er bleffven optagen, bleff atter Tyge Nielssøns indlegh oc documenter oplæste, oc endelige domoffver H. Christen begierendis, formenendis sig større Urett aff Hannem at være tilføiet.
Hr. Christen møtte sielffve udi egen person, fremleggendis sit indlegh, som formener sig større Urett aff Tyge att være vederfahrit, eskendis sine forstrachte penger, Papiir oc anvendte bekostninger.
Hrr Christen bleff friikiendt for Tyge Nielssøns tiltale, oc Tyge Nielssøn att erstatte Hannem sine forstrachte penger saa vell som Andit Hvis Hand H. Christen skyldigh monne være med billigh Kost och tæringh.
Ole Arild Vesthagen 2004
I 1643 utarbeidet Tyge Nielsen en almanakk for det kommende år 1644: En ny ALLMANACH paa det Aar effter Jesu Christi Fødsel 1644.
24.04.1650 ble Tyge Nielsen borger i Bergen:53
1650 24 april Tyge Nielsen (ved Kalløe) opsagde sit borgerbrev 7. aug. 1656, fordi han er sorenskriver
21.6.1656: Lensherren Ove Bielches utnevnelse av Tyge Nielsen som sorenskriver over Sunnmøre:54
[Trykt tekst øverst på arket:] Copier som bevilgis at udstedis Jeg Offue Bielche Till Østerrad Kongl: Mayettz Befalingsmand Offuer Bergenhuuss lehn Giør hermed vitterligt at Efftersom Sorenschriffuren paa Sundmøer Niels Jensen for nogen kort thid siden disver en uformodelig Schade er tilslagen, Saa at hand haffuer brudt hans Been; Och deroffuer omsider Nøeduendigen veret foraarsagen, Samme Been at lade affsette, och derfor sielf iche V-paaklagelig tilforne hans bestilling besynderlig paa Marche tretter och i andre maader som det sig bør, kand forestaa och betiene; Haffuer derfore aff mig veret begierende ieg vilde Consentere at hand samme Bestilling for Erlig och Welagte Mand TygeNielsen Wohnhafftig paa Sundmøer, imod en Aarlig genandt i Saadan hans Suaghed at haffue aff. motte affstaae;
Da effterdj hannem samme Wløchelig tilfald er paakommen i hans Bestillings forretning: Der fore haffuer ieg saadan hans begiering och besuerlige Wilchor Anseet, och Sambtøcht, Och haffuer ieg der fore nu tilforordnet, och hermet forordner och tilsetter forne Thyge Nielsen, nu strax samme Sundmøers schriffuerj Att tiltrede, och herefter som en Rett Sorenschriffuer Eigner och bør at betiene och forestaae; Thj paa kongl: May: min Allernaadigste Herris Weigne, Biuder och befaler ieg meenige Bønder och Allmue udj aldt Sundmøers fougderj, Att j hereffter holder forne Thyge Nielsen och ingen anden for deres Rette Sorenschriffr giørendis och giffuendis Hannem, huis i Eders Sorenschriffuerpligtig er: hand schall igien vere forpligt eder igienn at betiene, och dømme Rettferdeligen med Sex och tholff Mend udj de Sager for hannem Indsteffndt bliffuer, och ellers schriffue och forrette for Eder aldt huis en Sorenschriffuer bør, at giøre, effter hans Eed och pligt, som hand Agter at Ansuare;
Dog schall forne Tyge Nielsen Aarligen Imiddelertid hand er udj samme bestilling, och saa lenge forne Niels Jenssen er i Liffue, vere forpligt, at giffue hannem firesindstiuffge Rix: daller, och dennem til huer St: Michelsdag till Meerbemelte Niels Jensenn at erlegge, och betalle, och den første Termin till St: Michelsdag 1657 at schal angaae, och saa frembdeelis forholdis, i forne Niels Jensens Liffstid och i Thyge Nielsens bestillings tid; Der foruden schall och Niels Jenssen nyde Schriffuergaarden Quit och fri; Och end dog aff bemte Niels Jensen haffuer Staaet paa at vill haffue It Hundrede Rixdr: isteden for de fiirsindztiuffge, som hand schal vere fornøyet med, Saa siunes migdet iche vere billigt, och ey heller udenn Klagemaal kand haffue bestemt, at forne Tyge Nielssen som Samme bestilling i alle maade, som en Sorenschriffuer schall forestaae och betiene, videre kand wdgiffue och affstaae end forne fiirsindstyffge Rixdr: och Schriffuergaardenn, Huilchet ieg paa kongel: Ma: min Allernaadigste Herris Weigne och Naadigste Confirmation, som ieg Wnderdanigst will Anholde om, saaledis som forschreffuedt Staar, will haffue forholdet;
Actum Østerraad dend 21 Juny Anno 1656 Offue Bielcke
Hans kongl: Ma: Lader det Naadigst forbliffue ved den forretning, som lensmanden giort haffuer.
53 "Bergens Borgerbog 1550-1751" av N. Nicolaysen, trykt utgave 1878. Originalprotokollen befinner seg i Bergen Byarkiv.
54 Riksarkivet. Danske kanselli, norske innlegg, eske 22 (2.1.1662-17.19.1662). Brevet er en avskrift som er arkivert i forbindelse med kongelig bekreftelse på embetet av 12.9.1662. Ole Arild Vesthagen 2004
Datum Canceliet paa Aggershuus Slodt den 27 July 1656 Erich Kragh
Rigtig Copie aff originalen Bekiendis Offue Bielcke
[Påskrift utenpå omslaget:] Tygge Niels. Sorenschriffr Sundmøer fogderj
12.9.1662: Kongelig bekreftelse til Tyge Nielsen som sorenskriver på Sunnmøre:55
Michel Niels. och Thyge Niels. Sorensch. Confirmation paa deris bestillinger 147 no. F3 G.A.V. att Vi Naad. haffuer bevilget och tilladt, saa och hermed beuilger och tillader att Michel Niels. Sorensch. i Ryfølche i Stavanger ambt maa samme sin anbetroede bestilling Nyde och betiene. Och scall hand vere os och vor kongl. arfuehuus sampt Rige og Lande huld och troe voris och desen gaffn och beste Søge Vide och Ramme, schade och forderf aff yderste mact, efne, och formue hindre, forrekomme och af.rge, och ellers som en oprichtig Soren Schriffuer Eigner och vel anseer sig tilbørligen at schiche och forholde saa frembt hand samme bestilling acter at niude och ved. straf som vedbør. Thi forbyder vi etc. Haf. 56 12 7br 62
Lige saadan Confirmation fich Tyge Niels. Sorensch. Sundmør fogderi i Bergenhuus ampt. Dat. samme forn 12 7br.
25.8.1664: Søknad fra Niels Jensen til kongen om bekreftelse på avtalen med Tyge Nielsen om en årlig godtgjørelse og fri bruk av sorenskrivergarden:57
Stormegtigste Høyborne Konning Allernaadigst Herre och arfue Konning Eders kongl: Maytz aller wnderdanigste Supplicondo at andrage, Huorledis for nogen tid siden, er af hr Canceler welbiurdig Offue bielche giordt och opRettet en Contract, Imellom mig och tygge Nielsen, saa Jeg formedelst den wlychelig tilfelde mig hendtes, At Jeg maatte lade mit Been affsette, och deroffuer affstaae Sundmørs Sorenschriffueries bestilling for en wisse genant Aarlig, effterContractens videre formelding.
Indfalder derfor til Eders kongl: Maytz med aller wnderdanigste bøn och Begiering, At Eders ko: Ma: aff høy kongl: Clementz och Naade, Naadigst ville Confirmere och Stadfeste bemelte opRettede Contract, Saa Jeg det Ringe til min Liffs ophold, i min Liffs tid Naadigste Maatte Nyde, Efftersom Eders kongl: Maytz Intet der Wdinden aff kongl: Rettighed eller intrader affgaar. Forventer her paa It Naadigt och Mildt Svar, Gud allermegtigste vill saadan kongl: Mildhed och Naade Rigeligen belønne, och forlenne Eders kongl: Maytz It lang varig och fredsommelig Regimente.
Bergen den 25: Aug: 1664 Eders kongl: Maytz Aller wnderdanigste Arffue Wndersaatt Niels Jenssen Eghd
[Utenpå omslaget:] Niels Jensens wnderd. Supliccation
[Som vedlegg 1 til søknaden finnes en avskrift av brevet av 21.6.1656 som er likelydende med det som gjengitt ovenfor]
[Som vedlegg 2 til søknaden finnes følgende brev:] Jeg Offue Bielche til Østraad kong: Maytz Befallingsmand Offuer Bergenhuus Slott och Lehn,
55 Riksarkivet. Danske kanselli, norske registre 1660-1670, folio 271a.
56 Hafnia er det latinske navnet på København.
57 Riksarkivet. Danske kanselli, norske innlegg, eske 24 (5.5.1664-2.5.1665).
Ole Arild Vesthagen 2004
Giør witterligt at Efftersom Niels Jensen Sorenschriffuer Offuer Sundmørs fougderj, Wdj wlychelig tilfald i hans bestillings forRettning er geraaden huor Offuer hand |:dis verre:| haffuer Mist sitt Enne been. Och effter som sammehans bestilling her effter vel vil falde hannem megit besuerligt det sielff at forestaa och betiene formedelst de lange och besuerlige Reiser der wdj samme fougderj falder. Da paa det at bemeldte Niels Jensen dog aff samme bestilling kand Nyde Noget till sin Liffs wnderholdning, Da haffuer Jeg paa høybemeldte kong Maytz Min Allernaadigste herris Veigne sambycht och beuilget forschreffne Niels Jensen at Maa Accordere med den dannemand Thyge Nielsen at handsig den wmag vill paatage och samme bestilling betiene.
Och huis som de kand Contraheris och foreenis om, det schal forne: Thyge Nielsen holde och effter komme saa lenge Niels Jensen leffuer,
Der som och saa kunde hende at bemeldte tyge Nielsen enten til bedre bestilling kunde befordris, eller ved døden kunde fra falde, Eller och Iche effterkommer dend Contract som Imellom hannem och Niels Jensen bliffuer OpRetted, Eller I andre maader ved huad Naffn det Neffnis kand, samme bestilling kunde quitere, da schal offt bemelte Niels Jensen forordnis en dychtig Mand for samme Contract vil Indgaae som Imellom hannem och Thyge Nielsen OpRetted ehr. Actum hoelen den 19 May Anno 1656 Offue Bielche
[Utenpå omslaget:] Welb: Offue bielches Consentering
20.9.1664: Kongelig bekreftelse på en kontrakt mellom Niels Jensen og Tyge Nielsen:58
Niels Jens. forrige Sorenschr. paa Sundmøer confirmation paa en contract mellem sig och Tyge Niels. 119 no. G.A.V. at efter som Niels Jens. forige sorensch. paa Sundmøer formedelst d. vlychelig hendelse hannem paa sit ene been i samme Sorensch.s. bestillings forretning er tilslaget, haffuer verit foraarsaget bente bestilling til nu verende Sorenschr. Tyge Niels. at afstaa, och til den ende med os Elsch. Offue Bielche etc. hans tilladelse och samtøche paa voris vegne derom med huer andre saaledes accorderet at Tyge Niels. bestillingen schall nyde som en ret Sorenschr. betiene och forrestaa och dermed at gifue Niels Jens. aarligen 80 Rdr til hver Sti. Michels dag at Erlegge och dendførste termin til Sti. Michels dag 1657 at angaa och dermed saaledis i bemte Niels Jens. liffs tiid och saa lenge Thyge Niels. bestillingen betiener at forreholdis disligeste schal och fornte Niels Jens. der foruden Schrifuer gaarden quit och fri nyde och beholde. Mens dersom Thyge Niels. førend Niels Jens. ved døden affgich eller hand bestillingen i andre maader qvitterede, da schal i hans sted saadan en Sorenschr. igien forordnis som er dyctig bestillingen at betiene och och forbemte contract med Niels Jens. indgaa och holde vil. da haffue vi effter forn Niels Jens. herom vnderd. ansøgning och begiering forschne contract naad. bevilget och stadfest, saa och hermed bevilger och stadfester. Thi forbyde vi etc. Haf. 20 7br 1664
1664: Sogneprestens manntall for Sunnmøre prosti, Borgund prestegjeld. Tyge Nielsen er oppført på garden Vågnes under ødegarder:59
Voge, Fisk ½ vog - Tyge Nelsen [tilføyet i nyere tid: Castberg].
9.8.1670: Kongelig bekreftelse til Tyge Nielsen som sorenskriver på Sunnmøre:60
Thyge Nielsen Sorenschrifuer paa Sundmør Confirmation paa sin bestilling 184
58 Riksarkivet. Danske kanselli, norske registre 1660-1670, folio 481a.
59 Riksarkivet. Rentekammeret, manntall 1664-1666, sogneprestens manntall, bind 26, Sundmøre prosti, Borgund prestegjeld, side 308.
60 Riksarkivet. Danske kanselli, norske registre 1670-1673, folio 97a. Konseptet til samme brev med likelydende tekst finnes i Danske Kanselli, norske åpne brev.
Ole Arild Vesthagen 2004
G.A.V. at vi til ydermere Confirmation paa Voris Elschel: K: Sl: faders Sl: och høyl: ihukommelse den 12 Septembr. Anno 1662 vdgifne breff allernaad. lader at Thyge Nielsen Sorenschrifuer i Sundmør Fogderi i Bergenhuus Ambt, maa samme sin anbetroede betilling niude och betiene, och schal hand os som sin absolut Soueraine Arffue Konge och herre huld och Troe, Voris och Voris Ko: Afruehuuses gafn och beste søge vide och ramme schade och forderf aff yderste magt, Efne oc formue hindre forekomme oc afverge, och Ellers som en Troe oc oprigtig Sorenschrifuer eigner och vel anstaar sig tilbørligen at schiche oc forholde, Effter den Eed hand os derpaa giort oc aflagt hafuer, saafrembt hand samme bestilling acter at Niude oc Vnder Straf som vedbør. Forbydendes etc: Hafniæ d. 9 Augusti Anno 1670
17.8.1670: Kongelig bekreftelse av en kontrakt mellom Niels Jensen og Tyge Nielsen:61
Confirmation paa En Contract Imellom Niels Jens. Sorensch. paa Sunmøre och Tyge Nielsen 203 C5 G.A.V. at Efftersom hoes os Allerunderd: ansøgis och begieris Voris Allernaad: Confirmation paa Effterschrne Voris Elschel: K: Sl: faders Sl: oc høyloflig ihukommlese udgifne brev liudendis ord Effter Andet som følger Wi Friderich dend med Guds Naade Giør Alle vitterligt, at Effter som Niels Jensen forige Sorenschrifuer paa Sundmøer formedelst, Giør alle vitterlig den vlychelig hendelse, hannem paa det Eene ben i samme Sorenschriffuers bestillings forretninger, er tilsalget, hafr. veret for Aarsaget ben bestilling til nuverende Sorenschrifuers bestilling Tyge Nielsen at af Staae, och tildend Ende med os Elschel: Offue Bielcke til Østerraad Vor Mand Rigs Raad Cancler i Vort Rige Norge och befahlings Mand paa Vort Slot bergenhuus hans tilladelse och samtyche paa Voris Vegne derom med huer Andre saaledis Accorderitat Tyge Nielsen bestillingen schal Niude, och som en Rett soren Schrifuer betiene och fore Staae och dermod at gifue Niels Jensen Aarligen Firsinds Tiuffue Rixdr, til huer Sti. Michelsdag at Erlegge och dend første Termin til Sti. Mickelsdag 1657 at Angaae, och dermed saaledes I bemte Niels Jensens Liffstid, och saalege Tyge Nielsen bestillingen betiener at forholdis disligeste schal och forne Niels Jensen der foruden Schriffuer Gaarden qvit och fri Nyde och beholde. Mens dersom Tyge Nielsen førend Niels Jensen ved Døden afgick, Eller hand bestilligen i Andre Maader quiterede, da schal i hans Sted saadan En Sorenschrifuer forordnis, som er dychtig bestillingen at betiene for bemteContract med Niels Jensen indgaa Och holde vil. Da hafr. vi Efftter forne Niels Jensens herom Vnderd: ansøgning och begiering, forschrefne Contract Naad: bevilge och Stadfest, Saa och hermed bevilger och Stadfester. Thi forbiude vi Alle och en huer herimod Efftersom forschrefuet Staar At hindre eller udi nogen maade forfang at giøre Vnder vor hyldest och Naade Gifuet paa Vort Slot Kiøbenhafn d 20 September Anno 1664. Vnder vort Zignet Friderich.
Da vi obenbene bref udi Alle des ord Punchter och Clausuler Effter som det her ofuer Indført findes Allernaad: hafuer Confirmerit och Stadfest saa och hermed Confirmerer och Stadfester, forbiudendis etc. Hafnia d 27 Aug Anno 166 1670
29.7.1673: søknad til kongen fra Tyge Nielsen om at hans eldste sønn Niels Tygesen må få være ham behjelpelig i stillingen som sorenskriver:62
Stormechtigste Konge Allernaadigste Arffue Herre! Efftersom Jeg min allernaadigste Arffuekongis underdanigste Tienere, och Soren Skriffr. udj Norge paa Sundmør, haffuer nu udj fulde Nitten Aar veret udj samme Tieniste, och niudett
61 Riksarkivet. Danske kanselli, norske registre 1670-1673, folio 117b. Konseptet til samme brev med likelydende teks finnes i Danske Kanselli, norske åpne brev.
62 Riksarkivet. Danske kanselli, norske innlegg, eske 32 (13.1.1674-5.6.1680.
Ole Arild Vesthagen 2004
dog iche nogen visse løn, som ellers till Sorenschriffueren naadigst er tillagt, men det altsammen haffuer mott til min formand udgiffue, som ved ulychelig tilfald haffuer brudt sit been j tu, och ved kongelig naadigst bevilning er samme brød sin liffs tid forundt; saa at hand niuder tillige med alt andet, den gaard, som Sorenschriffueren er naadigst bevilget, och Jeg dog med Skat och Skyld lige med andre Sorenschrifuere Skylder och Skatter. Da som Jeg nugiøris gammel och sidder med Sin uforsiunede och de fleste gandsche umyndige børn, bønfalder Jeg allerydmygeligst till min allernaadigste arfve-konning, hand naadigst ville ansee baade denne min lange Tieniste, saavelsom och min schyldigste och trofaste Tieniste udj forige feide tid effter Sl: Cancellers Velbr: Offue Bielchis ordre; der Jeg udj den farligste tilstand baade med penge att føre til Militien, saavelsom och paa kundschab at giøre lod see min kierlighed och trofasthed til Landetz tieniste och beste. Och derfor naadigst forunde mig, at min Eldste Søn Niels Tygesøn, som for sit vanschelig mælis skyld iche kand till Prædichestolen befordris, maatte da udj denne min alderdom mig til trøst och glæde, och hans andre Søschende effter min død till nogen fremtarff vere mig udj denne anbetroede bestilling behielpelig, och effter min død samme Sorenschriffuers bestilling niude och forvalte.
Saadan Eders kgl: maytz kongelig Naade och velgierning vill Gud allermectigste Eders kgl: maytz, med det gandsche kongelige huus Rigelig belønne, huilchet Jeg och med daglige bønner schall ihukomme och forbliffue med liff och blod.
Datum Waagnes Eders kgl: Maytz d: 29 Julii 1673 Allerunderdanigste Troe Arffue-undersaatt och Tiener Tyge Nielsønn E.H.
[Påskrift utenpå omslaget:] Tyge Nilsøns allerunderdanigste Supplicat: N:74 Niels Tygesen at vere Sorensch: ofr Sundmør d: 25 febr:
Som vedlegg til ovenstående søknad fulgte følgende brev som anbefaling fra amtmann Knud Gedde:
[Påskrift på omslaget:] Ædell och Welborne Didrich Schult till findstrop, hans kongl: Mayts: Cantzelie Raad, och ober secreterer, Min høyære Border, dette Tienstvilligst à Kiøbenhafn [Brevlukkende segl]
Høyære Her Ober Secreterer Schuldt, Kiere Broder, och tillforladendis fornemme gode vend. Efftersom Tøger Nellsen, Som har tient lenge och ehr endnu Sorenschriffuer udj Sundmøer Fogderie udj Bergenhus Leehn, bliffuer nu en gammell mand, och ynscher gierne att en aff hans Sønner maatte succedere ham udj samme schriffuerie, som ehr dog ringe, och efftersom han udj seeniste Krigs tider har laditt sig bruge med allmuen aff Bergenhuus Leehn, der ingen anden vilde aff de andre gaa, att beleyre och indtage Trundheim, Som Her Gen: Lieutn: Bielche, Jeg och andre ehr vitterligt, huorfor Jeg beder min høyærede kiere Broder tienstlig att Samme Sorenschriffuer maatte vere ham recommenderitt, och at du ville befordre hans Sønd till exspectant breff for samme hans lange tieniste, han haffuer att findis tachnemmelig derfore effter all schyldighed, De Bielcher har och loffuitt, att være hans Patroner herudj, efftersom han och lenge har tient dem, Jeg fortroer, min Broder vil hielpe ham om mueligt kan være, Jeg schall Stedze dette och alt forrige ehrkiende med all troplichtighed och Tienst
Ole Arild Vesthagen 2004
schyldighed. Befallendis Her Ober Secreterer med kieriste udj Herrens trygge beschermellse, Altid Her Ober Secreterers Tienstvilligste Broder Knud Gedde Ex Østerraad 6 Agust: 1671
25.2.1674: Kongelig bestalling for Niels Tygesen som vise-sorenskriver på Sunnmøre:63
12. Niels Tygesen bref paa Sorenschrifueri paa Sundmør. C5 G.A.V. at efftersom Tyge Nielsen Sorenschriffuer paa Sundmør i vort Rige Norge, for os allerunderdanigst haffuer ladet andrage, huor ledis hand formedelst Alderom och Suaghed, samme sin bestilling her effter som tilforn ey vedbørligen schall kunde opvarte, da hafve vi effter hans Egen Allerunderd: giorde ansøgning och begiering, Allernaad: beschichet och forordnet, saa och hermed beskicker och forordner Niels Tygesen til at vere vice Sorenschrifuer paa bemelt Sundmøer, och naar bemte Tyge Nielsen formedelst Suaghed eller anden louglig forfald ey self bestillingen kand bethiene, schall forben Niels Tygesen samme Sorenschrifueri Allleene opvarte och forrestaae, mens effter forben Tyge Nielsens dødelig afgang eller om hand til sinds vorde bestillingen self goedvilligen at afstaae, da schal bemte Niels Tygesen Sorenschrifueriet med des indkomst och Rettinghed fuldkommeligen tiltræde Niude och beholde. Thi schall hand vere os som sin absolut soveraine etc: ordinaire stiil. Hafn: d: 25 February A. 1674
21.3.1678: Kongelig utnevnelse av Niels Rasmussen som vise-sorenskriver på Sunnmøre:64 17. Niels Rasmusen at vere Sorenschrifuer paa Sunmør i Niels Tygesens Sted. C5 G.A.V. at efftersom Niels Tygesen Kastberig d: 25 February A: 1674 haffuer bekommet voris allernaadigste bref, som vice Sorenschrifuer sin fader Tyge Nielsen i samme bestilling at betiene, oc hannem at Succedere, da som bemelte Niels Tygesen forskrefne bestilling nu igien til en anden ved Naffn Niels Rasmusen afstandet haffuer; Hafuer vi allernaad: beschichet oc forordnet, saa oc hermed beschicher och forordner bemte Niels Rasmusen til at betiene forne Tyge Nielsen i Samme Sorenschrifuers bestilling, naar hand dend formedelst Suaghed eller anden lovlig forfald ey self kand forestaae. Mens efter Tyge Nielsens dødelig affgang eller naar bestillingen i andre maader louglig ledig vorder, maa oc schal bemelte Niels Rasmusen den ved detz indkomst ocRettighed, fuldkommeligen tiltræde, niude oc beholde, Thi schal hand vere os som sin absolute souveraine Arffue konge oc herre huld oc troe, voris oc voris kongl: Arffuehuuses gafn oc beste i alle maader, søge vide oc Ramme schade oc forderf af yderste magt efne oc formue hindre, forekomme oc afverge, oc ellers som det en troe oc oprigtig Sorenschrifuer eigner oc vel anstaar, sig tilbørligen at skicke oc forholde, efter den Eed hand os der paa giort oc aflagt haffuer, Saafrembt hand samme bestilling agter at nyde, oc vnder straf vedbør. Forbiudendis etc: Hafn: d: 21 Marty Anno 1678
63 Riksarkivet. Danske kanselli, norske registre 1674-1680, folio 6b. Konseptet til samme brev med likelydende tekst finnes i Danske Kanselli, norske åpne brev.
64 Riksarkivet. Danske kanselli, norske registre 1674-1680, folio 253a. Konseptet til samme brev med likelydende tekst finnes i Danske Kanselli, norske åpne brev.
Ole Arild Vesthagen 2004
2.5.1685: Kongelig utnevnelse for Jacob Mathisen Ebeltoft som vise-sorenskriver på Sunnmøre:65
58 Jacob Mathiæsen Ebbeltoft bestall: at være vice Sorenschriver udi Sundmøer, oc itzige Sorenschriver at succedere. C5 G.A.V. at eftersom Niels Rasmusen ved døden schal vere afgangen, som Sorenschriveren paa Sundmøer Tyge Nielsen i hans alderdom oc Svaghed hidentil haver betient, oc efter voris allernaad: hannem gifne bestallings brev bestillingen efter bemelte Tygge Nielsen schulle niude oc tiltræde, Da haver vj i fornefnte Niels Rasmusens sted allernaadigst beskicket oc forordnet, saa hermed beskicker oc forordner Jacob Mathiesen Ebbeltoft til at være vice Sorenschriver der sammestedz, saa at naar forbemelte Tyge Nielsen formedelst alderdom oc Svaghed eller anden louglig forfald den ei self kand forestaae, hand da hans bestilling schal i agt tage forrette, mens efter bemelte Tyge Nielsens dødelig afgang eller naar bestillingen i andre maader lougligen ledig vorder, maa och schal fornefnte Jacob Mathiesen Ebbeltoft dend med dens indkomst oc Rettighed fuldkommelig som virckelig Sorenschriver tiltræde niude oc beholde. Thi schal hand være os som sin absolut oc souverain arve konge oc herre, huld oc troe, voris oc voris kongl: arfvehuuses gafn oc beste søge viide oc ramme Skade oc forderf af yderste magt efne oc formue hindre forekomme oc afverge, oc ellers som det een ærlig troe oc oprigtig Sorenschriver eigner oc vel anstaaer sig tilbørligen skicke oc forholde, efter dend æed hand os derpaa giort oc aflagt haver, saafremt hand samme bestilling agter at niude, oc under straf som vedbør, oc skal hand for samme sin opvartning oc betiening niude af Sorenskriverens indkomst hvis Amptmanden billigt kand eragte. Forbiudendes etc: Hafn: d: 2 May 1685
I sammenheng med ovenstående brev er det bevart en udatert søknad fra Nils Pedersen Hierm på stillingen etter avdøde Niels Rasmusen.66
24.5.1687: Søknad fra Henning Tygesen Castberg til kongen om å etterfølge avdøde Niels Hansen som sorenskriver i Ytre Sogn. Han omtaler sin far som behøver tilsyn i sin høye alderdom. Dokumentet er senere gitt en påtegning om at Henning ble utnevnt til sorenskriver på Sunnmøre 14.6.1687:
Stormegtigste Allernaadigste Arfue herre og konge Saasom Sorenschrifueren Niels hansen I Yttre Sogn I Bergenhuuslehn, formedelst døden schall vere afgangen og den bestilling, der vdofuer ledig blefuen, Indflyder Jeg udj allerstørste underd: til Eders kongl: Ma: Naade, at Eders kongl: Ma: ville behage, Jeg same bestilling Igien maatte betiene, I underdanigst henseende, Jeg min gamble fader, nogen tilsiun og støtte kunde vere, paa hans høye alderdom, helst eftersom hand, adschillige besuerlige og farlige til Landetz Conseruations Reiser, udj forrige gamble Svendsche Krig, effter høye Øffrighedz ordre, paa eigen bekostning, fuldbragt hafuer, og nu paa hans Store Alderdom, nødvendig tilsiun og hielp behøfuer, Saadan Eders kongl: Ma: Store Naade, vil den Alle kongernis konge Igien belønne, som Jeg ogsaa dagligen derom schall tilbede, som det bør.
Eders kongl: Ma:
Bergen d: 24 May Tro Arfue Vndersaat Anno 1687 og Ringeste Tiener Hennig Tygesen Kastberg
[Påtegning på baksiden:] N: 87 Henning Tygesen Kastberg at være Sorenschriver paa Sundmøer
65 Riksarkivet. Danske kanselli, norske registre 1685-1687, folio 61a. Konseptet til samme brev med likelydende teks finnes i Danske Kanselli, norske åpne brev.
66 Riksarkivet. Danske kanselli, norske innlegg, eske 38 (13.1.1685-11.8.1685).
Ole Arild Vesthagen 2004
Bestal: d: 17 Juny
7.1.1690 ble det holdt skifte på garden Holen i Borgund på Sunnmøre etter avdøde Niels Rasmussen.67 Hans etterlatte kone var Zidsele Tygesdtr. De hadde to sønner: Tyge Nielsen og Niels Nielsen.
Blant boets eiendeler var: - "...... adschillig obligationer som ansees for Rede penge, her udi er indbereignet 192 loed Sølf som er pantsat af Maren Sal: Thyge Nielsens ....." 829 Rdr.
"...... Herforuden findis efterschrne obligationer saa ey kand ansees for visse at faa Nemlig Sahl: Thyge Nielsens obligat: paa Søfren Bartroms veigne, dat: 29 Aug: 1682 liuder paa 100 Rdr."
|
Ca 1626 - 1705 (79 år)
