| Notater |
- {geni:occupation} Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren
{geni:about_me} lensgreve Christian Ahlefeldt, som i 1785 ved Højesteret havde fået tilkendt arveretten til Grevskabet Laurvig (nutidens Larvik)) i Norge og dermed navnet Ahlefeldt-Laurvigen. Moderen var Elisabeth Juel.
- Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, f°dtes 17. Maj 1732 paa Tranekjµr Slot , tidnµvntes 1750, 19. August, Kaptejn reformX ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 3 1 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761 , 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnµvntes han til Premiermajor og 17. De cember samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant a f Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Ancienni tet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Janu ar, Krigstjenesten. Allerede 1757,29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar , hvid Ridder.
Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Xgteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af K ammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, f°d t Holsten, der f°dtes 4. Maj 1742. Med hendeblev Grev Christian Ejer af Bj°rnemose, som Svig erfaderen i Aaret 1758 med til liggende B°ndergods, hvorunder Thur°, havde erhvervet af Obers tlieutenant Erik Sehested, der 1745-56 havde opf°rt en ny Hovedbygning paa Gaarden.
Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadigh ed paa Bj°rnemose. Grevinden kom ved sin Faders D°d i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, opr ettet if°lge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tven de Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kj°bt a f Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opf°rte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Ste det for det to Aar f°r afbrµndte Herresµde. If°lge Erektionspatentet skulde Stamhuset f°rst t ilfalde Jens Juels Universalarving, Grevinde Elisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands D°d , ifald hun overlevede ham, vµre hendes Enkesµde. Derefter skulde det gaa over i hendes nµstµ ldste S°ns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Xt , "fra µldste til µldste, S°n efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom udd°r tilfalder Stamhu set S°steren Ida Birgittes mandlige Descendens if°lge f°rnµvnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernµst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.
Om Grevskabet Langelands °konomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 r et interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 6 37,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,42 7 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtµgter bel° b sig til 3813 Rdlr., Renterne af 95,325 Rdlr.; M°llegaard vµrdsattes til 22,000 Rdlr. og Bj° rnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjµlden paa Grevskabet og Stamhuse t bel°b sig til 46,000 Rdlr., paa Bj°rnemose, M°llegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., m ed °vrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare s amlede paa en Haand i slµgten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Lau rvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s S°n med Marg rethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenl°ve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udl°bet af Laugen, en af Laudets lµngste Elve, beliggende Kj°bstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trµlasthandel sin Oprindelse. Foruden Lau rvig h°rte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sµdegaard Mandvig , Gaardene Mell° og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og M°ller samt Krongodset Fri ts°, et af Norges betydeligste Jµrnvµrker. Grevskabet skulde if°lge Patentet "holdes og agte s for det f°rste i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenl°ve fik Patronatsrett en til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jµrnvµrket og Savbruget.
Ved sit f°rste Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenl°ve bestemt Arvef°lgen for Grevskabe t til at vµre agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrµnkede han Successionen i Kvindelinjen til s ine D°tre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans D°d 1704 arvede S°nnen Ferdinand Anton G reve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende S°nner. Generallieutenant Fred erik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), me d hvem Gyldenl°ves Mandsstamme udd°de, ejede dernµst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sids tnµvnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie BXlow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prµtendenter Hertug FrederikChristian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Datters°n af Gylden l°ves µldste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters S°nnes°n, og Georg Carl Gre ve Leiningen, hans tredje Datters S°n, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for H°jesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Class en, i deres Votum erklµrede Hertugen for den nµrmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte d en endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven a f Leiningens Descendens erklµredes for arveberettiget, medens Baronesse BXlows Krav ligesom H ertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at k alde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og f°re Grevskabets Skjoldmµrke, den norske L°ve , sammenf°jet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kj°bte endvidere for 62,000 Rdlr. de t til Grevskabet h°rende Allodialgods, der af H°jesteret var tilkjendt Baronesse BXlow og hen des S°ster Grevinde Holck.
Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets °konomiske Forhold yderst slette. Den sidst e Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Xdeland, og i Aaret 1788 hvilede en G jµld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladels e til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allod ialgods og til Vµrkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Exis tens derved °delµgges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lill e By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smukt beliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredde r ved Foden og op ad en skraanende,med B°ge bevoxet Fjµldside. Den grevelige Residens besto d i en to Etagers Trµbygning, opf°rt udenfor Byen i Ly af en stejl klippevµg, med en endn u i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensµtninger prydet Have i gammel hollands k Stil. Frits° Jµrnvµrk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jµrn til Danmark o g leverede navnlig et stort Antal Kanoner til S°etaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aar lig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabet s Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfµstelse Xvrighedspersonerne og l°nnede dem af Ac cisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksvµrns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udf°relsen a f T°mmer.
De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, e re jµvnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laur vigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Gr evskaber? Lutter Blµndvµrk, lutter Gj°glespil til at forblµnde unge Folk med og lokke dem Pen gene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"
Han var en erklµret Modstander af Reformbevµgelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvi kling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykke r frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjµlper, man vil ikke h°re nogen Modsigels e. Skylden tillµgges Reventlow, Colbj°rnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, hente r Djµvelen alle Grevskaber, Baromer og Adelsmµnd; nu skulde vi alle blive B°nder". Han er for bitret over at skulde atlµgge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gj° re bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrµkkelse. Fanden plager B°nderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til S°nnen fremherskende barske, nµsten raa T one, som dog formildes noget ved en djµrv Lystighed, var han sikkert en brav og rettµnkende M and, omend med et vel begrµnset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergi vnes Vel.
I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har vµret "i nµsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterf°lgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar min S°n lµser dette, deres Lykkeaf ham". Til slut formaner han alle sine B°rn "ti l indbyrdes Enighed og Kjµrlighed, som er Familiens Styrke".
Grev Christian d°de 9. Oktober 1791 paa Tranekjµr stot. If°lge hans sidste Vilje bare B°nderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fµdrene Begravelse. Grevinde Elisabeth,der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, d°de 23. Januar 1803 paa Bj°rnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravk apel. De havde fjorten B°rn, af hvilke fire S°nner og fem D°tre opnaaede den modnere Alder(Femte Afsnit I).
|
1732 - 1791 (59 år)
