Notater |
- {geni:occupation} Grevinde af Samsø, Elskerinde. Grevinde af Samsø, Grevinne av Samsø
{geni:about_me} 654-1719, kong XChristian 5.s elskerinde.
*28.3.1654 i Kbh., X17.1.1719 på Jomfruens Egede, Øster Egede sg.
Forældre: hofmedicus XPoul M. (1601-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84).
Børn: Christiane (1672), XChristian (1674), Sophie Christiane (1675), Anna Christiane (1676), XUlrik Christian (1678), en datter (1682).
Som den yngste af seks søskende voksede SAM op i hjemmet hos XFrederik 3.s hof- og livlæge Poul M. Fra 1667 var hun eneste hjemmeværende barn. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige SAM skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 Jomfruens Egede ved Fakse og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten. Årene 1674-76 blev præget af børnefødsler, først sønnen Christian og siden døtrene Sophie Christiane og Anna Christiane.
I 1676 blev SAM officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med SAM for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve. Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder XUlrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen. I 1682 fødte SAM sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. 1684 mistede SAM to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af dronning XCharlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede SAM testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneskiold. Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Kbh.s Slot, og kongen førte bruden frem.
Efter Christian 5.s død i 1699, levede SAM tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede. SAM var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten. Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder XMatthias M., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. SAM overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden.
Mal. fra 1680 på Gavnø. Mal. fra 1682 af Horatius Paulijn på Gisselfeld. Mal. fra ca. 1708 i Fr.borgmus.
Matthias Skaanlund: Gyldenløves Lakaj, 1912.
Optaget i Dansk Biografisk Leksikon
Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Sophie Amalie Von Moth was "Married to the left hand" of King christian V 1646-1699 of Denmark and Norway at age 16. She had 5 children by him. She was appointed Countess of Samsøe in 1677. Her children and their descendants achieved nobility status. Her Great Great ect. grandson was Constantine II King of Greece from 1964 until the abolition of the Monarchy in 1974.
PH.Olsen:
DA: Børn af ægteskaber til venstre hånd kunne ikke arve tronen.
EN: Children out of marriage "to the left hand" could not inherit the throne
--------------------
Forældre: hofmedicus XPoul M. (1601-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84).
Børn: Christiane (1672), XChristian (1674), Sophie Christiane (1675), Anna Christiane (1676), XUlrik Christian (1678), en datter (1682).
Som den yngste af seks søskende voksede SAM op i hjemmet hos XFrederik 3.s hof- og livlæge Poul M. Fra 1667 var hun eneste hjemmeværende barn. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige SAM skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 Jomfruens Egede ved Fakse og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten. Årene 1674-76 blev præget af børnefødsler, først sønnen Christian og siden døtrene Sophie Christiane og Anna Christiane.
I 1676 blev SAM officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med SAM for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve. Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder XUlrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen. I 1682 fødte SAM sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. 1684 mistede SAM to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af dronning XCharlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede SAM testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneskiold. Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Kbh.s Slot, og kongen førte bruden frem.
Efter Christian 5.s død i 1699, levede SAM tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede. SAM var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten. Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder XMatthias M., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. SAM overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden.
Mal. fra 1680 på Gavnø. Mal. fra 1682 af Horatius Paulijn på Gisselfeld. Mal. fra ca. 1708 i Fr.borgmus.
Matthias Skaanlund: Gyldenløves Lakaj, 1912.
Optaget i Dansk Biografisk Leksikon
Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Sophie Amalie Von Moth was "Married to the left hand" of King christian V 1646-1699 of Denmark and Norway at age 16. She had 5 children by him. She was appointed Countess of Samsøe in 1677. Her children and their descendants achieved nobility status. Her Great Great ect. grandson was Constantine II King of Greece from 1964 until the abolition of the Monarchy in 1974.
PH.Olsen:
DA: Børn af ægteskaber til venstre hånd kunne ikke arve tronen.
EN: Children out of marriage "to the left hand" could not inherit the throne
- TITEL: Blev grevinde af Sams°e jan. 1679
Sophie Amalie Moth, grevinde af Sams° 1654-1719
Den mest kendte af Jomfruens Egedes ejere er uden tvivl Sophie Amalie Moth.
Som den yngste af seks s°skende voksede Sophie Amalie Moth op i hjemmet hos Frederik 3.s hof- og livlµge Poul Moth. Faderen blev 1670 livlµge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde vµret lµrer for, men d°de fX mXneder senere. Derefter arbejdede moderen ihµrdigt for, at den 16-Xrige Sophie Amalie skulle vµkke den 24-Xrige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 f°dte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste s°ster, hvor hunhavde boet siden faderens d°d. Senere fik hun selv en gXrd i Slotsholmsgade. For midler fra kongen k°bte hun ogsX i 1674 det idylliske Jomfruens Egede i sydsjµlland og i 1682 godserne Sch÷nweide og Rixdorf i Holsten.
I 1676 blev Sophie Amalie Moth officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forµrede hende Sams°, og i 1677 blev hun oph°jet til grevinde af Sams°. Xret efter blev den yngste s°n Ulrik Christian f°dt, og ved et Xbent brev 1679 erklµrede kongen sine nu fem b°rn med Sophie Amalie Moth for sine naturlige b°rn med tilnavnet Gyldenl°ve.
Xkonomisk blev der s°rget godt for bXde hende og b°rnene; s°nnerne fik stillet indtµgterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvµsen, til deres rXdighed. OgsX b°rnenes opdragelse, uddannelse og giftermXl gik kongen aktivt ind i. S°nnerne flyttede som fem-seksXrige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder Ulrik Frederik Gyldenl°ve, men bes°gte dog hende og s°strene et par gange om ugen.
I 1682 f°dte Sophie Amalie Moth sit sjette barn, en datter, og fik samme Xr af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og s°nnerne. I 1684 mistede Sophie Amalie Moth to d°tre og sin moder. Xret efter blev s°nnerne og den µldste datter modtaget pX slottet for f°rste gang af Hendes Majestµt Dronning Charlotte Amalie, der mXtte tXle forholdet. B°rnene fµrdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netopfyldt 14 Xr, gift i overvµrelse af kongen. Hun d°de 1689 som den sidste af d°trene, og 1692 oprettede Sophie Amalie Moth testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to s°nner, hvis b°rn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneschiold-Sams°.
Da Christian 1696 blev gift med sin 14-Xrige slµgtning, Ulrik Frederik Gyldenl°ves datter, fandt vielsen sted pX K°benhavns Slot, og kongen f°rte stolt bruden frem.
Efter Christian 5.s d°d i 1699, levede Sophie Amalie Moth tilbagetrukkent og stilfµrdigt pX Jomfruens Egede med et beskedent hof. Hun helligede sig naturen og kirkelige handlinger. Sophie Amalie var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stµrk indflydelse af sin µrgerrige moder, der lige til sin d°d var vellidt af Christian 5. Selv trXdte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nµrhed og fulgte pX afstand kongen rundt i landet, fx pX mange rejser til Holsten.
Hendes politiske indflydelse har vµret begrµnset, selvom hendes familie, isµr den alsidigt begavede broder Matthias Moth., utvivlsomt har nydt godt af den nµre kontakt til kongen. Men hun mX, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. Sophie Amalie overlevede fem af sine b°rn, sX familien omkring hende har i hendes senere Xr vµret meget beskeden. Sophie Amalie Moth d°de 17. januar 1719 om formiddagen i fl°jlsvµrelset pX hendes elskede Jomfruens Egede.
Sophie Amalie Moths efterkommere, de uµgte kongeb°rn, som idag bµrer navnet Danneschiold-Sams°e er efterkommere af den Oldenburgske kongeslµgt som sluttede med den barnl°se Kong Frederik d. 7.
|