| Notater |
- {geni:about_me} Anne Lykke, född 1595, död 1641, dansk adelsdam, känd för sitt förhållande med kronsprins Christian av Danmark.
Dotter till det adliga riksrådet Henrik Lykke (1555-1611) och Karen Frandsdatter Banner (1559-1616). Hon ärvde godset Hverringe på Fyn 1611. Gift 1615 med ståthållaren och generalkrigskommissarie Cai Rantzau (1591-1623). Maken var ståthållare vid flera kungliga slott och hon levde vid hovet. Hon fick en dotter, Sophie. Som änka var hon en av de rikaste godsägarna i Danmark.
År 1626 bekräftades hon som tronföjarens älskarinna, och kungen, Kristian IV av Danmark trodde att hon med sitt inflytande skulle omöjligöra att kronprinsen kunde sköta regeringen vid kungens utomlandsvistelse. Kungen fick henne arresterad och fängslad i Bohus vid Göta älv i Norge. Kungen utfärdade en proklamation till landstingen för att rättfärdiga arresten: XKongen har ... ikke haft nogen Betænkelighed ved at begynde en ekstraordinær Proces imod hende,da hun hverken for Gud i Himlen eller sin Øvrighed har passet Tugt og Høviskhed, hvilket Kongen hverken for Gud eller Mennesker kan forsvare at lade ske eller at nogen skulle lide eller taale. Kongen har ogsaa maattet befrygte, at hun i hans Fraværelse skulde anrette Harme.X Arresteringen åtsakom en konflikt med kungen och adeln. Kungen ställde som villkor för hennes frigivning att hon skulle acceptera husarrest och förlora vårdnaden om dottern. Hon vägrade, och bevakningen skärptes då hon anklagades för att ha anlitat en "häxa", Lamme Heine, för att skada kungen. Hon fördes 1627 till Kronborg. Kungen planerade att ställa henne inför rätta för trolldom, men detta kunde inte realiseras. Änkedrottning Sofia av Mecklenburg och andra ansökte om nåd för henne, och 1628 frigavs hon och återfick vårdnanden om dottern mot att hon accepterade husarrest på sitt gods.
1629 gifte hon sig med Knud Ulfeldt, som då förlorade sin plats som hovmarskalk. Paret närvarade dock vid tronföljarens bröllop. (Svenska Wikipedia)
1623-24/25 Acting County Sheriff Anne Henriksdatter Lykke of the County of Kalundborg with the Shires of Arts and Skippinge and Samsø and County Sheriff of the County of København with the Shires of Smørum, Sokkelund and Ølstykke, Denmark
Anne Lykke was member of one of the riches families of the realm, and so was that of her husband, Cai Rantzau. He was Councillor of the Realm and County Sheriff (Lensmand) of Kalundborg from 1615. He later became General War Commissioner and when he died during the 30 Year War, she took over the administration of the tenancies until the accounts had been settled. In 1625 her estates was estimated to be worth more than 4.600 barrols of corn, which was 7 times more than an average estate owner. When King Christian 4 the following year learned that she had become the mistress of his son, Prince Christian, he had her arrested and send to Bohus in Norway. She refused to accept the king's terms for her release, and she complained to the Council of the Realm who freed her in 1628 and she was given back her only child, Sophie. The following year she married Knud Ulfeldt, and the relationship to the royal family became normalized though never warm. Her daughter, Sophie (1616-35) married her stepfathers brother and had 3 children who died shortly after the birth, and 1635 she died herself. She lived (1595-1641).
http://www.guide2womenleaders.com/womeninpower/womeninpower1600.htm
1595-1641, godsejer.
*30.4.1595 på Vordingborg Slot, X1641.
Forældre: godsejer, rigsråd XHenrik L. (1555-1611) og Karen Frandsdatter Banner (1559-1616).
~11.6.1615 med godsejer XCai Rantzau, *6.7.1591 på Brahetrolleborg, Brahetrolleborg sg. X5.4.1623 på Kalundborg Slot, s. af rigsråd XBreide R. og Sophie Rosenkrantz.
~10.3.1629 med godsejer, rigsråd XKnud Ulfeldt, *2.3.1600, X3.6.1646, s. af rigskansler XJakob U. og Birgitte Brockenhuus.
Børn: Sophie (1616).
AL blev født i en af sin tids mest velstående højadelige familier. Faderen Henrik L. var fra 1592 lensmand på Vordingborg Slot, kun afbrudt af en kort periode på Kalø, mens hun var ganske lille. Året efter hendes fødsel blev han rigsråd. Hun voksede op sammen med to ældre brødre og en fem år yngre lillebroder. I 1606 tog de ældste, Jørgen og XFrands L., ud på en lang dannelsesrejse, hvorfra de først vendte tilbage 1611 i forbindelse med faderens sygdom ogdød. AL arvede Hverringe på Fyn. I 1615 blev hun gift med Cai Rantzau, ældste søn af Breide R. Med dette ægteskab blev to af de mest velstående og godsrige familier forenet, og hun hørte nu til i den højadelige kreds tæt om rigsrådet og hoffet. I 1616 blev hendes eneste barn, datteren Sophie, født på Kbh.s Slot, hvor Rantzau var blevet lensmand 1615 efter at have forladt hoftjenesten. 1620 flyttede familien til Kalundborg Slot, som ægtefællen havde fået iny forlening. Men rolige år blev det ikke. Rantzau blev i 1621 udnævnt til generalkrigskommissær ved tropperne i Holsten i forbindelse med Trediveårskrigen, og året efter blev han to gange sendt til Mecklenburg. Da han døde i 1623, sad den 27-årige AL tilbage med en lille datter og meget velhavende. Hendes gods blev i 1625 vurderet til over 4.600 tdr. hartkorn, hvilket var mere end syv gange det daværende gennemsnit for en adelig godsejer. 1624-25 blev lensregnskaberne for både Kbh. og Kalundborg afsluttet, og der blev skiftet med datteren, samtidig med at AL var optaget af mageskifter på sine godser.
1626 blev et skæbneår for AL, da hun faldt i unåde hos XChristian 4. Det var kommet kongen for øre, at hun var blevet tronfølgeren prins XChristians elskerinde og efter sigende med sin Xumoralske opførselX skulle forhindre ham i at tage vare på regeringen, mens kongen selv var i Tyskland. Christian 4. tog voldsomt på vej, og AL blev bortført i Nyborg, arresteret og sendt til fæstningen Bohus i Norge. Datteren blev sat i pleje hos sin faster og onkel, Elisabeth Sophie Rantzau og XHans Lindenov. Kongen søgte at retfærdiggøre sit overgreb i et åbent brev til landstingene: XKongen har ... ikke haft nogen Betænkelighed ved at begynde en ekstraordinær Proces imod hende, da hun hverken for Gud i Himlen eller sin Øvrighed har passet Tugt og Høviskhed, hvilket Kongen hverken for Gud eller Mennesker kan forsvare at lade ske eller at nogen skulle lide eller taale. Kongen har ogsaa maattet befrygte, at hun i hans Fraværelse skulde anrette Harme.X Det var et klart brud på håndfæstningen at fængsle en adelig uden dom, så denne sag bedrede ikke det allerede anstrengte forhold mellem konge og rigsråd. Kongen satte en række betingelser op for frigivelse, datteren skulle forblive i pleje, og AL skulle holde sig på sit gods. Hun accepterede dem ikke, og rygter om, at hun skulle have allieret sig med en troldkvinde, Lamme Heine, for at skade kongen, medførte, at bevogtningen blev skærpet. I 1627 blev hun overført til Kronborg. Planen om at stille hende for en domstol på herredagen i Kolding blev aflyst på grund af den tyske besættelse af Jylland. AL klagede til rigsrådet. Kongens plan om derefter at fåsagen bedømt ved fremmede universiteter blev opgivet, da Lamme Heine-sagen faldt fra hinanden. Enkedronning XXSophie og andre gik i forbøn for AL, og i 1628 fik lensmanden på Kronborg ordre til at sætte hende på fri fod. Hun kunne nu beholde datteren hos sig mod, at hun forpligtede sig til at blive på sin gård.
Året efter giftede AL sig med den ansete Knud Ulfeldt, rigskanslerens ældste søn, og Harritslevgård overgik nu til datteren. Før brylluppet havde Ulfeldt haft tjeneste ved hoffet, og først efter ALs død vendte han tilbage som hofmarskal. Måske afspejler dette et fortsat nag fra kongens side, men ægteparret var dog i 1634 inviteret til kongedatteren XSophia Elisabeths bryllup og endog til den udvalgte prins Christians bryllup. 1631 var ALs datter Sophie blevet gift med sin stedfaders broder Laurids Ulfeldt. Moder og datter blev således svigerinder. Sophie fik i løbet af de følgende tre år to døtre og en søn, som alle døde få uger efter fødslen, og i 1635 døde Sophie selv, knap 20 år gammel, mens AL levede til 1641. Hun var efter kildernes udsagn meget ulykkelig ved sin første ægtemands død, hvad der måske har påvirket hendes dømmekraft, da hun et par år efter tilsyneladende lod sig forblænde af den unge prins. Men som sagen udviklede sig, udviste hun en bemærkelsesværdig viljestyrke. Hun ville hellere gennemleve det mareridt, som fængslingen må have været, end underskrive kongens betingelser for en løsladelse, som dels ville være indrømmelse af skyld, dels betyde opgivelse af datteren. Hendes giftermål kort efter med rigskanslerens søn tyder da heller ikke på, at hendes standsfæller dømte hende på samme kompromisløse måde som kongen, hvis raseri rettere kunne have vendt sig mod den kvindeglade prins.
Benito Scocozza: Christian 4., 1987. Fr. Chr. Schønau: Samling af danske lærde Fruentimer, 1753.
Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.
Bente Gundestrup/Dansk Kvindebiografisk leksikon
|
1595 - Ca 1641 (45 år)
