| Notater |
- {geni:occupation} Statsminister, stiftamtmand i Akershus stift, Statsminister 1789 Elefant ridder 1790
{geni:about_me} Jørgen Erik Skeel (4. februar 1737 X 11. januar 1795 i København) var en dansk statsminister
Han var en søn af gehejmeråd Holger Skeel (d. 1764). Han fødtes 4. februar 1737 i amtmandsboligen på Nordborg, blev allerede 1755 auskultant i Rentekammeret og 1760 kommitteret sammesteds. Han blev i 1762 optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin.[1] 1766 udnævntes han til stiftamtmand over Bergens Stift og amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort tid denne stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for finanserneog medlem af Overskattedirektionen. 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til medlem af direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han også i slutningen af samme år blev medlem af den efter Gehejmestatsrådets ophævelse nedsatte rådgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle sager. Desuden var han i 1770 medlem af den kommission, som skulle undersøge årsagerne til en på Bornholm udbrudtmisfornøjelse med forskellige skatter. Allerede i maj det følgende år fjernedes han imidlertid af Struensee fra sine embeder og måtte overtage stillingen som amtmand over Tønder Amt; men straks efter hofrevolutionen 1772 kaldtes han tilbage til hovedstaden, blev deputeret i Finanskollegiet og chef først for det danske, senere for det norske kammer samt på ny medlem så vel af Overskattedirektionen som af direktionen for Fonden ad usus publicos og fungeredetillige i nogle måneder som direktør for Øresunds Toldkammer. Desuden fik han ordre til at indtræde som medlem både af den kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem kongen og dronningen, og af den kommission, der skulle undersøge de under Struensee-regimentet skete forandringer i lovgivningen og administrationen.
Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye magthavere ved hoffet, hvis optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til tider frimodig udtalte sig imod. Han fjernedes derfor allerede i slutningen af 1772 igen fra hovedstaden og måtte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter kronprinsens overtagelse af regeringen beskikkedes til stiftamtmand i Akershus Stift og amtmand i Akershus Amt. Forholdene i de få år, han virkede her, var ingenlunde lette, thi dels var forholdet til den svenske nabo spændt, dels herskede der en ikke ringe gæring iblandt almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv medlem af den kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte klager over de lokale embedsmænd-, men det lykkedes ham dog såvel ved sin embedsførelse, særlig en levende interesse for Norges opkomst, som ved sin personlige optræden at gjøre sig i høj grad agtet og afholdt, hvorpå han ved sin afrejse, efter at han 1788 var blevet udnævnt til justitiarius i Højesteret, modtog de mest utvetydige vidnesbyrd.
Stillingen som justitiarius kom han ikke faktisk til at beklæde, thi forinden han kunne få overtaget den, udnævntes han 1789 til statsminister og 1. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige medlem af den ekstraordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den på Ernst Heinrich Schimmelmanns foranledning nedsatte kommission angående negerhandelens ophævelse. Han døde pludselig i København januar 1795.
Han var 1755 blevet hofjunker, 1758 kammerjunker, 1769 hvid ridder, 1779 gehejmeråd og 1790 elefantridder. Efter hans død holdtes der i Efterslægtsselskabet en mindefest over ham, ved hvilken lejlighed såvel Christen Henriksen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kendte hans private og offentlige færd, gav sympatiske skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskellige spredte udtalelser andensteds fra - hans klare omdømme, store arbejdsomhed, udprægede retfærdighedsfølelse og en sandhedskærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for regenten, fremdeles hans ualmindelige fordomsfrihed og tolerance, hans mildtdømmende sind og hans levende medfølelse med samfundets stifbørn.
Han blev 30. august 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. november 1743 i Egernførde, d. 25. april 1805 i Pinneberg), hofdame hos Prinsesse Louise og en datter af oberst Henrik A. og Frederikke f. Krag.
Kilder
K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s. 199.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887X1905).
- J°rgen Erik Skeel, 1737-95, Statsminister, var en S°n af Gehejmeraad Holger Skeel. (d. 1764). Han f°dtes 4. Febr. 1737 i Amtmandsboligen paa Nordborg, blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og 1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnµvntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i S°ndre Bergenhus Amt, men beklµdte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen. I 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnµvntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophµvelse nedsatte raadgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskµftige sig med finansielle Sager.
Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde unders°ge Aar-sagerne til en paa Bornholm udbrudt Misforn°jelse med forskjellige Skatter.
Allerede i Maj det f°lgende Aar fjµrnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over T°nder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes Skeel tilbage til Hovedstaden, blev Deputeret i Finanskol-legiet og Chef f°rst for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden ad usus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direkt°r for Xresunds Toldkammer.
Desuden fik han Ordre til at indtrµde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde unders°ge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer iLovgivningen og Administrationen.
Det varede dog ikke lµnge, f°r han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optrµden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod. Han fjµrnedes derfor allerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt. Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spµndt, dels herskede der en ikke ringe Gjµring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at unders°ge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmµnd-, men det lykkedes ham dog saa vel ved sin Embedsf°relse, sµrlig en levende Interesse for Norges Opkomst, som ved sin personlige Optrµden at gj°resig i h°j Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 var bleven udnµvnt til Justitiarius i H°jesteret, modtog de mest utvetydige Vidnesbyrd.
Stillingen som Justitiarius kom han ikke til at beklµde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnµvntes han 1789 til Statsminister og i. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extra-ordinµre Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvµgsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommission angaaende Negerhandelens Ophµvelse.
Han d°de pludselig i Kj°benhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769 hvid Ridder, 1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder.
Efter hans D°d holdtes der i Selskabet for Efterslµgten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, der n°je kjendte hans private og offentlige Fµrd, gav sympathetiske Skildringer afham, hvori de navnlig fremhµvede - hvad der i °vrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra - hans klare Omd°mme, store Arbejdsomhed, udprµgede Retfµrdighedsf°lelse og en Sandhedskjµrlighed, der end aldrig fornµgtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed og Tolerance, hans mildtd°mmende Sind og hans levende Medf°lelse med Samfundets Stifb°rn.
Skeel blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (d°bt 14. Nov. 1743 i Ekernf°rde, f 25. April 1805 i Pinneberg), Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik Ahlefeldt og Frederikke Krag.
_________________________________
J°rgen Erik Holgersen Skeel, Kaldet J°rgen Erik Scheel. Statsminister, Chef for Generaltoldkammeret, Gehimeraad, Ridder af Elephanten, S°n af Holger Skeel og Regitze GXldencrone, er f°dt d. 4de Februar 1737 og opkaldt efter sinFaders og Farbroder. Han blev:
1755 Hofjunker og Auscultant (Person der overvµrer forhandlingerne i et kollegium uden selv at stemme) i Rentekammeret.
1758 Kammerherre;
1760 Commiteret i Rentekammeret;
1765, d. 30te Januar, holdt han Joord med Ane Dorthea Ahlefeldt (Datter af Oberst Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Krag), Hofdame hos Prinsesse Louise, Frederik Vs. S°ster, hvilket fandt Sted i Hoffets Nµrvµrelse paa Slottet; d. 30te August s.A. stod deres Bryllup paa Fredensborg Slot;
1766 blev han Stiftamtmand i Bergen;
1768, d. 8de Februar, Deputeret i Rentekammeret, dog var han endnu i Mai Maaned Stiftamtmand i Bergen;
1769 Ridder af Danebrogen;
1770 Deputeret i Finanscollegiet;
1771 Amtmand i T°ndern;
1772 Deputeret i Rentekammeret og Chef for det danske Kammer og Xresunds Toldkammer under Finanserne. Skeel var i dette Aar Meddommer i Skilsmissesagen mellem Kongen og Dronningen (Nr. 9 af de 35 Dommere), cfr. Holst: For Romantik og Hist., Decbr.-Heftet 1870.
Samme Aar Landdrost i Pinneberg;
1779 Gehimeraad;
1784 Stiftamtmand i Christiania og Chef for Generaltoldkammeret; Samme Aar Ridder af Elephanten; 1795, d. 11te Januar, d°de J. E. Skeel uden at have vµret sengeliggende, idet han reiste sig fra Spisebordet.
Om Skeels Virksomhed og Charateer haves det Vidnesbyrd, at han var en duelig Embedsmand, en retsskaffen og veltµnkende Mand, og naar det et Sted anf°res, at det i de da bevµgede Tider var uvist, om hans Oph°ielse ikke fornemlig skyldtes hans Forhold til General GXhler, ähvis S°ster han havde til Xgteö, da maa hertil bemµrkes, at Skeel ikke var gift med GXhlers S°ster, men derimod var nok GXhlers Hustru S°ster til Skeels Hustru. Af Skeels Forflyttelse og Forsendelser til Embeder udenfor Hoverstaden i de urolige Aar 1769-1772 kan man kun slutte, at Manden ikke har vµret Partimand, idet han snart var yndet, snart mistµnkt saavel af det Struenseeske som af det Guldbergske Regimente. Man seer saaledes, at han i 1769 blev Ridder og i 1770 Deputeret, ligesom han ogsaa i Slutningen af dette Aar, da Gehimeconseillet ophµvedes, kom ind i den da oprettede Gehimeconference Commision, der foruden af ham bestod af Schimmelmann, GXhler, Rantzau, v. Osten og v. Haxthausen, men at han derpaa i 1771 sendtes til T°ndern som Amtmand. Derefter siges der, at strax efter Struenses Fald (17de Januar 1772), afsendtes Bud efter Grev Thott, Gehimeraad Schack-Rathlou og Stiftamtmand Skeel, der ogsaa d. 28de Januar indfandt sig i Kj°benhavn. Ind i selve Statsraadet traadte han imidlertid ikke, som de to andre, nµvnte Mµnd, han blev Deputeret i Finanserne og Rentekammeret, ligesom han beskikkedes til i Forening med Thott og Schack-Rathlon at unders°ge de i disse halvanden Aar gjorte Forandringer i Lovgivningen, men inden Aarets Udgang maatte han drage til Pinnenberg forblev han, indtil Kronprinds Frederik 1784 indtraadte i Regjeringen med Bernstorff som Raadgiver, da Skeel strax befordredes til Stiftmand i Christiania og nogle Aar senere kaldes til at vµre Statsminister. Det synes herefter, at Skeel ikke har b°iet sig for noget af Partierne, men bevaret sin honette Characteer og ene passet sin Embedsvirksomhed, hvori han dog stundom ved svagt Helbred.
At Forholdene ogsaa i det Aar kunde bevµge Skeels Moder til sin Dagbog at tilf°ie ved hans Kaldelse fra Bergen i 1768: ädenne Forandring er i visse Henseender noget bekymmerligö, er saare naturligt. Efter en Fortµlling, som lever i familien, skal han ved sit Forhold i 1772 under et Ophold hos sin Svoger Chr. Brandt, da Administrator paa Rantzau i Holsteen, have paadraget sig det styrende PartiÆs Uvillie. Brandt skal nemlig i et stort Selskab, han havde hos sig en Dag, have reist sig og udbragt en Skaal for äden retfµrdige Regeringö. Skeel, der som µdeltµnkende Mand indigneredes over, at Chr. Brandt kort efter Broderen, den ulykkelige Enevold Brandts Henrettelse, kunde nedvµrdigesig til at udbringe en saadan Skaal, reiste sig °jeblikkelig fra bordet, lod sin Vogn kj°re for D°ren og forlod Selskabet, hvilket Juliane Marie aldrig kunde tilgive ham.
Ved Skiftet efter Faderen fik J.C. Skeel i Forening med Broderen Vilh. Matth. Skeel Faareviele Gaard og Gods udlagt som Arv, men Aaret efter, 1767, solgte de denne Eiendom for 58,000 Rdl. Eiendommen var da af Hartkorn 282 Td. (Trap I. 778).
Ane Dorthea Ahlefeldt skal have levet flere Aar efter Skeels D°d som Enke i Rellingen ved Pinneberg. Hun kan altsaa ikke vµre d°d allerede 1796, som de Lengnickske Saml. angive. Portrait af J°rgen Erik Skeel haves paa Birkelse.
|
1737 - 1795 (57 år)
