| Notater |
- {geni:occupation} Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Cand. Jur., Godsejer
{geni:about_me} Foto: Hansen & Weller
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Erik Skeel
Erik Vilhelm Robert Skeel (22. februar 1818 i Rørby Præstegård nær Kalundborg X 6. november 1884) var en dansk indenrigsminister og godsejer.
Erik Skeel fødtes 22. februar 1818 i Rørby Præstegård ved Kalundborg, i sin morfaders, sognepræst Robert Buddes, hjem, til hvilket hans moder, Abrahamine Christiane f. Budde., var tyet hen, efter at hans fader, underretsprokurator Jørgen Erik Skeel, før drengens fødsel var afgået ved døden. I Rørby Præstegård var da hans barndomshjem, og endnu i hans ministertid mindedes ældre folk på Kalundborgegnen den raske, viltre dreng, den selvskrevne anfører i allelandsbydrengenes spilopper.
Da den tid kom, hvor skoleuddannelsen stillede større krav, blev Skeel optaget i huset hos Frederik Rubeck Henrik von Bülow, den senere sejrherre ved Fredericia; 1835 blev han student og 1841 juridisk kandidat. 4 dage efter at han havde bestået eksamen, indgik han ægteskab (1. november 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. juli 1816), datter af farver Nehammer i Holbæk, et parti, der ikke havde hans families bifald, men fra hvilket det mindst af alt lå i hans karakter at lade sig afholde ved den art modstand. Samme år havde hans moder indgået nyt ægteskab, med sin første mands brodersøn, kammerherre Vilhelm Samuel Skeel. En tid var Skeel nu volontær på Sjællands Stiftamts kontor, men allerede 1844 omplantede han sig til jysk grund. Ved hjælp af et lån på 50.000 Rdl. Fra Det skeelske Fideikommis købte han hovedgården Dronninglund i Vendsyssel. Med iver kastede han sig nu over gårdens drift og godsets forbedring, og en dygtig hjælper som landmand, handelsmand og selskabsmand havde han i sin nærboende slægtning Jørgen Erik Frederik Skeel til Birkelse. I begyndelsen var midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at Skeeli sit andet ægteskab havde fået en betydelig formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en mønstergård.
Skønt født på Sjælland blev Skeel en type på en jysk godsejer af de bedste. Hans lidt firskårne, velvoksne skikkelse med den korte hals, det regelmæssige, friske ansigt og det spidse hageskæg førte tanken hen på en af hans gamle aner. Han havde dernæst i sit væsen og i sin gerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog lå en agtpågivende ånd og en vågen tanke. Og han havde en fasthed og sejhed i karakteren, der kunde udarte til stædighed, og en jævnhed og frihed for forfængelighed i det små, der kom ham til gode både som godsejer og politiker. Men som særegent for Skeel bør det ikke glemmes at nævne en hjertensgodhed, der strakte sig både til mennesker og dyr. Hans godsbeboere hang ved ham, og X en sælsom grille for en fremskreden jysk landmand X han var en modstander af kraftfodringen, fordi den efter hans mening indeholdt et misbrug af dyrene.
Halvtredserne bragte en tung tid for Skeel i hans familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin hustru. Året efter ægtede han sin foran omtalte ældre ungdomsven J.E.F. Skeels enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurvigen (f. 11. august 1810), der allerede 6 år senere (24. september 1865) afgik ved døden.
På dette tidspunkt var det, at Skeel trådte ind i det politiske liv. Han, som allerede havde beklædt de stedlige tillidshverv, der følger med hartkorn og popularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt sæde her indtil sin død; i 1864-66 var han tillige medlem af Rigsrådet. Skeel holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske blik og faste karakter gav ham anseelse, og hanblev både viceformand i tinget og medlem af Rigsretten. Også var han medlem af den i 1866 nedsatte kommission angående forsvarsvæsenet, og antallet på hans tillidsposter ude i befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at han var præsident for den 13. danske landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede poster i Det kongelige Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings bestyrelser. Patron for Roskilde Adelige Jomfruklosterblev han først 1880.
I ministeriet Estrup optoges Skeel som kabinettets første indenrigsminister (11. juni 1875). Mange antog, at Skeel, om han end havde karakter og erfaring nok, ville stå for meget tilbage i de formelle evner, i veltalenhed og behændighed og, hvad der ellers hører til for en minister for at begå sig under urolige rigsdagsforhold. Helt sikker var man heller ikke på, at den 57-årige godsejer ville til fulde kunne sætte sig ind i den store del af de talrige indenrigsministerielle forretninger, der hidtil lå ham fjernt. Frygten var ugrundet. Som landstingets formand efter hans død udtalte om ham: "i den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kendelig for vore som for alle Andres Øjne." Skeel Tog fat med stor energi både under forhandlingerne i rigsdagens sale, i udvalgsværelserne, i ministerialbygningen og sikkert også i sit hjemlige arbejdsværelse, og meningsfæller og modstandere måtte erkende, at han gjorde fyldest i sin plads. Helt ringe blev udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske forhold: i hans tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vandløbsloven og Varemærkeloven; de sjællandske jernbaner erhvervedes for staten; Københavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og jernbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store strid om forbuddet mod udførsel af kvæg fra Sjælland og imod indførsel af kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) trådte Skeels fortrin og fejl frem med klarhed, og samtidig med at hans holdning i denne sag skabte ham mange modstandere, bidrog den til at slå fast i den almindelige bevidsthed ude og hjemme, at han var en personlighed, med hvis vilje og evner der måtte regnes. Modstandere skortede det overhovedet ikke på, ikke blot selvfølgelig i politisk henseende, men også i saglig; Børsen i København var ham ikke god, og han var i det hele mere landbrugets end handelens minister.
Den indenrigsministerielle portefølje, hvis indhold senere blev fordelt på 3 medlemmer af kabinettet, var en tung byrde for en enkelt mand, især for en sådan, der ikke var udrustet med usædvanlige åndsgaver og ikke tidlig var indlevet i forretningerne. Dette måtte både Skeel og hans nærmeste eftermænd på denne post sande. I 1884 viste det sig da, at Skeels kraft var udtømt. I maj måned blev han ramt af et apoplektisk anfald, og 29. august samme år tog hansin afsked. Han, der i 1859 var blevet kammerherre, i 1875 Kommandør af Dannebrog af 2. grad, i 1876 Kommandør af 1. grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin afskedigelse udnævnt til gehejmekonferensråd. Natten til 6. november samme år, nøjagtig et halvt år efter sit første sygdomsanfald, døde han.
[redigér] Kilder
* M.P. Friis, "Skeel, Erik Vilhelm Robert", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
* Wulff, Den danske Rigsdag.
* Illustreret Tidende, XXVI, nr. 7.
* V. Skeel, Familien Skeel, s. 339 f.; Suppl. s. 95.
Efterfulgte:
Frits Tobiesen Indenrigsminister
11. juni 1875 - 29. august 1884 Efterfulgtes af:
Hilmar Finsen
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887X1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Skeel"
Kategorier: Dansk biografisk leksikon | Født i 1818 | Døde i 1884 | Jurister fra Danmark | Indenrigsministre fra Danmark | Landstingsmedlemmer i 1850'erne | Landstingsmedlemmer i 1860'erne | Landstingsmedlemmer i 1870'erne | Landstingsmedlemmer i 1880'erne | Politikere fra Højre (1881-1915) | Godsejere fra Danmark | Slægten Skeel | Storkors af Dannebrog
Personlige værktøjer
* Opret en konto eller log på
Navnerum
* Artikel
* Diskussion
Varianter
Visninger
* Vis
* Redigér
* Se historik
Handlinger
Søg
Søg
Navigation
* Forside
* Kategorier
* Fremhævet indhold
* Tilfældig artikel
* Aktuelle begivenheder
Deltagelse
* Velkommen
* Skribentforside
* Projekter
* Seneste ændringer
* Hjælp
Værktøjer
* Hvad henviser hertil
* Relaterede ændringer
* Specialsider
* Permanent link
* Citér denne artikel
Organisation
* Donation
* Kontakt Wikipedia
* Wikimedia Danmark
Udskriv/eksportér
* Lav en bog
* Download som PDF
* Udskriftsvenlig udgave
* Denne side blev senest ændret den 10. november 2010 kl. 01:16.Erik Skeel[1]
1892 - 1974
Fødsel 17 jun. 1892 København (Copenhagen)
Køn Mand
Død 10 sep. 1974 [2]
Sidst ændret 12 jan. 2010
Far Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell Skeel, f. 08 jan. 1865, Skeelslund (Kær H., Aalborg) , d. 14 sep. 1950
Mor Caja Christiane Louise Elisabeth Boalth, f. 02 dec. 1866, København (Copenhagen) , d. 22 apr. 1953
Familie Birgitte Elisabeth Basse Fønss, f. 29 jan. 1898, Billeshave Gods (Strib-Røjleskov, Vends H.) , d. 11 aug. 1974
Gift 09 okt. 1918 Garnisons Kirke, København
Børn
1. Bente Skeel, f. 02 aug. 1919, København (Copenhagen) , d. 03 jul. 1920, Ærøskøbing Købstad
2. Berte Skeel
3. Jørgen Skeel, f. 27 maj 1923, Ebeltoft Købstad , d. 04 feb. 2008, Canada
Sidst ændret 06 feb. 2009
Fødsel - 17 jun. 1892 - København (Copenhagen)
Gift - 09 okt. 1918 - Garnisons Kirke, København
Billeder
Erik Skeel, Jytte Skeel, Mogens Christian Skeel, Christen Skeel og Preben Skeel
Coat of arms - Skeel
Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.
Notater
1910 Student, 1918 cand.jur., s. A. Fuldmægtig ved Kolding Herred, 1919 Dommerfuldmægtig i Ærøskøbing, 1922 i Ebeltoft, 1923 (13 Jan.) Sagfører, 1927 (31 Jan.) Landsretssagfører, 1922 X42 Formand i Tilsynsraadet for Sparekassen for Ebeltoft og Omegn, 1942 Direktør for samme, Ejer af Holkegaard.
Kilder
[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:133- 251 a.
[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1997-99:433.
http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9190&tree=2
http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I19844
* til Dronninglund (1844) -, Student 1835, 1841 cand. jur., Volontør paa Sjællands Stiftamts Kontor, Medlem af Hjørring Amtsraad, Formand for Hjørring Amts Landboforening, 1859 (8 Febr.) Kammerherre, 1859X66 og fra 1866 Medlem af Landstinget, 1864X66 af Rigsraadets Landsting, 1869X75 Viceformand og Medlem af Rigsretten, 1866 (27 Juni) R.*, 1871 (16 Aug.) DM., 1875X84 Indenrigsminister i Ministeriet Estrup, Præsident for Landmandsforsamlingen i Viborg,1875 (1 Juli) K.2, 1876 (8 Juli) K.1, 1878 (8 April) S.K., 1880 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1884 Gehejmekonferensraad.
and. jur., godsejer. Indenrigsminister i Estrups regering, medlem af Landstinget. Ejer af Dronninglund.
Skeel, Erik Vilhelm Robert, 1818-84, Minister, Godsejer, fødtes 22. Febr. 1818 i Rørby Præstegaard ved Kalundborg, i sin Morfaders, Sognepræst Robert Buddes, Hjem, til hvilket hans Moder, Abrahamine Christiane f. B., var tyet hen, efter at hans Fader, Underretsprokurator Jørgen Erik S., før Drengens Fødsel var afgaaet ved Døden. I Rørby Præstegaard var da hans Barndomshjem, og endnu i hans Ministertid mindedes ældre Folk paa Kalundborgegnen den raske, viltre Dreng, den selvskrevne Anfører i alle Landsbydrengenes Spilopper.
Da den Tid kom, hvor Skoleuddannelsen stillede større Krav, blev S. optaget i Huset hos Fr. Blilow, den senere Sejerherre ved Fredericia; 1835 blev nan Student og 1841 juridisk Kandidat. 4 Dage efter at han havde bestaaet Examen,indgik han Ægteskab (i. Nov. 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. Juli 1816), Datter af Farver N. i Holbæk, et Parti, der ikke havde hans Families Bifald, men fra hvilket det mindst af alt laa i hans Karakter at lade sig afholde ved den Art Modstand. S. A. havde hans Moder indgaaet nyt Ægteskab, med sin første Mands Brodersøn, ndfr. nævnte Kammerherre Vilh. Sam. S. En Tid var S. nu Volontær paa Sjællands Stiftamts Kontor, men allerede 1844 omplantedehan sig til jysk Grund. Ved Hjælp af et Laan paa 50000 Rdl. fra det Skeelske Fideikommis kjøbte han Hovedgaarden Dronninglund i Vendsyssel. Med Iver kastede han sig nu over Gaardens Drift og Godsets Forbedring, og en dygtig Hjælper som Landmand, Handelsmand og Selskabsmand havde han i sin nærboende Slægtning Jørgen Erik Fred. Skeel til Birkelse (s. ndfr.). I Begyndelsen vare Midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at S. i sit andet Ægteskab havde faaet en betydelig Formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en Mønstergaard. Skjønt født paa Sjælland blev S. en Type paa en jysk Godsejer af de bedste. Hans lidt firskaarne, velvoxne Skikkelse med den korte Hals, det regelmæssige, friske Ansigt og det spidse Hageskjæg førte Tanken hen paa en af hans gamle Aner. Han havde dernæst i sit Væsen og i sin Gjerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog laa en agtpaagivende Aand og en vaagen Tanke. Og han havde en Fasthed og Sejhed i Karakteren, der kunde udarte til Stædighed, og en Jævnhed og Frihed for Forfængelighed i det smaa, der kom ham til gode baade som Godsejer og Politiker. Men som særegent for S. bør det ikke glemmes at nævne en Hjærtensgodhed, der strakte sig baade til Mennesker og Dyr. Hans Godsbeboere hang ved ham, og -- en sælsom Grille for en fremskreden jysk Landmand -- han var en Modstander af Kraftfodringen, fordi den efter hans Mening indeholdt et Misbrug af Dyrene.
Halvtredserne bragte en tung Tid for S. i hans Familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin Hustru. Aaret efter ægtede han sin foran omtalte ældre Ungdomsven J. E. F. Skeels Enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurwigen (f. 11. Avg. 1810), der allerede 6 Aar senere (24. Sept. 1865) afgik ved Døden. Paa dette Tidspunkt var det, at S. traadte ind i det politiske Liv. Han, som allerede havde beklædt de stedlige Tillidshverv, der følge med Hartkorn ogPopularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt Sæde her indtil sin Død; i 1864-66 var han tillige Medlem af Rigsraadets Landsting. S. holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske Blik og faste Karakter gave ham Anseelse, og han blev baade Viceformand i Tinget og Medlem af Rigsretten. Ogsaa var han Medlem af den i 1866 nedsatte Kommission angaaende Forsvarsvæsenet, og Antallet paa hans Tillidsposter ude i Befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at han var Præsident for den 13. danske Landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede Poster i det kongl. Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings Bestyrelser. Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster blev han først 1880.
I Ministeriet Estrup optoges S. som Kabinettets første Indenrigsminister (n. Juni 1875). Mange antoge, at S., om han end havde Karakter og Erfaring nok, vilde staa for meget tilbage i de formelle Evner, i Veltalenhed og Behændighed og, hvad der ellers hører til for en Minister for at begaa sig under urolige forhold. Helt sikker var man heller ikke paa, at den 5yaarige Godsejer vilde til fulde kunne sætte sig ind i den store Del af de talrige indenrigsministerielle Forretninger, der hidtil laa ham fjærnt. Frygten var ugrundet. Sorn Landstingets Formand efter hans Død udtalte om ham: XI den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kjendelig for vore som for alle andres Øjne.XS. tog fat med stor Energi baade under Forhandlingerne i Rigsdagens Sale, i Udvalgsværelserne, i Ministerialbygningen og sikkert ogsaa i sit hjemlige Arbejdsværelse, og Meningsfæller og Modstandere maatte erkjende, at han gjorde Fyldest i sin Plads. Helt ringe blev Udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske Forhold: i hans Tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vand-løbsloven og Varemærkeloven-, de sjællandske Jærnbaner erhvervedes for Staten; Kjøbenhavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og Jærnbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store Strid om Forbudet mod Udførsel af Kvæg fra Sjælland og imod Indførsel af Kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) traadte S.s Fortrin og Fejl frem med Klarhed, og samtidig med at hans Holdning i denne Sag skabte ham mange Modstandere, bidrog den til at slaa fast i den almindelige Bevidsthed ude og hjemme, at han var en Personlighed, med hvis Vilje og Evner der maatte regnes.
Modstandere skortede det overhovedet ikke S. paa, ikke blot selvfølgelig i politisk Henseende, men ogsaa i saglig; Børsen i Kjøbenhavn var ham ikke god, og han var i det hele mere Landbrugets end Handelens Minister. Den indenrigsministerielle Portefeuille, hvis Indhold senere er fordelt paa 3 Medlemmer af Kabinettet, var en tung Byrde for en. enkelt Mand, især for en saadan, der ikke var udrustet med usædvanlige Aandsgaver og ikke tidlig var indlevet i Forretningerne. Dette maatte baade S. og hans nærmeste Eftermænd paa denne Post sande. I 1884 viste det sig da, at S.s Kraft var udtømt. I Maj Maaned blev han ramt af et apoplektisk Anfald, og 29. Avg. s. A. tog han sin Afsked. Han,der i 1859 var bleven Kammerherre, i 1875 Kommandør af Danebrog af 2. Grad, i 1876 Kommandør af i. Grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin Afskedigelse udnævnt til Gehejmekonferensraad. Natten til 6. Nov. s. A., nøjagtig et halvt Aar efter sit første Sygdomsanfald,, døde han.
--------------------
Erik Wilhelm Robert Skeel[1]
1818 - 1884
Fødsel 22 feb. 1818 Rørby Præstegaard
Køn Mand
Død 05 nov. 1884 København (Copenhagen)
Tilknytning Valdemar Bruun (relateret: Fadder for)
Sidst ændret 12 jan. 2010
Far Jørgen Erik Skeel, f. 10 nov. 1793, København (Copenhagen) , d. 29 jul. 1817, Rørby (Ars H., Holbæk)
Mor Abrahamine Christiane Budde, f. 16 maj 1798, Nidløse , d. 28 nov. 1852, København (Copenhagen)
Familie 1 Cathrine Sophie Nehammer, f. 06 jul. 1816, Holbæk Købstad , d. 05 feb. 1898, Frederiksberg, København
Gift 01 nov. 1841 Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.)
Skilt 1857
Børn
> 1. Erikka Roberta Christine (Sophie) Wilhelmine Skeel, f. 16 maj 1843, Frederiksberg, København , d. 25 maj 1908, København (Copenhagen)
> 2. Frederikke (Fritze) Christiane Skeel, f. 01 maj 1845, København (Copenhagen) , d. 11 apr. 1883, Ajaccio, France
3. Adelaide Caroline Charlotte Skeel, f. 09 apr. 1849, Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) , d. 28 apr. 1912, København (Copenhagen)
Sidst ændret 12 jan. 2010
Familie 2 Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen, f. 11 aug. 1810, Nyborg Købstad , d. 24 sep. 1865, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)
Gift 02 dec. 1859 Dronninglund Slot (Hundslund Kloster)
Sidst ændret 12 jan. 2010
Fødsel - 22 feb. 1818 - Rørby Præstegaard
Gift - 01 nov. 1841 - Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.)
Gift - 02 dec. 1859 - Dronninglund Slot (Hundslund Kloster)
Død - 05 nov. 1884 - København (Copenhagen)
Billeder
Erik Skeel
indenrigsminister
Erik Wilhelm Robert Skeel
Coat of arms - Skeel
Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.
Dokumenter
Valdemar Bruuns dåb
Kirkebogen, 1852-1891, Åby, Kær, Ålborg, opslag 51, nr. 25
Forældre:
Premairleut: (Premierløjtnant) ved 11te Bataillon i Aalborg, R: af D: (Ridder af
Dannebrog) Waldemar Eusebius Bruun og Hustrue Hedevig Claudine Kirstine
Bruun, født Skeel - 28 Aar.
Faddere:
Fru Erikke Elonore Josefine Skeel paa Skeelslund, Frøken Claudine Caroline
Elisabeth Skeel på Birkelse, Kmherr (kammerherre) Erik Skeel til
Dronninglund, Stamhuus besidder Sophus F.E.O. Skeel til Birkelse og Jørgen
Erik Frederik Skeel på Birkelse
Notater
til Dronninglund (1844) -, Student 1835, 1841 cand. jur., Volontør paa Sjællands Stiftamts Kontor, Medlem af Hjørring Amtsraad, Formand for Hjørring Amts Landboforening, 1859 (8 Febr.) Kammerherre, 1859X66 og fra 1866 Medlem af Landstinget, 1864X66 af Rigsraadets Landsting, 1869X75 Viceformand og Medlem af Rigsretten, 1866 (27 Juni) R.*, 1871 (16 Aug.) DM., 1875X84 Indenrigsminister i Ministeriet Estrup, Præsident for Landmandsforsamlingen i Viborg, 1875 (1 Juli) K.2, 1876 (8 Juli) K.1, 1878 (8 April) S.K., 1880 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1884 Gehejmekonferensraad.
Kilder
[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:126- 211 a.
http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8859&tree=2
- Cand. jur., godsejer. Indenrigsminister i Estrups regering, medlem af Landstinget. Ejer af Dronninglund.
Skeel, Erik Vilhelm Robert, 1818-84, Minister, Godsejer, f°dtes 22. Febr. 1818 i R°rby Prµstegaard ved Kalundborg, i sin Morfaders, Sogneprµst Robert Buddes, Hjem, til hvilket hans Moder, Abrahamine Christiane f. B., var tyet hen, efter at hans Fader, Underretsprokurator J°rgen Erik S., f°r Drengens F°dsel var afgaaet ved D°den. I R°rby Prµstegaard var da hans Barndomshjem, og endnu i hans Ministertid mindedes µldre Folk paa Kalundborgegnen den raske, viltre Dreng, den selvskrevne Anf°rer i alle Landsbydrengenes Spilopper.
Da den Tid kom, hvor Skoleuddannelsen stillede st°rre Krav, blev S. optaget i Huset hos Fr. Blilow, den senere Sejerherre ved Fredericia; 1835 blev nan Student og 1841 juridisk Kandidat. 4 Dage efter at han havde bestaaet Examen,indgik han Xgteskab (i. Nov. 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. Juli 1816), Datter af Farver N. i Holbµk, et Parti, der ikke havde hans Families Bifald, men fra hvilket det mindst af alt laa i hans Karakter at lade sig afholde ved den Art Modstand. S. A. havde hans Moder indgaaet nyt Xgteskab, med sin f°rste Mands Broders°n, ndfr. nµvnte Kammerherre Vilh. Sam. S. En Tid var S. nu Volontµr paa Sjµllands Stiftamts Kontor, men allerede 1844 omplantedehan sig til jysk Grund. Ved Hjµlp af et Laan paa 50000 Rdl. fra det Skeelske Fideikommis kj°bte han Hovedgaarden Dronninglund i Vendsyssel. Med Iver kastede han sig nu over Gaardens Drift og Godsets Forbedring, og en dygtig Hjµlper som Landmand, Handelsmand og Selskabsmand havde han i sin nµrboende Slµgtning J°rgen Erik Fred. Skeel til Birkelse (s. ndfr.). I Begyndelsen vare Midlerne dog knappe, og det var egentlig f°rst, efter at S. i sit andet Xgteskab havde faaet en betydelig Formue, ;at han fuldt ud hµvede Dronninglund til en M°nstergaard. Skj°nt f°dt paa Sjµlland blev S. en Type paa en jysk Godsejer af de bedste. Hans lidt firskaarne, velvoxne Skikkelse med den korte Hals, det regelmµssige, friske Ansigt og det spidse Hageskjµg f°rte Tanken hen paa en af hans gamle Aner. Han havde dernµst i sit Vµsen og i sin Gjerning det st°tte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog laa en agtpaagivende Aand og en vaagen Tanke. Og han havde en Fasthed og Sejhed i Karakteren, der kunde udarte til Stµdighed, og en Jµvnhed og Frihed for Forfµngelighed i det smaa, der kom ham til gode baade som Godsejer og Politiker. Men som sµregent for S. b°r det ikke glemmes at nµvne en Hjµrtensgodhed, der strakte sig baade til Mennesker og Dyr. Hans Godsbeboere hang ved ham, og -- en sµlsom Grille for en fremskreden jysk Landmand -- han var en Modstander af Kraftfodringen, fordi den efter hans Mening indeholdt et Misbrug af Dyrene.
Halvtredserne bragte en tung Tid for S. i hans Familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin Hustru. Aaret efter µgtede han sin foran omtalte µldre Ungdomsven J. E. F. Skeels Enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurwigen (f. 11. Avg. 1810), der allerede 6 Aar senere (24. Sept. 1865) afgik ved D°den. Paa dette Tidspunkt var det, at S. traadte ind i det politiske Liv. Han, som allerede havde beklµdt de stedlige Tillidshverv, der f°lge med Hartkorn ogPopularitet, lod sig i 1859 vµlge ind i Landstinget og beholdt Sµde her indtil sin D°d; i 1864-66 var han tillige Medlem af Rigsraadets Landsting. S. holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han h°rte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske Blik og faste Karakter gave ham Anseelse, og han blev baade Viceformand i Tinget og Medlem af Rigsretten. Ogsaa var han Medlem af den i 1866 nedsatte Kommission angaaende Forsvarsvµsenet, og Antallet paa hans Tillidsposter ude i Befolkningen steg. Sµrlig kan nµvnes, at han var Prµsident for den 13. danske Landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede Poster i det kongl. Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings Bestyrelser. Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster blev han f°rst 1880.
I Ministeriet Estrup optoges S. som Kabinettets f°rste Indenrigsminister (n. Juni 1875). Mange antoge, at S., om han end havde Karakter og Erfaring nok, vilde staa for meget tilbage i de formelle Evner, i Veltalenhed og Behµndighed og, hvad der ellers h°rer til for en Minister for at begaa sig under urolige forhold. Helt sikker var man heller ikke paa, at den 5yaarige Godsejer vilde til fulde kunne sµtte sig ind i den store Del af de talrige indenrigsministerielle Forretninger, der hidtil laa ham fjµrnt. Frygten var ugrundet. Sorn Landstingets Formand efter hans D°d udtalte om ham: ½I den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kjendelig for vore som for alle andres Xjne.XS. tog fat med stor Energi baade under Forhandlingerne i Rigsdagens Sale, i Udvalgsvµrelserne, i Ministerialbygningen og sikkert ogsaa i sit hjemlige Arbejdsvµrelse, og Meningsfµller og Modstandere maatte erkjende, at han gjorde Fyldest i sin Plads. Helt ringe blev Udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske Forhold: i hans Tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vand-l°bsloven og Varemµrkeloven-, de sjµllandske Jµrnbaner erhvervedes for Staten; Kj°benhavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og Jµrnbaner anlagdes, sµrlig i Jylland. I den store Strid om Forbudet mod Udf°rsel af Kvµg fra Sjµlland og imod Indf°rsel af Kvµg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) traadte S.s Fortrin og Fejl frem med Klarhed, og samtidig med at hans Holdning i denne Sag skabte ham mange Modstandere, bidrog den til at slaa fast i den almindelige Bevidsthed ude og hjemme, at han var en Personlighed, med hvis Vilje og Evner der maatte regnes.
Modstandere skortede det overhovedet ikke S. paa, ikke blot selvf°lgelig i politisk Henseende, men ogsaa i saglig; B°rsen i Kj°benhavn var ham ikke god, og han var i det hele mere Landbrugets end Handelens Minister. Den indenrigsministerielle Portefeuille, hvis Indhold senere er fordelt paa 3 Medlemmer af Kabinettet, var en tung Byrde for en. enkelt Mand, isµr for en saadan, der ikke var udrustet med usµdvanlige Aandsgaver og ikke tidlig var indlevet i Forretningerne. Dette maatte baade S. og hans nµrmeste Eftermµnd paa denne Post sande. I 1884 viste det sig da, at S.s Kraft var udt°mt. I Maj Maaned blev han ramt af et apoplektisk Anfald, og 29. Avg. s. A. tog han sin Afsked. Han,der i 1859 var bleven Kammerherre, i 1875 Kommand°r af Danebrog af 2. Grad, i 1876 Kommand°r af i. Grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin Afskedigelse udnµvnt til Gehejmekonferensraad. Natten til 6. Nov. s. A., n°jagtig et halvt Aar efter sit f°rste Sygdomsanfald,, d°de han.
|
1818 - 1884 (66 år)
