| Notater |
- {geni:occupation} Forfatter, præsident
{geni:about_me} Kilde: Kurt Kermit Nielsen:
http://www.kkermit.dk/jyske-reg-%20forside.htm:
Jyske registre forside der også indeholder:
Kongelige bevillinger til ægteskab i forbundne led 1660 - 1670.
Anno 1668:
181 X 182
Mathias Worm, bevilling at vies i huset.
F3tius G a w, at vi nådig hafuer bevilget oc tilladt, så och bevilger och tillader, at os elschelig Mathias Worm, præsident udi vor købstad Ribe, och Margrethe Hemmer, afg sl Carsten Tønnesens, må uden foregående trolovelse, och lysning af prædike stolen, hjemme i huset sammen vies, dog at Kirken och dets betiente, samt skolen, fattige, och andre vedkommende, derover intet afgår, givet etc. Hafnia d 21 october 1668.
http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I6405&tree=Sonja
Worm, Matthias, 1636-1707, Præsident, Digter, Søn af den berømte Prof. Ole W. og dennes 2. Hustru Susanne, Datter af Biskop Mads Jensen i Lund, fødtes i Kjøbenhavn 19. (29.?) April 1636.
Han blev Student 1654, tog theologisk Examen 1657 og tiltraadte s. A. en 11aarig Udenlandsrejse. 26. Juni 1657 blev han immatrikuleret i Leiden som stud. polit., 1660 var han i Oxford, Aaret efter i Paris og 3 Aar i Orleans, hvorhan blev Prokurator for den germaniske Nation, 1663 var han i Norditalien og Rom, og han vendte hjem over Tyskland 1667.
I Betragtning af hans gode Familieforbindelser og disse udbredte Studier, ved hvilke Faderens Ry vistnok har støttet ham, maa det undre, at han strax ved Hjemkomsten tog til Takke med Stillingen som første Borgmester i Ribe, hvilken der dog s. A. var tillagt Præsidenttitel ligesom i andre.
Dermed forbandt han et Kanonikat ved Domkirken og ægtede 1668 Margrete Ingeborg de Hemmer (f. 22. Sept. 1643 d. 10. Dec. 1723), Enke efter Borgmester Carsten Tønnesen. 1681 udnævntes han rigtignok til extraordinær Assessor i Højesteret og 1694 til Justitsraad, men blev i sit Embede W. var en yngre samtidig af Bording og en af de tidligste Lejlighedspoeter i den nys indførte Renæssancesmag.
Denne røber sig allerede i den mythologiske Udpyntning af hans utrykte religiøse Digte, mest opbyggelige Betragtninger knyttede til gammeltestamentlige Texter. Endnu tydeligere og langt stærkere end hos Bording er Indflydelsen fra de Schlesiske Digterskoler i hans Lykønskningsdigte til allerhøjeste Fødsels- og Festdage, især det store Digt ved Christian VXs Salving 1671.
Her finde vi allerede den stive og opstyltede alexandrinske Gang og den hyperloyale Tone, den , er affattet i den da moderne Balletform, om end næppe bestemt til Opførelse. Denne Hofpoesi fandt Naade for den lærde Konge Frederik IIIXs Øjne; men det gik med W. som med Bording: naar han kan følge sin Natur, viser det sig, at den jævne, gammeldanske, undertiden ret plumpe Tone er ham i Kjødet baaren og skaffer sig Luft gjennem den tillærte moderne Form, Alexandrineren og den tyske Ordbram.
Saaledes i og, et Par utrykte Satirer i Reformationstidens generelt og typisk moraliserende Aand mod Laster i Almindelighed og særlig mod Hoflivets Fordærvelse. Deres væsentlige Interesse have de ved Benyttelsen af gamle Ordsprogog Reminiscenser fra Dyrefabelen og Hans Tausens Vise om Sandheds Landflygtighed.
Rothe, Brave danske Mænd I, 447 ff. Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunsts Hist. III. Paludan, Renaissancebevæg. i Danm. Litt. S. 314. 357.
J. Paludan.
|
1636 - 1707 (70 år)
