| Notater |
- {geni:occupation} Provst, Sognepræst til Fjellerup og Glæsborg
{geni:about_me} Niels Christensen Bøg blev student i Viborg og blev i 1644 indskrevet på universitetet i København. Som student prædikede han i 1654 som afløser for øverste kapellan ved Viborg Domkirke Christen Nielsen, der var syg i 9 uger. Fra januar 1655 til midt i april 1655 var han medhjælper ved nederste kapellan i Viborg Domkirke, men blev så kaldet til sognepræst i Fjellerup og Glæsborg på Djursland, hvor han i 1691 blev konstitueret til provst i Djurs Nørre herred.
Da Jylland et par år efter Bøgs indsættelse blev besat af svenske tropper og senere befriet af tyske og polske lejetropper, der var ligeså hensynsløse som de svenske fjender, gik det hårdt ud over egnen ved Fjellerup. Hans forgænger i embedet Hans Hansen Viinholt var tidligere blevet fritaget for at betale skat af kongetienden af Fjellerup sogn, da indtægterne var meget små i det fattige kald. Da man så fra 1680 igen ville opkræve denne skat klagede Bøg til kong Christian 5., der i 1686 fritog Bøg og hans efterfølgere for skatten. Helt fattig har Bøg dog ikke været, idet han bl.a. arvede faderens gård og markjorder i Viborg.
-------
h[]ttp://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8gh
Bøgh er en dansk præsteslægt, der kan føres tilbage til tømrer og borger i Viborg Christen Jensen, som i sit ægteskab med Susan Bøgh, enke efter rådmand i Viborg Niels Nielsen Bøgh, fik sønnen Niels Christensen Bøgh (1621-1702), opkaldt efter hustruens afdøde mand.
Niels Christensen Bøgh blev provst og sognepræst til Fjellerup og Glesborg
-------
Han var Præst i Fjellerup fra 1655 til 1702. Hans Fader var Christen Jensen, Borger og Tømmermand i Viborg. Denne havde en Stifsøn, Kjeld Bøgh, senere Borgemester i Viborg og Fader til Mag. Just Bøgh, Præst i Viborg. Sin egen Sønlod han i Daaben kalde Niels Bøgh efter sin Formand i Ægteskabet og »satte ham som en Tømmermands Søn i Viborg Skole, paa det han skulde sin Frelser, den Herre Jesus, helliget være, som og selv kaldes en Tømmermands Søn i den hellige Skrift« (af Kjerteminde Sogns liber daticus).
Bøgh blev gjennem sine to Sønner, Hr. Christen Bøgh, Præst i Storring, og Hr. Christopher Bøgh, Præst i Thrige, Stamfader til den i Danmark og Norge talrig udbredte Bøghske Familie, fra hvilken er udgaaet mange Præster. Den nuværende Directeur for Casino hører til samme Familie.
At det ikke maatte være nogen let Sag at være Præst i to Sogne, hvor Pentz og hans Søster vare de mest formaaende,er let at begribe, og det kom ogsaa deres Præst, Hr. Niels Christensen Bøgh i Fjellerup, til at formærke.
Saaledes stævnede Pentz ham, fordi han havde »understaaet« sig at afvise Pentz's Tjener, Søren Sørensen Degn i Glesborg (en af Hovedmændene i Tyvebanden), fra Skriftemaal og Altergang i Glesborg Kirke, og flere af Bøghs Sognemændindstævnedes for i samme Anledning at aflægge Vidnesbyrd imod ham.
Allerede tidligere havde han havt en Sag med Fruen paa Østergaard, fordi en af hans Huusmænd havde stjaalet en Sæk fra Fruen.
Siden vilde hun ikke lade ham faae Adgang til hans Kaalhave, der laae paa Østergaards Mark, Tornevangen, og for at faae Tilladelse til at komme til den, maatte han renoncere paa Tienden af noget Jord, som kaldes Brændhave eller Brendmose Jord, som var blevet indtaget under Østergaards Mark.
Den værste Sag fik han, fordi hans Datter, Ane Cathrine, Søndagen den 31te Juli 1701 sendte Avlskarlen udi Præsteengen for at hente et Læs Brændsel. Da han kom kjørende hjem med Brændselet, og Fruen havde faaet det at vide, sendte hun sin Pige ud paa Veien, at hun skulde passe paa, hvor det blev kjørt hen, og da Pigen nu meldte, at det var kjørt ind i Præstegaarden, lod Fruen strax Præsten, hans to Døttre og hans Folk indstævne.
Det kom til at gaae ud over Datteren, Ane Cathrine, som den egentlige Skyldige. Det hjalp ikke, at hun i sit Indlæg yttrede sin Forundring over, at Fruen, der vel som Kirkens Patronesse skulde have Opsigt med Skoven, »som en Patronesse af hævngjærrige Affecter vil tragte efter Præstens og hans Folks Ruin for saadant, som Intet er bevendt, og som af enhver Retsindig kan kjendes, det ikke er den Umag eller Fortræd værd.«
Fruen lod sig ikke røre, og ved Dommen forpligtedes Præstens Datter til, foruden en Mulkt for Helligdagsbrøde, at skulle betale 8 Daler for hvert af de to Elletræer, hun havde ladet fælde, og desud Fruens Vrede mod Præsten synes fornemmelig at have havt sin Oprindelse fra, at han under hendes Sag med Gensralinden paa, Overgaaru for Frovslereileu maatte aflægge et Vidnesbyrd i hendes Disfaveur, hvilket hun ikke kunde glemme ham.
Hun formerede ham derfor ogsaa en ny Proces, fordi han uden at have Ret dertil havde taget Rømningsmændene fra Overgaard til Alters.
I sit Indlæg yttrer Bøgh, der da var 80 Aar gammel, at han efter den velbaarne Frues eget gunstige Tilsagn havde formodet, at hun i hans høie Alderdom vilde have forskaanet ham for en for hvert Lod Sølv, da hun ingen unge Træer har ladet plante istedet for skaanet ham for Proces og Trætte; men da hun ikke vil det, henviser han Sagen til mere conveniens forum end Nørre Herreds Thing og yttrer til Slutning: »jeg ønsker kun at jeg fattig gammel udældrende mand maa nyde fred og ro i min Alderdomb och iche bemoyes med slig unødig fortræden«.
Fred fik han snart, thi Herren kaldte ham til sig ved Midsommerstid det følgende Aar 1702.
Men da den naadige Frue ikke længer havde ham at lade sin Vrede gaae ud over, vendte hun sig mod hans Børn.
Det hjalp ikke, at den yngste Søn, Hr. Christopher Bøgh i Thrige, paa Arvingernes Vegne under Skiftet efter Faderen yttrede det Ønske, at »den Uvillie, som den velbaarne Frue til Østergaard havde fattet mod deres Fader, med hans Aske maatte være begravet og ikke fortsættes mod hans fattige Arvinger, da hun med mange Processer fast i alle optænkelige Maader har angrebet den salig Mand i hans levende Live.«
Fruen begyndte alligevel i Naadensaaret et Par Processer mod Arvingerne, dels fordi deres salig Fader ikke havde holdt Orne for Bymændene i Fjellerup, hvortil han efter hendes Formening var forpligtet, fordi han havde havt noget Jord i Rogaarden til Afbenyttelse, deels i Anledning af en Karl, der tjente Arvingerne, og som disse vilde have fri for Enrolering, men hun derimod vilde have stillet.
Med Bøghs Eftermand i Embedet, Hr. Niels Iversen Ravn, kom hun ogsaa strax i Strid i Anledning af noget Jord, hvilken Strid dog endtes ved et Forlig paa Østergaard den 6te Marts 1706, hvorved en Deel af Præstegaardens Mark mageskiftedes mod en tilsvarende Deel af Østergaards.
Vistnok baade til Præstens og Bøndernes Glæde solgte hun i Aaret 1717 (eller 1718) Østergaard til Ms. Henrich Veghorst og flyttede til det nærliggende Skovgaard.
Hendes senere Livsforhold ere mig übekjendte med Undtagelse af det ene Factum, at hun i Aaret 1722 af sin Slægtning, Fru Maren Pentz i Aalborg, blev sagsøgt i Anledning af en übetydelig Pengefordring.Hun har saaledes rimeligviis lige til sin Død havt Processer at more sig med.
Fra Historisk Tidsskrift, Bind 3. række, 1 (1858 - 1859) 1
En Herremand og en Herremands Frue, Et Billede fra Slutningen af det 17de Aarhundrede *). Præst til Fjellerup o? Giesburi?.
C. F. K. Reiersen
|
Ca 1625 - 1702 (77 år)
