| Notater |
- {geni:about_me} *Adopted by King Karl XIII of Sweden forseen to be his follower but died before.
*Died unmarried and without issues.
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5613 The Peerage]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg11.htm#570 Johann the Youger #578] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg13.htm#577 #671]
*[http://skeel.info/getperson.php?personID=I0634&tree=ks Skeel in danish]
*''' Wikipedia''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_August,_Crown_Prince_of_Sweden English ][http://sv.wikipedia.org/wiki/Karl_August_av_Augustenburg Svenska]
- TITEL: Hertug
Augustenborg, Christian August
Christian August, Prins af Slesvig-Holsten-S°nderborg-Augustenborg, 1768-1810, General og norsk Statholder, var den 3. S°n af Hertug Frederik Christian af Augustenborg og dennes Gemalinde, Charlotte Amalie Vilhelmine f. Prinsesse af Pl°en, og f°dt 9. Juli 1768.
Allerede i 1770 mistede han sin Moder og sattes derefter under Opsyn af sin Faders S°ster, Prinsesse Ulrikke; senere opdroges han tillige med sine 2 µldre Br°dre af en fµlles Hovmester, Schiffmann, der siden blev Etatsraad. EfterSkildring af Folk, der have staaet ham nµr i denne Tid, var han som Barn paa Grund af sin store Livlighed ikke ganske let at opdrage, medens han dog tillige allerede tidlig skal have vist sig i Besiddelse af forskjellige Egenskaber, der gjorde ham megen Xre. Det fortµlles, at han skal have vµret udholdende og fast, hvorhos han roses for sin Retsindighed og Menneskekjµrlighed.
Efter at vµre konfirmeret 1782 paa Augustenborg blev han med sine Br°dre sendt til Leipzig. Her studerede de 3 unge Prinser Humaniora indtil H°sten 1784, hvorpaa de efter at have aflagt Bes°g ved Hofterne i Dresden og Berlin vendte tilbage til Augustenborg. 1785 aflagde de et kort Bes°g i Kj°benhavn, men tilbragte igjen den f°lgende Vinter paa Augustenborg. 1786 traadte Prins C. A. og hans Broder Emil i dansk Krigstjeneste. C. A. blev Oberstlieutenant i danske Livregiment og gjennemgik den h°jere militµre Uddannelse under Vejledning af General Huth, der tidlig hos ham opdagede °udmµrkede militµre Talenter. 1787 traadte han ind ved Kronprinsens Regiment og forsattes 1788 til Fredericia som Kommand°r for fynske Infanteriregiment, hvis Chef han nogle Aar senere blev. 31. Juli 1790 blev han Generalmajor af Infanteriet. Han var meget afholdt ved sit Regiment og arbejdede meget for dets Udvikling. Under dette sit Ophold i Fredericia havde han oftere Anledning til at aflµgge Bes°g paa Augustenborg, hvor han om H°sten og Vinteren gik meget paa Jagt, for hvilken han nµrede en stµrk Interesse.
Paa en saadan Jagttur paadrog han sig ved Uforsigtighed et Onde, for hvilket han aldrig senere blev fuldstµndig helbredet; varm og t°rstig havde han drukket af en kold Kilde og faldt umiddelbart derefter i Afmagt. Han beholdt imidlertid en Brystbeklemmelse, der ofte voldte ham meget Besvµr. I 1792 havde han tilbudt Hertugen af Brunsvig sin Tjeneste for saaledes at komme til at deltage i Revolutionskrigen, men havde kun opnaaet at faa et Afslag. I 1797 fikhan imidlertid Ansµttelse i det °sterrigske Kavalleri og deltog derpaa under den anden Koalitionskrig i en Rµkke af Slag i Rhinegnene og senere om H°sten 1800 i Felttoget i Tyrol under Chasteler, hvor han til sidst selv fik Overkommandoen og efter Chastelers Bortrejse, truet af de franske Hµre, f°rte hans Korps uskadt til Xsterrig.
Fraregnet to korte Bes°g paa Augustenborg og i Kj°benhavn, deraf det sidste om Sommeren 1800, forblev han i Xsterrigsk Tjeneste lige til 1801, da han kaldtes tilbage; han naaede imidlertid f°rst hjem, efter at Krigsfaren alleredevar ovre, og kom saaledes ikke til at tiltrµde den ham tiltµnkte Post som Gouvern°r paa Fyn, hvorimod han forblev hjemme. Da han nu havde taget Afsked af den °sterrigske Tjeneste, opholdt han sig atter en Tid ved sit Regiment i Fredericia. I 1803 blev han udnµvnt til kommanderende General i det s°ndenfjµldske Norge samt Kommandant paa Frederikssten og Chef for s°ndenfjµldske Infanteriregiment. I samme Aar blev han ligeledes Elefantridder. Med Ankomsten til Norge i Marts 1804 begyndte et nyt Afsnit af Prinsens Liv. Fra f°rste Fµrd af viste han sig her som den strµnge, pligtopfyldende Mand, der i alle Tjenesteforhold stod for sine underordnede som det vµkkende Exempel. Allerede paa sin f°rste Inspektionsrejse, der gik gjennem Distrikterne paa Skageraks Vestside, vidste han ved sine militµre Indsigter og det Alvor, hvormed han tog Tjenesten, at skaffe sig den st°rste Agtelse; men han vandt tillige ved sin venlige Fremtrµden alle Hjµrter.
Ligefrem i sit Vµsen, tarvelig i sine Vaner havde han aldrig store Fordringer, og han s°gte bestandig at undgaa alt, der kunde minde om hans fyrstelige Stilling. I Tjenesten var han til det yderste Strµng, uden for denne godmodigog omgµngelig. I de talrige, dels officielle, dels private, Festligheder, der anstilledes for ham efter hans Ankomst til Norge, optraadte han med en h°j Grad af Takt, og uagtet hans Sprog altid mindede om, at hans Dannelse og Opdragelse var tysk, fandt man i Norge, at han vidste at udtrykke sig med Held, og at navnlig hans Skaaltaler ved de muntre Selskabsborde vare trµffende og passende.
Dette var en Evne, hvorpaa der paa den Tid i Norge sattes stor Pris, og som man derfor ogsaa gjµrne saa hos en Mand i Prinsens fremtrµdende Stilling. Overalt var han afholdt, og navnlig traadte han i et nµrt Forhold til mange af sine underordnede Officerer. Hans Stilling var en saadan, som han kunde fylde helt ud, og hvortil hans Personlighed og hans Evner passede. Men han kaldtes snart til andre Hverv, i det han under 24. Avg. 1807 udnµvntes til Prµsident i den samme Dag oprettede interimistiske Regeringskommission for Norge. Kommissionens Oprettelse var den umiddelbare og n°dvendige F°lge af Englµndernes Overfald paa Kj°benhavn; med Flaadens Bortf°relse og Krigens Udbrud blev ligeledes dens fortsatte Bestaaen en N°dvendighed. Som kommanderende General og denne Kommissions Prµsident fik Prinsen en dobbelt Opgave, i det han paa samme Tid skulde lede Krigsf°relsen og Norges civile Administration. Tillige stilledes der nu ofte Krav til hans Statsmandsdygtighed, hvor det gjaldt om at handle paa egen Haand, naar han uden at kunne indhente Ordrer om sine Forholdsregler fra Regeringen i Kj°benhavn alligevel maatte fatte Beslutninger, hvorved baade Norges sµregne Tarv skulde rammes og Monarkiets fµlles Interesser lige fuldt varetages. Prinsens Interesser havde indtil dette Xjeblik hovedsagelig vµret militµre, og der vides intet om, at de i st°rre Udstrµkning havdegaaet ind paa den civile Administrations og Politikkens Omraader.
Til Statsmand var han ikke opdragen, og der foreligger heller ikke noget, som tyder paa, at han har vµret i Besiddelse af et skarpt politisk Blik. Men han var den samvittighedsfulde Arbejder, der ikke fors°mte noget, saa lµnge han kunde holde sit Hoved oppe, og med den st°rste Omhyggelighed satte han sig ind i alt, hvad der vedkom hans Stilling. Dette var imidlertid, hvor meget det end gjorde ham Xre, dog ikke tilstrµkkeligt af de Egenskaber, °for hvilke han nu skulde have Behov; navnlig manglede han Bestemthed og Evne til at hµvde sin personlige Uafhµngighed, ligesom han ved sin Tilb°jelighed til at im°dekomme alle lettelig forlededes til at give for tidlige L°fter og derved binde sin egen Handlemaade. Men over den store Mµngde °vede han en betydelig personlig Indflydelse, og navnlig var det mµrkvµrdigt, hvor hurtig han vandt de norske Soldater.
Han vandt en Magt over Hµren, der kan betegnes som noget aldeles enestaaende, og deri ligger Forklaringen af den Vµgt, der under de paaf°lgende Begivenheder lagdes paa hans Person. C. A. og den nationale norske Hµr, hvis tilbedteF°rer og Ideal han var, voxede nµsten sammen i den almindelige Bevidsthed, og derigjennem blev han paa et vigtigt Tidspunkt den, om hvem alle Beregninger maatte dreje sig. Som Hµrf°rer vandt C. A. et stort Navn under det korte Felttog i 1808. Med en Styrke af 16500 Mand skulde han forsvare den s°ndenfjµldske Grµnse og besµtte de dervµrende Fµstninger. Den imod ham opstillede svenske VestarmX talte over 17000 Mand, og denne rykkede i April 1808 over Grµnsen ind paa norsk Grund, hvor C. A. strax organiserede Forsvaret. F°rst blev den 2. svenske Brigade, der var falden ind i H°land, dreven tilbage, hvorunder der bl. a. forefaldt en heftig Kamp 20. April ved Toverud; i denne blev GrevAxel M°rner fangen med en stor Del af sit Detachement. 1. svenske Brigade, der rykkede ind over Magnor, erobrede med sin venstre Fl°j 18. April de norske Stillinger ved Lier, medens dens h°jre Fl°j under Oberst Gahn fors°gte at trµnge frem langs Flisen Elv i Sol°r. Her blev den i Passet ved Trangen dels sprµngt, dels tagen til Fange. C. A. modtog Kongens Anerkjendelse ved 15. Maj 1808 at udnµvnes til Generallieutenant.
10. Juni fordreves den svenske 4. Brigade fra Stillingen ved Prµstebakke, hvorved der gjordes 429 Fanger. Positionerne bleve imidlertid faa Dage senere paa ny besatte af de svenske. Men i samme Maaned trak hele deres Hµr sig ud af Norge, som derefter saa godt som ikke blev foruroliget ved Angreb fra sin °stlige Nabo. Gjennem det Held, hvormed Krigen i det hele var f°rt til Trods for de svage og utilstrµkkelige Hjµlpemidler -- alene af Krigsfanger havde den norske Hµr taget over 1100, medens der i Sverige kun var o. 150 norske Fanger --, havde Hµrens F°rer vundet et stort Navn og yderligere befµstet sig i Hµrens Hengivenhed. Han havde delt ondt og godt med Soldaterne, der °vidste, at naar de lede, saa vilde deres Feltherre ikke have det bedre, og naar de ved Vaarsolens f°rste Straaler vaagnede paa den endnu snedµkte Mark, saa laa han ved deres Side, indhyllet i sin Kappe, og havde s°gt den samme Hvile. Men hvad der i mange Tilfµlde kunde blive for meget for haardf°re Bondes°nner, bidrog ogsaa til at svµkke den svagere Fyrstes°n, og Vaarfelttoget i 1808 har derfor i betydelig Grad undergravet hans Helbred, der i Forvejen ingenlunde var den stµrkeste.
Medens Felttoget varede, havde C. A. kun haft mindre Tid til at ofre sig for den anden Del af sin Gjerning, som Regeringskornmissionens Formand. Pifter at den svenske Hµr havde r°mmet Norge, indtraadte der imidlertid heri en Forandring, og fornemmelig fik Prinsen friere Hµnder, da han 7. Dec. 1808 efter lµngere Underhandlinger afsluttede en Vaabenstilstand, der noget senere bekrµftedes af Frederik VI, skj°nt kun under Forudsµtning af, at den var paa kortere Tid. Men den blev for Norges Vedkommende faktisk bestaaende indtil Freden. Hvor meget end Kongen efter denne Dag paalagde Prinsen at rykke med den norske Hµr ind i Sverige, saa fandt denne altid Paaskud til at unddrage sig Befalingernes Udf°relse. Regeringskommissionen var selv i Dec. 1808 bleven suppleret med 2 nye Medlemmer, af hvilke det ene, den 29aarige Grev Herman Wedel-Jarlsberg, snart blev den mest indflydelsesrige, og det var nu hans, ikke Prinsens Meninger, der bestemte Kommissionens Holdning.
Da den svenske Vesthµr 7. Marts 1809 begyndte sin Marche mod Stockholm, hvor Gustav IV Adolf blev afsat 13. Marts, lode dens F°rere dermed Grµnsen mod Norge ligge aaben for Angreb. Men Betµnkelighederne herved bortryddedes derigjennem, at Prinsen gav et, om end betinget, L°fte om at opretholde Vaabenstilstanden af 7. Dec. Ved samme Anledning var der imidlertid af den svenske Udsending for de norske Officerer, der underhandlede med ham paa Prinsens Vegne, fremsat Antydninger om, at den ledige Trone kunde tilfalde denne. De Udsigter, som herved vare ham aabnede, gik ham aldrig af Minde, uagtet han forel°big indordnede sig under Grev Wedels politiske Planer og med ham arbejdede for en skandinavisk Union under Frederik VI`s Styrelse, med fuld administrativ Selvstµndighed for ethvert af Rigerne. Men da der fra Norge gjordes Fors°g paa at vinde Kongen for en saadan Politik, m°dtes disse med et bestemt Afslag. Hermed forandredes den Retning, hvori de norske Politikere arbejdede, i det Grev Wedel med de bitre Erfaringer for °Xje, han havde gjort under en Krig, der samtidig f°rtes baade med England og Sverige, ansaa det umuligt at opretholde Norges Forbindelse med Danmark alene uden ved ethvert Fredsbrud at blive udsat for Blokade og Hungersn°d.
Derfor satte han det som sit Maal for Norges Skyld at skabe en ny Forening af de to Riger paa den skandinaviske Halv° under Styrelse af C. A., der strax kunde blive Norges Konge og i alt Fald efter Carl af S°dermanlands D°d Sveriges. Foreningen skulde tillige vµre Sveriges Redning imod den russiske Vµlde. C. A. kan ikke have vµret uvidende om sin norske Vens store, vidtrµkkende Planer, der ogsaa skulde lede til hans egen Oph°jelse; men han har hverken sluttet sig helt til dem eller bestemt gjort Modstand. Grev Wedel vilde, at den norske Hµr skulde gj°re fµlles Sag med den svenske mod Russerne; Frederik VI befalede gjentagne Gange, at der fra Norge skulde finde et Indfald Sted med det Xjemed at forene sig med de russiske Tropper, der allerede stode paa svensk Grund. Prinsen gjorde ingen af Delene; han blev rolig i Norge. For Frederik VI fremstillede han sig som den, der alene vilde virke for Kongens Interesser, medens han vel vidste, at dennes Kandidatur hurtig var bleven en Umulighed. Han har heller ikke arbejdet derfor, uagtet en svensk Mand, der stod Grev Wedel nµr, Gang paa Gang fµrdedes over Grµnsen som Mellemmand. I Slutningenaf April gav Prinsen endog Baron v. Platen et betinget L°fte om at modtage Valget som svensk Kronprins.
Men han bandt sig ved L°fter og Tilsagn til alle Sider uden Udsigt til at kunne holde dem, om han ogsaa tr°stede sig med den Tanke, at han i sidste Xjeblik kunde gj°re en rask Gjerning og trµde tilbage for at lade Frederik VI h°ste Frugterne af, hvad andre havde arbejdet. Uden at vurdere sin egen Svaghed, uden at forstaa, at han kun var et Redskab i andres Hµnder, har han troet, naar Tiden kom, at kunne lede Begivenhederne, som han vilde. Kongen saa Stillingen i et andet Lys og sendte som sin paalidelige Mand Kancelliprµsident Fr. J. Kaas til Christiania, hvor denne ankom 29. April og 4. Maj tog Sµde i Regeringskommissionen, uden at dog dette havde nogen Indflydelse paa Prinsen oghans norske Raadgivere eller hindrede, at gamle og nye Agenter uhindret fµrdedes over Grµnsen. Uden at agte Prinsens Vaklen fortolkede de svenske Statsmµnd hans Handlinger efter de Vink, som modtoges fra hans norske Omgivelser, og saaledes blev han °15. og 18. Juli af de svenske Stµnder valgt til Sveriges Kronprins. Heller ikke efter denne Begivenhed kunde C. A. indtage en bestemt Holdning, i det han fremdeles ligesom tidligere b°jede sig til begge Sider.Han vidste, at hans norske Omgivelser kun ventede paa hans Samtykke for at erklµre sig for en Forening med Sverige; men han vilde ikke yde dem sin Medvirkning. Kongen, der 25. Juli udnµvnte ham til Feltmarskal og Statholder over Norge, kunde ikke derfor stole paa ham; et synligt Tegn paa Kongens Mistillid var Sendeisen til Norge af Prins Frederik af Hessen, der ankom til Christiania 16. Avg. Denne fandt C. A. i en nedtrykt Sindsstemning, der var en naturlig F°lge af den Sindsbevµgelse, hvori hans tvivlsomme Holdning havde sat ham. Medens han den paaf°lgende H°st forblev i Christiania, forandredes ikke hans Stilling. Han var den samme ubeslutsomme Mand, der, i det han stilledes over for et afgj°rende Valg, altid bµvede tilbage. En Plan om at rejse til Kj°benhavn blev atter Opgiven, og f°rst efter Freden i J°nk°ping 10. Dec. 1809 kunde Prinsen forberede sig paa sin Rejse til Stockholm.
|
1768 - 1810 (41 år)
