| Notater |
- {geni:occupation} Godsejer, officer (generalmajor), Greve
{geni:about_me} Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig(en) (kaldet Generalen) (17. november 1760 på Bjørnemose X 18. marts 1832 på Tranekær Slot) var en dansk godsejer og officer, bror til Jens Juel Ahlefeldt-Laurvig.
Faderen var lensgreve Christian Ahlefeldt, som i 1785 ved Højesteret havde fået tilkendt arveretten til Grevskabet Laurvig (nutidens Larvik)) i Norge og dermed navnet Ahlefeldt-Laurvigen. Moderen var Elisabeth Juel.
Da faderen, Christian Ahlefeldt-Laurvigen døde i 1791 overtog Frederik Ahlefeldt-Laurvigen sammen med sin ægtefælle Charlotte Louise von Hedemann Grevskabet Langeland med Tranekær Slot på Langeland.
--------------------
Læs mere her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Ahlefeldt-Laurvig
- Lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig reformerede i modsætning til
sin meget konservative fader det langelandske landbrug, oprettede
et lærerseminarium, udflyttede de gamle fæstegårde og oprettede en
sukkerfabrik. Samtidigt beskæftigede han sig en del med videnskab
som f. eks. studiet af øjets sygdomme. Han restaurerede de langelandske
kirker og indkaldte fremmede håndværkere, hvis spor endnu den dag
i dag kan ses på Langeland.
Fra fødslen havde han et løjtnantspatent, og det førte til, at han
under krigen med England blev general for hele Fyn og Langeland. Med
stort held lykkedes det XGeneralenX ved hjælp af små fiskerbåde at
føre tropper gennem den engelske blokade til Lolland fra Langeland
Hans største interesse var imidlertid teatret. "Teatergal" har enkelte
benævnt ham. Som udstationeret i Slesvig ledede han teatret i Gottorp,
og som general i Odense overtog han sammen med Grev Trampe fra Løgismose
ledelsen af Odense Teater, hvor han foruden at være en habil skuespiller
og operasanger tillage var skuespilforfatter. På Tranekær Slot oprettede
han siden et teater og sin egen teatertrup. En teatertrup, som endda
på et tidspunkt kunne konkurrere med XDet kgl. TeaterX i København,
hvor hans egen fætter residerede. Tillige havde "Generalen" et mere
end et venskabeligt forhold til hoffet og kongefamilien på Amalienborg.
Generalen var yderst populær blandt de langelandske borgere og bønder,
og efter sigende bidrog han selv flittigt til befolkningens forøgelse.
Ifølge Mona havde han flere børn med Bodil.
- Generalmajor Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet
"Generalen", overtog et af de st°rste og rigeste godser i Danmark med
ialt 14 hovedgXrde og mange store avlsgXrde, 447 bondegXrde, 688 huse,
adskillige m°ller og samtlige Langelands 14 landkirker. Han afstod
grevskabet Laurvigen og oprettede bl.a. et fideikommiskapital af
salgssummen, men beholdt navnet.
"Generalen" var en vidtfavnende person og foregangsmand bl.a. inden for
sundhedsvµsenet, hvor han skaffede lµger, dyrlµger og uddannede
jordem°dre til Langeland. Han var ogsX blandt de allerf°rste herhjemme
til at indrette en forstlig drift af godsets skove. Han interesserede
sig umXdelig meget for teater og var i en Xrrµkke direkt°r for
hofteatret i Slesvig inden han flyttede tilbage til Tranekµr. Her
indrettede han teatersal i det store porthus med mansardtag ved vejen
neden for slottet, og i landsbyen opf°rtes boliger til skuespillere og
musikanter. Bygningen til slottets rideheste syd for teatret byggede
"Generalen" selv. Mellem de to bygninger lX ridebanen, og syd for
hestestalden opf°rtes et vognhus. Den neden for omtalte "sukkerfabrik" i
ladegXrden skyldes ogsX hans virke.
"Generalen" havde mange penge, men han brugte endnu flere pX sine mange
aktiviteter og det store hushold. To gange blev han erklµret umyndig pX
grund af den kolossale gµld, der hobede sig op, og tiderne med
napoleonskrig, statsbankarot og landbrugskrise var heller ikke gunstige.
Han d°de i 1832 uden direkte arvinger, men godset vedblev at vµre rammen
om slµgtens liv.
|
1760 - 1832 (71 år)
