| Notater |
- Blev f°dt den 28. September 1745, og han var s°n af Generall°jtnant Greve Christian Christoffer Holck og Baronesse Ermegaard Sophie Winterfeldt. Holck blev kammerpage og kammerjunker ved hoffet, og da Christian den Syvende blev konge deltog Holck i hans udsvµvende liv. Han blev kongens fremmeste svirebror og udnµvntes til Grand maXtre de garderobe og Surinterdant des menus plaisier. Under kongens ophold i Holsten sommeren 1770 fik Struensee afskediget Holck, som derefter levede pX sit gods i Holsten.
Efter afgang som hofmarskal overdraget overbestyrelsen for teatret, hofkapellet, kunstkammeret , malerisamlingen og adskellige andre forlystelser, afsk juli 1770
TITEL: Hvid ridder
____________________________________
Hofmand, S°n af Generallieutenant Christian Christoffer Greve H., d°btes 2. Okt. 1745 i Orebygaards Kapel. Kom i en ung Alder til Hoffet som Kammerpage, blev 1764 Vejadjudant med Hofjunkers Rang og snart efter Kammerjunker. Ved Tronskiftet 1766 begyndte det korte Afsnit af H.s Liv, der har knyttet hans Navn til Christian VIIÆs Historie; ½han dansede godt og l°j med FripostighedX, siger Reverdil, men anerkjender derhos hans Vittighed og Omgµngelighed,der snart vandt ham Kongens Yndest, og hans Magt over sin Herre viste sig allerede i Sommeren 1767 saa stµrk, at han kunde hindre Dronningens Deltagelse i Kongens Rejse til Holsten. Efter Hjemkomsten fra denne lykkedes det H.at faa Reverdil afskediget, og fra nu af synes det vanvittige Liv, hvortil Kongen under H.s Vejledning hengav sig, f°rst ret at have floreret; de vildeste, natlige Udskejelser i berygtede Huse, Slagsmaal med Vµgtere og P°bel, Pryglescener mellem Kongen og H. i Slottets Gemakker udfyldte Tiden. Inden Aarets Udgang bel°nnede Kongen sin Mentor ved at udnµvne ham til Hofmarskal. H.s Indflydelse var nu overordentlig, des vµrre; thi forlystelsessyg og letsindig, som han var, benyttede han den i fuldt Maal til sin egen Fordel og til Kongens Skade. Det lykkedes ham saaledes 1768 at sµtte igjennem, at Kongen foretog den sµrdeles bekostelige Udenlandsrejse, paa hvilken Struensee knyttedes til Hoffet. Forinden fik H. saa vel lÆunion parfaite som Danebrogsordenen, og under Rejsen udnµvntes han til Grand maXtre de la garderobe med Gehejmeraads Rang. For at ophjµlpe sine trods Kongens rigelige Gaver forfaldne Affµrer µgtede H. 20. April 1768 Christiane Stockfleth (f. 7. Maj 1751), Datter af Stiftamtmand Christian S. til Brahesholm; hun d°de imidlertid meget hurtig af Smaakopper, 12. Maj s. A., og de 80000 Rdl., hun havde bragt H., havde han snart for°dt. Et nyt godt Parti skulde hjµlpe ham paa Fode igjen, og efter forgjµves at have friet til 2 fornemme udenlandske Damer indgik han 28. Sept. 1769 Xgteskab med Grev Christian Conrad Danneskjold-Laurwigens Datter Juliane Sophie, der endnu var et Barn (f. 17. Jan. 1757). Paa sin Bryllupsdag blev H. Gehejmekonferensraad, men hermed var hans glimrende Periode til Ende; Kongen, der nu havde vµnnet sig til Struensees Selskab, kjededes ved H.s, og paa en Rejse til Holsten, som H. selv havde arrangeret for at adsprede Kongen, modtog han af dennes egen Haand i Juli 1770 sin Afsked med 2000 Rdl. i Pension og maatte aflevere det skriftlige Tilsagn, han havdeladet sig give paa Overceremonimesterposten.
Resten af sit Liv til sin D°d, 7. Dec. 1800, tilbragte H. i Stilhed, dels paa sin Gaard Eckhof, dels i Bordesholm, efter at han 1789 havde opnaaet Embedet som Amtmand over Kiels, Cronshagens og Bordesholms Amter. Efter sin 2. Hustrus D°d, 11. Jan. 1790, µgtede H. en hannoveransk Dame, Anne Elise v. Ende. Mµrkvµrdigt er det at se H. paa sine gamle Dage nµsten som Patriark i Bordesholm, elsket og µret af sin Familie og sine undergivne, men stadig trµngt af sine Kreditorer. Sin Letsindighed, sit forn°jelige Hum°r og sin Elskvµrdighed i Omgang bevarede han til det sidste og formaaede endnu at bedaare dem, der kom i Ber°ring med ham; J. G. Rist, der bes°gte ham i hans sidste Leveaar, skildrer ham som en Type paa en fuldendt Kavaller fra Frederik VÆs og Christian VIIÆs letsindige Hoffer, en Type, som allerede den Gang begyndte at blive en Sjµldenhed. Man har d°mt H. strµngt, men sikkert for strµngt;der fandtes nµppe Ondskab hos ham, Hovedtrµkkene i hans Karakter vare en utrolig Lethed og en grµnsel°s Godmodighed.
Reverdil, MXmoires.
Hist. Tidsskr. 3. R. IV.
Rist, Lebenserinnerungen I, 143 f.
|
1745 - 1800 (55 år)
