| Notater |
- {geni:occupation} Queen Consort of Denmark and Norway, Dronning af Danmark-Norge
{geni:about_me} Anna Sophie Reventlow:
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:
Anna Sophie Reventlow (16. april 1693 - 7. januar 1743 var dronning af Danmark-Norge 1721-1730.
Hun var i modsætning til alle hidtidige danske dronninger ikke af kongelig byrd, men datter af den adelige storkansler greve Conrad Reventlow til Clausholm.
Hun mødte kong Frederik 4. ved et maskebal på Koldinghus i 1711, og de blev forelskede. Kongen bortførte hende året efter fra hendes hjem på Clausholm slot og ægtede hende til venstre hånd, da han allerede var gift med dronning Louise. Ved hendes død i 1721 ægtede kongen Anna Sophie til højre hånd, og hun fik titel af dronning.
De fik adskillige børn, men ingen overlevede de første år. Efterhånden blev ægtefællerne mere og mere præget af denne tragedie. Frederik 4. arbejdede næsten døgnet rundt. I deres sidste år sammen drømte de om at abdïcere og trække sig tilbage til det Fredensborg, som han havde ladet opføre efter italienske forbilleder.
Hun virkede i det skjulte og undgik åbenlyse politiske handlinger. Hendes yderst kapable slægtninge indtog efterhånden alle vigtige poster i statsadministrationen og gik under navnet "den reventlowske bande". Hun blev anklaget for bestikkelse, men aldrig dømt - resultatet af en undersøgelse blev mørkelagt.
Krige, arbejdspres og sygdom umuliggjorde parrets rejser til Peter den Stores Petersborg og til Frankrigs Versailles for slet ikke at tale om det Italien, Frederik 4. havde besøgt og forelsket sig som ung.
Da kongen døde i 1730, blev Anna Sophie forvist fra København til sit fødehjem, godset Clausholm i nærheden af Randers.
Hadet mellem Anne Sophie og hendes stedsøn, nu Christian VI, blussede op. Hun blev frataget alle midler ud over Clausholm og pålagt livslangt eksil: det var hende ikke tilladt at forlade godset.
I sit eksil engagerede hun sig i bøndernes liv - og i at forskønne Clausholm med haver og alleer. En videreførelse af Frederiks drømme om italienske slotte, haver og villaer i det kolde Norden. Hun led i sine sidste år af en alvorlig, ubehandlet sorgpsykose, og blev mere og mere religiøs.
19-02-2012 Tilføjet af Jette Husum Rosborg.
'''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102266 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4755 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningannesophie Burial] In Danish
*[http://www.reventlow.dk/a_s_reventlow.php Reventlow] In Danish
*'''Wikipedia: ''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Anne_Sophie_Reventlow English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Anna_Sophie_Reventlow Dansk]
- *16.4.1693, XÇá7.1.1743 pX Clausholm, Voldum sg.
Forµldre: storkansler, greve Conrad Reventlow (1644-1708) og Sophie Amalie Hahn (1664-1722).
~26.6.1712 med kong Frederik 4., *11.10.1671 pX Kbh.s Slot, XÇá12.10.1730 pX Odense Slot, s. af kong Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.
_________________________
Dansk Biografisk Leksikon (1. udg):
Anna Sophie, 1693-1743, Dronning. Hun indtager blandt Danmark-Norges Dronninger en sµregen Plads som den eneste, der ikke har vµret af fyrstelig Xt; men uheldigvis knytter der sig ikke noget tiltalende Minde til hendes Oph°jelses Historie. Hun var f°dt 16. April 1693 og var den yngste Datter af Grev Conrad Reventlow, d°d som Storkansler 1708, og Sophie Amalie Hahn, en Datter af den fra Christian V's Historie bekjendte Overjµgermester Vincents H. Medens hendes µldste Halvs°ster, Christine Sophie, Stammoder baade til Greverne Frijs-Frijsenborg og Holstein-Holsteinborg, ved Skj°nhed og selskabelige Talenter naaede at indtage den ypperste Plads iblandt den Tids Adelsdamer her hjemme, fµngslede hun selv, 18 Aar gammel, den letfµngelige Frederik IV's Hjµrte, da denne 1711 f°rste Gang saa hende ved en Maskerade i Kolding.
Det var forgjµves, at hendes karakterstµrke og fortrµffelige Moder s°gte at holde hende fjµrnet fra Kongen. Uagtet dennes Dronning, Louise af Meklenborg, endnu levede, vandt han let den livsglade og forfµngelige Pige, og han bortf°rte hende 26. Juni 1712 fra Moderens Gaard Clausholm i Jylland. De Samvittighedsskrupler, hun havde ved at blive hans Elskerinde, og som han maaske ogsaa selv havde ved at tage sig en Mµtresse, d°vede han ved at lade sig vie tilhende ved venstre Haand, uagtet Dronning Louise endnu levede.
En tidligere Konrektor i Flensborg, Clausen, var villig til at forrette denne Vielse, der unµgtelig ikke var noget enestaaende i Danmark-Norges Historie, for saa vidt Frederik IV allerede 1703 havde ladet sig vie paa den Maade til Fr°ken Viereck, dXr var Datter af en hervµrende preussisk Statsafsending og var d°d det f°lgende Aar; men Forargelsen blev ikke mindre ved at vµre en Gjentagelse. Med den enev. S. fik en anselig og smuk Bolig tµt ved Slottet i Kj°benhavn, og medens Dronningen maatte grµmme sig i Stilhed, blev hun Midtpunktet for det selskabelige Liv, der var Kongens bedste Adspredelse.
Han smykkede hende med Titel af Fyrstinde af Slesvig; foruden hvad hun modtog af forskjellige Gaver, havde hun en aarlig Apanage af den kongelige Partikulµrkasse, der i det mindste et Par Aar senere steg til 28000 Rdl. aarlig, oghan skjµnkede hende dels det sjµllandske 1765 Tdr. Hartkorn store Gods Vall°, dels i Holsten Godser, hvoraf der efter en Opgj°relse af Indtµgten i Aaret 1730 blev svaret omtr. 13000 Rdl. aarlig. Men hendes Forhold til Kongen fik et nyt Prµg, da Dronning Louise d°de 15. Marts 1721. I F°lge en Familietradition i hendes S°ster Grevinde Holsteins Slµgt havde Kongen kun vundet hende ved at give hende sit kongelige Ord paa, at han baade vilde µgte hende og hµvehende paa Tronen ved Siden af sig, naar Dronningen d°de. Hvor usikker end en saadan Overlevering er, saa er der ingen Tvivl om, at hun selv attraaede dette Maal.
Hun kunde i saa Henseende bygge paa Kongens stµrke og vedholdende Lidenskab for hende, en F°lelse, hun selv synes at have gjengjµldt oprigtig. Adskillige Breve fra Kongen til hende og Smaaoptegnelser af hende af forskjellig Art vidne om Styrken af deres gjensidige F°lelser. Man fristes nµsten til at tro, at Kongen har lµngtes efter den Dag, da han kunde give sit Forhold til A. S. et mere legitimt Prµg. I det mindste skyndte han sig paa den mest i°jnefaldende - for ikke at sige upassende - Maade dermed. 2. April 1721 blev Dronning Louises Lig f°rt fra Kj°benhavn til Roskilde, hvor det bisattes d. 3. Den f°lgende Dag holdt Universitetet S°rgefest i den Anledning, og samme Dags Eftermiddag blev A. S. viet til Kongen ved den h°jre Haand af den samme Clausen, der 9 Aar tidligere havde sat Kirkens Stempel paa deres Forhold. En saadan Omvielse kunde ikke have anden Mening, end at hun skulde sµttes i Stand til at bµre Kronen, og Folks Forventning, at dette skulde ske, gik hurtig i Opfyldelse. 31. Maj i Overvµrelse af Kronprinsen og Kronprinsessen, Kongens S°skende og en pragtfuld Forsamling af h°je Embedsmµnd, Officerer og udenlandske Diplomater satte Frederik IV paa Frederiksberg Slot selv Kronen paa A. S.s Hoved med de Ord: ½Denne Krone give vi eders Majestµt af godt Hjµrte og °nske al Lykke og Velsignelse med den.X
Ikke fr for varm i Farven og hendes Tµnder stygge, hvad der vanhelder hendes for °vrigt saa skj°nne Ydre.X Uagtet Frederik IV vel nok undertiden kunde give selv hende Anledning til Skinsyge, bevarede hun dog hans Kjµrlighed indtil hans D havde naaet denne Stilling.
Den h°je Stjµrne, hun havde hos Kongen, har givet Anledning til alskens Fortµllinger om, at hun som Dronning ud°vede stor Indflydelse over ham. Selv i sin egen Slµgt gjaldt hun senere som den, der ved Siden af at have haft megen Aand tillige havde vµret ½stolt, lunefuld og bydendeX. Slige Fortµllinger vare nµppe ugrundede. Som hendes Oph°jelse paa Tronen stod i Forbindelse med, at Kongen fra nu af nµrmest st°ttede sig til Personer, der stode hende nµr, f°rst og fremmest til Storkansleren U. A. Holstein, saaledes er der Trµk nok fra Datiden af Folks Henvendelser til hende som den, de mente kunde lµgge et vµgtigt Ord ind for dem hos Kongen, og af Taksigelser til hende for den Hjdelse nµppe heldig; flere af de Mµnd, hun virkede til at drage frem, have ikke efterladt sig et godt Navn fra Karakterens Side, og der synes at have vµret noget intrigant ved hende.
Hvor ivrig Frederik IV var for at vµrne om hendes Ry, vidner blandt andet den saakaldte hemmelige Kommission om, der blev nedsat i Jan. 1725. Skj°nt denne nµrmest gav sig af med Unders°gelser om forskjellige Misligheder ved Embedsmµnds Fµrd, blev deri indblandet Eftergranskninger om Pengeprellerier, der skulde have fundet Sted i Dronningens Navn. Hun fulgte med ikke mindre Iver end Kongen denne uhyggelige Kommissions Unders°gelser. Det var Frederik IV's stµrke F°lelser for hende, hvoraf hendes timelige Lykke og Indflydelse afhang, det fik hun at f°le, da han d°de. Intet var naturligere, end at de svµre Krµnkelser, som hendes Forhold til Kongen havde voldt Dronning Louise, medens hun levede, havde naget Kronprins Christian stµrkt, og h°jst forstaaeligt var det, at det krµnkede ham dybt, naar han efter Moderens D°d skulde vise Stifmoderen Hyldest som Dronning og vel endog maatte s°ge at staa paa en god Fod med hende. Den Bitterhed, han f°lte ved sligt, blev end yderligere µgget af hans alt andet end godmodige Gemalinde Sophie Magdalene. Den Kjendsgjerning, at A. S. kun var en fornem Adelsmands Datter, ikke en Fyrstinde, gjorde aabenbart Forargelsen endnu st°rre i deres Xjne, hvor komisk det end nu kan forekomme os, at hendes F°dsel gjaldt for saa meget ringere end en Prinsesses fra hvilket som helst tysk Duodezfyrstend°mme.
Lignende F°lelser som Kronprinsen og Kronprinsessen havde Kongens S°skende Prins Carl og hans lidenskabelige S°ster Sophie Hedevig. Frederik IV maatte sige sig selv, at ved hans D°d ventede en Storm hans eget ½EngelshjµrteX eller½cher coeurX, som han kaldte A. S. Han gjorde derfor alt, hvad der stod i hans Magt for at sikre hendes Stilling, naar han ikke mere var i Live. Ved en Rµkke testamentariske Bestemmelser, hvori han stµvnede dem, der handlede derimod, til ½at aflµgge Regnskab derfor paa Dommens Dag for hele Verdens DommerX, fastslog han blandt andet en Ordning, der kunde lade A. S. leve paa samme Vis som tidligere Enkedronninger. Kronprinsen maatte give ham et skriftligt Tilsagn ½om ikke blot som en lydig S°n selv at ville efterkomme det alt sammen, men ogsaa at ville holde alle vedkommende til at rette sig derefterX (23. Febr. 1725).
Umiddelbart f°r sin D°d i Odense (12. Okt. 1730) s°gte Frederik IV at stemme den af Kronprins Christian meget yndede Carl Adolf Plessen forsonlig ved at hµnge den Elefantorden, han selv havde baaret, om hans Hals, og han besvor ham at arbejde for, at Kronprinsen opfyldte, hvad han havde lovet med Hensyn til Dronning A. S. Et Xjenvidne har fortalt, at Plessen gav ham et edeligt Tilsagn derom.Men det gik med Frederik IV's Testamente, som det i Frankrig var gaaet med Ludvig XIII's og Ludvig XIV7s. Med D°den var Agtelsen for den enevµldige Konges Vilje forbi. Vistnok kan man ikke sige, at A. S. blev haardt plaget. Hun fik Godset Clausholm i Jylland, hvilket Frederik IV i sin Tid havdeaf kj°bt hendes Moder, som en Slags Livgeding, desuden en Sum af 100000 Rdl. Xn Gang for alle og en aarlig Apanage paa 25000 Rdl. Ogsaa bevarede hun Dronningetitelen uden dog at maatte kalde sig Dronning til Danmark og Norge. MenLivet paa Clausholm var i Virkeligheden en Forvisning, Modsµtningen imellem de Kaar, hun havde, og dem, der vare lovede hende, var overordentlig stor, og hun maatte leve paa en jysk Gaard, stemplet med den kongelige Unaades Mµrkesom den, der havde forf°rt Frederik IV til det formastelige Skridt at gj°re hende til Dronning, som den, der havde misbrugt sin Stilling og endog udsuget Landet. Det var Sigtelser, som, hvad der end i sµdelig Henseende kunde bebrejdes hende, vare umaadelig overdrevne. Men Christian VI holdt fast ved at se hende paa denne Maade.
Den ubehagelige Kjendsgjerning, at han havde givet et skriftligt L°fte om at behandle hende ganske anderledes, end han i Virkeligheden gjorde, tyngede ikke paa hans Samvittighed. Da hans Skriftefader Bluhme senere opfordrede ham til at tilgive hende og ½lade hende vederfares nogle Tegn paa sin NaadeX, fandt han kun, at han ½endnu havde gjort for lidt imod hendeX. Det kan forbavse at se den for sin Strµnghed bekjendte Bluhme her rµkke Synderinden Haanden; men den Gang var A. S. en bodfµrdig Kvinde. De Trµk af stµrk Religi°sitet, som tydelig mµrkes hos Frederik IV i hans sidste, Aar, have maaske allerede den Gang ikke vµret uden Indflydelse paa Dronningen, og under det stille Liv paa Clausholm, hvor hun syslede med sin Fortids stµrkt betegnede og stµrkt nagende Minder, var hun lige saa oplagt som hendes kongelige Stifs°n og Avindsmand til at s°ge Tr°st og St°tte i en pietistisk Religi°sitet. Hun dn d°de, da hun var 15 Xr gammel, hvorefter hun levede med sin moder pX den jyske herregXrd Clausholm. At d°mme efter hendes skriftlige efterladenskaber beherskede hun dansk, fransk og tysk om end pX et niveau, der lX under det almindelige for en adelig kvinde pX denne tid. Ved et maskebal pX Koldinghus i 1711 fattede Frederik 4. interesse for den unge, smukke komtesse Reventlow og °nskede hende som maitresse. Da ASs moder pX det bestemteste modsatte sig et svig. Hun blev tildelt apanage og fik i Kbh. overdraget XÇ£Kongens GXrdXÇ¥ bag ved B°rsen. Ved et patent blev Vall° med tilliggende i 1713 oprettet som grevskab til AS, der ved godsk°b selv for°gede Vall°s tilliggende. I april 1721 d°de dronning ? l hoved. For f°rste gang i Danmark var en kvinde, der ikke var af fyrstelig byrd, blevet kronet til dronning. Kroningen blev i samtiden udlagt som bevis pX hendes magt over kongen.
Efter ASs indtog i Kbh. som dronning forlod kongens to s°skende, prins ?Carl og prinsesse ?XÇóSophie Hedevig, hoffet og indrettede sig pX Vemmetofte, hvor isµr prinsessen sammen med ASs µrkefjende overkammerherre ?Carl Adolf von Plessen skabte et centrum for modstanden mod hende. Af st°rre betydning var imidlertid den omfattende personudskiftning i hoffets og administrationens ledende stillinger, der nu foregik til fordel for isµr medlemmer af slµgterne Reventlow og Holstein. AS er blevet tillagt en stor del af ansvaret for disse dispositioner. De kan dog snarere ses som et udslag af kongens egen iver for at vµrne om hende i erkendelse af hendes usikre position. Hensynet til hendeblev herved i vµsentlig grad bestemmende for hans valg af ministre og ris man ville opnX noget hos kongen, er der ingen klare vidnesbyrd om, at hun havde nogen egentlig politisk magt. I samtiden blev hun kaldt XÇ£de ringe Stµnders Velg°rerindeXÇ¥. Hun donerede bl.a. penge til legater for enker og fattige. Men hvordan hun blev betragtet af den almindelige jµvne befolkning, ved man ikke meget om.
AS og Frederik 4. fik seks, muligvis otte b°rn, der alle d°de som spµde. Det kgl. µgtepar opfattede det som Guds straf for deres syndige levned f°r 1721, at de mistede deres b°rn. Da kongen i oktober 1730 lX for d°den, tog han von Plessen i ed pX, at AS ville blive behandlet anstµndigt og overrakte ham sin egen elefantorden som tak. Men i °vrigt lX hendes fremtid helt og holdent i tronf°lgeren ?Christian 6.s hµnder. I et testamente fra 1722, underskrevet XÇ£frivilligt og uden TvangXÇ¥ i 1725 af Christian, der da var kronprins, havde Frederik 4. fors°gt at sikre AS efter sin d°d. Et testamente, der skulle vise sig ikke at blive meget vµrd. To uger efter kongens d°d skrev AS til Christian 6. og frasagde sig de rettigheder, hun havde if°lge testamentet, og derudover al ret til sine ejendomme og midler. Ti dage senere modtog hun som svar et kgl. reskript, der indeholdt bestemmelser for hendes videre skµbne. Christian 6., der foragtede AS, for dog ikke nµr sX hXrdt frem mod hende som ventet. Men faderens testamente negligerede han. AS fik lov til at beholde titel af dronning, dog uden at f°je Danmark eller Norge dertil. Og enkedronning mXtte hun ikke kalde sig. Testamentet bestemte, at hun skulle have Nyk°bing Slot pX Falster som enkesµde, i stedet fik hun overladt Clausholm, som Frederik 4. havde afk°bt hendes moder i 1718. Hun mXtte ikke forlade herregXrden uden kongens tilladelse, hvad der tangerer en forvisning i unXde. Hun fik en engangssum pX 100.000 rigsdaler og en Xrlig apanage pX 25.000 rigsdaler. Desuden kunne hun nyde alle indkomster af Clausholm. Det lykkedes hofprµst ?J.B. Bluhme at formilde Christian 6. over for AS, inden hun d°de 1743 pX Clausholm, hvor hun havde levet et strengt religi°st liv. Ved hendes d°d dekreterede kongen hofsorg, og han opfyldte hendes °nske om at komme til at ligge under samme tag som Frederik 4. i Roskilde Domkirke. Hun blev dog ikke placeret ved siden af sin µgtemand, men i slµgten Trolles kapel, som Christian 6. havde erhvervet.
Mal. af J.S. du Wahl pX Rosenborg. Mal. af Balthasar Denner i Fr.borgmus.
Torben Holck Colding (red.): Dronning Anna Sophie, 1951. Aarbog udgivet af Randers Amts historiske Samfund, 1911.
Privatarkiv i Kongehusets arkiv i RA.
Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.
Pernille Frederikke Hasselsteen
|
1693 - 1743 (49 år)
