| Notater |
- {geni:occupation} Konge: Danmark 1534-1559, hertug Holstein, Konge av Danmark (1534-1559) og Norge (1536-1559), kung från 1534, Kung i Danmark 1534-1559 och Norge 1537-1559, King of Denmark and Norway 1534-1559, Dansk kung 1534-, Konge i Danmark 1534-59
{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102274 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=2628 Geneall]
*[http://www.kingsofdenmark.dk/king38.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian3 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-3-1503-1559/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign Denmark 1534X1559 Norway 1537X1559 Coronation 12. August 1537, Copenhagen
>'''Predecessor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104333 Frederick I] '''Successor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104556 Frederick II]
*'''Duke of Holstein and Duke of Schleswig''' 1523X1559 till 1533 with Frederick I, since 1544 with his brothers [http://www.geni.com/people/index/6000000003675614083 John "the Elder"] and [http://www.geni.com/people/index/4215402871660053888 Adolf]
>'''Predecessor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104333 Frederick I] and [http://www.geni.com/people/index/4104123 Christian II] '''Successor''' [http://www.geni.com/people/index/4104556 Frederick II] with [http://www.geni.com/people/index/6000000003675614083 John "the Elder"] and [http://www.geni.com/people/index/4215402871660053888 Adolf]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_III_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_3 Dansk]
- Christian established Lutheranism as the state religion in all his
dominions, defeating a strong Roman Catholic opposition and confiscating
the lands and properties of the church. He expanded the Danish fleet,
centralized the internal government, annulled the electoral status of the
Danish king by asserting the hereditary right of his line to the Danish
crown, and raised Denmark to a position of power. He was succeeded by his
son Frederick II.
- Christian 3. blev f°dt i 1503 pX Gottorp Slot og d°de i 1559 pX Koldinghus. Han var µldste s°n af hertugen af Gottorp, den senere kong Frederik 1., og Anna af Brandenburg.
I 1520 blev den unge Hertug sendt ud pX en st°rre rejse til udlandet under ledsagelse af Johan Ranzau. PX rejsen deltog han i den ber°mte rigsdag i Worms i 1521, og m°det med Martin Luther gjorde et uudsletteligt indtryk pX Christian. BXde han og Johan Ranzau vendte hjem til hertugd°mmerne som gl°dende lutheranere.
Det, at faderen i 1523 blev dansk konge, medf°rte ikke de store forandringer i Hertug Christians liv. I 1525 gifter han sig med den kun 14-Xrige Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og parret bosµtter sig pX Haderslevhus.
Det er tµnkeligt, at Christians stµrkt protestantiske holdning meget tidligt bringer ham i modsµtningsforhold til det katolsk dominerede RigsrXd. I hvert fald modsatte RigsrXdet sig Frederik I's °nske om at indsµtte Hertug Christian som statholder i Danmark.
I et brev, umiddelbart efter Frederik 1.s d°d i januar 1533, skriver Christian, at han hellere ville gX barfodet som en tigger bort fra sine riger, end lade sig aftvinge den mindste indr°mmelse mod lutherdommen. Et betµnkeligt RigsrXd udsatte kongevalget til Xret efter, og Danmark var i den efterf°lgende periode uden konge. Christians egen uvillighed til at overtage kongemagten blev f°rst overvundet, da RigsrXdet n°dtvungent anmoder han om at overtage denledige kongetrone efter LXbecks angreb pX Danmark i 1534.
Under pXskud om at ville genindsµtte Christian 2. som konge besatte LXbeck, under ledelse af Grev Christoffer af Oldenburg, hele den °stlige del af Danmark. Christian 3. og hans tilhµngere havde endnu kun magten i Jylland, og dermed var der lagt op til den krig, der senere blev kendt under navnet Grevens Fejde.
I september rejste Skipper Clement borgere og b°nder til opr°r i det nordlige Jylland XÇô men f°rst i december blev Christian 3. i stand til at sende en hµr af landsknµgte, under ledelse af Johan Ranzau, op gennem Jylland for at nedkµmpe opr°ret. Bondeopr°ret blev slXet ned, og Clement flygtede fra Aalborg med Ranzaus tropper i hµlene. Han blev kort tid efter fanget, da en bonde forrXdte ham.
I forXret 1535 kunne hµren sµttes over til Fyn, hvor Johan Ranzau vandt den afg°rende sejr over LXbeckerne i slaget ved Xksnebjerg den 11. juni. PX omtrent samme tid sejrede en dansk-svensk-preussisk flXdestyrke, under ledelse afPeder Skram, over LXbeck's flXde ved Svendborgsund. Disse to sejre blev afg°rende for udfaldet af Grevens Fejde XÇô men f°rst da den 33-Xrige Christian Xret efter indtog K°benhavn den 29. juli 1536, blev Danmark igen Xt rige.
Efter kongens indtog i K°benhavn gik tyske officerer fra begge sider i forb°n for Grev Christoffer, der slap med at blive landsforvist og mXtte love aldrig igen at sµtte foden pX dansk jord.
Skipper Clement slap knap sX nXdigt. Han blev halshugget i Viborg den 9. september, liget blev parteret, lagt pX fire stejler og pX hans afhuggede hoved satte man en bly-krone.
Den 12. august 1536 blev landets katolske biskopper arresteret. Der er flere Xrsager til at Christian 3. tager dette dramatiske skridt: Han ville fjerne enhver modstand mod reformationen, han °nskede at styrke kongemagten. Biskopperne havde modsat sig hans udnµvnelse til konge, og konfiskationen af biskoppernes anseelige formuer kunne bruges til at betale gµlden til den store hµr af landsknµgte.
Martin Luther lyk°nskede kongen med ordene: Bisperne ville ikke vµre oph°rt med at forf°lge Guds ord og forvirre det verdslige regimente. Reformationen var hermed indf°rt i Danmark.
Efterf°lgende bragte Christian 3. fredelige tider til Danmark. Han foretrak at samarbejde med RigsrXdet og den loyale danske adel indtil sin d°d pX Koldinghus den 1. januar 1559. RigsrXdet og adelen bevarede til gengµld sin magt og indflydelse.
Christian den 3. blev begravet i Roskilde Domkirke, der lige siden har dannet ramme om danske kongers begravelser.
_________________
Christian 3. f°dtes 1503 pX Gottorp som µldste s°n af hertug Frederik, senere kong Frederik 1., og hans f°rste hustru Anna af Brandenburg. 1521 foretog han sammen med sin hofmester Johan Rantzau en lµngere rejse i Tyskland. Her overvµrede han bl.a. Rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther forsvarede sine teser mod pavestolen, en oplevelse der pXvirkede Christian for resten af livet. Da han blev gift i 1525, fik han og Dorothea Haderslev og T°rning len til underhold, og her gennemf°rte han straks reformationen, hvilket °gede den antipati mod ham, som det overvejende katolske rigsrXd nµrede.
Ved Frederik 1.s d°d i 1533 var rigsrXdet forpligtet til at vµlge en af hans s°nner til konge. Den katolske del af rigsrXdet var imod Christian, men en fl°j med rigshofmesteren Mogens G°ye i spidsen gik ind for ham. Yderligere kompliceredes kongevalget af, at hertugd°mmerne og Norge formelt var arvelande, medens Danmark var et valgrige. I den situation tog Christian kontrollen over hertugd°mmerne, hvor han pX egne og sine br°dres vegne modtog arvehyldning.
En herredag i K°benhavn skulle afg°re kongevalget, men endte med at udskyde valget et Xr; i mellemtiden skulle rigsrXdet regere. Den lutherske adel med Mogens G°ye i spidsen forenede sig med det luthersksindede borgerskab i K°benhavn og Malm° og tilb°d Christian kronen, men han afslog; en dansk kongemagt pX det foreliggende grundlag ville fX meget svµrt ved at hµvde sig mod rigsrXdets og adelens flertal.
I sommeren 1534 angreb LXbeck hertugd°mmerne og grev Christopher af Oldenburg Sjµlland, formelt i Christian 2.s navn. Nu accepterede Christian et fornyet tilbud. I de f°lgende Xr afgjordes borgerkrigen (n ny herredag i K°benhavn i oktober 1536 skulle ordne de tunge problemer: religionssp°rgsmXlet, forholdet mellem konge og rigsrXd, kronens finanser, tronf°lgesp°rgsmXlet og forholdene mellem Danmark pX den ene side og hertugd°mmerne og Norge pX den anden. Men allerede natten mellem 11. og 12. august fµngsledes de katolske bisper, og i dagene derefter blev bispegodset overalt i landet konfiskeret. Vejen var banet for indf°relse af den lutherske kirkeordning, ligesom der Xbnedes mulighed for beskatning af kirken, der nµsten helt havde undgXet krigens hXrde skattepXlµg.
Herredagen i oktober afsluttedes med udstedelse af en reces, en hXndfµstning og et valgbrev for Christians toXrige s°n Frederik (2.) som tronf°lger. Herredagens resultater blev et klogt kompromis pX grundlag af de realpolitiske muligheder; man s°gte at sikre de bedst mulige betingelser for en fredelig og harmonisk genopbygning af riget, samtidig med at man forbedrede kronens °konomi gennem inddragelse af bispe- og efterhXnden ogsX klostergodset. Tronf°lgesp°rgsmXlet ordnedes lang tid frem, uden at princippet om Danmark som valgrige µndredes. RigsrXdet sikredes andel i statsstyrelsen, bl.a. ved at kongens kansler, der hidtil havde vµret i kongens personlige tjeneste, nu skulle vµref°dt medlem af rigsrXdet som dets fornemste medlem efter rigshofmesteren. Kun i religionssp°rgsmXlet gik herredagen radikalt til vµrks.
Fµngslingen og afsµttelsen af bisperne og bispegodsets konfiskation godkendtes, og man afstak rammerne for den lutherske nyordning af kirken. Med herredagen i K°benhavn havde kongemagt og adel forsonet sig med hinanden. Taberne iborgerkrigen blev de svage *stµnder, borgerne og b°nderne.
I religionssp°rgsmXlet lagde herredagen rammerne, og i de f°lgende Xr udarbejdedes detaljerne i kirkeordningen, kirkeordinansen, der blev rent evangelisk. Den udarbejdedes af de danske evangeliske prµdikanter og blev i forXret 1537 sendt til gennemsyn hos Luther i Wittenberg. Medens det religi°se indhold betegnede et radikalt brud med fortiden, sX var kirkens fysiske rammer og organisation stort set uµndret. Biskopperne erstattedes af superintendenter og verdslige stiftslensmµnd, men sognegrµnser bibeholdtes ligesom de hidtidige katolske sogneprµster stort set fortsatte i deres kald. De katolske bisper blev efterhXnden l°sladt og pensioneredes med passende forleninger. Kun roskildebispen Joachim R°nnow nµgtede at godkende forandringen og d°de i sit fµngsel.
Kronens °konomi s°gtes forbedret gennem en lensreform. Det inddragne bispe- og klostergods indordnedes under det almindelige lenssystem. Den endelige lensreform af 1557 bet°d en enorm fordel for kronen; taberne var adelen som helhed. NXr kongemagten alligevel kunne gennemf°re reformen skyldtes det, at h°jadelen gennem medlemsskabet af rigsrXdet fik faktisk forret til de store og vell°nnede len, som var reformens resultat. De virkelige tabere var lavadelen, der pX grund af lenenes fµrre antal mistede indtµgtsmuligheder.
Christians forhold til halvbr°drene ordnedes i 1544 ved at hertugd°mmerne deltes mellem Christian og br°drene Hans og Adolf pX en sXdan mXde, at den formelle samh°righed mellem kongerige og hertugd°mmer bibeholdtes. Udenrigspolitisk stabiliseredes situationen, i 1541 med Br÷msebrotraktaten med Sverige, og i 1544 med den tyske kejser Karl 5. med Freden i Speyer: Christian mXtte opgive alle forbund med kejserens fjender, indr°mme nederlµnderne handelsrettigheder i Danmark og lempe °resundstolden for dem; pX sin side opnXede Christian kejserens anerkendelse som dansk konge og et l°fte om, at kejseren ikke ville st°tte sin svoger Christian 2.s arvinger militµrt. I takt med den udenrigspolitiske afspµnding kunne man nu gennemf°re reduktioner af militµret, kun flXdemagten blev opretholdt pelt karakteriseres Christian 3.s regeringstid som en periode prµget af betydelige reformer pX en lang rµkke omrXder og af en konsekvent gennemf°rt politik med kongen placeret centralt i beslutningsprocessen. Ikke med urette fremhµver kongens ligprµdiken arbejdsomhed, handlekraft, forudseenhed og forhandlingsevner og retfµrdighedssans som hans vµsentligste karaktertrµk.
Christian 3. d°de 1. januar 1559 pX Koldinghus og ligger begravet i Roskilde domkirke.
|
1503 - 1559 (55 år)
