| Notater |
- {geni:occupation} drottning, Princess of Saxony (Sachsen-Lauenberg)
{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102275 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2727 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningdorothea3chr Burial] In Danish
*[http://runeberg.org/dbl/4/0306.html Biografi] In Danish
>'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Dorothea_of_Saxe-Lauenburg English ][http://de.wikipedia.org/wiki/Dorothea_von_Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg Deutsch ][http://da.wikipedia.org/wiki/Dorothea_af_Sachsen-Lauenburg Dansk]
- Efter Chr III's d°d, boede Dorothea pX Koldinghus. Hun fors°gte at blive gift med Chr. III ' s halvbror, Herug Hans den Xldre, med det blev forpurret af kirken og dele af familien . Bis at i S°nderborg Slotskapel (opkaldt efterhende). I 1581.
Dorothea var kun 14 Xr gammel, da hun i 1525 blev gift med den 22-Xrige hertug Christian af Holsten-Gottorp. Dorothea var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Katharina af Braunschweig-WolfenbXttel.
Det var ikke panuar 1559 pX Koldinghus.
1536 fik Dorothea udlagt en rµkke fynske og langelandske godser til sit underhold, det sXkaldte livgeding, men da hun ikke br°d sig om at skulle sejle til sine besiddelser og tillige savnede et passende slot til sit faste ophold,fik hun 1548 tillagt Koldinghus, Dronningborg (Randers) og S°nderborg slotte og len som livgeding. Herved var rejsen til de nordtyske slµgtninge - og senere d°trene, der blev gift i Tyskland - gjort lettere. I Christians leveXr blev Koldinghus det faste tilholdssted for hoffet. Her d°de Christian 3. i 1559, og her tilbragte Dorothea sine 12 Xr som enkedronning.
Efter Christians d°d omgikkes hun i sommeren 1559 med planer om at indgX µgteskab med svogeren Hans den Xldre i Haderslev, men planen m°dte modstand hos de tyske teologer, og blev forel°bigt opgivet, og da Dorothea tog den frem igen i 1568 var kongens holdning helt afvisende.
Dorothea fremstXr som en sjµlden, rank personlighed, en af de stµrkeste blandt danske dronninger. Fra hendes enketid er bevaret en lang rµkke private breve, som giver et godt indblik i hendes personlighed: lidenskabelig, herskesyg, intrigant, hXrd og overdrevent n°jeregnende, men pX den anden side fuld af retsf°lelse, pligtf°lelse, mod til at sige sandheden og med den en sjµlden evne til at elske, lide, µngstes og harmes for andres skyld, ikke blot b°rnene, men ogsX samfundets fattige og forurettede. Alle disse egenskaber holdtes sammen og i balance af en dyb religi°sitet. Dorothea var en dybt overbevist lutheraner.
I sine mange Xr som rigets f°rstedame - ikke blot til gemalens d°d, men i realiteten til sin egen d°d 1571, da hendes s°n Frederik 2. ikke giftede sig i moderens levetid - satte hun sit religi°se og menneskelige prµg pX sine omgivelser. Dorotheas hof pX Koldinghus blev et sted, hvor adelens unge d°tre modtog uddannelse (det sXkaldte XÇÿjomfrukammerXÇÖ) i at vnnem at vµre en omsorgsfuld moder. Med d°trene Anna og Dorothea stod hun i tµt forbindelse. Ofte mXtte hun hµvde de to yngre s°nner MagnusXÇÖ og Hans (den Yngre)XÇÖs interesser overfor den µldste s°n Frederik 2. Frederik var af karakter sin moder meget lig, derfor bestod der ikke noget kµrligt forhold mellem dem. Som tronf°lger og konge gjorde han hele tiden opr°r mod hendes omsorg, der dog forblev usvµkket.
Dorothea kom til at opleve den f°rste af en rµkke blodige krige mellem Danmark og Sverige, nemlig Den nordiske SyvXrskrig 1563-70. Det blev en smertelig oplevelse, beslµgtet som hun var med krigens to hovedpersoner: Frederik 2. af Danmark, hendes s°n, og Erik 14. af Sverige, hendes s°sters°n. Forgµves s°gte hun en tid at bevµge s°nnen til at slutte fred, men da hun mµrkede, at han ikke lyttede til hendes b°nner, pXtog hun sig bag hans ryg at mµgle fred. Hun korresponderede med s°sters°nnen i Sverige, hvilket kun indbragte hende spydigheder, og da Frederik 2. fik nys om det mislykkede mµglingsfors°g, lod han en tid moderens breve og budbringere opsnappe. Krigens gang kunne Dorotheaikke µndre, hun opnXede kun yderligere at belaste sit forhold til sfolket, men ogsX her mµrkede hun ofte, at s°nnen ikke lyttede til hendes forb°n.
Det var naturligvis befolkningen i Kolding by og omegn, der stod Dorotheas hjerte nµrmest, her kunne hun umiddelbart aflµse krigens f°lger. Hofholdningen og byggerierne pX Koldinghus bragte i sig selv °konomisk fremgang til byen med omsµtning til byens handlende og arbejde til hXndvµrkerne. Men ogsX pX anden mXde s°gte Dorothea at ophjµlpe nµringslivet omkring Kolding. Et saltvµrk i Harte fik kun fX Xrs levetid og levede ikke op til forventningerne om en stor saltproduktion. 1569-70 fik dronningen anlagt en ny m°lle nµr slottet og byen, idet slotss°ens vand kunne udnyttes til m°lledrift. Slotsm°llen drev m°llerivirksomhed fra 1570 til 1889, da den omdannedes til bryggeri. Dorotheas°rgede for rigeligt arbejde til m°llen; foruden slottets eget korn befaledes byens indbyggere og oplandets b°nder at lade deres korn male her.
Kort f°r sin d°d oprettede Christian 3. et hospital i Kolding. Middelalderens spedalskhedshospital, Sankt J°rgensgXrd, var nedlagt ti Xr tidligere. Nu oprettedes et almindeligt hospital, "fattige, sXre og syge mennesker" til hjµlp og tr°st. Det er sikkert ikke urimeligt ogsX her at se en indflydelse fra Dorothea, selvom Christian 3.s kristelige sindelag mXtte tilskynde ham til hospitalsgrundlµggelser.
Latinskolen i Kolding var µldre end Dorothea. Men pX hendes tid var skolen i forfald. En drikfµldige rektor fik hun udskiftet med en mere µdruelig, lµrd person, og skolebygningen fornyede hun. For egne midler lod hun i 1566 byggeet nyt skolehus tµt ved byens sognekirke, Skt. Nikolaj kirke. Dorotheas skolehus stod til 1729, men skolen lever fortsat i Kolding Amtsgymnasium.
Dorothea d°de 7. oktober 1571 pX S°nderborg slot, hvor hun i sine sidste levemXneder havde taget ophold hos yndlingss°nnen Hans den Yngre. Hun ligger begravet i Roskilde domkirke sammen med gemalen.
- Invalid baptism temple code: Jriver.
Invalid endowment temple code: Jriver.
|
1511 - 1571 (60 år)
