Notater |
- {geni:occupation} Lutheran Priest
{geni:about_me} JOHAN JACOB KIRCHHEINER ble født 19. Februar 1733 i Altona, og døde 24 December 1807. Han giftet seg med CHRISTINE RØMELING 1760 i Skt Petri kirke, København. Hun ble født 1735, og døde 1802.
Christian Kirchheiners eneste kendte sønn, Johan Jacob, var som nevnt før født i Altona i 1733, men flyttede med forældre til København. Her må han have vokst op, og ifølge Anna Levin og Wibergs præstehistorie blev han student fra Metropolitanskolen i 1753 og teologisk kandidat i 1758 med karakteren "Haud", hvilket vist ikke var noget særligt. I 1759 blev han ansat som kateket ved Garnisons kirke og lærer i området omkring Skt Petrisstræde og den kongelige opfostringshus.
Året efter i 1760 blev han i den tyske kirke, Skt Petri i København gift med Christine Romeling (1735-1802), der var født omkring 1736, altså 3 år før Johan Jacob. Hun var af den militære og senere adelige Romeling slægt. Ifølge Anna Levin har Johan Jacob Kirchheiner meddelt i skattemandtallet i 1762, at han boede i Rosenborg Kvarter nr 219:
"Under ovenstående nr 219 findes 2de huse, hvoraf det ene bruges til sygestue for de norske soldater, det andet (som egentlig tilhører Krigskancelliet) bebos af mig Johan Jacob Kirchheiner, kateket til Garnisons kirke og krigshospitalets skoleholder"
I ægteskabet fik de 6 børn (Anna Levin angiver at det skulle have 4 sønner og 3 døtre), men angiver kun navnene på de 4 brødre, der alle skulle være født i København. I Garnisonens sogn var hans 3 første sønner med sikkehed døbt i hhv 1763, 1764 og 1767. Senere fik han yderligere en søn omkring 1770 og to døtre i 1773 og i 1775. Jeg ved ikke hvor de sidste 3 børn er døbt.
Fra København kom J J Kirchheiner til Møn, idet han i 1775 blev ordineret som præst i Borre, et embede han beholdt til sin død i 1807, hvor han døde Juleaftensdag. Hans forældre flyttede med, og han nåede at være præst i Borre toår inden hans far døde i 1777. Hans mor døde 8 år efter i 1785. Ved sin død i 1807 havde han været præst i 32 år og enkemand i 5 år, idet hans kone Christine døde i 1802. Han er i Wibergs præstehistorie karakteriseret som "ivrig,ydmyg og venlig".
|