| Notater |
- {geni:occupation} Biskop Viborg, Biskop i Viborg ca 1550
{geni:about_me} 1:
Fra "Den frie norske salmesiden":
Niels Lauritzøn Arctander ble født i Kvernes i Romsdal hvor hans far var prest. Han ble student i 1578 og studerte både i Danmark og i Tyskland. Arctander ble ordinert til slottspredikant på København Slott i 1585 og senere ble han også hoffpredikant hos Fredrik II. Og i 1595 ble han ble han utnevnt som biskop over Viborg Stift.
Men Arctanders livsvei var dekket av torner og tistler. Han giftet seg med Marie Stratmann i 1585, men hun døde i barselseng allerede i 1587. Niels Arctander giftet seg for andre gang med sitt søskenbarn, Karine Clausdatter, men av hans fire barn var det bare sønnen fra hans første ekteskap som overlevde faren. Karine Clausdatter døde i 1615, Niels Arctander året etter. Han ligger begravet i prestekapellet i Viborg Domkirke.
Arctander er kjent for å ha diktet den første evangeliske salmen forfattet av en norskfødt dikter. Danske kilder oppgir hans navn som Niels Lauridsen Arctander.
Utgivelser:
1. Guds Enighed oc hellige Trefoldighed (1588)
2. Trende aandelige Viser (1591)
3. Davids Poenitentz (1594)
4. Troens Triumph oc Seyer (1604)
5. Nogle Psalmer oc aandelige Viser (1607)
Salmer:
1. Det er Guds vilje, det er hans bud (NSL: 456)
2. O Jesu Christ Guds Søn (NSL: 2996)
Kilder:
1. Rynning (1954), s. 66-68
2. Rynning (1967), s. 335
2:
Fra Dansk Biografisk Lexikon:3
Arctander, Niels Lauridsen, 1561-1616, Biskop. Han er født i Kvernæs i Throndhjems Stift og stammede paa fædrene Side fra en sjællandsk Slægt, der var indvandret i Norge paa Reformationstiden. Faderen, Laurids Nielsen, var først Præst i Kvernæs, men døde 1596 som Ærkedegn i Throndhjems Domkapitel og Præst i Størdalen. Moderen, Magdalene Sigvardsdatter, var en Præstedatter fra Verdalen. Under sin Skolegang i Throndhjem synes han en Tid lang at have haft sit Hjem i sin Farbroders, Borgmester Peder Nielsens Hus. Han blev Student 1578, og da han 1583 sidste Gang besøgte sin Hjemstavn, fattede Lensmanden i Throndhjem, Christian Friis til Borreby, Godhed for ham og opmuntrede ham til atfortsætte sine Studier i Udlandet. Paa dennes Bekostning opholdt han sig derpaa et Aar i Marburg, ved hvis Universitet han blev indskreven i Juni 1584. Pesten, som i det følgende Aar forjog mange af Studenterne fra Byen, har vistnok fremskyndet hans Hjemrejse. Men allerede forinden synes formaaende Venner at have henledet Opmærksomheden paa ham. 6. Juni 1585 prædikede han, maaske efter Kong Frederik IIXs Ønske, i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, hvor Kansleren Niels Kaas sad iblandt hans Tilhørere, og inden Maanedens Udgang blev han ordineret til Slotsprædikant paa Kjøbenhavns Slot. Da han senere ogsaa nævnes som Hofpræst, har han maaske en kort Tid forenet disse to Embeder. Han vandtsnart et anset Navn baade som asketisk Forfatter og som praktisk Sjælesørger. 1588 udgav han et Skrift om «Guds Enighed oc hellige Trefoldighed», der var udarbejdet paa Grundlag af hans ovenomtalte Prædiken i vor Frue Kirke. Det var dediceret til Niels Kaas. Efter Titelen at dømme kunde man tro, at det indeholdt en Række metafysiske Undersøgelser, medens det derimod er en jævn, enfoldig Fremstilling af Skriftens Lære om Guds Væsen og Egenskaber. I det hele taget fremtræder han i sine Skrifter som praktisk Bibeltheolog og fastholder det som en Hovedregel, at Bibelen skal forklares ved Bibelen selv. Dette betoner han særlig i sit Skrift «Davids Poenitentz», en Udlægning af Davids syv Bodssalmer, som udkom 1594 paa Fru Christence Rotfeldts Bekostning. Det var en Oversættelse af nogle latinske Prædikener, han havde holdt paa Kjøbenhavns Slot. Paa samme Tid udarbejdede han et Trøsteskrift, kaldet «Troens Triumph oc Seyer», for en synderlig god Ven, som var stærkt religiøst anfægtet. Det blev dog først udgivet 1604 efter mange godt Folks Opfordring. Tillige drev han stærkt paa Husandagt, og nogle Bønner, som han havde sammenskrevet til Brug for sig selv, sine Husfolk og andre gode Venner, udkom senere i forskjellige Rækker, hvoraf den første blev udgivet 1595 paa Ditlev Holcks Bekostning. Denne Mand, der var Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, nævner A. med Taknemmelighed som sin særlige Velynder. Han havde allerede 1591 dediceret ham sit Skrift «Poenitentzis Speyl», og i de følgende Aar oversatte han efter Holcks Ønske og paa hans Bekostning Niels Hemmingsens to Skrifter «De gratia universali» paa Dansk (1593 og 1595). I Løbet af faa Aar havde han saaledes udfoldet en rig Forfattervirksomhed, som han fortsatte, efter at han var traadt over i en anden Embedsstilling.
1595 blev han af Regeringsraadet udnævnt til Biskop over Viborg Stift, maaske uden forudgaaet Valg af vedkommende Stiftsgejstlighed. Som Biskop gjorde han sig fortjent ved at ophjælpe Kirke- og Skoletugten, ligesom han ogsaa bestræbte sig for at forøge Præsternes og Lærernes Indtægter. Han havde 1614 Sæde i den store Kommission, som under Kongens Forsæde dømte i Sagen imellem Resen og Kock paa Mødet i Kolding, og senere hen i samme Aar var han i Kjøbenhavn Bispernes mest fremtrædende Ordfører under de fortsatte Kontroverser imellem Resen og Mændene af Niels Hemmingsens Skole, der i Menighedens Navn nedlagde en Protest imod Resens spekulative Dogmeudviklinger. A.s «Psalmer oc aandelige Viser» (1607) er af ringe Værd, og naar Cl. Lyskander nævner ham som en udmærket Digter, maa dette vistnok skrives paa Svogerskabets Regning. Som Prædikant nød han derimod med rette en stor Anseelse, og hans talrige Ligprædikener over Mænd og Kvinder af den danske, især jyske, Adel maa baade fra Formens og Indholdets Side betegnes som noget af det fortrinligste, der er fremkommet i denne Gren af vor ældre Litteratur. -- Han var 2 Gange gift. 1585 ægtede han Marie Stratmann, som døde i Barselseng 1. Juni 1587, og allerede 3. Dec. s. A. indgik han et nyt Ægteskab med sit Søskendebarn, Karine Clausdatter, d. 1615, der var Datter af Prof. Claus Scavenius og Enke efter Præsten ved Nicolai Kirke, M. Anders Mariager. Igjennem dette Ægteskab blev han senere Svoger til Cl. Lyskander. Af hans 4 Børn overlevede kun Sønnen af første Ægteskab, M. Henrik Arctander, Faderen. Han var først Rektor i Viborg og senere Præst i Selde paa Salling, men forfaldt til Drik (d. 1652). Biskop A. døde 1. Nov. 1616 og ligger begraven i det saakaldte Præstekapel i Viborg Domkirke.
Molbech, Hist. Aarbøger III, 158.
Ny kirkehist. Saml. I, 419 ff.
Carl Frederik Bricka, redaktør, Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Tilgængeligt på http://www.lysator.liu.se/runeberg/dbl/ (København: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn), 1887 - 1905).
|
1561 - 1616 (55 år)
