| Notater |
- {geni:occupation} Rådmann i Trondheim, købmand. Hornemannsslektens norske stamfar, og nevnes i 1678 som en av Trondheims rikeste og mest ansette borgere. Han drev store forretninger. Var eier av fiskevær, gårder og flere skip., Rådmann og kjøbniann
{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0016/g0000006.html#I4180
3 Feb 1644 - 10 Nov 1716
* RESIDENCE: 11 Nov 1716, Skifte. 13 barn
* OCCUPATION: Rådmann i Trondheim
* BIRTH: 3 Feb 1644, Flensburg
* DEATH: 10 Nov 1716, Trondheim
Father: Hans HORNEMANN
Mother: Bertha
Family 1 : Anna Nielsdatter TØNDER
* MARRIAGE: 25 Mar 1669, Trondheim
1. +Bergitte Henriksdatter HORNEMANN
2. +Anna HORNEMANN
3. +Maria HORNEMANN
4. +Catharina Henriksdatter HORNEMANN
5. +Elsebe Henriksdatter HORNEMANN
6. +Sidsel Margrethe HORNEMANN
7. Ellen Henriksdatter HORNEMANN
8. +Martha HORNEMANN
9. +Hans Henriksen HORNEMANN
----------------
En av de betydeligste handelsslekter som virket i Trondhjem i det 17. og 18. århundre var slekten Horneman, hvis stamfar var rådmann og kjøbmann Henrik Horneman. Han var født i Flensburg 3. februar 1644. Kom til Trondhjem omkring1667 og blev i 1669 gift med Anna Tønder. Hun var datter av borgermester og kjøbmann Nils Christoffersen Tønder og hustru Stincken Henriksdatter Sommerschield. Ekteskapet var velsignet med 13 barn, hvorav 10 blev voksne og gift, deriblandt 2 sønner og 8 døtre.
Henrik Horneman bodde i Krambodgaten i Frue sogn (mellem Margrethe Sal, Christian Frost og Ingeborg Sal Henrik Carstensen) og eiet grunnen midt imot hvor Trondhjems bryggeris maltbygning ligger (nu nedrevet).
Hornemans brygge lå på samme tomt hvor brygge nr. 63 i Kjøbmannsgaten nu står. Hornemansveien er også et navn, der går igjen som et minne om den store kjøbmann i Krambodgaten. Gården Øvre Selsbak var Hornemans sommerresidens.
Allerede omkring 1680 hadde Horneman en meget stor bedrift i Trondhjem. Han utskibet stadig trelast, kobber og fiskevarer til de fleste større europeiske havner, eiet mange handelsskibe og tallrike skibsparter samt fiskeværene Grip og Nyholm. Disse fiskevær måtte Horneman overta som vederlag for et pengelån, som han i sin tid hadde ydet kong Fredrik IV.
I 1681 utstedte kongen en forordning om handelens fordeling. Borgerne inndeltes i 14 klasser X kun 3 av byens kjøbmenn opnådde den gunst å bli satt i første klasse, og en av disse var Henrik Horneman.
Natten mellem den 18. og 19. april 1681 var Horneman utsatt for en stor ulykke, da der utbrøt ildebrand i hans brygge i Kjøbmannsgaten. Det blev antatt at ildens opkomst skyldtes gnister fra skibe i elven som hadde hatt varme ombord. Branden blev en stor katastrofe for Trondhjem, idet ilden forplantet sig videre med en rasende hurtighet og la næsten hele byen i aske. Denne brand er ned gjennem tiden blitt kalt den store Hornemansbrand. Henrik Horneman ledstore tap under branden, dog sees at han tok tunge løft med og ivrig del i byens gjenopbyggelse, særdeles i Frue sogn og Frue kirke, hvis verge han var.
Kun 27 år efter branden i 1681 blev byen atter herjet av en voldsom ildebrand i 1708(Lars Witbrand). 459 hus blev lagt i aske. Dessuten brente Domkirken, Frue kirke, Rådhuset og skolene. Horneman led også svære tap under den sistnevnte brand. I forbindelse med Witbranden innsendte visestatholder Johan Wibe en rapport til kongen, og i denne roser han Henrik Horneman i høie toner for hans godgjørenhet iij!iot byens fattige i disse fortvilte tider.
Horneman var en av byens «deligerte» menn og tjenestgjorde også en tid som rådmann. Han døde i 1716, X hans hustru døde i 1701.
Henrik Hornemans eldste sønn Oluf, nedsatte sig som kjøbmann i Amsterdam og var samtidig sin fars representant i Holland.
Han døde allerede i 1713, og av den grunn blev det hans yngre bror Hans Horneman som fortsatte det Hornemanske handelshus i Trondhjem.
Kilde: http://www.tfb.no/db/tusenaarige_by/3_7_20080513_172310.pdf
________________________________________
Utstillingstekst i Trondhjems 900 Aars Jubilæum: Katalog for Den Historiske Udstilling i Trondhjem 1897:
479. Horneman, Henrik, f. 1644 i Flensborg, d. 1716, Kjøbmand i Trondhjem, Stamfader for den norske Familie af dette Navn.
Den store Brand i Trondhjem i 1681, som begyndte paa hans Brygge Natten mellem 18. og 19. April, og hvorunder saagodtsom hele Byen brændte op, kaldes efter ham Hornemansbranden. Omtales af Generalløitnant Johan Wibe som den, der har lidt mest Skade ved Branden i 1708; men var alligevel "den bedstformuende Borger. Er af stor Fredelighed, meget godgjørende imod de Fattige, en ret god Borgermand i Alt." G. 1669 med No. 480.
--------------------
Kom til Trondhjem omkring 1667. Henrik Horneman bodde i Krambodgaten i Frue sogn (mellem Margrethe Sal, Christian Frost og Ingeborg Sal Henrik Carstensen)
og eiet grunnen midt imot hvor Trondhjems bryggeris maltbygning ligger (nu nedrevet). Hornemans brygge lå på samme tomt hvor brygge nr. 63 i Kjøbmannsgaten
nu står. Hornemansveiten er også et navn, der går igjen som et minne om den store kjøbmann i Krambodgaten. Gården Øvre Selsbak var Hornemans sommerresidens.
Allerede omkring 1680 hadde Horneman en meget stor bedrift i Trondhjem. Han utskibet stadig trelast, kobber og fiskevarer til de fleste større europeiske havner, eiet mange handelsskibe og tallrike skibsparter samt fiskeværene Grip og Nyholm. Disse fiskevær måtte Horneman overta som vederlag for et pengelån, som han i sin tid hadde ydet kong Fredrik IV. I 1681 utstedte kongen en forordning om handelens fordeling. Borgerne inndeltes i 14 klasser X kun 3 avbyens kjøbmenn opnådde den gunst å bli satt i første klasse, og en av disse var Henrik Horneman. Natten mellem den 18. og 19. april 1681 var Horneman utsatt for en stør ulykke, da der utbrøt ildebrand i hans brygge i Kjøbmannsgaten.
Det blev antatt at ildens opkomst skyldtes gnister fra skibe i elven som hadde hatt varme ombord. Branden blev en stor katastrofe for Trondhjem, idet ilden forplantet
sig videre med en rasende hurtighet og la næsten hele
byen i aske. Denne brand' er ned gjennem tiden blitt kalt den store Hornemansbrand. Henrik Horneman led store tap under branden, dog sees at han tok tunge løft med og ivrig del i byens gjenopbyggelse, særdeles i Frue sogn og Fruekirke, hvis verge han var. Kun 27 år efter branden i 1681 blev byen atter herjet av en voldsom
ildebrand i 1708 (Lars Witbrand). 459 hus blev lagt i aske.
Dessuten brente Domkirken, Frue kirke, Rådhuset og skolene. Horneman led også svære tap under den sistnevnte brand. I forbindelse med Witbranden innsendte visestatholder Johan Wibe en rapport til kongen, og i denne roser han Henrik Horneman i høie toner for hans godgjørenhet iij!iot byens fattige i disse fortvilte tider. Horneman var en av byens «deligerte» menn og tjenestgjorde også en tid som rådmann.
|
1644 - 1716 (72 år)
