| Notater |
- {geni:occupation} Biskop Sjælland
{geni:about_me} Henrik Bornemann, 3. januar 1646 - 31. december 1710, var biskop over Sjælland fra 1693 til sin død.
Bornemann blev født i København og var søn af lic. jur. Philip Julius Bornemann. 1657 kom han som forældreløs med to af sine brødre, Christian og Johan Adolph, i huset hos en slægtning i Viborg, men vendte 1659 tilbage til København. 1662 blev han student og tog 1668 teologisk eksamen. 1669 udnævntes han til subrektor ved Frue Latinskole og forfremmedes 1671 til konrektor og 1672 til rektor. Til dette embede føjedes desuden 1674 professoratet i logik og metafysik ved universitetet. 1675 blev han kaldet til sognepræst ved Vor Frue Kirke, stiftsprovst og provst over Sokkelund Herred og deltog derefter fra 1682 i forarbejderne til det nye kirkeritual. 1683 udnævntes han til biskop over Aalborg stift og blev samme år dr. theol. per bullam.
Bornemann som nidkær tilhænger af den lutherske ortodoksi
Han hørte til den gamle, stive ortodokse skole og viste sig meget nidkær i at hævde sin gejstlige værdighed både over for stiftsøvrigheden og over for præsterne. I øvrigt søgte han at forbedre katekisationen i skolerne og udarbejdede selv en katekismusforklaring for degne og skoleholdere. 14. oktober 1693 blev han udnævnt til biskop over Sjællands stift og skænkede, før han forlod Aalborg, betydelige legater til byens kirker, skoler og fattige.
Kort efter at han havde tiltrådt sit nye embede, indvikledes han i en forargelig strid med den teologiske professor Hans Vandal[1]. Denne, der følte sig tilsidesat ved bispevalget, anklagede Bornemann for at føre vranglære i sin katekismusforklaring. Skønt Vandal vistnok havde ret, kunne Bornemann dog med føje beklage sig over den hadefuldhed, hvormed hans modstander forfulgte ham. Men han selv førte dog striden på en lidet sømmelig måde og optrådte med en utilbørlig hidsighed.
Vandal måtte efter et par års forløb afgøre sagen med en undskyldning, der var så meget mere nødvendig, som disse to mænd efter deres embedsstilling ofte var nødt til at arbejde sammen i forskellige gejstlige sager. Således havdede begge sæde i den kommission, der 1698 bragte den kingoske salmebogssag til endelig afslutning.
[redigér] Bornemanns hidsighed får frit løb
Bornemann havde i det hele taget svært ved at styre sin skarpe tunge og beredte sig derfor også ofte vel fortjente ydmygelser.
Han havde engang i stridens hede sagt til Vandal: «Gud skal dømme eder, at I skal have Uro i eders Dødsstund, og, sand for Gud, I skal brænde derfor i Helvedes Afgrund. Jeg skal på mine Knæ bede Gud, at I skal aldrig få nogen Kirke eller noget Stift at forestaa».
Og på et landemode i Roskilde sagde han til en provst, der havde udtalt sig vel dristig: «Jeg skal ikke lade af, før jeg ser jert Hoved sidde paa en Stage». Men provsten blev ham ikke svar skyldig. Han mindede ham kun om, at han gjorde bedst i at lade hovedet sidde på den stage, hvorpå Gud havde sat det.
I modsætning til denne ubændige hidsighed må det dog fremhæves, at Bornemann var ualmindelig godgørende, især over for fattige studenter.
--------------------
Henrik Bornemann, biskop i Sjællands stift.
|
1646 - 1710 (64 år)
