| Notater |
- {geni:occupation} Kammerherre
{geni:about_me} Efter Herman Leopoldus Løvenskiolds død overtok hans eldste søn Bartolomæus Borgestad, mens den næstældste søn Herman Løvenskiold i 1761 overtok Fossum i forbindelse med sin svoger kaptein Bartolomæus Rasch; men 3aar senere, i 1764, overtok Herman Løvenskiold det hele.
Om denne sin yngre bror skriver Bartolomæus H. Løvenskiold i sin «Beskrivelse over Bratsberg amt» (s. 83): «Uden derved at handle imod den vedkommendes (bramfri) tænkemaade, maa som en sandhed bevidnes, at han i sin ganske opførsel udviser sine medborgere al mulig tjenstvillighed og ved alle leiligheder udmerker (sig ved) en utrættelig omsorg og gavmildhed imod de nødlidende og fattige.» Denne uttalelse stadfæstes ved, at arvingerne efter kancelliraad Løvenskiold den 31/3 1761 besluttet i fællesskap at skjænke 1000 riksdaler til et legat for Gjerpen sogns fattige, dog saaledes, at renterne midlertidig skulde oppebæres med en halvdel hver av forvalter Kristofer Krog og kaptein Fleischer, som det da antagelig har været smaat med. Efter deres død øket Løvenskiold kapitalen til 1200 riksdaler, hvis renter aarlig skulde fordeles mellem 8 fattige. Dette er det saakaldte «Løvenskioldske legat», som endnu kommer til hjælp i trange kaar.
B. H. Løvenskiold fortæller yderligere om sin bror, der var utnævnt til kammierherre, en titel, som senere meget hyppig kommer igjen i denne famlilie: «Ved Fossum jernverk er iaar (1783) av hr. kammerherre Herman Løvenskiold indhegnet en anselig dyrehave, hvor alt findes mange rensdyr, danske og engelske raa- og daadyr og en stor del norske harer; samme anpriste indretning, der koster eieren anseligt, er den eneste i hele Norge.»
Om Fossum verk meddeler han, at der i 1783 var en masovn. to dobbelte stangjernhammere, en spiker- og boltehammer, et pukverk, en «stampemølle», to «melmøller» og 6 XsaverX. Verket hadde da 40 malmgruber, 60 skoger og 9 dammer. Der producertes gjennemsnitlig 575 tons støpegods og 340 tons stangjern.
Herman Løvenskiold, som var født 12 /12 1739, blev i 1763 gift med lngeborg Akeleye, født 13/5 1741 og datter av overlods i Tønsberg Jens Werner Akeleye. Hun var av dansk adel. en stor skjønhet, men ogsaa temmelig løs av sig. Egtefolkene, som omtrent var ganske ukjendte med hverandre ved deres giftermaal. sympatiserte ikke, og det gik snart ilde. Hun indlot sig i en kjærlighetsforbindelse med den for sin usedelighet og tillike ellers ogsaa berygtede Xonde greveX, som han kaldtes, Konrad Danneskiold Laurvigen, der hadde insinueret sig hos egtemanden og blit en altfor hyppig gjest i hans hus. Det ulykkelige egteskap blev alt opløst 2 aar efter, i 1765, hvorefter fru Ingeborg fortsatte sin løse forbindelse med greven liketil hans død i 1753, og derefter med en ny elsker. Løvenskiold indgik et par aar efter nyt egteskap med sit søskenbarn Inger Marie Deichmann, en datter av hans onkel oberstløitnant Vilhelm Deichmann. Hun var født 5/7 1744, og da hun døde 6/5 1793, indgik han, endnu samme aar, 2/11 1793, sit tredje egteskap, med søsteren Kristine Sofie, der døde 20/12 1808.
Forinden han indgik i dette nye egteskap, maatte Løvenskiold skifte med sine barn i andet egteskap - med Ingeborg Akeleye hadde han ingen barn hat - , og skiftet holdtes av svigerfaderen daværende oberst Deichmann paa faderens ogav broderen Severin (Søren) Løvenskiold paa barnenes vegne.
Disse var:
Herman, hofjunker og fændrik i den kongelige garde,
Margrete, gift med stiftamtmand kammerherre Moltke, og
Vilhelmine, dengang 14 aar.
Boets samlede formue ansattes til 182000 riksdaler, boets gjeld til 5191 riksdaler. Ren formue 176800 riksdaler. Av arvingerne hadde stiftamtmand Moltke forlods alt oppebaaret 22500 rdl.
Samme aar, som disse vigtige ting passeret i hans liv, solgte Herman Løvenskiold ogsaa Fossum til sin ovennævnte bror Severin og flyttet selv til Faret i Solum, hvor der senere blev amtssykehus og nu er sindssykeasyl. Her tilbragte han sine sidste aar og døde 24/5 1799, ikke fuldt 60 aar gammel. Hans anden hustru var blit indsat i kapellet ved Gjerpen kirke; men han selv og hans tredje hustru blev begravet ved Solums kirke i svigerfaderen oberst Deichmanns gravsted.
http://www.slekt.org/books/quisling/gaard1/010.html
|
1739 - 1799 (59 år)
d. 6 Mai 1793 (Alder 48 år)