{geni:occupation} Biskop i Ribe, Biskop af Ribe, Biskop (Ribe), magister, Biskop over Ribe stift, Biskop 1569-94
{geni:about_me} Hans Laugesen, født 1530, død 1594, var biskop.
Han blev født i Ribe hvor hans far, Lauge Steffensen var rådmand (d. 1554); moderen Mette skal efter sigende have været en borgmesterdatter fra Varde. Efter at have gået i Ribe skole tog Hans Laugesen til København, hvor han studerede under dr. Niels Hemmingsen. Ved en lejlighed har han her holdt en i håndskrift endnu bevaret latinsk tale om sin fødeby.
I 1552 rejste han til Wittenberg hvor han studerede nogle år. Efter at have taget magistergraden dér rejste han hjem i 1555 og blev straks efter sin hjemkomst til Ribe lektor ved domkirken og præst i Vester Vedsted, senere tillige kannik.
17. oktober 1557 giftede han sig med Dorothea, datter af biskop Hans Tausen i Ribe. Selv blev han i 1569 biskop på samme sted, selvom han havde forsøgt at undgå valget, da han ikke vurderede sine egne evner højt. Han skulle eftersigende have været en vennesæl og retsindig mand; men hans bispevirksomhed har ikke efterladt sig betydelige spor. I 1588 betegnes han af en fremmed der kom til Ribe som En from gammel mand.
Han døde 16. august 1594. Hans hustru levede frem til 1601. 2 af deres af 3 børn var døde før faderen, dog ikke datteren Mette, der var gift med historikeren Anders Sørensen Vedel.