Notater |
- {geni:about_me} Peder Jensen Burholt 1470 ca Burholt var i den katolske tid og ogsaa langt senere bortfæstet til bønder og var en almindelig stor bondegaard.ved aar 1500 boede her Peder Jensen -Burholt, hvis hustru var Anne Nielsdatter Mørk fra Kølskegaard.de efterfulgtes af Jens Pedersen- Burholt, deres søn, somses i Burholt 1548, og som ejede halvdelen af Vester Hebelstrup Hallund sogn. han var gift med Anne Jensdatter, datter af Jens Pedersen Kraghedegaard Ørum sogn og hustru Johanne Ugla af Knudseje Skæve sogn. medensJjens Pedersens og Anne Jensdatters ene søn Peder Jensen, der 1554 var herredsfoged i jerslev herred, blev forpagter af Kølskegaard i Hallund sogn,
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
blev deres anden søn Clemen Jensen fæster af Burholt og nævnes her 1583 og 1595.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
han efterfulgtes 1606 af sin ovennævnte broders søn Jens Pedersen, som 1594 og til 1606 boede i fædrendegaarden Kølskegaard. han døde 1615
_____________________________________________________________ ______________
____________________________________________________________________________
og blev begravet i Øster Brønderslev kirke, hvor der i skibets midtergang findes gravtræ over ham.han var gift med Kirsten Hansdatter Mørk datter af Herredsfoged i Hvetbo herred Hans Lauersen Mørk af Saltumgaard og hustru 1 BodilLaursdatter.Kirsten Mørk nævnes endnu i Burholt 1625 og efterfulgtes der af sin søn Christen Jensen.foruden ham kendes af Jens Pedersens og Kirsten Hansdatter Mørks børn: Anders Jensen, der 1602 og 1604 nævnes i Øster Gerndrup, men 1608 og 1618 var Raadmand i Aalborg og 1616 tillige hospitalsforstander der.Niels Jensen, død 1645, forærede 1602 haandskriftet "arne magn." nr.16 i 8 ° til sin broder Anders Jensen .
_____________________________________________________________
(Karen som nævnes se Bjarne Nørgård Pedersen han optegnelser da vil man kunne se at der er noget som absolut ikke stemmer )
_________________________________________________________________________
datter Karen Jensdatter, død 1645, var gift med Laurids Lauridsen, død 1621, præst i Øster Brønderslev-Hallund.[kilde: Burholt i Øster Brønderslev sogn, af C.Klitgaard side 150-151]
___________________________________________________________________________
VAR KAREN JENSDATTER I ØSTER BRØNDERSLEV PRÆSTEGÅRD FØDT I BURHOLT ? af Bjarne Nørgaard Pedersen Carl Klitgaard har i flere artikler beskæftiget sig med slægterne i Burholt og Røgelhede, hvor han i sin artikel "Røgelhede i Hellevad sogn" om Peder Jensen i Røgelhede skriver, at han utvivlsomt er søn af Jens Pedersen i Røgelhede. Der er dog intet egentligt bevis derfor, ud- over hans navn og at han efterfølger Jens Pedersen i gården.1)
Senere finder Klitgaard en sag i Viborg landstings dombøger, hvoraf det fremgår, at Peder Jensen var bror til Karen Jensdatter, gift med præsten hr. Laurs Laursen den ældre i øster Brønderslev, idet deres søn Jens Laursen 1612 i en trætte blev dræbt af sin morbrorsøn Hans Pedersen, søn af Peder Jensen i Røgelhede.2) Samme Karen Jensdatter skulle være datter af Jens Pedersen og Kirsten Hansdatter Mørk i Burholt, idet hun angives at eje halvparten af vesterHebelstrup efter faderen, og havde i så fald følgende søskende Niels Jensen, Anders Jensen rådmand i Ålborg, Christen Jensen i Burholt og Mette Jensdatter, og da Peder Jensen i Røgelhede altså også var hendes bror, så måtte han ilige måde være søn af Jens Pedersen i Burholt.3) Men man får dog bevis for en anden herkomst ved at gennemgå et par tingsvidner i Jerslev herreds tingbog 1648, angående arv efter ovennævnte gammel hr. Laurs Laursen i øster Brønderslev præstegård, hvor arvingerne efter hans søn salig Oluf Laursen i Stade 19/2 1648 stævnede Jens Andersen i Lem, og de søgte ham for 1 tønde byg årligt, siden gammel Laurs Laursen døde, hvilket skyldtes, at Jens Andersen da havde været børnenes værge. Endvidere blev der stillet spørgsmål, om ikke salig Laurs Laursen havde solgt noget af deres farmor salig Karen Jensdatters bondegods, og om der derfor skulle tages fyldest i købejord. Efter opsættelse til23/3 1648 fremlagde Jens Andersen i Lem derimod et tingsvinde, hans far salig Anders Jensen af Klokkerholm 1579 havde forhvervet, at han lovbød på egne og hans fire halvsøskende Laurs Jensen (fejlskrevet Nielsen), Niels Jensen, Karen Jensdatter og Maren Jensdatter deres vegne, som han er værge for, sin egen lod og anpart og hans fire halvsøskende deres lod og anpart i Røgelhede og Røgelhede gods, Klokkerholm og Klokkerholms mølle, som de kan være tilfaldet på fædrene eller mødrene. Videre fremlagde Jens Andersen sit skriftlige svar, at da salig Oluf Laursen var gift af fællesboet, skulle han ingen yderligere arv have, og såfremt han skulle, kunne Jens Andersen ikke svare til værgemålet for den tid, Oluf Laursen eller hans morbror salig Laurs Jensen af øster Hjulskov endnu levede. Derefter blev afsagt dom, at da samfrænder ikke har efterkommet forrige dom, kunne der ikke dømmes, før det skete. Af ovennævntetingsvidner ses, at Karen Jensdatter havde sit bondegods i Røgelhede, og hendes søskende var Anders Jensen i Klokkerholm, Laurs Jensen i øster Hjulskov, Niels Jensen (i Røgelhede) og Maren Jensdatter, og ikke de søskende, hun angives at skulle have i Burholt.
Man kan derfor konkludere, at Karen Jensdatter og Peder Jensen stammede fra Røgelhede, og ikke fra Burholt,
og at de med deres søskende var børn af selvejer Jens Pedersen, som boede i Røgelhede 1550. Da den ældste bror og halvbror Peder Jensen ikke er nævnt i omtalte lovbud, så skyldes det uden tvivl, at han ønskede at købe sine søskendes og halvsøskendes arvelodder, hvorfor de efter loven skulle lovbyde dem. Eftersom Karen Jensdatter altså havde haft sit arvegods i Røgelhede, er det mere sandsynligt, at omtalte bondeeje i vester Hebelstrup tilhørte gammel hr.Laurs Laursen, som kan være kommet i besiddelse af det gennem arv, køb eller som udlæg for gæld. Imidlertid var det hans enke Karen Jensdatter, der forestod dette bondeje til sin død 1645, og først da blev det delt, hvilket kan have ført til den antagelse, at det var hendes arvegods.
Noter og henvisninger 1. Carl Klitgaard: Røgelhede i Hellevad sogn. Jyske Samlinger 1942 s.270. 2. Carl Klitgaard: En tragedie i øster Brønderslev. Vendsyssel årbog 1950 s.369. 3. Carl Klitgaard: Kjærulfske studier s.308. SlægtenMørk fra Saltum. Vendsyssel årbog 1946 s.358.
|