Notater |
- {geni:occupation} Herredsfoged i Vester Holtet, Ajstrup Sogn, Skriver, Herredsfoged Kjær Herred
{geni:about_me} 1589: Bomærke paa Ajstrup Prædikestol. S. C.:
Soren Christensen Skriver, Hfgd. i Kjaer
Søren Christensen Skriver:
Død: omk. 1605, Holtet, Ajstrup sogn.
Han boede i Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin død.
Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne, og det er vel denne Stilling, der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv.
1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred; men det vides ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans Svigerfader Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne.
Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns Jordbog 1562 som bruger af Gaarden Holtet i Ajstrup tillige med mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antageligt har fundet Sted o. 1565, har Søren
Christensen saa faaet disse Ejendomme til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i Øster Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren Christensen ved aabent Brev af 2. Juni 1586 Bevilling til at maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift, saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre, og af denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16Tønder Byg.
Optaget i "Guds Legems Lav" i Aalborg, hvor ogsaa flere andre af Egnens Storbønder og talrige Adelsmænd, Præster o. fl. var Gildebrødre.
Det følgende Aar afgik han vist nok som Herredsfoged, hvilket Embede derefter beklædtes af hans Søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i Jordbogen 1604 - 05, hvorimod der i den for 1606 - 07 er anført hans Hustru som Bruger afGaarden.
Med sin Hustru fik han en Del af Fogedgaard i Vadum Sogn, hvilke Parter hans Arvinger senere solgte.
--------------------
Peder Selgensen Sørensen, der døde om efteråret i 1631, var vist opkaldt efter herredsfogeden i Slet herred, Peder Selgensen i Lemdrup (Malle sogn), der muligt har været af hans fædrene slægt.
Dyrskjøt siger vel, at alle Søren Skrivers børn blev "vedkaldt" Kjærulf; men Peder Selgensen nævnes dog aldrig med dette slægtsnavn, og hans børn heller ikke, hvorimod det er muligt, at senere efterkommere har antaget det.
1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum sogn, men da hans hustrus broder Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne selvejergård og blev herredsfoged i Hvetbo herred efter sin nævnte svoger. Vogn Hansen havde givet sine to søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø.Halne, ret til at gå lige iarv med sig ved skiftet efter hans moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet bo efter sin mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde børn af et tidligere ægteskab, medførte Vogn hansens død 1606, at hans to svogre, som han for deres "trohjertige Bistand i hans store Trætte" havde villet belønne, nu blev indvikledei årelange processer med Hans Mørks børn af første ægteskab. (...)
Peder Selgensen ejede ikke så lidt jordegods, således foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum sogn og gården Kolding i V.Hassing sogn (en jordegen halvgård; kronens rettighed i den blev 1664 udlagt til landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske forhold, måske hidførte af "Kejserkrigens" byrder. Han lovbød således 3. maj 1631 sin part af Fogedgaard med tilliggende bol og huse samt sin part af Bjørum Skov og nævnte gård i V.hassing; sidstnævnte gård bortskødede han 17. maj samme år til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark sogn, hvilken var gift med hans hustrus søsterdatter.
Efter Peder selgensens død 1631 havde hans hustru og børn da ikke så lidt bryderi med at holde kreditorerne borte, bl.a. havde de proces 1635 med borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykøbing Mors, der 1629 havde overladt sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 tdr byg og 6 tdr rug mod faderens kaution. Peder Selgensen var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard, der døde 1637. Han fik 300 daler i medgift med Inger Mørk.(KS6-)
--------------------
Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland,
var 1568 og 1572 Herredsskriver i Kjær Herred1 og boede i
Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin Død.
Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne
om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne2, og det er
vel denne Stilling der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes
Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv.
1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred3; men det vides
ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans
Svigerfader Anders Kjærulf4 nævnes 1577, og som han vist har
overtaget efter denne. Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns
Jordebog 1562 som Bruger af Gaarden Holtet i Aistrup tilligemed
mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antagelig har
fundet Sted o. 1565, har Søren Christensen saa faaet disse Ejendomme
til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i
Ø. Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren
Christensen ved aabent Brev af 2, Juni 1586, Bevilling til at
maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans
Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift,
saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre5, og af
denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16
Tønder Byg.
Christi Himmelfartsdag 1595 indtraadte Søren Christensen
som Medlem af Købmandsgildet »Guds Legems Lav« i Aalborg6,
Else Andersdatter KJÆRULF, født ca 1545 i Fogedgård, Østre Halne, Vadum sogn, død omk 1630 i Vester Holtet, Ajstrup sogn. Hun blev gift med Søren "Skriver" CHRISTENSEN, gift omk 1565.
- Herredsfoged i Vester Holtet Ajstrup sogn
Herredsskriver i Kjær herred
- Ajstrup Parish Lutheran Church Records.
|