| Notater |
- {geni:occupation} herredsfoged Hvetbo
{geni:about_me} fra Hvetbo herred tingbog
21/9 1678.
** Anders Sørensen i Vestrup på bror Peder Sørensens vegne et stokkenævn af navng, at han er født i Saltum og har skikket sig vel. han er søn af sl Søren Pedersen, søn af sl Peder Selgensen og sl Inger Hansdatter Mørk. hans mor sl Maren Andersdatter, datter af sl Anders Tomsen præst til Horne og sl Karen Pedersdatter
(43)
1637
** Søren Pedersen i Saltum på Mortens vegne i Birket lovbyder det bondeeje, som Laurs Pedersen og hustru Bodel Mørksdatter i øster Halne ejede i den bondegård i sdr Saltum, som P Selgensen påboede, og som Søren Pedersen nu beboer. fortegn
Fra Kjærulfske studier:
Peder XSelgensenX Kjærulf, f. 15 . ., død 1631 om Efteraaret, var vist opkaldt efter Herredsfogden i Slet Herred, Peder Selgensen i Lemdrup (Malle Sogn), der muligt har været af hans Fædreneslægt.
Sidstnævnte var en af Vesthimmerlands mest ansete Selvejerbønder og var Herredsfoged 1519, da han med Lovhævd indværgede Kronens Gods under Aalborghus for Slet Herreds Vedkommende
(Top. Saml. Nørrejyll., 224), han var 1532 Rebsmand til Lendum Mark i Vendsyssel sammen med en hel Del andre Storbønder og enkelte Adelsmænd (Erslev og Mollerup: Fr. I.s Regist. 442), 1535 var han Voldgiftsmand i en Ejendomstrætte mellem Søren Nielsen i Dalgaard og Christen og Henrik Sole
(Danske Magasin 3. V. 61), 1545 fik han kgl. Brev angaaende nogle paastaaede Rettigheder i Kronens Gods i Slet Herred, og 1549 fik han kgl. Oprejsningsbrev for et uretfærdigt Vidne, som han og Anders Winter i Næsborg havde vidnetmellem Christen Jensen, Borger i Aalborg, og Mourids i Mølgaard (a. St. 4. II. 320).
Dyrskjøt siger vel, at alle Søren Skrivers Børn blev »vedkaldt « Kjærulf; men Peder Selgensen nævnes dog aldrig med dette Slægtsnavn, og hans Børn heller ikke, hvorimod det er muligt, at senere Efterkommere har antaget det.
1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum Sogn, men da hans Hustrus Broder, Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard, døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger.
Vogn Hansen havde givet sine to Søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø. Halne (Se den danske adelige Linie), Ret til at gaa lige i Arv med sig ved Skiftet efter hans Moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet Bo efter sin Mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde Børn af et tidligere Ægteskab, medførte Vogn Hansens Død 1606, at hans to Svogre, som han for deres »trohjertige Bistand i hans store Trætte« (Med Præsten Jens Jørgensen i Ingstrup, se C. Klitgaard: Hvetbo Herred II. 74 ff) havde villet belønne, nu blev indviklede i aarelange Processer med Hans Mørks Børn af første Ægteskab.
Det vilde føre for vidt at omtale disse Forhold nærmere, og man skal derfor nøjes med at henvise til Kancelliets Brevbøger 8. Novbr. 1594 og Landstingets Dombøger A. 1621, fol. 345, 1622 fol. 422 ff, 1623 fol. 44 ff og 1625 fol. 315 ff.
Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn (Kjær H,. Tgb. 6/10 1646 og 25/2 1647) og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (en jordegen Halvgaard; Kronens Rettighed i den blev 1664 udlagt til Landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske hidførte af »Kejserkrigen«s Byrder.
Han lovbød saaledes 3. Maj 1631 sin Part af Fogedgaard med tilliggende Bol og Huse samt sin Part af Bjørum Skov og nævnte Gaard i V. Hassing (Kjær H. Tgb.);. sidstnævnte Gaard bortskødede han 17. Maj S. A. til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin Part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark Sogn, hvilken var gift med hans Hustrus Søsterdatter (Se den danske adelige Linie og Kjær H. Tgb. 21/6 1631).
Efter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution (Jvf C. Klitgaard: Hvetbo Herred II 207 ff, hvortil i det hele henvises).
Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk.
Peder Selgensen Kjærulf var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard. (Jvf. Den danske adelige Linie S. 149), der døde 1637.
--------------------
Anne Pedersdatter (Kjærulf) (1600 - )
Karen Pedersdatter (Kjærulf) (1600 - )
Maren Pedersdatter (Kjærulf) (1600 - )
Inger Pedersdatter (Kjærulf) (1600 - )
Vogn Pedersen (Kjærulf) (1600 - )
Peder Selgensen Pedersen (Kjærulf) (1600 - )
Søren Pedersen (Kjærulf) (1600 - 1659)
Hans Pedersen Saltum (Kjærulf) (1614 - 1694)
Selgen Pedersen (Kjærulf)
Peder "SELGENSEN" (KJÆRULF)
X
XBirth: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
XDeath: 1631 in Saltumgaard, Saltum, Hvetbo, Hjørring, Danmark
Peder Poulsen Mørk f. -o. -1540, Ref. Her. Peder, Præst, g. (NN) . Peder død 25-jul-1621, Horne Præstagaard.
Her. Peder var præst i Horne-Asdal o.1571-1621. Han boede i Horne Præstegaard. Han var delegeret ved Chr. IV's hyldning i Viborg 1584.
Peder Mørk anmodede om fritagelse af kaldet i 1620, da han var tynget af alder og var blevet næsten blind. Han kaldte sin søn hjem som
medhjælp.
Børn:
i Karen Pedersdatter Mørk f. -0. -1575, Horne Præstegaard, d. -før-1646, Hjørring, Begr. Horne. gift med Anders Thomsen
Hjørring, f. ? - d. 1654, begr. i Horne, foged i Hjørring. Han efterfulgte svigerfaderen i Horne-Asdal sogn. Skifte 11. jan. 1655.
Karen og Anders fik 4 børn:
1) Thomas Andersen Horne ,rådmand i Hjørring i 1655.
2) Inger Andersdatter Horne, f. ?, d. 1650, begr. 8. nov. 1650. gift Claus Nielsen, præst i Raabjerg, født o. 1575, død 8. juni
1658. Gravsten i kirken. Inger var Claus Nielsen's 2. hustru.
3) Else Andersdatter Horne, f. ?, død 1684, gift med Niels Hansen Buch, ridefoged (til Odden) f. o. 1581 i Arild, død 1665
i Bistrup sogn, Hjørring. (Han havde før været gift med Karen Pedersdatter død o. 1647, datter af Peder Selgensen Kjærulf og
Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard.
4) Maren Andersdatter Horne, død efter 1662, gift med Søren Pedersen Kjærulf i Saltumgaard, død 1659, søn af Peder
Selgensen Kjærulf og Inger Hansdatter Mørk i Saltumgaard.
2. ii Erik Pedersen Horne f. ?.
Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig:
1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.
2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.
3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).
4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.
5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.
6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.
7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred).
8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).
9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.
Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B.
Søskende
1. Jakob SØRENSEN (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
2. Gertrud SØRENSDATTER (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
3. Anne SØRENSDATTER (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
4. Anders SØRENSEN (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
5. Peder "SELGENSEN" (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
6. Christen "PEDERSEN" KJÆRULF b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
7. Anders SØRENSEN (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
8. Maren (?) SØRENSDATTER (KJÆRULF)
Peder Selgensen Sørensen, der døde om efteråret i 1631, var vist opkaldt efter herredsfogeden i Slet herred, Peder Selgensen i Lemdrup (Malle sogn), der muligt har været af hans fædrene slægt.
Dyrskjøt siger vel, at alle Søren Skrivers børn blev "vedkaldt" Kjærulf; men Peder Selgensen nævnes dog aldrig med dette slægtsnavn, og hans børn heller ikke, hvorimod det er muligt, at senere efterkommere har antaget det.
1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum sogn, men da hans hustrus broder Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne selvejergård og blev herredsfoged i Hvetbo herred efter sin nævnte svoger. Vogn Hansen havde givet sine to søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø.Halne, ret til at gå lige iarv med sig ved skiftet efter hans moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet bo efter sin mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde børn af et tidligere ægteskab, medførte Vogn hansens død 1606, at hans to svogre, som han for deres "trohjertige Bistand i hans store Trætte" havde villet belønne, nu blev indvikledei årelange processer med Hans Mørks børn af første ægteskab. (...)
Peder Selgensen ejede ikke så lidt jordegods, således foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum sogn og gården Kolding i V.Hassing sogn (en jordegen halvgård; kronens rettighed i den blev 1664 udlagt til landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske forhold, måske hidførte af "Kejserkrigens" byrder. Han lovbød således 3. maj 1631 sin part af Fogedgaard med tilliggende bol og huse samt sin part af Bjørum Skov og nævnte gård i V.hassing; sidstnævnte gård bortskødede han 17. maj samme år til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark sogn, hvilken var gift med hans hustrus søsterdatter.
Efter Peder selgensens død 1631 havde hans hustru og børn da ikke så lidt bryderi med at holde kreditorerne borte, bl.a. havde de proces 1635 med borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykøbing Mors, der 1629 havde overladt sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 tdr byg og 6 tdr rug mod faderens kaution. Peder Selgensen var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard, der døde 1637. Han fik 300 daler i medgift med Inger Mørk.(KS6-)
|
Ca 1570 - Ca 1631 (61 år)
