Notater |
- {geni:about_me} http://arosleo.dk/doc/hvetbo.pdf
Skrev seg 1599 til Lundergård, uden at det dog vides, om han brugte gården, eller blot skrev sig til den, fordi hans far havde andel i den. Han var en tid befalingsmand i Sogn i Norge og var gift med Anne Jensdatter Haar til Gieresvig i Tysnes, med hvem han havde to sønner, nemlig Laurids der fikk mødrenegården og Frederik, som levde 1627.
Formentlig forlod Palle Friis hustru og børn, og i 1615 bodde han i Skagen, hvor faderen jo havde været tolder. Her boede han sammen med en tjenestepige og drev omkring i mere eller mindre berust tilstand.
Da han ikke fortsat kunne leve i denne tilstand og da han havde hørt, at en søn af Godslev Budde til Rødslet var blevet lensmand på Bergenhus, så han en mulighed for et tilsvarende embede, hvis han da ellers kunne fremskaffe de fornødne rejsepenge. Da han havde indset, at ingen formentlig ville låne ham penge, fik han den ide, at han kunne myrde den gamle Peder Jensen - også kaldet Peder Blusser, fordi han havde haft ansættelse ved fyret - der boede alenemed sin hustru på en ensomt beliggende gård i Skagen. Palle Friis antog, at manden havde penge, fordi han ind imellem lånte penge ud mod håndpant. Christen Andersen Skrædder havde således mod et sølvspænde lånt penge af Peder Jensen. Palle Friis ville ikke være alene om mordet, så han overtalte Christen Skrædder og dennes tjenestepige Maren Jensdatter til at hjælpe sig. Til gengæld ville Palle Friis tage sig af dem, når han kom på den "grønne gren"
Kort før pinse 1615, hvor Palle Friis havde drukket tæt, lokkede de Peder Blusser over til Palle FriisX hus, hvor Palle myrdede ham med en dolk. De slettede sporene efter sig, drak videre og blev så enige om at tage ud og myrde Blusserens kone. Det ordnede Maren så - og næste dag plyndrede de Blusserens hjem - uden dog at finde værdier af betydning. 3. pinsedag fandt man liget af Blusserens kone, og tolderen, som også var byfoged, foranstaltede en undersøgelse, som hurtigt mundede ud i en tilståelse fra Christen Skrædder. Skrædderen og Maren tjenestepige fik en hurtig dom og blev halshuggede, mens der var flere hensyn at
tage til adelsmanden Palle. Han blev indsat i arresten i Aalborg og senere overflyttet til København, hvor kongen og Rigsrådet den 28. maj 1616 afsagde hans dødsdom. Han blev halshugget 31. maj 1616 foran Københavns Slot2..
- Han myrda kona si i 1616 og vart avretta for drapet seinar e same aXret.
|