Ægtefællerne døde begge i 1619, og blev begravet på Edøy kirkegård. Man kan forestille sig at de begge har været alvorligt syge, for netop i 1619 skænker de en kalk og disk til Edøy kirke med følgende inskription: »Denne Kalck och Disch hafer Jacob Michelborg og Maren Michelsdatter gifven til Edøy Kircke 1619.« Kalk og disk blev senere flyttet til Øidegård kirke, men findes nu på Kristiansunds museum.