| Notater |
- {geni:occupation} Biskop (før repormationen Johanniter-broder i Viborg. Første evangeliske læsemester ved domkirken og måske samtidig et par år sognepræst ved Sortebrødrekirken. Gift efter reformationen.
{geni:about_me} Thøger Jensen, (Løvenbalk ?)
Thøger Jensen Løvenbalk ( "Broder Thøger" ) munk
Født 1490 i Tjele Sogn, Sønderlyng Herred
Død 6 juni 1538 i viborg
Gift omkring 1530 med Anna Pedersdatter
Thøger Jensen:
Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som - officielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd. Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger præst ved Sortebrødre Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er blevet diskuteret. I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge: Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vanskelighed, som han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han, hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til Klostret. Thøger Løvenbalk forlodKlostret og ægtede nogle Aar efter en jomfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen, senere Biskop i Viborg.
Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers forældre (forfædre). Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne betydelige person, der var overordentlig historisk interesseret.
Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtskab med slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og -våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtskab, at Thøger Jensen uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså Løvenbalkske enemærker, og derhen fører Thøger Jensen Hans Tausen, efter at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet". "Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676), holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin, hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet "Løvenbalk".
I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted". Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige kilder enige i, at han er af den adelige slægt.
http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11770&tree=2
Suffiks (Løvenbalk ?)
Fødsel Om 1490
Død 1544 / 1538?
Johanittermunk.
Skal tages med kraftigt forbehold, da hverken Jens Lauridsen Løvenbalk eller Helene Pedersdatter Munk findes i DAAs udgave af Løvenbalk slægten.
Er vel en af de mest omdiskuterede personer i genealogien overhovedet, jfr. m. bla. diskussionen på DIS Forum
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,375342,375351
------------------------
Re: Til interesserede i Schierning og hvordan navnet Ursin knyttes til
Indsendt af: Laila Olsen - 3300 (IP Logget)
Dato: 28/07-07 09:36
Hej alle,
Ja, det er en omdiskuteret herre!
Sadolin har ham som en Løvenbalk, mener jeg at kunne huske!
Dette har jeg sakset fra Rewentlow:
Thøger Jensen Løvenbalk ( "Broder Thøger" ) munk
Født 1490 i Tjele Sogn, Sønderlyng Herred
Død 6 juni 1538 i viborg
Gift omkring 1530 med Anna Pedersdatter
Thøger Jensen:
Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som - officielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd. Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger præst ved Sortebrødre Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er blevet diskuteret. I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge: Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vanskelighed, som han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han, hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til Klostret. Thøger Løvenbalk forlodKlostret og ægtede nogle Aar efter en jomfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen, senere Biskop i Viborg.
Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers forældre (forfædre). Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne betydelige person, der var overordentlig historisk interesseret.
Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtskab med slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og -våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtskab, at Thøger Jensen uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså Løvenbalkske enemærker, og derhen fører Thøger Jensen Hans Tausen, efter at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet". "Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676), holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin, hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet "Løvenbalk".
I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted". Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige kilder enige i, at han er af den adelige slægt. Se tillige under "Noter - Word": 612 Thøger Jensen side 1-11
Kilde: Reventlow
Hilsen Laila
Gl. Maribo amt, Gl. Ramsø herred, Gl. Slet herred, Gl. Præstø amt, Gl. Thisted amt og Kronobergs Len i Sverige samt Bergen i Norge
Redigeret 1 gang(e). Sidst ændret 28/07/07 09:40 af Laila Olsen - 3300.
--------------------
Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som -
offocielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd.
Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i
Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet
dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger prøst ved Sortebrødre
Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er
blevet diskuteret.
I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales
Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge:
Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var
stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vansklighed, som
han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig
Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han,
hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til
Klostret. Thøger Løvenbalk foprlod Klostret og ægtede nogle Aar efter en
jonfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen,
senere Biskop i Viborg.
Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk
kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid
omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved
Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den
reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk
benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i
Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved
Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er
dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen
Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers
forældre (forfædre).
Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget
tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne
betydeligge person, der var overordentlig historisk interesseret.
Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtsskab med
slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde
ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og
-våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den
løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været
utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er
meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtsskab, at Thøger Jensen
uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens
Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså
Løvenbalkske enemærker, og derhen føre Thøger Jensen Hans Tausen, efter
at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder
Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde
være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet".
"Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676),
holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin,
hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet
"Løvenbalk".
I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født
Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til
København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evengeliske
Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted".
Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige
kilder enige i, at han er af den adelige slægt.
Se tillige under "Noter - Word": 612 Thøger Jensen side 1-11.
http://awt.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2248100&id=I5555&ti=4300
Er jeg i familie med Gorm Den gamle?
Det er tilsyneladende et meget godt spørgsmål. På et tidspunkt fandt jeg nemlig ud af, at jeg (bl.a.) stammede fra johannitermunken ("gråbroderen") Thøger Jensen ( ca. 1500 - 19 Apr 1538), som efter reformationen giftede sig med Anna Pedersdatter, der vistnok var en tidligere nonne. Jeg fandt samtidig ret hurtigt ud af, at der åbenbart er en hel del slægtsforskere, der har brugt rigtig meget tid på at være uenige om, hvorvidt Thøger Jensen faktisk var af slægten "Løvenbalk" og dermed formodentlig også efterkommer af Gorm Den Gamle, eller om den pågældende forbindelse er fri fantasi. Der er iøvrigt heller ikke specielt mange beviser for, at Løvenbalk'ernes stamfader, Erik Christoffersen, faktisk var (uægte?) søn af kong Christoffer II ("Christoffer uden land") og hermed stammede fra Gorm Den Gamle.
Jeg har nu brugt en hel del tid på at studere emnet, se bl.a. min litteraturliste. Jeg er herefter kommet til den private konklusion, at der efter min mening i hvert tilfælde er temmelig mange indicier for, at Thøger Jensen var en "Løvenbalk":
1)
Han opførte sig ved flere lejligheder angiveligt, som om han var af "Løvenbalk" slægten.
2)
Johannitermunke ("gråbrødre") blev normalt 'rekrutteret' fra adelige slægter. Hvis han var adelig, hvilken slægt skulle han så ellers stamme fra?
3)
Der var i hvert tilfælde et par personer i hans efterslægt, der benyttede navnet "Løvenbalk".
4)
Der er faktisk en enkelt henvisning til en Jens Løvenbalk, der "boede på Tjele før Erik Skram". Samtidig nævnes der flere steder en samtidig verdslig kannik Jens Lauridsen ved Viborg domkirke. Det kan sagtens være den samme - somså altså skulle være søn af Laurids Mogensen Løvenbalk til Tjele og Anne Joachimsdatter Flemming. Denne Jens Lauridsen optræder ved flere lejligheder sammen med Løvenbalk'er.
men -
det er så åbenbart også rigtigt, at der i dag ikke findes kilder, der direkte binder Jens Lauridsen (Løvenbalk?), Laurids Mogensen Løvenbalk og Thøger Jensen sammen. Jeg vil også medgive skeptikerne, at antagelsen om, at Thøger Jensens moder skulle have hedder Helene Pedersdatter Munk sagtens kan bero på en misforståelse, f.eks. på grund af den latinske version 'Helene' af det danske navn 'Ellen'. (Jeg har iøvrigt ikke kunnet finde ud af, hvor inspirationen til formodningen om dette ægteskab egentlig er kommet fra - bortset fra de ovenfor nævnte efterkommere af Thøger Jensen, der åbenbart var så sikre i troen, at de benyttede navnet "Løvenbalk").
Altså vil jeg fremover nøjes med at omtale et muligt slægtsskab med Gorm Den Gamle som en interessant hypotese, der ikke synes at kunne bevises.
14. juli 2002 - Morten Hammer
--------------------
Thøger Jensen, (Løvenbalk ?)
http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11770&tr...
Suffiks (Løvenbalk ?)
Fødsel Om 1490
Død 1544 / 1538?
Johanittermunk.
Skal tages med kraftigt forbehold, da hverken Jens Lauridsen Løvenbalk eller Helene Pedersdatter Munk findes i DAAs udgave af Løvenbalk slægten.
Er vel en af de mest omdiskuterede personer i genealogien overhovedet, jfr. m. bla. diskussionen på DIS Forum
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,375342,375351
------------------------
Re: Til interesserede i Schierning og hvordan navnet Ursin knyttes til
Indsendt af: Laila Olsen - 3300 (IP Logget)
Dato: 28/07-07 09:36
Hej alle,
Ja, det er en omdiskuteret herre!
Sadolin har ham som en Løvenbalk, mener jeg at kunne huske!
Dette har jeg sakset fra Rewentlow:
Thøger Jensen Løvenbalk ( "Broder Thøger" ) munk
Født 1490 i Tjele Sogn, Sønderlyng Herred
Død 6 juni 1538 i viborg
Gift omkring 1530 med Anna Pedersdatter
Thøger Jensen:
Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som - officielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd. Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger præst ved Sortebrødre Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er blevet diskuteret. I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge: Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vanskelighed, som han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han, hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til Klostret. Thøger Løvenbalk forlodKlostret og ægtede nogle Aar efter en jomfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen, senere Biskop i Viborg.
Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers forældre (forfædre). Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne betydelige person, der var overordentlig historisk interesseret.
Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtskab med slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og -våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtskab, at Thøger Jensen uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså Løvenbalkske enemærker, og derhen fører Thøger Jensen Hans Tausen, efter at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet". "Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676), holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin, hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet "Løvenbalk".
I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted". Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige kilder enige i, at han er af den adelige slægt. Se tillige under "Noter - Word": 612 Thøger Jensen side 1-11
Kilde: Reventlow
Hilsen Laila
Gl. Maribo amt, Gl. Ramsø herred, Gl. Slet herred, Gl. Præstø amt, Gl. Thisted amt og Kronobergs Len i Sverige samt Bergen i Norge
Redigeret 1 gang(e). Sidst ændret 28/07/07 09:40 af Laila Olsen - 3300.
--------------------
Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som -
offocielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd.
Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i
Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet
dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger prøst ved Sortebrødre
Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er
blevet diskuteret.
I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales
Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge:
Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var
stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vansklighed, som
han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig
Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han,
hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til
Klostret. Thøger Løvenbalk foprlod Klostret og ægtede nogle Aar efter en
jonfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen,
senere Biskop i Viborg.
Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk
kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid
omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved
Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den
reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk
benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i
Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved
Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er
dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen
Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers
forældre (forfædre).
Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget
tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne
betydeligge person, der var overordentlig historisk interesseret.
Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtsskab med
slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde
ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og
-våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den
løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været
utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er
meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtsskab, at Thøger Jensen
uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens
Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså
Løvenbalkske enemærker, og derhen føre Thøger Jensen Hans Tausen, efter
at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder
Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde
være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet".
"Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676),
holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin,
hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet
"Løvenbalk".
I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født
Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til
København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evengeliske
Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted".
Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige
kilder enige i, at han er af den adelige slægt.
Se tillige under "Noter - Word": 612 Thøger Jensen side 1-11.
http://awt.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2248100&...
Er jeg i familie med Gorm Den gamle?
Det er tilsyneladende et meget godt spørgsmål. På et tidspunkt fandt jeg nemlig ud af, at jeg (bl.a.) stammede fra johannitermunken ("gråbroderen") Thøger Jensen ( ca. 1500 - 19 Apr 1538), som efter reformationen giftede sig med Anna Pedersdatter, der vistnok var en tidligere nonne. Jeg fandt samtidig ret hurtigt ud af, at der åbenbart er en hel del slægtsforskere, der har brugt rigtig meget tid på at være uenige om, hvorvidt Thøger Jensen faktisk var af slægten "Løvenbalk" og dermed formodentlig også efterkommer af Gorm Den Gamle, eller om den pågældende forbindelse er fri fantasi. Der er iøvrigt heller ikke specielt mange beviser for, at Løvenbalk'ernes stamfader, Erik Christoffersen, faktisk var (uægte?) søn af kong Christoffer II ("Christoffer uden land") og hermed stammede fra Gorm Den Gamle.
Jeg har nu brugt en hel del tid på at studere emnet, se bl.a. min litteraturliste. Jeg er herefter kommet til den private konklusion, at der efter min mening i hvert tilfælde er temmelig mange indicier for, at Thøger Jensen var en "Løvenbalk":
1)
Han opførte sig ved flere lejligheder angiveligt, som om han var af "Løvenbalk" slægten.
2)
Johannitermunke ("gråbrødre") blev normalt 'rekrutteret' fra adelige slægter. Hvis han var adelig, hvilken slægt skulle han så ellers stamme fra?
3)
Der var i hvert tilfælde et par personer i hans efterslægt, der benyttede navnet "Løvenbalk".
4)
Der er faktisk en enkelt henvisning til en Jens Løvenbalk, der "boede på Tjele før Erik Skram". Samtidig nævnes der flere steder en samtidig verdslig kannik Jens Lauridsen ved Viborg domkirke. Det kan sagtens være den samme - somså altså skulle være søn af Laurids Mogensen Løvenbalk til Tjele og Anne Joachimsdatter Flemming. Denne Jens Lauridsen optræder ved flere lejligheder sammen med Løvenbalk'er.
men -
det er så åbenbart også rigtigt, at der i dag ikke findes kilder, der direkte binder Jens Lauridsen (Løvenbalk?), Laurids Mogensen Løvenbalk og Thøger Jensen sammen. Jeg vil også medgive skeptikerne, at antagelsen om, at Thøger Jensens moder skulle have hedder Helene Pedersdatter Munk sagtens kan bero på en misforståelse, f.eks. på grund af den latinske version 'Helene' af det danske navn 'Ellen'. (Jeg har iøvrigt ikke kunnet finde ud af, hvor inspirationen til formodningen om dette ægteskab egentlig er kommet fra - bortset fra de ovenfor nævnte efterkommere af Thøger Jensen, der åbenbart var så sikre i troen, at de benyttede navnet "Løvenbalk").
Altså vil jeg fremover nøjes med at omtale et muligt slægtsskab med Gorm Den Gamle som en interessant hypotese, der ikke synes at kunne bevises.
14. juli 2002 - Morten Hammer
--------------------
Forhenværende munk. Ca.1532 sognepræst ved Viborg Sortebrødrekirke.
--------------------
Nær ven af Hans Tausen
- Munk. Hans Tausens medhjlper ved reformationsvrket i Viborg._
- Th°ger Jensen (L°venbalk).+ 1538, var prµst, skal efter et sagn, hvis pXlidelighed nu ikke lader sig bevise eller med sikkerhed modbevise, have tilh°rt den adelige slµgt L°venbalk. I sin ungdom blev han optagen i Johanniterordenens (Korsbr°drenes) Kloster i Viborg, og her var han, da Mag. Hans Tavsen ved Xret 1524 blev sendt til Viborg fra Antvorskov Kloster, fordi det antoges, at Prioren i det viborgske St. Hans Kloster ville vµre i stand til med det gode eller det onde, at bringe ham fra hans lutherske meninger. Broder T.J. var imidlertid en af de f°rste, som Tavsen vendt for sine reformatoriske anskuelser, og han blev den store reformator en tro vXbenfµlle, sX lµnge denne var iViborg, ja efter Huitfeldts beretning skal han 1529 have fulgt ham til K°benhavn. Senere stod han en anden af de viborgske reformatorer Mag. J°rgen Jensen SADOLIN, bi da denne omkring 1531 32 forlagde sin virksomhed til Odense. Thi at "Skolemesterer. Th°ger", som kom med Sadolin til denne by, har vµret T.J. kan nµppe betvivles. Her blev han underkastet forf°lgelse og vendte da snart til Viborg igen, hvor der var trang for hans arbejde. Han synes at have fortsat den evangeliske prµsteskole, som SADOLIN havde begyndt. I hvert tilfµlde nµvnes han som den f°rste evangeliske lµsemester ved Domkirken. Tillige blev han sogneprµst ved den tidligere Sortebr°dre Kirke i Viborg. Han d°de allerede 19. april 1538, medens han endnu var i sine kraftigste Xr. Hans hustru Anne Pedersdatter blev senere gift med hans efterf°lger Mag. Morten Hvas. T.J. og Anne Pedersdatter's s°n var Peder Th°gersen.
|
Ca 1495 - 1538 (43 år)
